Mange tak for det. Jeg vil godt starte med at kvittere for den tydelige udmelding fra ministerens side. Det gør mig overordentlig tilfreds, at vi for det første understreger, at reglerne og lovgivningen ikke er ændret. Når man så kan se en forandring i tildelingerne og i virkeligheden også i begrundelserne for afvisning af tildelinger, er det også slået fast, at man i hvert fald ikke kan afvise det på baggrund af nogle af de ting, som ministeren selv sagde. Det er utrolig vigtigt, altså det ikke kun handler om job og beskæftigelse.
Når jeg tager den her sag op, er det, fordi ikke én af de mange unge, man bliver kontaktet af – og det tænker jeg at ministeren selv kender til – får en BPA-ordning let. Mange af dem har faktisk det, man kalder en børne-BPA, inden de bliver 18 år. Når de så bliver 18 år, kan de se frem til en fremtid med visiteret hjemmehjælp med faste tider for putning og for, hvornår man kan komme op, og hvornår man kan komme i bad eller få hjælp til alt muligt, og så samtidig men kun 15 timers ledsagelse. Det skaber en kæmpe begrænsning i de her unge menneskers liv, og i virkeligheden laver vi en institution for dem, hvor de kan sidde og kigge ind i husets fire vægge, og det er rigtig alvorligt. Jeg vil godt citere et stykke fra Muskelsvindfondens hjemmeside om Josephine, der drømmer om et ungdomsliv:
»Jeg drømmer bare om at have én hos mig, der kan hjælpe mig. Så jeg selv kan få lov til at bestemme, hvad jeg har lyst til at lave.«
Det er jo i virkeligheden tilsvarende det, mange andre unge mennesker uden handicap har mulighed for i dag. Josephine beskriver, at hun bare sidder i sit hjem med sine to katte og venter; venter på hjemmeplejen, som sjældent dukker op, når der bliver brugt nødkald; venter på sine forældre, som ringer op og kommer forbi hver eneste dag, fordi hun ikke kan klare sig selv. Hun venter på et liv, der er værd at leve, og har faktisk været ude i selvmordstanker.
Så jeg vil høre, om ministeren er villig til at gå dybere ind i det her område og kigge på, hvad årsagen er til, at man ændrer på det på den måde, og på, om man kan indskærpe yderligere over for kommunerne, at der altså er nogle unge mennesker, der skal leve et liv, på trods af at de har et handicap.