Spm. nr. US 16

Jamen jeg skal lade det her ligge, for det får jeg jo heller ikke svar på. Altså, man må bare konstatere, at statsministeren øjensynligt synes, det er helt i orden, at justitsministeren er i dialog med formanden for Folketingets Retsudvalg uden at involvere den folketingspolitiker, som i virkeligheden er sagens genstand. Det er jeg så ikke enig i. Men det er så åbenbart statsministerens tilgang til professionalisme.

Apropos professionalisme er situationen nu den, hvilket statsministeren også var inde på i sin indledning, at vi står her, hvor vi snart rammer den 1. december, uden en finanslovsaftale. Det er jo rimelig uhørt. Finanslovsaftalen burde have været på plads den første weekend i november. Fristen for fremsættelse af ændringsforslag i forhold til Finansudvalget er sprængt for lang tid siden. Forslag, der følger af finansloven, og som skal træde i kraft den 1. januar 2014, skulle have været fremsat sidste onsdag.

Det får mig sådan set bare til at spørge statsministeren, om statsministeren mener, at det finanslovsforløb, vi nu er vidne til, er udtryk for en regering, som har styr på sagerne, og som har kørt et professionelt og smidigt forhandlingsforløb. Og i kølvandet på det vil jeg høre, om statsministeren vil bekræfte, at man naturligvis ikke afslutter en finanslovsaftale, uden at man har det hele på plads.

Når jeg spørger om det, er det, fordi en ting er, at forholdet mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag åbenbart er af en sådan karakter, at man med 3 ugers forsinkelse ikke har styr på tingene, noget helt andet er de delaftaler, f.eks. satspuljeaftaler, som er en integreret del af finanslovsforhandlingerne. Tag nu bare sundhedsministerens område: Der har ikke været afholdt møder, i hvert fald ikke med inddragelse af mit parti, siden den 25. oktober – den 25. oktober! Man har altså valgt at sætte dansk politik på pause og bruge det på kommunalvalg, men også på så meget andet; der har ikke været nogen forhandlinger siden den 25. oktober.

Derfor er jeg bare interesseret i at få et krystalklart tilsagn om, at man ikke har nogen aftale – uanset hvem man laver den med – før man har en færdig aftale, der involverer alle dele, altså også satspuljeområderne.

Statsministeren.

Vi har i Danmark en mindretalsregering, og vi har også en mindretalsregering, som brænder for noget. Vi ønsker at gøre mere i forhold til social dumping. Vi ønsker at prioritere de ældre. Og det har vi en mulighed for at gøre sammen med vores parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Vi har i det hele taget en mulighed for at kunne gennemføre en rigtig fornuftig finanslovsaftale med Enhedslisten, som indeholder både alt det grønne, det sociale og omsorgen for de mest sårbare medborgere i det her land – og det er en rigtig god skitse, der lige nu ligger på bordet.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at vi foretrækker den skitse, som nu ligger på bordet, og som vi har lavet sammen med Enhedslisten. Men vi er også en mindretalsregering, og det er også derfor, at vi i dag – og igen vil jeg sige, at vi har været meget åbne om det, også over for Enhedslisten – har sagt, at hvis vi ikke kan opnå flertal for den skitse, der ligger nu, så forsøger vi nu med andre. Og det er så – i hvert fald foreløbig – Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, som kommer til forhandlinger i dag. Vi er meget tilfredse med, at de kommer. Det er vi meget glade for at der også er givet tilsagn om her i dag. Men der skal ikke lægges skjul på, at den skitse, som ligger på bordet, og som vi har præsenteret Enhedslisten for, holdningsmæssigt er en, regeringen ville være meget tilfreds med at få gennemført.

I forhold til satspuljen er der jo ikke nogen tvivl om, at vi også skal indgå en satspuljeaftale. Vi vil også godt gå langt for at imødekomme alle oppositionens ønsker. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi nok også skal nå en satspuljeaftale.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Jeg er da glad for, at det lige blev berørt til sidst her, og det er da fint, at regeringen gerne vil gå langt. Så kunne statsministeren måske oplyse, hvornår regeringen begynder at sætte sig i bevægelse.

Jeg kloger mig ikke på det forhandlingsforløb, der har været mellem regeringen og regeringens parlamentariske grundlag. Altså, jeg kan undre mig over, at vi nu er 3 uger ud over normal standard, at man ikke kan opfylde de krav, som Folketinget selv har fastsat, til ændringsforslag til finanslov og fremsættelse af lovforslag etc. Det kan man undre sig over. Man kan undre sig over, hvorfor regeringen har valgt at tage nogle uger ud af den nationale politik for at kunne koncentrere sig om alt muligt andet. Men det er jo sådan set op til regeringen og Enhedslisten at diskutere den sag.

Jeg diskuterer den sag, som mit parti med sikkerhed har en aktie i, nemlig Satspuljen, hvor det altså er sådan, at det kræver, at alle satspuljepartierne er med. Der har ikke været holdt noget møde hos sundhedsministeren siden den 25. oktober, og jeg beder egentlig bare statsministeren om at bekræfte, at regeringen ikke hævder at have en finanslovsaftale, før også det element er på plads. Det er sådan set bare det, jeg beder om at få bekræftet.

Statsministeren.

Jamen vi vil da meget gerne have en satspuljeaftale, og som jeg har forstået det, ligger der rigtig gode udkast til delaftaler i de tre ministerier, hvor det her forhandles. Og det er udkast, som der har været bred enighed om bortset fra nogle enkelte spørgsmål – det drejer sig bl.a. om fastsættelse af 2020-mål for tvang i psykiatrien. Regeringen er indstillet på at få afsluttet satspuljeforhandlingerne, og så snart vi har indgået en finanslovsaftale, vil der blive indkaldt til nye møder med satspuljepartierne. Så det er svaret på det.

Jeg synes jo, at vi har brugt tiden meget fornuftigt, kan man sige. Vi ville da gerne have haft en aftale tidligere, det skal jeg ikke lægge skjul på, men vi har brugt tiden på at finde en rigtig god skitse, som vi kunne få vedtaget i morgen, hvis Enhedslisten ellers ville være med til det. Enhedslisten har forhandlet solidt og godt inde ved forhandlingsbordet. Der er opnået mange indrømmelser, og nu er der behov for, at Enhedslisten sparker den bold i mål – for at blive i det fodboldsprog, nogle har været i. Så det håber jeg da sker. Men vi skal have en finanslovsaftale, og det er derfor, vi nu har sagt, at så må vi jo prøve med de andre partier, som også har sagt, at de gerne vil bære en del af ansvaret.

Hr. Lars Løkke Rasmussen, sidste omgang.

Men som sagt kommer vi også gerne. Og det er jo rigtigt, at blokpolitikken er brudt, i den forstand at Danmark for første gang i mere end 10 år har en opposition, som er indstillet på at samarbejde med den siddende regering. Så jeg udelukker jo ikke noget på forhånd, men jeg er glad for – selv om jeg nu må tolke på svaret – at jeg må tyde det svar, statsministeren gav således: Satspuljeaftalerne er integreret del af finanslovsregimet, der er ikke nogen finanslovsaftale, før vi også har satspuljeaftalerne på plads. Det glæder mig, og det fører mig så til det næste spørgsmål.

På grund af det sjusk, der har været i forløbet, har vi altså sprængt alle frister. Og det betyder jo, at man i kølvandet på den finanslovsaftale, som altså ikke er der endnu, jo med sikkerhed ikke både kan opretholde krav til god lovkvalitet og få følgelovgivningen til at træde i kraft den 1. januar 2014. Og derfor vil jeg egentlig bare gerne have statsministeren til at bekræfte, at det, der står i regeringsgrundlaget om den gode lovkvalitet, står over det andet. Eller sagt med andre ord: Statsministeren er vel enig i, at fordi regeringen har sjusket med det her forhandlingsforløb, skal vi andre ikke bringes i en situation, hvor vi nu i huj og hast inden jul skal have lovgivning igennem Folketingssalen, som ikke lever op til de krav, som regeringen selv har formuleret i sit regeringsgrundlag?

Statsministeren.

Det er jo sjovt at se, som tingene ændrer sig, fra når man står her, til når man står der, hvor hr. Lars Løkke Rasmussen står. For jeg har nu været med i tilstrækkelig mange år til at have hørt, at både hr. Anders Fogh Rasmussen og hr. Lars Løkke Rasmussen har udtalt sig om, hvor lidt blokpolitik de egentlig gennemførte, hvor mange procent af den politik, der blev gennemført, og af den lovgivning, vi vedtog her i salen, som blev vedtaget bredt. Men lige pludselig er det åbenbart ikke rigtigt mere, for så er det åbenbart sådan, som hr. Lars Løkke Rasmussen siger, at i 10 år kunne det ikke lade sig gøre at lave aftaler med den tidligere opposition. Jeg synes, man skal vælge sin forklaring, og de to ting, som blev sagt før valget, og det, der bliver sagt nu, hænger i hvert ikke sammen, vil jeg sige til hr. Lars Løkke Rasmussen.

I forhold til det her med finansloven vil jeg bare som det første sige, at det glæder mig rigtig meget, at det bliver anerkendt, at der bliver svaret på spørgsmålet. Det blev der også sidste gang, men nu bliver det anerkendt af hr. Lars Løkke Rasmussen, at spørgsmålet bliver besvaret, og det er dejligt. Men jeg vil også sige til hr. Lars Løkke Rasmussen: Det er jo tidligere sket, at en finanslovsaftale først er kommet på det her tidspunkt. Vi havde gerne set, den var blevet færdig før. Det skal der ikke være nogen tvivl om, men der er heller ikke nogen tvivl om, at efter planen skal selve finanslovsforslaget tredjebehandles den 18.-19. december, og det har vi stadig god grund til at tro kan lade sig gøre.

Tak til hr. Lars Løkke Rasmussen.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som partileder for Dansk Folkeparti, værsgo.