Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 185:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedret miljøkontrol.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Så fortsætter vi dagens dagsorden. Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, for en begrundelse for forslaget.

Tak. Det er et forslag om at forbedre miljøkontrollen, og det lyder:

»Folketinget pålægger regeringen at forbedre myndighedernes miljøkontrol, så miljøet beskyttes bedre mod forurening. Regeringen pålægges at undersøge, hvor det er bedst at placere myndighedsansvaret for at tildele miljøtilladelser og for at føre miljøtilsyn med virksomheder, som giver særlig risiko for forurening. På grundlag af undersøgelsen pålægges regeringen at komme med anbefalinger om ændringer til Folketinget inden udgangen af 2025.«

Det er jo sådan, at en del af vores miljøkontrol tidligere lå i amterne, som blev nedlagt i 2007, og så overgik en del af opgaverne til kommunerne, og der er også nogle opgaver, som ligger ved staten, og på grund af nogle aktuelle forureningssager synes vi, at der er god grund til at se på, om vi har den rigtige struktur i forhold til miljøhensyn. Det er jo ikke kun et spørgsmål om at sikre miljøet sådan her og nu. Det er også et spørgsmål om ikke at komme frem til, at man skal til at rydde op efter en forurening.

Baggrunden for Enhedslistens forslag er jo Nordic Waste-skandalen ved Randers, hvor rigmanden Torben Østergaard-Nielsen jo sådan set godt kunne have ryddet op efter sig selv, men han løb fra regningen, og nu står vi så med en sag, hvor man risikerer, at det sådan set er borgerne i Randers, der kommer til at hænge på regningen efter den forurening.

Men vi har også haft andre sager, hvor kommuner ikke har ydet deres allerbedste. Det er omkring Hjarnø Havbrug, som Hedensted Kommune skulle forsøge at holde kontrol med, og vi har jo også importen af spildevand fra Norge til RGS i Slagelse, hvor det har været svært for kommunen at yde en tilstrækkelig indsats. Så vi mener sådan set, at der er god grund til at revurdere, om vi har miljøkontrollen placeret det rigtige sted. Tak.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, jeg giver ordet til og byder velkommen til, er miljøministeren.

Jeg vil starte med at sige, at vi i regeringen deler forslagsstillernes ambition om at beskytte miljøet bedst muligt mod forurening, og intentionerne bag det her forslag kan vi også støtte. Jeg vil også sige, at vi fra regeringens side er parate til at drage de nødvendige konsekvenser af netop sager som dem med Nordic Waste, RGS Nordic og Hjarnø Havbrug. Det har også været det, vi har kommunikeret helt fra starten i den aktuelle sag med Nordic Waste. Det er selvfølgelig væsentligt, at godkendelses- og tilsynsforpligtelsen bliver løftet tilfredsstillende. Vi skal have en god miljøbeskyttelse i Danmark.

Den aktuelle sag om jordskredet og Nordic Waste er en sag, som fortsat er meget alvorlig. Siden slutningen af sidste år har regeringen været meget optaget af i første omgang at forhindre en potentielt stor miljøskade i Randers, og samtidig har regeringen igangsat en undersøgelse ved Kammeradvokaten, selvfølgelig med henblik på at kunne placere så stor en del af regningen som overhovedet muligt hos de rette parter ud fra princippet om, at forureneren skal betale. Derudover har Randers Kommune som bekendt meldt ud, at de vil lave en uvildig undersøgelse af kommunens rolle i sagen, og regeringen vil ligeledes igangsætte en supplerende undersøgelse.

Reglerne er jo sådan i dag, at det er kommunerne, der fører tilsyn med, at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelse af listevirksomheder overholdes, og kommunernes tilsyn er stikprøvebaseret, og for de mest forurenende listevirksomheder er det så Miljøstyrelsen, som er både godkendelses- og tilsynsmyndighed. Miljøstyrelsens tilsynsindsats er et basistilsyn hvert tredje år og derudover et prioriteret tilsyn hos virksomheder med størst potentiel forureningsrisiko.

Nordic Waste-sagen er en alvorlig, men også ekstraordinær sag. Der er gjort et stort stykke arbejde og også et succesfuldt stykke arbejde, må man lykkeligvis konstatere nu, for at afværge en miljøskade på vandmiljøet og arterne i Alling Å. Det er derfor også afgørende, at vi drager en ordentlig læring af sagen, og at vi også kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt, og hvad vi skal gøre for at forhindre, at det sker igen andre steder i Danmark.

Det har vi drøftet flere gange, både på ordførermøder, men også her i Folketinget, og der er ingen tvivl om, at de konsekvenser, som den her sag har haft allerede nu, og som jo potentielt kunne have været endnu større, både for naturen og for lokalsamfundet, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå sker igen i lignende sager andre steder i Danmark. Det mener jeg naturligvis fortsat.

Jeg er også enig i, at sager som den med jordskredet og Nordic Waste og de øvrige sager, som nævnes af forslagsstillerne, kan give anledning til at overveje, om systemet er indrettet godt nok til at føre tilsyn med virksomheder, der handler uforsvarligt. Det er også sådan, og det er en vigtig pointe, at området er præget af stor kompleksitet, og derfor er det nødvendigt at undersøge det her på baggrund af de rette erfaringer. Altså, hvad er der præcis gået galt? Og hvad skal der så rettes op på? Vi er i gang med at igangsætte et arbejde, hvor vi ser på de gældende regler på området og på, om der kan være steder, hvor vi kan justere dem og dermed få et bedre og et styrket miljøtilsyn. Det er det, det er formålet.

Som jeg nævnte, har Randers Kommunes byråd altså igangsætte en uvildig undersøgelse af Nordic Waste-sagens forløb, hvor kommunens ageren i henhold til den gældende lovgivning så større bliver gennemgået, og derudover er Miljøministeriet i gang med at tilrettelægge en supplerende undersøgelse af Randers Kommune. Og det er jo så konklusionerne af disse undersøgelser, der kan danne det nødvendige vidensgrundlag, som vi skal have, for en tværministeriel gennemgang af den gældende lovgivning. Det er helt væsentligt, at myndighedsansvaret, og det gælder så både godkendelses- og tilsynsforpligtelsen, bliver løftet tilfredsstillende, således at vi i Danmark har – og det skal vi også have – en miljøbeskyttelse, der er tilstrækkelig stærk og god.

Derfor er det afgørende vigtigt, at vi lærer af sagerne, og at vi sikrer, at myndighedskompetencen for listevirksomheder er indrettet på en sådan måde, er vi bedst muligt kan forhindre og imødegå lignende sager i fremtiden. Jeg vil også sige meget klart: Vi er parate til at drage de nødvendige konsekvenser af bl.a. Nordic Waste-sagen. Det er afgørende, at vi lærer af sagen og kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt.

Lige så afgørende er det jo så, at vi overvejer de skridt meget nøje. Det er også sådan, og det er jo godt, at langt, langt størstedelen af vores virksomheder – vi har jo tusinder af virksomheder i Danmark – tager ansvar for at overholde vores miljøregler og for at sikre en forsvarlig drift. Det er også sådan, at langt størstedelen af vores kommuner udfører gode og effektive miljøtilsyn. Så det er jo vigtigt, at vi ikke ender med at gøre det mere kompliceret og byrdefuldt for kommuner, stat og virksomheder og altså ender med ikke at løse det, der er de reelle problemer.

Vi er som sagt ved at se på de gældende regler på området og afventer konklusionen på undersøgelserne af kommunens ageren. Derfor er det vores indstilling fra regeringens side, at vi vil afvise det her beslutningsforslag, men jeg vil godt tilkendegive her fra talerstolen, at jeg, ligesom det har været tilfældet hele vejen igennem med Nordic Waste-sagen tilbage fra december måned, også i den her fase af sagen vil inddrage Folketingets partier i arbejdet med undersøgelserne af Randers Kommune og af de gældende regler. Derfor vil vi også fra Miljøministeriets side invitere Folketingets partier til et møde om de næste skridt i opfølgningen, og det er et møde, som vil finde sted her inden sommer.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jamen jeg synes da, at ministeren sagde rigtig mange kloge ting, og det kunne jo sagtens have ført frem til en anden konklusion, nemlig at på den baggrund støttede regeringen så Enhedslistens beslutningsforslag. Vi spørger jo sådan set bare ind til at pålægge regeringen at komme frem til at komme med et bud på, hvordan vi bedst placerer myndighedsansvaret. Og det er jo sådan set fint underbygget af det, ministeren siger fra talerstolen, altså at der er nogle ting, der skal undersøges – også for ligesom at afdække, hvad Randers Kommune har af ansvar i den her sag omkring Nordic Waste, men det er jo også bredere. Så jeg synes, det er lidt mærkeligt at høre, at regeringen vil afvise det, for det er jo et meget bredt formuleret forslag, hvor man egentlig bare ønsker, at regeringen skal tilendebringe sine analyser.

Jeg vil godt høre ministeren, om ikke det, at man kunne overdrage nogle opgaver til regionerne, kunne være en del af løsningen.

Ministeren.

Hvis ordføreren hørte, at der var mange positive toner i det, jeg sagde, så har han hørt helt rigtigt, for det er der. Jeg ser det her som et konstruktivt forslag, men vores pointe er, at vi er nødt til at se, at et af elementerne kan være: Hvor er myndighedsansvaret for godkendelse og tilsyn rigtigt placeret? Hvad angår det snit, der ligger i dag, ligger ansvaret i forhold til nogle virksomheder i Miljøstyrelsen, altså under staten, og i forhold til andre virksomheder ligger ansvaret ude i vores kommuner. Det er jo en del af komplekset her, som man måske kan ende med at justere på. Men der kan også være andre elementer, og vi er nødt til at se det i sin helhed. Der kan være andre steder, hvor man må sige, at her er der altså begået fejltagelser, og her er der behov for at rette op.

Derfor er vores indstilling: Lad os se på det i en sammenhæng og så finde ud af, præcis hvad det er for nogle ændringer, det her fører med sig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen så er Enhedslisten jo hundrede procent enig med regeringen, og det er jo derfor, jeg ikke rigtig kan forstå, hvorfor man ikke bare kan være så rummelig og have et folkestyre, der samarbejder, og så komme frem til, at der kan være partier i Folketinget, der fremsætter forslag, der sådan set kan opnå en bred opbakning. Altså, hvorfor skal man ikke kunne det, når man har en flertalsregering? Det synes jeg er mærkeligt.

Jeg vil godt høre ministeren: Er der en evaluering af, hvad der skete, efter at amterne blev nedlagt? Var der noget miljøkontrol, der faldt på gulvet, da medarbejdere blev sendt ud i mange forskellige kommuner?

Ministeren.

Den beslutning blev truffet i forbindelse med kommunalreformen der for jo næsten 20 år siden. Lad os prøve i udvalgsarbejdet med det her forslag at finde ud af, præcis hvad der er lavet af evalueringer og vurderinger af dette. Der er ingen tvivl om, at der var en stor videnskompetence, som skulle fordeles ud, men det er jo en af grundene til, at vi lige skal overveje mere end én gang, hvad der skal ske, hvis man ender med at ændre på den kompetence. Kan vi sikre, at der er nogle faglige miljøer, der vil kunne overleve, hvis man ændrer på det?

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for en god tale. I Alternativet kommer vi til at stemme for det her forslag, ikke fordi det lige præcis er den løsning, vi tror er den allerklogeste – det kan den vise sig at være, men det er nok klogt at undersøge grundigere – men fordi nogle af de komponenter, der er heri, tror jeg, skal indeholdes i det regelsæt, der forhåbentlig bliver justeret bedre på plads.

Så vi synes, der er mange interessante ting i det. Nu har regeringen jo været ude at sige flere gange, at man vil forsøge at se, om der er et retsligt ansvar: Kan nogle af de mennesker, der har ladet det her ske, blive straffet? Hvor langt er regeringen kommet med det? Tyder det på, at nogle af dem, der har ladet det her ske, faktisk kan straffes?

Ministeren.

Altså, det, vi har bedt Kammeradvokaten undersøge, er jo flere ting, bl.a. om man kan placere regningen hos nogle af de andre selskaber, der har arbejdet tæt sammen med Nordic Waste, og der kom Kammeradvokaten jo som bekendt med en konklusion, der sagde, at det kunne man godt. Det var Kammeradvokatens vurdering, og derfor rejste både staten og mig bekendt også Randers Kommune krav til nu også et andet konkret selskab. Så er jeg også vidende om, at Randers Kommune er kommet med en politianmeldelse, men jeg kan jo ikke give en præcis status på den politianmeldelse; det er jo op til vores myndigheder at håndtere den.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Forslaget her indeholder også andre, synes jeg egentlig, interessante elementer, f.eks. det her med en garantistillelse ved miljøgodkendelse, hvor man på en eller anden måde stiller en garanti, der gør, at hvis sådan noget her sker, så kan man rydde op efter det. Og det er jo ikke, fordi ministeren skal stå her og love, at det bliver på den ene eller den anden måde, men kunne det ikke blive en komponent? Er det ikke en interessant komponent for eftertiden, sådan at man sikrer, at der er noget kapital til at rydde op, hvis det går galt?

Ministeren.

Jo, altså, jeg tror at man fra ordførerens side her lige har taget hul på det næste punkt på dagsordenen i Folketingssalen. Af respekt for dem, der har fremsat det forslag, skal vi så ikke gemme den diskussion til det forslag?

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren. Dermed starter vi nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag om at pålægge regeringen at fremsætte anbefalinger til at forbedre myndighedernes miljøkontrol, herunder spørgsmålet om, hvor tilsynsmyndighederne skal ligge. I Socialdemokratiet synes vi, det er helt på sin plads, at vi kommer til at diskutere Nordic Waste grundigt og have drøftelsen med hinanden om, om vi har den tilstrækkelige lovgivning til at sikre os imod, at noget lignende ville kunne ske igen. For Nordic Waste-sagen er og bliver en kæmpestor skandale, og det fortjener i den grad et efterspil.

Der er jo stadig væk rigtig mange ting, som er uafklarede, omkring det juridiske og økonomiske i forbindelse med sagen, som ministeren også lige var inde på. Der er de her undersøgelser, som der er sat i gang i Randers Kommune, og så er der jo også det her undersøgelsesarbejde, som der så også skal sættes i gang fra regeringens side, og som skal drøftes med Folketingets partier.

Så på baggrund af det mener vi derfor, at det er for tidligt at kunne konkludere på den måde, som beslutningsforslaget her lægger op til, og derfor afviser vi det her beslutningsforslag, men vi er i den grad enige i, at vi har brug for at få undersøgt hele Nordic Waste-forløbet til bunds og også diskutere, hvad det juridiske efterspil skal være, og om vi har den tilstrækkelige lovgivning for at passe på vores miljø.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Hvis man stemte for vores forslag, ville man sådan set pålægge regeringen at komme med anbefalinger om ændringer til Folketinget inden udgangen af 2025. Det er jo faktisk en ret lang line, man giver til en regering. Så vi pålægger jo fra Enhedslistens side ikke noget bestemt. Så jeg kan faktisk ikke se, at det skulle være så farligt at vedtage det her i Folketinget. Det handler jo sådan set bare om, at man pålægger regeringen at arbejde.

Jeg er sådan lidt betænkelig, i forhold til hvad der er kommet ud af det indtil nu. Statsministeren var ude at sige meget markant, at forureneren skal betale. Det tror jeg bliver lidt svært at håndhæve. Det er fint nok, at man via Kammeradvokaten undersøger, om diverse selskaber kan gøres ansvarlige, men jeg tror, man kommer frem til, at når de selskaber vil være uansvarlige, har de mulighed for at være det – desværre. Det giver jo anledning til at spørge: Skulle man så ikke ændre noget i forhold til kontrollen og i forhold til nogle krav til de her virksomheder? Kan ordføreren ikke se, at det her forslag faktisk er meget imødekommende, i forhold til at regeringen får tid til at arbejde med tingene?

Ordføreren.

Jamen grunden til, at Socialdemokratiet ikke har behov for at pålægge regeringen noget fra det her beslutningsforslag, er jo, at vi er med i regeringen og dermed også ved, at regeringen kommer til at forfølge det her, som ministeren også var inde på. Så det er ikke noget, som vi behøver at pålægge regeringen. Det er der sådan set en plan for.

Jeg vil også sige, at jeg sådan set synes, det er værd at fremhæve, at det juridiske forløb, som der jo har været, og som ministeren også var inde på, jo netop peger på, at der er nogle muligheder for at kigge videre på de her forbundne selskaber. Så det er jo også for tidligt at konkludere på det. Så også der har vi brug for at se mere af det retslige udspil, før vi kan konkludere på baggrund af det. Men som sagt tidligere er vi fuldstændig enige i, at vi får brug for at kigge på det retslige efterspil i forhold til Nordic Waste og i forhold til at forhindre, at den type sager kommer igen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men nu drejer vores forslag sig mere om, hvor miljøkontrollen bedst kan placeres, og ikke om, hvilke juridiske regler der skal gælde for aktieselskaber. Jeg synes, at det er værd at undersøge nøje, hvad der skete, da amterne blev nedlagt. For jeg er stødt på noget statistik, der indikerer, at der blev ført færre miljøsager og færre miljøtilsyn efterfølgende, og det kunne jo godt have en negativ effekt. Måske skal vi tilbage til noget, hvor regionerne har en rolle. Kan ordføreren se det, eller er det noget, man ikke må snakke om i regeringspartierne, fordi der er et parti, der gerne vil nedlægge regionerne?

Ordføreren.

Vi mener helt sikkert også, at vi skal kigge på tilsynsopgaven, naturligvis, det skal vi også overveje, altså om det er, som det skal være i dag, eller om det kunne gøres bedre. Igen vil jeg sige, at jeg synes, det er for tidligt at konkludere, at det skal flyttes til regionerne, staten eller lignende. Der er jo også rigtig mange kommuner, der hver dag udfører en rigtig god opgave med at føre miljøtilsyn. Så lad os tage det i det store samlede billede, når vi får undersøgt det og dykket ordentligt ned i det på tværs af ministerierne, i forhold til hvordan vi kan sikre, at det her ikke sker igen.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, at jeg var en postgang for tidligt ude med det sidste spørgsmål. I det her forslag står der:

»Folketinget pålægger regeringen at forbedre myndighedernes miljøkontrol, så miljøet beskyttes bedre mod forurening. Regeringen pålægges at undersøge, hvor det er bedst at placere myndighedsansvaret for at tildele miljøtilladelser og for at føre miljøtilsyn med virksomheder, som giver særlig risiko for forurening. På grundlag af undersøgelsen pålægges regeringen at komme med anbefalinger om ændringer til Folketinget inden udgangen af 2025.«

Hvad er det i det her forslag, regeringen er imod, siden regeringen stemmer nej til det?

Ordføreren.

Jeg tror, at regeringen jo er enig i mange af de intentioner, som der ligger her, så det har vel mere noget at gøre med, hvordan man bedst ser sådan et forløb tilrettelagt. Det, som ministeren jo har været inde på, er, at nu kommer der nogle undersøgelser i Randers Kommune, og der skal også laves en undersøgelse, som sættes i gang herfra, og derfor skal vi se det i den sammenhæng. Det er derfor, vi ikke bare stemmer ja til det her beslutningsforslag.

Hr. Torsten Gejl.

Alle de ting, som ordføreren siger, kan jo indeholdes i det her forslag. Ordføreren står og siger, og det gør ministeren også, at man vil gøre præcis det, der står i det her forslag. Hvorfor så ikke vise generøsitet nok til at sige, at man så selvfølgelig stemmer for det, for det er jo det, man er i gang med. Det er jo fuldstændig naturligt og logisk for regeringen at sige ja – det er det, den skal gøre – den stemmer for.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg er uenig i den definition af generøsitet. Jeg synes egentlig, at det, som er vigtigt i den her sag, er, at der er bred politisk velvilje til, at vi skal sørge for at få kulegravet det her forløb, og at vi skal sørge for at få kigget på vores lovgivning og sikre, at det her ikke kommer til at ske igen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Vi skal naturligvis altid holde godt øje med, om vores love og regler og procedurer osv. er indrettet til formålet, til den situation og den tid, vi lever i, sådan at vi hele tiden kan passe bedst muligt på vores miljø. Det tror jeg ikke der er nogen som helst i tvivl om. Derfor er det også meget fint, som ministeren lige har sagt i sin tale nu, nemlig at nu ser man på det, også oven på de her sager, som der er henvist til, og får samlet op på det. Det er jo meget vigtigt også lige at markere, at man bestemt ikke skal træffe nogle hovsabeslutninger om det her, og derfor er der så meget desto større grund til lige præcis at få lavet den erfaringsopsamling og få lavet den evaluering af det, så man har et solidt grundlag ligesom at vurdere det her på. Så intentionerne, som ministeren har redegjort for, køber vi, men vi er så omvendt heller ikke parat til at træffe nogle beslutninger her og nu om at begynde at flytte rundt på tingene, før vi har haft den her erfaringsopsamling og evaluering af det. Så på det grundlag afviser vi beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jamen det er da godt, at Venstre er enig i Enhedslistens forslag – tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil da også kvittere for forslaget. Det er altid en god idé, at vi får de her debatter i Folketinget, og det vil vi naturligvis også takke forslagsstillerne for. Men omvendt synes jeg også, at det er fair nok at vise en vis form for skyldig hensyn til den rækkefølge, som tingene skal foregå i. Flere ordførere før mig – og også miljøministeren – har jo været inde på, hvad det er for nogle scenarier, vi kan se frem til, i forhold til både den økonomiske prioritering, hvem der skal betale, myndighedsansvar og ikke mindst det, som vi i Danmarksdemokraterne kigger meget på, nemlig det politiske ansvar, bl.a. set i forhold til Nordic Waste-sagen.

Vi mener ikke i Danmarksdemokraterne, at den rigtige måde at gøre det på er ved at stemme tingene igennem via nogle mere eller mindre tilfældige beslutningsforslag her i Folketinget. I dag har vi både nogle fra Enhedslisten og SF osv. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på efter vores bedste overbevisning; vi mener faktisk, der skal noget mere sondering til, der skal lidt mere evidens til, der skal noget mere undersøgelse til. Og jeg er helt med på, at det ikke skal være en tidsrøver at få de her ting belyst, men vi er også nødt til at vise et skyldigt hensyn til at få tingene belyst rettidigt og fyldestgørende, inden vi går ud og soler os i at stemme for beslutningsforslaget fra forskellige partier. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det skal jeg da huske, når nu vi kommer længere ned på dagsordenen, hvor der er et beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne – altså, det er simpelt hen bare noget tilfældigt hovsa, som jeg skal stemme imod. Tak for den stemmevejledning.

Så har vi jo tilladt os at nævne Hjarnø Havbrug i vores beslutningsforslag her, og vi er sådan set kommet med en kritik af Hedensted Kommune, som jeg ved ordføreren har lidt kendskab til. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren har kendskab til, om det var svært ligesom at håndtere et havbrug, som forsøgte at overtræde alle mulige regler. Og man kan vel godt tillade sig at omtale den sag, for det er jo endt med en retssag, hvor selskabet er blevet pålagt at betale 125 mio. kr. i for meget profit. Det ved jeg så ikke, om selskabet har været i stand til.

Men har sagen gjort, at ordføreren er kommet til en konklusion om, at der måske er noget miljøkontrol, der kunne være bedre, end man har mulighed for at gøre den i en mindre kommune som Hedensted?

Ordføreren.

Ja, det er det jo faktisk. Det er også derfor, at jeg lige siden den sag begyndte at køre hele tiden har sagt, at det giver rigtig god mening, at den type specialiserede miljøbehandlingssager ikke ligger i tilfældige kommuner hos tilfældige medarbejdere, som kun hver fjerde eller ottende år har en lille sag kørende, hvor de skal give en specialiseret miljøgodkendelse. Derfor er det, som Enhedslistens ordfører spørger ind til, sådan set lige vand på Danmarksdemokraternes mølle.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det vil sige, at det er en dårlig idé at placere den der opgave med at kontrollere havbrug i kommunerne, hvis det er sådan, at en kommune kun har et eller to havbrug, den skal kontrollere, og at vi skal finde en anden løsning på den opgave. Er det det, der er ordførerens konklusion på den sag?

Ordføreren.

Det, der er ordførerens konklusion og Danmarksdemokraternes vurdering, er, at det giver rigtig god mening, når man har de her specielle sager, at det skal være en speciel myndighed, som håndterer det. Det skal være folk, der har det som deres force, og ikke nogen, der gør det en gang hver fjerde eller ottende år. Derfor giver det god mening, at man lægger en del af den her specialiserede godkendelsesprocedure over til nogen, der sidder med det. Man godt kalde det et rejsehold, eller hvad man har lyst til – det er jeg sådan set fløjtende ligeglad med. Det, der bare har været en akilleshæl, i hvert fald efter min mening, er jo, at man kan se, at der er nogle kommuner, der ikke har været ret gode til at løse de her opgaver.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Det her forslag, vi behandler, siger egentlig bare, at regeringen skal undersøge, hvor det er bedst at placere myndighedsansvaret for de her miljøtilladelser, og det undrer mig bare, for jeg husker at have set og hørt ordføreren flere gange sige rimelig bombastisk, at ansvaret på miljøgodkendelser og miljøkontrol skal væk fra kommunerne. Er det korrekt, eller husker jeg forkert?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke spørgeren kan finde eksempler på. Jeg har sagt, at den specialiserede godkendelse i større omfang skal ligge andre steder end i den enkelte kommune.

Fru Marianne Bigum.

Okay. Jeg sidder bare og kigger på CleantechWatch, hvor der står: Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet er klar til at flytte ansvaret for miljøgodkendelser og miljøkontrol væk fra kommunerne. Men det er ikke korrekt, at Danmarksdemokraterne er det?

Ordføreren.

Det kan være, man måske skulle have tænkt ind i den kontekst, at det er den specialiserede miljøvurdering. Jeg kan jo ikke retfærdiggøre det, og jeg læser ikke de medier, som ordføreren refererer fra. De er typisk låst bag en eller anden betalingsvæg, så tit kan man ikke engang se, hvordan man selv bliver refereret. Jeg har hele tiden sagt, at det er den specialiserede sagsbehandling, og det kan ordføreren finde rigtig mange gode eksempler på, også uden betalingsvæg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for et godt forslag. Det kan vi støtte. Det, jeg særlig vil lægge vægt på, er faktisk ikke, at det præcis beskriver, hvordan en model skal være, men beskriver, at vi skal kigge på, hvordan man kan få bedre miljøkontrol, og hvor man så skal placere myndighedsansvaret for at tildele de her miljøtilladelser, og det synes vi er en rigtig vigtig debat. Vi synes også, debatten var relevant, inden vi havde Nordic Waste-skandalen, og vi stod her i salen for 1 års tid siden og behandlede beslutningsforslag B 107, som jeg havde fremsat, og som også handlede om, hvordan vi kan få et styrket aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet. Nu snakker vi rigtig meget om Nordic Waste i den her sags behandling, men det er jo helt generelt, at vi har set flere eksempler på, at det her miljøtilsyn og den her miljøkontrol ikke fungerer optimalt.

Jeg var sidste år ærgerlig over, at vores forslag, som egentlig også handlede om, at regeringen selv skulle indkalde ikke til forhandlinger, men lave en analyse af, hvor det går galt, spørge dem, der ved noget ude i kommunerne, og forskellige organisationer i forhold til at få det her repareret og få et styrket tilsyn på miljø- og naturområdet. Det blev også afvist dengang. Jeg kan så forstå på miljøministeren og den socialdemokratiske ordfører, at det her er noget, regeringen vil arbejde med. Jeg savner dog stadig, hvordan man arbejder med det.

Jeg ved godt, at der er rigtig meget på paletten lige nu på miljøområdet, og jeg ved godt, at der er super travlt, men jeg synes også, det er enormt vigtigt, at vi får prioriteret den forebyggende indsats, som det er, nemlig at vi får bedre rammevilkår for miljøtilsynet og miljøkontrollen, sådan at vi ikke bliver ved med at stå i de her kriser hele tiden, som vi skal reparere på. Så alt, hvad vi kan gøre for at få lappet den her måde, vi gør tingene på, sådan at vi ikke står med de her problemer, som vi så skal bruge hele og halve nætter på, stemmer vi for, og derfor stemmer vi også for det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag og dermed sætte skub i en aktuel og vigtig debat om forbedret miljøkontrol. I dag skal vi jo behandle to forskellige beslutningsforslag, som begge giver udtryk for et behov for at enten ændre på lovgivning eller i hvert fald undersøge, om der er behov for at ændre på lovgivningen. Det sker jo på baggrund af nogle meget ærgerlige miljøsager, som vi har været vidne til i den seneste tid. I bemærkningerne til det her beslutningsforslag gives der flere eksempler på, at kommunerne har haft opgaven med at tildele miljøtilladelser og føre miljøtilsyn, men at der har været rejst en tvivl om, hvorvidt den opgavefordeling nu også var den mest hensigtsmæssige.

Et af de eksempler er Nordic Waste-sagen i Randers Kommune. Der har en række eksperter jo gjort opmærksom på fejl i miljøgodkendelser, som ikke har indeholdt en kapacitetsgrænse for mængden af jord, og hvor der ikke har stået noget om, hvilke stoffer der må udledes med regnvand og med overfladevand fra grunden, ligesom spildevandstilladelsen har manglet i miljøgodkendelsen fra 2021.

Ligeledes har der jo også været sået tvivl om kommunernes tilsyn med Nordic Waste, efter det kom frem, at mindst to bygninger kollapsede på grund af et jordskred, i månederne op til at sagen blev offentligt kendt, uden at Randers Kommune har givet anmærkninger til virksomheden. Her kunne og burde kommunen ifølge eksperterne have gjort brug af indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser, men i stedet bad kommunen Nordic Waste om at sende en plan for, hvordan de ville forhindre jordskred. Og kommunen har selv indrømmet, at tilsynene skulle have været bedre, og at de skulle have offentliggjort deres rapporter om fysiske tilsyn, som de er forpligtet til at gøre det.

Jeg ved, at flere af os, mig selv inkluderet, har bedt ministeren om, at der bliver lavet en grundig evaluering af netop den her sag, og jeg har opfordret til, at ordførerkredsen bliver indkaldt til et møde for at diskutere mulige lovændringer. Men desværre har jeg i hvert fald ikke modtaget nogen kalenderinvitation endnu, og det rejser jo egentlig også spørgsmål om, hvilke overvejelser regeringen selv gør sig. For er det virkelig smartest, at kommunerne har ansvaret for tildeling af miljøtilladelser og miljøtilsyn? Er kommunerne kompetente nok til det? Eller er det bedre, at opgaven flyttes til regionerne, til tværkommunale enheder eller samles centralt hos Miljøstyrelsen? Det har jeg ikke svaret på, men jeg mener, at det fortjener en grundig analyse, så vi kan få fordele og ulemper ved de forskellige modeller frem i lyset og træffe informerede beslutninger ud fra dem.

Liberal Alliance kan derfor støtte beslutningsforslaget, og vi vil endnu en gang opfordre miljøministeren til at indkalde ordførerkredsen til et møde for at diskutere, om der er behov for andre lovændringer, så vi undgår, at der sker flere store forureninger i fremtiden.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Tusind tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten for hans forslag om forbedring af miljøkontrol. For Moderaterne har det hele tiden været vigtigt i forhold til den her sag omkring Nordic Waste, at vi får vendt alle sten, og at vi får afdækket alle fejl og mangler, der måtte være i kommunerne, og der måtte være med kontrol, manglende kontrol og statens rolle.

Hvordan gør vi det bedre? Det, der er vigtigt, er, at vi får alle de her ting frem i lyset, som ministeren inviterer til. Vi, alle Folketingets partier, sætter os sammen for at finde en løsning på, hvordan vi gør det her bedre fremadrettet. Det er så vigtigt, at vi ikke kommer i den her situation igen.

Jeg vil heller ikke undlade at sige, hvor meget det at arbejde på tværs af ministerierne betyder for os. For os er det også helt, helt naturligt, at vi får forebyggelse ind i det her, så vi og vores beredskab får fundet ud af, hvordan vi tackler de her situationer, hvis vi kommer ud for dem igen, ikke bare i forhold til Nordic Waste, men i forhold til andre potentielle miljøskader.

Så tak for et godt forslag. Ministeren inviterer til møde, når alle sten er vendt og vi har et solidt fagligt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak til Enhedslisten for at fremsætte dette forslag i Folketingssalen. Jeg tager sagen på vegne af vores miljøordfører, Mette Abildgaard, der desværre ikke kan være til stede i salen i dag. I sidste uge var vi Konservative positive over for et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at fjerne princippet om minimumsimplementering af EU-lovgivning på miljøområdet, og i dag kommer vi til at være positive over for endnu et miljøforslag fra Enhedslisten. Det kan godt jo give anledning til bekymring og selvransagelse, men vi vælger at se det, som om Enhedslisten er sjældent godt kørende for tiden, i hvert fald er der meget sund fornuft i dette forslag.

Der har været flere sager om håndtering af miljøtilladelser de senere år, senest og mest ekstremt sagen om Nordic Waste, hvor meget jo tyder på, at Randers Kommune har begået en række fejl i forbindelse med både miljøtilladelser og miljøtilsyn. Det skal alt sammen undersøges nærmere, så vi skal ikke konkludere endnu, men med den viden, vi allerede har, virker det overvejende sandsynligt. Den sag i kombination med andre sager, der også omtales i beslutningsforslaget, rejser jo spørgsmålet: Ligger myndighedsansvaret hensigtsmæssigt i dag? Før lå det i amterne, nu ligger det i kommunerne. De større kommuner har mange dygtige medarbejdere på miljøområdet, men jeg ved fra flere mindre kommuner, at de kan være udfordrede. Dertil kommer, at de måske ekstremt sjældent støder på disse forskellige typer sager og derfor heller ikke opnår den nødvendige indsigt og ekspertise. Derfor giver det god mening at undersøge, om andre led i vores forvaltning som eksempelvis regionerne bør løse disse opgaver fremadrettet.

Området indeholder nemlig også et dilemma for kommunerne. De vil forståeligt nok gerne tiltrække virksomheder og dermed arbejdskraft, og det kan naturligvis påvirke, hvor langt man vil gå for at finde en mulig placering for virksomheder, som kræver, at der tages særlige miljøhensyn. Hvis beslutningen f.eks. lå i regionerne, ville de jo kunne se meget bedre på et helhedsbillede for regionen og anvise, hvor en potentiel miljøskadelig virksomhed ud fra et miljøhensyn bedst kunne placeres. Fra min egen erfaring fra lokalpolitik må jeg desværre også sande, at det kommunalt kan være svært at finde nok ressourcer til miljøområdet, når vi samtidig også skal bruge penge til børnehaver, skoler og plejehjem.

På papiret vil mange partier gerne det grønne, men når det kommer til budgetlæggelsen, vinder andre prioriteter nogle gange over det grønne område. Det gør det ikke i Det Konservative Folkeparti. Så lad os tage ved lære af de sager, der har været, og undersøge, om vi gør tingene hensigtsmæssigt i dag. Det lytter jeg mig jo sådan set også til at miljøministeren og regeringen er villige til, men jeg vil dog tilslutte mig andres undren over, at man ikke kan vise velvilje og gå med på dette gode forslag. Det gør vi i hvert fald.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for modtagelsen. Der er jo ikke noget galt i, at man ligesom prioriterer sund fornuft, og at så kan der være sager, hvor Konservative og Enhedslisten er enige. Det er der jo ikke noget forkert i. Jeg synes virkelig, man skal se den her sag ud fra hensynet til miljøet og ikke, hvem der er afsenderen på forslaget. Jeg synes, det var nogle fine betragtninger, ordføreren kom med, og det er jo helt korrekt, at en kommune kan være i en lidt speciel situation, hvis den gerne vil tiltrække erhvervsvirksomheder for at skabe arbejdspladser. Den der armslængde, vi havde, da det var amterne, der havde miljøkontrollen, tror jeg sådan set det ville være en fordel at genoprette. Om det så skal være regionerne, der har nogle opgaver dér, eller om det er Miljøstyrelsen, vil jeg ikke konkludere på.

Jeg synes egentlig, at ordføreren fint reflekterede over, at vi skal kigge på det igen, og at der er nogle dilemmaer, hvis kommuner, som ikke har ret mange miljømedarbejdere, lige pludselig får et godt tilbud om, at en virksomhed kan etablere sig, ligesom med Nordic Waste. Der var jo sådan set et areal, der stod frit ude ved Ølst, og så siger man ja, men på hvilket grundlag? Så jeg er helt enig med ordføreren i refleksionerne over det. Tak for modtagelsen.

Ordføreren.

Jeg kan kun kvittere. Når vi er på det grønne område, synes jeg jo alligevel, der er en del sager, hvor vi fra Det Konservative Folkeparti godt kan mødes med nogle hen over midten, så det er rigtig positivt. Og ja, det er jo netop derfor, vi gerne vil kigge lidt bredt på, hvor de her virksomheder skal ligge, og hvilke opgaver der ligger i kommuner, regioner, eller hvor det måtte være. Det er bare ærgerligt, at regeringen ikke allerede vil sætte gang i den maskine nu, for nogle gange kan man jo godt begynde at køre lidt med bilen, før den er bygget helt færdig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det er godt nok lidt underligt at stå her foran ens tidligere arbejdsplads, der er ved at brænde ned derovre. Nå, men til sagen.

Tusind tak til Enhedslisten for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg kan også sige, at vi i Radikale Venstre ser sund fornuft i det, også af de mange grunde, som mange tidligere har været inde på. Jeg synes egentlig, at det her beslutningsforslag meget pænt lægger op til, at vi skal have undersøgt, hvad det er, der rent faktisk er mest gavnligt og så få placeret ansvaret for miljøkontrollerne det rigtige sted – der, hvor det rent faktisk giver bedst mening.

Jeg tror, at mange af os helt åbenlyst jo kan se, at der er nogle udfordringer, og særlig Nordic Waste-sagen fra Randers og Ølst har jo vist, at der er nogle ting her, som vi nok alle sammen bør få øjnene op for der er nogle udfordringer med. Det har vi et ansvar for, også herinde fra Christiansborg; vi kan ikke bare stå og pege fingre ud mod alle andre uden så rent faktisk også at være villige til at se på de ting, som vi har noget medbestemmelse over.

Jeg synes sådan set, at det her beslutningsforslag er rigtig fornuftigt. Hvor præcis den kontrol så skal ligge henne, vil vi også holde os meget åbne over for. Jeg synes også, at det er derfor, at formuleringen her i beslutningsforslaget er så fin. Man vil jo fra regeringens side ikke stemme for det her beslutningsforslag åbenbart, men hvis man så er i gang med at kigge på det, vil jeg håbe, at man også får kigget på, både hvor vi placerer de her beslutningskompetencer og kontrolgodkendelserne henne, men også på, hvordan vi får lappet de huller for bedst muligt at sikre, at forureneren rent faktisk kommer til at betale, og at vi ikke bare sender det her ud i en runde to af mulige nye kriser, hvis, det sker forhåbentlig aldrig, men hvis der skulle komme en lignende sag igen.

Radikale støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi diskuterer jo i dag flere forskellige sager, hvor det her er den første når det her er den første, som tager udgangspunkt i det, der skete på Nordic Waste, som de fleste jo er fuldstændig enige i, og det er vi også, var en kæmpe skandale. Det er meget væsentligt og vigtigt, at den sag bliver undersøgt fuldstændig til bunds, i særdeleshed også hvad det er, der er foregået i den kommune, som jo har haft et enormt ansvar for, at den her situation har udviklet sig.

Så tilbage til forslaget her, for det her forslag og lignende forslag er designet til at vise handlekraft. Nu gør vi noget. Som parti fremsætter vi et forslag i Folketingssalen, og så kommer de rigtig til at stå til ansvar. Og det eneste, det her forslag i virkeligheden vil pålægge regeringen, er så at undersøge noget – undersøge, hvor man kan placere et ansvar.

Altså, jeg så gerne, at flere partier kom med nogle klare bud på, hvad man kunne gøre anderledes, hvis det var sådan, at alt skulle laves om. For når vi har de her diskussioner om miljøansvar, vil man ofte se, at det er den stik modsatte ting, der gør sig gældende i den politiske debat. Så diskuterer man: Hvorfor skal det være så bøvlet? Hvorfor skal det tage så lang tid? Hvorfor kan det ikke gå hurtigere ude i kommunerne? Så er der en helt anden diskussion om, at nu skal noget være meget mere smidigt og effektivt og bedre, og nu er det så en anden diskussion. Det er efterhånden svært at finde ud af, hvad det er, kommunerne helt præcis skal belyse.

Når de undersøgelser om Nordic Waste er færdige, kan der vise sig to ting. Det kan vise sig, at kommunerne ikke er gearede til det. Så må vi jo have den diskussion, som de her beslutningsforslag egentlig har til hensigt at give os. Så må vi jo se på det. Hvis det viser sig, at kommunerne er for små eller på en eller anden måde forkerte til at kunne håndtere det her spørgsmål, må vi jo løse det. Hvis det viser, at der er sket noget helt særligt i Randers Kommune, må man jo se på, hvem man kan stille til ansvar for det.

Men jeg synes også, at der er et væsentligt aspekt, vi overser, og det er lokaldemokratiet i kommunerne. De her ting er ekstremt politiske, altså hvordan man skal håndtere hele det her spørgsmål. Ofte vil der jo være en stor og levende diskussion i det kommunale udvalg, der står for det her. Og jeg ved det, for jeg har selv været næstformand i et plan- og miljøudvalg. Det er politik.

Derfor er jeg også, selv om jeg godt kan forstå meget af intentionen med det her forslag, bare enormt skeptisk over for at sige: Ja tak, den er købt. Jeg synes, der er mange svære afvejninger at gøre sig, og jeg mener egentlig også, at ministeren havde udmærkede svar på meget af det eller i hvert fald nogle fornuftige overvejelser om det. Derfor er det også vores tanke at afvise det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Men forslaget handler jo ikke så meget om at placere ansvaret. Det er jo sådan set mere et spørgsmål om at placere opgaver, altså hvordan miljøtilladelserne og miljøtilsynet skal være fremadrettet i forhold til at varetage miljøets interesser. Så jeg kan egentlig ikke se, at der er noget modstridende der. Vi behøver ikke at vide alle detaljer om Randers og Nordic Waste for ligesom at komme videre. Vi kan sådan set godt konkludere på nogle større sager og komme frem til, om der er et snit, der er lagt forkert, sådan at opgavevaretagelsen skal ændres. Det er sådan set bare det, der er vores indgang til det her. Det er ikke så farligt.

Ordføreren.

Jeg tror, det er klogest at gøre det, når man ved, hvad der er gået galt ved Nordic Waste. Det er den ene ting. Den anden ting er: Hvis man siger, at rent principielt er kommunerne for små til at kunne håndtere lige præcis det her spørgsmål, og det kan godt være, den holdning kan man godt have – Randers Kommune er, som jeg husker det, landets sjette eller syvende største kommune, noget i den retning – så må man sige, at med så store forvaltninger, der vil være, er det svært at forestille sig, hvad man lige skulle sætte i stedet for, for så ville der jo sidde en enormt stor kommunal forvaltning. Det her er jo ikke en lille kommune, der har lavet en fejl eller en forsømmelse. Det er jo noget, der er foregået i en stor kommune, og det rejser også mange andre spørgsmål, synes jeg.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er da korrekt, at Randers Kommune er en stor kommune, men vi har jo i vores forslag også nævnt andre kommuner, f.eks. Hedensted Kommune i forhold til at skulle kontrollere et havbrug, hvor ejeren var kreativ på den forkerte side af reglerne og fik en dom, hvor han skulle tilbagebetale 125 mio. kr. Og så har vi jo den import af olieholdigt spildevand til Slagelse Kommune, hvor det ser ud, som om den opgave også er lidt stor. Kan ordføreren ikke se, at vi har andre konkrete eksempler?

Ordføreren.

Jo, der er også andre konkrete eksempler. Og hvis man så kigger på, hvor det kunne flyttes hen – det er jo så regionerne – kunne man spørge: Hvilke problemer har Region Midtjylland ikke med snart sagt alt muligt lige fra kræftbehandling til sygehusbyggeri, og jeg ved ikke hvad? Der kan sagtens være gode argumenter for, at man til sidst vælger at sige: Vi er nødt til at flytte det. Jeg synes bare ikke, at det er helt så entydigt, altså at det bare er nemt at sige, at vi skal putte det over i et andet regi.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Jeg ved ikke, om jeg synes, at det her forslag direkte siger, at det skal flyttes. Jeg oplever egentlig, at der skete en miljøkatastrofe, og det her forslag siger, at det skal undersøges. Vi skal se, om vi kan gøre det bedre, se, om myndighederne kan gøre det bedre. Ordføreren siger, at der er nogle svære overvejelser i forhold til at stemme ja til det. Hvad er de svære overvejelser?

Ordføreren.

Det er ikke det, jeg oplever at der står i det her forslag. Det, jeg oplever der står i det her forslag, er jo i høj grad, at man bare lige skal pålægge regeringen at undersøge, hvor den kan placere et myndighedsansvar. Det har ikke noget med den katastrofe, der er sket med Nordic Waste at gøre. Det har det jo bare ikke. Der kører nogle undersøgelser af det, og det synes jeg er rigtig godt. Det kan også være, når de undersøgelser er færdige, at andre eller os herinde finder ud af, at vi lige skal et spadestik dybere med det, at vi skal vide noget mere. Det er meget muligt. Så skal det jo være sådan. Men de to ting har i udgangspunktet ikke noget med hinanden at gøre. Jeg synes, man bare skal køre på med de der undersøgelser.

Hr. Torsten Gejl.

Så er jeg ikke sikker på, jeg forstod ordføreren, men det kan være, det er mig, der er tungnem. Vil ordføreren ikke gerne have en undersøgelse af det her? Det er jo det, forslaget lægger op til – eller hvad?

Ordføreren.

Nej, forslaget lægger op til, at regeringen skal fortælle, hvordan man lige vil flytte myndighedsansvaret, eller hvad man vil gøre af det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Det er skægt, hvordan vi kan læse et forslag så forskelligt i forhold til DF. Der står, at Folketinget pålægger regeringen at forbedre myndighedernes miljøkontrol, så miljøet beskyttes bedre mod forurening. Det synes jeg er ret oplagt at gøre.

Nordic Waste er en kæmpemæssig skandale. Det var et sted, der skulle tage imod forurenet jord for at rense det, og det er ikke blevet væsentligt renset; det er derimod blevet ophobet og har ført til en gigantisk forurening. Der er nogle, der har tjent kassen på det, og som ikke vil betale for at rense det op, selv om de har pengene. Så naturen og borgerne sidder tilbage med håret i postkassen, og så vidt jeg kan se, ser det ikke ud, som om der endnu er fundet nogen måde at ansvarliggøre dem, som har haft fordel af det her. På den baggrund har vi det sådan i Alternativet, at ja, vi vil gerne støtte Enhedslistens forslag til folketingsbeslutning om forbedret miljøkontrol.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen det passer jo ikke, det, hr. Torsten Gejl siger. Det forslag her, som vi behandler nu, har ikke noget at gøre med at undersøge det, der skete i Randers. Det her forslag handler om, at man skal flytte spørgsmålet om miljøgodkendelser fra kommunerne, og så skal man lige finde ud af, hvor det så i øvrigt skal ligge. Nu får ordføreren det til at lyde, som om at alle os, der stemmer noget andet, er ligeglade med det svineri, der skete i Randers, og det er vi selvfølgelig ikke. Der skal ryddes op, det skal der gøres, og der skal styr på den situation, og vi ønsker ikke, at det skal gentage sig. Men den der snak om, at det er det, vi stemmer om med det her forslag, passer jo ganske enkelt ikke. Så vil ordføreren ikke lige korrigere det?

Ordføreren.

Jeg opfatter det faktisk anderledes. Jeg synes bestemt, det her forslag rejser spørgsmålet om, hvor miljøansvaret skal placeres. Det synes jeg da er en ekstremt relevant ting at rejse. Jeg er godt klar over, at det her forslag også rejser spørgsmålet generelt, og det synes jeg da også er vigtigt, når vi så, hvad der skete med Agersø Sund, hvor der sejlede utrolig mange norske kemikalietankere ind med norske olieindustriaffald. Mange af kemikalierne er blevet sendt videre til Agersø Sund. Så det er jo en generel problemstilling.

Hr. Peter Kofod.

Det svar kunne jeg bedre lide, for så er vi ret meget enige om, hvad der står i forslaget, og så kan vi tage den diskussion. Det handler ikke om, om man vil åbne eller lukke en undersøgelse af noget som helst i Randers. Det handler om en diskussion om, hvor det her administrative, den her godkendelse skal være, og det kan vi så tage en diskussion om. Det er fint.

Spørgeren.

Således kan man jo nogle gange tale sig lidt tættere på hinanden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl for Alternativet. Det sluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Ølst i Østjylland er blevet kendt. De, der bor der, ville nok hellere have levet stille og roligt videre, uden at byen var blevet kendt som det, der var nabobyen til Fibo Værket i gamle dage, hvor man lavede Leca Nødder. Hvad er situationen så i Ølst? Ja, beboerne har haft en periode, hvor der var risiko for, at der kunne ske et jordskred, som sådan set kunne ødelægge nogle eller alle huse i Ølst by. Der er en uvished om, at det microfiller, som den tidligere ejer forsøgte at bremse katastrofen, jordskredet, med, har en eller anden negativ sundhedsmæssig effekt. Hvis nogle af dem, der ejer deres bolig, skulle have den overvejelse, at de gerne vil bo et andet sted, så vil jeg gætte på, at det er lidt svært at sælge et hus i Ølst.

Så har vi Randers Fjord. Det er helt sikkert, at noget forurening fra den her forurenede grund ved Nordic Waste er sivet derud over tid. Der er gode kratluskere, der har undersøgt, hvordan det har været i Alling Å, både længere nede ad åen i forhold til Nordic Waste og længere oppe, og der er altså et mikroliv, som er forskelligt. Der har sandsynligvis været en udsivning af forurening over længere tid.

Så står vi over for en oprydning. Kan man køre så meget jord væk? Sandsynligvis ikke. Så der er blevet skabt en ny generationsforurening, som kan komme på listen over de forureninger, som vil koste mere end 50 mio. kr. at fjerne. Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal gøre ved det. Kan vi finde en løsning, hvor vi sikrer, at forureningen ikke bliver større? Kan man lave en skiløjpe på stedet, som hedder Torben Østergaard-Nielsenløjpen, den sorte løjpe, eller hvad skal man gøre ved området? Og hvad skal man gøre ved Alling Å? Skal vi genetablere den et sted, hvor der er risiko for, at den forurenede jord kan løbe ud i åen, eller skal man omlægge den fuldstændig? Det er faktisk en ret omfattende sag, vi har at gøre med her.

Jeg vil gerne sige tak for den entydige opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

Så har jeg et eller andet sted lyst til at sige tak til regeringen og Socialdemokratiet og Moderaterne og Venstre, som jo havde en hård øvelse med at tale sig frem til, at de ikke kunne støtte vores forslag, men alligevel ønsker, at der skal ske det, som egentlig står i beslutningsforslaget. Sådan er politik jo nogle gange så mærkeligt.

Jeg synes ikke, at det her er den bedste periode i Folketinget, jeg har oplevet. Jeg har egentlig en oplevelse af, at når man er en mindretalsregering, er man nødt til at lytte lidt mere til andre end sig selv. Jeg vil da håbe, at regeringen på et eller andet tidspunkt lærer det, eller også at vi kommer af med den hurtigst muligt.

Vi har i vores beslutningsforslag her ikke skarpt sagt, hvor det er, de her miljøtilladelser og miljøtilsyn skal ligge, men jeg synes bare, at vi har haft nogle større sager, der indikerer, at det ikke fungerer godt nok i øjeblikket – og det er altså miljøet, der lider under det. Det er jo ikke et spørgsmål om at hænge medarbejdere ud i bestemte kommuner, heller ikke at hænge bestemte politikere ud i bestemte kommuner, selv om det måske nok ville være rimeligt i et vist omfang. Det ville være meget rimeligt, at man hænger nogle grådige mennesker ud, som har haft nogle firmaer, f.eks. det her Hjarnø Havbrug, som er blevet dømt til at betale 125 mio. kr. på grund af den produktion, de har kørt ulovligt ude i Horsens Fjord. Ja, der er altså nogen, der er grådige.

Hvad er sagen omkring Nordic Waste? Jeg synes, det er så vildt, at nogle meget rige mennesker kan investere i noget, som de kun ønsker at tjene penge på, men når de kommer frem til en dato, hvor der også er et ansvar, så står de ikke ved deres ansvar. Det indikerer jo, at der er noget, der bør laves om i vores miljøtilsyn. Kunne man have begrænset de her katastrofer ved at føre et bedre miljøtilsyn? Ja, det tror jeg sådan set. Den der jordaflæsning i Ølst, som er blevet beskrevet her efterfølgende, er jo helt vildt. Der har jo ikke været ført en ordentlig miljøtilsyn på det sted.

Hvordan kunne det egentlig lade sig gøre, at man startede projektet op, uden at der kom en miljøtilladelse ud i en større offentlig høring? Kunne man ikke have lavet en vvm-redegørelse, inden man satte gang i et projekt, der kunne modtage så meget lettere forurenet jord. Det tror jeg egentlig ville have været godt. Og så er det selvfølgelig væsentligt, at man hen ad vejen fører en ordentlig kontrol med, at det ikke er sværere forurenet jord, man modtager på stedet.

Jeg synes, det er en vild sag, og jeg håber ikke, at der er flere af den slags sager, der dukker op, fordi man i kommunerne har været for velvillige over for nogle erhvervsfolk og efterfølgende ikke har ført miljøkontrol. Jeg synes, det er væsentligt, at vi kommer frem til at beskytte miljøet bedre, end det er sket i de tre sager, vi har nævnt her i vores beslutningsforslag: Nordic Waste, Hjarnø Havbrug og RGS Nordic i Slagelse.

Tak for debatten indtil nu.

Tak for det. Der er foreløbig en indtegnet for en kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvis der stå en skamstøtte ude ved Nordic Waste i Ølst af en milliardær, der render fra regningen, skal der så i virkeligheden ikke også stå en af Enhedslisten? Jeg kan jo forstå – nu søgte jeg lige lidt rundt på internettet under ordførerens tale, og det skal jeg beklage – at 200.000 t af den jord, der ligger derude, er minkaffald. Altså, det er jo affald efter den politik, som Enhedslisten har ført med den tidligere regering. Det var på Enhedslistens vagt, det skete. Man gravede en masse minkaffald ned ude ved Viborg, så begyndte det at syde, boble, gasse og trænge ned i grundvandet, og det var vel en kæmpe, kæmpe miljøkatastrofe, som Enhedslisten sad overhørig. Så måtte man gøre noget med alt det minkaffald, man lige havde skabt, og så kørte man det til Ølst.

Så hvis der skal stå en skamstøtte af, jeg kan ikke huske, om han hedder Torben Østergaard, eller hvem det nu måtte være, skal der så ikke stå en af Enhedslisten ved siden af?

Ordføreren.

Det skal der overhovedet ikke og slet ikke på grund af minksagen. Det var jo en sag, vi tog meget alvorligt, og der var jo sådan set også en landbrugsminister, der røg i svinget, fordi vi ikke havde tillid til ham. Så vi holdt ikke hånden over regeringen i den sag.

Man må bare sige, at vi stod i en særlig situation med corona og med en smitte, som sprang mellem mennesker og mink. Der skulle handles, og der blev lavet fejl. Der blev lavet den store fejl, at man ikke holdt fast i det, der var udgangspunktet, nemlig at man skulle slå syge mink ned, men havde en lempeligere kurs i en periode. Så lavede regeringen den fejl hen mod slutningen, at man ikke havde lovgrundlag for det, man lavede. Det er jo ikke et spørgsmål om, at Enhedslisten har ansvaret for det. Der var en regering, der havde ansvaret; sådan er det. Så det er helt at afspore sagen ligesom at trække det ind i, hvad der skal stå af skamstøtter. Altså, jeg synes, det er vigtigst, at der bliver rettet op, så den her type sager ikke kan gentages.

Hr. Peter Kofod for en anden kort bemærkning.

Så når ordføreren kører forbi Ølst og tænker på den enorme miljøkatastrofe, det er, tænker ordføreren ikke samtidig: Hm, det var faktisk os, der havde de afgørende mandater, dengang det skete; det var faktisk os, der holdt hånden under den statsminister; det var faktisk os, der sad på vores hænder hele vejen igennem, fra man slog minkene ihjel, gravede dem ned ved Viborg og efterfølgende placerede dem derude, hvor det nu er blevet endnu en kæmpe katastrofe? Er der ikke noget i ordføreren, der tænker: Har jeg selv et ansvar?

Ordføreren.

Nej, jeg har overhovedet ikke noget ansvar for de ting, som ordføreren nævner der, men hvis ordføreren gerne vil reflektere tilbage, må man jo sige, at Dansk Folkeparti var det parlamentariske grundlag for en tidligere regering, i 2015-2019, hvor man lavede blå landbrugspakke, som er årsag til, at vi har så store problemer med vandmiljøet i vores have. Det er sådan set de fire spildte år, hvor Dansk Folkeparti holdt hånden under en Løkkeregering. Så hvis der skal være skamstøtter nogen som helst steder, kan vi godt lave en for DF langt ude i vandet på grund af den kvælstofforurening.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.