Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 31. maj 2018
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Oprettelse af Styrelsen for Patientklager
og ændrede registrerings- og gebyrregler for det
risikobaserede tilsyn med behandlingssteder)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 191 af 28. februar 2018, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 558 af 29. maj 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 212 a, stk. 1, ændres
»rettigheder« til: »forhold vedrørende
læring i sundhedsvæsenet«.
2. I
§ 213 c, stk. 1, indsættes
efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.
3. I
§ 213 c, stk. 3, indsættes
efter »der skal lade sig registrere,«:
»undtagelser til denne registrering,«.
4. I
§ 213 c indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde
bestemme, at et behandlingssted omfattet af stk. 1 ikke skal lade
sig registrere.«
5. I
§ 213 d, stk. 1, indsættes
efter »regionens sygehusenheder«: », jf. dog stk.
2«.
6. I
§ 213 d, stk. 2, ændres
»gebyrer og« til: »gebyrer,«, og efter
»gebyrerne« indsættes: »og om undtagelser
til opkrævning af gebyrerne«.
7. I
§ 213 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde
helt eller delvis undtage et behandlingssted omfattet af stk. 1 fra
betaling af gebyr.«
8.
Efter § 213 d indsættes:
Ȥ 213 e. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at
behandlingssteder, som er undtaget fra registrering efter regler
fastsat i medfør af § 213 c, stk. 3, skal underrette
Styrelsen for Patientsikkerhed om behandlingsstedets aktivitet, og
regler om indhold, form og tidspunkt for afgivelse af
underretningen.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan afkræve ethvert
behandlingssted oplysninger, som er nødvendige for Styrelsen
for Patientsikkerheds kontrol med, om der er sket korrekt
registrering af behandlingsstedet eller undladelse
deraf.«
§ 2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28.
august 2017, som ændret ved § 41 i lov nr. 620 af 8.
juni 2016, lov nr. 314 af 25. april 2018 og § 2 i lov nr. 558
af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om Styrelsen for
Patientklagers visitation af sager efter stk. 1.«
2. I
§ 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om Styrelsen for
Patientklagers visitation af sager efter stk. 1.«
3.
Overalt i loven bortset fra i § 2 a, § 12, stk. 5, §
29, stk. 4 og 5, og § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Styrelsen for Patientsikkerhed« til:
»Styrelsen for Patientklager«.
4.
Overalt i loven ændres »Styrelsen for
Patientsikkerheds« til: »Styrelsen for
Patientklagers«.
5. I
§ 12, stk. 1, indsættes
efter »§ 1 for«: »Styrelsen for
Patientsikkerhed og«.
6. § 12,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Styrelsen for Patientklager underretter Styrelsen for
Patientsikkerhed om modtagne klager efter § 1 og om Styrelsen
for Patientklagers afgørelse af sådanne klager.
Styrelsen for Patientklager videregiver sagsakter og -oplysninger i
klagesager efter 1. pkt. til brug for Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn med sundhedsvæsenet efter
sundhedsloven og tilsyn med sundhedspersoner efter lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed.«
7. I
§ 12, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »sundhedsministeren,«:
»Styrelsen for Patientsikkerhed,«.
8. I
§ 12, stk. 5, indsættes
efter »over for«: »Styrelsen for
Patientklager,«.
9. I
§ 12 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Styrelsen for Patientklagers videregivelse af sagsakter og
-oplysninger efter § 12, stk. 3, 2. pkt.«
10. I
§ 12 a, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »eller dennes stedfortræder«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. § 1, nr.
2-7, har virkning fra den 1. januar 2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.