Der skal ikke herske nogen tvivl om regeringens linje, når det gælder mennesker med psykiske lidelser. Vi har med regeringsgrundlaget fra regeringens side valgt at prioritere yderligere 3 mia. kr. til psykiatrien, så vi for første gang nogen sinde kan få en fuldt og helt finansieret psykiatriplan.
Med vores finanslovsforslag for 2024 har vi også valgt at sætte turbo på prioriteringen af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser i form af 567 mio. kr. til en prioritering af vigtige indsatser bl.a. målrettet børn og unge. Den økonomiske ramme for psykiatrien, når vi når frem til 2030, vil dermed være på et samlet løft på 4,3 mia. kr. Jeg tror, det svarer til en stigning inden for psykiatrien på i omegnen af 35 pct., for bare lige at nævne, hvilken størrelsesorden vi snakker om. Vi mener fra regeringens side også, at vi skal gøre mere for at hjælpe unge med psykiske lidelser, også dem, der er i kontanthjælpssystemet, og den gruppe er heller ikke glemt i det nuværende arbejde med en 10-årsplan for psykiatrien. Vi har jo bl.a. aftalt at afsætte midler til beskæftigelsesindsatsen IPS for unge. Det er et initiativ, som netop skal hjælpe de mest udsatte unge med psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet videre i ordinært job eller uddannelse.
Når det så er sagt, er det allervigtigste jo at forebygge, at unge mennesker overhovedet ender der. Altså, vi skal i langt højere grad forebygge, at de psykiske lidelser udvikler sig, og jo dermed også sikre en langt tidligere og hurtigere hjælp. Det er også derfor, vi har et særskilt stort fokus på børn og unge med psykiske lidelser i de igangværende forhandlinger om ekstra penge til psykiatrien som led i finanslovsforhandlingerne.