Den næste sag på dagsordenen var:
38) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 45:
Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU's servicedirektiv. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsat 30/3 2005. Første behandling 2/6 2005. Betænkning 10/6 2005).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Første behandling af det her beslutningsforslag var en noget alternativ oplevelse af, hvordan demokratiet fungerer, at man kan have nogle principper, have nogle visioner og nogle ønsker om, hvordan samfundet skal udvikle sig, men når det kommer til stykket, vil man ikke rigtig stå ved de pæne ord, man bruger.
     Det kan jo ikke komme bag på nogen, at det netop skal være i et EU-anliggende, at sådan en linje bliver anlagt, og derfor synes jeg også, at det, vi har konstateret ved førstebehandlingen og forventelig også vil konstatere her ved andenbehandlingen, er symptomatisk for hele den debat, der har været om servicedirektivet. F.eks. har jeg kunnet konstatere, at man i Socialdemokratiet er meget positiv over for det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti her har fremsat, et beslutningsforslag, der skal sikre, at man i Danmark arbejder ud fra det helt naturlige aksiom, at man overholder danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår. Således skriver partiet f.eks. i sit betænkningsbidrag her, at servicedirektivet kommer til at hvile på et princip om, at det er værtslandets normer, der er gældende for virksomhederne. Kun et sådant udgangspunkt kan sikre imod en underminering af nationale overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Ønsker man at køre bil i et fremmed land, må man også respektere færdselsreglerne dér.
     Det er Socialdemokratiets holdning. Men hvad er det så, der er Socialdemokratiets handling? Det er, at man stemmer imod det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Det er fuldstændig uforståeligt, at man på den ene side kan slå sig op som et arbejderparti, der ønsker at sikre danske arbejdstagere i Danmark, kan slå sig op som et arbejderparti, der vil sørge for, at danske løn- og overenskomstaftaler og love overholdes i Danmark, når man på den anden side stemmer imod et beslutningsforslag, som netop har dette grundsynspunkt i sin substans.
     Hvad er det så, vi står over for? Hvad er det for nogle spørgsmål, vi tager stilling til, når vi stemmer om det her? Først og fremmest må man jo stille sig det spørgsmål, hvorfor vi overhovedet skal have et direktiv. Her har regeringen givet i hvert fald nogle svar om, at det vil skabe 600.000 arbejdspladser i EU. Det er en vækst på 0,3 pct. i EU samlet set, og man forventer 0,2 pct. vækst i Danmark. Hvor tallene stammer fra, kan man ikke rigtig få noget svar på, om det er nettotal, eller om det er bruttotal, kan man ikke rigtig få noget svar på.

     Det eneste, man kan få, er en fuldstændig hovedløs tro på, at alt, hvad der kommer fra EU, ufravigelig skaber positive vilkår, uanset at man i en lang række fagforeninger, HTS, LO sammen med CO-Industri, Det Kommunale Kartel og en lang række andre organisationer, som arbejder med de her forhold til daglig, har store bekymringer, fordi det naturligvis er en fuldstændig underminering af den måde, vi har indrettet vores samfund på, hvis andre landes borgere kan arbejde i Danmark på danske arbejdspladser under de vilkår, som andre landes politikere i andre landes parlamenter har fastsat. Det er en underminering af velfærdssamfundet, og det er fuldstændig uforståeligt, at man ikke ønsker at modvirke det og sige klart og utvetydigt ved at støtte Dansk Folkepartis forslag, at den udvikling er og bliver uacceptabel.
     Hvad er det så, vi får som begrundelse? Det er sådan nogle formalistiske betragtninger om, at det er meget bedre, at det her foregår i Europaudvalget, end at det foregår i Folketingssalen. Det er meget bedre, at vi tager diskussionen bag lukkede døre, hvor borgerne ikke kan være med, hvor folk ikke har adgang, hvor pressen ikke kan referere, end at vi gør det her i Folketingssalen, hvor der er fri adgang til alle pladser.
     Det er en hyklerisk indstilling, og det er en underminering af velfærdssamfundets fundament. Jeg er forundret, skuffet, jeg kan ikke finde stærke nok adjektiver til at udtrykke min beklagelse over, at man ikke har kunnet vinde større opbakning til et beslutningsforslag, som vil sikre det helt fornuftige princip, at i Danmark arbejder vi på danske vilkår.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så er det hr. Svend Auken som ordfører.

Socialdemokratiet har efter meget grundige overvejelser besluttet sig for at lægge værtslandsprincippet til grund for det her direktiv. Det har vi gjort, vel vidende at der vil være afvigelser, hvor det er helt åbenbart, at det ikke kan være værtslandet, at det må være oprindelseslandet, hvis det her skal have nogen mening. Bare af den grund kan vi selvfølgelig ikke stemme for det beslutningsforslag, der er fremsat.
     Når vi arbejder i EU, så er det 25 lande, der i fællesskab prøver at nå en beslutning, og skal Danmark have gennemslagskraft, er det vigtigt, at så store anstrengelser som muligt bliver gjort for at se, om man kan finde hinanden. Så kan det vise sig, at man i sidste instans efter at have udfoldet store anstrengelser ikke kan, og så kan det måske være rigtigt med en konfrontation, men man starter ikke med en konfrontation og kortslutter hele processen.
     Det vil være interessant at se, hvad hr. Messerschmidt gør i morgen. Vi har haft en månedlang diskussion, længe før jeg blev europaordfører, om software, vi har haft en diskussion om, hvorvidt også de små firmaer kan få mulighed for at udvikle sig og klare sig, eller om det kun skal være de multinationale koncerner, der skal dominere. Der skal vi virkelig se, hvor meget mod og mandshjerte man har, dér er der ikke tale om en kortslutning, der er tale om en afslutning af en lang proces. Der skal vi så høre, om Dansk Folkeparti er til noget.
     Det her er en gratis omgang. Alle ved, at vi skal igennem et længere forhandlingsforløb, at vi skal kende betingelserne. Vi har behov for at gøre det her sagligt og roligt og ikke bare kortslutte processen.
     Jeg har sagt, at det burde hr. Messerschmidt i stedet for at være optaget af de her, undskyld jeg siger det, billige agitatoriske kneb være glad for frem for at fremkalde en konfrontation på et urimeligt grundlag.
     Jeg spørger bare: Kan man regne med Dansk Folkeparti, når det kommer til stykket, hvor Dansk Folkeparti ikke bare er et frit i luften svævende EU-modstanderparti, men hvor de for en gangs skyld kan øve indflydelse på den danske holdning, og hvor det virkelig betyder noget? For første gang
i partiets historie kan det betyde noget på EU-området, hvor man skal krænke store kapitalinteresser, hvor det virkelig betyder noget. Det bliver spændende i morgen. Jeg har selvfølgelig mit håb. Jeg kan høre, at hr. Messerschmidt er højt oppe, og ligesom maskinen af samme navn har fuld fart fremad. Så jeg håber, at den flyhøjde holder, til vi mødes i morgen i Europaudvalget.

Jeg kan berolige hr. Svend Auken. Dansk Folkeparti flyver helt roligt og stabilt og skaber ordnede forhold i det morads, som hr. Svend Auken har forårsaget i det her land.
     Hvad angår softwarepatentdirektivet er det måske relevant at diskutere, hvor det er, debatten skal foregå, for jeg er meget åben over for at diskutere de forhold, som nu er
i softwarepatentdirektivet, men det er jo ikke lige det, der er på dagsordenen nu. Det, der er centralt her, er jo, at hvor hr. Svend Auken ønsker den debat om softwarepatentdirektivet, om servicedirektivet og alle andre direktiver foretaget i Europaudvalget, som har lukkede møder med fortrolige referater uden pressen til stede, så ønsker vi i Dansk Folkeparti, at debatten foregår her fra Folketingets talerstol med pressen der og med befolkningen her, sådan at befolkningen og pressen kan se, hvad hr. Svend Auken og Socialdemokratiet foretager sig. Det er det centrale i den her diskussion. Jeg vil bare gentage mit spørgsmål, for det er jo det, jeg er her for: Hvordan kan det være, at man i sit betænkningsbidrag anvender lutter positive vendinger og endda kommer med så flotte billeder og siger, at kører man i bil i et fremmed land, skal man også følge dette lands færdselsregler, når man ikke ønsker at føre det princip videre, når det gælder arbejdstagere? Hvordan kan det være, at man stemmer imod et beslutningsforslag, som faktisk sikrer de intentioner, som Socialdemokratiet netop skriver om i sit betænkningsbidrag?

Hr. Frank Aaen med en kort bemærkning til hr. Svend Auken.

Jeg har forstået, at Socialdemokratiet synes, at tingene skal foregå i Europaudvalget bag lukkede døre, men alligevel forstår jeg nu ikke helt argumentationen for ikke at støtte det her beslutningsforslag. Når hr. Svend Auken, og det står
i bemærkningerne, siger, at man støtter det, der står, hvorfor kan man så ikke bare stemme for det? Er det, fordi man i Europaudvalget forbeholder sig ret til at støtte et kompromis, der bryder med oprindelseslandsprincippet? Vi må kunne få et svar og ikke om formalia, nemlig at det her tager vi i Europaudvalget, vi må få et svar om indholdet. Det her er jo bare, at man med en vedtagelse tilkendegiver helt klart over for befolkningen og over for Folketinget, at man støtter, at man ikke laver et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet. Mere vanskeligt er det jo ikke. Det behøver man ikke at lave procedurer og sniksnak om. Det er jo bare at udtrykke en politisk holdning.

Aldrig er man blevet hånet så meget og så inderligt og så ubehageligt af folk, der er ens meningsfæller. Vi er enige om at lægge værtslandsprincippet til grund, men jeg sagde, at vi står over for en lang forhandlingsproces, og der er oplagte eksempler på, at oprindelseslandsprincippet giver mere mening end værtslandsprincippet, når vi ser på serviceområdet.
     Bare for at nævne et eksempel: Ministeren har nævnt, at en dansk arkitekt vel ikke, hvis han skal deltage i en arkitektkonkurrence i Tyskland, kan være underkastet et krav om, at den pågældende skal være medlem af et tysk arkitektforbund. Der må det selvfølgelig være oprindelseslandet, der gælder, og det tror jeg selv hr. Frank Aaen vil være enig i.
     Men hovedprincippet om, at værtslandet skal gælde, holder vi os til. Det her beslutningsforslag vil imidlertid ved vedtagelse ikke give den manøvrefrihed, vi er nødt til at have i forhandlingen mellem de politiske partier og med 25 andre lande.
     Når vi er færdige med den proces, har jeg ikke noget imod at tage den endelige afgørelse her i salen, men man skal da ikke starte et forhandlingsforløb ved at kortslutte hele processen.

Problemet er jo lige præcis, at man forbeholder sig ret til at sidde bag lukkede døre og lave kompromiser om principper. Det er jo det, der er galt. Her har vi muligheden for at få vedtaget, at sådan skal det være, og så er muligheden for, at regeringen laver fiflerier nede i Bruxelles udelukket.
     Men her forbeholder man sig retten til at lave lunkne kompromiser med regeringen bag lukkede døre, og det er jo derfor, at det er så betænkeligt, at Socialdemokratiet vedtager at stemme imod det her beslutningsforslag.

I stedet for at glæde sig over at der er et flertal for værtslandsprincippet som udgangspunkt, så himler hr. Frank Aaen op over, at jeg gør et almindeligt synspunkt gældende. Man starter jo heller ikke med en urafstemning, før man har ført overenskomstforhandlingerne. Jeg ved godt, at hr. Frank Aaens afstand til det virkelige liv er omvendt proportional med hans engagement i nedrakning af politiske modstandere. Man har da nogle forhandlinger, sådan er det da også, når vi prøver at finde ud af det med Enhedslisten. Jeg har da netop givet hr. Messerschmidt den indrømmelse, at jeg da gerne ser, at vi tager en afgørelse i fuld offentlighed, men vi skal da kunne drøfte det, der er det vigtige. Derfor sagde jeg også til hr. Messerschmidt, det tror jeg han vil kunne bekræfte, at man skulle lade være at bringe det til afstemning ved anden behandling. Nu har man jo opnået det, man ville, nemlig at konstatere, at der er et flertal her i Folketinget for værtslandsprincippet. Men der er jo det, at man ikke kan betro fæmikler selv en oplagt sejr, uden at de skal begå selvmord.

Så får hr. Morten Messerschmidt sin anden korte bemærkning til ordføreren.

Nu ved jeg jo, at hr. Svend Auken har en ganske stor anciennitet i dette Ting, og derfor regner jeg med, at han har stor anciennitet også i det forhold, han netop nævnte.
     Men det er jo interessant at høre hr. Svend Auken sige, at værtslandsprincippet giver mere mening end oprindelseslandsprincippet, samtidig med at hr. Svend Auken stemmer imod et beslutningsforslag, der netop understreger det.
     Det er jo mærkeligt at høre hr. Svend Auken sige, at kører man i sin bil i et fremmed land, skal man følge det fremmede lands færdselsregler, samtidig med at hr. Svend Auken taler imod et beslutningsforslag, som netop sikrer de regler.
     Hvis hr. Svend Auken havde gjort sig den ulejlighed at læse bemærkningerne og læse de betragtninger, som de fæhoveder, han omtaler, har skrevet, så ville hr. Svend Auken jo vide, at det her faktisk bygger på en dyb bekymring, fordi kommissær Barrosso, som sikkert er en af hr. Svend Aukens gode venner, det betvivler jeg slet ikke, har fremsat et forslag, som afgørende truer den danske lønmodel, afgørende truer den danske arbejdstager på hans pengepung og på hans arbejdsmiljørettigheder. Har hr. Svend Auken så fine fornemmelser over for, at de her forhandlinger skal foregå i lukkede lokaler, at han ikke engang vil lade det ske sammen med os fæhoveder her i Folketingssalen?

Det er jo en helt forkert debat. Vi skulle have en debat mellem os, der er tilhængere af værtslandsprincippet som udgangspunkt, og dem, der er tilhængere af oprindelseslandsprincippet. Det er jo den egentlige kløft. Der er jo et flertal for at bruge værtslandsprincippet som udgangspunkt. Det er jo det, jeg har sagt flere gange. Men der vil komme modifikationer undervejs. Sådan er det jo i en forhandling, og derfor skulle man glæde sig over sejren.
     Jeg tror, at hr. Messerschmidt i sin nyfundne glæde over at støtte dansk fagbevægelse og danske faglige synspunkter skulle prøve at studere, hvad Dansk Folkeparti har lagt stemmer til på arbejdsmarkedet i de sidste 3½ år. Hver eneste gang man har haft muligheden for at gå imod dansk fagbevægelses interesser, har man gjort det, man har gjort det efter mørklagte forhandlinger i Finansministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet, og man har gjort det hver gang.
     Min prognose er, at så længe det flertal eksisterer, vil hr. Messerschmidt hver eneste gang troligt troppe op i det flertal, der vil stemme imod dansk fagbevægelse.

Tak til hr. Svend Auken. Så kan vi gå videre i ordførerrækken, fru Anne Grete Holmsgaard.

Det er jo ret tydeligt, at hr. Morten Messerschmidt er en mand, der mere er til de hurtige kick end til det lange, seje træk. Hvis nu hr. Morten Messerschmidt havde læst, hvad der står i betænkningsbidragene og havde fulgt debatten, så ville han vide med lysende klarhed, at der er et flertal herinde, der går ind for, at et servicedirektiv skal være baseret på et værtslandsprincip og ikke på et oprindelseslandsprincip. Det er jo sådan set fremgået meget klart.

     Nu handler det her jo om en forhandling, en lang, sej forhandling, hvor det, vi ønsker, det, Socialdemokraterne ønsker, og en række andre ønsker, er, at man rent faktisk skal få ændret det direktiv, der ikke er fremlagt under hr. Barroso, som hr. Morten Messerschmidt sagde, men under hr. Bolkestein, der var kommissær for det her i den tidligere kommission.
     Det handler simpelt hen om at få lavet en aftale på et område, der er meget kompliceret. Det er jo ikke noget forslag til en aftale, der ligger i Dansk Folkepartis forslag. Det er en række synspunkter, men det er ikke noget forslag til en aftale, og mig bekendt har hr. Morten Messerschmidt heller ikke løftet en finger for rent faktisk at få lavet en aftale.
     Der er jo nogle af os, der har brugt halvandet år fra starten af, hvor vi begyndte at kritisere det her og gnave os ind på en aftale. Jeg tror på, at vi kan få en aftale, men det er selvfølgelig det store og lange og seje træk, hvor man ikke kan stå heroppe og slå ud med armene og benene og sige, hvor gode vi er, og så i øvrigt få noget stemt ned, vel vidende at der er et flertal herinde, der går ind for, at servicedirektivet skal være baseret på et værtslandsprincip.
     Jeg kan da ikke lade være med at få den tanke, at det her i virkeligheden meget mere handler om noget andet for hr. Morten Messerschmidt, end det handler om servicedirektivet, nu er det måske lidt post festum, men at hele ideen er at få fremstillet det her som et spørgsmål om forfatningstraktaten, hvad det jo absolut intet har med at gøre. Den propaganda, Dansk Folkeparti kørte i marken, da det her blev lagt frem, var jo: Se, hvor elendig forfatningstraktaten er, for her har vi servicedirektivet. Det gjorde man, vel vidende - for det ved hr. Morten Messerschmidt godt - at det her direktiv er fremlagt på grundlag af Nicetraktaten. Men det var jo guf for hr. Messerschmidt i den politiske propaganda, og så vil han hellere køre linen ud, end han vil tage det lange, seje slid.
     Velbekomme, det skal nok glæde både dansk fagbevægelse og fagbevægelsen i de andre lande.

Jeg kan sagtens tåle, at der bliver stillet krav og betingelser, men at kræve, at jeg skal følge en proces i halvandet år, når jeg kun har været medlem af parlamentet i 4 måneder, er måske dog lidt for høje krav. Det må selv fru Anne Grete Holmsgaard kunne indse.
     Jeg er meget glad for, at fru Anne Grete Holmsgaard på vegne af sit parti udtrykker sig så utvetydigt i denne her sammenhæng, at man så klart går ind for et værtslandsprincip, og jeg vil derfor bare spørge ganske kort, hvor det præcis er
i det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, at der står, at man ikke ønsker et værtslandsprincip. Hvad er det præcis for en passage, for en sætning, for et ord i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som fru Anne Grete Holmsgaard overhovedet kan tolke i den retning, at det her går i en anden retning end den, som fru Anne Grete Holmsgaard gerne vil?

Det lyder faktisk for mig, som om hr. Morten Messerschmidt hverken har hørt, hvad SF sagde under førstebehandlingen, eller har læst SF's betænkningsbidrag.
     Hvis han havde hørt, hvad vi sagde under førstebehandlingen, og hvis han havde læst betænkningsbidraget, så kan det sandelig ikke komme som en overraskelse for hr. Morten Messerschmidt, at vi mener, at direktivet skal være baseret på værtslandsprincippet.
     Så undskylder hr. Morten Messerschmidt sig med, at han kun har været herinde i 4 måneder. Det er rigtigt nok, og det undskylder mange ting, men det undskylder jo ikke, at han ikke lytter, når der er nogle, der under førstebehandlingen gør det meget klart, at det er uklogt at køre en konfrontationslinje og presse det her til en afstemning i dag, hvis det er sådan, at han rent faktisk gerne vil have, at man får et ordentligt direktiv.
     Det er derfor, jeg egentlig tror, at det er Dansk Folkeparti sådan set hamrende ligeglad med. Jeg tror sådan set, at det her er markeringspolitik, og at det er meget vigtigere for Dansk Folkeparti at lave markeringspolitik end at skabe et virkeligt resultat på det her område.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for endnu en kort bemærkning til ordføreren.

I så fald lykkedes det ikke særlig godt, for markeringen er ikke rigtig tydelig hos SF. Jeg har med stor interesse læst det betænkningsbidrag, som SF har afgivet, især om de tanker, man gør sig om det liberalistiske Europa over for det sociale Europa, og det er præcis de samme tanker, som vi gør os i Dansk Folkeparti. Vi ønsker ikke en situation, hvor man i Europa skal konkurrere på den laveste fællesnævner for lønninger, arbejdsmiljøregler osv. osv. Men det, fru Anne Grete Holmsgaard med sit parti her allierer sig med, er jo netop den liberalistiske model. Det er muligt, at det er Bolkestein, der har fremstillet direktivet, men det er jo Barroso, som har forsvaret det med næb og kløer. Det er jo Barroso, som har insisteret på, at det bare drejer sig om at skabe så meget vækst i Europa som muligt, og så er det sådan set ligegyldigt, om vi taber arbejdspladser i Danmark, eller om vi vinder arbejdspladser i Danmark. Det er ikke relevant, og derfor kan jeg bare ikke forstå, hvordan man på den ene side kan tale så passioneret for et socialt Europa, mens man på den anden side stemmer imod et beslutningsforslag, som faktisk sikrer det, man gerne vil.

Når vi stemmer imod, er det ganske enkelt på grund af den kamikazekurs, DF følger her. Det er den, vi stemmer imod, og det fremgår sådan set tydeligt af det, jeg har sagt i dag, det fremgår af betænkningen, og det fremgik også af førstebehandlingen.
     Jeg ved godt, at hr. Morten Messerschmidt elsker at stå og kaste om sig med tal og paragraffer, men det er bare så enkelt, som jeg også har sagt til hr. Morten Messerschmidt:
Vi prøver at finde en forhandlingsløsning, og vi gider ikke føre den markeringspolitik, som ikke fører til en forhandlingsløsning. Så kan man jo gøre det enkelt og løgnagtigt, som hr. Morten Messerschmidt gør, ved at stille sig op på denne talerstol og sige, at det er at konkurrere på de dårligst mulige vilkår på arbejdsmarkedet, men det er det jo netop ikke. Det er jo netop det, vi ønsker at komme væk fra.
     Så er der noget, jeg tilsyneladende har fuldstændig misforstået. Hr. Morten Messerschmidt har på adskillige vælgermøder rundtomkring og på EU-møder, også nogle, hvor jeg selv har været til stede, givet klart udtryk for, at hr. Morten Messerschmidt sådan set er glimrende tilfreds, hvis man kan få et EU, der kun har det frie marked og ikke har nogen som helst regulering, der sikrer, at arbejdstagerne er beskyttet. Jeg synes sådan set, hr. Messerschmidt skulle se på sin egen navle, hvis han vil se en superliberalist.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes, idet 18 (DF og EL) stemte for, 82 (V, S, KF, RV og SF) imod.