Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste)
behandling den 9. februar 2017
Folketingsbeslutning
om et dansk militært bidrag til en
amerikansk hangarskibsgruppe, herunder til støtte for den
internationale koalitions indsats mod ISIL i Irak og Syrien samt
fremme af maritim sikkerhed
Folketinget meddeler sit samtykke til, at en
dansk fregat indsættes i en amerikansk hangarskibsgruppe. Her
vil fregatten bidrage til forsvaret af hangarskibsgruppen og
eventuelt til luftrumskoordination og -kontrol. Opgaverne kan
varetages, mens hangarskibsgruppen er engageret i almindelig
sejlads og i forbindelse med hangarskibsgruppens støtte til
henholdvis koalitionens indsatser mod ISIL i Irak og Syrien og til
den internationale maritime koalitionsstyrke Combined Maritime
Forces (CMF).