Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det ikke var relevant at diskutere de kriminelle handlinger begået af beboerne på Kærshovedgård og forebyggelsen heraf på tværs af kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds under den storslåede forebyggelseskonference den 8. februar i Herning, hvor flere hundrede fagfolk var inviteret?

Ministeren.

Tak for ordet. Og tak for spørgsmålet. Spørgsmålet vedrører en forebyggelseskonference afholdt den 8. februar 2024 i Herning og arrangeret af Midt- og Vestjyllands Politi, og jeg kan ligesom forstå på fru Betina Kastbjerg, at hun er interesseret i en forklaring på, hvorfor emnet kriminalitet på og omkring Udrejsecenter Kærshovedgård ikke var en del af forebyggelseskonferencens program.

Jeg har den 26. marts 2024 besvaret et folketingsspørgsmål, spørgsmål nr. 729, alm.del, fra Folketingets Retsudvalg, fra spørgerens partikollega, vedrørende netop dette emne, og politiet redegør i besvarelsen for formålet med konferencen, som ifølge politiet var at styrke det tværfaglige forebyggelsesarbejde, navnlig mellem politikredsen og kommunerne i politikredsen. Politiet redegør også for, hvorfor det forebyggende arbejde vedrørende Udrejsecenter Kærshovedgård ikke var en del af konferencen.

Jeg kan desuden konstatere, at jeg også har modtaget et folketingsspørgsmål fra spørgerens partikollega, hvori der ønskes redegjort for velkomsttalen til forebyggelseskonferencen, og det vender jeg tilbage til Folketingets Retsudvalg om så snart som muligt.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg som justitsminister ikke er inde over, hvilke arrangementer en politikreds selvstændigt arrangerer, herunder indholdet af sådanne arrangementer. Jeg mener også, at de enkelte politikredse er nærmest til at vurdere, hvad det er for nogle emner, der skal behandles på sådan nogle arrangementer, ud fra de lokale behov. Det gør sig også gældende for Midt- og Vestjyllands forebyggelseskonference fra februar 2024. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for det. Nu har vi jo haft et par samråd omkring Kærshovedgård, og jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, heller ikke fra ministerens side, at det jo simpelt hen lidt er et samlingssted for udvisningsdømte, som har begået narkokriminalitet, og man ved, at der er konfiskeret masser af narkotika derude.

Finder ministeren det ikke lidt mærkeligt, at der på konferencen var et punkt, der hed »Narkomarkedet i 2024: Status og tendenser«, og så nævner man slet ikke Kærshovedgård, som er arnested for så mange kriminelle omkring narkotika? Finder ministeren ikke det lidt underligt?

Ministeren.

Som jeg nævnte i min indledende besvarelse, er jeg som justitsminister ikke inde over, hvad det er for nogle arrangementer, en politikreds selvstændigt vælger at arrangere, og det har jeg altså heller ikke været i forbindelse med Midt- og Vestjyllands Politis forebyggelseskonference den 8. februar 2024.

Jeg har i almindelighed meget stor tillid til politiet, og jeg har også fuld tiltro til, at landets politikredse afholder og afvikler de arrangementer, som politikredsene finder behov for.

Spørgeren.

Jeg kan synes, at det er lidt underligt, for jeg synes jo lidt, at det er noget ansvarsfralæggelse fra politiets side, at de overhovedet ikke tager Kærshovedgård som et punkt, når de holder konferencer i Herning. Jeg bor selv i Herning. Det er ret tæt på Kærshovedgård, og man ved, at det simpelt hen er en kriminel højborg i forhold til narkotika. Tør man slet ikke at adressere de der store problemer, der er på Kærshovedgård, når man har sådan en konference?

Ministeren.

Jeg kan garantere dig for, at man adresserer de store problemer, der er på Kærshovedgård, og der er også en meget stor politiindsats vedrørende Kærshovedgård, men jeg er ikke inde i overvejelserne om, hvad det er, der har været formålet med den konference, som Midt- og Vestjyllands Politi har afholdt, og hvad overvejelserne har været, da man tilrettelagde programmet.

Jeg har, som jeg nævnte før, i almindelighed meget, meget stor tillid til politiet, og jeg har også tillid til og tiltro til, at politiet selv sammensætter de arrangementer og laver de programmer, som de vurderer der er behov for.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Så tror jeg bare, at jeg her til sidst lige vil høre ministeren, om han måske vil anerkende, at den her manglende snak omkring Kærshovedgård på konferencen lidt understreger, at der er manglende opmærksomhed på den kriminalitet, der foregår på Kærshovedgård.

Ministeren.

Nej, det anerkender jeg ikke, for jeg mener, at der både fra politiets side og fra vores øvrige myndigheders side, ligesom der er meget stor politisk opmærksomhed omkring det, er meget stort fokus på de helt åbenlyse udfordringer, vi har med beboere på Kærshovedgård, der er i en udrejseposition, og på de udfordringer, den utryghed og den kriminalitet, der er. Men jeg har, som jeg nævnte før, heller ikke i sinde at blande mig, når det er, at politikredse rundtomkring i landet vælger at afholde arrangementer, som de selvstændigt tager initiativ til. Jeg har tillid til, at de vurderer, hvad der er behov for at snakke om i den kreds, hvor man nu engang opererer.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til kulturministeren og til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal lige have mikrofonen op i mandshøjde. Hvad er ministerens holdning til, at DBU indfører et kønsneutralt fodboldsprog, hvor »målmand« bliver til den engelske »keeper«, »mand« bliver til »spiller« og »mandsopdækning« bliver til »markering«?

Ministeren.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen for spørgsmålet, og tak til formanden for ordet. Det vedrører jo ikke en ny paragraf i fodboldloven fra DBU om korrekt sprogbrug – bare hvis nogen sådan skulle være i tvivl. Men det her, som hr. Kim Edberg Andersen henviser til, er DBU's nye, opdaterede spillestil med tilhørende analyseværktøj og øvelsesbank i det, som DBU selv har døbt »Den Røde Tråd 2.0«. Jeg er jo selv stor fodboldfan og holder med en klub, som p.t. ikke klarer sig så voldsomt flot, måske modsat nogle af de andre tilstedeværende i Folketingssalen i dag. Men jeg hører jo heller ikke, at man fra DBU's side siger, at man ikke længere må sige »målmand« eller »mandsopdækning«. Men man har simpelt hen på baggrund af det arbejde, man har lavet i DBU, samlet alle landstrænerne i landstrænergruppen og har siden 2022 arbejdet for at lave en opdateret spillestil, der skal være gennemgående på både herre- og kvindelandsholdet og gælde for alle danske fodboldlandshold, og dér har man så opdateret nogle principper for, hvordan man omtaler markering og keeper osv. osv.

Jeg har den holdning, at jeg synes, at man skal sige det, man har lyst til. Det er ikke noget, jeg har haft noget at gøre med, og det er sådan set op til DBU og det arbejde, som DBU's medlemmer har foretaget.

Spørgeren.

Jeg havde jo nok forventet, at ministeren havde en holdning i forhold til den her kønsneutralitet og det, at vi dybest set gør ord som mand til noget fjendtligt og gør ord som kvinde til noget fjendtligt; så laver vi sådan noget kønsneutralitet. Det har også sneget sig ind i ministerens egne indlæg, og ministeren er jo fra et parti, hvorfra vi har haft ordførere på talerstolen og sige, at mænd også kan menstruere. Og jeg ved godt, at jeg bor langt væk fra Storkøbenhavn og det der wokesegment, hvor mænd kan menstruere, men jeg tog det alligevel med til den høring, der var i dag om kvinders afgangsalder og problemerne med sundhedsvæsenet, just in case at jeg på et tidspunkt også bliver så moderne, at jeg skal forholde mig til det. For når ministeren begynder at fjerne nuancer i sproget ud fra en eller anden misforstået frygt for ordet mand, bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg har spurgt kvinder, der har spillet fodbold, og de har aldrig nogen sinde forholdt sig til, hvilken type kønsorganer der var på målmanden; det var en position, og derfor brugte man ordet målmand. Jeg kan godt se problematikken med at sige mandsopdække, hvis man spiller på et mikshold, for hvis det nu var en kvinde, kunne man komme i tvivl – eller noget.

Det er den syge tilgang til det, som gør, at det ikke giver nogen mening, og det giver ingen mening at snige kønsneutralitet ind. Det gør vores sprog fattigere – det gør vores sprog fattigere – og det bliver et skridt i retning af, at nu kan vi ikke længere sige mand eller kvinde. Vi kan ikke sige »Frøken Nitouche«; »Personen Nitouche« må det blive på et tidspunkt. Jeg så en plakat, hvor der stod: »Een pige og 39 sømænd«; det skulle ifølge de nye regler, der også sniger sig ind i kulturministerens egen tekster, blive til »Een person og 39 søpersoner«. Det er fordummende og fornedrende over for et sprog, som burde udvikle sig nedefra og op og ikke oppefra og ned. Og i forhold til det, jeg ser ske, når vi laver fordummende sprog, og når vi gør køn til noget, der er farligt, vil ministeren så ikke sige, at man blander sig i noget, hvor man i stedet for bare skulle lade mennesker udvikle et sprog og ikke ministre?

Inden ministeren svarer, vil jeg bare komme med en lille og meget venlig henstilling om ikke at bruge for mange engelske ord her i Folketingssalen (Kim Edberg Andersen (DD): Selvfølgelig – det er slut med at sige keeper). Og med det værsgo til kulturministeren.

Jeg synes, det er herligt at debattere med hr. Kim Edberg Andersen, og jeg kan jo berolige ordføreren fuldstændig med, at jeg intet har haft med DBU's »Den Røde Tråd 2.0« at gøre. Jeg har heller ingen indflydelse på, hvordan DBU vælger at bruge sproget. I det stykke lovgivning, som ordføreren henviser til, har jeg egentlig bare efterkommet et ønske, helt simpelt, fra en samlet kulturbranche. Jeg har ingen ambitioner om, at man ikke kan bruge ord som mand og kvinde andre steder i lovgivningen. Og uden nu at lyde alt for skarp vil jeg sige, at Danmarksdemokraternes ordfører var inviteret til to møder, hvor vi debatterede det stykke lovgivning, og hvor jeg meget konkret spurgte: Er der nogen, der har en udfordring med, at vi ændrer det her, for så vil jeg meget gerne også kigge på den del? Det nævnte jeg, da vi debatterede lovforslaget, og der var hr. Kim Edberg Andersen ikke til stede. Men jeg synes, det er lidt frisk, at man ikke møder op til det møde og gør opmærksom på de problemer, man måtte have, men i stedet for bruger mange kalorier med den politiske ordfører på at skælde ud, når man har haft muligheden for at sige fra. Det anerkendte Danmarksdemokraternes ordfører også her i Folketingssalen, hvorfor jeg er meget overrasket over, at den her debat fortsætter, når nu vi havde løst det på så mindelig vis.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Der har jo nok sneget sig en misforståelse ind hos ministeren. Jeg er ikke ordfører for kulturområdet i Danmarksdemokraterne, så hvis ministeren har sendt mig noget der, så vil jeg godt se det. Jeg har helt sikkert en udvalgspost, men jeg står ikke registreret som ordfører for Danmarksdemokraterne nogen steder. Så det er jo direkte fejlagtigt.

Jeg synes, det er i orden, at der kan være andre ordførere, og det er superfint, men jeg er ked af, at jeg skal bruge min spørgetid på lige at korrigere ministeren i – og det kan ministeren slå op – at jeg ikke står registreret som ordfører på kulturområdet for Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Nej, jeg refererede nu egentlig til hr. Søren Espersen, som jo varetager den rolle for Danmarksdemokraterne, og som jeg har haft debatten med, og som har været inviteret til drøftelser af det lovforslag, som jeg nævner her, og hvor vores samtale egentlig har drejet sig om, at man, hvis det var sådan, at man på de møder, man har været inviteret til og har siddet i, havde haft et problem med den sprogbrug, der var i lovforslaget, kunne have sagt, at man gerne ville have det ændret. Det nævnte man ikke dengang, og det anerkendte man også i Folketingssalen her. Så det siger jeg blot i forhold til den reference, hr. Kim Edberg Andersen kommer med, i forhold til hvad jeg skulle have foretaget mig.

For at slå det fuldstændig fast kan jeg i fremtiden sagtens finde på at sige »målmand« og »mandsopdækning«. Jeg er selv gammel fodboldspiller, uden det særlig store talent, men jeg har meget stor respekt for, at DBU vælger at formulere deres politik på en anden måde, og det drejer sig jo om, at sproget vokser nedefra og op. Mener jeg, at det er et problem at sige »mand« og »kvinde«? Det mener jeg overhovedet ikke.

Så byder jeg velkommen til medspørgeren, hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for at møde frem og svare på spørgsmål om det her, og det er jo selvfølgelig lidt usædvanligt, at vi skal til at blande os lidt i fodboldens verden. Men ikke desto mindre er ministeren jo kulturminister og har jo for vane – og det synes jeg egentlig er godt – at blande sig i forskellige ting, eksempelvis, hvad man gør med et Børsen, efter at det ulykkelige skete i går. Der har ministeren holdninger til det, og det, som hr. Kim Edberg Andersen og jeg så prøver at spørge om her, er, om ministeren har en holdning til, at alle mulige fodboldtilhængere, som jo er folk, der elsker den her sport, nu sådan mere eller mindre skal pålægges, at de ikke længere må snakke om »mandsopdækning« og »målmand«, selv om det jo er udtryk, mange fodboldtilhængere har brugt i umindelige tider. Altså, det er jo en del af vores sprogkultur i Danmark, og kulturministeren burde nok være ret optaget af, at den sprogkultur, som vi har i Danmark, og som er opdyrket igennem 400 år eller mere, kan fortsætte.

Derfor kunne jeg jo godt tænke mig at spørge kulturministeren, om kulturministeren slet ikke har nogen holdning til det, og om det bare skal uden videre skal køre, altså at vi nu ikke længere må sige »målmand«.

Ministeren.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor min far er pottemager og min mor er korrespondent, og hvor jeg altid er blevet opdraget til, at »forfordelt« ikke er noget positivt, og det derfor går mig utrolig meget på, når en stor del af den danske befolkning mener, at det at blive »forfordelt« er noget positivt, eller at man kan stave »roastbeef« næsten ligeud som »rostbøf«. Men det er jo den måde, som sproget nogle gange udvikler sig på, og hvor det, hvor irriterende det end måtte være, kommer nedefra og op.

Synes jeg, at DBU skulle have skrevet det ene eller det andet? Det har jeg mange holdninger til, men det er dem, der har afgørelsen i forhold til deres politikker og deres Røde Tråd 2.0. Bliver jeg ved med at sige »målmand« og »mandsopdækning«? Ja, det gør jeg nok.

Hr. Peter Skaarup.

Det synes jeg da er godt at kulturministeren fortsat gør, og at vi alle sammen vel så måske også kan få lov til det, hvis det er sådan, at den øverste myndighed på kulturområdet, nemlig ministeren siger, at han gerne må det og vil det. Men ikke desto mindre er kulturministeren jo minister for det her område og i den grad optaget af sagen, og det er jo supergodt, og derfor kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om det er noget, man vil tage en samtale med Boldspilunionen omkring. For det er jo med til at fortælle os alle sammen, at der nu er noget, vi ikke må, selv om vi altså alligevel gør det.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål, og der tror jeg nok, at hr. Peter Skaarup og jeg læser det, DBU har meldt ud, lidt forskelligt. Jeg læser det sådan, at man i fremtiden vil bruge de her termer om de forskellige placeringer og det, der foregår på banen, men ikke sådan, at man vil tvinge alle mulige andre til at bruge dem, og det har jeg det egentlig utrolig afslappet med.

På idrætsområdet har jeg gået meget op i, at vi behandler børn og unge ordentligt, og at de mennesker, der er i dag ikke er en del af idrætsfællesskaberne, får en positiv vej ind, først i de frivillige og så i de forpligtende fællesskaber. De sager, der har været inden for svømning og håndbold og desværre også fodboldlandsholdet, hvor unge mennesker offentligt er blevet vejet og den slags, har jeg engageret mig stærkt i, fordi det kan koste for det enkelte unge menneske og have negative sundhedsvirkninger.

I forhold til sproget lader jeg det vokse nedefra og op, og jeg tror også, jeg har gjort meget klart rede for, at jeg i fremtiden sagtens kan finde på at sige »målmand«.

Tak for det. Så siger vi tak til medspørgeren, hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, og det sidste spørgsmål til ministeren bliver stillet af hr. Kim Edberg Andersen, som ligeledes er fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Tak til kulturministeren, og jeg kan jo konkludere, at ministeren faktisk ikke har tænkt sig at gøre det helt store ved det. Et eller andet sted kan jeg jo også bare godt efter det, jeg har hørt ministerens kolleger stå og sige på talerstolen, sige, at jeg tror, at ministeren er rigtig godt tilpas med det, at man får gjort det danske sprog mindre nuanceret, og at man gør køn til noget, som folk kan bruge som våben, og at det derfor skal fjernes fra sproget.

Jeg synes, det er fordummende, og det er forkert, og en kulturminister burde jo være forkæmper for, at vi havde så mange nuancer i sproget som muligt. Betyder det, at det skal bruges til at angribe nogen med? Nej, men nuancerne skal være der, og jeg bliver nødt til at konstatere, at ministeren har det fint med, at DBU nu fordummer sproget. Og det er jo bekymrende, at vi har en kulturminister, der er enig i det.

Kulturministeren.

Nej, det var jo ikke den store gavmildhed, hvormed hr. Kim Edberg Andersen omtalte min person og de politiske holdninger. Altså, jeg håber da, at Danmarksdemokraterne er stærkt begejstrede for det store arbejde, jeg forsøger at gøre ved at redde Danmarks fortidsminder, sikre vores historie og engagere mig i genopbygningen af Nyborg Slot, den store museumsreform, vi i øjeblikket sidder og forhandler i fællesskab for at passe på alt det, der gør os danske – jeg synes, det danske sprog er fuldstændig unik – den medieaftale, vi har indgået, sørger for, at der bliver investeret massivt i dansk indholdsproduktion, og det samme gælder filmaftalen, en musikhandlingsplan, der sørger for, at endnu flere unge danske drenge og piger får lov at synge.

Jeg vil ikke våbenliggøre betegnelser om køn, men det er nok ikke noget, der får mit blodtryk lige så højt op at ringe som ordføreren for Danmarksdemokraternes. Og med den uenighed tror jeg vi kan skilles i mindelighed.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til kulturministeren og tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Mange tak til formanden, og tak til miljøministeren for at møde op her og svare på spørgsmål. Mit spørgsmål går på: Mener ministeren, at reglerne for at opstille midlertidige salgsboder som f.eks. is- eller kaffeboder ved danske skove og strande i sommerperioden er tilstrækkelig smidige?

Miljøministeren.

Spørgsmålet handler jo om reglerne omkring fredskov i Danmark. Fredskoven blev indført i 1805. Essensen er, at skov skal bevares som skov, og det er jo fuldstændig nødvendigt for vores natur og for de mange arter, der lever i skovene. Desuden rummer skovene jo også store naturoplevelser og et aktivt friluftsliv, som vi alle sammen kan nyde og være en del af. I dag bidrager reglerne om fredskov jo til, at områder, hvor der er fredskov, bliver beskyttet. Det betyder så også, og det er jo det, spørgsmålet handler om, at der som udgangspunkt ikke tillades anlæg og bygninger i fredskov. Jeg vil også sige, at det er regeringens ambition, at Danmark skal have markant mere skov. Vi skal altså have meget mere skov, og beskyttelsen af de eksisterende skove er samtidig med til at sikre bedre natur og mere biodiversitet.

På strandene er der jo også beskyttelseslinjer, hvortil den eksisterende tilstand som udgangspunkt ikke må ændres. Det er jo for at beskytte naturen og de rekreative og landskabsmæssige værdier, der er ved vores danske kyster. Man skal ikke tage langt ned i Sydeuropa for at se nogle, der slet ikke har haft de her regler, og der er heller ikke nogen, der ønsker, at vi skal have den type ting i Danmark.

Så jeg vil sige, at vi i regeringen og jeg selv som miljøminister er opmærksomme på ønsker fra borgerne, visse kommuner og virksomheder om i højere grad at kunne udnytte skovene og strandene, f.eks. til is- og kaffeboder. Jeg er så også glad for, at skovene og strandene benyttes af millioner af mennesker; alle danskere benytter dem stort set. De danske naturområder, skove og strande rummer store naturværdier, så det handler jo om at sikre balancen mellem det, man kan sige er beskyttelse, og det, der er benyttelse. Det er en balance, vi skal forsøge at ramme så godt som muligt, men vi er altså forsigtige med, at den balance tipper. Det er der, vi forsøger at lægge os.

Spørgeren.

Nu er jeg godt med på, at vi ikke sådan kan stå og diskutere konkrete sager her; det har ministeren selvfølgelig ikke nogen mulighed for at kommentere på. Men jeg kan tage udgangspunkt i en konkret sag. Norddjurs Kommune har søgt om at sætte to salgsboder op ved stranden i Grenaa, og det fik de også tilladelse til første gang, som så var sidste sommer, og det er kun i sommerperioden. Nu har man så ansøgt om det igen i år, fordi det var en kæmpesucces for besøgende på stranden, både turister, men også borgere, at man ikke skulle gå den her kilometer ind til byen for at købe en kop kaffe eller en is. Men man får så afslag på det anden gang, for når det er anden gang, siger man fra Miljøstyrelsens side, at det begynder at være en fast installation. Det er det, jeg synes er meget lidt smidigt.

Så skal det siges i parentes, at det ikke er sådan inde midt i en flot naturskov; det her er faktisk på en parkeringsplads. Det er lige i udkanten af en parkeringsplads, man godt kunne tænke sig at stille de her salgsboder op, og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren tænker, at det er intentionen med lovgivningen, at man skal have afslag på at stille sådan en salgsbod op, der virkelig gør glæde ude i landdistrikterne og gør glæde for turisterne, for kommunerne og det lokale erhvervsliv – at fordi man søger anden gang, er det intentionen med lovgivningen, at så skal man have et afslag.

Ministeren.

Som spørgeren også siger, er det umuligt for mig at gå ind i en konkret sag. Det er jo Miljøstyrelsen, der er myndighed, og kommunen kan kontakte Miljøstyrelsen, hvis den vil have rådgivning, i forhold til hvordan man kan basere sig inden for reglerne. Der er ingen tvivl om, at der er mulighed for og smidighed til, at man kan sige, at der er bagatelgrænser, og hvis det er mobile boder i en afgrænset periode i den største højsæson, er der mig bekendt muligheder for, at det kan man gøre, men har det mere blivende karakter, er man altså over bagatelgrænsen. Den vurdering er en, som Miljøstyrelsen foretager, og den konkrete sag har jeg ikke tilstrækkelig viden om til at kunne udtale mig om.

Spørgeren.

Nu er jeg jo bange for, at det her kan komme til at danne præcedens, så kommuner pr. automatik får afslag i hele Danmark, for der er jo heldigvis rigtig meget skov sammen med vores kyster. Jeg er jo egentlig kommet ind i politik for at skabe resultater, og når der kommer et konkret problem ude i en kommune eller i erhvervslivet eller hos en borger, kunne jeg godt tænke mig at lave det om her fra Folketingssalen.

Så jeg vil egentlig høre – i stedet for at det ligesom bare bliver lukket ned her – om ministeren kunne være interesseret i, at jeg kommer over til en kop kaffe eller ministeren kommer over på mit kontor, så vi lige gennemgik sagen og fik set på, om det her egentlig var intentionen med lovgivningen. For jeg tror ikke på, at det er regeringens intention, at det stort set skal være umuligt at stille salgsboder op langs de danske strande i en meget kort periode i Danmark.

Ministeren.

Den balance, vi forsøger at finde, er en balance mellem beskyttelse og benyttelse, som jo også skal følge med tiden. Der kan jo være nye ting. Vinterbadning er blevet meget stort i Danmark; det var det ikke for 20 år siden i hvert fald, ikke på samme niveau. Så der kan være forskellige ting, der skifter. Der skal vi jo finde ud af, hvordan vi så kan regulere det og beskytte vores kyster og vores fredskov samtidig. Så når vi drøfter det her, er LA selvfølgelig også velkommen til at være med til de drøftelser med regeringen.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg tror, at jeg vil sige tak. Det var halvvejs en kop kaffe-aftale, vi fik der. Men jeg håber virkelig, at det i hvert fald har vakt ministerens interesse, for det er et stort problem, og jeg tror, at det kan blive endnu større, hvis det her afslag som sagt kommer til at danne præcedens rundtom i hele landet. Det ville være synd for vores kystturisme og landdistrikter.

Ministeren.

Det er jo det, der er sagen. Vores kyster i Danmark er helt enestående. Det er enestående natur, og det skal vi selvfølgelig passe på. Men vi skal også give mulighed for, at man kan komme ud og bruge de kyster. Den balance skal vi jo have. Der er jo ingen, der drømmer om, at Danmark skal begå de fejl, man begik nogle steder i Sydeuropa i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Så hvordan gør vi det på en rigtig god måde? Selvfølgelig kan man altid justere på noget. Så når vi har de drøftelser, vil vi invitere Folketingets partier bredt.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, som stiller næste spørgsmål til miljøministeren.

Værsgo.

Hvorfor mener ministeren, at Randers Kommune skal stå alene med regningen efter oprydningen fra Nordic Waste, når eksempelvis Lemvig Kommune og Hillerød Kommune, hvor Cheminova og Collstropgrunden ligger, får ryddet grundene op med statslige penge gennem regionerne?

Ministeren.

Randers Kommune står jo ikke alene med regningen. Som spørgeren jo udmærket er bekendt med, har Folketinget i næsten enighed, også med spørgerens eget parti, bevilget et særtilskud til Randers Kommune på 146,3 mio. kr. fra staten til Randers Kommune til netop at hjælpe med at håndtere den her situation. Derudover har staten jo haft udgifter i den periode, hvor staten, altså Miljøstyrelsen, havde myndighedsansvaret for håndteringen af situationen, dengang der både var aktivt jordskred og vandudfordringer. Der var udgifter for ca. 60 mio. kr. Det vil sige, at ud over rådgivning og andet har vi nu passeret 200 mio. kr., som staten har brugt eller givet i tilskud til situationen i Randers. Derfor er det jo en præmis, der er fuldstændig forkert, i forhold til hvad virkeligheden er. Så staten har bidraget til udfordringerne i Randers.

Når spørgeren spørger til, hvad sammenhængen er med det, der defineres som generationsforureninger, og om man så kan sammenstille det, så stiller virkeligheden sig også fuldstændig anderledes, fordi der er en række elementer, der gør sig gældende, bl.a. det, at det jo allerede er afklaret, at der for det, der hedder generationsforureninger, ikke er en forurener, der kan stilles til ansvar. Spørgeren nævner jo selv et konkret eksempel, som handler om det daværende Cheminova, og det er en meget gammel forurening, vi forsøger at rense op efter. I tilfældet med Cheminova gik Miljøministeriet hele vejen, og det endte jo med en retssag i 1987. Så man har afklaret den problemstilling, og i øvrigt blev Cheminova jo faktisk frikendt i landsretten, og derfor har vi den opgave. Derfor kan man ikke sammenligne generationsforureninger med den aktuelle indsats.

Så vil jeg sige, at det også er sådan, at Randers Kommune på lige fod med andre kommuner har mulighed for at søge om tilskud til restaureringer. Det er jo konkret Alling Å, vi taler om. Så der vil også være mulighed for – når man har det projekt, man har valgt – at søge om tilskud til det åarbejde, der skal ske der.

Spørgeren.

Jeg må bare lige starte med at minde om, at det i den her sag i hvert fald er regeringen, der er totalt virkelighedsfjern. Statsministeren og miljøministeren var på besøg i Randers og stod og lovede hele Randers Kommune,at der ikke ville være en eneste krone fra Randers Kommune, der skulle være med til at finansiere det her – og da slet ikke velfærdsområderne.

Det er jo i virkeligheden derfor, at jeg også godt kunne tænke mig at høre, om det stadig væk er et løfte, som regeringen har tænkt sig at holde uanset hvad. Vil regeringen love borgerne i Randers, at der under ingen omstændigheder kommer til at være så meget som en bøjet femogtyveøre fra hverken ældreområdet eller børneområdet, der kommer til at skulle betale for oprydningen efter Nordic Waste?

Ministeren.

Randers Kommune har jo ikke stået alene med denne sag. Vi har fra regeringens side bakket op, præcis som vi tilkendegav over for ordføreren og Randers Kommune under de utallige møder, vi har holdt med ordførerne om den her sag. Det var ikke kun med rådgivning, bistand og hjælp; vi har jo også helt konkret i en periode haft myndighedsansvaret i forhold til finansiering, og i en anden periode har vi efterfølgende med et bredt flertal i Folketinget kommet med en substantiel økonomisk støtte til Randers Kommune.

Spørgeren.

Det er fuldstændig vildt. Det er jo totalt maskefald, danskerne er vidne til. Man står og lover noget, mens man er ude at møde borgerne, man står og trykker hænder, man står i spotlightet og er i søgelyset fra alle kameraerne, og der er der ingen problemer overhovedet – kaviar er, hva' vi har-politik, fører vi i Randers. Der er ingen, der skal betale, vi ordner det for jer, I kan være helt rolige. Så går der lige en måned, og så står man og siger jah, men, nja, men, joh, men det kan være, at vi kan betale en lille smule af det, og måske bliver det alligevel børnene og de ældre, der skal betale. Det er jo en håbløs, utroværdig regering – det er fuldstændig vildt! Hvorfor tager man til Randers og står og lover noget, som man en måned senere overhovedet ikke vil overholde? Det her er jo rystende!

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil anbefale ordføreren at være lidt mere nøjagtig i de citater, der bliver gengivet, om, hvad der er blevet sagt forskellige steder. At regeringen har løftet ansvaret for at håndtere en meget, meget akut forureningssituation, mener jeg er uden for enhver tvivl. Og vi har haft talrige møder med Folketingets ordførere, også med spørgerens eget partis ordfører, om den her sag. Der har været en stor opbakning til, at vi håndterede ansvaret i den periode, vi ud fra lovgivningen havde det, og dernæst gav vi også et ekstraordinært tilskud til en ekstraordinær svær situation. Og beløbet fra statens side har altså passeret 200 mio. kr.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Helt, fuldstændig desorienteret. Vil det så sige, at regeringen måske vil hjælpe Randers Kommune med at finde andre besparelsesområder end lige børnene og de ældre, hvor regeringen mener man kan tage nogle penge og sende videre til oprydningsarbejdet fra Nordic Waste – det kunne være socialområdet eller psykiatriområdet? Regeringen har jo en opfindsomhed, som de fleste af os kun er dybt misundelige over. Så det kunne jo være, at miljøministeren vil række ud til at borgerne i Randers og hjælpe med at finde ud af, hvor det kunne være henne.

Jeg kan jo ikke lade være med at læse nogle af de reaktioner, der har været fra borgere i Randers, f.eks. på gågaden eller andre steder i Randers, hvor man helt fuldstændig klokkeklart kalder regeringen for en håndfuld løgnere. Men man er desværre ikke overrasket, for man havde egentlig regnet med, at I ville løbe fra det løfte, i gave, så det er virkelig gået, som man havde regnet med.

Miljøministeren.

Jeg bliver nødt til bare igen at fastholde noget, for spørgeren lytter simpelt hen ikke til fakta og til det, der bliver svaret på det her spørgsmål. Der bliver sagt, at der ikke er kommet en krone fra regeringen, og at vi ikke har hjulpet, men jeg dokumenterer så, at vi har hjulpet med et beløb, der nu har passeret 200 mio. kr. til Randers Kommune i den her særlige situation. Derudover er det også spørgeren bekendt, at vi via Kammeradvokaten har fået hjælp, både staten, men også Randers Kommune, til at få undersøgt, om vi kan få betalt regningerne af nogle flere af de her virksomheder. Derudover har jeg også tilkendegivet, at Randers Kommune, når man vælger løsningen for vandmiljøet, også vil kunne søge de puljer, der er til statslig støtte til vandløbsrestaurering, og det er jo netop det, der skal til i forhold til Alling Å.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren, og tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Hvad er ministerens holdning til, at regeringspartiet Moderaterne nu går fuldt ind i kampen for at droppe planerne om et modtagecenter i Rwanda og afskaffelse af det danske retsforbehold?

Ministeren.

Jeg kan forstå, at spørgeren gerne vil foregive, at der er splid mellem regeringspartierne, og det ser jeg egentlig ikke i det, der er blevet udtalt. Det, jeg ser, er, at Moderaterne er enige i, at asyl- og migrationspagten er vigtig i forhold til en reform af det europæiske asylsystem – at det ikke i sig selv er nok, men at vi skal adressere irregulær migration og løse de udfordringer på den måde – og egentlig også, at formålet jo må være at stoppe de menneskesmuglere, som i dag gør, at tusindvis af mennesker dør hvert eneste år, og som tjener en masse penge og gør en masse lande ustabile i Nordafrika.

Så kan der selvfølgelig være nuancer i, hvordan man ser på det i regeringspartierne, men jeg synes egentlig, den vigtige sigtelinje i det her spørgsmål er, at vi har en ambition om at lave et andet asylsystem i Europa, hvor det er dem, der har størst behov for at få beskyttelse, som får beskyttelse først. Og det er på EU-niveau, vi mener man vil kunne gøre det på den måde, der løser flest mulige problemer. Det er det, alle tre partier arbejder på som regering.

Spørgeren.

Det var da vist et meget diplomatisk svar, der kom fra ministeren. Jeg kunne alligevel godt tænke mig at høre mere grundlæggende, hvor regeringen egentlig står henne. For Moderaterne er jo et af de tre regeringspartier, og når et af de tre regeringspartier sætter spørgsmålstegn ved store dele af regeringens udlændingepolitik, er det klart, at så bliver vi nødt til her i Folketingssalen at have et svar fra ministeren på, om det er ministeren, der tegner regeringen, eller om det er Moderaterne og det udspil, Moderaterne er kommet med, der tegner regeringen.

Det, som Moderaterne siger, er jo, at det retsforbehold, vi kender, og som vi har stemt om flere gange ved folkeafstemninger, og som måske har været et af de mest omdiskuterede spørgsmål overhovedet i forhold til EU-politikken i Danmark i mange, mange år, vil man gerne fjerne. Man vil af med retsforbeholdet, selv om vi har haft de her folkeafstemninger. Og der vil jeg godt høre ministeren om to ting. Er vi helt enige om, at det retsforbehold, som tjener Danmark godt ved, at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik, står fast, uanset om Moderaterne vil noget andet? Det var punkt 1. Og punkt 2: I forhold til Rwanda og de muligheder, der er for at lave et center dernede, vil ministeren slå fast, at de planer, selv om de ikke rigtig bliver til noget – det kan vi jo også vende tilbage til – som Socialdemokratiet og regeringen vel stadig væk har et eller andet sted engang i fremtiden om at lave et center i Rwanda, står fast? Jeg kunne godt tænke mig et regeringssvar, så vi får fjernet den tvivl, som Moderaterne har sået om regeringens politik.

Ministeren.

Jamen jeg er da ked af, hvis hr. Peter Skaarup ikke synes, at vi skal lave et center i Rwanda. Jeg havde den opfattelse, at man sådan set mente, det var en god idé, men svarene på spørgsmålet er jo: Ja. Og så vil jeg bare sige, at vi har et europaparlamentsvalg. Altså, der er masser af kandidater, som har masser at byde på, og som er ude at prøve at fortælle om, hvad de gerne vil arbejde for. Jeg synes ikke, at der er noget som helst unaturligt i, at der er nuancer i det.

Jeg hørte f.eks. en debat den anden dag med Danmarksdemokraternes spidskandidat, som sagde noget helt modsat af, hvad Danmarksdemokraterne siger hernede. For vedkommende ville jo have, at vi skulle have et opgør med konventionerne og et stop for spontanasyl, og det ved jeg da i hvert fald fra Folketingssalen, at det er en helt anden holdning, end Danmarksdemokraterne har. Så måske skulle man rydde op i sin egen baghave, før man begyndte at rette kanonerne mod regeringen.

Spørgeren.

Jeg synes, det er lidt barnligt af regeringen, at man her i Folketingssalen – jeg taler ligeud – sådan prøver at skyde tilbage på den her måde. For virkeligheden er jo, at regeringen står med et problem, når det ene regeringsparti ud af de tre kører deres helt egen politik. Altså, som folketingsmedlemmer herinde er vi jo nødt til at prøve at forstå, hvad det er, regeringen mener, og når ministeren er så uklar og så vævende omkring de her ting, så får man jo det indtryk, at regeringen er på vej væk fra Rwandamodellen, at regeringen er på vej væk fra, at vi har et retsforbehold. Eller hvad siger ministeren på regeringens vegne?

Ministeren.

Ja til begge dele, der blev spurgt til. Men det er da sjovt, at hr. Peter Skaarup har så svært ved at forholde sig til, at hans egen spidskandidat til europaparlamentsvalget står og siger noget helt andet end det, som Danmarksdemokraterne uge efter uge svarer i forbindelse med beslutningsforslag hernede i salen. Måske er det, fordi man sveder lidt over, at man ikke engang i sit eget parti har styr på det. Og så kommer man og siger, at der mellem tre partier i regeringen er nuancer – ja, det er da klart. Socialdemokratiet stiller op til den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, mens Moderaterne og Venstre stiller op til den liberale gruppe.

Selvfølgelig er der forskel på, hvad vi mener. Men at der ikke engang inden for ens eget parti er en sammenhæng mellem det, man siger herinde, og det, man siger i EU-debatten, er da et helt nyt niveau.

Hr. Peter Skaarup med et afsluttende spørgsmål.

Jeg kan sådan kun høre det, som om ministeren gerne vil tale udenom, og kan ministeren ikke sige, hvad det var, der blev svaret ja til? Altså, bliver der svaret ja til, at Danmark fortsat skal have et retsforbehold, så vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik, og så vi ikke kommer ud i, at EU-landene sådan på vores vegne fordeler og siger: Nu skal I tage så og så mange asylansøgere i Danmark og så og så mange familiesammenførte, hvis det er det.

Er det regeringens politik, og står den fast? Og vil man fortælle Moderaterne, at det altså er et forkert spor, man er inde på der? Og vil man stå fast på, at vi ikke bare fra dag et skal have asylansøgere ved den danske grænse, men behandle deres asylansøgninger i Rwanda? Vil man stå fast på, at det skal være sådan?

Ministeren.

Jeg tror sådan set godt, at hr. Peter Skaarup hørte svarene første gang, men jeg forstår også godt, at man kommer lidt på glatis, hvis man ikke selv har set den udsendelse, hvor ens egen spidskandidat til europaparlamentsvalget står og siger, at nu skal der lukkes for spontanasyl på linje med det, som DF mener. Og når man så samtidig, som hr. Peter Skaarup oplever det ofte hernede, bliver skoset af DF'erne for, at man ikke mener, man skal træde ud af konventionerne, så kan jeg godt forstå, man står og sveder lidt og gerne vil stille det samme spørgsmål flere gange.

Men ja, vi går ind for at fastholde retsforbeholdet. Og ja, vi arbejder stadig for at lave et modtagecenter, og det, som er den bedste løsning på det, er en fælles EU-løsning.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren og tak til hr. Peter Skaarup.

Jeg byder nu velkommen til uddannelses- og forskningsministeren og fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Bakker ministeren op om, at VIA University College vil lukke læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum, og i fald ministeren ikke gør, hvad vil ministeren så gøre for at stoppe lukningerne?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Det er desværre en generel udfordring for hele landet, at søgningen til uddannelse til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver de senere år er faldet markant. Det er en af grundene til, at vi gerne vil lave en reform af de uddannelser, så søgningen til den vej i det hele taget løfter sig. Det ændrer så ikke på, at vi står i en situation med meget faldende årgange, og at der vil komme mere af det de næste år; det vil være en stigende tendens, og det betyder, at studerende i de kommende år er en knap ressource. Derfor kan det heller ikke undgås, at der kommer til at ske forandringer i uddannelseslandskabet.

Det er aldrig nemt, når uddannelsestilbud står til at lukke. Jeg har så også forstået det sådan, at professionshøjskoler VIA gør, hvad de mener er mest ansvarligt for, at det også i fremtiden kan understøttes, at det er muligt at uddanne sig til lærer i Vestjylland, og det gør de, ved at læreruddannelsen i Skive samt det fysiske udbud i Nørre Nissum samles på VIA's campus i Holstebro.

Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er nogen ideel situation, men jeg noterer mig, at VIA's bestyrelse faktisk forsøger at sørge for, at der også fremover, hvor ungdomsårgangene bliver endnu mindre, end de er i dag, vil være et kvalitetstilbud af læreruddannelsen i Vestjylland. Det er ikke en beslutning, som man bliver populær på, men det kan som ansvarlig bestyrelse godt være den rette beslutning at træffe. Derfor er det heller ikke på nuværende tidspunkt en beslutning, som jeg har tænkt mig at gå i rette med, men jeg vil selvfølgelig følge situationen tæt i de kommende måneder, hvor der er høringsfaser og helt sikkert offentlig debat om det her spørgsmål.

Spørgeren.

Jeg må sige, at det er det mest nedslående svar, som uddannelses- og forskningsministeren kunne give. Jeg ved ikke, hvor meget ministeren kommer på de midt- og vestjyske kanter, men der er immer væk et stykke vej fra Skive til Holstebro, hvis man vil tage en læreruddannelse. I Skive f.eks. er læreruddannelsen det eneste mellemlange videregående uddannelsestilbud, der er. Ser man til Holstebro, er der et væld af uddannelser, og det er jo sådan set fint. Men det betyder jo, at unge mennesker eller dem med lidt ekstra arbejdserfaring, som gerne vil skifte spor, men også har to børn, et realkreditlån og måske ikke engang to biler, nærmest møder en mur af uoverstigelige højder, når de skal ud på landevejen for at tage en læreruddannelse et andet sted, nu fremadrettet i Holstebro, hvis VIA University holder fast i deres beslutning. Vi ved jo, at nærhed i uddannelsestilbud betyder ganske meget for, at man tager en uddannelse, og jeg håber, at ministeren vil holde fast i, at vi har en fælles ambition om, at flest mulige, både unge og dem med erhvervserfaring, tager en velfærdsuddannelse, for det har vores velfærdssamfund brug for.

Jeg vil også sige, at en beslutning, som ministeren her bakker op om, er en beslutning, der skaber rystelser i et lokalsamfund, og det er alt lige fra præsten til de lærerstuderende, som ønsker, at læreruddannelsen både i Nørre Nissum og Skive fortsætter, men det er jo også i det lokale erhvervsliv og i kommunerne. Derfor må jeg bare spørge ministeren om noget. Når ministeren nu faktisk synes, at det virker fint nok at lukke læreruddannelserne i Nørre Nissum og i Skive, er ministeren så ikke længere optaget af, at vi har et bredt uddannelsestilbud i hele Danmark, også selv om vores ungdomsårgange bliver mindre, som vi jo unægtelig har noget svært ved at gøre noget ved?

Ministeren.

Jeg tror, det er en lidt stram udlægning af mit svar at sige, at jeg bare slår ud med armene og siger, at det er fint nok, at man slutter det. Jeg synes ikke, at det er ideelt, men det er jo situationen, der ikke er ideel. Jeg er fuldstændig enig i, at det er afgørende for livet ude i landdistrikterne – jeg kommer ikke så meget i Vestjylland, som spørgeren gør, men jeg kender Nordjylland rigtig godt, og der har man lignende problemer. Så selvfølgelig er det afgørende. Jeg appellerer bare også til, at vi er nødt til at tale om det her på en realistisk måde, og forudsætningen for at have en god og levende uddannelse er, at der også er et solidt optag af elever.

Spørgeren.

Ja, og det er jo netop derfor, at f.eks. læreruddannelsen i Skive har arbejdet med at lave nye profiler for læreruddannelsen. Men hvis man kigger på det optag, der er på læreruddannelsen i Skive på omkring 30 studerende i år, er det faktisk på samme niveau, som det ellers har været på i Holstebro, og det er på det samme niveau som den nyoprettede læreruddannelser i Odsherred på Vallekilde, som jo er en del af en politisk aftale, regeringen og nu også Moderaterne som en del af regeringen bakker op om. Så jeg skal bare forstå: Er det så o.k. at lukke uddannelser i Midt- og Vestjylland, hvis der kun er 30 studerende ét år, når man godt kan have det på Sjælland?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at regeringen viderefører den aftale, som vi har lavet med bl.a. også spørgerens parti om at sikre uddannelsesudbud i hele Danmark, og der flyder også masser af penge ud ad de kanaler for at understøtte og holde hånden under uddannelsesudbud i hele Danmark.

Når jeg i mit forrige svar appellerede til, at vi også taler om det her med en realistisk tilgang, er det jo på en eller anden måde for at undgå sådan Monty Python-tilstande, hvor man har offentlige institutioner, som er velfungerende, men hvor der hverken er patienter eller studerende. I forhold til, om udbuddet så skal ligge i den ene eller den anden eller den tredje by, vil jeg sige, at jeg tror, at den samlede ambition, vi er nødt til at have, er, at der selvfølgelig skal være en mulighed for at uddanne sig til lærer i Vestjylland. Og som jeg læser den beslutning, som er truffet af bestyrelsen på VIA, er det sådan set den ambition, man på en ansvarlig måde tager på sig.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Men jeg må bare sige, at Midt- og Vestjylland er ret stort, og derfor er der brug for et bredt udbud af uddannelser, også læreruddannelsen. Det var sådan set det, der lå bag den politiske aftale, som blev lavet, før Moderaterne blev etableret som parti.

Men så vil jeg bare høre: En del af problemet er jo også, at der er en ringere finansiering til de mindre uddannelsestilbud end til de større uddannelsestilbud i det taxametersystem, vi har i dag, og en del af problemet her er altså også økonomi, så vil ministeren i det mindste ikke være villige til at se på at hæve grundtilskuddet og tilskud til de mindre hold for at kunne styrke, at vi har mindre uddannelsestilbud som f.eks. læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum?

Ministeren.

Men det er jo aftalt, at man øger taxameteret og så laver et regionalt taxametertilskud til de udbud, der ligger uden for de store byer. Og selvfølgelig betyder penge noget, det er jeg helt med på. Der er noget med, at omkostningen pr. elev selvfølgelig, hvis det er en mindre institution, alt andet lige er større. Det er der aftalt i aftalen omkring udflytning af studiepladser. Jeg tror bare apropos det her med at være realistisk, at man også er nødt til at kigge på, uanset hvor mange penge man sender den vej og gør alt muligt, at vi ikke kan stampe flere unge mennesker op af jorden end dem, der er, og det er jo den strukturelle udfordring, som man er nødt til også at forholde sig til.

Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til uddannelses- og forskningsministeren, og jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til at holde hånden under professionsuddannelser i land- og yderområderne, når ungdomsårgangene svinger, og hvad mener ministeren om, at det muligvis ikke vil være muligt at læse til lærer i Nørre Nissum eller Skive fremover, hvis uddannelserne sammenlægges i Holstebro?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Som jeg nævnte i forbindelse besvarelsen af spørgsmål nr. S 806, er det desværre en generel udfordring for hele landet, at søgningen til uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver de senere år er faldet markant. Derfor kan det heller ikke undgås, at der kommer til at ske forandringer i uddannelseslandskabet. Det er ikke en ideel situation, at VIA University College nu ser sig nødsaget til at flytte alle læreruddannelsens aktiviteter i Skive og det fysiske udbud i Nørre Nissum til VIAs campus i Holstebro. Men jeg noterer mig også, at VIAs bestyrelse faktisk forsøger at sørge for, at der også fremover vil være kvalitetsudbud af læreruddannelsen i Vestjylland, og det er vigtigt. Det er vigtigt for regeringen, at der er gode muligheder for at arbejde og bo i hele landet. Det handler både om, at der skal være adgang til uddannelse i hele landet, og at offentlige institutioner og virksomheder i hele Danmark kan rekruttere uddannet arbejdskraft f.eks. inden for velfærdsområdet.

Det er også baggrunden for, at regeringen har videreført den politiske aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, og med den aftale er der taget forskellige initiativer med henblik på at forbedre de økonomiske vilkår for videregående uddannelser uden for de største byer. Da vi valgte at justere aftalen i maj 2023, var det netop for at give friere rammer til at placere uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, hvor muligheden for flest ansøgere er størst. Derudover blev partierne enige om at afsætte 30 mio. kr. til at understøtte særlige rekrutteringsprojekter på alle landets professionshøjskoler såsom brobygningsforløb, deltidsforløb, kurser for ufaglærte osv., og det er penge, som kommer ud til professionshøjskolerne i år.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. I Danmarksdemokraterne er vi kede af det her, der sker ikke kun i Nørre Nissum og Skive, men også andre steder rundtomkring i landet, hvor det er varslet, at der er uddannelser, som står foran at lukke. Vestjylland er jo et sted med meget store afstande, som den forrige spørger sådan set også var inde på. Jeg har selv lige siddet og prøvet at undersøge det: Hvis nu f.eks. man skal fra Skive til Holstebro eller fra Nørre Nissum til Holstebro, er der over en times transport, og det er jo med det offentlige. Nogle skal måske have en bil for at kunne komme rundt. Det er nogle store afstande.

Derfor er det jo også drønnødvendigt at vi gør, hvad vi kan, for at sikre, at der er nogle lokale uddannelsesudbud. For det er i hvert fald vores problem i Danmarksdemokraterne, at der er nogle, der ikke uddanner sig, hvis der ikke er de her lokale uddannelsestilbud. Hvis de skal med bus og tog i over en time eller med bil, tager det altså bare tid.

Ministerens svar undrer mig også, fordi min kollega fru Betina Kastbjerg jo på et åbent samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 13. marts i år faktisk spurgte ministeren for byer og landdistrikter, om regeringen var villig til at holde hånden under uddannelsestilbud, der udfordres af svingende ungdomsårgange. Da svarede den her minister bl.a., og jeg citerer: Jeg synes, det er åbenlyst, at vi da nogen steder har en politisk interesse i at holde et uddannelsestilbud gående, selv om det er dyrt at gøre det, for ellers er der ikke er noget tilbud i det lokalområde, så ja, det er vi klar til.

Hvordan hænger det sammen med det svar, som uddannelses- og forskningsministeren netop er kommet med?

Ministeren.

Det synes jeg hænger fint sammen. Vi står jo fuldstændig ved det, som er blevet aftalt tidligere, og som vi viderefører nu, nemlig at hvis man etablerer nye uddannelsestilbud også på det her område uden for de fire største byer, følger der er flere penge med. Så det er det økonomiske grundlag, og de penge er der heldigvis også nogen, der griber til at skabe nye uddannelser uden for de fire største byer – også på det her område.

Det ændrer bare ikke på, at vi jo er nødt til at tale om den her problemstilling på en realistisk måde. Der er ikke meget ved at have en uddannelse, som ikke har nogen elever.

Spørgeren.

Men var det virkelig nødvendigt at lukke hele to uddannelser – hele to uddannelsesudbud – i den her runde? Det synes jeg lyder af rigtig, rigtig mange. Nu har vi jo også netop besluttet, at vi vil lave en sektordimensionering af universiteterne, så der er nogle, der ikke længere skal på universiteterne. De skal vælge en anden vej. Og læreruddannelsen er da en attraktiv vej. Burde man ikke have lidt mere is i maven også fra regeringens side, for de elever, de studerende er jo på vej?

Ministeren.

Spørgeren sagde i sin indledning, at man var ked af den her beslutning. Det er jeg sådan set også, så det må ikke misforstås på den måde, at jeg bare synes, det er alle tiders. Det er jo konsekvensen af en udvikling, som er overalt i samfundet, nemlig at vi går ind i nogle år med endog meget små ungdomsårgange.

Så er jeg jo enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at man også kan uddanne sig til f.eks. lærer – også lokalt. Det mener jeg absolut har en stor betydning for livet også uden for de fire største byer. Det gør man jo, som der også refereres til her, bl.a. ved at strukturere uddannelseslandskabet samlet set på en anden måde og selvfølgelig også ved økonomisk at holde hånden under nogle af de her institutioner. Det tredje ben – det, der handler om, at der er studerende – skal jo så bare også følge med.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

På det før nævnte samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 13. marts sagde ministeren for by og landdistrikter også, at det nogle gange bare er dyrere at drive uddannelsesinstitution der, hvor der er færre mennesker, end der, hvor der er mange mennesker. Skal det afspejle sig i taxametersystemet? Skal det afspejle sig i den måde, man tildeler ressourcer på? Det helt klare svar fra mig er: Ja, det skal det. Det hænger ikke sammen med det, som ministeren siger her, og der er en dyb bekymring her fra over, at der er færre, der kommer til at uddanne sig til lærer på baggrund af den her beslutning.

Ministeren.

Det hænger præcis sammen. Jeg er en til en enig i det, som ministeren for byer og landdistrikter har sagt, nemlig at det er dyrere at drive uddannelser uden for de fire største byer, og derfor er det en samlet regering, der står bag præcis det, som der argumenteres for, nemlig et forhøjet regionalt taxametertilskud til de her uddannelser.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til uddannelses- og forskningsministeren og tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren og fru Theresa Scavenius uden for grupperne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Spørgsmålet er nr. S 808: Hvad er ministerens holdning til, at lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning koncentrerer mere magt hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over vandselskaberne og kommunalbestyrelserne, og hvorfor mener ministeren, at der er behov for at centralisere magten på den måde og placere styringen af vores vandinfrastruktur hos økonomer, som ikke besidder den tekniske viden og de nødvendige kompetencer i forhold til vandkvalitet, klimatilpasning, sektorkobling osv.?

Ministeren.

Tak for muligheden for at svare på spørgsmål nr. S 808. Vandsektoren består udelukkende af naturlige monopoler i såvel offentligt som privat ejerskab. Derfor er der behov for en økonomisk regulering, som sikrer, at effektivitet tænkes ind i løsningen af vandsektorens opgaver, og behov for et effektivt tilsyn, som monitorerer sektoren og sikrer, at reglerne overholdes og virker efter hensigten.

Lovforslaget, vi taler om i dag, har bl.a. til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og styrke tilsynet med, at gældende regler i den økonomiske regulering bliver overholdt. Vi arbejder også videre med klimatilpasning, sektorkobling og andre vigtige hensyn. Det gør vi sideløbende, f.eks. i regi af klimatilpasningsplanen og det kommende vandreguleringsudvalg. Det er altså ikke det, der er formålet med det her lovforslag. Det er vigtigt for mig at understrege, at økonomisk regulering og tilsyn ikke træder i stedet for de andre hensyn. Det er tværtimod en forudsætning for, at vandsektoren f.eks. kan gennemføre klimatilpasningstiltag på en måde, der samtidig tager hensyn til forbrugerne.

Jeg genkender således ikke påstanden om, at styringen af vandinfrastrukturen omplaceres til økonomer eller i det hele taget omplaceres. Det er stadig væk vandselskaberne, der skal udføre og styre forsyningsaktiviteterne. Det er også kommunerne, der skal planlægge den overordnede vandforsyning og spildevandshåndtering og eventuelt give vandselskaberne nye opgaver. Det ændrer lovforslaget ikke på. I og med at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager det økonomiske tilsyn, finder jeg det kun naturligt, at der blandt de pågældende embedsmænd også er en økonomisk faglighed. Lovforslaget ændrer ikke på magtbalancen mellem politikere og embedsværk. Embedsmændene forvalter udmøntningen, herunder tilsynet, inden for de rammer, vi sætter politisk. Det er helt almindelig praksis i Danmark, det er en god ting, og det er det, lovforslaget bygger på.

Spørgeren.

Men når jeg har stillet det her spørgsmål, er det jo for at blive lidt klogere på det her lovforslag, som er ret komplekst, og som indeholder mange interessante ting. Ministeren siger, at det selvfølgelig er nogle økonomer, der skal styre den her økonomiske rammesætning, men det er jo sådan med den her vandsektor, hvilket ministeren også refererer til, at der er et naturligt monopol, så det er ret svært at lave en markedsdannelse og en prisdannelse, hvilket man egentlig forsøger at styrke det her lovforslag. Det er jo også derfor, der er masser af eksperter, Danske Regioner og rapporter, der netop siger, at vi har behov for en mere planlægningsmæssig tilgang.

Det, den grundlæggende politiske samtale her handler om, er jo: Skal vi styre vores vandsektor økonomisk, eller skal vi have en større grad af planlægningsmæssig tilgang fokuseret på vandkvalitet, bekæmpelse af forurening og overvejelser om, hvad vi ønsker at bruge den her sektor til i forhold til klimatilpasning og andre ting? Det, der ligesom er grundlæggende, er jo sådan det overordnede politiske, men det, som det så kan koges ned til, er spørgsmålet: Hvor lægger vi den centrale styring af den her sektor? Der vil jeg bare gerne have ministeren til at bekræfte noget. Er det ikke rigtigt, at det her lovforslag styrker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forhold til regulering af den her vandsektor, netop ved at man giver dem nogle ekstra kompetencer? Det var det ene spørgsmål.

Det næste punkt er så: Når vi styrker de her kompetencer, er der selvfølgelig et problem med lovforslaget, og det er, at meget af det er bemyndigelseslovgivning. Det vil sige, at vi ikke præcis ved, hvordan det ender, for det handler jo om ministerens og det her tilsyns og det her nye sekretariat rolle i at finde ud af, hvordan man gør det. Så det kunne ministeren måske også gøre mig klogere på i forhold til at forstå, hvordan ministeren vil sikre det. For jeg er jo selvfølgelig meget optaget af formålsparagraffen, og ud over at sikre stabile og lave priser til forbrugerne er det centrale selvfølgelig at sikre en vandsektor og en vandforsyning med høj sundheds- og miljøkvalitet, som også bidrager til forsyningssikkerheden og til at beskytte klimaet og naturen.

Så hvordan vil ministeren sikre, at bemyndigelsen i det lovforslag udmøntes på en måde, der gør, at vi sikrer opfyldelsen af alle de formål? Min bekymring går på, at det er økonomer, der ikke har den rette faglighed, der skal sidde og rammestyre en sektor, hvis formål faktisk er en hel masse andre ting.

Ministeren.

Hold da op, det var et langt spørgsmål med mange elementer i, så jeg bliver nødt til lige at fokusere på en del af det, du spørger om, Theresa. Altså, med det her lovforslag styrker vi tilsynet på nogle specifikke områder. Det handler om tilsyn med tilknyttet virksomhed og korrekt prissætning, når man handler koncerninternt, altså at der bliver sat en markedsmæssig pris, når det sker. Vi styrker tilsynets muligheder for at lave analyse og overvågningsvirksomhed. Vi gør reglerne for differencer tydeligere. Vi udvider selskabernes oplysningspligt. Det er det, der sker i forhold til tilsynet. Samtidig præciserer vi reglerne i forhold til den kommunale takstkontrol. Vi laver forenklinger, f.eks. at man kan anmelde frem for at skulle have godkendt sine takster, og vi giver en klageadgang for selskaberne.

Det er sådan set det, der ligger i den her aftale. Det er ikke et fundamentalt nyt tilsyn, det er ikke en introduktion af et tilsyn, hvor der i dag ikke er noget tilsyn. Det er en justering og en opdatering af de regler, der gælder for tilsynets virke, og som har været efterspurgt – noget af det af kommunerne, noget af det af vandkunderne og noget af det af branchen selv.

Tak. Inden spørgeren får ordet, vil jeg bare komme med en lille henstilling om at bruge tredje person, og med det får spørgeren ordet igen. Værsgo.

Så ministeren er enig i, at vi styrker det her sekretariat, men er ministeren ikke også enig i, at det handler om, at sekretariatet får nogle flere beføjelser i forhold til vandselskaberne og kommunerne? Og det betyder, at det sekretariat, der har mange økonomer ansat, er under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og det vil sige, at de har et grundlæggende økonomisk perspektiv på vores samfund, og dermed har de ikke den her planlægningsmæssige tilgang, hvor man kigger mere på miljø og forurening. Så det er igen det her med kompetencespørgsmålet. Hvad er ministerens holdning til det?

Ministeren.

Jamen, Theresa, det er et økonomisk tilsyn. Det skal sørge for, at de mål, der er for vandsektoren med hensyn til vandkvalitet osv., nås økonomisk effektivt. Det handler om økonomisk regulering, og selvfølgelig synes jeg, det er ret klogt, at man tænker over, om man så har økonomiske kompetencer hos den myndighed, som foretager den økonomiske regulering. Selvfølgelig er det da godt. Hvad søren skulle alternativet være? Vi har jo netop i den her aftalekreds besluttet at nedsætte et vandreguleringsudvalg, og i forhold til de andre emner, du peger på – altså, hvad er det for en god vandkvalitet, vi ønsker os fremadrettet, og hvilken rolle skal vandselskaberne have i klimatilpasning osv.? – skal målsætningerne sættes politisk, og det skal ske i forlængelse af det vandreguleringsudvalg, der skal nedsættes. Men uanset hvilke miljømål du har, håber jeg da, at vi kan være enige om, at de mål skal nås effektivt. Og tilsynet har den rolle at understøtte det.

Jeg prøver forsigtigt igen: Spørgeren er Fru Theresa Scavenius. Og nu giver jeg ordet til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, for det afsluttende spørgsmål.

Så det handler jo om, at hvis vi skal effektivisere og fokusere på den økonomiske rammestyring for at skabe en billigere vandforsyning, så kan det have konsekvenser for muligheden for at styrke forureningsbekæmpelse, miljøhensyn, naturhensyn, klimahensyn osv. Det er jo den politiske konflikt, jeg synes er interessant at diskutere, herunder også hvilken myndighed vi sætter til det. Der er vi så bare grundlæggende politisk uenige. Jeg ville ønske, at vores vandsektor i højere grad var styret af en myndighed, som havde stærke miljøfaglige kompetencer frem for kun økonomiske kompetencer.

Ministeren.

Fru Theresa Scavenius, det er en ærlig sag at være politisk uenige. Regeringen og den aftalekreds, der er bag aftalen om vandsektoren, er fuldstændig enige om, at der skal være et stærkt økonomisk tilsyn, fordi vi taler om naturlige monopoler. Tilsynet går så på at understøtte, at der bliver truffet økonomisk gode beslutninger, og at sektoren bliver drevet godt – altså at der er effektivitet i at nå de fastsatte miljømål. Det støtter jeg, for hvis man ikke har en god regulering af naturlige monopoler, er der en risiko for, at de kommer til at træffe ufornuftige beslutninger, der kommer til at gøre ydelsen unødvendig dyr, og som dermed gør det unødvendig dyrere at nå de fastsatte miljømål.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren og tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg byder velkommen til ministeren for byer og landdistrikter og til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, som stiller dagens sidste spørgsmål.

Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til at holde hånden under små uddannelsesudbud i landdistrikterne, når ungdomsårgangene svinger, og hvad mener ministeren om, at det potentielt ikke længere vil være muligt at læse til lærer i Nørre Nissum eller Skive?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som berører et vigtigt emne for livet i landdistrikterne. Jeg vil gerne lige starte med at adressere, at når det handler om ungdomsuddannelser, er det naturligvis børne- og undervisningsministerens ressortområde, mens de videregående uddannelser hører til hos uddannelses- og forskningsministeren, som jeg ved også tidligere i dag har fået spørgsmål om det samme emne.

For regeringen er det en central prioritet, at det skal være muligt at bo, arbejde og uddanne sig i hele landet, og derfor har vi også en ambition om at sikre et udbud af uddannelser af høj kvalitet i hele Danmark. Og det er en kendt sag, som spørgeren også er inde på, at faldende ungdomsårgange kan udfordre økonomien på bl.a. gymnasier, erhvervsskoler og sådan set også videregående uddannelser i landdistrikter.

Jeg mener, at vi som regering har en vigtig opgave i at sikre, at uddannelserne i landdistrikterne ikke lukker, fordi ungdomsårgangene svinger og økonomien dermed ikke følger med. For vi ved, at adgangen til skoler og ungdomsuddannelser har en stor betydning i forhold til at tiltrække og fastholde f.eks. børnefamilier i vores mindre samfund. Det er derfor også et område, som jeg vil have meget fokus på fremadrettet, og jeg er også glad for, at fru Betina Kastbjerg bringer spørgsmålet op her i dag.

Jeg er desuden glad for, at vi i regeringen har videreført den politiske aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Aftalen rummer flere initiativer, som skal være med til at styrke de økonomiske vilkår for videregående uddannelser uden for de største byer. Det er vigtigt, så uddannelserne er bedre rustet til de faldende ungdomsårgange, som vi kommer til at se i de kommende år.

I forhold til spørgsmålet om muligheden for at læse til lærer i Nørre Nissum og Skive er det naturligvis altid ærgerligt, når et uddannelsestilbud i landdistrikterne og i de mindre byer må lukke. Men som jeg forstår det, er det ikke så meget et spørgsmål om økonomi som et spørgsmål om for få elever, og derfor er det ikke i sig selv et økonomisk spørgsmål i forhold til at kunne opretholde et stærkt fagligt tilbud. Og jeg ved også, at den endelige beslutning først vil blive truffet efter en grundig høringsproces blandt de nærliggende kommuner, Region Midtjylland og de forskellige uddannelser.

Spørgeren.

Tak for det. Nu havde jeg jo fornøjelsen af at deltage i et samråd med ministeren for et stykke tid siden. Der fik jeg faktisk ros af ministeren for at stille dagens bedste spørgsmål, og det var, om ministeren ville holde hånden under de her uddannelsestilbud i yderdistrikterne forhold til de her svingende ungdomsårgange. Og jeg vil lige citere, hvad det var, ministeren svarede:

Jeg synes, det er åbenlyst, at vi nogle steder er der, hvor vi har en politisk interesse i at holde et uddannelsestilbud gående, selv om det er dyrt at gøre det, for ellers er der ikke noget tilbud i det lokalområde. Så ja, det er vi klar til.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om han fortsat mener, at vi politisk bør holde hånden under og prioritere de her uddannelser, der nu ligger i f.eks. Skive og Nørre Nissum, så man også kan læse til lærer der.

Ministeren.

Ja, jeg står et hundrede procent ved det, jeg sagde på det samråd, og det er også regeringens politik. Og det er faktisk ikke bare noget, vi siger; det er også noget, vi gør. Der er jo i dag en forskel på det tilskud, du får for at drive videregående uddannelse, alt efter hvor det er, altså så du får flere penge der, hvor elevgrundlaget er mindre. Og det er jo også noget, som regeringen har meldt ud at vi også kommer til at kigge på på ungdomsuddannelsesområdet, som var det, spørgsmålet under samrådet var henvist til, og hvor vi jo har sagt, at vi senere fremlægger bud på, hvordan man kan skrue taxameterordningen anderledes sammen, sådan at vi også holder hånden under der, hvor det er dyrere at drive skole.

Men som jeg forstår det på den her beslutning, som i øvrigt ikke er endeligt truffet endnu, er det ikke et spørgsmål om manglende økonomi, men et spørgsmål om for få elever, jeg ønsker at læse der. Og derfor står jeg selvfølgelig et hundrede procent ved, at vi skal sikre, at økonomien er til stede.

Spørgeren.

Nu er det nok ikke helt korrekt i forhold til de tal, jeg synes der har været fremme omkring optaget i Skive og Nørre Nissum. Altså, man har jo også oprettet en læreruddannelse i f.eks. Svendborg, hvor der kun går, jeg tror, det er 33, og det er cirka det samme antal, der også er optaget i Skive. Så på den måde kan jeg jo ikke se forskellen i forhold til at holde den ene eller den anden uddannelse kørende, hvis regeringens holdning er, at man skal holde hånden under det.

Så jeg vil blot lige spørge ministeren igen, om man vil holde hånden under de to uddannelser i Skive og Nørre Nissum, når der er samme optag som f.eks. i Svendborg.

Ministeren.

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før, nemlig at der skal stilles økonomi til rådighed, så det også er muligt at drive uddannelse der, hvor elevgrundlaget er mindre. Det er ikke bare noget, jeg siger; det er noget, vi gør i regeringen. Det gør vi sådan set allerede i dag, og når det handler om ungdomsuddannelser, har vi også en reform på vej, der forhåbentlig skal sikre, at det også i yderligere grad vil være sådan på ungdomsuddannelsesområdet. Så det er ikke bare noget, vi siger; det er også noget, vi gør.

I forhold til Nørre Nissum og Skive er det uddannelses- og forskningsministerens ressort, men som jeg er blevet oplyst – det kan være, det er forkert, og at fru Betina Kastbjerg har nogle andre tal – så er tallet for Nørre Nissum 11.

Tak for det. Og jeg byder nu velkommen til medspørger fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Ja, vi har jo kaldt ministeren for landdistrikter ind i dag, fordi det her jo i høj grad handler om, hvordan vi sikrer et Danmark, der hænger rigtig godt sammen. Og vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle i forhold til at holde de unge mennesker, men også de ældre mennesker i den pågældende by. Jeg kommer selv fra Vordingborg, og jeg ved, hvor vigtig læreruddannelsen er der.

Ministeren er jo også minister i en regering, hvor det første, man gjorde, før blækket i regeringsgrundlaget knap nok var tørt, var at droppe udflytningen af de fire store velfærdsuddannelser. Det er jo så uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver, der blev fritaget for udflytning.

Når man nu ser det, der sker, altså bl.a. i Skive og Nørre Nissum, og der er jo enormt langt fra Skive til Holstebro – det kommer til at tage rigtig lang tid – mener ministeren så stadig, at det var en fornuftig beslutning at droppe udflytningen af de her velfærdsuddannelser?

Ministeren.

Tak. Og tak for spørgsmålet. Jeg holder fast i, at spørgsmål under uddannelses- og forskningsministerens ressort nok bedst kan besvares af uddannelses- og forskningsministeren. Men helt generelt vil jeg sige, at jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi har uddannelser i hele landet. Der skal være en økonomi, der gør, at man også kan få skoler til at køre rundt der, hvor der er færre elever. Det har vi sådan set sørget for. Det er den politik, der bliver ført i dag, altså hvor man får flere penge; hvor der er en forskel på det tilskud, man får, også på de videregående uddannelser. Og vi kommer også senere til at fremlægge noget vedrørende ungdomsuddannelserne.

Som jeg forstår det på et område, der ikke er mit ressort, er det ikke et spørgsmål om økonomi, men et spørgsmål om nok elever til, at man også kan stå på mål for kvaliteten i den undervisning, man giver.

Fru Susie Jessen.

Tak. Ja, der er noget, der handler om økonomi, og så er der også bare noget, der handler om en virkelighed – en virkelighed, hvor der nu er en læreruddannelse, der lukker i Skive, og man skal hele vejen til Holstebro for at læse videre. Det kan godt blive et kæmpestort lokalt problem for det område.

Så spørgsmålet herfra er jo bare: Hvad vil man så ellers gøre, altså ud over den her økonomidel? Altså, er der noget som helst andet, man vil gøre for at sikre, at der ikke kommer huller i vores danmarkskort, hvor der ikke er ordentlige uddannelser til folk? Det bekymrer mig enormt meget, at der er områder, hvor man ikke kan læse til lærer, sygeplejerske, sosu og alle de her andre professioner, som vi i øvrigt gerne vil have flere af.

Ministeren.

Altså, først og fremmest forstår jeg også, selv om det ikke er mit ressort, at det ikke er en beslutning, der er endeligt truffet endnu. Der er en lang og grundig høringsproces, hvor kommunerne bliver hørt, og hvor regionen bliver hørt. Hvis spørgeren ved noget andet, skal spørgeren være venlig at oplyse mig om det; det kan jo være, at jeg er forkert oplyst. Og jeg har også forståelsen af, at det her ikke er en beslutning, som regeringen eller Folketinget har truffet, men en beslutning, der ligger i den lokale bestyrelse.

Men ja, vi er interesserede i at styrke uddannelsestilbuddene i hele Danmark, og derfor opretter vi løbende uddannelsestilbud rundtomkring i landet, også væk fra de store byer. For det er en vigtig prioritet for os, at man kan uddanne sig i hele Danmark og ikke kun i nærheden af de største uddannelsesbyer.

Tak for det. Vi siger tak til medspørgeren, fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Og det bliver fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, som stiller det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. For os i Danmarksdemokraterne er det super vigtigt, at der er uddannelsestilbud i yderdistrikterne, i vores landdistrikter, for vi ved, at det er vigtigt for vores bosætning. Og jeg ved også, at ministeren deler den intention om, at det skal være muligt at bo ude på landet og i yderdistrikterne.

Jeg ved godt, at ministeren har sagt, at det er uddannelses- og forskningsministerens ressort, men jeg vil høre her på falderebet, om ministeren vil tage initiativ til sammen med uddannelses- og forskningsministeren at indlede en dialog med VIA om, hvordan vi sikrer, at de her læreruddannelser fortsætter i Skive og Nørre Nissum.

Ministeren.

Det er jeg glad for at få som spørgsmål. Og lad mig sige, at når det handler om dialog med uddannelsesinstitutioner på uddannelses- og forskningsministerens område, er det nok en god idé, at den dialog bliver taget af uddannelses- og forskningsministeren, og det gælder også beslutningen om, hvilken dialog der skal være.

Det, som jeg gerne vil stå på mål for, er, at vi stiller en økonomi til rådighed, så det også er muligt drive uddannelse uden for de største byer – men naturligvis af en væsentlig årsag, for økonomi gør det ikke alene; der skal også være nogle elever, der søger ind på de her uddannelser, så man kan lave et fagligt miljø og stå på mål for kvaliteten i uddannelsen.

Men det er og vil også fortsat være en prioritet for den her regering, at man kan uddanne sig, også uden for de største byer.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til ministeren for byer og landdistrikter og tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Hermed er spørgetiden afsluttet.