Det er jeg sådan set også med på, og jeg bekender også gerne mine synder, hvis man kan kalde det det.
Men jeg vil bare stadig væk gerne holde fast i den situation, hvor man kan sige, at vi her fra Christiansborg, i Folketinget, har det overordnede ansvar.
Det er jeg med på.
Vi kan også prioritere forskelligt, alt efter hvor vi står politisk, og nogle ting kan vi være enige om, og andre ikke.
Men vi har det overordnede ansvar for landets samlede situation.
Men det betyder så også, at hvis man så siger, at nu er der 500 mio.
kr.
– hvis man vælger det, hvad regeringen så har gjort – og de skal gå til daginstitutionsområdet, kunne man så ikke også forestille sig, at de måske netop kunne anvendes mere hensigtsmæssigt set med landspolitiske briller end ved bare at fordele det i forhold til antallet af børn mellem 0 og 5 år?
Altså, der kan være områder i landet, hvor der måske er et større behov, hvor der er flere børn, der måske er socialt udsatte og har behov for ekstra støtte, mens andre kommuner måske har knap så stort et behov.
Så den fordeling, man laver, går man også ind og kortslutter og siger, at der er det samme behov, fordi man fordeler fuldstændig jævnt.
Der mener jeg, at hvis man virkelig vil det kommunale selvstyre, og det tror jeg at vi begge to vil, både ministeren og jeg, burde man ikke gå ind i den grad og sige:
De her penge skal gå til det område.
Alternativet var i hvert fald, at man gik ind og sagde:
Jamen så fordeler vi dem efter nogle kriterier, efter hvor der er behov, og ikke bare efter antallet af hoveder.