Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 35 af Flemming Møller Mortensen (S), Eva Kjer Hansen (V) og Monika Rubin (M). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 57 (S, V og M), imod stemte 50 (SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til vedtagelse nr. V 35 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 34 af Stinus Lindgreen (RV), Kirsten Normann Andersen (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL), Mette Thiesen (DF), Franciska Rosenkilde (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 31 af Camilla Fabricius (S), Erling Bonnesen (V) og Charlotte Bagge Hansen (M). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 58 (S, V og M), imod stemte 42 (SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Forslag til vedtagelse nr. V 31 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 30 af Mai Villadsen (EL), Marianne Bigum (SF), Ole Birk Olesen (LA), Mette Abildgaard (KF), Zenia Stampe (RV) og Torsten Gejl (ALT) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 37 af Camilla Fabricius (S), Eva Kjer Hansen (V), Rasmus Lund-Nielsen (M), Kirsten Normann Andersen (SF), Peder Hvelplund (EL), Stinus Lindgreen (RV) og Franciska Rosenkilde (ALT). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, M, SF, EL, RV og ALT), imod stemte 28 (DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 37 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 36 af Mikkel Bjørn (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) og Louise Brown (LA) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 32 af Thomas Monberg (S), Eva Kjer Hansen (V), Jeppe Søe (M), Kirsten Normann Andersen (SF), Victoria Velasquez (EL) og Morten Messerschmidt (DF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 87 (S, V, M, SF, DD, EL, DF, ALT og NB), imod stemte 20 (LA, KF, RV og 1 DD (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 32 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 33 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Helle Bonnesen (KF), Katrine Robsøe (RV) og Kim Edberg Andersen (NB) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af skatteministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Fru Theresa Scavenius.

God morgen, alle sammen. Nu er det sidste runde om affaldsloven, og jeg vil sige lidt om, hvorfor det er så vigtigt, at vi forholder os til den her lov endnu en gang. For man plejer at sige, at man kan måle et samfunds moralske kompas på, hvordan man behandler de svageste i samfundet, men jeg har faktisk en teori om, at man kan måle, hvor velfungerende et samfund er, på, hvordan affald bliver håndteret. Nu tror I måske, at det er sådan noget, jeg har opfundet til lejligheden, fordi jeg har beskæftiget mig med affald de sidste mange måneder, men det er det faktisk ikke. Det er en teori, jeg har brugt de sidste mange år på at diskutere, og den handler om institutionel kapacitet. Pointen er, at i et fattigt udviklingsland flyder affaldet på gaden, der er ingen offentlig renovation og ingen kloakering, og det afspejler rigtig godt, at kapaciteten i de politiske institutioner i et fattigt udviklingsland er meget lav. Man evner simpelt hen ikke at håndtere affaldet.

Italien er et eksempel på et land, hvor der heller ikke er styr på affaldet. Der er selvfølgelig bedre styr på det end i et udviklingsland, men slet ikke på et tilstrækkeligt niveau. Det vil sige, at affald er et politisk emne; der er konflikter om det; mafiaen bruger det nogle gange som et politisk våben; nogle gange flyder det i gaden, andre gange er det et valgkampstema. Og det afspejler rigtig godt, at i Italien er der heller ikke styr på alle andre områder.

Men i et land som Danmark tænker vi slet ikke på affald, og det afspejler, at vi har et meget velfungerende samfund, hvor det er blevet håndteret så godt, at vi slet ikke skal bruge tid på det. Men det, vi glemmer, er, at det er en ekstremt ressourcekrævende øvelse at have et velfungerende affaldssystem. Det er en civilisatorisk bedrift, som går helt tilbage til 1600-tallet. Affaldssektoren handler ikke bare om miljø og klima. Det startede faktisk med at handle om at undgå skadedyr og smitsomme sygdomme. Det er noget, man for mange hundrede år siden har set som en vigtig politisk prioritet i forhold til at skabe et velfungerende samfund.

Med klimakrisen og miljøkrisen får vi endnu flere udfordringer, som affaldssektoren også skal håndtere. Derfor er det en kerneinstitution i vores samfund. Men det er her, vi som samfund begynder at fejle. I tager alt for let på den her lovgivning, og det siger alt om, hvordan vi som samfund er begyndt at tage alt for let på de grundlæggende institutioner, som skaber grundlaget for det her samfund. Hvorvidt vi kan håndtere vores affaldssektor på en rationel og ordentlig måde, der beskytter mod sygdomme og beskytter miljø og klima, afspejler, om vi har et samfund med en kapacitet til at tilpasse os, opdatere, udvikle og omorganisere os til den nye virkelighed, vi står over for.

Med den politiske aftale omkring affaldssektoren kom vi faktisk et skridt videre. Det handlede om at opdatere affaldssektoren til at afspejle en verden, der skal leve inden for planetens grænser. Men med dette lovforslag, som vi skal stemme om lige om lidt, gør vi jo det modsatte, og det afspejler, at vi ikke er i stand til – vi har ikke længere kapaciteten til det i det her samfund – at organisere vores udfordringer på en rationel måde. Ydermere frygter jeg, at I gambler med de oprindelige krav og funktioner. Jeg frygter, at affald går fra at være noget, som ingen før tænkte på, til at være noget, alle borgere og virksomheder skal begynde at bekymre sig om. Det vil sige, at de ikke bare kan leve deres liv; de skal lave alt det, som vores samfund i virkeligheden skulle finde ud af.

Så vi går fra at være det her meget velfungerende land til at gå ned ad udviklingstrappen igen. Og det afspejler i virkeligheden, hvad der er sket i andre sektorer. Det er sket i skattesystemet, sundhedssystemet, skolesystemet, uddannelsessystemet, ældreplejen osv. Det er hele vores velfærdsstat, vi skal begynde at tænke over. For vi kan ikke længere regne med, at samfundet har styr på det for os borgere. Har Skatteforvaltningen styr på pengene? Er der styr på børnene i skolen? Har regeringen styr på klimakrisen? Det er noget, vi borgere skal gå rundt og bekymre os om. Vi har ikke længere et samfund, som bare holder styr på kloakeringen, renovationen og klimakrisen.

Det er sådan i forhold til alle de her sammenbrud, at når der f.eks. er et sammenbrud i skattevæsenet, får vi en udbytteskandale. Når vi laver for mange liberaliseringer, der ikke er gennemtænkte, får vi overnormale profitter. Og på samme måde vil den her uigennemtænkte liberalisering af affaldssektoren bringe enormt mange skandaler med sig. Og det er noget, vi ved. Det er eksperter, branchen og kommunerne, der siger det. Så når I tror, at lovgivning omkring affald er en ligegyldig, mindre ting, som man bare kan stemme igennem, kommer det til at have store konsekvenser. I er med til at erodere det system, som har udviklet sig siden 1600-tallet, og det næste bliver vel, at det også er kloaksystemet, som skal liberaliseres. Det kan blive rigtig sjovt!

Men jeg synes, I skal betragte det her som en lakmustest på, hvordan vores samfund er. Og for mig at se illustrerer det her lovforslag, at vi har tabt vores sans for at lovgive i det her hus ud fra almenvellets interesser. Det her hus illustrerer nu, at vi ikke udfører den opgave, der var tiltænkt os. Det her illustrerer, at der er for mange, der har interesser nogle få økonomiske steder, men det her hus skulle gøre det ud fra samfundets bedste, ikke ud fra, hvordan man kan tjene nogle penge et sted. Og det vil sige, at der vil være få, der vinder, og mange, der taber.

Jeg vil lige kort sige noget om den parlamentariske proces, for det er faktisk på trods af modstand lykkedes at lave en nogenlunde forsvarlig parlamentarisk proces, hvor vi har fået alle de problemer belyst, dokumenteret og skrevet ind i historien for altid, som vi godt vidste var der, før der bliver stemt om den her lov. Så der er ingen af jer, der skal komme bagefter og sige, at I ikke var advaret – ingen af jer. I har alle fået muligheden for at blive orienteret; vi har holdt høringer og haft samråd. Og vi er fem partier, som tre gange har forsøgt at få udskudt tidsfristen for at give jer muligheden for at tænke jer om og stemme imod det her forslag. Men jeg tror desværre, at manuskriptet er skrevet. Vi ved, at det kommer til at ske. I er blevet advaret, men I ignorerer det.

Men det, jeg også godt ved, er, at I også ved, at I burde stemme imod det her lovforslag. Så mit spørgsmål til jer er egentlig: Hvordan kommer vi hen i en situation, hvor I kan forholde jer til, hvad der egentlig er fornuftigt og rationelt, og hvor I lytter til kritikken? Hvordan kan vi få rustet det her hus, sådan at I ikke sidder og er helt bange, og sådan at I ikke bare stemmer, men lytter til den kritik, der er? Hvordan kommer vi hen et sted, hvor taktik, spin, forlig og alt det her inde i Christiansborgboblen bliver mindre vigtigt, og hvor I faktisk kan kigge ud ad vinduet ud til borgerne, ud til virkeligheden og faktisk forholde jer til den?

For herinde er vi folkevalgte. Vi har et personligt ansvar. Vi vælger noget, som har konsekvenser for rigtig, rigtig mange mennesker. Og borgerne har ikke givet jer et mandat til at gøre en sektor mere sort. Borgerne har heller ikke givet jer et mandat til ikke at passe på deres penge. Og det er begge ting, der sker med det her lovforslag, og det er altså ikke en retfærdig måde at gøre det på. Desværre ved jeg godt, at I allerede har besluttet jer. Jeg ved godt, at I ved, at I har fået at vide, hvad I skal stemme. Men det, jeg bare vil sige til jer, er, at jeg tror, I kommer til at huske det her øjeblik – det øjeblik, hvor I fejlede i forhold til at sige fra over for et system, fejlede ved at sige: Jeg vidste godt, at det politiske system var gået i stykker, og at der var gået for meget taktik og spin i det, men jeg kunne ikke sige fra.

Jeg har brugt rigtig meget tid på den her affaldslov, og det er, som jeg siger – og nu vil jeg gentage min pointe her til sidst – fordi det ikke bare handler om affald; det handler om, hvorvidt vi som samfund har et demokratisk system, som kan håndtere store politiske udfordringer og skabe et stabilt samfund for verden, som vi har udviklet igennem flere århundreder. Det skalter og valter man med lige i øjeblikket. Jeg er interesseret i at forstå, hvordan det her hus arbejder. Hvad er logikken? Hvordan arbejder ministerierne? Hvad er det for en viden, der er tilgængelig? Hvad er det for en ekspertise, man lytter til? Hvad er det for interessenter, der har adgang? Hvordan er det, vi opnår et samfund igen, hvor det her hus lovgiver i almenvellets interesse?

Så jeg ser det principielle i det her lovforslag, og derfor vil jeg en sidste gang appellere til jer og håbe på, at I har modet til at gøre det, som I godt ved er rigtigt.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo

Tak for det, og tak til fru Theresa Scavenius for talen. Det er jo betragtninger, som vi i Enhedslisten deler langt hen ad vejen, men det var præcis også derfor, vi trak os fra aftalen, for dengang det viste sig, at vi ikke kunne lave den politisk kontrollerede nedbringning af kapaciteten i affaldssektoren, var det åbenlyst, at man ville bevæge sig ind i denne blindgyde. Og de udfordringer, der ligger her, er jo ikke nye, de var velkendte allerede dengang.

Så jeg har egentlig bare et spørgsmål til Alternativet: Når det nu er analysen, havde det så ikke været mere rimeligt at trække sig fra aftalen, præcis som Enhedslisten gjorde, dengang det blev indlysende, at det her ville være der, hvor vi ville ende?

Ordføreren.

Det kan sagtens være, vi skulle have gjort det. Jeg er ny i det her hus, men jeg synes grundlæggende, at den politiske aftale netop handler om at opdatere og har formålet om at lave en mere miljøvenlig og klimavenlig sektor. Så jeg synes grundlæggende, at aftalen har de rigtige elementer. Spørgsmålet er, hvad det er for nogle virkemidler man bruger, og her er det så, at man vælger at bruge et virkemiddel, som man ved har den modsatte effekt.

Jeg vil i øvrigt gerne lige benyttet lejligheden til at kvittere for det gode samarbejde med Enhedslisten, som vi har haft i forhold til denne affaldslov, og i øvrigt til mange andre gode partier, som også har været en del af den her proces, både De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Det har været en god proces, forstået på den måde, at vi har været flere, der har interesseret os for det og i fællesskab har kunnet prøve at råbe de partier op, som har besluttet sig for ikke at ville lytte.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er jeg sådan set fuldstændig enig i, og det var sådan set alene i forhold til den betragtning, at da man ikke kunne lave den nedlukning, som skulle aftales med KL, lå der jo i kortene, at den liberalisering her netop ville få de konsekvenser, både de dramatiske konsekvenser for kommunernes økonomi, de begrænsede klimaeffekter og også risikoen for øget affaldsimport. Det var jo ting, der ligesom lå i kortene. Men jeg er glad for, at Alternativet er endt der, hvor de nu også er endt. (Theresa Scavenius (ALT): Tak for kommentaren).

Tak for det, og nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius fra Alternativet. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, M, SF, LA og RV), imod stemte 20 (KF, EL, DF, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 101 (S, V, M, SF, DD, LA, EL, RV, DF og ALT), imod stemte 7 (KF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 4 (ALT).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og DF), imod stemte 4 (ALT), hverken for eller imod stemte 1 (NB).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), imod stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), imod stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går vi til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af social- og boligministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 95 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV og ALT), imod stemte 13 (DD, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 107 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 5 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 3 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af Kristian Bøgsted (DD) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF, DF og NB), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 4 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af Kristian Bøgsted (DD) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 18 (DD, KF, DF og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Det er forkastet.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja det ved jeg fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti, gør. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg er ked af, at jeg bliver nødt til at tage ordet her ved tredjebehandlingen i dag, men jeg ser ingen anden udvej, da vi bliver nødt til at stemme hverken for eller imod om indfødsrets meddelelse i dag. Det er jo sådan, at vi i forbindelse med den politiske aftale på indfødsretsområdet har aftalt, at der skal screenes for kriminalitet ved ansøgning om dansk pas. Det blev kaldt et supplerende, systematisk kriminalitetstjek. Nu viser det sig imidlertid, at Indfødsretskontoret, som hører under udlændinge- og integrationsministerens ministerium, bare har valgt at se stort på den gældende lovgivning og helt har droppet at gennemføre de aftalte kriminalitetstjek. Og hvad værre er, det har stået på i mere end 2 år.

Et af de absolut mest grundlæggende krav er selvfølgelig, at man skal være villig til at overholde loven, før et statsborgerskab overhovedet kan komme på tale. Alligevel er det netop det krav, man har sjoflet i mere end 2 år. Det er simpelt hen uansvarligt. Jeg må også sige, at når sådan en skandale kommer frem og der kan være administreret i uoverensstemmelse med vores politiske aftaler så længe, som det er tilfældet her, har jeg brug for at få genrejst tilliden til ministeren, og at der administreres efter vores aftale på området, og især har jeg brug for at få fuld vished for, at ingen kriminelle udlændinge kan få dansk statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg vil bare sige tak til Det Konservative Folkeparti for at rykke på det her og stå fast ved, at der selvfølgelig ikke skal være kriminelle udlændinge, der får dansk statsborgerskab. Jeg synes, at det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning, at Konservative nu stemmer gult til den her indfødsretslov, hvor man masseuddeler en masse statsborgerskaber. Jeg så selvfølgelig hellere, at man havde stemt rødt, men jeg synes, at det er et skridt i den rigtige retning.

Jeg er bare fuldstændig enig med ordføreren i, at man selvfølgelig ikke kan sidde overhørig, at der har været den her praksis, hvor man har haft en så lemfældig tilgang til det allervigtigste, man overhovedet kan give her fra det danske Folketing. Så det er bare for at give en kæmpe cadeau og en stor tak til Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Tak. For os har det været vigtigt ligesom at sætte foden ned her. For det er på ingen måde i orden, at der ikke er blevet handlet efter den politiske aftale, vi har indgået, om, at det her kriminalitetstjek skal foretages. Derfor sætter vi foden ned i dag og siger, at vi hverken kan stemme for eller imod, og vælger så at stemme gult til aftalen i dag.

Ønsker fru Mette Thiesen sin anden korte bemærkning? Det gjorde hun ikke. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Er der andre, der ønsker at udtale sig? Det var der. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg vil indledningsvis gerne benytte lejligheden til at rose Det Konservative Folkeparti for at være principfaste i det her spørgsmål. For der er jo en bred palet af partier her i Folketinget, der offentligt og udadtil meget gerne ytrer det synspunkt, at kriminelle selvfølgelig ikke skal have dansk statsborgerskab. Alligevel stemmer vi her i Folketingssalen gang på gang kriminelle igennem til dansk statsborgerskab.

Nu er det så kommet frem, at ministeriet slet ikke har undersøgt de ansøgere, der er på lovforslagene, med hensyn til kriminalitet i den grad, som det er aftalt mellem Folketingets partier. Det er selvfølgelig dybt kritisabelt, og derfor håber jeg da indtrængende, at der er andre partier her i Folketinget i dag, der vælger at gøre det samme som Det Konservative Folkeparti og stemme gult.

Man kunne håbe, at bl.a. Danmarksdemokraterne valgte at gøre det samme. Det er jo også et parti, der meget ofte går ud og markerer sig i udlændingedagsordenen. Man kunne håbe, at regeringspartierne eventuelt vågnede op og så, at det her selvfølgelig ikke skal stemmes igennem, før vi er helt og aldeles sikre på, at der ikke er nogen kriminelle, der stemmes igennem til dansk statsborgerskab, hvis vi trykker på den grønne knap i dag. For det er det, der sker: Trykker man på den grønne knap lige om lidt, er der kriminelle mennesker, der får dansk statsborgerskab. Det kan vi selvfølgelig ikke bakke op om i Dansk Folkeparti, og derfor håber jeg, at folk stemmer enten gult eller rødt. Tak for ordet.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil godt lige have lov at spørge hr. Mikkel Bjørn, om ikke det ville være rimeligt i så vigtig en sag, at man – som Det Konservative Folkeparti gjorde nu – gik på talerstolen og markerede, hvor man stod. For hr. Mikkel Bjørn har jo fuldstændig ret i, at der er partier herinde, bl.a. Danmarksdemokraterne, som udadtil siger, at de er meget, meget stramme i forhold til de her ting. Jeg er lidt i tvivl, og jeg kan se, at der foregår sådan lidt snak rundtomkring på Danmarksdemokraternes bænke. Men jeg synes jo, at det er deroppefra, at man markerer, hvad det egentlig er, man gør. Så kunne man ikke også fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, få en opfordring til, at man lige går op og fortæller hele omverdenen, hvor langt man er kommet i forhold til det her?

Ordføreren.

Jeg vil opfordre alle Folketingets partier til at komme herop på talerstolen og forsvare det synspunkt, at der er kriminelle mennesker, der skal have dansk statsborgerskab. Jeg tror, at det bliver svært at forsvare. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Er der andre, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 87 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), imod stemte 5 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 14 (DD, KF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og NB), imod stemte 102 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og NB), imod stemte 103 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DD, DF og NB), imod stemte 95 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (SF, LA, EL, RV og ALT), imod stemte 77 (S, V, M, DD, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 12 (DD og DF), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

En ung pige kommer her til Danmark som asylsøger. Hun er 17 år gammel, men trods sin unge alder har hun to børn: et på fire, et på tre og endnu et på vej. Hun er 17 år gammel og snart mor til tre. Det er absurd. Hun blev altså gravid første gang som 12-årig. Hendes mand er 29 år, da han kommer her sammen med pigen, så han gjorde hende gravid, da han var 24 år. Hun var 12 år – 12 år! Hvornår og om de er blevet gift, ved man ikke noget om. Hvornår de havde sex første gang, vides ikke. Måske var hun 10, og han var 22. Men vi kan i hvert fald konkludere, at var det sket i Danmark, at man som 22-årig havde sex med en 10-årig, så var man blevet dømt for det – dømt for at være pædofil, og man fik ikke lov at opretholde et sådant familieliv. Men når man kommer hertil som udlænding fra tilbagestående lande – og det må man konkludere det er, når man som 24-årig kan gøre en 12-årig gravid – tillader vi som land, at det ægteskab eller samliv, de to havde, før de kom hertil, kan opretholdes.

Ingen politikere vil sige højt, at de finder sådan et forhold ret og rimeligt, men internationale konventioner tilsiger, at det skal vi acceptere. Hvis hensynet til familiens enhed tilsiger, at de skal indkvarteres sammen, så bliver de boende sammen. Altså, hvis den pædofile har været så heldig at gøre barnet gravid, skal de indkvarteres sammen. I andre tilfælde bliver de først adskilt, og der bliver individuelt vurderet, om de begge ønsker at fortsætte med at være sammen. Men når man som helt ung bliver præsenteret for et fremtidigt ægteskab med fætter Ali, familiens ære er på spil, forventningerne til ægteskabet for familien vejer tungest, brudeafgiften er betalt, og man ikke selv kender til andet liv end det med den ældre, pædofile fætter Ali, tror nogen så på, at de svar, man får fra sådan en ung pige, er det svar, der kan være andet end: Ja, jeg vil gerne bo sammen med ham. Det er rent stockholmsyndrom.

Vi må ikke i de her forløb underkende den kulturelle, religiøse og familiære forventning, der er til pigen, om, at selvfølgelig skal det ægteskab fortsætte. For har man reelt andet valg end at sige ja til at lade det eneste liv, man kender, fortsætte, også selv om en velmenende sagsbehandler forsøger sig med individuel sagsbehandling af, om pigen reelt ønsker at fortsætte dette ægteskab med den pædofile mand?

Præcis eksemplet, som jeg her lige har skitseret, er baggrunden for, at Dansk Folkeparti har fremsat dette beslutningsforslag. Og det er, uanset hvordan det er kommet i stand. For vi vil ikke acceptere at støtte op om islamiske kulturelle og religiøse sædvaner om, at pædofile mænd kan gifte sig med små piger og gøre dem gravide, og så er det en familie, også i dansk forstand.

Indholdet i det her forslag baserer sig jo på den såkaldte barnebrudssag, Instrukskommissionen, hvor ministeren blev idømt 2 måneders fængsel med fodlænke for at have tilladt at adskille alle parrene, hvor den ene eller begge var under 18 år. Nu må jeg så bare sige, at under afslutningsdebatten bemærkede jeg – jeg sad selv i salen – at hr. Morten Messerschmidt stillede fru Inger Støjberg spørgsmålet, hvorfor i alverden man ikke fra Danmarksdemokraternes side kunne stemme for det her forslag, som vi havde fremsat. Nu er fru Inger Støjberg her ikke, men måske kan gruppeformanden svare på det, komme herop på talerstolen og tage nogle korte bemærkninger eller måske en hel ordførertale; jeg taler til gruppeformanden. Det kunne jo faktisk være godt for at få at vide, hvorfor i alverden Danmarksdemokraterne ikke kan stemme for det her forslag. Måske har man ændret holdning fra førstebehandlingen. Det kunne jo også tænkes. Det håber jeg faktisk på. Men jeg opfattede fru Inger Støjberg som meget fornærmet, meget aggressiv i forhold til hr. Morten Messerschmidt.

Jeg må bare sige, at det her jo bare er en hjælp til fru Inger Støjberg for ligesom at vaske hele tavlen ren og sige: I forhold til det, fru Inger Støjberg blev dømt for – og jeg skal ikke drage nogen konklusion af de juridiske spidsfindigheder i denne her sag overhovedet; vi må jo tro på, at det er sådan, det er – kunne tavlen jo blive vasket ren fra Danmarksdemokraterne og fru Inger Støjbergs side. Men fru Inger Støjberg var ret sur, for at sige det mildt, og meget aggressiv over for hr. Morten Messerschmidt. En gang imellem kan det jo være den dårlige samvittighed, der gør det. Men jeg synes bare, det er ærgerligt – virkelig ærgerligt. Jeg synes også, det er ærgerligt, at fru Inger Støjberg ikke er her i dag. Det er faktisk specielt for hende et meget, meget væsentlig forslag. Der kan være andre ting i vejen. Men så er der en gruppeformand, som må være den næstkommanderende, og som jeg da rigtig gerne vil høre meningen fra. Jeg synes ikke, det er så svært.

Under førstebehandlingen var der desværre kun ét parti, der tilkendegav, at de ville stemme for. Det var Nye Borgerlige, og tak for det. Resten tilkendegav at stemme imod – underligt nok. Det er så mit håb, at der siden førstebehandlingen er kommet flere partier til, som heller ikke mener, at vi som samfund skal tillade, at en voksen mand bor sammen med en mindreårig, der bliver gravid som 12-årig og formentlig har haft sex lang tid før – det kan vi ikke vide, men i hvert fald bliver hun gravid som 12-årig. Det er grotesk. Denne her sag er grotesk i alle henseender. Og der er ikke nogen folketingsmedlemmer, der kan gå herop på talerstolen og forsvare det overhovedet, andet end med et hensyn til de internationale konventioner, specielt ikke et parti, som i den grad har været bannerfører for, at det her skulle være på en anden måde. Der vægter det altså højere for Dansk Folkeparti med pigernes – som man siger – børnenes tarv og ikke de internationale konventioner.

Men jeg er spændt på afstemningen. Jeg appellerer meget til, at man indtager en anden holdning end den, som blev indtaget ved førstebehandlingen. Tak.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Er der andre, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og NB), imod stemte 103 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF, DF og NB), imod stemte 89 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 102 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (NB).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, KF, DF og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DD, DF og NB), imod stemte 88 (S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 6 (KF).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og NB), imod stemte 103 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 40 (SF, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 67 (S, V, M og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 28 (DD, LA, KF, DF og NB), imod stemte 80 (S, V, M, SF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og NB), imod stemte 94 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD, Pia Kjærsgaard (DF) og NB), imod stemte 98 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 37 (SF, LA, KF, EL, RV og ALT), imod stemte 71 (S, V, M, DD, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL og ALT), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 4 (RV).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 28 (DD, LA, KF, DF og NB), imod stemte 80 (S, V, M, SF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 39 (DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 67 (S, V, M og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (SF, LA, EL, RV, ALT og NB), imod stemte 76 (S, V, M, DD, KF og DF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DD, DF og NB), imod stemte 95 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 41 (SF, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 66 (S, V, M og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 41 (SF, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 66 (S, V, M og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, ønsker ordet.

Nu vil der ske noget så sjældent som, at jeg vil rose Liberal Alliance. Jeg havde ikke lejlighed til at tage ordet under førstebehandlingen, men vi fra Enhedslisten støtter det her forslag om at give anpartsselskaber mulighed for at anvende crowdfunding.

Det har været et ønske længe fra iværksættermiljøet at få den her mulighed for at hente kapital, og det er også en måde at give helt almindelige mennesker en mulighed for at blive medejere og dermed få afkast og eventuel indflydelse på fremtidens selskaber. Så det er sådan en slags moderne andelsbevægelse, og det kan vi kun støtte op om. Det er noget, vi længe har ønsket i Enhedslisten, bl.a. inspireret af Storbritanniens såkaldte community bonds. Det er en lidt anden model, der er fremlagt her.

En enkelt bekymring kunne være, om der er tilstrækkelig beskyttelse af investorerne. Derfor synes vi, at det måske er relevant at overveje en eller anden form for maks.-grænse for de her investeringer, for at almindelige mennesker ikke kan komme i klemme. Men den slags kan man jo tage, når regeringen skal lave lovforslaget, hvis det her bliver stemt igennem. Derfor bakker vi op om forslaget og stemmer for hensigten og indholdet på trods af den bekymring.

En tak skal lyde til Michael Eis og andre gode iværksættere, der i mange år har arbejdet for at udbrede crowdfunding som en vej til at hente kapital i Danmark. Og igen tak til Liberal Alliance for at gribe bolden. Så det er en god måde at ende folketingsåret på som erhvervsordfører ved at sende et stærkt signal til Danmarks små selvstændige og iværksættere om, at vi nogle gange kan stå sammen på tværs af Folketinget. Det synes jeg er en god start på de iværksætterforhandlinger, som forhåbentlig snart bliver indkaldt til fra erhvervsministeren. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg skal spørge, om der er andre, der ønsker at udtale sig.

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 49 (SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 59 (S, V, M og 1 KF (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL og ALT), imod stemte 90 (S, V, M, DD, LA, KF, RV, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 36 (SF, DD, LA, KF, DF og NB), imod stemte 68 (S, V, M, Steffen Larsen (LA), EL og ALT), hverken for eller imod stemte 4 (RV).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (DF), imod stemte 104 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemning slutter.

For stemte 42 (Jan E. Jørgensen (V), SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 57 (S, V og M), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Nanna Høyrup, Alternativet. Værsgo.

Tak. Vi har et kæmpe problem med kvaliteten i mange af vores dagtilbud, og med det fokus på arbejdskraft, som flertallet har herinde, så forstår jeg slet ikke, at man ikke gør mere, for uden dagtilbud af høj kvalitet har vi ikke et arbejdsmarked som i dag. For når børn ikke trives, går forældre i hvert fald ikke mere på arbejde. Hver femte er allerede gået ned i tid, og det forstår jeg godt.

Jeg er stedfortræder i 2 måneder, og ja, det var nok optimistisk at tro, at jeg kunne lykkes med at få vedtaget et beslutningsforslag. Men hvor havde jeg dog håbet på, at det var lykkedes, for så kunne der komme lidt mere ro i maven, eksempelvis i forhold til hvordan man herinde varetager små børns trivsel, for den er udfordret. Den er udfordret af arbejdsmarkedets indretning og af kvaliteten i vores vuggestuer.

Som vuggestuepædagog vidste jeg det godt, før jeg så den nye kvalitetsrapport. Den viser, at op imod 90 pct. har udfordringer med at leve op til dagtilbudsloven. Er det ikke et offentligt omsorgssvigt? At vi i Alternativet foreslår regeringen at udvikle på den eksisterende model for pasning af eget barn, så det bliver muligt at have en indtægt ved siden af, er et forsøg på at gøre den mere tidssvarende, både i forhold til børns behov for tryg tilknytning og for forældrenes stigende ønske om mere tid sammen med dem.

Det kunne også fremme en mere lige ordning, ligestillingsmæssigt og socialt. Så kunne f.eks. den enlige mor tjene lidt penge ved siden af, og flere kunne fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og optjene pension. Og ja, det kunne også være en løsning i forhold til kvaliteten i vores vuggestuer, hvis vi lettede presset på dem ved at lade børnetallet falde lidt. Små børn er de mest ressourcekrævende og sårbare, og er det egentlig deres behov eller arbejdsmarkedets, at de kommer i vuggestue 10 måneder gamle? Jeg vil mene, at for de mindste er det det sidste.

Ja, der kan være en bagside i forhold til økonomien i vores daginstitutioner, men det er der råd for. Vi kan jo eksempelvis lade være med at have så stram en budgetlov og servicelofter og lave nye økonomiaftaler med KL, som flere kommuner allerede siger ikke rækker. Og nej, vi løser det ikke med den nuværende lov om minimumsnormeringer, for den gælder stadig væk kun på papiret, og det får børnene altså ikke flere kram af. Den lov skal vi selvfølgelig arbejde på at få til at gælde på institutionsniveau og i børnehøjde; en børnenes rettighed og garanti for, at de får omsorg. Gør vi ikke de her ting, vil udgifterne relateret til mistrivsel stige, tænker jeg.

I 2019 brugte vi 110 mia. kr. relateret til mentale helbredsproblemer. Der er vi altså topscorer i forhold til alle OECD-lande. Alvoren er stor, når små børn svigtes. Det slider på dem, og det slider på de voksne, som har sat dem i verden eller har uddannet sig til at passe på dem. Ingen af delene er der sund samfundsøkonomi i.

Min oplevelse er desværre, at værdien af omsorg ikke anerkendes som en del af det samfundsøkonomiske regnestykke, mange laver herinde. Pointen er, at alle de forbehold, I har – jer, der ikke stemmer for i dag – ikke holder, hvis I har viljen til at undersøge de mange afledte effekter, der er, af et langt mere børnefamilievenligt samfund, hvor der er tid til at blive og være familie, simpelt hen at komme godt fra start alle sammen.

Så vil jeg slutte af med ordene fra en mor, jeg kender. Hun hedder Freja Palsgaard Andersen og siger sådan her:

»Tænk hvis vi investerede i menneskelig vækst, omsorgsfuld vækst, i stedet for alene den økonomiske? Ville det være så slemt?«

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak og tak for talen. Jeg vil også sige tak til Alternativet for et rigtig godt forslag. Vi er jo flere partier, der jævnligt har stillet forslag og foreslået forskellige modeller for, hvordan vi netop kunne sikre, at man udeomkring hos de danske familier kunne have mulighed for at gå hjemme med børnene de første vigtige år – altså gøre det mere fleksibelt. Men så er man født på nogle ideologiske uenigheder i den henseende, og så synes jeg egentlig bare, det var så fint, at Alternativet fremsætter et forslag, hvor man faktisk lægger op til, at vi sætter sammen og finder en model, som netop gør det muligt for flere at finde en mere fleksibel model, altså en ret pragmatisk måde, sådan at der i hvert fald er bedre mulighed for, at vi er flere, der kan mødes om det. Det vil jeg egentlig bare rose og anerkende, for vi i Dansk Folkeparti, Danmarks familieparti, deler jo det, som ordføreren står og siger nu, netop at vi i langt højere grad skal sikre, at langt flere får mulighed for at gå hjemme med deres børn de første vigtige år. Så bare ros for det.

Ordføreren.

Tak for de anerkendende ord. For Alternativet handler det jo ikke om, at alle så pludselig skal til at passe deres børn hjemme. Det handler så meget om at imødekomme det her behov for fleksibilitet, som er så stort, når man har små børn, og det tænker jeg alle herinde, der har børn, har kendskab til. Og så siger Dansk Folkeparti, at de er Danmarks familieparti, men alle partier herinde burde være familiepartier. Det var også det, vi fremhævede under førstebehandlingen. Vi har ikke haft et familieministerium siden 2007, og det har den afledte konsekvens, at de her helt basale behov i en børnefamilie bare kommer til at flyve under radaren og bliver lagt ind under alle mulige andre ministerier, som så fralægger sig ansvaret og siger, at det ikke lige er vores ressort. Så det er også en venlig henstilling til, at vi altså husker de her helt basale behov, en børnefamilie har, og vores ansvar for at fremme deres trivsel. Det har vi alle sammen godt af.

Fru Mette Thiesen.

Det er jeg sådan set meget enig i, og det burde langt flere partier prioritere lige så højt, som vi i hvert fald også gør i Dansk Folkeparti. Så det var egentlig bare ros til Alternativet for det her forslag. Jeg synes, det er et godt forslag, og jeg er meget enig i, at der burde være et familieministerium, og nu må vi se, om det kommer på et tidspunkt – for mit vedkommende forhåbentlig med en borgerlig regering. Tak.

Ordføreren.

Jeg vil så nødig sætte nogen op imod hinanden, for jeg synes netop, det er så vigtigt. Og her fjerner vi alt, hvad der hedder blå og rød, og så fokuserer vi på, hvad det er, børnene har brug for med deres forældre, hvad vi som samfund har brug for. Så jeg vil holde fast i, at vi lægger os lige her, hvor det her ikke handler om blå eller rød, men handler om, at vi alle sammen sætter familiens trivsel højt.

Fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativets ordfører for at sætte fokus på børns mistrivsel og familietid. Det synes vi i SF også er vigtigt. Men jeg vil også sige, at jeg i hvert fald er meget uenig i, at vi ikke har investeret i bl.a. børns trivsel. Eksempelvis kæmpede SF minimumsnormeringer igennem og prøvede at sikre, at der er en kvalitet ude i daginstitutionerne. Det er vi langtfra færdige med. Vi har også nogle midler, der er sat af til efteruddannelse og videreuddannelse, og det er også rigtig vigtigt for at sikre kvaliteten. Så det arbejder vi fortsat videre med.

Jeg er egentlig også lidt ærgerlig over, at det ikke endte med en høring eller en beretning, som vi drøftede, da vi behandlede den her sag. For vi er faktisk enige i, at vi bør kigge på samfundsmodellen. Er der andre ting, vi kan gøre for at sikre et bedre familieliv? At man ikke er enig i den her model, betyder jo ikke, at man som parti ikke er enig i, at lige præcis det her er rigtig vigtigt at vi tager os af. Derfor havde vi også ønsket, at der var et fortsat arbejde, vi kunne samles om bredt blandt Folketingets partier, så vi kunne gå videre med det gode initiativ.

Ordføreren.

Nu var vi jo fire-fem partier, der lavede aftalen om minimumsnormeringer, og vi har alle sammen bidraget til, at vi i det mindste er kommet så langt. Og som jeg også siger i min tale, når det er jo ikke ud på stuerne, selv om der er mange, der gerne vil ophøje det til: Så er vi klar med normeringerne, og så kan vi gå videre til kvaliteten. Altså, normeringer er forudsætningen for at arbejde med kvalitet.

I forhold til høringen vil jeg sige, at selvfølgelig kan vi lave en høring, men lige nu og her kunne vi faktisk gøre noget i forhold til de eksisterende løsninger, vi har, for at sætte dem i spil. Hver dag i et lille barns liv tæller. Altså, så kan vi lave høringer, hvor vi taler om ting, der er langsigtede – det er vi helt med på. Det forestiller jeg mig at Helene Liliendahl Brydensholt, som jeg er stedfortræder for, helt sikkert vil være med til at samarbejde om, når hun kommer tilbage. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor man er imod det her med at gøre den her nuværende ordning mere fleksibel, også i forhold til de ting, som jeg har læst at SF og Enhedslisten har skrevet i beretningen.

Fru Charlotte Broman Mølbæk.

Det handler jo om, at vi grundlæggende ikke er for lige præcis den her model. Derfor ville vi rigtig gerne samarbejde om, hvordan vi kan skabe en anden form for model, som flere kan få gavn af. Eksempelvis er der rigtig stor ulighed, i forhold til hvem der har råd til at blive hjemme og passe sine børn. Så det er ulighedsskabende, hvis vi bliver ved med at lave den slags modeller, der beror på den enkeltes økonomi. Så det ville bare have været så godt, hvis vi havde brugt det her afsæt til, at vi sammen fremadrettet arbejdede på, hvordan vi kunne sikre mere ro og mere kvalitet, også i forhold til de små børns trivsel og familiernes trivsel.

Ordføreren.

Det er lige præcis det, ordføreren siger om uligheden, som vi forsøger med det her beslutningsforslag i dag at gøre op med. Jeg har været i så mange dialoger med lige præcis dem, den her ordning gælder, og de siger, at hvis man bare kunne have en indkomst ved siden af, kunne man godt få det til at løbe rundt. Der er også nogen lige nu, som er enlige og får det til at løbe rundt, men selvfølgelig vil det gøre en forskel for dem, hvis de, alt efter hvad der passer ind i deres liv, kunne have en supplerende indtægt ved siden af. Så ville det netop gøre den ordning mere lige for alle. Det har vi også forsøgt at argumentere for i beslutningsforslaget.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Nanna Høyrup, Alternativet. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 36 (DD, LA, KF, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 67 (S, V, M og SF), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 29 (SF, DD, EL, DF og ALT), imod stemte 65 (S, V, M, KF og NB), hverken for eller imod stemte 13 (LA og RV).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), imod stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemning starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 32 (SF, LA, EL, RV, ALT og NB), imod stemte 76 (S, V, M, DD, KF og DF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), imod stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det gør hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det formand. Det her bliver jo ofte betegnet som Samsam-sagen, og det er også fuldstændig rigtigt, at det handler om Ahmed Samsam. Det handler om, at der er en risiko for, at vi har en person, der sidder fængslet på et urigtigt grundlag, men det handler også om nogle helt fundamentale retsstatsprincipper.

For at tage det første, så handler det her selvfølgelig om en mand, som der er en risiko for sidder fængslet på et urigtigt grundlag. Risikoen for et muligt justitsmord er temmelig alvorligt. Fra regeringens side har der i forløbet været udfoldet store bestræbelser for at miskreditere Samsam ved at sige, at han var en skidt fyr, og at der var grund til, at han sad fængslet. Det skal jeg slet ikke afvise. Det her handler ikke om, hvorvidt Samsam er en skidt fyr; det her handler om, at jeg til hver en tid vil forsvare Samsams ret til at få en retfærdig retssag, og at de oplysninger, der er tilgængelige, og som har betydning for sagen, også bliver gjort tilgængelige af netop danske myndigheder. Det er jo det, der den store udfordring i den her sag, nemlig at det ikke er sket.

Det er jo det, som bringer os til det andet, altså at det her også handler om nogle fuldstændig fundamentale retsstatsprincipper. Det handler nemlig om, at vi som borgere kan have en sikkerhed for, at hvis myndighederne ligger inde med oplysninger, som har betydning for en sag, hvor myndigheder har et ansvar for, at der ikke sker et potentielt justitsmord, så har de myndigheder naturligvis en forpligtelse til at bringe de oplysninger for dagen.

Det handler naturligvis også om, at hvis man som borger bliver fængslet i udlandet, bidrager danske myndigheder med den viden, man har, og det har vi bare ikke i det her forløb fået en sikkerhed for at danske myndigheder har bidraget til. Derfor risikerer vi lige nu, at en mand sidder fængslet på et urigtigt grundlag, uden at danske myndigheder har udnyttet de muligheder, de har, for at oplyse sagen. Og det er bare et fuldstændig fundamentalt problem i en retsstat.

Derfor undrer det mig, at regeringen ikke har udvist villighed til at lade den her sag undersøge, for selvfølgelig er der elementer i den her sag, som skal behandles i fortrolighed. Det her handler om efterretningstjenesternes mulighed for at kunne arbejde; det handler om deres mulighed for at kunne hyre agenter. Men derfor er det jo også fuldstændig afgørende, at man ved, under hvilke vilkår det her foregår. Derfor forstår jeg ikke argumentet med, at det er af hensyn til efterretningstjenesten, vi ikke kan undersøge det her, for lige nu emmer debatten jo af det, som justitsministeren så malende har betegnet som et tomrum af fakta, og det tomrum bare vokser og vokser, fordi vi ikke kan få de oplysninger, som alle spørgsmålene kræver, vi får et svar på.

Det er jo det, der er det fundamentale problem i den her sag. Lige nu er der en lang række spørgsmål, der blæser i vinden, som vi ikke kan få svar på. Var der et samarbejde mellem PET og FE og Samsam? Altså, vi kan i hvert fald erkende – det ved vi – at der har været op til tror jeg 13 møder mellem Samsams advokat og Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Vi ved også, at der har været myndighedspersoner inde i Emmer Mark Fængslet og aflevere et kontantbeløb til Samsam. Vi ved, at Claus Hjort Frederiksen tidligere har betegnet det som et abekastningsspil, der foregik mellem FE og PET, om, hvem der havde ansvaret for Samsam.

Vi har set, at Karsten Dybvad og Michael Lunn, to tidligere departementschefer, har opfordret til, at den her sag skal undersøges. Årsagerne til, at man skulle lave en undersøgelse, tårner sig op. Alligevel afviser man fortsat fra flertallets side at igangsætte den her undersøgelse, som selvfølgelig kan sikres, så efterretningstjenesterne har mulighed for at kunne arbejde efterfølgende.

Jeg synes også, at det forløb, der har været, har været temmelig besynderligt. Vi har jo indført et nyt redskab i Folketinget – Granskningsudvalget – hvor vi har en mulighed for at iværksætte både forundersøgelse og granskningskommissioner, og der er jo trods alt sikret en vis form for mindretalsbeskyttelse i dem, i og med at 40 mandater kan iværksætte en forundersøgelse af en sag. Det har man så gjort her, fordi man fra mindretallets side synes det er en alvorlig sag.

Vi har så gennemført en forundersøgelse. Efter mindretallets opfattelse har vi overhovedet ikke fået svar på de spørgsmål, der blev stillet, altså spørgsmålene om, i hvilket omfang danske myndigheder har bidraget til at oplyse retssagen i Spanien. De spørgsmål er der ikke blev givet svar på. Derfor er der så stadig væk muligheden for, at et mindretal kan igangsætte en decideret granskningskommission, altså bruge den mulighed for at styrke Folketingets mulighed for at kunne kontrollere regeringen. Der kunne et flertal jo så vælge at sige: Vi er ikke enige i, at den her undersøgelse skal iværksættes, men, fair nok, der er et stort mindretal, som har et ønske om det, så lad os da gøre det.

Men i det her tilfælde har regeringen decideret modsat sig, at den her undersøgelse bliver igangsat. Igen bidrager det jo bare til det store tomrum af fakta i den her sag. Hvorfor modsætte sig en undersøgelse, når der er et stort ønske fra et stort mindretal om at igangsætte den? Nu håber jeg selvfølgelig, at regeringspartierne og i øvrigt også Dansk Folkeparti stemmer for, så vi kan få den her undersøgelse, men ellers synes jeg, at det bliver til en skamplet på retsstaten, hvis vi ikke får igangsat den her undersøgelse, så vi kunne få afklaret de her spørgsmål.

Så vil jeg gerne lige afslutningsvis også opfordre Dansk Folkeparti til give til kende, hvorfor de har ændret holdning i det her forløb, for det var jo sådan, at Dansk Folkeparti var en del af det store mindretal, som ønskede en forundersøgelse af den her sag. Alle øvrige partier, der har deltaget i forundersøgelsen, har tilkendegivet, at der på ingen måde er blevet svaret fyldestgørende på de spørgsmål, der er blevet rejst. Men Dansk Folkeparti så kommet til den erkendelse, at der er blevet givet klare svar. Dansk Folkeparti har bare undladt at forklare, både over for Granskningsudvalget og også ved førstebehandlingen i salen her i tirsdags, hvorfor det er, at Dansk Folkeparti har skiftet holdning i forhold til det her, og hvorfor de lige pludselig føler sig oplyst om, at der ikke er nogen grund til at undersøge den her sag. Det synes jeg egentlig ville klæde Dansk Folkeparti lige at tilkendegive, hvorfor det er, de har ændret holdning i forhold til det her, fordi det her jo ikke kun handler om Samsam.

Jeg skal ikke forsvare Samsam, men jeg skal forsvare hans ret til en retfærdig rettergang. Det handler grundlæggende om retsstatsprincipper, og de gælder jo trods alt for os alle sammen, og de gælder også for os, når vi går ud af det her Folketing. Så det skal være en opfordring til Dansk Folkeparti til lige at tilkendegive, hvorfor de har ændret holdning i forhold til det her, og så en klar opfordring til resten af Folketinget om at stemme for, at vi får en granskningsundersøgelse af den her sag. For spørgsmålene går ikke væk ved, at I stemmer nej om lidt. De vil stadig væk stå ubesvarede tilbage. Det kan vi simpelt hen ikke forsvare, hverken over for befolkningen, Samsam eller retsstaten.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Er der andre, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 46 (SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT og NB), imod stemte 61 (S, V, M og DF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.