Ifølge IFU indebærer reformen, at IFU’s forvaltede kapital stiger fra 15,6 mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030. Reformen finansieres via to hovedspor: i) kapitalindskud via udviklingsbistanden på 500 mio. kr. årligt i perioden 2024-2030 og ii) adgang til låneramme i Nationalbanken for 13,7 mia. kr. frem mod 2030.
Det fremgår desuden af det foreliggende forslag til Finanslov for 2024 (§40.21.02), at når IFU optager genudlån hos Danmarks Nationalbank til finansiering af Verdensmålsfonden, vil eventuelle tab på lån blive dækket over udviklingsbistanden, mens det for Danmarks Grønne Fremtidsfond (§ 40.21.06) fremgår, at ”Der er fastsat en risikopræmie på 1,75 pct. p.a. af nominelt udestående. Heraf betaler IFU for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af nominelt udestående og de resterende 1,60 pct. finansieres af § 6. Udenrigsministeriet”.
Vil ministeren i den forbindelse redegøre for:
- hvad er begrundelsen for de to forskellige modeller (hhv. dækning af konkrete tab og risikopræmie)?
- hvor høj dækningen har været de sidste 5 år for hver af de to modeller?
- hvorfor der skal betales risikopræmie, når der samtidig sker et kapitalindskud i IFU, som vil give bedre mulighed for at absorbere eventuelle tab?
- hvorfor risikopræmien er sat så højt som 1,75% for Danmarks Grønne Fremtidsfond?
- om der er tidligere eksempler på, at en forøgelse af IFU’s låneramme har ført til krav om betaling af risikopræmie?