§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1485 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 1

Hvordan mener ministeren, at det spiller sammen med regeringens ønske om at indføre et såkaldt »fuldt landevejsprincip«, når Lolland Kommune forringer færgefarten til henholdsvis Femø og Askø-Lilleø, og agter ministeren at gå i dialog med Lolland Kommune for at undgå de markante forringelser på øernes færgefart og sikre disse landdistrikter?

Indenrigs- og sundhedsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 2

Mener ministeren, at regeringens forslag om at beskære lektoratsordningen vil være et problem for fremmelsen af dansk kultur og sprog, og set i lyset af, hvor billig ordningen er, mener ministeren så ikke, at ordningen, der øger kendskabet til Danmark for flere tusind mennesker rundt omkring i verden, er til stor gavn for Danmark?

Uddannelses- og forskningsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 3

Hvad mener ministeren om, at de praktiserende læger ikke bliver en del af efterårets vaccinationsindsats mod influenza m.v.?

Indenrigs- og sundhedsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 4

Hvad mener ministeren om, at læger advarer om, at for få ældre vil lade sig vaccinere mod influenza og corona, fordi der for nogle vil være for langt til et vaccinationscenter, og at det er for besværligt at få booket tid m.v.?

Indenrigs- og sundhedsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 5

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at de praktiserende læger bliver en del af efterårets vaccinationsindsats, så det sikres, at tilstrækkelig med ældre vil lade sig vaccinere og dermed aflaste et allerede presset sundhedsvæsen?

Indenrigs- og sundhedsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 6

Er ministeren åben for at ændre eksisterende lovgivning, således at kommuner som eksempelvis Københavns Kommune får mulighed for at forbyde benzindrevne knallerter fra cykelstierne med henblik på øget trafiksikkerhed og tilmed forbedret luftforurening?

Miljøministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 7

Er justitsministeren bekendt med gældende retspraksis fra EU-lande og fra EMD, hvor folk er idømt frihedsstraf for blasfemi eller andre krænkelser af religiøse følelser herunder religiøse objekter?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 8

Vil ministeren tage initiativer, der har til formål at stoppe den stigende prisspiral i den kollektive trafik, der fra januar igen vil hæve priserne for pendlere, unge og pensionister, som især i landdistrikterne er dybt afhængige af de offentlige trafiktilbud, som altså nu bliver dyrere, samtidig med at de bliver færre?

Transportministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 9

Hvad er ministerens holdning til, at en ændret fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) kan ændre den administrative praksis i Danmark vedrørende eksempelvis juridisk kønsskifte for mindreårige fra den ene dag til den anden uden om Folketinget?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 10

Vil ministeren sikre, at alle adopterede i Danmark har direkte adgang til oplysninger om deres ophav og får udleveret al dokumentation fra Danish International Adoption (DIA)?

Social- og boligministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 11

Vil ministeren sikre, at alle arkiver med oplysninger om adopteredes ophav overgives til de danske myndigheder, eksempelvis Rigsarkivet, hvorfra adopterede kan ansøge om adgang til deres oplysninger?

Social- og boligministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 12

Vil ministeren bakke Storbritanniens indenrigsminister Suella Braverman op i, at Flygtningekonventionen fra 1951 bør reformeres og moderniseres, og dermed arbejde for, at Danmark ligeledes bidrager til at konventionen bliver indrettet således, at man ikke f.eks. kan stå på den tysk-danske grænse og søge om asyl i Danmark, jf. artiklen »Storbritannien: Reformér flygtningetraktat« fra Ritzau den 26. september 2023 kl. 15.00?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 13

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke anser negativ social kontrol i indvandrermiljøer for at udgøre det største problem for ligestillingen i Danmark, og herunder uddybe, om ministeren mener, at det er vigtigere at fremme kvinders repræsentation i bestyrelser end at fremme ligestilling i indvandrermiljøer ved at bekæmpe negativ social kontrol?

Ministeren for ligestilling

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 14

Hvad mener ministeren om, at Viborg Kommune vil fortsætte med at hælde spildevand ud i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning over det naturlige vandskel, selv om Randers Kommune har gjort indsigelser mod dette?

Miljøministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 15

Hvad er ministerens holdning til byggebranchens kritik af, at de nye LCA-krav (hvor en bygnings levealder beregnes til 50 år) kan komme til at medføre en forringelse af kvaliteten og dermed holdbarheden af kommende bygninger, og vil ministeren i forlængelse heraf overveje at ændre rammerne for LCA-beregninger, så der gives en bonus til de materialer, der har en holdbarhed på over 50 år, så materialers reelle holdbarhed afspejles i beregningsmodellerne?

Social- og boligministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 18

Vil ministeren på baggrund af de mindst seks tilfælde af solouheld i år, der involverer grisetransporter, tage initiativ til, at der for at forbedre trafiksikkerheden og sikre dyrevelfærden igangsættes en undersøgelse af årsagen til grisetransporters involvering i solouheld, herunder om transport af dyr i flere lag udgør en risikofaktor?

Transportministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 22

Vil ministeren sikre, at der udarbejdes en alment anvendelig formel for beregning af normeringer, som kan bruges af alle kommuner og af de private daginstitutioner?

Børne- og undervisningsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 16

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at det med regeringens forslag om et forbud mod at behandle genstande af væsentlig religiøs betydning utilbørligt ikke står klart, hvis moral der skal afgøre, om noget er »utilbørligt« – som ifølge Den Danske Ordbog betyder »som strider mod god moral« – og om det f.eks. er den meget religiøses, ateistens, politimandens eller ministerens egen moral, der vil skulle navigeres efter?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 17

Mener ministeren, at det bør være strafbart på et offentligt sted at ødelægge en buste af katolikkernes Jomfru Maria?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 19

Mener ministeren, at forslaget om et forbud mod at behandle religiøse genstande af væsentlig betydning utilbørligt er en »juridisk nålestiksoperation« nu, hvor regeringens forslag er langt mere vidtgående og netop vil forbyde mange former for såkaldt utilbørlig behandling af religiøse genstande?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 20

Hvorfor mener ministeren, at man i 2023 skal placere religiøse følelser højere end f.eks. nationale følelser, nu, hvor regeringen vil lovgive mod at brænde en religiøs bog, men at det ikke skal være ulovligt at brænde f.eks. Dannebrog og grundloven af, som for nogle kan vække lige så store følelser?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 21

Er det ministerens holdning, at et forbud mod at behandle genstande af væsentlig religiøs betydning utilbørligt er en begrænsning af ytringsfriheden?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 23

Mener ministeren, at det at forhåne, brænde, tilsøle, smide med, rive, eller gøre andet med f.eks. en koran er en ytring?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 24

Vil ministeren forklare, hvorfor regeringen med forbuddet mod såkaldt utilbørlig behandling af religiøse symboler vil gøre indgreb i kunstnernes frihed, ved at de ikke kan udøve kunst som vanligt, og dermed om indgrebet kan antages at være en »juridisk nålestiksoperation«?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 25

Mener ministeren, at det er rimeligt, at man som dansk statsborger ikke må forhåne en fremmed stats flag ved f.eks. at brænde det, men at en udenlandsk statsborger i Danmark gerne må forhåne Dannebrog ved f.eks. at brænde det?

Justitsministeren

03-10-2023
(2023-24)

Din søgning gav 1485 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200