§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 936 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 151

Hvad er ministeren holdning til, at den fysiske afvisning af et affaldslæs ikke vil være praktisk muligt, som det fremgår af bemærkninger til lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn, da affaldstilsynet placeres ved indgangen til forbrændingsanlæg og ikke ved indsamling eller indsamlingsvirksomheder, der blander affaldslæs sammen?

Miljøministeren

23-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 152

Hvad er ministerens holdning til, at begrebet »administrativ afvisning« i lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn kan anklages for at være misvisende og greenwashing?

Miljøministeren

23-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 153

Hvad er ministerens holdning til, at sagen om Paul Watsons udlevering – som har stor international bevågenhed – før eller siden havner på justitsministerens bord?

Justitsministeren

23-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 154

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at der fremadrettet bruges alle EU-godkendte metanreducerende fodertilsætningsstoffer i dansk mælkeproduktion?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

23-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 155

Hvad er ministerens holdning til den vedvarende kritik af Danmarks brug af varetægtsfængsling, herunder længden af varetægtsfængslingen og brug af isolation?

Justitsministeren

23-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 156

Hvad agter regeringen at gøre ved, at kriminelle som bandeleder Osman Ali Osman udnytter lange ventetider ved domstolene til at undgå at få deres for sag for retten, og vil regeringen konkret gå i dialog med Domstolsstyrelsen om muligheden for at få Osman Ali Osmans ankesag om ubetinget udvisning afviklet ved et af Østre Landsrets bitingsteder, der har kortere ventetid end Odense?

Justitsministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 157

Vil ministeren tage initiativ til udbygningen af Rute 16 mellem Hillerød og Frederiksværk?

Transportministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 158

Mener ministeren, at det er vigtigt med en god lokal dækning af arbejdsmarkedsuddannelser i hele landet, og hvis det er tilfældet, hvad er ministerens holdning i så fald til, at AMU Syd i Ribe står til at lukke, mens aktiviteter centraliseres i Kolding?

Børne- og undervisningsministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 159

Hvad er regeringens holdning til, at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige Gaza?

Udenrigsministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 160

Agter ministeren at bede Kirkeministeriet indlede en dybdegående tilsynssag mod det anerkendte trossamfund Islamisk Center for de Europæiske Lande, som driver foreningen bag Al-Hidayyah-moskéen?

Kirkeministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 161

Er det ministerens opfattelse, at det er udtryk for en effektiv sagsbehandling, at Nakskov Havn indtil videre har ventet i seks år på en klaptilladelse?

Miljøministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 162

Vil ministeren lempe økonomi og beskæftigelseskravene i universitetsreformen fra 2023, hvis kandidatudvalget ikke kan anvise nye og konkrete tiltag i sin kommende endelige rapport, som kan sikre 20 pct. erhvervskandidater og derved sænke andelen af kandidathalveringer fra de 23 pct., som universiteterne havde indmeldt til udvalgets delrapport?

Uddannelses- og forskningsministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 163

Hvordan forholder ministeren sig til advarslen fra borgmestrene i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Randers om, at universitetsreformen fra 2023 vil betyde, at »flere studerende skal studere mere på mindre tid. Det betyder lavere kvalitet i uddannelserne og dermed risiko for, at viden, talent og tilknytning til arbejdsmarkedet går tabt«?

Uddannelses- og forskningsministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 164

Finder ministeren det rimeligt, at kilometerafgiften vil hæve transportomkostningerne for en diesellastbil markant?

Transportministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 165

Er ministeren enig i, at etableringen af et vendespor på Carlsberg Station har stor betydning for den fremtidige togbetjening på Frederikssundlinjen på S-togsnettet?

Transportministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 166

Synes ministeren ikke, det vil være urimeligt, hvis de landmænd, der omfattes af de kommende regler om udlægning af områder til skov og natur, ikke får fuld erstatning?

Ministeren for grøn trepart

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 167

Mener ministeren, at man midlertidigt kan hæve skatter uden tilsvarende at lette andre skatter uden at bryde med det skattestop, som beskrives i regeringsgrundlaget?

Skatteministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 168

Hvad vil ministeren foretage sig, for at patienter kan være trygge ved, at Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer på henvendelser, når der sker alvorlige og gentagne svigt, der risikerer at få fatale konsekvenser?

Indenrigs- og sundhedsministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 169

I hvilke tilfælde vil ministeren mene, at det er hensigtsmæssigt at stille forslag til lovtekster, hvor skattelempelser i særlige tilfælde kan fungere med tilbagevirkende kraft generelt og særligt i situationer, hvor skattebetalere uforvarende er havnet i situationer, hvor skatten overstiger 100 pct., som det er sket for de iværksættere, der er ramt af lagerskatten efter en børsnotering, og hvor L 28 ikke løser problemer for de ramte?

Skatteministeren

24-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 170

Hvad er ministerens holdning til artiklen »Kommuner var ikke klar over, at de havde anerkendt ægteskaber med mindreårige« fra Politiken den 25. oktober?

Social- og boligministeren

25-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 171

Mener ministen, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det, og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?

Uddannelses- og forskningsministeren

25-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 172

Er ministeren enig med Asger Christensen i, at de nuværende lukkeperioder for ålefiskeriet er et problem, når det bygger på over 20 år gamle rapporter?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

28-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 173

Skal ministerens besvarelse af UUI alm. del - spørgsmål 537 (folketingsåret 2023-24) forstås således, at udlændinge- og integrationsministeren ikke af egen drift kan bede sit embedsværk om at undersøge muligheden for at sætte aktører fra Iran eller Saudi-Arabien på forbudslisten?

Udlændinge- og integrationsministeren

28-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 174

Såfremt ministeren har tilladelse til af egen drift at bede sit embedsværk om at undersøge muligheden for at sætte aktører fra Iran eller Saudi-Arabien på forbudslisten, ønsker ministeren i så fald at iværksætte en sådan undersøgelse af, hvorvidt aktører fra Iran eller Saudi-Arabien bør optages på forbudslisten?

Udlændinge- og integrationsministeren

28-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 175

Hvad mener ministeren om balancen i fordelingen af statslige arbejdspladser i og uden for byerne, og såfremt ministeren er enig med Danmarksdemokraterne i, at den er skæv, hvad er ministerens holdning i så fald til at sløjfe regeringens flytning af arbejdspladser uden for de store byer til København og i stedet lave en ny udflytningsrunde med Danmarksdemokraterne?

Ministeren for byer og landdistrikter

28-10-2024
(2024-25)

Din søgning gav 936 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200