Jeg ville jo kunne have ønsket, at jeg kunne takke både regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, men det er ikke muligt andet end måske at takke for lidt langsommelighed, og vi skal nok have tålmod og se på, hvad der kommer.
Men den almindelige opfattelse på gangene her i formiddag har da helt klart været den, at det er den metode, som en regering bruger for at forhindre, at den kommer til at stemme for et lovforslag, som oppositionen har fremsat, sådan at det ikke kommer til at se ud, som om denhar opgivet sin egen politik. Nu bliver det meget spændende at se, hvad det er for nogle meget væsentlige ting, der gør, at man ønsker at ændre i landbrugsloven, når man ikke kan stemme for det her selvstændige forslag i dag.
Det er selvfølgelig skuffende, for man giver udtryk for, at man gerne vil være med til at sikre, at lejerne på landet har nøjagtig de samme vilkår, som de har inde i byen. Og både
i udsendelsen Kontant og i breve, som vi modtager som folketingsmedlemmer, gives der jo klart udtryk for, at der er behov for at regulere det her område. Når det ikke blev til noget i sidste omgang, hvor Enhedslisten fremsatte forslaget, tror jeg, det alene skyldtes, at man valgte at lade det behandle i Boligudvalget. Vi har haft en grundig og en konstruktiv drøftelse, Enhedslisten og os imellem, om, at det hører hjemme i Fødevareudvalget. Det kan også være, at det ender med at blive rigtig godt, at det hører hjemme her, når også regeringen ønsker ændringer i landbrugsloven, det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg synes bare, at når vi ændrer landbrugsloven, skal det område, vi har med at gøre, behandles i det respektive fagudvalg. Jeg ville ønske, at jeg kunne takke for de bemærkninger, der blev fremsat den 20. september sidste år, hvor man helt klart fra Dansk Folkepartis vegne sagde, at man var parat til at fjerne § 28, stk. 3. Nu er der forbehold over for tingene, og jeg gad vide, hvad det er, man yderligere skal have puttet ind. Det er jo en kendt sag, at man forhandler på den måde. Og med den arrogance, der ligger i, at regeringen kalder på Dansk Folkeparti, når der skal forhandles politiske spørgsmål
- nogle gange er det måske omvendt - så bliver det til det, vi ser i dag.
Det korte af det lange er, at hele Folketinget i dag, som jeg vurderer det, er enige både i vores forslag og i Enhedslistens forslag om, at lejerne skal have lige vilkår, og det kan jeg kun takke for.
Når Det Radikale Venstre så går ud og siger, at de er lidt bekymrede for at fjerne reguleringen af boligforholdene fra landbrugsloven, så er jeg uenig, for jeg synes, at den måde, man regulerer forholdene på, hører hjemme under boliglovgivningen.
Det er lidt af det samme med hensyn til SF. Jeg kan heller ikke se, at sommerhusreglen har noget at gøre med lejernes forhold på landet. Jeg ved jo, at der er ganske almindelige landmænd, der på grund af strukturudviklingen ejer mange flere ejendomme, end de selv kan bo på, og derfor udlejer de dem på ganske almindelig vis. Og jeg ser intet grundlag for, at de skulle have andre vilkår end dem, der er gældende på det andet område.
Jeg synes, at det her i dag simpelt hen handler om, at vi skal tage noget ud af en lov, og derfor er det rimeligt at behandle det særskilt og sige: Vi piller § 28, stk. 3, ud. Dermed bliver de lejere omfattet af den almindelige lovgivning på området, så er der ingen problem i det.
De problemer, vi står med, vil jeg gerne opsummere. Det er, at vi ønsker at få has på det forhold, at man ude på landet fastsætter helt urimelige huslejer. Der er spørgsmålet om manglende vedligeholdelse, der er spørgsmålet om opsigelsesvarsler, og der er spørgsmålet om, at man overhovedet ikke giver anden begrundelse end den, som jo er lovlig i dag, og som vi ønsker ændret, nemlig at den pågældende landmand, godsejer, herremand skal bruge boligen til driftsformål.
Selv om det slet ikke er tilfældet, og der er rykket andre lejere ind, der heller ikke bliver ansat på gården, synes vi, det er klart urimeligt, og derfor skal det stoppes hurtigst muligt. Vi ved, at der er mange af landmændene og godsejerne, der har ret mange lejemål, langt over 100, og derfor er der ingen begrundelse for, at de skulle høre hjemme under landbrugsloven.
Vi har oplevet nogle grelle eksempler. Jeg gad vide, hvor mange der har betalt dem med truslen hængende over hovedet om, at de kunne blive smidt på porten, hvis de ikke gjorde, som godsejeren befalede.
Jeg synes trods alt, det er fint, at ordførere for Folketingets partier i dag tager afstand fra sådan nogle metoder. Jeg frygter bare for, at man ikke kan tage sig sammen til at stemme for dette lovforslag, så vi kan få lukket det hul her pr. 1. februar, og at det først sker senere. Det kan være, at ministeren kommer op og siger, hvornår han synes, at lovforslaget skal træde i kraft. Men vi burde få lukket det hul hurtigst muligt, så den mulighed for at der er nogle, der påtænker at opsige nogle af deres lejere, at der er nogle, der simpelt hen opsiger folk, fordi de ved, at der er ny lovgivning på vej, og så er det med at komme af med de mest besværlige lejere, ikke kan bruges her.
Derfor skal jeg også sige, at jeg har modtaget mange breve. Jeg skal nok behandle de henvendelser, jeg får, fortroligt, men det er beskæmmende, at folk beder om at få behandlet sådan en sag i fortrolighed. Det kan vi selvfølgelig gøre, fordi de pågældende er bange for repressalier fra udlejeren. Den slags metoder synes jeg simpelt hen at vi i Folketinget skulle se at få væk, og derfor er det jo bekymrende, at man ikke i dag her kan sige ja til det glimrende forslag, som Enhedslisten tidligere har fremsat og fået behandlet, ganske vist i Boligudvalget.
Nu er vi enige om, at vi kører sagen her i Fødevareudvalget, og så håber jeg, at det kan få en lykkelig udgang. Jeg kan selvfølgelig også godt tælle. Der er ikke lige flertal for det i dag. Men intentionerne, som vi har fremlagt, vil jeg gerne takke for bliver hørt. Jeg håber, at Folketinget kan klare denne sag her hurtigst muligt, således at vi kan få lejernes forhold ordnet, som vi ønsker det, og at der sker en ligestilling på det her område.