Jamen jeg skal lade det her ligge, for det får jeg jo heller ikke svar på.
Altså, man må bare konstatere, at statsministeren øjensynligt synes, det er helt i orden, at justitsministeren er i dialog med formanden for Folketingets Retsudvalg uden at involvere den folketingspolitiker, som i virkeligheden er sagens genstand.
Det er jeg så ikke enig i.
Men det er så åbenbart statsministerens tilgang til professionalisme.
Apropos professionalisme er situationen nu den, hvilket statsministeren også var inde på i sin indledning, at vi står her, hvor vi snart rammer den 1.
december, uden en finanslovsaftale.
Det er jo rimelig uhørt.
Finanslovsaftalen burde have været på plads den første weekend i november.
Fristen for fremsættelse af ændringsforslag i forhold til Finansudvalget er sprængt for lang tid siden.
Forslag, der følger af finansloven, og som skal træde i kraft den 1.
januar 2014, skulle have været fremsat sidste onsdag.
Det får mig sådan set bare til at spørge statsministeren, om statsministeren mener, at det finanslovsforløb, vi nu er vidne til, er udtryk for en regering, som har styr på sagerne, og som har kørt et professionelt og smidigt forhandlingsforløb.
Og i kølvandet på det vil jeg høre, om statsministeren vil bekræfte, at man naturligvis ikke afslutter en finanslovsaftale, uden at man har det hele på plads.
Når jeg spørger om det, er det, fordi en ting er, at forholdet mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag åbenbart er af en sådan karakter, at man med 3 ugers forsinkelse ikke har styr på tingene, noget helt andet er de delaftaler, f.eks.
satspuljeaftaler, som er en integreret del af finanslovsforhandlingerne.
Tag nu bare sundhedsministerens område:
Der har ikke været afholdt møder, i hvert fald ikke med inddragelse af mit parti, siden den 25.
oktober – den 25.
oktober!
Man har altså valgt at sætte dansk politik på pause og bruge det på kommunalvalg, men også på så meget andet; der har ikke været nogen forhandlinger siden den 25.
oktober.
Derfor er jeg bare interesseret i at få et krystalklart tilsagn om, at man ikke har nogen aftale – uanset hvem man laver den med – før man har en færdig aftale, der involverer alle dele, altså også satspuljeområderne.