I forbindelse med det her beslutningsforslag bør man skelne mellem anledning og årsag.
Anledningen er, at en ejer af en ejerlejlighed ikke vidste, hvad han måtte tage i månedlig husleje, og dermed kom til at opkræve alt for meget.
Efterfølgende blev huslejen af huslejenævnet fastsat korrekt ud fra den omkostningsbestemte leje:
Ejeren skulle tilbagebetale leje og dele af depositummet til lejeren og måtte fremadrettet sænke huslejen.
Det problem kan løses såre simpelt ved at offentliggøre statistik over huslejeniveau fra huslejenævnets afgørelser.
Det vil Socialdemokraterne kunne støtte, men sådan en pragmatisk løsning indeholder dette lovforslag desværre ikke.
Det gør det ikke, for årsagen til, at Liberal Alliance fremsætter det her forslag, er ikke pragmatisme, men ren og skær ideologi.
Det er nemlig et særdeles vidtgående forslag fra Liberal Alliance, som er støbt i liberalistisk beton.
Forslagsstillerne har ikke brugt meget tid på et virkelighedstjek af, hvilke konsekvenser forslaget vil få for landets lejere, og andre samfundsudfordringer.
De fremgår i hvert fald ikke af bemærkningerne til forslaget.
Forslaget går i sin liberalistiske og uskønne klarhed ud på, at udlejer og lejer kan indgå bindende lejekontrakter med fastsættelse af huslejen for lejemål; derefter kan den ikke ændres af hverken huslejenævn eller boligret.
Det betyder med andre ord, at Liberal Alliance med forslaget vil indføre fri huslejefastsættelse ved genudlejning.
Det er et forslag, som vil sende huslejerne på himmelflugt for landets lejere og skabe negative effekter for samfundet som helhed.
Hvilke konsekvenser vil det helt præcist få for huslejen?
Jo, hvis forslaget bliver gennemført, vil det betyde, at de 530.000 private lejemål år for år vil få hævet huslejen og blive omfattet af fri huslejefastsættelse.
Med en fraflytningsprocent på 12-13 pct.
Om året i det private udlejningsbyggeri, vil det betyde, at der hvert år vil være 65.000-70.000 boliger, der vil komme ud og blive omfattet af fri huslejefastsættelse.
Hvilke konsekvenser vil det få for lejerne?
Jo, de økonomiske vismænd har jo i 2001 regnet sig frem til, at en samtidig frigivelse af huslejen vil føre til en stigning på 40 pct.
på landsplan og 60-70 pct.
i de større byer.
Den her priseffekt skyldes, at der ikke er lejeboliger nok i Danmark.
Man kan sige, at regeringen mildest talt ikke har gjort noget for at sørge for, at der er lejeboliger nok i Danmark.
De prognoser, som Socialministeriet selv har lavet, har regeringen ikke kunnet leve op til år for år her i de sidste 10 år.
Derudover er der befolkningsprognoserne og den ændrede befolkningssammensætning, som med flere ældre og med flere unge studerende, f.eks.
i de større byer, og med flere folk, der kommer til Danmark, f.eks.
via greencardordninger, også kræver, at der er flere boliger til danskerne.
Med det her forslag vil Liberal Alliance så gradvis hæve huslejen ved genudlejning på lejeboligmarkedet, lejlighed for lejlighed.
Huslejen bliver altså ikke sat fri på en gang, men stille og roligt lejlighed for lejlighed, og derfor vil det være en langt højere huslejestigning, der vil indtræffe, end den, vismændene har antaget, fordi efterspørgslen klart vil overstige udbuddet.
Mangel på lejeboliger kombineret med den stigende efterspørgsel samt forslagets gradvise realisering vil presse huslejerne mere op, end vismændene kom frem til i 2001.
De tal, vi har liggende nu her, f.eks.
fra huslejenævnet og boligretten på Frederiksberg, viser, at vi kan få huslejestigninger, der er dobbelt så høje som dem, der er gældende i dag.
Konsekvenserne for boligmarkedet vil være, at efter 6-7 år vil halvdelen af de private udlejningsejendomme altså være omfattet af fri huslejefastsættelse.
Hvem er det så, der får den her højere husleje?
Jamen det er jo især unge, unge studerende, som vi ved flytter til de større byer og lejer private udlejningsboliger.
Det er dem, som vi i fremtiden vil se stuve sig sammen 3-4 stykker i en måske 3-4 værelses lejlighed for at få råd til at have en bolig i den by, hvor de skal studere.
Det er med til at skabe en boligmæssig usikkerhed for de studerende og er også med til at påvirke deres mulighed for at kunne koncentrere sig om studierne.
Derudover vil det gå ud over muligheden for at rekruttere arbejdskraft i storbyerne, fordi almindelige lønmodtagere ikke vil have mulighed for at finde en bolig, de kan betale.
Sådan rent fordelingspolitisk lægger det her forslag jo op til, at balancen mellem ejere og lejere rykkes meget, meget skæv; for ikke at tale om samspilsproblematikken, for arbejdsincitamentet hos en almindelig lønmodtager, der bor i en bolig med fri lejefastsættelse, vil ikke være særlig stort, fordi boligstøtten jo vil falde, hvis man tjener mere.
Sådan er der mange ting, der ikke er taget højde for i forslaget, og jeg vil ud fra en samlet vurdering sige, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget.