Det fremgår af Rigspolitiets tilladelse til firmaet Termas udførsel af flydele til USA af 8. maj 2024 (gengivet i Informations artikel ”Trods krigen i Gaza: Danmark giver nye tilladelser til eksport af dele til Israels kampfly”, den 30. maj 2024), at ”Det er også et vilkår for tilladelsen, at der alene udføres dansk-producerede dele til ikke-dødbringende materiel samt ikke udføres dødbringende materiel”. Vil ministeren redegøre for, ud fra hvilken definition et F-35-kampfly kan kategoriseres som ”ikke-dødbringende”, og i øvrigt generelt redegøre for de definitioner, danske myndigheder anvender på henholdsvis ”dødbringende” og ”ikke-dødbringende” materiel?