Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

Jeg kan forstå, at ordføreren ønsker 2 minutter til begrundelse af forslaget. Værsgo til ordføreren for begrundelse.

Tak for det. Hvorfor nedsætte et udvalg til at kigge på mænds ligestilling? Det kan man godt tænke, hvis man sidder i et Ligestillingsudvalg, hvor jeg har følelsen af, at vi faktisk har opmærksomhed på det, men har vi viden nok om det? Det er der, min problemstilling er. Som mand i et Ligestillingsudvalg bliver jeg nødt til at sige, at der bare er nogle ting, som mænd oplever og som drenge oplever i deres liv, hvor tal og statistikker viser tingene, men vi ved faktisk ikke sådan rigtig, om vi har alle farverne på paletten med, i forhold til hvad der er problemstillinger for mænd og for drenge i vores samfund.

Man kan nævne dem. Vi snakker om dem. Jeg har mange ordførerskaber. Vi ved på skoleområdet, at drengene klarer sig dårligere i folkeskolen. Hvorfor gør de det? Jeg er jo fra Nordjylland, så når man kommer til København og oplever mennesker, der bor på gaden, så er det næsten alle sammen mænd, vi ser. Når jeg i min private omgangskreds har oplevet, at der er nogen, der har begået selvmord, har det desværre været mænd begge gange. I situationer, hvor man nok ville sige: Skal man ikke som voksent menneske tage ansvar for sig selv? Jo, det skal man, men jeg tror ikke rigtig, at mænd altid selv er opmærksom på, hvilke problemstillinger de har i livet. Der tror jeg, at kvinder er bedre til at have sociale netværk, vennekredse osv., som hjælper dem. Så det her kommer ud for et reelt ønske om, at vi ligesom i Norge, hvor en rød regering har nedsat et ligestillingsudvalg, gør det samme i Danmark.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Så er det ministeren for ligestilling. Værsgo.

Tak, og tak til Nye Borgerlige for beslutningsforslaget og for muligheden for at drøfte mænd og drenges ligestillingsudfordringer her i Folketingssalen. Netop den kobling mellem mænd og drenge og ligestilling er der i mine øjne et stort behov for at sætte fokus på. For ligesom kvinder og piger møder mænd og drenge også kønnede forventninger, normer og udfordringer, der kan spænde ben for deres lige muligheder.

Men i modsætning til kvinder og piger har vi sjældent set på mænd og drenges udfordringer med kønnede briller, og udfordringer er der ellers nok af, og de spænder også meget bredt. I ni ud af ti dødsulykker på arbejdsmarkedet er det mænd, der dør, syv ud af ti selvmord begås af mænd, tre ud af fire hjemløse er mænd, færre drenge gennemfører ungdomsuddannelser end piger, og de får generelt også lavere karakter. Mænd går ikke til læge så ofte som kvinder og har overdødelighed ved langt de fleste sygdomme, mænd tager stadig kun en mindre del af orloven, og ved skilsmisser bliver de sjældent bopælsforældre. Listen er lang, og udfordringerne er velkendte. Men mens kvinder og pigers udfordringer ofte ses som ligestillingsproblemer, er mænd og drenges problemer bare problemer. Simone de Beauvoir kaldte sit forfatterskabs hovedværk fra 1949 »Det andet køn«. Det rammesatte, hvordan vi siden har set på kvinder og pigers udfordringer med kønnede briller.

Men hvad med det første køn? Jeg mener, at tiden er inde til, at vi ser på og taler om, hvordan maskulinitetsnormer og forventninger til mænd og drenge påvirker deres liv og muligheder. Når mænd går sjældnere til læge eller de tager mindre orlov og sygedage med deres børn, eller når drenge ikke tør åbne op, græde og vise sårbarhed på grund af indgroede normer om en rigtig mand, kan det have store konsekvenser både personligt og for samfundet. Den danske sanger Tobias Rahim skriver i sin sang, at når mænd græder, er det altid i en flaske, i en streg, i en joint, ingen tårer, bare vanvid. Om end forsimplet har Tobias Rahim fat i den lange ende, for mens næsten tre gange så mange kvinder som mænd får psykologhjælp henvist fra egen læge, er tre ud af fire i behandling for misbrug til gengæld mænd. Det er ikke bare et problem, det er et ligestillingsproblem.

Mænd og drenges ligestillingsudfordringer var bl.a. det første, jeg nævnte i min tiltrædelsestale som minister. Det er et område, der ligger mig meget på sinde. Af den grund har jeg bl.a. allerede mødtes med en række eksperter, organisationer og aktører for at få viden, indspark og inspiration. Jeg har også igangsat et arbejde på tværs af en række ministerier, der skal skabe overblik over mænd og drenges ligestillingsudfordringer og behovet for eventuelle nye tiltag. Mit mål er, at arbejdet kan munde ud i en form for en strategi eller en handlingsplan omkring årsskiftet, og en større undersøgelse skal kortlægge mænds øgede risiko for marginalisering og udsathed. Den står VIVE for.

Desuden har Børne- og Undervisningsministeriet nedsat en arbejdsgruppe om betydningen af køn for læring og udvikling. Og sidst, men ikke mindst, har vi med den nye finanslov sikret midler til, at mænd udsat for partnervold får ret til samme hjælp, som voldsudsatte kvinder på krisecentre har. Det mener jeg er en stor ligestillingssejr, og det bidrager til at bekæmpe fordommene om, at mænd ikke kan udsættes for partnervold og have brug for hjælp. Så regeringen er fuldstændig enig i, at der skal sættes fokus på drenge og mænds ligestillingsudfordringer, og vi er sådan set også i gang.

En nedsættelse af et udvalg efter norsk forbillede, en såkaldt mandekommission, risikerer at koste flere millioner kroner, og det vil føre til en langstrakt proces, hvor der først nås frem til konkrete anbefalinger efter en årrække. Det mener jeg egentlig ikke vi har tid til. Regeringen vil gerne i arbejdstøjet, og det er vi.

På den baggrund støtter regeringen ikke det her fremsatte forslag, men der er behov for politisk at sætte yderligere fokus på mænd og drenges ligestillingsudfordringer, og der er behov for, at vi bredt i samfundet begynder at tale om det første køn. Der skal fokus på, hvor strukturer, normer og forventninger kan skabe barrierer for mænd og drenges muligheder for udfoldelse. Forandring tager tid, men det kræver, at vi tager samtalen. Så tak for det.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg kender ministeren fra mit lokalområde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at den her minister har øje på ligestillingsproblemerne, men det ene udelukker jo ikke det andet. At jeg har en minister, som allerede har nævnt de her ting, som vi ved vi går i gang med undersøge, gør jo ikke, at vi ikke samtidig kan nedsætte et udvalg, der rent faktisk for første gang i Danmark finder alle de ting, vi måske ikke ser. For en ting, jeg ved, er, at det ikke bliver mænd, der kommer ud og fortæller, hvor de rammer de her problemer. Det er jo det, der er det helt store problem med mænd: Vi er opdraget til at være rigtige mænd, som ikke brokker os; det er vi. Så derfor tror jeg faktisk, at det her godt kan være et både-og, at vi så tager dem, der ligger lige for, og som jeg ved at i hvert fald den her minister i regeringen brænder for, og en undersøgelse. Som jeg også har oplevet tidligere, inden jeg kom i Folketinget, havde den tidligere minister måske ikke helt samme situationsfornemmelse og fornemmelse for, at det her var en problemstilling. Så hvorfor er det, at regeringen ikke kan se, at vi godt kan gøre både-og – sætte det i gang, vi allerede ved, og tage den lange undersøgelse samtidig?

Ministeren.

Ordføreren og jeg deler intentionerne og ambitionerne, og jeg er sådan set også rigtig glad for, at vi har den her debat om, at der også er nogle ligestillingsudfordringer i forhold til mænd og drenge. Så er spørgsmålet: Hvordan får vi løst det bedst? Hvordan får vi bedst sat nogle initiativer i gang? Jeg har allerede haft to dialogmøder med en række interessenter – jeg har også mødtes separat med en række af de her interessenter – og jeg mener, at den bedste vej frem i stedet for er at lave en handlingsplan og en strategi, for vi har jo allerede meget viden på området, vi har allerede igangsat yderligere undersøgelser. Det mener jeg er den rigtige fremgangsmåde i stedet for at nedsætte en kommission eller et udvalg efter norsk forbillede. Der er to ting i forhold til det: Det er dyrt, det kræver finansiering, men det tager altså også noget tid. Derfor synes jeg sådan set for at ramme de intentioner, som vi er enige om, at det er langt bedre at gå i gang allerede nu og lave en strategi eller en handlingsplan. Og det er ordføreren velkommen til at holde mig op på.

Spørgeren.

Det kan godt være, ministeren siger, at det er dyrt, men vi snakker ganske få millioner kroner. Altså det er jo her inde i Folketinget – undskyld, jeg siger det – bolsjepenge i forhold til, at det her er næsten 50 pct. af Danmarks befolkning. Så jeg køber ikke argumentet, at man synes, det koster for mange penge at få undersøgt mænds ligestillingsproblemer. Det køber jeg ikke.

Jeg synes, det er positivt, at ministeren allerede har sat noget i gang, men jeg bliver nødt til at stå fast på, at det her er en reel problemstilling, så vi har behov for en kommission, der lægger et resultat frem, hvor det er eksperter, der kigger på det, og ikke ansatte i ministerier, som har en tendens til at falde tilbage på det gammelkendte og så kun kigge på ganske få ting.

Ministeren.

Altså, det her koster jo penge. Hvis vi kigger på den norske model, koster sådan en mandekommission 5,9 mio. kr. årligt, og mig bekendt er der ikke anvist finansiering til det her forslag, så vi bliver nødt til at være ærlige om, at det her koster penge. Det er den ene ting.

Det andet er også, at jeg sådan set ikke mener, det er den rigtige fremgangsmåde, for at nedsætte sådan et udvalg her tager noget tid, og det betyder, at vi først vil få nogle anbefalinger om noget tid. Hvorfor ikke bare gå i gang allerede nu? Og jeg er sådan set i gang. Det synes jeg sådan set er mere fornuftigt. I stedet for at nedsætte yderligere kommissioner og udvalg og ekspertgrupper, så lad os da komme i gang.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der er jo ikke noget, der forhindrer ministeren i at komme i gang. Ministeren kan da bare gå i gang. Det ændrer da ikke på, at det her område skal undersøges. Så vi, at der var et generelt problem med ligestilling blandt kvinder, havde ministeren og regeringen, ved jeg, lynhurtigt iværksat utallige initiativer for at få undersøgt og få udbedret og løst den udfordring. Men når det handler om mænd, er ministeren tilsyneladende mere eller mindre ligeglad.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad ordføreren mener med, at ministeren ikke er i gang. Altså, som jeg lige redegjorde for, har jeg haft to dialogmøder med en række interessenter. Jeg har derudover også mødtes med interessenter på det her område. Vi er i gang med at få mere viden og input til, hvad man rent faktisk kan lave af konkrete initiativer. Jeg har en ambition om, at vi inden udgangen af året har en strategi eller en handlingsplan, hvor vi netop sætter fokus på, at der er nogle ligestillingsudfordringer i forhold til mænd og drenge. Så jeg synes i allerhøjeste grad, at jeg er i gang.

Spørgeren.

Men det er da dejligt, men det er bare ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Altså, hvorfor er det, at man er imod at få undersøgt de her ting? I et statsligt budget på 1.000 mia. kr. er en pris på, jeg tror, ministeren nævnte 4 mio. kr., småpenge i den henseende for at få undersøgt nogle ret reelle og substantielle problemer. Så det undrer mig, at ministeren ikke bakker op om at få undersøgt det her. Jeg tror, der sidder mange mænd derude og undrer sig over, hvorfor det altid handler om kvinders udfordringer, og hvorfor man altid har værktøjerne parat til at løse de udfordringer, men at når det handler om mænd, hører man i stedet for sit eget ekko råbe ud i mørket.

Ministeren.

Jeg har sådan set sat noget arbejde konkret i gang, men ud over det er VIVE jo sådan set også i gang med en undersøgelse af de udfordringer, der er med marginaliserede mænd. Så det arbejde i forhold til undersøgelse er jo sådan set også sat i gang. Så når jeg er i gang og vi allerede er i gang med at undersøge udfordringerne, ser jeg altså ikke nogen grund til at lave yderligere udvalg.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil også starte med at sige tak for en rigtig god tale og også kvittere for, at ministeren har et fokus på det her, for jeg synes, det står lysende klart, at der et større fokus på mænds og drenges ligestillingsudfordringer nu, end der har været under tidligere regeringer. Så tak for det.

Vi mener så alligevel i Danmarksdemokraterne, at det her er et godt forslag fra Nye Borgerlige. Ministeren nævner rigtigt nok, at der er rigtig mange undersøgelser allerede, og vi har den her undersøgelse fra VIVE, hvor man vil undersøge mænds marginalisering, og den skulle komme her inden sommeren – så der er nogle ting i gang – men vi mener, at det her område ikke er blevet behandlet i så mange år, at der er behov for det store forkromede overblik, så vi ligesom får en grundig gennemgang af, hvor ligestillingsudfordringerne er i dag.

Så mener ministeren ikke, at det kan være en vej at gå, og er der andre initiativer i gang end det, vi har set i den her handlingsplan, der ligger?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for anerkendelsen af, at det her er et vigtigt område. Og jeg vil også gerne sige tak til fru Susie Jessen og Danmarksdemokraterne for også at se, at det her rent faktisk er en udfordring, og at der er nogle ligestillingsudfordringer med mænd og drenge. Jeg er sådan set rigtig glad for, at vi har den her debat og taler om, at der er nogle udfordringer, og at det bredt bliver anerkendt, for det er der behov for. Ligestilling handler ikke kun om kvinder, det handler også om mænd. Så tusind tak for det.

Som sagt er jeg i gang. Den undersøgelse, som jeg tror fru Susie Jessen henviser til, er en undersøgelse fra VIVE, og den forventes at være færdig til september, hvor vi så får nogle resultater, som vi kan arbejde videre på.

Spørgeren.

Tak. Og det er også den undersøgelse, som vi glæder os meget til at læse. Men jeg synes alligevel, det er vigtigt lige at holde lidt fast i det her med, at det her område er blevet behandlet for dårligt i så mange år, og at der måske er behov for, som hr. Kim Edberg Andersen jo også var inde på, et overblik over, hvor de værste ligestillingsudfordringer er for mænd og drenge, og hvad vi kan gøre ved det, og hvorfor det er, som det er, f.eks. i forhold til hele det her med hjemløshed, skilsmisse, stoffer og alle de her forskellige ting. Altså, er der ikke et behov for det her store overblik?

Ministeren.

Jo, det er jeg sådan set helt enig i. Jeg mener sådan set, der er behov for en mere sådan helhedsorienteret tilgang til de kønnede udfordringer, der er i forhold til drenge og mænd. Og det er netop på den baggrund, jeg har initieret de her to dialogmøder, jeg har haft med en række interessenter, og det er også på den baggrund, at jeg gerne vil lave en bredere handlingsplan eller en strategi. Og jeg har sådan set også en interesse i at invitere ind til en politisk drøftelse omkring det, for jeg håber, det er noget, vi kan være flere partier der er politisk involveret i.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Først og fremmest tak for en rigtig god tale, men jeg synes bare ikke, at den gode tale med alle de gode ting, der var i den, står mål med, at man ikke har et ønske om at få det her store overblik, og al respekt for dialogmøder, men det plejer da sjældent at komme noget sådan meget konkret ud af. Så hvorfor bakker regeringen ikke bare op om det her? Når jeg læser det, er det relativt imødekommende formuleret. Der er ikke sådan skrappe bindinger på beslutningsforslaget. Det bliver egentlig bare præciseret, om ikke man skulle tage de her ligestillingsudfordringer alvorligt og få et større overblik. Jeg synes virkelig, det er svært at være imod det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Jeg ved godt, at jeg kommer til at gentage mig selv lidt nu, men jeg mener sådan set ikke, at det er en rigtig fremgangsmåde med et udvalg, fordi jeg allerede er i gang med arbejdet, og min ambition er, at der inden årsskiftet kommer en handlingsplan eller en strategi for netop at have en helhedsorienteret tilgang til mænd og drenges udfordringer. Jeg vil sådan set også meget gerne have en politisk dialog, en politisk drøftelse omkring sådan en handlingsplan eller en strategi.

Jeg synes, det er lidt paradoksalt, at regeringer ofte kritiseres for bare at ville nedsætte udvalg, ekspertgrupper eller kommissorier. Her siger jeg sådan set, at jeg er i gang, og det er netop for, at tingene skal gå hurtigere. Jeg ønsker ikke at sparke tingene til hjørne i et udvalg eller i en ekspertgruppe eller i et kommissorium. Jeg ønsker sådan set at tage fat på arbejdet nu, og det er jeg i gang med, og jeg har en ambition om at lave sådan en strategi eller en handlingsplan inden årsskiftet.

Spørgeren.

Det virker bare, som om ministeren sådan meget lukker sig om sig selv: Jeg er i gang, og jeg holder dialogmøder. Nu er der et konkret beslutningsforslag, og man kan høre, at der er opbakning fra flere forskellige partier. Hvorfor ikke gribe den mulighed rent faktisk at tilvejebringe den her viden og dermed også med det her beslutningsforslag at anerkende, at der er særlige problemstillinger omkring mænd og mænds ligestilling?

Ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er problemer omkring mænd og drenges ligestilling, og jeg vil sådan set også takke forslagsstilleren for at bringe det op, for det er enormt vigtigt, at vi har fokus på det. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst får fokus på det her, hvordan vi bedst får nogle initiativer. Jeg mener, at det er ved at lave en handlingsplan eller en strategi nu og her frem for at nedsætte et udvalg. Jeg mener ikke, at det er den rigtige løsning, fordi det jo kommer til at tage tid. Det skal nedsættes. Det skal arbejde, inden der overhovedet kan komme nogle anbefalinger, inden vi så kan lave konkrete initiativer. Det er da bedre at få lavet de initiativer nu.

I øvrigt må jeg også bare sige, at der ikke er anvist finansiering til at nedsætte sådan et udvalg, og Det Konservative Folkeparti plejer jo også at gå op i, at der rent faktisk er fundet finansiering til tingene.

Tak til ministeren. Så er der et spørgsmål fra fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren for en virkelig fin tale. Jeg tror slet ikke, at der er nogen tvivl om, at det her er et område, ministeren går utrolig meget op i. Jeg synes, vi bruger meget tid i den her Folketingssal i øjeblikket på at behandle det ene beslutningsforslag efter det andet. Og der er nogen, som regeringen er meget imod, men jeg oplever også en gang imellem, at der er beslutningsforslag, hvor regeringen egentlig godt kan se de gode intentioner. Men alligevel har jeg endnu ikke oplevet, at regeringen bakker op om et eneste beslutningsforslag, nærmest uanset hvor enig man er i det. Hvis nu det her beslutningsforslag havde været om en handlingsplan, havde den flertalsregering, vi har, så kunnet forestille sig at bakke op? Eller er det bare et princip, man har, at man ikke bakker op om beslutningsforslag, når man er en flertalsregering og derfor ikke behøver gøre det?

Ministeren.

Jeg har ikke noget princip om ikke at bakke op om beslutningsforslag, som man fuldt og helt kan stå inde for, og det har den her regering heller ikke. Når vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, handler det om, at vi ikke mener, at det er den rigtige fremgangsmåde. Og jeg synes sådan set også, at det er lidt ærgerligt for den her debat, at det kommer til at handle om processen og formen i stedet for at sætte fokus på drenge og mænds ligestillingsudfordringer. Hvad er det rent faktisk, der er af problemer? Hvad er det for nogle initiativer, vi kan tage? Det er da den debat, som jeg synes vil være meget mere relevant at tage.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Derfor kan det også godt blive en lille smule frustrerende, hvis det, der skal adskille os, er, om det skal være et udvalg, en ekspertgruppe eller en handlingsplan, eller hvad det skal være. Hvis vi nu lavede et ændringsforslag og lavede det om til en handlingsplan, kunne regeringen så være med til at bakke op om det, sådan at vi siger, at vi laver en handlingsplan, inden året er omme, som ministeren allerede har sagt at man har ambitioner om? Så kan vi samles om det og have en bred tilslutning til det. Det synes jeg kunne være mega fedt.

Ministeren.

Jeg synes jo sådan set allerede, at vi har en samling omkring det. Og det her med, at jeg gerne vil sætte fokus på drenge og mænds ligestillingsudfordringer, har jeg været meget åben om fra starten af. Jeg er sådan set også informeret om det til ordførermøder, og jeg har også informeret om, at jeg er i gang med de her dialogmøder. Jeg siger også her, at jeg sådan set gerne vil inddrage bredt i en politisk proces. I stedet for at vi diskuterer, hvad det er for en form, det skal have, så lad os da nu få en debat om, hvad vi rent faktisk kan gøre, og hvad for nogle initiativer vi kan tage. Det synes jeg at vi skal tage sammen. Det vil jeg meget gerne være med til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Jeg sidder her som formand og bider mig selv i tungen, fordi jeg har lyst til at deltage i debatten. Værsgo.

Man kan faktisk godt mærke energien fra formandens side. Kære kollegaer, kære minister, kære forslagsstillere, jeg er her i dag som vikar for vores ligestillingsordfører, fru Trine Bramsen, og det kan jeg lige så godt sige at jeg er glad for. Det er sådan en dejlig dag at være vikar, fordi det her emne er noget af det, som jeg har arbejdet med hele mit liv, nemlig køn og ligestilling og et fokus på, hvad det er, der er fælles for os, og hvad det er, der deler os. Og for Socialdemokratiet er ligestilling også grundlæggende et spørgsmål om at se på frihed og lighed, og det handler om, at vi sammen giver mennesker mulighed for at forme deres eget liv, uanset hvem man er og hvem man elsker. Hos os har vi altid arbejdet for at skabe lige rettigheder, om det gælder mænd eller kvinder, og når det gælder det udgangspunkt, man nu engang er født ind i.

Vi kan se, at når man her i dag taler om det, der er beslutningsforslagets emne, nemlig uligheden i forhold til mænd og drenge, kan vi se, at der f.eks. på fertilitetsområdet er en gruppe af mænd, som har lavere fertilitet, og at der i hele fertilitetsbehandlingen er en skævvridning i, hvordan det er, man undersøger det. Så det handler om det der med at få kigget på, hvor det er i vores samfund, at man i virkeligheden kan lave nogle justeringer. Derfor synes jeg også, at det er vældig klogt af ministeren at se på, om vi skal lave en strategi eller en handlingsplan, hvor mand kigger generelt på, hvad det er for nogle initiativer, vi er nødt til at lave.

Der har også været rejst en diskussion om hele udfordringen på socialområdet, altså på området for de udsatte, hvor vi kan se, at der er en udsathed, hvilket ordføreren for forslagsstillerne også beskriver, som er særlig kendetegnende for mænd. Vi kan se det i forhold til det at gå til lægen. Hvis vi så samtidig ligger et kort hen over Danmark og ser på, hvor det er, mænd bor, og hvor det er, kvinder bor, og hvad det så er for en ulighed, der er dér, altså hvad det er for en ulighed i sundhed, vi har, så synes jeg faktisk, at det er væsentligt også at diskutere køn i forbindelse med ulighed i sundhed. Derfor synes jeg faktisk, at diskussioner som den her kræver en god udvalgsbehandling og kræver gode dialoger med hinanden, for vi har brug for, at vi samlet set som Folketing er præcise omkring, at der er kønsmæssige forskelle, og at der er samfundsstrukturelle forskelle, som vi er nødt til at gribe ind over for.

Det konkrete forslag her om at nedsætte et udvalg, der ligner det, som den norske regering har nedsat, kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte, sådan som ministeren også har beskrevet. Det er også vigtigt for mig at sige, at der er nogle ting ved den måde, man har gjort tingene på i Norge, som vi måske kan diskutere i udvalget og læne os op ad, og som handler om, at der bl.a. er kønskvoter for bestyrelser i Norge, og at der også er en markant større del af den tildelte barsel, som går til fædre. Det kan vi jo tage en drøftelse af i udvalget, altså hvad der ellers ligger af ting, som man kan kigge på, i forhold til Norge.

Så synes jeg også, når nu jeg er på talerstolen og er vikar, at jeg vil sige, at jeg faktisk også synes, at det er bekymrende, at når man kigger på Danmarks placering i forhold til de andre skandinaviske lande, så ligger vi lige nu på en samlet 32.-plads. Det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok, og jeg vil også gerne have, at vi flytter os på det punkt, og hvis det kan være med til, at vi også får kigget på, hvad mænds og drenges udfordringer er, så synes jeg, at det er væsentligt. Jeg kan sige, at på det område, jeg beskæftiger mig med til hverdag, nemlig socialområdet, har vi lavet en hjemløseplan, hvor man netop går ind og kigger på, hvad det er, individet har behov for, og hvad det er for en særlig støtte, der skal til. Her er der også nogle kønsmæssige udfordringer, altså forskellige udfordringer, alt efter om man er kvinde eller mand, og selv om gruppen af hjemløse er betydelig større for mænds vedkommende, er den allermest udsatte gruppe faktisk kvinder, som lever på gaden.

Det gør ikke, at vi ikke skal adressere det. Det, ordføreren for forslagsstillerne vil med det her forslag, sådan som jeg kender ordføreren for forslagsstillerne, er jo at blive ved med at rejse ligestillingsspørgsmålet og pege på, at vi nødt til at få kigget på, hvad det er for nogle forskelle, for at vi kan adressere dem. Derfor synes jeg som sagt, at det er klogt, hvad ministeren har sagt, nemlig at vi skal have en strategi og en handlingsplan, og hun er i arbejdstøjet. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. I starten, da jeg hørte ordføreren, blev vi faktisk helt i tvivl hernede på rækken, og vi tænkte: Det var da vildt; Socialdemokraterne kommer da til at bakke op om det her. Og så kom men'et, ikke? Så kom men'et, »fordi vi er i regering, og de der 0,004 promille , som er ufinansierede« – hvis det koster det samme som hos nordmændene – »er en kæmpe problemstilling; det kan vi slet ikke overskue, altså at finde 5,9 mio. kr. om året.« Jeg lover, at allerede inden andenbehandlingen skal jeg nok anvise, hvor vi kan finde 5,9 mio. kr. ud af 1.200 mia. kr. Det er jo helt – stop nu!

Det, jeg så anerkender ordføreren for at sige, er, at hjemløse kvinder er meget mere udsatte. Det er ikke der, jeg kommer fra. Det er ikke for at tage noget fra kvinder overhovedet. Det har intet med det at gøre. Men jeg ved bare, at mænd og drenge også har behov for, at vi får et udvalg, en kommission, der lægger noget viden frem, så man ikke skal ind og søge på ft.dk. Så anerkender ordføreren, at hvis vi får viden frem, får mænd og drenge en mulighed for at se deres egne problemstillinger tidligere i livet?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at ordføreren klart har nogle pointer, og jeg vil også sige, at jeg er forfærdelig glad for – det synes jeg lyder sådan lidt jysk – jeg er oprigtig glad for, at vi har den her diskussion. For når vi f.eks. også ser på mulighederne for at få sig en partner, er der faktisk en udsathed blandt mænd, som jeg synes vi mangler at få diskuteret. Vi mangler at få diskuteret, at der findes mennesker i det her land, som ikke har den samme mulighed for at stifte familie, som andre har. Det synes jeg faktisk er en diskussion, der er værd at have. Og jeg vil gerne have, at den diskussion bliver bragt ind sammen med det arbejde, ministeren laver. Jeg synes faktisk, at vi har et udvalg til det her, og det er det udvalg, som Folketinget har, nemlig Ligestillingsudvalget. Og jeg synes faktisk, at ordføreren i virkeligheden skulle være med til – og det er et tilbud – at vi måske lavede en konference sammen i udvalget, der talte om det her, for at give vores besyv med til det arbejde, ministeren laver. Så trækker vi det jo igen ind i udvalget og siger: Hvad er det, vi gerne vil arbejde med; hvad er det, der er vigtigt for os; og hvordan kan vi generelt bidrage til den diskussion?

Spørgeren.

Jamen det vil jeg gerne. For det er jo ikke enten-eller for mig – det er ikke enten-eller for mig. Jeg siger bare, at lige nu er jeg sikker på, at fordi mænd er af den støbning, som de nu er, hvor de ikke selv fortæller om tingene, er virkeligheden nok, at der er en masse, masse problemstillinger for mænd, som vi simpelt hen ikke kender, for vi har ikke taget det spadestik dybere. Og det får vi heller ikke taget, selv om vi tager fat i alt det her, som vi gør nu, og som det er udmærket at regeringen tager fat i, men vi kommer ikke det spadestik dybere. Det gør vi med vores beslutningsforslag. Der kommer vi spadestikket dybere, og det er egentlig bare det, jeg forsøger at få et normalvis rigtig, rigtig dejligt udvalg til at anerkende: Vi har brug for at tage det spadestik, også selv om det koster 0,004 promille af budgettet.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er vældig fint, at ordføreren får en økonomisk beregning med ind. Jeg er også enig i, at det ikke er et nulsumsspil, når vi snakker om ligestilling. Det er ikke et nulsumsspil, at vi adresserer nogle konkrete udfordringer for ét køn for så også at handle mod kvindedrab eller andet. Det hører jeg heller ikke ordføreren sige, og det synes jeg faktisk er rigtig dejligt, altså at vi har et Folketing, som kan rejse begge problematikker i spor, der løber ved siden af hinanden.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen, og ligesom hr. Kim Edberg Andersen sad jeg også og blev helt begejstret over, at man gerne ville have dialog og undersøgelse og snakke, for er det jo faktisk meget af det, som det her beslutningsforslag lægger op til, altså en generel udredning. Men så var det også sådan, at jeg kom til at tænke på det, fru Astrid Carøe lige bragte frem, altså at det jo ikke er så tit, at den her regering egentlig er med på nogle beslutningsforslag, der kommer her i Folketingssalen. Så jeg blev måske lidt glad lidt for tidligt.

Jeg undrer mig lidt over Socialdemokratiet. Man har ikke sådan tidligere haft noget fokus på mænds ligestillingsproblemer. Fru Trine Bramsen, som ordføreren vikarierer for i dag, blev faktisk også kritiseret for det samme. Nu har man jo så på finansloven fået det her igennem med ligestillingen af mænd og kvinder i forhold til partnervold, og der kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til den her psykologordning, som jo var midlertidig, men som Socialdemokratiet før i tiden også talte imod. Ordføreren kan måske svare på, om det bliver en del af det her nye, altså sådan at mænd og kvinder bliver ligestillet.

Tak for rosen, og tak for debatten. Hvis vi lige tager det første først, vil jeg sige, at jeg ikke kan genkende, at Socialdemokratiet ikke bekymrer sig om både mænd og kvinder. For os er det ikke et nulsumsspil, akkurat ligesom det ikke er det for forslagsstillerne. Jeg kan ikke genkende, at jeg ikke selv har rejst problematikker. Bl.a. på fertilitetsområdet har jeg præciseret gentagne gange, at vi er nødt til at få kigget på helheden, at vi er nødt til at få set på, hvad det er, der gør, at f.eks. mænd i Danmark har en lav fertilitet. Jeg har også siddet og forhandlet i forhandlingsforløb i forhold til udsatte borgere og i forhold til hjemløshed. Så jeg kan ikke genkende det billede.

For så at forsøge at svare på spørgsmålet skal vi jo i gang med en udmøntning, og det er jo rigtigt, at det har taget lidt tid at komme dertil, og det er også rigtigt, at Socialdemokratiet har præciseret – og nu løber min tid – at vi mente, at det var vigtigere at tage den anden del først.

Spørgeren.

Jeg vil måske lige give ordføreren mulighed for at uddybe det lidt yderligere her i det andet.

Ordføreren.

Tak, kollega. Vi er jo endt der, hvor vi kan se, at det er nu, vi skal have både mænd og kvinder med, og derfor er der også afsat penge. Det, som ordføreren helt konkret spørger til, er jo, hvordan det er, psykologordningen skal virke, og det skal vi jo have styr på og få fundet ud af. Det er jo ikke der, hvor vi er lige nu. Det, der er vigtigt for mig ... og nu løber tiden igen.

Ja, ordføreren har ikke mere taletid, og der er heller ikke flere korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Nye Borgerlige for deres beslutningsforslag. Jeg synes, det er rigtig godt, at der også kommer fokus på mænd i ligestillingsdebatten. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver på bekostning af kvinder og pigers ligestilling, men det oplever jeg nu heller ikke er hensigten i salen her.

Tallene viser jo, at der er nogle udfordringer, hvor mænd boner ud og er overrepræsenteret. Mænd er f.eks. overrepræsenteret blandt de mest udsatte grupper i samfundet, i forhold til hjemløshed, stofmisbrug og kriminalitet. Vi ser samtidig, at færre drenge end piger tager en ungdomsuddannelse, og at flere mænd end kvinder ender i arbejdsulykker. Så jeg anerkender fuldt ud, at der virkelig er emner at tage fat på.

I Venstre mener vi dog ikke, at et nedsat udvalg er den rette vej at gå. Et udvalg efter norsk forbillede vil være en dyr affære og nok også en langstrakt proces. Og når ligestillingsministeren nu allerede har igangsat et stykke arbejde for at adressere de samme problemstillinger, mener vi sådan set heller ikke, at der er behov for at nedsætte et særligt udvalg, som Nye Borgerlige foreslår i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det var en kort ordførertale, og jeg kunne forestille mig, at det er, fordi man i regeringen har besluttet, at de her 5,9 mio. kr. er helt uoverskueligt. Men skal vi ikke sætte det i perspektiv til 1.200 mia. kr. – er det ikke sådan, hr. Mikkel Bjørn, 1.200 mia. kr.? Og 5,9 mio. kr. er et kæmpeproblem – så er det simpelt hen for dyrt.

Ordføreren bliver nødt til at tænke det der igennem – altså, det er halvdelen af Danmarks befolkning, og argumentet er, at 5,9 mio. kr. simpelt hen er for dyrt. Man siger, at det er et supergodt forslag, og at man godt kan se sig selv i det, men man kommer ikke til at stemme for det, fordi det koster 5,9 mio. kr. Vil ordføreren ikke lige perspektivere det og sige, om det er normen i forhold til 50 pct. af Danmarks befolkning?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig præcisere det. Den primære grund til, at vi synes, det her beslutningsforslag ikke skal stemmes igennem, er, at ligestillingsministeren jo allerede er i gang med det arbejde, som Nye Borgerlige ønsker skal gøres. Ligestillingsministeren er i gang med en helhedsorienteret tilgang til at få udredt mænds og drenges ligestillingsproblemer, og jeg synes, det er rigtig godt, og jeg synes, det ville være synd, hvis vi skulle aflyse det arbejde, som allerede er i gang, for i stedet at nedsætte et udvalg.

Så jeg mener sådan set, at det, som Nye Borgerlige ønsker, faktisk er fuldt afdækket af det, ministeren har gang i.

Spørgeren.

Men det er jo ikke enten-eller – og det har jeg sagt før – for jeg har ikke tænkt mig at aflyse noget som helst. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg ikke har tilliden til, at ministeren så lige her til september har styr på alle mænds og drenges problemstillinger – at lige på 3 måneder så har vi styr på det. Det er jo det, der i mine øjne er problemstillingen. Der er så mange små krinkelkroge, som jeg er bange for at vi ikke kommer ind i, og det er bare de krinkelkroge, jeg vil have belyst. Jeg har ikke engang sagt, at vi skal bruge nogle penge på at løse det – jeg kunne bare godt tænke mig, at vi brugte 5,9 mio. kr. om året på at finde dem.

Ordføreren.

Jeg har sådan set fuld tillid til, at ministeren gør sit arbejde ret grundigt, og jeg synes også, at vi burde være glade for, at der netop kommer det her fokus på mænds og drenges ligestilling. Og jeg er sådan set også lidt ærgerlig over, at der ikke er større opbakning til, at ministeren faktisk er i fuld gang med at gøre præcis det, som der bliver bedt om. Og så tænker jeg, at vi måske i udvalget – hvis der er ligesom er opbakning til, at vi fra Folketingets side skal gøre mere – kan finde ud af, hvordan vi så vil belyse de problemstillinger, der er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Og jeg vil godt starte med at sige tak til Kim for at fremsætte beslutningsforslaget. Det er vi virkelig, virkelig glade for, for ligestilling handler om mange ting. Det handler om ligestilling mellem køn, lige løn, lige vilkår på arbejdsmarkedet – det handler om ligestilling for alle. De seneste år er der i høj grad kommet større fokus på ligestilling, også ligestilling køn imellem, og det er til min store glæde.

Ligestillingspolitik skal ikke være et nulsumsspil mellem mænd og kvinder. Ligestilling handler om alle borgere i vores samfund. Vi skal have mændene og drengene helt med. Ligestilling handler også om de mænd og drenge, der oplever, at samfundet spænder ben for dem. Vi skal dog blive bedre til at tale om emnet og om mænds og drenges udfordringer. Der er f.eks. mænd, der er overrepræsenteret i forbindelse med ensomhed, har selvmordstanker eller simpelt hen ikke føler, at de passer ind i samfundets kasser. Undersøgelser viser, at tre ud af fire, der begår selvmord, er mænd, hvilket Kim også var inde på.

Vi skal være opmærksomme på de her mænd. Vi skal være i stand til at kunne hjælpe dem, forebygge situationer og tage hånd om dem. Vi skal værne om alle vores samfunds borgere. Mænd og drenge skal kunne føle sig trygge med hensyn til at kunne udtrykke, hvordan de har det.

Der er fortsat brug for, at vi arbejder med ligeværdig deltagelse og forståelse i samfundet. Tiden er, som beslutningsforslaget lyder, til at udarbejde en detaljeret viden om mænds og drenges problemer, der relaterer sig til deres køn. Vi kan kigge på vores naboland Norge, der allerede har fokus på området. Der er allerede et godt arbejde i gang, hvilket ministeren også nævner. Vi tror på, at vi skal bruge ressourcerne helt rigtigt og få løst de problemer, som er enormt alvorlige, og som vi ved allerede er der.

Derfor tror vi i Moderaterne ikke nødvendigvis, at en ny arbejdsgruppe er svar på den her problematik. Vi har også rigtig dygtige organisationer i Danmark, som har en enorm viden, vi kan trække på. Jeg mener, at der er flere forskellige steder, hvor vi allerede kan gribe ind. Vi ved, at mænds sundhed halter. Vi ved, at mænd i højere grad end kvinder tabes i uddannelsessystemet, og at mænd i højere grad mister kontakten til deres børn. Vi ved også, at mænd ofte bliver voldsudøvere, og at der ikke altid er den rette hjælp at hente. Det er problemer, som er en del af vores samfund. Det er problemer, vi skal finde en løsning på, for vi ved jo, at de er der.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Men vi i Moderaterne vil gerne arbejde på løsninger af problemer, vi allerede ved eksisterer, og som er alvorlige.

Tak til ordføreren. Ordføreren må gerne blive. Formanden vil venligt påpege, at man ikke kun bruger fornavn, men hr. Kim Edberg Andersen eller ordføreren for forslagsstillerne.

Så er der et spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg var slet ikke i tvivl om, hvem ordføreren mente, da hun sagde det. Der er jo ikke så mange mænd i udvalget, så det er til at finde ud af. Men anerkender ordføreren, at vi ikke har al viden om de her problematikker? Anerkender ordføreren, at vi kunne bruge Norge som forbillede i forbindelse med de her 5,9 mio. kr.? Norge er jo ikke et uland, der er sådan helt vildt langt bagefter, og de har fundet ud af, at de manglede den her kommission. Hvorfor mener ordføreren, at det mangler vi ikke i Danmark, og at vi har fået en minister – hvor dygtig, hun end måtte være – som bare har alle de rigtige svar?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der ikke er nok viden på området. Men den viden, der er, handler om noget meget alvorligt. Det er alkoholisme, det er selvmord, det er udøvelse af vold. Så de 5,9 mio. kr. vil jeg hellere bruge på en indsats på et af de områder, hvor vi ved der er problemer, end at undersøge bredere. Og der er jo heldigvis arbejde i gang, også på f.eks. skoleområdet. Så jeg vil rigtig gerne komme de her alvorlige problemer til livs. Der er også en overrepræsentation af mænd, når det handler om hjemløshed, og der kunne vi altså godt bruge pengene også.

Jeg kan ikke se, at ordføreren ønsker endnu en kort bemærkning. Værsgo til spørgeren.

Undskyld til formanden. Det er sådan lidt forskelligt, om vi skal huske at trykke os ind eller ej. Nu trækker jeg lige kønskortet, for jeg synes, det er dejligt, at en kvindelig ordfører står og siger, at vi har styr på de her ting, og så remser vi det op, som vi allerede ved. Ordføreren og jeg kunne sætte os ned, og så kunne jeg fortælle historier om, hvordan mænd reagerer, og hvordan vi er, som ordføreren ikke har nogen som helst mulighed for at sætte sig ind i, og som ikke er kortlagt i nogen undersøgelser. Og det er bare min opfattelse. Prøv at forestille dig, hvis halvdelen af befolkningen gav deres opfattelse af det. Vil ordføreren ikke anerkende, at det godt kan være, at beslutningsforslaget aldrig kommer igennem ved regeringen, men at det er en god idé?

Ordføreren.

Jeg anerkender jeg fuldstændig, hvad ordføreren, hr. Kim Edberg Andersen, siger. Og jeg tror, vi kan blive meget enige om rigtig mange ting, og jeg vil meget gerne drikke kaffe med dig, og du kan komme ned og besøge mig, og du indvier mig i de ting, og så vil jeg som ordfører for Moderaterne også gøre alt, hvad jeg kan, for at vi får bredt indsatsen for mænd og drenges udfordringer ud så bredt, som vi overhovedet kan.

Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig lidt over, at ordføreren starter ud med at sige, at hun er meget glad for, at hr. Kim Edberg Andersen har fremsat det her forslag, hvorefter ordføreren så afviser forslaget. Det er ikke så ofte, at forslag bliver fremsat her i salen, hvor folk takker hinanden for at fremsætte forslag, som de så bagefter siger er en dårlig idé. Det synes jeg ikke giver super meget mening.

Så siger ordføreren også, at hun hellere vil bruge 5,9 mio. kr. på at løse mænds ligestillingsudfordringer i anden henseende. Det er bare der, jeg undrer mig over, om regeringen har tænkt sig at afsætte 5,9 mio. kr. til at løse mænds ligestillingsudfordringer, for ellers er det bare noget retorisk lirumlarum. Det giver ikke mening, for de penge ville jo så blive brugt på noget andet i statsbudgettet, hvis ikke de penge bliver afsat. Så det undrer mig lidt.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for hr. Kim Edberg Andersens forslag, fordi det giver mulighed for at tale om mænd og drenges kønnede udfordringer og om, at ligestillingsdebatten ikke altid kun handler om kvinder. Så det er jeg rigtig glad for at vi får italesat.

Jeg er jo ikke som sådan i regeringen. Jeg er med i et regeringsparti, så det, som du kalder retorisk polemik, eller hvad du vil kalde det, var mere for at få budskabet frem: Hvis man afsatte de her penge, synes jeg, de er bedre brugt på en reel indsats for de mænd, der har nogle udfordringer, end på en ekspertgruppe, der skal sidde og arbejde, når vi ved, at der er så alvorlige problemer for mænd.

Jeg vil lige minde ordføreren om, at vi ikke anvender direkte tiltale.

Så er der en kort bemærkning mere til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det kræver så, at regeringen afsætter de penge. Det er jeg jo så spændt på om den gør. Vi kan sagtens stå her og tale fra nu af og til dommedag, men det er jo ikke det, der er behov for. Der er behov for, at der faktisk er nogen, der tager fat og løser de her problemer. Så det undrer mig stadig, at ordføreren takker for forslaget, er glad for forslaget, men ikke vil stemme for det.

Ordføreren.

Jeg mener, at ordføreren selv svarer på sit eget spørgsmål. Det er, fordi vi i Moderaterne vil i arbejdstøjet. Vi vil have arbejdshandskerne på, og vi vil i gang. Vi vil ikke vente på en ekspertgruppe, når vi ved, at der er så mange problemer på området.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF hilser vi det her beslutningsforslag velkommen. Vi er glade for, at den her dagsorden også fylder hos Nye Borgerlige. Det er jo en lidt særlig alliance at indgå i, og jeg skulle også lige tjekke en ekstra gang, om det virkelig kunne være rigtigt, men en gang imellem kan vi godt finde noget, vi kan enes om, og det her er så et af de tilfælde.

I SF er vi helt enige i, at vi har et grundlæggende problem, når mænd fylder så markant mere i statistikkerne over de mest udsatte i vores samfund. Vi ved, at mænd i højere grad er hjemløse, narkomaner, alkoholikere, kriminelle og selvmordstruede, og når det går galt, falder mænd alt for ofte hele vejen ned igennem systemet uden at blive samlet op, uden et socialt netværk, der kan samle dem op, inden de når allerlængst ned. Dertil kommer, at mænd i gennemsnit klarer sig dårligere i vores uddannelsessystem, og så ser vi en voksende gruppe af ufaglærte og enlige mænd, som kort sagt lever kortere og er mere ensomme end mænd med en uddannelse og en partner og er mere ensomme end kvinder helt generelt.

Jeg synes egentlig også, at Nye Borgerlige er inde på noget af det helt rigtige, når man taler om at dele den her problemstilling op, for man kunne også bare nedsætte et udvalg, der kiggede på ligestilling generelt, men der er tale om forskellige problemstillinger med ligestilling, når det gælder kvinder og mænd, og derfor er det også vigtigt at kigge på de to områder hver for sig.

Jeg tror, at alle ordførere herinde godt ved, at jeg synes, at der er mange steder, hvor der mangler noget, før vi har ligestilling mellem mænd og kvinder, og at kvinder også halter bagud, men der er et andet socialt fællesskab om kvindekampen og om kvinder helt generelt – det er nogle andre områder, hvor kvinder sakker bagud i forhold til mænd. Jeg tror, at når det kommer til mænd, så har noget af det – ikke det hele, for jeg tror også, det handler om, hvordan vi indretter vores samfund – at gøre med en uhensigtsmæssig maskulinitetskultur, der går på, at mænd skal klare sig helt selv og ikke kan række ud, hvis de har brug for hjælp, fordi de har lært, at det gør man ikke, at man er en rigtig mand. Derfor vil jeg bare anerkende, at det helt rigtigt set fra Nye Borgerliges side, at de her problemstillinger er forskellige, og at det er nødt til at blive delt op.

Derfor er det også vigtigt, at vi sætter målrettet ind. Jeg vil sige, at jeg faktisk er stolt af, at vi allerede har sat ind på flere parametre for at sikre mere og bedre ligestilling for mænd, også i den tidligere regeringsperiode. Det gælder øremærket barsel, som vi har diskuteret så meget herinde på det seneste, men vi har også sikret en styrket indsats for mænds sundhed i finansloven ved at støtte Forum for mænds sundhed, som netop arbejder med den her problematik, og som i øvrigt også arbejder med Fars Legestue og Far for livet, som arbejder for, at mænd bedre kan se sig selv tage barsel og være en del af familielivet.

Så vi har prøvet at sætte ind nogle steder, men jeg er helt enig i, at det er små nedslag, og jeg synes, der er behov for mere grundlæggende at kigge på, hvad vi kan gøre for at få flere mænd med og hjælpe de mænd, der er udsatte i vores samfund. Jeg synes slet ikke, vi er i mål. Det kræver et helt massivt fokus, for at den her gruppe for alvor kan blive hjulpet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et ligestillingsproblem, og derfor er det også helt rigtigt, at den ligger i Ligestillingsudvalget, og derfor vil vi gerne bakke op om beslutningsforslaget. Jeg synes, det er et rigtig godt sted at starte at få tilvejebragt et overblik og få indsigt i de ligestillingsudfordringer, som drenge og mænd møder. Der er slet ikke nok information på det område.

Så tror jeg lige, at jeg vil knytte en lille kommentar til finansieringen, fordi det har været så meget oppe i debatten. Jeg troede faktisk, at vi måske blev nødt til at sige nej til det her beslutningsforslag, men da der ikke tale om en kommission og derfor rigtig mange penge, så tror jeg ligesom forslagsstilleren, at det er realistisk, at man kan finde det inden for rammen. Jeg er også en lille smule i tvivl om, hvor de her 5,9 mio. kr. kommer fra. Jeg kan ikke se, at det står i beslutningsforslaget, men jeg er ikke sikker på, at det behøver at koste så meget – jeg synes i øvrigt heller ikke, det er så meget, men jeg tror også, at man kunne gøre det både hurtigere og billigere. Vi har i hvert fald set med andre ekspertudvalg, at de kan arbejde relativt hurtigt, og at det heller ikke behøver koster rigtig mange penge.

Jeg kan forstå på ministeren, at hun er en lille smule frustreret over at diskutere formen, og det er jeg sådan set også, men man kan som opposition måske blive frustreret, hvis ens beslutningsforslag eller andres beslutningsforslag, som man synes er gode, ikke bliver bakket op på grund af teknikaliteter. Jeg er med på, at der måske ikke er tale om en teknikalitet her, men vi er så tæt på hinanden, og vi burde kunne mødes og blive enige om noget, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi fejer det af bordet. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis regeringen konsekvent afslår alle beslutningsforslag, bare fordi man kan, for jeg synes faktisk, det er et rigtig godt beslutningsforslag.

Jeg vil lige bruge de sidste 20 sekunder på at sige, at jeg som en, der arbejder med ligestilling for både mænd og kvinder, synes, at det altså ikke kun er i forbindelse med mænds ligestilling, at regeringen er nølende – det er bare lige for at få det understreget. Jeg synes også, at man nøler i forbindelse med ligeløn og alt mulig andet, der handler om kvinders ligestilling.

Til sidst skal jeg bare sige, at jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og Alternativet og sige, at de også bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Og der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er bare lige en hurtig forklaring. Jeg mener, det var ministeren, der sagde, at de 5,9 mio. kr. var det, det kostede i Norge. Jeg tænker, det er et sammenligneligt land.

Så nævner ordføreren det med barsel, mænds barsel, men det var jo sådan lidt en udløber af en ligestillingsdebat i forhold til kvinder: Hvorfor – du ved – kvinder gik hjemme, at de manglede pension. Og så lavede vi den løsning. Og det er jo det, vi som mænd oplever, at det bliver sådan noget: Ups, der fandt vi lige ud af noget; det er faktisk også lidt ligestilling for mænd.

Det er jo det, der er min problemstilling. Det er, at vi har haft det her fokus på kvinder – og altså, det er super, virkelig – og så finder vi lige ud af, at hov, mænd mangler lige lidt der også, og det er jo det, jeg egentlig bare forsøger at sige. Der er en klar problemstilling; vi aner ikke, hvad for nogle ligestillingsudfordringer det har, ikke i detaljen.

Er ordføreren enig med regeringen i, at 5,9 mio. kr. er fuldstændig uoverskueligt, og at vi allerede har afdækket enhver krinkelkrog af, hvad mænd og drenge har af problemer i forhold til ligestilling?

Ordføreren.

Tak. Jeg er faktisk ret ked af, at debatten er blevet sådan, at det var for kvinders ligestilling, at man fik øremærket barsel. Jeg synes i fuldstændig lige så høj grad, at det handler om mænd og fædres ret til at være sammen med deres børn, og at de fik en rettighed, som kvinder tidligere har haft, og som mænd ikke har haft.

Så det er altså også ligestilling der. At jeg så også tror, det har nogle positive konsekvenser for kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, er rigtigt, men jeg synes faktisk først og fremmest, det handlede om mænds ret.

Jeg skal også lige svare på det andet spørgsmål i forhold til finansieringen. Altså, det er fint, at det er det, det har kostet i Norge. Det kan også godt være, det er det, det koster, men altså, vi har bare set ekspertgrupper og udvalg blive nedsat, som arbejder lynhurtigt, og som kan komme frem til ret mange ting relativt billigt og relativt hurtigt.

Så der er jo ikke tale om en kommission, der skal arbejde i rigtig mange år, og jeg synes bare, vi skulle sætte os ned – de partier, der er enige om at gøre en indsats på det her område – og finde ud af, hvad vi kan finde inden for rammen, sådan at vi kan sætte et arbejde i gang så hurtigt som muligt.

Så kan jeg se, at spørgeren har trykket sig ind. Værsgo til spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det – man husker jo; man skal jo lære hele tiden. Vi bruger måltal til at fremme kvinders sag, for vi har masser af ting, hvor vi kan se, at der er nogle problemstillinger for kvinder, og så bruger vi måltal.

Men en sjov ligestillingsproblematik for mænd er jo f.eks., at vi uddanner os: Kvinder kommer godt igennem skolesystemet, de tager en gymnasial uddannelse og tager universitetet. Så flytter de til København, og så kan man ikke blive gift, når man bor i udkanten af Danmark.

Så kan løsningen jo – hvis ikke vi får noget sat ned og får undersøgt, hvad løsninger og problemstillinger kan være – være sådan noget med: Skal vi så til at lave måltal for, at du som kvinde med en universitetsuddannelse, der bor i København, faktisk skal flytte til Nordjylland i løbet af dit liv, for at de der har en chance for at få en partner? Nå, der var alt for kort tid.

Ordføreren.

Ja, der er alt for kort tid til så vigtig en debat. Tak for spørgsmålet. Altså, jeg mener ikke, vi kan bestemme, hvor folk skal bo. Det tænker jeg heller ikke Nye Borgerlige mener; det ville i hvert fald overraske mig virkelig meget.

Men jeg tror, det er enormt vigtigt, at der er muligheder for uddannelse f.eks. i hele landet, sådan at man har muligheder for at blive der, hvor man kommer fra, hvis man gerne vil det, også selv om man tager en lang videregående uddannelse.

Så er der altså også noget med vores kultur i forhold til de her mænd, der ender med at blive enlige, hvor det kan være rigtig svært at finde en partner. Altså, det er også måden, vi taler om uddannelsessnobberi og alt muligt andet på, som jeg tror har en betydning.

Så vil jeg bare sige, at ordføreren har fat i noget af det helt rigtige i forhold til mænd og kvinder, og i forhold til at kvinder har et markant højere gennemsnit fra gymnasiet end mænd og derfor adgang til 65 uddannelser mere end mænd sådan i gennemsnit ...

Ja, den tid skal overholdes. Men tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Lige til at starte med vil jeg sige, at jeg bliver utrolig glad over at høre, at fru Astrid Carøe bakker op og også hilser fra Radikale og Alternativet. Altså, jeg synes virkelig, at det her er et godt eksempel på noget, der er en rimelig bred opbakning til, også fordi det simpelt hen er så oplagt, at vi skal have undersøgt det her.

Men først og fremmest vil jeg bare lige udtrykke en taknemlighed på mine egne vegne og på mine døtres vegne for de muligheder, vi har fået skabt for kvinder i Danmark i årenes løb. Det er jo ikke mere end omkring 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark, og prøv at se, hvor meget der er sket siden. Der er aldrig før blevet valgt så mange kvinder ved et folketingsvalg, som da vi blev valgt her i 2022 – 44 pct. synes jeg er rigtig godt. Så tak til dem, der i tidens løb har kæmpet den kamp for kvinderne.

Men nu skal det ikke handle om kvinder, for det handler tit rigtig meget om kvinder. Nu er det mændenes tur, så nu skal jeg nok lade være med at snakke mere om kvinder; nu skal vi snakke om mændene. Nye Borgerlige har så fremsat det her forslag om at nedsætte et udvalg, der skal udrede mændenes og drengenes ligestillingsudfordringer, og det er i vores øjne en rigtig god idé.

Vores nye ligestillingsminister har i flere interviews givet udtryk for, at drengenes og mændenes ligestillingsudfordringer ligger højt på hendes to do-liste, og det vil jeg gerne kvittere for. I ministerens handlingsplan for 2023 er der jo også flere initiativer i gang, bl.a. den her undersøgelse af, hvorfor mænd er i særlig risiko for marginalisering, og den skulle være lige på trapperne; det skulle så være efter sommerferien, kunne jeg forstå. Den glæder vi os meget til at læse. Og så er der jo også indsatser på vej til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre mænd, hvilket jeg også synes er en vigtig problemstilling.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi ikke var så begejstrede for finansloven for 2023, selv om vi gik meget konstruktivt til forhandlingerne osv. Men da den blev præsenteret, var jeg faktisk rigtig glad for, at man havde fået det her tilbud om ligestilling til voldsudsatte mænd og kvinder ind i finansloven. Det synes jeg også er et vigtigt skridt på vejen. Der stod vi jo faktisk også her i Folketingssalen og var generelt enige om, at det skulle der altså findes en løsning på. Den blev så i stedet for fundet i forbindelse med finansloven her i Folketingssalen. Man kan godt tænke lidt over, om det med, at beslutningsforslag tit bliver hamret ned herinde, er lidt skørt, når de egentlig ikke bør blive hamret ned.

Tak til ministeren for fokusset på de her udfordringer, men vi mener også, at på trods af at der er de her initiativer i gang, så er det her område blevet forsømt i så mange år, at der er behov for et stort forkromet overblik. Altså, der er brug for den her store paraply og en grundig gennemgang af, hvad det er for nogle ligestillingsudfordringer, mænd møder, hvorfor de møder dem, hvorfor de ender i hjemløshed, hvorfor de ender på gaden, hvorfor de sakker bagud i skolen. For i forbindelse med meget af det er der tale om sådan en dominoeffekt, f.eks. i forbindelse med skilsmisser, hvor man mister børnene, kan ende på gaden og kan ende i stofmisbrug. Alle de her ting har vi simpelt hen brug for at få undersøgt meget nærmere.

Vi mener ikke, at ultimativ ligestilling er ensbetydende med, at der skal være lighed på alle områder. Det kommer vi ikke til at få. F.eks. nævnte vi arbejdsulykker, hvor det jo bare altid kommer til at være sådan, at mænd er udsat for flere arbejdsulykker, fordi de arbejder med ting, der er lidt mere risky, og sådan må det jo nok bare være. Men når der er de her så store og omfattende problemer for drenge og mænd, der rammer, fra de er helt små børn, så bør vi også som ligestillingsordførere i det mindste få undersøgt omfanget, og hvorfor det er sådan, og efterfølgende så også, hvad vi kan gøre ved det.

Så i Danmarksdemokraterne bakker vi op om det her forslag. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan finde finansieringen, når det handler om de her 5 mio. kr., eller hvor meget vi når i mål med. Det tror jeg ikke bliver noget problem for os. Så tak for et godt beslutningsforslag, som vi bakker op. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Det er bare for en opklaring, og tusind tak for opbakningen; den var jeg ikke sådan i tvivl om. Men det er det her med finansieringen. Mener Danmarksdemokraterne virkelig, som vi har hørt fra regeringen, at de skyder det ned, på grund af at de faktisk allerede ved tingene? De har så bare ikke gjort noget ved dem endnu, og de 5,9 mio. kr. er jo en uoverstigelig hindring for det. Eller mener ordføreren, at det her bare er et spørgsmål om, at det er et beslutningsforslag fra en uden for regeringen? Og så kan vi lave dem lige så gode, lige så logiske, lige så rigtige, som vi vil, og så skal de skydes ned. Mener ordføreren ikke bare, at det er det skuespil, vi er vidne til i dag inde i Folketingssalen?

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i, og jeg får også lidt af en deja-vu-følelse, for da Nye Borgerlige fremsatte det der beslutningsforslag om ligestilling af mænd og kvinder, der er ofre for partnervold, handlede det også om finansiering, og så gik der jo ikke så lang tid, og så blev det problem løst i finansloven. Så jeg synes, at det nogle gange er lidt af et teater, det må jeg sige, at stå herinde. Når der er en generel opbakning og vi har en minister, som også i flere artikler har givet udtryk for, at det her et vigtigt område for hende, så lad os da få det løst.

Der er ikke flere spørgsmål og korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, og tak for ordet. Så står vi her igen. Emnet er ligestilling, og jeg synes, at det, som altid kendetegner de forskellige ordførere fra de forskellige partier, er, at vi alle sammen argumenterer, som om vi ved med sikkerhed helt ind i vores kerne, at vi har ret. Og så kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvem har ret? Jeg tror ikke, at den bedømmelse kan laves ud fra vores svar. Jeg tror i stedet, vi skal kigge på, hvad ligestilling betyder for os hver især. Først derefter bliver svarene relevante. Altså, hvad er vores mål med ligestilling?

Betyder ligestilling for nogen, at vi skal have resultatlighed, udfaldslighed, altså en mere ligelig fordeling af kønnene i eksempelvis bestemte brancher og på bestemte poster, eller at de gennemsnitligt skal have den samme indkomst? Ja, så vil både svar som kønskvoter og øremærket barsel være redskaber, man med rette kan sige fører en tættere på sit mål.

Betyder ligestilling derimod, at alle skal have samme frihed og muligheder uanset køn? Så vil en ambition om en bestemt kønsfordeling i noget som helst ikke være berettiget og derfor heller ikke førnævnte redskaber. Ønsker man reelt, at mennesker skal have frihed til at træffe forskellige valg, må man også acceptere statistikkerne, når mænd og kvinder i gennemsnit ikke vælger ens.

Jeg ved, at vi alle hver især ser forskelligt på ligestillingsbegrebet. Det gør også, at jeg anerkender de uenigheder, vi har, om, hvilke politiske initiativer vi hver især arbejder for. I Liberal Alliance er grundkernen i vores menneskesyn, at alle mennesker er forskellige, også dem med samme køn, og derfor skal menneskers rettigheder som udgangspunkt ikke bero på, hvilket køn de har. Når vi alligevel har områder, hvor det giver mening at dele befolkningen op i køn, er det, fordi mænd og kvinder har nogle grundlæggende forskelligheder, som sund fornuft tillader at rettighederne også afspejler. Eksempelvis screener vi kun mænd for prostatakræft, og vi screener kun kvinder for livmoderhalskræft. Årsagen til opdelingen er simpel: Selv om menneskene i de respektive venteværelser ved lægen er forskellige, giver det mening, at dem med en livmoderhals får sådan en indkaldelse, og dem med en prostata får sådan en indkaldelse.

Men alle eksempler er jo ikke så ligetil. Der er nemlig også kønnede problemstillinger, hvor baggrunden ikke skyldes et bestemt fysisk organ, og håndteringen derfor heller ikke er så ligetil. Det kan eksempelvis være hjemløshed, hvor vi ser, at langt flere mænd er udsat end kvinder. Det kan være partnerdrab, hvor vi ser en langt højere andel af kvinder, som er udsat, end mænd.

For os fortæller statistikkerne ikke i sig selv, at noget er et problem. Det vil ikke automatisk blive et større problem, fordi det rammer det ene eller det andet køn mere, medmindre der er tale om diskrimination. For os betyder de statistikker, at vi i arbejdet for at forebygge og undersøge disse emner med fordel kan inddrage kønsforskelle – ikke fordi vi har et mål om, at der skal dræbes lige så mange mænd som kvinder, eller at der skal være lige så mange hjemløse kvinder som mænd, men fordi det kan hjælpe med at gøre indsatserne mere målrettede og effektive.

I dag behandler vi et beslutningsforslag om at nedsætte et udvalg, som skal undersøge mænd og drenges ligestillingsudfordringer. Hvis vi kigger på, hvor meget fokus der har været på kvinders rettigheder og ligestilling igennem de seneste mange år, forstår jeg rigtig godt tankerne bag forslaget, og jeg vil også gerne give ros for skabe den her debat, som kan vise den kontrast, der har været. I Liberal Alliance mener vi dog ikke, at vi skal søge efter udfordringer bredt alene baseret på køn, da det underkender, at alle er forskellige, også mænd og kvinder. Skal en udfordring håndteres politisk, skal den håndteres, uagtet om der er en ulige kønssammensætning eller ej. Så selv om jeg forstår tankegangen bag forslaget, støtter vi i Liberal Alliance ikke, da det går imod vores menneskesyn. Mennesker skal ses for alt det, de er, og ikke deles op på baggrund af køn. Når mænd og drenge har brug for støtte, samarbejder vi gerne om konkrete initiativer til at støtte dem, fordi der er behov, ikke fordi de har et bestemt køn. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Jeg vil godt sige tak til ordføreren for en fremragende tale. Jeg bliver altid så glad, når Liberal Alliance udtaler sig i ligestillingsspørgsmål, i hvert fald efter at fru Sólbjørg Jakobsen er blevet ordfører på området. Der er den her understregning af, at mænd og kvinder grundlæggende er forskellige. Derfor er den her konstante målen sig op imod hinanden dybt forfejlet, og derfor synes jeg faktisk også, at ordføreren bringer et meget, meget stærkt argument imod beslutningsforslaget til bordet. Jeg tror stadig, at Dansk Folkeparti kommer til at bakke op, men det er det her med, at vi ikke hele tiden skal måle os op mod hinanden. Hvorfor skal vi det? Man kunne også måle byggebranchen op imod omsorgsfagene og så sige, at der er flere arbejdsulykker der, og at der skal være ligestilling mellem de to. Hvorfor skal der det? Lad os da kigge isoleret på et problem og sige, om det er for stort, og om vi kan gøre noget ved det for at mindske problemerne inden for det specifikke område. Men hvorfor skal alting måles op imod hinanden? Jeg synes, det er en rigtig god pointe, så tak for den.

Ordføreren.

Mange tak. Jeg er meget enig. Jeg tror, at i langt de fleste ting, der sker i den her verden, er der ikke en lige fordeling, i forhold til hvilke mennesker det rammer – om det rammer mænd eller kvinder. For os i Liberal Alliance er det meget vigtigt, at når vi sætter ind decideret i forhold til køn, skal det være, fordi der er tale om diskrimination eller der er en særlig god grund, f.eks. at vi kun sender kvinder til en livmoderhalskræftundersøgelse.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man bliver overrasket hver dag. Jeg anerkender ideologien her om, at vi alle sammen er ens, og at vi skal ses i verden som individer. Det er superfint. Men jeg tror, at Liberal Alliance lige går skridtet videre end det, jeg siger. Jeg vil bare gerne have kortlagt udfordringerne, fordi jeg kan se, at der er et hul, i forhold til at vi ikke har kortlagt udfordringerne. Så jeg er ikke inde og sige, at mænd skal ind og have en livmoderhalskræftundersøgelse. Det er jeg helt med på ikke er nødvendigt. Men jeg tror simpelt hen, at vi har et hul i vores viden, og det er jo egentlig bare det. En ligestillingsudfordring behøver jo ikke nødvendigvis at være noget, hvor vi bagefter skal ind og lovgive, for at folk skal være fuldstændig ens. For der tror jeg at vi kommer til at være enige mange steder.

Men jeg vil godt spørge ordføreren, om hun mener, at den her lidt søgte forklaring med, at det her er alt for dyrt, og at det kan vi slet ikke overskue, holder vand.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. I forhold til tidligere bemærkninger tror jeg også, at vi kommer til at være meget enige, når det kommer til konkrete initiativer. Som sagt vil jeg også rose for at bringe debatten ind i salen, fordi der typisk kun er fokus på eller meget mere fokus på kvinders rettigheder.

I forhold til regeringens begrundelse om økonomi kan det undre mig lidt, for regeringen har ikke ligefrem sparet på undersøgelser, kommissioner og ekspertgrupper på det seneste. Hvis man hører resten af ordførerne fra oppositionen – både røde og blå – argumenterer de jo for, at jeres forslag er godt, og jeg har svært ved at se, hvorfor Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet pludselig har en anden holdning. Det er mange penge, og vi skal selvfølgelig passe godt på skatteborgernes penge, men det er jo ikke et stort beløb i forhold til de beløb, vi plejer at snakke om i den her sal. Sådan det forstår jeg ikke helt.

Spørgeren.

Så er et opfølgende spørgsmål på det, at det sidste strå, som regeringen bruger, er, at vi til september faktisk allerede ved alle udfordringer. Og regeringen har jo ikke brugt et ideologisk standpunkt, som Liberal Alliance har brugt. De har bare sagt: Vi ved det faktisk godt, så der er ingen grund til at undersøge mere. Tror Liberal Alliance, at vi til september har en regering og en minister, der simpelt hen har fuldstændig styr på alle ligestillingsudfordringer i forhold til mænd og drenge? Eller har ordføreren en idé om, at det her bare er, fordi det er et beslutningsforslag, der ikke kommer fra regeringen?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at nogen nogen sinde kommer til at have en fuldt forklaret forskel på mænd og kvinder. Det udvikler sig løbende, både som mennesker og som samfund. Så jeg tror ikke, at der nogen sinde kommer en fuldstændig færdig redegørelse. Så om jeg mener, at vi allerede er færdige eller kan blive færdige til september – nej, det tror jeg ikke.

Så er det fru Rosa Eriksen.

Tak. Tak for en god tale. Tak for at tale individet op og tale mennesker op. Det er jeg rigtig glad for. Jeg undrer mig lidt, i forhold til at der jo er statistikker, der viser, at mænd er mere udfordret på nogle områder, altså at der er en overrepræsentation af mænd på nogle ret alvorlige områder. Ulighed i sundhed er der f.eks. også. Vi kender alle sammen den der med, at mænd har sværere ved at gå til lægen og måske mærke efter, om der er noget galt, og at de kommer for sent til lægen. Anerkender ordføreren ikke, at der er kønnede udfordringer i vores samfund, eller er det bare tilfældigt?

Ordføreren.

Jamen jeg er i tvivl om, om du hørte, hvad jeg sagde om det, for det gør jeg nemlig. Jeg sagde faktisk ordret, at de statistikker kan vi bruge i arbejdet for at forebygge og undersøge disse emner og inddrage kønsforskellen. Så det anerkender jeg hundrede procent. Der er masser af problemer med ulighed . Jeg tror faktisk, at jeg nævnte, at næsten alt her i verden har en overrepræsentation af det ene eller det andet køn, for det er nærmest kun i fødselsstatistikken, at man næsten rammer de 50 pct. Så jo, det anerkender jeg. Det er bare forskellige løsninger, vi har, i forhold til hvad vi vælger at bruge de statistikker til.

Spørgeren.

Tak. Og undskyld, at jeg ikke havde hørt det. Det er jeg rigtig glad for at ordføreren siger, og jeg er glad for svaret. Tak for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Næste ordfører er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. For Det Konservative Folkepartis vedkommende kan jeg sige, at vi bakker op om forslaget, og jeg tror egentlig også, at vi ville have bakket op, hvis det havde handlet om at undersøge ligestillingsproblematikkerne for piger og kvinder, og selvfølgelig også at handle på dem.

Ligestilling har i rigtig mange og handlet om kvinderne, men virkeligheden er jo også, som den her debat afslører, meget mere nuanceret, for faktum er, at drenge og mænd står med betydelige ligestillingsudfordringer – ikke dermed sagt, at de er vigtigere end kvindernes og pigernes; det er nogle andre ligestillingsudfordringer, men det er betydelige ligestillingsudfordringer. Hvis man bare ser på statistikkerne, ser vi, at mænd lever i kortere tid, at de er mere usunde, ikke går til læge lige så ofte. Jeg tror, at noget af det, der især rørte mig, er at læse, hvordan selvmordsstatistikkerne bare viser, at mænd er langt mere udsat i forhold til risikoen for at tage sit eget liv. Vi kan se, at færre får en ungdomsuddannelse, vi kan se, at langt flere mænd lever alene, og så taber de i familieretssagerne.

Som den minister, der lavede det nye familieretssystem, må jeg bare sige, at det i den grad har skuffet. Det system, der er blevet, var ikke det, som vi politisk aftalte med hinanden. Det, vi politisk aftalte med hinanden, dengang et samlet Folketing blev enige om et nyt system med en helt ny tilgang til at møde familierne, til at møde barnet, var, at det skulle tage udgangspunkt i barnets bedste, det var, at man i udgangspunktet ligeværdigt skulle have både en far og en mor, og jeg oplever ikke, at de politiske visioner, der var dengang, er det system, som vi har i dag. Så der er nok at tage fat på, når det er, at man skal løse mænds ligestillingsudfordringer.

Så synes jeg, det er ærgerligt, at stammedansen er rituel, som den plejer. Der kommer et godt forslag, regeringen pander det ned, og jeg har garanteret også selv gjort det som minister, men i det her tilfælde oplever jeg egentlig et beslutningsforslag, som ikke er sådan stramt bundet med skarpe bindinger, men oplever egentlig en ret åben tilgang, et ønske om og en nysgerrighed på i større målestok at kunne få afdækket, hvad det er, vi står med, når vi taler om ligestillingsudfordringer for mændene. Derfor er jeg også rigtig ærgerlig over, at forslagsstiller fra Nye Borgerlige faktisk ikke får deres forslag igennem, for det havde været godt, det havde været klogt, og det kunne have vist, at Folketinget kunne samles om beslutningsforslag.

Jeg læser ikke det her beslutningsforslag, som at der skal afsættes 4 mio. kr. Jeg læser det, der står, nemlig at der skal indkaldes til en drøftelse, hvis man bakker det her op, om, hvad det er for rammer, der skal til for at føre det her beslutningsforslag ud i livet. Det er et godt beslutningsforslag, det fortjener at blive stemt igennem, så tak til forslagsstiller for at fremsætte det. Vi bakker det i hvert fald op.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Familieretshusproblematikken valgte jeg helt bevidst ikke at tage med ind, for så bliver debatten lynhurtig noget spids, men jeg er fuldstændig enig med ordføreren i de problemstillinger, der ligger der. Så den tager vi gladelig en anden gang.

Som ordføreren selv også siger, kommer det her et godt sted fra, og det er ikke noget, hvor jeg har søgt en konflikt. Som ny politiker herinde ved jeg jo godt, hvordan stammedansen er, men man bliver alligevel lidt skuffet, når man ser en regering, der bare ... Der må ikke stå Nye Borgerlige og Kim på det. Og så om 14 dage, nøjagtig ligesom med § 109, finder vi en løsning, og så er det en eller anden fra regeringen. Ved du hvad? Det må I gerne. Hvis I lægger det samme forslag frem i morgen, stemmer jeg for det, og så må I skrive Mette, eller hvem I har; det er jeg ligeglad med. Men er ordføreren enig i, at nogle gange er den her stammedans bare dræbende, også for, hvordan folk udefra ser på det, for jeg er ikke sikker på, at danskerne har samme forståelse af skuespillet?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og der, hvor det bliver særdeles ærgerligt, er, når man ser den her debat udefra. Man kan jo få den tanke, at det her ikke er vigtigt nok til at kunne samle et Folketing. For vores del synes vi, det her er vigtigt. Det handler om at sikre mænd og drenge bedre chancer i livet, end de sådan set har i dag. Det synes vi er hamrende vigtigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for et, synes jeg, rigtig godt forslag. Vi ved, at der er udfordringer, som særlig rammer mænd. Det er ikke nødvendigvis ligestillingsudfordringer. Deri er jeg sådan set enig med fru Sólbjørg Jakobsen, men jeg synes, der er nogle steder, hvor vi ser, at eksempelvis mænd falder gennem, bl.a. i vores uddannelsessystem, i skolen, inden for sundhed, i forhold til levealder, i forhold til selvmordsrater, udsathed for kræft. Der er også noget med familie- og forældrerettigheder, og mænd er mere udsatte for vold og misbrug.

Det er ikke problemer, fordi der er en ulighed mellem mænd og kvinder. Det er problemer isoleret set. Det er problemer, som skal løses. Udfordringen er i den her debat, at størstedelen af det politiske spektrum altid taler om steder, hvor mænd nyder fordele af at være mænd – aldrig steder, hvor kvinder nyder fordele af at være kvinder. Vi taler ofte om ulemper ved at være kvinde, men sjældent om ulemperne ved at være mand, og målet er jo ikke, at der skal være en lige fordeling mellem mænd og kvinder.

Ministeren var ude i et interview her for nogle dage siden, tror jeg det var, at tale om negative forventninger til mænd, og hvordan vi kunne tage et opgør med dem, og det synes jeg sådan set er meget fint, men jeg synes udfordringen er, at der ikke rigtig bliver sat noget i stedet for. Jeg tror også, det er det, der er udfordringen i forhold til mange unge, særlig unge drenge og mænd, at de ikke har nogen positive forventninger at navigere i.

Hvad er det for nogen positive forventninger og rollemodeller, der skal være til unge drenge og mænd? Det kunne være positive forventninger som personligt ansvar og pligt, ærlighed, pålidelighed, arbejdsetik, det at tage vare på sin familie, arbejde hårdt, bidrage til sit lokalsamfund, at være gode ægtemænd, gode fædre, patrioter, som engagerer sig i nationens interesse og yder frivilligt arbejde, mennesker med integritet og moralsk karakter, som yder sit bedste, når det er muligt, yder personlig beskyttelse og omsorg for svagere i fysisk forstand, også eksempelvis kvinder, nogle gange. Det er at være en stabil støtte for andre, især dem, der er afhængige af ens hjælp, en mand, der sætter mål, udviser selvbeherskelse og overvinder udfordringer. Det tror jeg er nogle positive idealer og rollemodeller, som er vigtige og kunne være vigtige for mænd og drenge at have og stile efter.

Men jeg tror også, det er vigtigt at få undersøgt, hvor der indimellem er mænd, der falder igennem, måske i nogle tilfælde i mangel på positive idealer og rollemodeller at spejle sig i, fordi der er nogle dyder knyttet op på det at være mand og også på det at være kvinde, og her synes jeg, at et af problemerne er, at regeringen ikke rigtig har blik eller fokus på de positive idealer, heller ikke fokus på de steder, hvor mænd indimellem misser målstregen i forhold til netop de idealer.

Så Dansk Folkeparti synes, at det er et godt forslag. Vi bakker op og takker for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstilleren, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det. Man kan jo som ordfører fra et parti uden for regeringen godt have lyst til at gå herop, når man har hørt stammedansen, og man kan så vælge to veje. Jeg kan sige, at den, der laver breaking, altid er regeringen, at den er imod ligestilling for mænd, jeg kan søge konflikten, og det kommer der ikke noget ud af, eller jeg kan appellere til, at regeringen måske finder en minister, der har lyst til selv at komme med det her forslag og så sætte sit eget navn på det. For det kan jeg godt leve med. Jeg kan godt leve med, at man tager et godt forslag, der kommer fra Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige og så siger, at det er Mette fra Moderaterne. Det kunne jeg godt. Det er ikke det, der er vigtigt for mig, og det er virkelig ikke den tilgang, jeg har haft til ligestillingsdebatten, og det er heller ikke den tilgang, jeg har haft til at udforme det her forslag, fordi det bare er et godt forslag.

Det er fakta, for vi ved, at vi heldigvis har haft fokus på kvindernes problemstillinger længe. De har kæmpet i 100 år for bare at opnå næsten ligestilling – for det er jeg enig med Socialistisk Folkeparti i, altså at vi selvfølgelig endnu ikke er i mål – og så har vi glemt mændene lidt undervejs. Mange af os mænd er opdraget til at sige, at det går nok, og vi har også hørt om ligestillingskampen for kvinder, så vi tænker også, at den skal vi kæmpe, og så glemmer vi også lidt os selv. Jeg blev nødt til at gå på toilettet under debatten her, og da jeg kom derud, var der er også en ligestillingsproblematik, som bare er sådan helt lavpraktisk. Der er et kvindeligt piktogram på den ene dør, men der er ingen mænd nogen steder, og det er jo ikke, fordi jeg vil latterliggøre debatten. Men jeg vil bare sige, at der ikke er en eneste mand i hele Folketinget, der ville påpege det. For vi ville ikke tænke over det. Men havde der været to mandepiktogrammer derude, er jeg sikker på, at der på et eller andet tidspunkt havde været en pige, der havde sagt: Hvorfor, og hvad er det for noget skidt? For det er den måde, tonen er på, altså at det er o.k. at italesætte kvindelige problemstillinger, men ikke mandlige.

Med det her vil jeg bare frem til at sige, at jeg tror, vi har nogle blindspots, altså nogle blinde vinkler, i forhold til hvad det er for nogle problemstillinger, mænd rammer. Jeg tror, vi har nogle blinde vinkler, og jeg tror ikke, fru Marie Bjerre, på trods af at jeg har stor tillid til hende, har en stor pose med alle de blinde vinkler i, som hun bare kan hive frem på bordet til den 1. september og så sige: Se her, Kim fra Nye Borgerlige, nu har jeg løst problemstillingerne, og nu løser vi dem. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, fru Marie Bjerre lige nøjagtig her er hæmmet af sit eget køn, fordi der er forskel på, hvordan mænd og kvinder ser verden. Det er fakta, og når der er forskel på, hvordan man ser verden, så er der helt sikkert også forskel på, hvordan verden ser dig.

For jeg ønsker ikke, at det her bliver til, at der her er en udfordring for en mand eller en dreng, og det skal vi have store kommissorier om og sætte masser af milliarder af til. Det er ikke sikkert, at det er det, der er idéen. Idéen kan godt være, at vi får en viden frem, og så møder man måske fantastiske klasselærere, som jeg selv har haft, som kan se på Kim i 3. klasse, at han lige skal være opmærksom på det og det i hans liv. Han skal være opmærksom på, at Familieretshuset har en tendens til at prioritere dem, der får bopælspligten. Derfor skal han, når han engang skal skilles, også lige være opmærksom på, at han skal ind i kampen hurtigt, inden det her bliver tildelt, sådan at han ikke lige pludselig bliver ramt af en problemstilling, som ikke så meget er baseret på køn, men på, hvem der havde en social omgangskreds, der lige kunne prikke Kim på skulderen og sige: Du skal lige huske, når I nu skal skilles, at det nok bliver noget grimt noget, og du skal, hvis du vil se dine børn ligestillet, hurtigt ind i kampen i forhold til Familieretshuset, for når først de tildeler din stilling i forhold til enten samvær eller bopæl, så klapper fælden.

Det kan jo godt være det, vi kommer frem til her, altså ganske almindelige problemstillinger, som rigtig mange mænd rammer i deres liv, og det er ikke, fordi vi er dummere end kvinder – for det er vi sikkert på mange områder – men fordi vi ikke har det blik for det. Mænd er simple langt hen ad vejen. Det er vi, og vi ser måske ikke problemstillingerne så langt fremme i den sociale sammenhæng. Det kan være, det er noget genetisk fra dengang, vi var jægere og samlere. Jeg ved det ikke, og hvis jeg ikke ved det – og jeg er snart et halvt århundrede gammel – så er jeg helt sikker på, at fru Marie Bjerre heller ikke ved det med sikkerhed. Skal jeg sige »ministeren«? Undskyld, ministeren ved det heller ikke. Én ting er helt sikker i forhold til de 5,9 mio. kr., som det koster i Norge. Selv om jeg kun har været her ganske kort tid, vil jeg næsten tro, at vi bruger mere på kaffemaskinerne rundtomkring i huset, og 5,9 mio. kr. er cirka det, som er gruppestøtten til et parti, der har tre medlemmer.

Det ved jeg, for det er jo noget, jeg har siddet og kigget på. Det er så lille et beløb, at jeg bliver nødt til – som det eneste, hvor jeg bliver negativ – at skyde det til hjørne og sige, at hvis det er argumentationen, så er den simpelt hen ikke god nok i forhold til et forslag, som teknisk set kommer fra et ligestillingssynspunkt og ikke for at ryste båden eller tage noget fra nogen som helst. For det kommer jeg ikke til, og der tror jeg også, at ligestillingsordførerne ved, at jeg så rigtig gerne vil gå ud og finde noget ekstra finansiering. For hvis vi ligestiller mænd og kvinder, gør vi det, som vi alle sammen arbejder på, selv når vi kønner det i vores debat, hvis vi ligestiller begge køn, har vi ligestillet mennesker. Det er det, det her går ud på, altså at ligestille mennesker og ikke i en kamp imod hinanden.

Så når vi nu lige om lidt forhåbentlig får en fra Moderaterne til at komme med et fantastisk forslag, vi kan nå at stemme igennem inden sommerferien, om, at vi laver et udvalg til at finde ud af, hvad mænd og drenges udfordringer er, så lover jeg at stemme for. For i Nye Borgerlige stemmer vi for gode forslag, og så er vi ikke så bekymrede for, hvem der kommer med de gode forslag. Og til Socialistisk Folkeparti vil jeg igen sige, at vi i lige det her udvalg rigtig, rigtig ofte er enige. Så kan vi helt sikkert finde andre udvalg, hvor vi knap så ofte er enige, men det har jo ikke noget med det her at gøre.

Gode forslag burde blive stemt igennem Folketingssalen. For ellers kommer befolkningen derude til at sige – og det kan de komme til, hvis der er nogen, der søger konflikten og breakingvælten i stedet for være anerkendende, og det forsøger jeg at være – at det her ikke er vigtigt nok for regeringen, for flertalsregeringen, som vælger at skyde et rigtig godt forslag ned. Jeg vil næsten garantere – og det er jo en påstand – at det kan jeg også finde nogle i regeringspartierne der synes, men fordi det er et beslutningsforslag, siger man som udgangspunkt nej til noget, der nemt kan finansieres, og som vil belyse et rigtig, rigtig reelt problem, og det synes jeg er skammeligt.

Som Nye Borgerlig er jeg superglad for den store opbakning, jeg har fået fra alle de andre partier, alle dem, der ikke er bundet af lædersædet på en ministerbil, og så håber jeg, at nogle af dem, der har lædersæderne, tænker, at det her kan vi godt lige smide ind inden sommerferien. Hvem ved? Det kan være, det så bliver min ordførertale nr. 100. Men det er et godt forslag, og det burde blive stemt igennem, og de der lidt søgte strå, man gemmer sig bag ved lige her, anerkender jeg ikke. Jeg synes, det er forkert, at man vælger at skyde det ned. Tak for ordet.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at tilkendegive, at vores ligestillingsordfører, fru Rosa Lund, desværre blev forhindret i at komme, og derfor deltog vi ikke i debatten hernede. Det skal jeg beklage, og derfor vil jeg bare gerne tilkendegive fra Enhedslistens side, at vi faktisk også synes, det her er et rigtig godt forslag, og at det her jo netop handler om at tage ligestillingskampen alvorligt – at det selvfølgelig handler om at få afskaffet den kønnede ulighed, uanset hvordan man møder den. Vi ved jo, at der er udfordringer i forhold til mænds sundhed, og at der også er en kønnet ulighed der. Vi kan se, at der er flere mænd, som er selvmordstruede, at der er flere mænd, der bliver ramt af ensomhed. Og derfor er det helt oplagt, at vi også ser på det her.

Så det er bare en tilkendegivelse af, at vi fra Enhedslistens side også bakker op omkring det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige har fremsat. Så er det muligt, at der er visse dele af argumentationen fra hr. Kim Edberg Andersen, jeg ikke deler hundrede procent, men intentionen deler vi i hvert fald.

Ordføreren.

Man skal heller aldrig være helt enige, for så er der jo ikke noget at snakke om efterfølgende. Det er også i orden.

Jeg havde lagt mærke til, at Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre ikke var her i dag, men jeg tænkte, at de nok havde travlt med noget andet. Så jeg er glad for, at Enhedslisten kom i salen, og jeg har en forhåbning om, at jeg både kan lokke Alternativet og Radikale til også at støtte op om det her forslag. Men jeg manglede dem lidt i salen i dag, selvfølgelig gjorde jeg det. Det er ikke verdens største forslag, det anerkender jeg, men jeg synes faktisk, det er et ret vigtigt forslag.

Spørgeren.

Det er bare for at sige, at det også er derfor, jeg gerne ville komme herned og tilkendegive, hvor Enhedslisten står, for jeg synes faktisk, det er en væsentlig og vigtig debat. Så det er bare for at sige, at vi absolut tager det her alvorligt, men jeg tror også, ordføreren godt kender situationen – at der kan ske ting, der gør, at man bliver forhindret.

Jeg har sådan set ikke yderligere spørgsmål, men jeg vil bare tilkendegive, at vi bakker op om det her forslag.

Så går vi videre til den næste, og det er fru Camilla Fabricius.

Tak for det. Og tak for den rigtig spændende debat, vi har haft her i salen i dag. Når jeg lige klikkede mig ind her, er det egentlig, fordi ordføreren nævner diskussionerne omkring Familieretshuset. Og der håber jeg bare, at ordføreren fra talerstolen vil anerkende, at socialministeren, som er ansvarlig for familieretsområdet, har peget på, at vi skal kigge på Familieretshuset og forældrefremmedgørelse efter sommerferien.

Ordføreren.

Heldigvis er jeg også ordfører på det område, så ja, det kan jeg anerkende, og det er jo heller ikke det, jeg forsøger at skyde regeringen i skoene, altså at de ikke gør noget. Jeg synes bare nogle gange, at det er lidt nemt, det der med at skyde det ned, bare fordi der står B-forslag foran noget, i stedet for at stemme gode forslag igennem Folketinget, når vi er enige om dem. Men jeg anerkender selvfølgelig, at der i hvert fald er blevet sagt, at der skal ses på Familieretshusproblematikken.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, for Socialdemokratiet mener, at det er væsentligt, at børn har to forældre, og at børn selvfølgelig skal have muligheden for, hvis ikke der er noget andet, der er bøvl med i en familie, at se deres forældre. Så jeg er jo glad for, at man anerkender, at ministeren har gjort opmærksom på, at man selvfølgelig vil kigge på de bump, der kan være i Familieretshuset.

Ordføreren.

Men igen – og man skal ikke være konspiratorisk, for det er snart fredag, og vi skal hjem – men virkeligheden er jo så, at det er, fordi det er en problemstilling, der er kendt. Og det her forslag går ud på at undersøge de problemstillinger, der ikke er kendt. Jeg tror ikke, vi har vendt alle sten endnu i forbindelse med mænds og drenges ligestillingsproblematikker. Men børn skal selvfølgelig altid være i vores fokus – altid – uanset hvilket område det er. Selvfølgelig skal de det.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det, og tak til ordføreren både for et rigtig godt forslag og for en ret fin tale. Selvfølgelig er der ting, vi ikke er enige om, og andet ville også være underligt, men jeg synes faktisk, at det er fedt at mærke, at ordføreren går op i det her område og kan se, at der problematikker på ligestillingsområdet, i stedet for bare at feje det væk, som vi nogle gange oplever at det sker fra højrefløjens side. Så tusind tak for det.

Selv om det her er en alvorlig debat, vil jeg alligevel gerne – og jeg deler den opfattelse, at der er mange store problematikker – bare lige kommentere på det her med piktogrammerne i Folketinget, for jeg har faktisk også undret mig. Nu bliver det her forslag jo stemt ned, men hvis ordføreren vil, kan vi sagtens se, om vi kan tage den kamp, for jeg undrer mig over, at der er piktogrammer for kvinder og kvindetoiletter, men ikke for mænd. De burde jo bare være fælles for os alle sammen.

Spøg til side, jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og tusind tak til ordføreren for at have fremsat det, og tak for samarbejdet på det område.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg tror nu, at de fleste højrefløjspartier faktisk går ind for, at vi får undersøgt tingene.

Hvis vi skal holde os i den muntre tone, ville jeg godt nok være bekymret over at gå til Præsidiet og ligesom lave en optællingsliste og så tælle mande- og kvindepiktoprogrammer. Og tænk, hvad kan det ikke rende op i af penge, når 5,9 mio. kr. er for meget til halvdelen af Danmarks befolkning? Så jeg tror, at de mandlige medlemmer og medarbejdere herinde lever med, at vi som udgangspunkt går ind på de toiletter, der ikke er piktogrammer på, og så ved vi, at vi i mange aspekter af livet skal behandle kvinderne godt, så de skal naturligvis have deres piktogram. Jeg kunne godt være bekymret i forhold til den her social konstruktions-debat om, om vi skal have nogle større døre til alle de piktogrammer, der skal være på dem. Men det bliver ikke et beslutningsforslag, der kommer fra Nye Borgerlige. Det vil jeg garantere.

Gruppeformanden, som er præsidiemedlem, kom med et lille smil. Så er det spørgeren.

Det er godt, at præsidiemedlemmet følger med. Jeg tror, det bliver en hurtig optælling, for jeg tror ikke, man finder et mandepiktogram herinde. Ærlig talt har jeg undret mig over det, men det er fint. Jeg tænker også, at det er en kamp, mændene herinde skal tage, hvis man synes, det er et problem. Ellers kan man jo lave sin egen lille protest og bruge toiletterne alligevel. Det tror jeg ikke der er nogen der vil have noget imod.

Jeg synes, det er ret interessant, at Nye Borgerlige har fremsat det her forslag, men vil ordføreren sige en lille smule til sidst om, at nok er der kønnede problematikker, vi ser for mænd, men at der altså også findes kønnede problematikker for kvinder, altså det her med, at der tit bliver talt rigtig meget om mænds ligestilling fra højrefløjen, men at der også er steder, vi skal se på kvinders ligestilling? Selv om det jo ikke var det, debatten skulle handle om i dag, vil jeg bare lige have det sidste spørgsmål med der.

Ordføreren.

Jamen det er, fordi venstrefløjen altid har været begavet med en masse af kvindelige ordførere, som har været rigtig gode til at råbe op om kvinders problematikker. Så har vi på højrefløjen bare siddet og været sådan lidt forstemte og ikke turdet sige noget før nu. Og så tænkte vi, at så tog vi den anden del af det, for det her skal ikke være en kamp – mænd, kvinder, højrefløj, venstrefløj – det skal det ikke. Men selvfølgelig er der problemstillinger for kvinder, vi ikke er nået i mål med endnu, selvfølgelig er der det. Virkeligheden er bare, at det er der også for mænd. I sidste ende gælder det for mig bare om, at ligestillingen er for mennesker. Og når vi når dertil, er vi fri for at tage stilling til, om det er mænd eller kvinder, vi snakker om.

Så er det Susie Jessen.

Tak. Og tak for en god tale, som altid, og også for at bringe det her på banen. Jeg sad lige og lavede sådan en lille liste her, og nu håber jeg ikke, at jeg har glemt nogen: Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige bakker op om det her forslag i dag. Det er jo ikke første gang, at ordføreren står her med et beslutningsforslag, som vi behandler, og som egentlig grundlæggende er godt, altså hvor der er en enighed om, at det er noget, vi skal gøre noget ved. Og derfor har jeg bare et behov for at adressere det her problem med, at beslutningsforslag bare bliver banket ned, altså fordi det er noget, der ikke er vokset i regeringens have, selv om vi har en minister, som jo synes, at det her er et vigtigt fokus område, og selv om vi har en minister, som synes, at det her er noget, man skal adressere i aviser og i handlingsplaner og alle mulige forskellige ting. Altså, hvad er det, der foregår? Og kan vi ikke på en eller anden måde få gjort noget ved det her? Jeg synes, at det skal adresseres, det må jeg altså sige, for jeg synes, at det er et problem, altså et demokratisk problem.

Ordføreren.

Det er i hvert fald tudetosset. Jeg ved ikke, om det er et demokratisk problem, men det er tudetosset, at fordi man sidder uden for regeringen, skal man, koste, hvad det koste vil, ikke være en, der får gennemført noget som helst herinde. Det er jo bare tudetosset. Det er sådan lidt et levn, og vi arbejder et sted, hvor der er mange, mange af de måder, vi gør tingene på, som er en lidt kantede og lidt forkerte, og det er sådan, at det bare skal skydes ned, fordi der står Kim Edberg Andersen på det og han ikke er i regering, og det giver ingen mening. Og der kunne regeringen måske hen over sommerferien, når de bliver sådan lidt mere glade for hinanden og stoler lidt mere på hinanden, lige sige, at når man har magt, skal man også vise overskud. Og overskud kunne jo være at sige, at hvis der kommer noget godt – det behøver ikke at være et af mine forslag, selv om jeg faktisk synes, at jeg har ramt et par stykker godt, hvor vi alle sammen er enige, også i regeringen, men det kunne også være et fra Peder Hvelplund – så lad os da stemme det igennem i regeringen. Gode forslag er jo grunden til, at vi er. Vi er her for at lave god politik, uanset om vi er på ministerholdet eller vi sidder uden for . Vi er 179 mennesker, og nogle gange kan selv nogle af os, der ikke er i regering, komme med noget, der er fornuftigt.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig. Der har jo været rigtig mange beslutningsforslag her i den her samling, og der har også været mange gode ting, som jeg synes det er ærgerligt at regeringen ikke bakker op om, især når man tænker på, at regeringen jo fra starten havde det udgangspunkt, at det ikke skulle være en regering, der lukkede sig om sig selv og var magtfuldkommen. Så jeg synes bare, at det er vigtigt nu, at regeringen ikke bare har det i munden, men måske også søger det brede samarbejde og åbner op for gode idéer fra andre partier end sig selv.

Ordføreren.

Jamen sådan er det nok altid, når man er i nye forhold, altså at så ser man kun hinanden, og så på et tidspunkt får man overskud til at se ud over ens egen næsetip. Og der kan man jo håbe, at den her regering når frem til den erkendelse her efter sommerferien. De har en god, lang sommerferie til at indrømme, at der sidder meget, meget dygtige ordfører på mange, mange områder for mange, mange forskellige partier, og vi gør jo virkelig ikke tingene for at ødelægge noget for nogen herinde. Vi er alle sammen, altså alle 179 mennesker, forhåbentlig valgt ind for at gøre det godt for danskerne. Så når nyforelskelsen i regeringen aftager, håber alle os fra oppositionspartierne, at vi ikke skal igennem den her rituelle stammedans hver gang.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal hermed udsætte mødet til kl. 13.00, hvor mødet genoptages med spørgsmål til ministrene.

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Er det ministerens holdning, at IS-kvinderne og deres børn, som i øjeblikket er i Syrien, skal hentes til Danmark?

Ministeren.

Tak for det. Regeringen har jo efter en fornyet samlet vurdering besluttet at tilbyde evakuering af yderligere to børn og børnenes mor, uafhængigt af spørgsmålet om morens statsborgerskab. Så det er det jo, for så vidt angår den pågældende person. Og der er tale om en samlet vurdering, hvor bl.a. tilknytningen til Danmark har indgået, og så har der selvfølgelig også været inddraget sikkerhedsmæssige aspekter – PET har været inddraget, og der ligger også en udenrigspolitisk vurdering bag. Det er så en samlet afvejning, som fører til, at regeringen har truffet den beslutning.

Så lægger regeringen i øvrigt også stor vægt på, at moren, når hun i givet fald kommer til Danmark, i videst muligt omfang vil blive søgt retsforfulgt og stillet til ansvar for sine forbrydelser og søgt udvist. Og så er det jo i øvrigt regeringens holdning – i overensstemmelse med også den tidligere regerings holdning – at man sådan set gerne ser alle børn komme hjem, men at det jo er beroende på mødrene, for så vidt angår den ene tilbageværende mor, efter den her beslutning. Så det her tilbud om evakuering af det sidste barn, hvis mor ikke tilbydes evakuering, står selvfølgelig ved magt.

Spørgeren.

Tak til udenrigsministeren for besvarelsen her. Det er klart, at spørgsmålet jo i den grad er aktuelt, efter at regeringen fredag traf beslutning om at tage en kvinde fra Islamisk Stat og hendes børn til Danmark. Det er klart, at det set med Danmarksdemokraternes øjne er noget af et skifte fra det, som den tidligere regering har ment under statsminister Mette Frederiksen – der har vi jo gentagne gange hørt, at det ville man netop ikke, og at forældrene tog børnene som gidsler, men at man ikke ville være med til at tage forældrene til Danmark. Og nu står vi så med endnu en kvinde, som har haft tæt tilknytning til Islamisk Stat – en af de mest bestialske terrororganisationer, vi har set i nyere tid – der så kommer til Danmark.

Jeg kunne godt tænke mig på den baggrund at spørge, for det er jo rigtigt, som udenrigsministeren siger, at der også er en kvinde mere i området, som nogle gerne vil hente til Danmark, om ministeren kan garantere, at den kvinde fra Islamisk Stat, som man nu henter hjem til Danmark, bliver den sidste, man henter hjem.

Udenrigsministeren.

Altså, det, jeg kan oplyse, er, at regeringen har truffet en beslutning. Og nu laves der en reference til den tidligere regering – den var jeg ikke selv medlem af. Danmark har fået en ny regering, og det er jo også en kendt sag, at det er en regering, der består af flere partier, som er gået ind i det her spørgsmål med, kan man sige, et forskelligt udgangspunkt, men har gjort sig stor umage med at prøve at finde en fælles løsning på et sagligt og oplyst grundlag. Og derfor har der været foretaget en ret tæt vurdering af, hvad det er for nogle børn, hvad det er for nogle forældre, hvad det er for en sikkerhedssituation, der er, etc, etc., som har ført til, at regeringen kollektivt har indtaget denne position, som jo betyder, også oven på Højesterets dom, at to af de tre kvinder og dermed børnene tilbydes evakuering til Danmark. Og så står tilbuddet i øvrigt åbent, for så vidt angår det sidste barn, men det er jo beroende på en mor, der træffer en beslutning om at undlade, for at bruge spørgerens ord, at gidseltage sit barn.

Det er den beslutning, jeg kan redegøre for, og det er den beslutning, der er truffet.

Spørgeren.

Nu kan man jo læse i dagspressen, at ministeren på området, som i øvrigt var den, der fremlagde beslutningen på regeringens vegne forleden dag, mener, at det er sådan et resultat af Moderaternes deltagelse i regeringen. Det er selvfølgelig interessant for os at læse, at man sådan fra regeringens side kan dele resultaterne op i, hvilket parti det handler om. Altså, nu træder der er et parti ind, og så er det den holdning, man tilgår det med. I Danmarksdemokraterne er vi bekymrede, hvis det er fremgangsmåden, for så er det klart, at der jo, som udenrigsministeren er inde på, er en kvinde mere, som man potentielt set kan hente til Danmark. Derfor spørger jeg igen: Kan ministeren garantere, at den kvinde fra Islamisk Stat, vi nu har taget, er den sidste, der kommer til Danmark?

Ministeren.

Jeg kan garantere, at med de oplysninger, vi har for nærværende, er der truffet en beslutning, som ikke medfører, at der også tilbydes evakuering af den kvinde. Det er jo, hvad jeg kan garantere. Det er jo ikke meningsfuldt at udstede mere vidtgående garantier end det.

Jeg undrer mig lidt over, at spørgeren synes, det er noget underligt noget, at en regering tager farve af de partier, der deltager i den. Det ville da være mere underligt, hvis den ikke gjorde. Og det ville heller ikke være attraktivt for nogen partier i Danmark for fremtiden at påtage sig et regeringsansvar, hvis ikke man havde en eller anden mulighed for at farve regeringen. Og helt ærligt, det er jo en fuldstændig kendt sag, at de tre partier, som regeringen består af, har haft et forskelligt udgangspunkt til at håndtere den her sag. Og på trods af det forskellige udgangspunkt har regeringen altså indtaget en kollektiv, fælles position, og den står hele regeringen vagt om. Det vil sige, at jeg står vagt om det forhold, at det altså nu er to af tre kvinder, der kommer hjem, og dermed ikke den tredje, og de andre partier, der indgår i regeringen, står tilsvarende vagt om den her beslutning. Og det er jo den beslutning, der står.

Tak for det. Og vi prøver at overholde taletiderne, og jeg giver nu spørgeren mulighed for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Nu kender jeg udenrigsministeren som en meget vedholdende og stædig politiker, og det er jo sådan set en cadeau til udenrigsministeren og den person, udenrigsministeren er og fremgår som i dansk politik. Men så kan man jo godt på den baggrund, når nu der bliver sagt det, der bliver her i svaret, have en bekymring – hvis man er sådan en, der kommer fra Danmarksdemokraterne i hvert fald, og som ikke vil have nogen fra Islamisk Stat til Danmark, hverken kvinder eller mænd, eller hvem det nu kan være – når udenrigsministeren siger, at med de nuværende oplysninger er det altså dem, man har taget. Men vi ved jo godt, at der er en kvinde mere fra Islamisk Stat med al den baggrund, vedkommende har. Vil det sige, at udenrigsministeren ikke kan garantere, at hun ikke kommer til Danmark på et eller andet tidspunkt med alle de omkostninger, det vil medføre, og utryghed og usikkerhed, det vil medføre for den danske befolkning?

Udenrigsministeren for en sidste bemærkning.

Jeg besidder ikke evnen, og det tror jeg heller ikke der er nogen andre der gør, til at kunne forudse alle tænkelige eventualiteter. Bare for at gå i det ekstreme: Lad os nu forestille os, at alle verdens lande, der har statsborgere eller tidligere statsborgere siddende i de lejre, tog deres folk hjem, og der sad denne ene kvinde og dette ene barn tilbage, hvad ville der så ske? Derfor er garantier i politik jo sådan et meget tungt vokalt våben at trække. Det, jeg kan garantere, det, jeg står på mål for, er den beslutning, der er truffet.

Tak for det. Vi siger tak til udenrigsministeren og tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til finansministeren og spørgeren med næste spørgsmål, fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, at en kommune som Furesø Kommune sidste år bl.a. måtte indføre to yderligere lukkedage i dagtilbud, øge forældrebetalingen i sfo og spare på specialundervisning og PPR for at få budgettet til at hænge sammen og nu tilmed er nødt til at genåbne budgettet?

Finansministeren.

Allerførst vil jeg sige tak for spørgsmålet. Og lad mig starte med at sige, at når vi laver aftaler med kommunerne, så er der tale om en rammestyring, og det betyder, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der foretager lokale prioriteringer og forvalter budgettet, og som tidligere borgmester, tror jeg faktisk, det er meget godt, at det ikke er noget, vi beslutter herinde i Folketinget, men at der er tale om lokale afgørelser på baggrund af, hvad der giver bedst mening der, hvor man er.

Når det er sagt, anerkender jeg, at man står med nogle vanskelige prioriteringer i kommunerne. Det har bl.a. gjort sig gældende, i forhold til at kommunerne jo i lighed med resten af det danske samfund er blevet ramt af inflationen, men der er også andre årsager, herunder det specialiserede socialområde, hvor man jo har oplevet en markant udgiftsstigning.

Vi er samtidig også nu midt i forhandlingerne med Kommunernes Landsforening om den fremtidige økonomiske ramme for kommunerne, og derfor håber jeg også, at der fra spørgerens side vil være forståelse for, at jeg ikke kommer til i dag at gå ind i en diskussion af de økonomiske rammer, altså mens jeg er midt i et forhandlingsforløb. Tak.

Spørgeren.

Jeg læste jo også godt, at regeringen og KL sidste år aftalte, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien.

Derfor har jeg lyst til at spørge: Tror finansministeren, at kommunalpolitikere gerne vil spare på specialundervisning, sfo og dagtilbud, eller anerkender finansministeren, at økonomien er så stram, at kommunerne føler sig nødsaget til det?

Finansministeren.

Jeg har selv været medlem af et byråd, jeg har også været borgmester, og jeg kender ikke nogen kommunalbestyrelsesmedlemmer, der synes, at det er en sjov opgave at skulle ind at spare, heller ikke på det specialiserede socialområde. Og jeg anerkender fuldt og helt, og det er i øvrigt også en del af den aftale, der blev lavet mellem den daværende regering og Kommunernes Landsforening, at der er nogle svære prioriteringer, som man skal foretage ude i kommunerne på baggrund af de økonomiske rammer, man har.

Jeg kan også sige så meget, som at det specialiserede socialområde er et af de områder, der naturligvis er et centralt omdrejningspunkt i de forhandlinger, vi sidder i med kommunerne netop nu.

Spørgeren.

Men det er jo bare forebyggelsen, der ryger, når man som i Furesø Kommune er nødt til at skære ned på specialundervisning, PPR og sfo. Så kan ministeren ikke godt se, at hvis vi bliver ved med at skære forebyggelsen væk, så bliver der jo kun flere børn og dermed på sigt også flere voksne, som får brug for støtte?

Ministeren.

Jeg har som sagt meget respekt for, at man i hver enkelt kommune vurderer, hvor det er, det skal ske, hvis der skal være besparelser, og laver de besparelser. Det er en lokal prioritering og et lokalt ansvar, men jeg står ikke på nogen måde her og lader, som om det er nogle nemme prioriteringer, man skal lave derude.

Som jeg også sagde i mit tidligere svar, fremgår det også eksplicit af den aftaletekst, der blev lavet sidste år, mellem den daværende regering med undertegnede som finansminister og Kommunernes Landsforening, at det er nogle svære opgaver, man står med lokalt.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Nu har Socialdemokratiet og Radikale sammen igennem 100 år bygget det her velfærdssamfund op, og så gør det virkelig stort indtryk på mig, når jeg kan læse i Altinget, at alle de 29 socialdemokratiske borgmestre, som har udtalt sig, siger, at regeringens overordnede økonomiske prioriteringer nu fører til velfærdsforringelser. Er ministeren tilfreds med på den måde faktisk at komme til at give et dårligere velfærdssamfund videre?

Ministeren for et afsluttende svar.

I den tid, jeg har haft ansvaret som finansminister, har vi tilført kommunerne ganske betydelige beløb, og det har vi gjort med en tilgang, der hed, at når der heldigvis kommer flere børn og ældre, hvilket vi skal være glade for, så følger der også penge med. Det har fra den første aftale, jeg har lavet med kommunerne, været tilfældet. Det var ikke reglen inden da.

Det har været med til at lægge en meget vigtig bund under de beslutninger, man træffer ude i kommunerne. Det betyder ikke, at alle problemer er løst, hvilket jeg også netop lige har redegjort for.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Det næste spørgsmål er ligeledes til finansministeren, og jeg byder velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Tak, formand. Mit spørgsmål til finansministeren lyder: Er det ministerens holdning, at Finansministeriet bør regne med tilbageløb og eventuelt provenu for statskassen ved indgåelse af politiske aftaler, og mener ministeren afledt heraf, at det er i overensstemmelse med aftalen om inflationshjælp, når implementeringen af huslejereduktionen forventes at give et overskud for staten på 80 mio. kr., selv om dette ikke fremgik af aftalen om inflationshjælp?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. Selv om inflationen heldigvis er aftagende, så ligger den jo stadig væk på et højt niveau, og derfor gennemførte vi i februar måned en bred aftale om initiativer for 2,4 mia. kr., der skal hjælpe danskerne, hvor det gør mest ondt. Derudover prioriterede vi med aftalen yderligere 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden til almene lejere, som kan få en ekstraordinær huslejenedsættelse. Det kommer ud over, at Landsbyggefonden allerede i dag har mulighed for at give huslejenedsættelser for op til 240 mio. kr. i 2023 til almene boligforeninger med væsentlige problemer. Med aftalen her lægger vi altså ekstraordinært op til at udvide den eksisterende ordning.

Det er naturligvis sådan, at vi i Finansministeriet bestræber os på at udarbejde så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det indebærer bl.a., at der så vidt muligt skal indregnes afledte virkninger, når disse vurderes at være relevante. Med initiativet om huslejenedsættelser lægger vi op til at udvide Landsbyggefondens muligheder, men det er altså Landsbyggefonden selv, der opsætter kriterier og skal vurdere, hvilke afdelinger der har størst behov. Den tilgang følger af praksis for de ordninger, der allerede eksisterer i dag, og det skal ses i lyset af statens armslængde over for Landsbyggefondens disponering af sektorens midler.

Af samme årsag medregnes der hverken mer- eller mindreudgifter, når der indgås politiske aftaler om initiativer vedrørende Landsbyggefondens økonomi. Det er helt normal og gængs praksis, som både gør sig gældende i denne aftale og i tidligere aftaler på det boligpolitiske område.

Spørgeren.

Tak til finansministeren for svaret. Spørgsmålet er selvfølgelig afledt af den konkrete forhandling om denne situation. For mig var det bare overraskende, at der er en praksis i forbindelse med Landsbyggefondens midler, hvor man ikke beregner ud fra det bedst mulige skøn i forbindelse med indgåelsen af aftalerne, men gør det, når man laver lovforslagene. For vi kan jo se, at man ved fremsættelsen af lovforslaget har foretaget et skøn på modregningen i boligsikring og boligstøtte, men det var jo ikke en del af skønnet, som det normalt er, når Finansministeriet fremlægger beregninger.

Jeg vil prøve igen at spørge finansministeren, om ikke det er en dårlig praksis. Man kan jo godt sige, at der har været en praksis bagudrettet, men er det ikke en ærgerlig praksis, at vi ikke har de bedst mulige skøn for, hvad der egentlig kommer af provenu i statskassen, når vi indgår de her aftaler? Man skal jo også huske, at det jo er penge, som lejerne reelt har indbetalt til Landsbyggefonden, som nu går tilbage i statskassen, så jeg synes jo, det er et ret alvorligt tilbageløb til statskassen.

Finansministeren.

Jeg er glad for, at spørgeren anerkender, at det er gængs praksis, og så kan man jo så være enig eller uenig i den praksis. Det, der er udgangspunktet her, er, at der er armslængde over for Landsbyggefondens disponering af sektorens midler, og det er baggrunden for, at vi ikke medregner hverken mer- eller mindreudgifter, når der indgås politiske aftaler om initiativer vedrørende Landsbyggefondens økonomi. Det synes jeg er en fornuftig måde at gøre det på, og det følger fuldstændig gængs praksis.

Spørgeren.

Når det oplyses, at der er tale om gængs praksis, kan man jo så diskutere, om de enkelte partier skal kunne kende forskellige praksisser for forskellige typer lovforslag. For det er jo sådan, at Finansministeriet ellers i den indgående aftale har beregnet tilbageløb på alle andre poster, men netop ikke i forbindelse med Landsbyggefonden, så er det finansministerens forventning, at partierne selv kender gængs praksis for forskellige typer fonde?

Ministeren.

Jeg vil gerne fremadrettet sørge for, at vi, hvis der er lignende tilfælde, vil gøre eksplicit opmærksom på det, så der ikke er nogen medlemmer af Folketinget eller partier, der er med i sådan en aftale, som føler sig dårligt klædt på. Men det er den måde, vi også har gjort det på de i tidligere aftaler på det boligpolitiske område, og derfor burde det ikke kommet som en overraskelse. Når det er sagt, er vi altid åbne over for det, hvis vi kan gøre nogle ting bedre.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Jeg har jo haft den tilgang, at når man kender Finansministeriets regneprincipper og regnemetoder, må det være et udgangspunkt for, at man at kan gå ind i en forhandling. Hvis man skal kende praksis for alle de forskellige områder tilbage fra 2017, er det meget svært at sidde med som folketingsmedlem. Jeg hører, at finansministeren siger, at man gerne vil oplyse bedre om det – det synes jeg det er vigtigt at man gør. Med hensyn til armslængdeprincippet, som finansministeren nævner, et det så et nyt princip, man har anlagt i Finansministeriet, at når man holder armslængde i forhold til de aftaler, man laver, regner man ikke med tilbageløb, eller gælder det kun for Landsbyggefonden?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Som jeg har sagt her, er den måde, vi har oplyst om tingene på, den helt gængse måde at gøre det på. Så er der et ønske fra spørgeren om, at vi mere eksplicit oplyser, at det er sådan, det foregår, og eer har jeg sagt, at hvis vi kan sige det på en måde, så det er klarere og mere gennemskueligt, hvad gældende praksis er, så er jeg helt åben over for det.

Jeg forstår godt, at man som folketingsmedlem, som i øvrigt har mange andre ting, man også skal forholde sig til, ikke nødvendigvis kan være ekspert i en hvilken som helst lovgivning og gængs aftalepraksis

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til finansministeren og til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Vi byder nu velkommen til erhvervsministeren, og jeg giver nu ordet til den næste spørger, hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Værsgo.

Mange tak for det, og tak til ministeren for at finde tid til at komme. Mener ministeren, at der er behov for at lempe kravene til bankernes behandling af små foreninger ud over de lempelser, som allerede er gennemført?

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak til spørgeren for spørgsmålet. Vi er jo alle sammen foreningsmennesker herinde, det skal vi huske en gang imellem, og derfor tror jeg, vi alle sammen har mødt de spørgsmål, der bliver rejst her. Det er vigtigt, vi fortsat har et fokus på, hvordan vi kan gøre livet lettere for de mange tusinde frivillige, som er i vores foreningsliv. Derfor deler jeg baggrunden for det spørgsmål, der er stillet. Vi skal sikre, at der er gode rammer for det frivillige initiativ og de frivillige kræfter, der er i vores foreningsliv, og at de ikke møder, hvad man kan kalde unødigt bureaukrati og unødige byrder i deres frivillige arbejde. Det gælder selvfølgelig også i mødet med bankerne. Omvendt er det også et emne, som vi har diskuteret rigtig mange gange, hvor vi jo også har haft udfordringer både med hvidvask og terrorfinansiering, og derfor er der jo, går jeg ud fra, en fælles interesse i stadig væk at bekæmpe det. Det har vi klaret og håndteret i EU-regi, og det er de rammer, som vores finanssektor er underlagt.

Bankerne skal imidlertid selvfølgelig også indrette sig på, at det her foregår på den smidigste og letteste måde for vores foreninger, og derfor har vi jo faktisk nedsat en arbejdsgruppe, som handlede lige nøjagtig om foreningerne og deres vilkår i lyset af hele det her hvidvaskspørgsmål. Der er lavet en vejledning, og den er med til at sikre, at foreninger med lav risiko kan opleve og gerne skulle opleve, at de har fået færre byrder.

Derudover kigger vi også på en række andre initiativer. Vi sidder og kigger på, hvordan vi i øvrigt kan sætte de her initiativer fra den her arbejdsgruppe i søen, således at initiativerne samlet set gerne skulle være med til at sikre, at der skal bruges færre ressourcer fra foreningernes side i kontakten med vores finanssektor, altså vores banker. Og det gælder dokumentation og andet.

Spørgeren.

Jamen jeg siger mange tak for svaret. Det er jo meget positivt, at du deler samme bekymring som mig. Jeg prøvede at sætte mig lidt ind i det her inden, jeg er jo ny i gamet her, og jeg kunne forstå, at I allerede havde lavet et stort arbejde, også med ministerens parti i spidsen osv., og det er rigtig godt, og der er virkelig gode intentioner. Jeg kan bare sige, at jeg som landdistriktsordfører og som folketingsmedlem ude fra et landdistrikt, hvor der er rigtig mange foreninger, alt lige fra husmoderforeninger og til hønseavlerforeninger osv., får rigtig mange henvendelser fra folk, der simpelt hen er ved at kaste håndklædet i ringen. Så det er lige som om, at de gode intentioner, der var i 2021 og implementeret i 2022, ikke sådan rigtig er nået ud i bankerne endnu, så derfor tænker jeg på, om man kunne gøre noget andet, altså prøve at arbejde med en eller anden minimumsgrænse. Er det en lille forening, måske med x-antal medlemmer under et eller andet, eller er det en forening, der har så lav en omsætning, at den simpelt hen slet ikke behøver at lave noget dokumentation? For det er jo det, der er problemet, altså hvis en meget, meget lille forening, hvor alle medlemmer stort set skal dokumentere over for banken, hvem de er, og de skal hele tiden aflevere vedtægter, og de skal aflevere seneste referat fra bestyrelsesmøde osv.

Kunne man ikke lave en eller anden minimumsgrænse og så sige: Okay, det her er så lille en forening, at vi simpelt hen tror, at det godt kan gå ikke at skulle kontrollere dem? Er det noget, ministeren vil arbejde for, altså en minimumsgrænse for, hvornår man overhovedet skal dokumentere?

Ministeren.

Jeg arbejder faktisk for noget helt andet, og som vil kunne gøre det meget lettere for foreningerne. Vi arbejder faktisk for en digital registrering af vores foreninger, således at man kan bruge den database og den registrering, når man skal i kontakt med eksempelvis bankerne. Det skulle meget gerne gøre det meget lettere, således at det frivillige arbejde får bedre vilkår. Vi har jo været omkring EU-reglerne og EU-Kommissionen en hel del gange, og det, der er omdrejningspunktet her, er den der kundekendskabsprocedure. Det er lidt teknisk, men ikke desto mindre er det den, man kredser om hele tiden. Og den er svær at komme udenom. Det, vi gør er som sagt at prøve at komme uden om den ved for det første at lave den her vejledning, som skulle gøre det lettere for foreninger med lav risiko, og så vil vi for det andet prøve at lave en model for digital registrering af foreninger, som betyder, at det så er det, man tager afsæt i, når man kontakt med eksempelvis en bank. Det skulle gerne gøre det meget lettere at være forening.

Spørgeren.

Når jeg taler med bankerne, er de større foreninger i gang med det her selvregistrering, og det fungerer rigtig godt. Problemet er, at der er utrolig mange meget små foreninger, som måske også har en bestyrelse, der ikke selv bruger netbank osv. Det er nok dem, der har den største udfordring nu. Oven i det får de lige et gebyr på 6.000 kr., fordi banken også skal bruge rigtig meget tid på det. Men jeg har egentlig fået indtryk af, når jeg taler med bankerne, at deres kolleger rundt i Europa ikke stiller de samme krav, som man gør her. Man henviser hele tiden til, at det jo er EU-lovgivning, vi prøver at opfylde. Kunne man ikke prøve at kigge rundt i Europa og høre, hvordan de har gjort i andre lande, og så se, om vi kan bruge noget af den viden? Er det er os, der har overimplementeret noget EU-lovgivning, eller er det simpelt hen andre lande i Europa, der ikke gør, som de skal?

Ministeren.

Jeg kender til alle udfordringerne; vi er jo alle sammen foreningsmennesker. Vi har som sagt lavet den her arbejdsgruppe, som har kigget på, hvordan man kan gøre det lidt mere smidigt og nemmere for foreningerne. Der er lavet en vejledning, som bankerne skal forholde sig til. Den er målrettet mindre foreninger med lavere risiko, og det gør, at der er en balance i forhold til de hensyn, som jeg går ud fra at vi er enige om at vi skal have, altså risikoen for terrorfinansiering og hvidvask, som har været en udfordring. Det kan vi forhåbentlig løse med det, og vi kan udpege nogen, som kan få en nemmere gang fremad i kontakten med bankerne, hvor der ikke er så meget bøvl. Og så laver vi den her digitale registrering, og det skulle gerne betyde, at det bliver lettere for foreningerne.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg spurgte faktisk, om man kunne prøve at undersøge, hvad de gjorde andre steder i Europa. Jeg har det indtryk, at der gør man ikke, som man gør i Danmark. Som jeg var inde på før, vil jeg stadig væk også sige, at en lille hønseavlerforening med 20 medlemmer er vi måske ikke så bange for arbejder på at finansiere terror rundtom i landet. Der burde man måske bare kunne sige: Okay, alt under et eller andet x antal foreningsmedlemmer behøver vi simpelt hen ikke at kontrollere og bede bankerne om at kontrollere.

Ministeren for et afsluttende svar.

Det er også et element, som vi har drøftet. For nu at være helt ærlig tror jeg, at vi skal passe på med at overse noget af den kreativitet, der er hos nogen af dem, som vi gerne vil beskytte os imod. Og det er jo også det, der er et andet hensyn. Vi arbejder med det og har fokus på det, og det har vi, fordi vi alle sammen herinde i Folketinget igennem flere år efterhånden har diskuteret det her spørgsmål. Vi prøver at se, om vi kan lette det for dem, der er mindre risikofyldte. Det er det, vi har gjort med den her vejledning. Det er finanssektorens opgave at efterleve den. Den er aftalt i samarbejde med dem. Og så prøver vi at kigge på digitale løsninger, som kan gøre, at livet bliver lettere for vores foreninger.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Det næste spørgsmål er ligeledes til erhvervsministeren. Jeg byder velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Værsgo.

Tak for det, formand. Henset til de enorme konsekvenser for de berørte medarbejdere og deres familier og for lokalsamfundet, som Danish Crowns beslutning om lukning af slagteriet i Sæby medfører, vil ministeren så tage initiativ til, at alle muligheder udtømmes for at bruge EU's Globaliseringsfond til at sikre omskoling af og videreuddannelse for de fyrede medarbejdere med henblik på at skabe bedre mulighed for fremtidig beskæftigelse for disse?

Ministeren.

Også tusind tak for det her spørgsmål. Må jeg ikke starte med at sige, at jeg deler spørgerens sympati og medfølelse med de mange medarbejdere, som har mistet deres job som følge af lukningen af slagteriet i Sæby. Det har store konsekvenser, når en arbejdsplads lukker. Det har det ikke bare for dem, der er på arbejdspladsen, det har det også for familier, og det har det også for lokalområdet. Derfor er der også en række værktøjer, som vi allerede har taget i brug. Vi er selvfølgelig optaget af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe de afskedigede medarbejdere videre i job eller uddannelse. Der er en god dialog mellem Beskæftigelsesministeriets Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, som det hedder. Jeg er også blevet oplyst om, at der har været afholdt møder mellem Danish Crown, Fødevareforbundet – altså NNF, som de hedder – øvrige a-kasser og jobcentre om mulighederne for at sikre en fremtidig beskæftigelse for de berørte medarbejdere.

Beskæftigelsessystemet er jo til for at hjælpe borgerne, særlig i de her situationer, videre i job, og der er en række muligheder, som der bliver kigget på, og som man allerede er i gang med. De relevante jobcentre kan så søge om midler fra den her varslingspulje, som spørgeren også ganske godt kender. Det er en pulje til særlige og fremskudte indsatser ved større afskedigelser, bl.a. i forbindelse med jobsøgningskurser, opkvalificering og andet – lige nøjagtig det, som spørgeren spørger til. Midlerne fra den her varslingspulje kan så igangsættes med en indsats i selve opsigelsesperioden, så det har en akut indsats også, og det er dem, som jeg omtalte før, som samarbejder, i gang med at kigge på.

Vi følger selvfølgelig det her tæt. Det er mange, der er blevet afskediget, og derfor tager vi det og ser på det med meget, meget stor alvor. Vi er også åbne over for at se, om der kunne være behov for en dansk ansøgning til støtte fra den her Globaliseringsfond, som yderligere vil kunne sætte fokus på mulighederne for at få skabt forudsætninger for, at man kan få et nyt job.

Spørgeren.

Først og fremmest tak for anerkendelsen af, at det her er et enormt problem. Altså, der er jo tale om 800 arbejdspladser, der lukker. En stor del af dem er ufaglærte, og i et lokalområde som Sæby er der jo ikke bare 800 arbejdspladser, man sådan lige går ud og finder efterfølgende. Det er klart, at der også er regionale forskelle, og hvis man ser på det regionalt, kan man næppe forestille sig et værre område til at blive ramt af så stor og massiv en lukning som den, vi har oplevet med slagteriet i Sæby. Det har jo netop konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for familier, men jo også for hele lokalsamfundet.

Det er også derfor, det efter min opfattelse er vigtigt at anerkende, at det her også er et samfundsansvar. Det her er ikke kun et spørgsmål om, at der er nogle lokale borgere, som må bære konsekvensen af, at Danish Crown vælger at lukke, men at vi også både fra Folketingets side og som samfund i det hele taget har et ansvar for at hjælpe de her borgere videre. Og der er det jo netop afgørende, at vi bruger de redskaber, der er, både i forhold til videreuddannelse og i forhold til omskoling, men jo også i forhold til at sikre, at der også kan etableres støtte til at kunne starte nye virksomheder, altså nye virksomheder, som kan bidrage til ufaglært arbejdskraft.

I det lys vil jeg derfor godt høre, om regeringen allerede har taget initiativ til at søge midler hos EU's Globaliseringsfond, for den har vi jo tidligere brugt netop i tilfælde som det her til at sikre, at vi kan forsøge at få nogle af de her medarbejdere videre. Vi ved jo også, at det nogle gange har været en udfordring i forhold til Globaliseringsfonden, at der kan være et langt afløb på de midler, og derfor er det jo også lidt et spørgsmål om også at få skabt den tro og det håb hos de medarbejdere om, at regeringen og Folketinget gør alt, hvad vi kan, for også at løse den problemstilling. Så derfor vil jeg bare gentage spørgsmålet, om regeringen allerede nu er villig til at lægge en ansøgning ind hos EU's Globaliseringsfond.

Ministeren.

Ja, hvis der er behov for det, gør vi det. Det er det, som jeg sagde. I første omgang er der jo ret mange myndigheder og ret mange organisationer involveret i det her. Der er faglige organisationer. Der er jo også et slagteri, som er involveret. Der er hele arbejdsmarkedssystemet. Der er en lokal kommune, Frederikshavn Kommune, som er involveret i et samarbejde og dermed bl.a. helt konkret om en mulig ansøgning til den varslingspulje, som spørgeren også kender.

Så der er fuldt fokus på det. Og er der behov for at lægge en ansøgning ind til Globaliseringsfonden, som yderligere kan supplere de her indsatser, så er det det, vi gør.

Spørgeren.

Men jeg synes, at det er helt afgørende i det her tilfælde, at alle gode kræfter bidrager, og det ved jeg jo at både NNF gør og at jobcenteret gør og at kommunen gør, fordi man anerkender, at det her er en stor problemstilling. Derfor er det også vigtigt, at der bliver sendt et klart signal om, at når alle bidrager med, hvad vi kan, så er regeringen også villig til det, og dermed har man også allerede nu forsøgt sig med Globaliseringsfonden. For når vi taler om 800 arbejdspladser i et så hårdt ramt lokalsamfund, som vi oplever i Sæby, har hastighed jo altså også en betydning, både i forhold til at få midlerne, men også for at kunne sende et klart signal om, at det her er en problemstilling, vi tager alvorligt.

Ministeren.

Yes. Det her har høj prioritet. Det har det for regeringen, og det har det selvfølgelig for hele Folketinget, og derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi også er enige om, at det bedst mulige afsæt for at tilrettelægge en lokalt rettet indsats er de lokale myndigheders koordinerede samarbejde. Det har vi set fungere rigtig godt i andre sammenhænge. Det er de i gang med nu, og er der behov for det, er der andre initiativer, som man også kan sætte i værk, og dem har vi tænkt os at bruge, hvis de lokale myndigheder i deres indsats finder behov for det.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Vi har jo brugt Globaliseringsfonden tidligere, f.eks. da Lindøværftet lukkede, hvilket man kan sige havde mange af de samme konsekvenser for lokalsamfundet, men hvor der dog var den mulighed, at der faktisk var andre arbejdspladser for ufaglærte, som man kunne understøtte. Så jeg vil bare afslutningsvis høre, hvad det er, der afholder regeringen fra at søge midlerne nu. Altså, hvad er det for nogle signaler, der skal sendes, før man ligesom anerkender, at Globaliseringsfonden også kan bruges i det her tilfælde?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Der er ikke nogen, der mangler anerkendelse af Globaliseringsfonden. Det, der er vigtigt, er, at vi her har at gøre med en godt nok meget stor afskedigelse, men at den har fundet sted i en region, hvor der er et beskæftigelsessystem og en række myndigheder, som er blevet aktiveret, bl.a. omkring varslingspuljen, som der er muligheder for. Der er andre indsatser, der kan sættes i værk. Det klarer man lokalt og regionalt i forhold til sit kendskab til det lokale og regionale arbejdsmarked. Det er der, hvor dem, der uheldigvis er blevet afskediget, hurtigst muligt skal hen. Er der behov for noget yderligere, har vi andre værktøjer i kassen, og det afgøres bl.a. af det behov, som er defineret i den lokale og den regionale indsats.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til erhvervsministeren og tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren og giver ordet til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, hvad der skal ske, for at alle børn i Danmark får en god vuggestue?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at understrege, at jeg synes, at vi skal tage resultaterne fra undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud for de 0-2-årige børn meget alvorligt. Det er en undersøgelse, der viser, at kvaliteten i dagtilbud for den aldersgruppe flere steder ikke er god nok. Men undersøgelsen viser heldigvis også, hvor vi kan sætte ind for at øge kvaliteten. Undersøgelsen peger bl.a. på en række områder, hvor man på de enkelte stuer eller i dagplejen kan gå i gang med allerede nu at skabe forandringer. Konkret peger undersøgelsen f.eks. på, at det er vigtigt, at legetøjet er tilgængeligt for børnene, så de selv kan nå det, at det ikke er pakket ned i kasser og sat i halvanden meters højde. Den peger også på, at der mange steder er behov for, at det pædagogiske personale øger opmærksomheden på at hjælpe børnene med at se hinanden og understøtte de gode børnefællesskaber.

Vi har i lang tid her på Christiansborg drøftet normeringer i dagtilbud, og det har også været en vigtig diskussion, og regeringen har investeret massivt i at løfte de normeringer. Nogle af elementerne er allerede i gang med at gøre gavn, mens andre først rigtigt skal til at give gavn nu. Konkret er der afsat et milliardbeløb for at indføre minimumsnormeringer, så der kommer mere personale hos vores børn, når lovkravet om tre børn pr. personale i vuggestuen og seks børn pr. personale i børnehaven træder i kraft den 1. januar. Man kan vel sige, at det var første halvleg. Nu er vi så nået til det, jeg selv kalder anden halvleg, og det handler om at drøfte kvaliteten i dagtilbuddene – altså, hvad sker der i alle de timer, vi afleverer vores børn til professionelle voksne? Med den finanslov, der netop er vedtaget, er der afsat 1,5 mia. kr. i perioden frem til 2030 til at opkvalificere pædagogmedhjælpere. Det giver mulighed for at få løftet de pædagogiske kvalifikationer og dermed kvaliteten.

Med undersøgelsen har vi herudover et værdifuldt afsæt for den fortsatte drøftelse af kvalitet. I forlængelse af undersøgelsens offentliggørelse har jeg også sendt et brev til kommunerne og indskærpet det ansvar, de har for at sikre kvalitet i dagtilbud.

Spørgeren.

Hvad synes ministeren egentlig selv er det mest alvorlige for vores børn i undersøgelsen?

Ministeren.

Jeg læste undersøgelsen hjemme i min sofa, lidt før den udkom, og kom i tanke om, at jeg på et tidspunkt havde været i en slags politikerpraktik en dag i en børnehave i Brøndby, og der var jeg meget imponeret over, at hele dagen var tilrettelagt, og at der var pædagogiske overvejelser bag alt, hvad der skete. Der var ikke et tidspunkt, hvor der var en time, hvor der ikke rigtig skete noget eller der ikke var reflekteret over, hvad det var, der skulle ske. Men da jeg læste undersøgelsen, kunne jeg jo se, at der faktisk var ret mange, både vuggestuer og dagplejer, hvor der ikke var reflekteret pædagogisk over, hvad der skal ske i løbet af dagen, og så er det jo bare et pasningstilbud, og der synes jeg vores ambitioner må være et helt andet sted.

Spørgeren.

Ja, og der er mange vuggestuer, hvor der slet ikke er en uddannet pædagog om eftermiddagen. Men hvad mener ministeren om, at to ud af tre børn faktisk ikke har en god relation til en voksen?

Ministeren.

Også det synes jeg er problematisk. Jeg sidder selv og krummer lidt tæer, når jeg kan se f.eks. afviklingen af måltidet i en vuggestue. De får et stykke frugt og et stykke knækbrød, eller hvad det nu er, de spiser. Anser man det for at være et pædagogisk rum, eller anser man det for bare at være et sted, hvor man får noget i maven? Altså, taler man hen over hovedet på børnene og til hinanden som personale, eller taler du med børnene og lader børnene tale med hinanden? Det kan børn i vuggestuealderen godt, men det kræver jo pædagogiske kompetencer og ambitioner, særlig de sidste frygter jeg nogen steder ikke er helt, hvor de skal være.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Får den her undersøgelse så regeringen til at gøre noget nyt, andet end det, vi allerede har aftalt, og som ministeren nævnte før?

Ministeren.

Jeg synes, der er to spor at forfølge. Det ene er, at vi skal huske på, at undersøgelsen jo også blev bestilt i et samarbejde med Kommunernes Landsforening ud fra et fælles ønske om at hæve kvaliteten. Så det var ikke kun et spørgsmål om at vide, hvor baseline er, men også at få lavpraktiske inspirationer til, hvordan man kan tage pædagogiske drøftelser i den enkelte daginstitution og med den enkelte dagplejer om, hvordan man så løfter kvaliteten. Der synes jeg faktisk, undersøgelsen er en guldgrube af inspirationseksempler, både på mindre god pædagogisk praksis og på god pædagogisk praksis, som kan være med til at kvalificere diskussionerne. Så er der også nogle diskussioner, der skal tages her i salen.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Det næste spørgsmål er ligeledes til børne- og undervisningsministeren, og jeg byder velkommen til fru Nanna Høyrup fra Alternativet.

Værsgo.

Vil ministeren – i lyset af rapporten om kvaliteten i vores vuggestuer – indføre en praksis, hvor normeringens betydning inkluderes, så det fremadrettet bliver obligatorisk for ministeriet og de forskellige samarbejdspartnere at forholde sig til det, når der arbejdes med at udvikle tiltag og materiale målrettet at øge kvaliteten i vores daginstitutioner, eksempelvis i forbindelse med kompetenceudvikling af pædagogisk personale?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg forstår det sådan, at der ønskes svar på, om jeg i lyset af resultaterne fra undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud vil indføre krav om, at man skal forholde sig til normeringers betydning i dagtilbuddene, når der udvikles nye tiltag og materialer. Og jeg kan oplyse, at jeg ikke har til hensigt at indføre lovgivning, der stiller krav om, at ministeriet og andre leverandører altid skal forholde sig til normeringers betydning. Jeg synes ikke, vi skal lovgive om, hvordan inspirationsmaterialer til den pædagogiske sektor skal udformes.

Herudover mener jeg, at materialer kan have forskellige formål. Noget materiale vil kunne omsættes direkte til en typisk hverdag i en børnehave eller en dagpleje eller en vuggestue – det kan f.eks. være materialer, der giver konkrete forslag eller inspiration til, hvordan det pædagogiske personale kan understøtte udviklingen af børns sanser og bevægelser, hvordan en tur til stranden også kan bruges til at styrke børnenes indbyrdes relationer og meget andet. Andre materialer kan i højere grad være møntet på at give stof til faglig refleksion til pædagogiske ledere og personale. Det kan f.eks. være materialer, som formidler forskning, best practice, teori eller bare gode erfaringer fra en anden kommune. Her kan det pædagogiske personale med udgangspunkt i deres faglighed og deres viden om de konkrete børn og hverdagen i institutionen vurdere, om det er noget, de vil kunne bruge helt eller delvis i deres daglige arbejde eller ledelse. Det kan være forskelligt fra person til person, hvad der opleves som god inspiration til at udvikle pædagogisk kvalitet, men jeg synes, det er vigtigt, at der er noget for alle.

Normeringer har selvsagt betydning for kvaliteten, og derfor har vi også investeret massivt i dagtilbudsområdet. Men jeg synes, at vi alle har et ansvar for, at diskussionen også flytter sig et andet sted hen, så det ikke altid handler om, hvor mange der er på arbejde, men også om kvaliteten af det pædagogiske arbejde, der udføres med vores børn i mange timer, når vi selv er på arbejde. Det synes jeg både børnene, alle os forældre og det pædagogiske personale fortjener. Tak for ordet.

Spørgeren.

Det her spørgsmål kommer lidt af en observation, som jeg og mange andre har gjort os igennem årene, om en praksis, hvor der, hver gang der kommer de her kvalitetsundersøgelser, bliver udviklet tiltag. Spørgsmålet er, hvordan ressourcerne anvendes bedst herindefra, i forhold til at de skal nå helt ud på stuerne. Man kan sige, at vi herinde har et samarbejde med Danmarks Læringsportal og Dansk Center for Undervisningsmiljø, og alt andet lige koster det jo nogle penge for dem at udvikle de her tiltag, og man burde måske kortlægge området og anvendelsen af ressourcerne, så vi ikke spilder værdifulde skattekroner, der kunne være til gavn for børnene på en anden og mærkbar vis.

Det er sådan, at kvalitet og normeringer er hinandens allerbedste samarbejdspartner. Og man kan sige, at hver gang der bliver udviklet materiale til kompetenceudvikling, er det også en forudsætning for at kunne omsætte den i praksis, at vi er nok til det. Det udtaler professor i voksenpædagogik Bjarne Wahlgren også. Det er det, han kalder værdien af transfer mellem arbejde og uddannelse. Så det her med at indtænke normeringen i det, man sender ud herfra, har en betydning, i forhold til at det materiale, der laves, så rent faktisk kan omsættes i praksis og det ikke bare er spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer. Så hvordan mener ministeren, at en pædagog, der står alene med 16 børnehavebørn, kan arbejde med eksempelvis relationskompetence?

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at vi ikke skal spilde skattekroner – selvfølgelig. Jeg er også helt enig i, at det materiale, der udarbejdes, skal være relevant og skal kunne omsættes i praksis. Ellers er det jo bare pseudoarbejde, som vi lige så godt kan fyre op i pejsen med. Så det er jeg helt enig i. Og hvis der er nogle konkrete eksempler på noget, som ordføreren ikke mener fungerer i virkelighedens verden, er jeg meget interesseret i at høre om det.

Jeg vil så også sige, at loven om minimumsnormeringer siger én ansat til seks børn i børnehaven, og jeg er med på, at det er et gennemsnitstal, og at der vil være enkelte steder, hvor normeringerne ser anderledes ud. Det skal selvfølgelig være sådan, at det informationsmateriale, der kommer ud også fra statslige styrelser, forholder sig til, hvordan virkelighedens verden ser ud, herunder virkelighedens normeringer.

Spørgeren.

Ja, og det er jo lige præcis det, som er spørgsmålets oprindelse, altså at når man laver det her materiale, har man en praksis, hvor man i hvert fald forholder sig til, om det kunne være relevant at forholde sig til normeringers betydning i forhold til det materiale, man laver, så man netop ikke ender ud med noget materiale, som rent faktisk ikke kan lade sig omsætte. Så kan man sige, at én voksen til tre børn og én voksen til seks børn jo er en form for idealnormering, så den kunne man måske overveje. Et spørgsmål til ministeren er, om man kunne overveje at have den som en form for idealnormering, man forholdt sig til, når man lavede noget fra ministeriets side.

Ministeren.

Jeg synes, at det er helt naturligt, at når Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder materiale med henblik på at styrke kvaliteten i vores dagtilbud, skal man selvfølgelig tage afsæt i den lovgivning, der er. Fra den 1. januar er lovgivningen jo, at vi i gennemsnit har én voksen til seks børn i børnehaverne, og så nytter det selvfølgelig ikke at udarbejde inspirationsmateriale, der siger, at det kan være en god idé, hvis to pædagoger tager på koloni med tre børn i 4 dage. Det giver sig selv, at det ikke har noget med virkeligheden at gøre. Så det er jeg sådan set enig i.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Jeg læste i 2019 en jobannonce fra det daværende Børne- og Socialministeriet, hvor der stod, at man årligt forvaltede 30 mia. kr. på dagtilbudsområdet herindefra. Det er rigtig mange penge. Så et afsluttende spørgsmål kunne være, om ministeren vil være med til at lave en kortlægning af, hvor mange penge man rent faktisk bruger på det her, og hvor meget der allerede ligger, så vi ikke bliver ved med at reproducere viden og materiale, som allerede er der, og i stedet for sender pengene ud til, at der kan komme flere pædagoger, som rent faktisk kan omsætte den viden, der allerede ligger. Vi drukner i viden.

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at hovedparten af de 30 mia. kr. trods alt forvaltes af kommunerne, som jo står med det daglige ansvar. Men det er rigtigt, at der også er en økonomi i ministeriet, og den skal selvfølgelig være relevant og ikke være papir, man drukner i. Derfor vil jeg også godt gentage, at hvis der er noget, der virker fuldstændig ligegyldigt, vil jeg meget gerne vide det. Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at skære pseudoarbejde væk.

Jeg vil så sige, at noget af det vigtigste viden, jeg har set på dagtilbudsområdet, faktisk kom i sidste uge. Jeg synes, at det er en fremragende undersøgelse, fordi den ikke kun præsenterer en masse tal, men også kvalitativt prøver at komme med nogle eksempler på, hvad god pædagogisk praksis er, og hvad der er dårligt. For det, vi har behov for, er jo at få en meget praksisnær diskussion mellem de kommunale forvaltninger, der har ansvaret, og så den enkelte daginstitutions personale og ledelse om at løfte kvaliteten. Der synes jeg faktisk, at der er et rigtig godt afsæt for den diskussion i den undersøgelse.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren, og vi siger tak til fru Nanna Høyrup fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til digitaliseringsministeren og giver ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Mener ministeren, at digital inklusion skal være lig med borgernes assimilation, således at borgerne skal ændre sig og blive digitale, i stedet for at systemet ændrer sig og gør det muligt for både digitale, mindre digitale og ikkedigitale borgere at være en del af samfundet på lige vilkår?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Og nej, jeg mener ikke, at digital inklusion skal opnås, ved at borgerne assimileres. Først og fremmest skal vi have øje for, at langt de fleste borgere foretrækker at bruge digitale løsninger i kontakten med det offentlige, og at befolkningen generelt har tillid til de offentlige digitale løsninger. Samtidig er jeg meget optaget af, at vi har stort fokus på, at der er en gruppe, som synes, at det digitale er svært.

Jeg mener, at vi skal indrette den offentlige sektor på en måde, så ingen borgere bliver tabt, uanset hvor mange digitale kompetencer de har. Det er en prioritet for mig som digitaliseringsminister. Det er bl.a. også grunden til, at jeg i marts fremsatte et lovforslag her i Folketingssalen om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening. Forslaget har til formål at gøre det nemmere for borgere, der har svært ved at betjene sig digitalt, at blive tilbudt et alternativ.

Vi skal sørge for, at alle kan være med, og at der er gode alternativer og hjælp at hente for dem, der synes, at det digitale er svært. Er vi i mål? Det tror jeg sådan set ikke at vi er. Det vil være et vedvarende fokusområde, også i årene frem, og vi skal hele tiden se på, om vi kan gøre mere for at hjælpe dem, der har svært ved det digitale. Derfor er det også min forventning, at jeg før sommerferien kan præsentere et udspil om digital inklusion med indsatser rettet mod de borgere, der finder det digitale udfordrende.

Spørgeren.

Tak for det. I Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har vi haft en række eksperter på besøg, fra tænketanken Justitia over KL til Dansk Erhverv og mange af de organisationer, som arbejder med og beskæftiger sig med digital inklusion, og som undersøger, både hvordan vi kan sikre, at flere opnår digitale kompetencer, men også, hvordan vi sikrer retssikkerheden for dem, der føler sig som digitale analfabeter i dag. Og de er kommet med en række anbefalinger til udvalget.

Mit spørgsmål er bare – og ministeren behøver selvfølgelig ikke at forpligte sig på det i dag – om ministeren kunne overveje at tage-mange af de kloge input, der er kommet fra meget forskelligrettede organisationer, med i det arbejde, som ministeren siger hun vil lægge for dagen her inden sommerferien.

Ministeren.

Jeg synes, det er utrolig spændende, at Digitaliseringsudvalget har indkaldt de her eksperter og fået en masse gode input, og det er jo også en af de fordele, der er, ved at der nu er et selvstændigt digitaliseringsudvalg her i Folketinget, og ved at vi også som regering har et digitaliseringsministerium. Det er jo netop, for at vi kan få et fokus på det her område, som der har været behov for at have et yderligere fokus på. Og i det arbejde, jeg har med det her udspil om digital inklusion, mener jeg det er helt relevant også at kigge på nogle af de forslag, som har været forelagt for udvalget.

Spørgeren.

Det lyder rigtig godt, for jeg tror, at for mange af dem, der skal arbejde med at sikre, at vi ikke – for at bruge et begreb, nogle har brugt – tvangsdigitaliserer borgerne, men sikrer, at der er nogle løsninger, som langt flere føler sig trygge ved at bruge, kan det jo også handle om noget så lavpraktisk som at sikre nogle andre udbudsprocesser end dem, der er i dag, eller sikre, at produkterne måske ikke er unødigt komplicerede. Jeg tror, at det var repræsentanten for KL, der sagde: I mange tilfælde vil en lightversion af et produkt være lige så sikker og god som en anden version.

Ministeren.

Jeg medgiver, at der helt klart er noget i forhold til brugervenlighed i vores produkter. Det er også et vedvarende fokus for os, at der er brugervenlighed i produkterne, når de bliver udviklet. Og kan det gøres bedre? Det kan det helt sikkert, og derfor skal det også være et vedvarende fokus.

Jeg er helt enig i, at det her spænder bredt. Der er jo også noget, i forhold til at det skal være nemmere som pårørende at hjælpe de borgere, der er digitalt udfordrede. Så jeg synes, at vi bliver nødt til at samle de forslag, der er, og kigge mere bredt på det.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Nogle ønsker, at den pårørende kan hjælpe, men andre synes jo, det ville være ydmygende, hvis nu det er en sygdom, de ønsker at holde skjult for eksempelvis deres voksne datter, eller andet, som de ikke har lyst til at dele.

Der vil jeg bare håbe, og det synes jeg også ministeren har givet udtryk for, at vi også finder løsninger til dem, for hvem det ikke er en værdig løsning, at deres pårørende skal sidde og se dem over skulderen i forbindelse med de her ting, altså at der netop også altid er en analog vej for de jo heldigvis ret få mennesker, der ikke ønsker at eller kan betjene sig af digitale selvbetjeningsløsninger.

Ministeren for et afsluttende svar.

Der skal være gode alternativer til dem, der har svært ved at begå sig digitalt. Og nogle har så svært ved det, at der skal være mulighed for at være digitalt fritaget. Det var også derfor, at jeg fremsatte det forslag om, at det skal være nemmere at være digitalt fritaget. Så er der andre, som har behov for noget hjælp, og der er jeg helt enig med ordføreren i, at nogle ikke har lyst til at få den hjælp fra deres pårørende. Det kan der være mange grunde til. Og derfor bliver vi nødt til at kigge på en mulighed for, at civilsamfundet også kan hjælpe, men også for, at man selv kan få noget hjælp.

Så vi bliver nødt til at hjælpe, hvor der kan hjælpes, for ofte er det jo sådan set bedre at kunne begå sig digitalt end analogt. Det er en bedre service, man får ved at kunne betjene sig digitalt, og derfor skal der også være en ordentlig hjælp til de folk.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til digitaliseringsministeren og fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

Jeg giver nu ordet til ordføreren for en begrundelse for forslaget og byder velkommen til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg havde lige en snak med ministeren her ude bagved, og det var hans indtryk, at han skulle lægge for, men nu lægger jeg så for.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det her absolut er hjerteblod for Liberal Alliance. Det er fremdrift, det er iværksætteri, det er jobskabelse og udvikling. Forslaget medfører ikke omkostninger for skatteborgerne og er ikke hindret af EU-lovgivning, tværtimod. Forslaget går i al sin enkelhed ud på at fremme, understøtte og udvikle investeringskulturen bredere i Danmark til gavn for unge virksomheder og iværksættere, der derved også kan udleve deres drøm eller i hvert fald har en større chance for at udleve deres drøm som selvstændig. Det er et forslag, som Socialdemokratiet og Venstre i 2018 og 2021 også har været bannerførere for i nogen grad.

Vi foreslår, at selskabsloven § 1, stk. 3, ændres, sådan at det tillades anpartsselskaber at hente kapital via crowdfunding, på dansk også kendt som netværksfinansiering. I Erhvervsudvalget har vi lige holde temamøde i april om iværksætteri, hvor mange interesseorganisationer fra investeringssiden, fra erhvervssiden og fra uddannelsessiden deltog, og det her forslag understøtter mange af de ønsker, der blev fremlagt, bl.a. kapital fra private til udvikling og validering, skabelse af en kapitalmarkedskultur a la de tiltag, vi så i Sverige i slut-1970'erne, en løsning af problemet med mangel på kapital for startups, finansiering af iværksættere fra universiteterne og bredt medejerskab af unge virksomheder. I Liberal Alliance ønsker vi, at regeringen forpligter sig til enten helt at fjerne forbuddet mod crowdfunding i selskabsloven eller som minimum at tillade crowdfunding op til 5 mio. euro.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til erhvervsministeren.

Tak til Folketingets formand for det. Og tusind tak til Liberal Alliance for at fremsætte dette rigtig gode beslutningsforslag, for jeg tror, at vi på mange måder er enig om, at Danmark skal være et af de bedste lande i verden overhovedet, når det handler om at starte og drive virksomhed, og det er vi heldigvis.

Når vi ser på nogle af de målinger, der bliver lavet om vores virksomheder, så er virkeligheden den, at Danmark er et af de bedste steder at starte og drive virksomhed i. Det skal vi blive ved med at være, og det er det, der er udgangspunktet for regeringens erhvervspolitik, som vi hele tiden udvikler, og som jo grundlæggende handler om, at vi skal sikre, at der er vækst, initiativ og virkelyst i hele landet, og at vi skal sikre, at vores erhvervsliv står så stærkt som overhovedet muligt, fordi vi skal sørge for, at vi i Danmark får skabt flere arbejdspladser, og at vi får tiltrukket flere arbejdspladser til Danmark.

I den sammenhæng er der ingen som helst tvivl om, at iværksætterne og ikke mindst de små og mellemstore vækstvirksomheder spiller en helt betydende rolle, og derfor har regeringen ikke andet end støtte tilovers for intentionen bag beslutningsforslaget. Som der står i vores regeringsgrundlag, vil vi gøre det lettere at investere i iværksættervirksomheder i Danmark, og i det hele taget vil vi gøre det lettere at tiltrække kapital til iværksættermiljøet.

Der har i noget tid været diskussioner om behovet for at styrke iværksætterindsatsen, og derfor kommer regeringen inden længe med en ny iværksætterstrategi. Det gør vi for at styrke den allerede store aktivitet, der som sagt er i at iværksættermiljøet i Danmark. Vi skal have de sidste muligheder åbnet, og vi skal sørge for, at vi får endnu mere tryk på kedlerne i iværksættermiljøet. Vi ønsker en ambitiøs erhvervspolitik, der gavner hele landet, og vi ønsker en erhvervspolitik, som skaber flere vækstvirksomheder og bedre vækstmuligheder også for startupmiljøet.

Vi tilrettelægger det på den måde, at indsatsen bliver bred. Vi kommer til at se på, hvordan vi kan udvikle iværksætteri omkring vores styrkepositioner. Det er bl.a. på det grønne område, det er inden for biosolutions, det er inden for robotområdet, og det er på andre områder, hvor vi igennem år gennem det brede samarbejde her i Folketinget har sikret, at vi har fået internationale styrkepositioner. Der er enormt meget energi og kraft omkring vores styrkepositioner, som sagtens kan være med til at understøtte innovation og iværksætteri. Styrkepositionerne er centrale. Det direkte opstartsmiljø er også centralt, og derfor skriver vi som sagt også eksplicit i vores regeringsgrundlag, at vi vil styrke mulighederne for at tiltrække kapital til iværksættermiljøet.

Når jeg endnu ikke kan løfte sløret for det præcise indhold af vores kommende iværksætterudspil, er det selvfølgelig, fordi noget af det, vi sidder og kigger på, er, hvordan vi helt konkret kan tilrettelægge mulighederne for at skabe et bedre kapitalgrundlag for bl.a. vores iværksættere. Lettere adgang til kapital skal ses i en helhed, og crowdfundingdelen kan ikke stå alene her. Jeg tror, det er vigtigt, at vi, før vi beslutter os for, hvad rammerne for det skal være, og ikke mindst før vi beslutter os for at give anpartsselskaber mulighed for at anvende crowdfunding, undersøger, på hvilke vilkår det skal fungere og udfolde sig. Crowdfunding sker jo nemlig, som ordføreren for forslagsstillerne også rigtigt sagde, ofte ud fra en bredere kreds af investorer, hvoraf nogle er mere professionelle end andre. Det tror jeg også man er nødt til at være opmærksom på i den sammenhæng.

Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at rammerne om den her ordning er gennemtænkte. Vi har behov for at få undersøgt, om et loft på 5 mio. euro sikrer tilstrækkelig beskyttelse af både investorer og selskabets øvrige interessenter. Det er nogle af de spørgsmål, som vi har behov for at få dykket mere ned i i forbindelse med det konkrete beslutningsforslag her.

Men grundlæggende er vi positivt indstillet over for intentionen i beslutningsforslaget. Jeg føler mig helt overbevist om, at det er noget, vi kommer til at bore ud i forbindelse med den kommende iværksætterstrategi, og jeg ser frem til et tæt samarbejde med Liberal Alliance om det her område og i øvrigt hele iværksætterstrategien. Vi har, uanset hvor vi kommer fra i det her Ting, en klar interesse i, at vi får skabt bedre muligheder for, at vi kan få flere iværksættere, og at vi kan få styrket vores vækstmiljø, som er godt kørende også internationalt, og som kan være med til at understøtte, at Danmark fortsat kan være et af verdens bedste lande at starte sin virksomhed i.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Først er det fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har jo været valgt i snart 4 år, og jeg får snart min 4-årsnål. Jeg har ikke været til en eneste iværksætterforhandling andet end et 40 minutters touch base-møde, eller hvad sådan noget hedder, hvis jeg må sige det i Folketinget, med den tidligere erhvervsminister lige inden sommerferien sidste år, fordi presset var ret massivt. Hvornår kommer iværksætterforhandlingerne? Har ministeren et eller andet bud på det? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at vide.

Ministeren.

Som sagt er det noget af det, som regeringen sidder og kigger på lige nu, og derfor tror jeg kan berolige spørgeren med, at det sker inden så forfærdelig længe. Det er en stor prioritet i regeringens erhvervspolitik, kan man læse i regeringsgrundlaget, og derfor er det et vigtigt arbejde. Det er forberedt grundigt, og vi kommer til at drøfte det inden så længe.

Fru Mona Juul.

Grunden til utålmodigheden er jo selvfølgelig, at vi har brug for startups, vi har brug for iværksætteri i Danmark, og det tror jeg egentlig også at ministeren er fuldstændig med på. Men lige omkring crowdfunding tænker jeg, at det her forslag vel ikke koster noget. Hvad er udfordringen egentlig? Man har vidst siden 2021, hvad det var, EU kom med – altså 5 mio. euro-grænsen – kan det så næsten passe, at ministeriet i den tid, der er gået, et par år, ikke har undersøgt noget, så ministeren kunne melde mere klart ud på LA's beslutningsforslag i dag?

Ministeren.

Forslaget fra Liberal Alliance er ganske udmærket. Der er nogle hjørner af det, som vi er nødt til at få undersøgt nærmere. Jeg føler mig ret overbevist om, at når vi skal se på muligheden for at tiltrække kapital ikke mindst til vores iværksættermiljø, er crowdfunding et af de elementer, vi kommer til at kigge på. Hvordan det så helt konkret skal spille sammen med selskabskonstruktionen, andre former for kapital og den slags ting, er jo noget af det, som er ret afgørende, når vi skal tilrettelægge helt konkret og specifik lovgivning om det. Så det er noget af det, vi kommer til at kigge på. Men det er et fint forslag, som Liberal Alliance har fremsat, helt sikkert.

Hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det, minister. Og tak for at støtte intentionerne. Vi er mange, der ser frem til det iværksætterudspil, vi forventer – og jeg kan forstå af fru Mona Juuls spørgsmål og svaret, at det kommer inden så længe, i hvert fald forhandlingerne omkring det.

I ministerens forgængers periode var der et par gange, hvor det var juridiske hindringer, der blev lagt til grund for, at man ikke kunne lave crowdfunding. Kan ministeren bekræfte, at det ikke er juridiske hindringer, heller ikke i EU – lige bortset fra selskabslovens § 1, stk. 3 – der ligger til grund for, at vi kan komme videre med det her?

Ministeren.

Jeg må sige, at jeg ikke har noget grundlag for at udtale mig om, hvad der har været af debat med min forgænger på det her område. Jeg kan sige, hvad den her regering har tænkt sig at gøre i forhold til den virkelig flotte position, Danmark trods alt har, når det handler om iværksætteri – der skabes utrolig mange virksomheder i Danmark. Vi har udfordringer med at få dem til at vækste og vokse og med børsnoteringer og alle de her udfordringer, som vi har diskuteret i nogle år efterhånden. Det er det, vi kommer til at kigge på, når vi kommer med vores iværksætterstrategi.

Så jeg glæder mig utrolig meget til at få input til det arbejde, også fra Liberal Alliance. Jeg føler mig helt overbevist om, at når vi skal tale om veje til at generere kapital, bliver nye finansieringsformer, nye netværk til at skabe kapital ind i de her miljøer et centralt omdrejningspunkt. Men det er klart, at det skal ske på et ordentligt grundlag, så vi er sikre på, at de rent faktisk får noget holdbar kapital. Det er det, der er udfordringen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til erhvervsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og jeg giver først ordet til fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til forslagsstilleren for at rejse en meget vigtig debat, nemlig debatten om at give danske iværksættere bedre adgang til risikovillig kapital. Det er rigtig godt. Forslagsstillerne foreslår, at regeringen ophæver forbuddet mod anpartsselskabernes brug af equity crowdfunding i selskabsloven, hvor den er hjemlet, eller i stedet tillader equity crowdfunding op til 5 mio. euro.

Der kan jeg bare sige, at Socialdemokratiet fuldstændig deler visionen om at sikre vores iværksættere en meget bedre og meget lettere adgang til risikovillig kapital. For nystartede virksomheder såvel som små og mellemstore virksomheder er ofte anpartsselskaber, og vi anerkender, at én vej blandt flere veje til at give en bedre adgang til kapital for små og mellemstore virksomheder samt nystartede virksomheder, jo netop er gennem crowdfunding, som ordføreren også selv var inde på i sin motiveringstale.

Vi noterer os samtidig, at regeringen, som ministeren jo også lige har sagt, vil fremlægge en iværksætterstrategi. Den glæder vi os også rigtig meget til at se i Socialdemokratiet, og det er jo en strategi, som har det formål at skulle styrke iværksætteriet i hele Danmark, herunder bl.a. også at skabe bedre og lettere mulighed for at etablere risikovillig kapital, og her er det jo selvfølgelig oplagt, at anpartsselskabers adgang til kapital igen som f.eks. equity crowdfunding skal indgå.

Af den årsag, og fordi vi ligesom kigger ind i den meget nære fremtid, hvor vi skal diskutere det, bakker Socialdemokratiet ikke op om det her beslutningsforslag, selv om vi synes, at intentionerne er rigtig gode, og vi deler dem fuldt ud.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Vil ordføreren være med til at sikre, at vi rent faktisk får en meget snarlig invitation til iværksætterforhandlinger, som jo så bl.a. også tager det her forslag, forslaget om at fjerne lagerbeskatningen på børsnoteringer og mange af de andre ting med? For det kan jo næsten ikke passe, at man ikke har alle idéerne på bordet, og man derfor burde være klar til, at det nu snart skal ske.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at fru Mona Juul udtrykker utålmodighed. Det ville jeg også gøre i ordførerens position. Jeg kan så også love, at der snart kommer noget, hvor der bl.a. er en meget, meget bred kreds, forhåbentlig alle, der gerne vil være med til både at diskutere og analysere, hvad det er for nogle udfordringer. For der er mange. Der er jo ikke kun dem, som ordføreren selv adresserer her, eller som jeg har været inde på, men de er legio, og det betyder også, at de muligheder, der er, og de forbedringer, der skal til, tilsvarende også bliver mange. Derfor skal vi selvfølgelig være mange, og vi skal høre fra alle sider, også uden for den her bygning, hvordan det er, vi kan løse det her. Og det glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til.

Fru Mona Juul.

Tak. Det glæder jeg mig også utrolig meget til, og nogle af de lavthængende frugter er jo dem, der ikke koster nogen penge. Det er jo bl.a. sådan et forslag her, og det er nogle af de her lagerbeskatningsting, som i hvert fald koster meget, meget lidt, fordi man jo bare placerer beskatningen på det rigtige tidspunkt. Og nogle af dem kunne man jo i hvert fald håbe på at Socialdemokratiet også bakker op om i det udkast, der kommer. Og det håber jeg at I gør. Tak.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at mange af de ting, som kan være medvirkende til at gøre det lettere og bedre og langt mere attraktivt for mange flere at skulle starte deres egen virksomhed i Danmark, er indbyrdes forbundne, og derfor bliver vi også nødt til at se det her i en sammenhæng. For Socialdemokratiet vil meget nødig være med til at skulle etablere nogle rammer og i øvrigt også italesætte nogle muligheder, som måske kommer til at modarbejde hinanden. Der håber jeg, at vi i fællesskab kan finde ud af, hvor det er, vi optimerer på hele det her område, og jeg glæder mig meget til, at Det Konservative Folkeparti også stiller sig så positivt over for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne fra Liberal Alliance for at fremsætte beslutningsforslaget, der jo som bekendt går ud på at fjerne forbuddet mod anpartsselskabers brug af crowdfunding eller som minimum at tillade crowdfunding på op til 5 mio. euro.

I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at vi står over for en række udfordringer, når det handler om at løfte iværksætteriet til det næste niveau og dermed sikre, at Danmark også i fremtiden har førertrøjen på som iværksætternation.

Historisk set er Danmark jo et land, der har bygget på mennesker med idékraft og initiativrigdom. Vi er et land, som har bygget på iværksætteri fra industrialiseringens ankomst over landbrugets teknologiske udvikling til andelsbevægelsens udbredelse, som vi kender det i dag. De muligheder, som iværksætteriet gennem det frie marked har åbnet for helt almindelige mennesker, er noget af det, jeg mener har drevet Danmark og danskerne fremad. Derfor er vi i Venstre enige med forslagsstillerne i, at det er et problem for Danmark og for dansk iværksætteri, når tallene viser, at otte ud af ti af de største danske virksomheder, der er etableret i dette årtusind, har forladt Danmark, ligesom det er et problem, at kun hver tredje nystartede virksomhed i Danmark overlever i 5 år.

At vi i Venstre har en ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at starte og drive virksomhed i, er ikke nogen hemmelighed. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi tilbage i april 2022 fremlagde vores bud på et iværksætterudspil med 23 konkrete initiativer, der skal gøre det lettere at være iværksætter i Danmark, og netop derfor er jeg meget tilfreds med, at vi med regeringsgrundlaget er blevet enige om at afsætte 300 mio. kr. til en ny og forbedret iværksætterstrategi, der skal styrke iværksætteriet i hele Danmark. Og med en ny og samlet iværksætterstrategi er det således Venstres og regeringens ambition, at vi en gang for alle skal til bunds i de udfordringer og problematikker, som danske iværksættere hver dag løber ind i. Det er ligeledes vores opfattelse, at tiltag, der kan gøre det nemmere for anpartsselskaber at få adgang til kapital, f.eks. ved hjælp af crowdfunding, bør indgå i en kommende iværksætterstrategi. Vi mener, at relevante tiltag bør indgå i den samlede iværksætterstrategi, således at vi på den bedst mulige måde sikrer en sammenhæng og synergi til strategiens øvrige elementer.

For at opsummere er Venstre altså enig med forslagsstillerne i, at der er brug for, at vi kigger på rammerne for danske iværksættervirksomheder, ligesom vi støtter formålet om at give anpartsselskaber bedre adgang til kapital, f.eks. gennem crowdfunding. Men vi mener, at indsatsen bør ses samlet og i en samlet strategi, og at det derfor vil være uhensigtsmæssigt at stemme beslutningsforslaget igennem, som det ligger i dag, og sådan som det er fremsat af forslagsstillerne. Med den begrundelse skal jeg meddele, at Venstre stemmer imod beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er jo ikke nogen tvivl om, at Venstre i den tidligere regeringsperiode med en socialdemokratisk etpartiregering ville have stemt for sådan et beslutningsforslag her. Kan ordføreren prøve at begrunde, hvorfor man vælger at stemme imod nu – ud over det her med, at man skal se det i en samlet sammenhæng?

Ordføreren.

Vi synes, at vi i forbindelse med en samlet strategi skal have alle elementer ind på bordet og se det her i en sammenhæng. Det er sådan set begrundelsen. Jeg og Venstre hilser det velkommen, at Liberal Alliance fremsætter det her forslag om crowdfunding. Og jeg tror bestemt, at det har gode muligheder for at finde vej ind i en samlet iværksætterstrategi, som jeg også gerne ser os lave sammen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Fru Mona Juul.

Nogle gange kan man jo godt få lavet så stor en elefant, at man kan få lidt svært ved at sluge den i ét hug. Så måske skulle man også tage nogle ting, når de nu kommer nærmest som godbidder i en lind strøm fra nogle aktive partier, der gerne vil gøre noget for iværksættertiltagene i Danmark. Så det er bare lige en lille reminder: Prøv at høre her, nogle gange er der rigtig gode forslag, og man burde måske bare stemme for dem. Tak.

Ordføreren.

Det her er bestemt et godt forslag, og jeg tror bestemt, at det med både Konservatives og Liberal Alliances hjælp kan finde vej ind i en samlet iværksætterstrategi. Og jeg ser frem til, at vi forhandler sådan en. Nu har vi jo faktisk med regeringens hjælp formået at finde 300 mio. kr. til, at vi også kan imødekomme andre ønsker, som også koster reelle penge. Så jeg ser frem til, at vi meget snart kommer i gang med at forhandle den her strategi.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det. Jeg har jo den fornøjelse at være i valgkreds med forslagsstilleren. Vi har krydset klinger mange gange. Vi har aldrig formået endnu at være uenige, hverken i forhold til iværksætterpolitik eller erhvervspolitik. Og jeg må så skuffe dig, for det bliver vi heller ikke i dag. I Moderaterne er jeg lige ved at sætte det sidste komma i en ny iværksætterpolitik godt flankeret af min skattepolitiske ordfører, som sidder lige foran jer. Tak for forslaget.

Det er magtpåliggende for os i Moderaterne, at vi skal give iværksættervirksomheder de bedste vilkår. I Danmark er vi kendt for vores kreativitet og vores virkelyst. Vi er dygtige til at skabe nye og bedre løsninger på eksisterende problemer, og vi er gode til at tænke ud af boksen, når det gælder fremtidens problemer. Men i Moderaterne anerkender vi, at bøvlede og komplicerede regler om bl.a. crowdfunding også betyder, at de mange gode idéer, som fødes i Danmark, ofte bliver voksne i udlandet. Derfor ser vi i Moderaterne også positivt på crowdfunding, og vi er også åbne for, at det skal gøres til en mere attraktiv investeringsform.

Regeringen vil gøre det lettere at investere i iværksættervirksomheder og i det hele taget gøre det nemmere for iværksættere at tiltrække kapital. I talende stund er Moderaterne og de andre regeringspartier i gang med at udarbejde en iværksætterstrategi, der skal styrke iværksættere i hele Danmark. I regeringen og i Moderaterne er det vores mål at opnå en ambitiøs og sammenhængende erhvervs- og vækstpolitik, som skaber mest mulig værdi for hele samfundet. Derfor ser vi også frem til at drøfte initiativer såsom crowdfunding i de kommende forhandlinger.

Nu, hvor regeringen snart vil fremlægge en iværksætterstrategi, kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget vedrørende crowdfunding, men vi ser frem til at drøfte dette nærmere til forhandlingerne om iværksætterstrategien, så vi i fællesskab kan udarbejde en god og gennemtænkt strategi. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap for Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand, tak for ordet, og tak til Liberal Alliance for et godt forslag. SF er enige i, at vi skal sikre bedre finansieringsmuligheder for danske iværksættere, og vi er også enige i, at vi meget gerne vil kigge på at styrke crowdfunding. Det er godt for at sikre kapital til, at danske idéer kan udvikles, men det er også godt for at sikre et bredt forankret og fælles ejerskab af mange virksomheder. Fælles ejerskab, crowdfunding, medarbejdereje, demokratiske virksomhedsformer er alt sammen noget, som vi kan udbrede mere i Danmark og har stor succes med. Vi har en historie, en lang, stolt tradition fra andelsbevægelsen og demokratiske virksomheder i Danmark, og vi ser også, at crowdfunding er et godt supplement hertil. Hvad enten det er den lokale brugs, en lokal erhvervsdrivende eller en højteknologisk startup fra DTU, kan crowdfunding være en god måde at sikre kapital på.

Derfor er vi i SF også meget positive over for beslutningsforslaget. Vi havde et lignende forslag med i vores iværksætterudspil sidste år, hvad jeg kan høre at også andre partier har haft. Vi havde kigget på lånebaseret crowdfunding, men også at man blåstempler crowdfundingplatforme. Det mener vi er en god vej at gå for at sikre, at det bliver en ordentlig og ordnet måde at investere på.

Derfor også tak for forslaget fra SF, og det kan jeg jo høre at alle siger heroppe fra talerstolen. Jeg synes, det må være en gave til ministeren og til regeringen, når der er så bred enighed i Folketinget om et beslutningsforslag. Vi har i SF i sinde også at stemme for beslutningsforslaget, men hvis det kan sikre bredere opbakning her i salen, hvor jeg jo kan høre, at alle stort set er enige i forslaget, synes jeg også godt, at vi kan kigge på ændringsforslag til beslutningsforslaget, som kan sikre den brede opbakning.

Samlet set er vi meget positive. Jeg vil nævne et sidste element, som jeg også synes er afgørende i forhold til crowdfunding, og det er jo, at vi kan se en meget stor skævvridning i, hvem der egentlig får investeringer, både når vi kigger på køn, men også uddannelsesbaggrund og diversitet i vores iværksættermiljø. Crowdfunding er en af de måder, vi kan sikre en mere alsidig opbakning til flere forskellige slags iværksættere også i Danmark, og det synes jeg er vigtigt at huske på også i et kommende iværksætterudspil. Tak for forslaget. Vi stemmer for i SF.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Crowdfunding er en fantastisk måde for virksomheder at rejse kapital på til deres projekter og produkter ved at tiltrække små investeringer fra privatpersoner typisk via de digitale platforme eller ens eget netværk. Desværre er anpartsselskaber i Danmark forhindret i at gøre brug af den her metode, mens aktieselskaber har tilladelse til både crowdfunding og brug af traditionelle børser til at rejse kapital. Det giver de større aktieselskaber en fordel, da nystartede og små og mellemstore virksomheder typisk er anpartsselskaber på grund af det mindre kapitalkrav for at stifte en sådan virksomhed. Det gør det svært for de mindre virksomheder at vokse, og danske iværksættere er derfor nødt til at bruge udenlandske platforme til crowdfunding, hvis de vil rejse kapital på den måde.

Desværre har de vanskelige vilkår for vores iværksættere og vækstvirksomheder i Danmark også betydet, at otte ud af ti af de største danske virksomheder, der er etableret i dette årtusind, har forladt Danmark ved at blive børsnoteret i udlandet eller ved at flytte hovedsædet ud af Danmark. Danmark har desuden den laveste andel af selvstændige i EU sammen med Tyskland.

Det er jo ikke ualmindeligt at bruge det i andre EU-lande, hvor det er tilladt at udbyde de her anparter til offentligheden, og det bruger man både i Tyskland, Finland, Estland og Holland. Det er nogle af de lande, der allerede tillader det.

I november 2021 trådte EU's crowdfundingforordning i kraft, hvilket skal harmonisere de forskellige regler for crowdfunding på tværs af medlemslandene. Forordningen giver også medlemslandene mulighed for at tillade, at anpartsselskaber kan anvende crowdfunding til at rejse kapital.

Det er derfor skuffende, at regeringen endnu ikke har udnyttet den her mulighed og fjernet forbuddet mod, at anpartsselskaber kan gøre brug af crowdfunding. Det spænder ben for vores danske iværksættere og små og mellemstore virksomheder, og det begrænser mulighederne for vækst og udvikling i Danmark. I Danmarksdemokraterne hilser vi det her forslag velkommen, og vi støtter naturligvis op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Bettina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for et godt forslag om at gøre det nemmere for danske iværksættere at skaffe kapital. Konkret foreslås det, at anpartsselskaber også skal kunne skaffe kapital via crowdfunding, hvilket de i praksis ikke kan i dag, og hvilket jo ret beset er pænt mærkværdigt, særlig fordi der allerede ligger en EU-forordning fra 2021, som regeringen har forsømt at implementere i Danmark. Med den ville vi i det mindste have mulighed for at tillade, at anpartsselskaber kan anvende crowdfunding til at rejse kapital for op til 5 mio. kr. Og crowdfunding er da også en helt igennem sympatisk og velafprøvet måde at skaffe kapital på. Man prøver simpelt hen at fundraise via netværker, typisk på en onlineplatform, og skabe interesse og opbakning til sit projekt, og med mange bække små at få projektet op at flyve økonomisk. Ingen banker, ingen offentlige puljer og ingen kære mor. Det kan noget at crowdfunde, det rykker for mange mindre iværksættere, og det er ofte lokalt. Og som altid halser vi i Danmark håbløst bagefter. Se blot på, hvor lidt kapital vi rejser i forhold til f.eks. Sverige, som også på det her punkt spurter vi forbi os.

I Danmark elsker alle politikere iværksætteri, samtidig med at der sker nul for at sikre bedre vilkår, uanset om vi snakker om kultur eller langsigtede strukturelle rammer som f.eks. skat eller som her kapital. Skulle vi ikke til at se lidt action nu? Få nu kaldt til de forhandlinger om iværksætteri, og lad os se, hvor langt vi i fællesskab kan nå i første hug, for det begynder efterhånden at være lidt pinligt, at vi nu i snart 4 år ikke har gjort noget som helst for dansk iværksætteri. Tallene og tendenserne begynder ærlig talt også at vise sig, og vi mister hver dag mulighed for virksomheder og arbejdspladser, og det er ikke sådan, at vi sikrer vores velfærdssamfund. Det gør vi til gengæld ved bl.a. at stemme for det her forslag, som ikke koster nogen noget, men som udelukkende kan give positive samfundsøkonomiske effekter. Sæt i gang!

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre.

Nej, hvor ville jeg ønske, at man fra regeringens side rent faktisk lyttede til min gode kollega fra Konservative, fru Mona Juuls opfordring her til sidst. Lad os nu få sat det i gang. Det er jo ikke første gang, vi står her, og hvis frustrationen kan høres en lille smule fra min egen side af, er det, fordi det ikke er første gang, heller ikke i den her periode, og specielt ikke i den tid, jeg har siddet i Folketinget, vi står her inde i salen og i andre sammenhænge og bliver ved med at høre, at man fra regeringens side er lige på trapperne til, at vi skal i gang med iværksætterforhandlinger. Jeg håber inderligt, at det er rigtigt, og at vi er lige på trapperne, og at det hedder hellere i morgen end om en uge eller en måned, at vi rent faktisk kommer i gang med det her. For jeg er ikke helt enig i det, når nogen næsten får det til at lyde, som om vi ikke har viden nok til at skulle forhandle det her på baggrund af, eller at vi skal sidde og indhente en masse. Det er altid godt at hente mere viden, men vi har faktisk rigtig meget viden, også på det område. Så der sker jo ikke noget ved at tage en masse gode skridt i den rigtige retning og så endnu en gang yderligere udbygge, hvad det er for et vidensgrundlag, vi rent faktisk står på. Men vi skal altså også i gang med at have noget reel handling på det her område, for lige nu er jeg nok desværre tilbøjelig til at være enig med fru Mona Juul i, at det sådan lidt er en ting, man har med at sige, at man gerne vil gøre noget, men der sker faktisk enormt lidt. Så kan man jo tage alle de selfies med iværksættere rundtomkring, som man vil, men det får vi bare ikke et bedre iværksættermiljø af i Danmark.

Jeg synes, det her forslag er rigtig, rigtig godt. Jeg er sådan set også enig med regeringen, når de siger, at det er rigtig godt at se vores iværksætterpolitik samlet, det vil jeg rigtig gerne være med til, men jeg synes, det er forfejlet bare at sige, at nu kommer det herned igen. Og fordi det ikke er regeringen selv, der har foreslået det her på nuværende tidspunkt, siger man bare nej, selv om jeg sådan set hører regeringspartierne være glade for, at forslaget bliver fremsat, og man vil gerne være med til at diskutere det. Så jeg håber virkelig, at det den her gang er oprigtigt, og at det er lige på trapperne. For vi vil hos Radikale Venstre i hvert fald utrolig gerne være med til at sørge for at diskutere det her.

Jeg vil også gerne, som SF's ordfører sagde det, sige, at hvis man kan få regeringen med på noget, ved at vi stiller ændringsforslag til det, så er det det, der skal til, men jeg tror desværre ikke, hvis jeg skal være ærlig, at regeringen kommer til at stemme for, uanset hvor mange ændringsforslag vi stiller, for jeg tror, man har besluttet sig for at stemme nej til beslutningsforslaget uanset hvad. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg glæder mig oprigtigt til, at vi skal i gang med den her iværksætterstrategi, jeg synes, vi havde fantastisk gode snakke også i sidste periode mange partier bredt. Det her er noget, vi er enige om, det er et område, der i den grad fortjener, at vi faktisk får gjort noget nu. Der er så meget at tage fat på, og det her er en af tingene, vi i hvert fald i Radikale ser positivt over for, og derfor er vi også indstillet på at stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Jeg vælger at tolke det som entusiasme, og det er jeg selvfølgelig som en af dem, der er i et af regeringspartierne, meget, meget glad for at høre, og jeg glæder mig til at mødes om det inde i forhandlingslokalet.

Jeg kunne godt tænke mig høre: Hvad er den vigtigste mærkesag i det her iværksætteriudspil for De Radikale?

Ordføreren.

Vi går jo alle sammen og venter på, at regeringens iværksætteriudspil kommer, så vi kan få lov til rent faktisk at blive indkaldt til forhandlinger. Jeg går ud fra, at der i regeringens iværksætteriforhandlingsudspil – det har vi i hvert fald fra Radikales side et ønske om – skal mange ting med. Det er også derfor, jeg siger, at vi ser positivt på det, og at vi gerne vil være med til at kigge samlet på det.

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi får tænkt vores uddannelsessystem ind i det, at vi faktisk får sikret en iværksætterkultur og får sikret langt bedre muligheder for, at studerende kan starte deres virksomheder, også undervejs, og at der er et langt bedre samspil med vores videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til den viden, der er der.

Jeg synes, at adgangen til kapital er helt afgørende. for vi ved, at vi faktisk i Danmark er nogenlunde gode – vi kan godt blive bedre – til at få startet virksomheder, men vi mister simpelt hen alt for mange i vækstfasen. De lukker ned undervejs og bliver aldrig store; de flytter simpelt hen ud, når de bliver større virksomheder. Det er så vigtigt, at vi i Danmark rent faktisk også skaber rammerne for, at de har lyst til at blive her, og det har vi desværre ikke på nuværende tidspunkt. Så vi skal have sikret det vækstlag, der kommer der, efter at de er nystartet.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Jeg vil sige mange tak for svaret, og jeg glæder mig oprigtigt rigtig meget til, at vi skal i gang med arbejdet sammen.

Ønsker ordføreren at svare?

Ja, det gør jeg, for så kan jeg nemlig fortsætte. For vi skal også have gjort noget for flere kvindelige iværksættere. Vi går simpelt hen glip af alt for mange gode kvindelige talenter derude, og vi har brug for, at alle de idéer, vi har i Danmark, til nye virksomheder, til at løse tingene smartere, til at skabe arbejdspladser, rent faktisk kommer i spil. Og lige nu har vi nogle barrierer, der bare gør, at vi ikke får fat i alle de gode idéer, der er derude, og det vil jeg så gerne have at vi får løst.

Så kom der lige en enkelt kort bemærkning yderligere. Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg vil bare lige følge op på den liste, vi er i gang med her, for det lader jo til, at ministeriet har brug for lidt ekstra rådgivning, og så vil jeg da bare lige nævne, at vi jo også kunne kigge på aktieavancebeskatning, at vi kunne kigge på lagerbeskatning på børsnoteringerne, at vi kunne kigge på selvstændighedskultur frem for lønmodtagerkultur, at vi kunne kigge på kapitalkrav til anpartsselskaber. Og fik jeg lige nævnt noget med medarbejderaktier? Nej, det gjorde jeg ikke, men det er jeg ret sikker på vi rent faktisk har et stort behov for også at få set på. Så det var bare lige en lille ønskeliste herfra til det videre arbejde. Tak.

Ordføreren.

Det er en fremragende ønskeliste. Som regeringen kan høre, er de andre partier i Folketinget klar. Det var vi også, da vi stod her sidst med skatteministeren og diskuterede et beslutningsforslag om lagerbeskatning. Altså, der var det svært at få skatteministeren til lige at høre efter, men opfordringen var i hvert fald, og den kan vi så også komme med til erhvervsministeren nu her: Hvis man fra regeringens side er positiv over for at se på det her med lagerbeskatning, men gerne vil være med til at sikre, hvilket vi også gerne vil, at man finder en så provenuneutral mulighed som overhovedet muligt, hvis ikke fuldstændig provenuneutral, så kom i gang med at få kigget på de modeller.

Vi sidder jo ikke med den samme mulighed for rent faktisk at have medarbejdere til at kigge på det, som man gør i ministerierne. Så jeg håber, at det, der gør, at vi ikke er i gang endnu, er, at de simpelt hen sidder ovre i ministerierne og er i gang med at finde gode modeller til det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Da der ikke er flere ordførere, får ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance, ordet.

Tak, formand. Det er jo helt fantastisk, når et beslutningsforslag om selskabslovgivningen og ApS'er kan skabe en entusiasme, en begejstring og et engagement, som man normalt kun ser på sundhedsområdet eller uddannelsesområdet. Så det glæder mig selvfølgelig.

Det glæder mig også, at jeg hører fra ministeren, at intentionen bliver støttet, og at det formentlig kommer til at indgå i en samlet plan, en samlet strategi, når iværksætterstrategien bliver lagt frem. Vi glæder os til at forhandle. Jeg er sikker på, at vi i Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Danmarksdemokraterne har gode indspil, der vil trække i retning af fremdrift og udvikling for Danmark, sådan at vi både får skabt jobs og øgede skatteindtægter og på den måde også er med til at innovere og udvikle det samfund, som vi alle sammen kerer os om.

Der var flere tilbagemeldinger fra regeringspartiernes side om, at visionen er delt, og at det er vigtigt for Danmark. Det kan godt være, at jeg er relativt ny i Folketinget og med den naive politiske erfaring måske tager for givet, at noget sker, som ikke kommer til at ske, men jeg tror på mennesker, og når det bliver signaleret så klart og tydeligt, at det er den vej, vi skal med forhandlingerne, så stiller jeg mig bag de intentioner, som primært ministeren har udtrykt.

Vi har selv fremsat forslaget, og derfor kan det vel formentlig ikke overraske nogen, at vi synes, at det nærmest er genialt. Og hvis man så fru Katrine Robsøes og fru Mona Juuls begejstring og engagement i forhold til det, har jeg da i hvert fald noget at lære. Men der skal i hvert fald ikke være nogen tvivl om, at vi synes, at det her er det helt rigtige. Det er som sagt uden omkostninger for skatteborgerne. Der er ikke nogen hindring i EU for, at det kan lykkes. Og det står for alt det, som vi i Liberal Alliance er bannerførere for: fremdrift, udvikling, nye jobs og iværksætteri.

Så med det kan jeg jo konkludere, at vi er for vores eget forslag. Vi er ligesom andre også villige til at ville tage det i Erhvervsudvalget og massere det og se, om der er muligheder, men jeg tror, at den rigtige løsning kan være, at vi bliver nødt til at vente på regeringens iværksætterudspil og så som sagt have en positiv tilgang til at gå ind i de forhandlinger.

Ordføreren fru Sascha Faxe fra Alternativet kan ikke være til stede, og det kan ordføreren fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige heller ikke. På deres vegne skulle jeg hilse og sige, at de støtter forslaget. Så i forhold til antal partier lykkes det for Liberal Alliance, men desværre kan stemmerne ikke helt stå mål med antallet af partier.

Så vi ser frem til forhandlingerne omkring iværksætterstrategien og glæder os til at være med til at få presset noget igennem, der gør, at vi får et Danmark i endnu større fremdrift. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Fra SF's side synes vi også, det er et genialt forslag – så genialt, at vi også fremsatte det for et år siden, da vi præsenterede vores iværksætterstrategi. Og det er jo også, som ordføreren siger, et rigtig godt tegn, at vi spænder så bredt i Folketinget, at vi på mange områder – ikke alle, men på de fleste – ønsker, at vi tager nogle skridt for at komme i gang med den her iværksætteraftale, som vi snart har ventet på i 4 år, godt nok med en tidligere regering.

Nu ser det ud til, at vi rent faktisk i den her regeringsperiode kommer til forhandling om iværksætterstrategien, og ellers må vi aftale med hinanden, at vi så i fællesskab tager nogle skridt. Men forhåbentlig kan vi snart komme i gang, for det har vi trods alt ventet en del år på efterhånden.

Noget af det, som vi i SF også foreslog sidste år, var noget om at sikre flere kvindelige iværksættere, bl.a. gennem større transparens i forhold til, hvor midlerne kommer fra. Er det noget, som LA kunne støtte?

Ordføreren.

LA vil støtte enhver iværksætter uanset køn, der har en ambition om at skabe en forretning, der har substans og grundlag for at kunne blive til en forretning – og det er uanset køn.

Spørgeren.

Det er faktisk et forslag, der er tyvstjålet fra Dansk Industri, hvor de siger, at vi – som Radikales ordfører også var inde på – går glip af rigtig meget talent, fordi der er nogle strukturelle benspænd i dag, hvor der er rigtig mange kvinder, der gerne vil være iværksættere, som ikke bliver det.

En af DI's anbefalinger var, at der kom en større grad af transparens i forhold til, hvor midlerne kommer fra – det kan være venturekapital, det kan være andet – for simpelt hen at skabe en større gennemsigtighed, og det synes vi var et godt forslag. Men det kan vi jo tage i udvalget. Vi er jo mange partier efterhånden, der er kommet med udspil, og vi synes i hvert fald, det her er et rigtig godt bud.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun være enig med fru Lisbeth Bech-Nielsen i, at det er noget, vi skal kigge på; det er noget, vi skal være opmærksom på. Og der er jo også noget med barsel, betalt barsel, når man er iværksætter og selvstændig. Men lad det blive en del af de samlede forhandlinger, og så er jeg sikker på, vi samlet set gør det, som er det rigtige for at drive iværksætteriet frem i Danmark.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Dette er det tredje ud af fire forslag, som vi i SF har fremsat i sådan en pakke af forslag om en grønnere finanssektor. Tidligere har vi fremsat forslag om stop af fossile udlån til ekspansion og krav om obligatoriske klimaplaner for danske banker. I dag handler det om et klimamandat til Nationalbanken og efterfølgende også til Finanstilsynet.

De her forslag fremsætter vi, fordi finanssektoren spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det er en rolle, som har været relativt overset indtil nu. Vi har haft meget fokus på landbruget, transporten osv. Men det er den finansielle sektor, der leverer finansieringen til rigtig mange af de projekter, som driver den grønne omstilling enten i den rigtige eller forkerte retning.

IPCC siger, at de årlige grønne investeringer skal øges 3-6 gange i forhold til det nuværende niveau frem mod 2030, hvis Parisaftalens temperaturmål skal efterleves. Samtidig ved vi også, at vi skal have et stop for sorte investeringer. Så det er både nødvendigt at fremme de grønne investeringer og sætte en stopper for de sorte investeringer. Vores eget Klimaråd anbefaler regeringen at etablere rammebetingelser, der ikke kun fremmer de grønne investeringer, men som sagt også begrænser de sorte.

Det her forslag drejer sig om at skrive hensyn til klimakrisen og biodiversitetstab ind i Nationalbankens formålsparagraf, § 1, i lov om Danmarks Nationalbank. I kraft af sin rolle over for private finansielle institutioner er Nationalbankens ageren af afgørende betydning for, om vi når i mål med den grønne omstilling. At skrive et klimamandat ind i det eksisterende mandat har til formål at præcisere, at Nationalbankens arbejde med at sikre finansiel stabilitet uundgåeligt involverer et hensyn til klima- og naturrisici. Det er et klimamandat, som vi også har set i mange andre lande. Det er det, vi foreslår i dag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Det er en hård basgang dernede. (Støj fra Slotspladsen).

Det går nok. Det skal vi også til at vænne os til, os to. Sådan er det.

Tusind tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget. Som SF's ordfører allerede har sagt, skal vi nu førstebehandle beslutningsforslag B 88. Beslutningsforslaget handler jo så om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat. Det er velkendt, at den grønne omstilling er et af regeringens vigtigste mål. Der findes ingen regering i verden, som har mere ambitiøse mål for den grønne omstilling, end den nuværende. Og de mål, regeringen har sat sig på området, er selvsagt ambitiøse. Det er de både for den direkte grønne omstilling af vores samfund som sådan, for vores erhvervsliv og for målet om klimaneutralitet og ikke mindst også for målet om at tage et ansvar for den grønne omstilling uden for landets grænser.

Derfor er regeringen også enig med forslagsstillerne i, at klimaforandringer og den grønne omstilling selvfølgelig påvirker vores økonomi og potentielt er en risiko for finansielle virksomheder. Men det, vi diskuterer i dag, er, om klima- og naturhensyn eksplicit skal skrives ind som et særligt hensyn i formålsparagraffen for Danmarks Nationalbank. Regeringen mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

For det første er det Nationalbankens hovedopgave at sikre en stabil kronekurs over for euroen. Fastkurspolitikken har været og er et anker i den økonomiske politik, som skiftende regeringer i mere end 40 år urokkeligt har bakket op om. Der er meget bred enighed om, at ikke mindst lige nøjagtig det har tjent Danmark og dansk økonomi rigtig godt. Fastkurspolitikken betyder, at Nationalbankens primære pengepolitiske instrument, renten, er reserveret til at styre valutakursen. Renten kan ikke samtidig fastsættes under hensyn til et andet formål, f.eks. klima- og naturhensyn, for det kan være i konflikt med hovedformålet om en stabil valutakurs. Man kan altså ikke føre fastkurspolitik og samtidig tage højde for, hvordan en ændring af renten påvirker investeringer til gavn for klimaet, eller andre politiske prioriteter.

For det andet er klimarisici kun en af mange typer af risici, der kan påvirke den finansielle stabilitet. Det er vigtigt, at finansielle virksomheder tager hensyn til klimaet og ikke mindst klimarisici, ligesom de tager hensyn til mange andre slags risici for udviklingen eksempelvis på boligmarkedet. Når det kommer til Nationalbankens overvågning af den finansielle stabilitet, er det regeringens klare holdning, at det vil være uhensigtsmæssigt at fremhæve en bestemt type risici i Nationalbankens mandat frem for andre.

For det tredje har Nationalbanken allerede i dag et klart og vigtigt fokus på klimaforandringerne og den grønne omstilling, f.eks. gennem bankens analyser af den finansielle stabilitet og dansk økonomi. Derudover forvalter Nationalbanken valutareserven med fokus på ansvarlige investeringer med udgangspunkt i FN's Global Compact-principper.

Endelig foreslår forslagsstillerne med inspiration fra Bank of England, at Nationalbanken skal kunne stille reservekrav til banker og finansielle institutioner. I modsætning til Bank of England har Nationalbanken imidlertid ikke ansvar for det finansielle tilsyn. Den kompetence ligger i Danmark hos Finanstilsynet. Derfor mener vi ikke, at det vil give mening, at Nationalbanken pålægges den her opgave.

Vi er enige i, at der er et behov for at have fokus på klimahensyn i den finansielle sektor. Som vi har diskuteret ved de to tidligere beslutningsforslag, som har været til behandling her i salen, som SF's ordfører sagde, er der stor fokus på det, og der kommer mere de kommende år, når det handler om at sikre, at finanssektoren også tager et ansvar for den grønne omstilling af det danske samfund. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Først vil jeg sige, at vi nu gennem politiet har fået en besked ned til Slotspladsen og bedt dem om at skrue ned, så vi har en chance for at kunne kommunikere med hinanden herinde. Det sker sikkert lige om lidt. Den første korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Skal jeg forstå det, som ministeren siger, sådan, at det, uanset hvad man politisk måtte mene om det her forslag, er teknisk umuligt at indskrive det i formålsparagraffen, når vi også har en fastkurspolitik, som vi forpligter os til, som Nationalbanken er forpligtet til? Altså, at det er teknisk umuligt at indskrive det; det ville simpelt hen være klokkeklart i strid med det.

Er det rigtigt forstået? Og det er igen, uagtet hvad man politisk måtte mene om det her forslag. Det er det ene – jeg tror faktisk, jeg vil nøjes med det spørgsmål i den her runde.

Ministeren.

Hvad der teknisk ville kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre, må vi svare på skriftligt. Jeg taler om fastkurspolitikken og kronens relation til euroen som det suverænt vigtigste for Nationalbankens virke, og det er det, der er vigtigt og den vigtigste prioritet for Nationalbanken.

Det at blande det sammen med andre hensyn, som – og det har vi jo diskuteret tidligere – opnås ad andre veje, altså et ønske om, at finanssektoren tager et større ansvar for den grønne omstilling, synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Spørgeren.

Jamen det er jo noget helt andet; det er jo en politisk kommentar fra regeringen. Altså, ministeren fik det omtalt, som om det simpelt hen ikke kunne lade sig gøre og det ville være i strid med fastkurspolitikken og den forpligtelse, Nationalbanken har til det. Så det synes jeg er ret vigtigt at få opklaret. Jeg havde egentlig forventet, at det ville være opklaret til en diskussion i Folketingssalen i dag.

Det andet er, at ministeren taler om, at fastkurspolitikken ligesom står over klimaet. Jeg har to spørgsmål: 1) Kan de to hensyn ikke sameksistere, på samme tid? Og 2) Når ministeren siger, at klimaet er én type risiko blandt mange risici, synes jeg jo også, at det virker, som om regeringen mener, at det bare er en blandt mange ting, man kunne eller ikke kunne tage hensyn til.

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstod spørgsmålet, men jeg skal prøve at give et svar: Vi mener, at det, der er Nationalbankens absolutte hovedprioritet, er fastkurspolitikken. Det har gavnet Danmark og dansk økonomi, og det her Folketing har været enige om det i mere end en generation. Det er afgørende, og det kommer vi ikke til sætte spørgsmålstegn ved.

Så er der andre forhold, omkring hvordan man kan fremme den grønne omstilling i og omkring finanssektoren. Det kan man sagtens diskutere. Det kommer vi til at diskutere på baggrund af EU-lovgivning. Vi mener ikke, det rette sted at placere det ansvar og, kan man sige, hensynet til de risici, som vi er enige i skal håndteres, er i formålsparagraffen for Nationalbanken.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023 om at indskrive hensynet til klimakrisen og biodiversitet i Nationalbankens formålsparagraf i lov om Danmarks Nationalbank. Argumentet fra forslagsstillerne er jo, at det har en afgørende betydning for, hvorvidt Danmark når i mål med den grønne omstilling. Konkret ønsker forslagsstillerne, at der indskrives et klimamandat, og hensigten er, at Nationalbanken skal tage højde for klimarisici og naturrisici i alle dens operationer og aktiviteter.

Her vil jeg gerne understrege, at Socialdemokratiet ligesom SF er fast besluttet på, at vi skal nå i mål med den grønne omstilling – det skal der slet ikke være nogen tvivl om – og det arbejde er vi i fuld gang med, og det arbejde skal også fuldt ud udføres i den finansielle sektor, og klimahensyn er i den finansielle sektor jo allerede også under udarbejdelse. Men igen mener vi helt konkret ikke, at det er hensigtsmæssigt særskilt at fremhæve visse typer af risici i Nationalbankens formålsparagraf. Det hænger sammen med, at der er mange typer risici, og at vi heller ikke ved, hvilke typer risici der kommer til at være i både den nære fremtid, men også den fjerne, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at få lige præcis dette kodificeret, artikuleret helt bestemt i sin ordlyd, således at det fremhæver visse risici frem for andre.

Derudover hænger det også sammen med, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivningen. Nationalbanken er derfor ikke ansvarlig for at føre et finansielt tilsyn, og lavpraktisk betyder det, at Nationalbanken ikke kan pålægge finansielle institutioner den slags reservekrav, som forslagsstillerne lægger op til. Af de her nævnte årsager støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Igen synes jeg, det er sådan lidt nonchalant at sige, at klimaet er én risiko blandt mange risici, for der kunne jo også være alt muligt andet. Hvis man mener, at det er den altoverskyggende risiko i vores livstid, både i forhold til den indflydelse, det vil have på vores alle sammens liv, på sikkerheden, på geopolitikken osv., så er det jo ikke én blandt mange risici – det håber jeg at ordføreren er enig i – så er det jo den altoverskyggende risiko, herunder også mod den økonomiske stabilitet, og det er jo det, forslaget i dag handler om. Det er jo ikke, fordi vi mener, at det her i sig selv vil betyde alverden for den grønne omstilling, men det her vil betyde rigtig meget i forhold til at se på, hvilke finansielle risici der vil være som en konsekvens af klimaforandringerne, og indkalkulere dem. Så det er et finansielt sigte, et økonomisk sigte, et samfundsøkonomisk sigte, der er med det her forslag.

Ordføreren.

Jeg har faktisk forstået fru Lisbeth Bech-Nielsens argumentation, og jeg anerkender fuldt ud, at klimaforandringer kan udgøre potentielle risici for den finansielle stabilitet. Vi har i dag sandsynligvis ikke tid til at diskutere ned i dybden, hvordan disse ting indbyrdes er påvirket af hinanden, for det er de. Man kan ikke adskille det, og jeg kan også høre på ordføreren, at det er vanskeligt at adskille det i selve spørgsmålet.

Derfor er det bare vigtigt, at finansielle virksomheder tager hensyn til de her klimarisici, men hvordan balancen skal være, er jo det, Socialdemokratiet ikke synes det konkrete beslutningsforslag indeholder. Et særligt klimamandat kan risikere at give et skævvredet og i øvrigt også et uhensigtsmæssigt fokus. Dermed ikke sagt, at Socialdemokratiet ikke mener, at vi står over for og vi er midt i nogle af de mest alvorlige trusler imod vores livsførelse, men konkret vil det hverken styrke robustheden af den finansielle sektor, den finansielle stabilitet eller, som ordføreren selv nævner, den klimamæssige tilgang til det.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Når de i Bank of England har fået sådan et klimamandat, er der også mange, der spekulerer i, at det hænger sammen med, at man har en af de største, hvis ikke den største, finansielle sektor i verden, og at de finansielle risici ved ikke at have sådan et overordnet nationalt tilsyn, som en nationalbank er, simpelt hen vil udgøre en gigantisk trussel mod Storbritanniens økonomi, fordi deres finansielle sektor er så gigantisk stor en andel af deres økonomi.

Ordføreren.

Det er da fuldstændig korrekt, at den er så gigantisk stor. Men som jeg sagde i min tale, er det jo sådan, at Nationalbanken – modsat Bank of England – ikke har ansvar for finansielle tilsyn. Vi kan ikke på det her punkt, som selve ordlyden i beslutningsforslaget lægger op til, sidestilles med det.

Men jeg vil gerne understrege, at Nationalbanken har fokus på klimaforandringer og den grønne omstilling i forbindelse med analyser af den finansielle stabilitet og dansk økonomi i øvrigt, og at Nationalbanken også har tiltag – jeg tror også, at ministeren var inde på det – efterlever UN Global Compact, udsteder grønne obligationer, er medlem af NGSS, og at man i øvrigt også har et dagligt fokus på at efterleve alle disse ting.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der indskrives et klimamandat, der foreskriver, at der skal tages hensyn til klimakrisen, naturtab og den grønne omstilling i alle Nationalbankens operationer og aktiviteter.

I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at den finansielle sektor spiller en central rolle, når det handler om den grønne omstilling, og at man uden grønne udlån og investeringer i en mere bæredygtig omstilling også får svært ved at komme i mål med ambitionen om et grønnere Danmark, hvor man udleder mindre CO2 og producerer mere bæredygtigt.

Men vi er ikke enige med SF i, at klimahensyn bør indskrives i Nationalbankens formålsparagraf. Klimakrisen er én blandt mange typer risici, som kan påvirke den finansielle stabilitet, og vi mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fremhæve én type risici i formålsparagraffen frem for andre.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Andersen, Venstre. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. I Moderaterne er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne om, at vi skal være ambitiøse, og vi er ambitiøse, og vi skal forbedre os dag for dag. Vi skal passe på vores klode og håndtere klimakrisen fra alle tænkelige vinkler.

Men at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens formålsparagraffen mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Nationalbankens hovedopgave er at sikre en stabil kurs for den danske krone over for euroen. Af den årsag kan man ikke tage hensyn til, hvilken betydning en ændring af renten har for klima- og naturpolitiske hensyn eller andre politiske hensyn for den sags skyld, uden at det kan bringe det helt grundlæggende mål om en fastkurspolitik i fare.

I Moderaterne anerkender vi, at klimaforandringer og den grønne omstilling påvirker økonomien. Derfor mener vi også, det er vigtigt at finansielle virksomheder vurderer og tager hensyn til klimarisici, nøjagtig ligesom man også vil gøre med andre potentielle risici. Selv om vi er enige med forslagsstillerne i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at løse klimakrisen, er vi ikke enige i, at forslaget her, som det foreskriver, er en del af løsningen. Det vil være uhensigtsmæssigt at fremhæve én type af risiko i mandatet frem for andre risici. Det vil rejse flere spørgsmål, f.eks. hvilke hensyn der så er vigtigst, og hvilke der skal udelades. Det er svært, hvis ikke umuligt at vurdere. Af de årsager jeg nævner her i dag, kan Moderaterne ikke stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Fordi man gentager, hvad ministeren har sagt, gør det det jo ikke mere rigtigt. Nationalbankens primære opgave er ikke fastkurspolitikken – den er et redskab. Nationalbankens primære opgave, som er beskrevet i formålsparagraffen, er at sikre et stabilt pengevæsen, altså sikre stabilitet i vores økonomi, og det kan der være forskellige redskaber til. Det har der så været enighed om i årtier nu er fastkurspolitikken, men vi diskuterer ikke fastkurspolitik i dag. Vi diskuterer, hvordan vi kan fremtidssikre dansk økonomi og sikre stabilitet, og til det kan man have forskellige redskaber. Det her er et forslag til et redskab til at sikre en stabil økonomi. Det handler ikke om grøn omstilling; det handler om at sikre, at vi ikke får store finansielle kriser og økonomisk ustabilitet som følge af klimaforandringer.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om det var et spørgsmål, men jeg vil gerne give et svar på det. Jeg mener simpelt hen grundlæggende ikke, at det er der, vi skal indskrive et hensyn. Jeg mener, det er det forkerte sted.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Med dette beslutningsforslag er der et ønske fra forslagsstillerne om, at der skal indskrives et klimamandat i Nationalbankens formålsparagraf, dvs. et mandat om, der skal tages hensyn til klimarisici og naturtab og den grønne omstilling i alle Nationalbankens aktiviteter. Nationalbanken har til formål at sikre prisstabilitet, en sund økonomi og finansiel stabilitet. Det er en institution, der er ansvarlig for at opretholde pengepolitikken og regulere den finansielle sektor, mens klimakrisen og biodiversitetstab er globale udfordringer, og de er ikke direkte relateret til Nationalbankens kerneopgaver.

Jeg mener også, at Nationalbanken allerede tager hensyn til klimakrisen. Banken har tidligere udtalt, at klimaforandringerne udgør en væsentlig finansiel risiko, og den har igangsat tiltag for at mindske denne risiko. Derfor mener jeg ikke, at det er nødvendigt at indskrive det i formålsparagraffen. For det andet vil det være problematisk at skrive hensyn til klima og biodiversitet ind i Nationalbankens formålsparagraf, da det vil medføre et behov for øgede ressourcer og udgifter til, at disse skal finansieres inden for Nationalbankens forretning ligesom dens øvrige opgaver.

Forslagsstillerne er selv opmærksomme på, at den store usikkerhed om konsekvenserne af klimaforandringerne gør det til en omfangsrig opgave for Nationalbanken at vurdere betydningen af klimarelaterede trusler mod den finansielle stabilitet. Da der er tale om en betragtelig byrde for Nationalbanken, kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak. Skomager bliv ved din læst. Nationalbankens mandat, deres formål og opgave er tydeligt beskrevet i formålsparagraffen, som er, at de skal opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivning. Det er det, Nationalbanken kan; det er det, de skal. Og så må vi på andre måder finde ud af at løse klimaudfordringer.

Så lige så sympatisk, som vi synes det her beslutningsforslag er, lige så forkert synes vi det er, at dette bliver lagt ind under formålet med Nationalbanken. Så vi støtter ikke forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne. Nationalbanken skal koncentrere sig om at være nationalbank, nemlig først og fremmest at sikre en fast kronekurs over for euroen, præcis som Nationalbanken har gjort, siden Poul Schlüter i 1982 droppede de mange håbløse devalueringer og i stedet indførte fastkurspolitikken. Derfor giver det ikke meget mening at udfordre renten, som er Nationalbankens primære pengepolitiske instrument til at styre valutakursen. For man kan selvfølgelig ikke både føre fastkurspolitik, hvor det kan være nødvendigt at sætte renten op, hvis der er pres på kronen, og så samtidig skulle overveje, om den her rentestigning kan modvirke investeringer til gavn for klimaet.

Vi har også i den grønne omstilling brug for tillid til den danske krone og stor troværdighed om os i den internationale økonomi. Det får vi i sidste ende mere klima ud af. Og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke stemme for det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg tror nu nok, at der er sådan almindelig anerkendelse af Bank of England som institution rundtomkring i verden, på trods af at de nu har taget det her vanvittige skridt at få et klimamandat. Det var det ene.

Men Konservatives ordfører synes jeg er et ekko af erhvervsministeren om, at vi ikke kan have fastkurspolitik og samtidig også have et klimahensyn eller et klimamandat. Det, der er beskrevet i det her forslag, er jo, at Nationalbanken, som også tager skridt til at stressteste banker og sikre, at vi har et stabilt finansielt system, også selvstændigt skulle kigge på klimarelaterede risici, hvilket de tager nogle skridt til i dag. Derfor forstår jeg ikke, at det automatisk skulle være i strid med en fastkurspolitik. Kan ordføreren ikke gøre mig lidt klogere på det? For jeg fik i hvert fald at vide af ministeren, at jeg skulle forvente et skriftligt svar, så det kan være, at den konservative ordfører kan fortælle os om det i dag.

Fru Mona Juul.

Tak for spørgsmålet. Der er jo kæmpe forskel på, om det er et mandat, som ordføreren spørger til, eller det er et klimahensyn. Det er jo sådan med Nationalbanken – som jeg forstår det og ligesom kan se, at vi også har været med til herindefra netop at sikre – at der rent faktisk er taget eller bliver taget klimahensyn. Og jeg tror på, at det bedste, vi kan bede Nationalbanken om, er at leve op til de tre formål, de har: At sikre de stabile priser – det er det, fastkurspolitikken handler om – at sikre, at der er betalingsstrømme, og at sikre stabilitet i det finansielle system. Det er den måde, hvorpå vi sikrer, at vi rent faktisk har en stabil kronekurs, og at man har lyst til at investere i Danmark, og det er den måde, man får mest grøn omstilling på.

Spørgeren.

Det handler jo ikke om, at Nationalbanken skal tage hensyn til klimaet eller sige: Nu skal I sætte nogle flere vindmøller op. Det handler om at tage hensyn til finansielle risici afledt af den klimakrise, vi er i lige nu. Så det handler jo ikke om at støtte grønne projekter eller andet, men simpelt hen om at holde øje med: Er der nogen store finansielle institutioner, der har en for stor portefølje af noget, som kunne kollapse prismæssigt lige pludselig, altså strandede aktiver? Så det er jo det. Det handler ikke om, at man skal gøre et eller andet godt for klimaet. Det handler om at overvåge de klimarelaterede finansielle risici.

Ordføreren.

Men der mener jeg, at man allerede i dag har værktøjerne til det. Og jeg vil bare skyde tilbage til ordføreren og sige, at – ligesom i det her forslag, men også som i det næste – det her med bare at sige, at så skal man i øvrigt lige holde omkostningerne inden for det her område, holder heller ikke. Så det vil jeg også gerne bruge som argument. Jeg vil rigtig gerne være med til at sikre en grøn omstilling, men det bliver ikke på den her måde.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg må ærligt indrømme, at jeg i forhold til det her beslutningsforslag faktisk er en lille smule i tvivl. Jeg er oprigtigt i tvivl om, om det er det mest gavnlige at gøre, og jeg må simpelt hen også erkende, at det for mit vedkommende i hvert fald vil kræve den tid, vi vil have i udvalget, i forhold til rent faktisk at få gravet ned i, hvilke konsekvenser det vil have at støtte det her beslutningsforslag.

Jeg deler mange af intentionerne, i forhold til at den finansielle sektor skal tage et ansvar for vores klima. Det håber jeg også at beslutningsforslagsstillerne er helt med på. Vi støtter jo også de to tidligere beslutningsforslag inden for det her område fra Radikales side, fordi vi virkelig mener, det er vigtigt, at den finansielle sektor også kommer med på det her område. Men i forhold til hvilke konsekvenser det vil have at skrive det her ind, og hvorvidt det vil have for store negative konsekvenser, eller hvilke positive konsekvenser det vil have i den anden retning, altså hvad det vil betyde for vores Nationalbank og den måde, det kører på, er jeg nødt til at bede om udvalgsarbejdstiden til at blive klogere på det, og det har vi heldigvis mulighed for. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Der er ikke flere ordførere til stede, så jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Og jeg håber, at I har bemærket, hvordan der er blevet skruet ned for lyden derude ved demonstrationen på Slotspladsen. Værsgo.

Bare for at gøre det helt klart: Det her beslutningsforslag handler ikke om klimaet; det handler om vores økonomi. Det handler om de finansielle risici, der kan være ved, at store finansielle aktører i Danmark ligger inde med strandede aktiver. Nationalbanken selv har, som flere har været inde på, rigtignok allerede taget nogle skridt i forhold til at kigge på klimarisici i deres arbejde og har også udgivet flere publikationer om det, hvor flere af dem netop kredser om det her med, at banker og finansielle investorer risikerer at sidde tilbage med strandede aktiver, som kan udgøre en risiko for vores økonomi, og kommer også med opfordringer til, at man i tide afhænder dem af hensyn til de finansielle risici, der er.

Så igen, jeg synes, at der har været en lille smule forvirring omkring det. Det her er ikke et forslag, der ligesom skal hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er ikke et forslag, der skal tage hensyn til klimaet eller hensyn til naturen. Det er et forslag, der forhåbentlig kunne være én brik blandt mange til at sikre, at vores økonomi ikke kollapser på et tidspunkt, fordi for mange finansielle aktører ligger inde med strandede aktiver, der lige pludselig og øjeblikkelig taber værdi – lidt a la en mangedobling af den it-boble, vi så i år 2000, hvor der på få dage blev tabt værdier for 2.500 mia. kr., fordi man havde fået en oppustet økonomi inden for en bestemt sektor.

Det her kunne blive endnu værre, og derfor er forslaget om at give et mandat til Nationalbanken til at overvåge, om nogle af de her store institutionelle investorer, banker eller andre finansielle institutioner simpelt hen udgør en risiko på grund af den portefølje, som de ligger inde med, hvis de har for mange investeringer i noget, der øjeblikkelig kunne tabe værdi, fordi hele verden jo bevæger sig i en retning med grønnere politik osv.

Så det er rigtigt, at det her forslag er en del af en pakke om at sikre en grønnere finanssektor. Men derfor er det også lidt misledende, kan jeg godt se, at putte det ind i den pakke, for det her er egentlig ikke noget, der selvstændigt skal hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er noget, der skal sikre, at vi ikke risikerer en finansiel krise eller et finansielt kollaps, fordi aktører af en vis størrelse ikke i tide får afhændet aktiver, som taber værdi. Det er med inspiration fra Bank of England, altså Englands nationalbank, som har gjort det samme, og som jeg også sagde i en kort bemærkning tidligere, er der jo mange, der mener, at det ikke kun er gjort for nogens blå eller grønne øjnes skyld, men at det er, fordi man er et land verdens største finansielle sektor, hvor det er sådan, at hvis man ikke holdt øje med, om nogen lå inde med nogle aktiver, som lige pludselig kunne tabe værdi, så kunne det give et kæmpe stød til økonomien, altså hvis man ikke netop holdt øje med det.

Det er også derfor, at det beslutningsforslag, som vi skal tale om lige om lidt, nemlig det om at give et klimamandat til Finanstilsynet, jo hænger sammen med det her. For Nationalbanken er en næsten 100 år gammel institution, og dens primære opgave er at sikre et stabilt pengevæsen, altså en stabil økonomi, og der er et af værktøjerne, som flere har været inde på, en fastkurspolitik. Vi siger, at et andet værktøj kunne være at sikre, at vi ikke får klimarelaterede risici af en vis størrelse, og at det er noget af det, man også skal holde øje med.

Rimeligvis skal det jo også siges, at det er nogle skridt, som Nationalbanken allerede tager i dag. Som jeg tror at det var Socialdemokratiets ordfører der var inde på, er Nationalbanken også partner i en international alliance af såkaldte grønne nationalbanker og finanstilsyn, som gerne vil tage klima ind som noget, de arbejder med i forhold til at overvåge deres økonomier, og det er den her alliance, som selv siger, at man bør tage nogle skridt for at sikre, at man har blik for de klimarelaterede risici, der er. Finanstilsynet er også en del af det, og det kommer vi til at diskutere lige om lidt, for flere nævnte det her med, om man skulle have reservekrav og andet, og det kan vi jo diskutere dér.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke kan skaffe opbakning til det her forslag. I min optik er klimakrisen ikke én blandt flere risici eller blandt mange risici. Det er den store risiko, selvfølgelig både for klimaet selv, for vores natur og for vores levevilkår, men jo også geopolitisk og sikkerhedsmæssigt i forhold til migration og flygtningestrømme og ikke mindst også i forhold til vores økonomi og vores finansielle system, fordi det bliver en helt anden verden på godt og ondt, forhåbentlig mest det første.

Derfor skal vi omstille os, og vi skal også omstille vores økonomi. Og hvis nogen siger, at det er vi allerede godt i gang med, så viser tallene bare sort på hvidt, at det er vi ikke i gang med hurtigt nok. Der er stadig for mange, der ligger inde med sorte aktiver, hvilket i en anden diskussion ville være et kæmpestort klimaproblem, men i den her diskussion er det et kæmpestort økonomisk og finansielt problem. Og der har vi brug for nogen med en hammer, der siger: Det går ikke af hensyn til økonomien, at I ligger inde med så mange fossile aktiver. Tak for ordet.

Godt nok er der blevet skruet ned for musikken derude, men jeg kan godt se, at det for nogle stadig væk kræver lidt ekstra opmærksomhed at kunne lytte med, men vi må se, om det går.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren for uddybelsen. Jeg er faktisk enig i det der med, at klimaet jo ikke bare er én af mange risici. Det går ikke at tænke på den måde. Nu er ordføreren jo meget glad for Bank of Englands metode på det her område, men er det ikke rigtigt, at Bank of Englands primære formål jo er nøjagtig det samme som Nationalbankens, og at det hensyn, de tager til klimaet, derfor stadig væk er sekundært for banken? Og er det ikke rigtigt forstået, at Bank of England også har et andet finansielt tilsyn, som rækker ud over det, Nationalbanken har i Danmark, så der også der faktisk er en markant forskel?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at det er helt rigtigt, og derfor giver det også mest mening at f.eks. de reservekrav, vi omtaler, er noget, der skal ligge i Finanstilsynet. For os er det egentlig lige meget, hvor det ligger, men det er rigtigt, at vi er organiseret sådan i Danmark, at det giver mening, at der ligger i Finanstilsynet, og det kommer vi jo heldigvis til at diskutere om få minutter.

Hvad angår det første, så ligner Bank of Englands formålsparagraf, så vidt jeg er orienteret, den, de fleste andre nationalbanker i verden har, nemlig at man skal sikre en stabil økonomi, sikre et stabilt pengevæsen, som det hedder i Danmark. Det er den primære opgave for alle nationalbanker. Så er der nogle ting, der ligesom ligger under den paraply. I Danmark har vi f.eks. et værktøj, der hedder fastkurspolitik. Det er jo ikke bankens primære opgave, for så ville det stå i formålsparagraffen. Det er et værktøj – et centralt værktøj, det vigtigste værktøj. Og det, vi så foreslår, er, at et centralt værktøj også skulle være at holde øje med de klimarisici, som kan vælte vores økonomi.

Fru Mona Juul.

Det er jo ikke bare et centralt værktøj, for hovedformålet med Nationalbanken er jo, som jeg nævnte på talerstolen, bl.a. at sikre stabile priser, og der er værktøjet i Danmark så fastkurspolitikken, som jeg nævnte at der er blevet kørt med, siden Poul Schlüter indførte den i 1982. Det er jo trods alt noget af det, der sikrer lige præcis den stabilitet, der skal være, for at det er ønskværdigt for investorer, og det er jo den vej rundt, vi kan sikre så meget i forhold til klimaet som overhovedet muligt.

Ordføreren.

Stabile priser er jo i den grad også afhængige af, at man ikke har en kæmpe boble, et kæmpe kollaps eller en masse strandede aktiver, som lige pludselig får dominobrikkerne til at vælte. Og ja, vi fører i Danmark en fastkurspolitik i forhold til euroen, men det betyder jo ikke, at vi bliver påvirket på samme måde som andre europæiske lande. Eksempelvis ramte finanskrisen jo Danmark meget hårdere end de fleste andre lande, fordi vi har nogle særkendetegn osv. Derfor er der jo også plads til at have nogle nationale hensyn ved siden af det, der fortsat skal være det centrale værktøj, nemlig fastkurspolitikken.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Debatten starter med, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, får ordet til begrundelse.

Det her hænger meget sammen med den debat, vi lige har haft. Fra erhvervsministeren og fra den socialdemokratiske ordfører hørte vi jo, at en af indvendingerne mod det forrige forslag var det her reservekrav, og at det rettelig hørte hjemme i Finanstilsynet, og derfor forventer jeg selvfølgelig, at ministeren lige om lidt kommer på banen og siger: Lige præcis det her forslag kan vi selvfølgelig godt støtte, for der giver det rigtig meget mening at have et fokus på klimarelaterede finansielle risici og stille sådan nogle reservekrav her. Det er klart.

Man kan jo spørge sig selv, om det ikke er mærkeligt, at vi har de samme kapitalkrav til ting, der er så forskelligartede i deres natur og i forhold til den risiko, der er. Altså, der er forskel på VE og kul, ikke kun i forhold til klimaet, men også i forhold til det økonomiske aktiv, der ligger bag, og den sikkerhed, der ligger bag. Og derfor synes jeg, det er mærkeligt, at man ikke stiller differentierede krav, også når det kommer til klima. Igen vil jeg sige, for at undgå misforståelser, at det ikke er af hensyn til klimaet, men af hensyn til de klimarelaterede finansielle risici, og der er Finanstilsynet jo en rigtig vigtig spiller i Danmark i forhold til at holde øje med de finansielle institutioners porteføljer – hvad ligger de inde med, og er det noget, der potentielt kan skabe en finanskrise i Danmark? Og der har Finanstilsynet jo også fået nogle flere muskler siden den sidste finanskrise, vi havde, netop for at være sikker på, at vi ikke gentager nogle af de fejl, som vi gjorde for 15 år siden. Men klima er ikke en fremtrædende ting i det tilsyn, så vidt jeg kan se.

Jeg glemte at sige det før, så jeg bruger min taletid på at sige det nu: Alternativet og Enhedslisten støtter det her forslag, og de støttede også det forrige.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Forhandlingen er åbnet. Den næste, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Nu er vi jo så kommet til B 89, som er fremsat af SF, som man allerede har set. Den grønne omstilling er, som jeg sagde tidligere, en afgørende prioritet for regeringen, og skal vi lykkes med det, spiller den finansielle sektor en vigtig og central rolle for ikke mindst at mobilisere kapital til den grønne omstilling.

Forslaget skal så, som det allerede er sagt, sikre, at finansielle virksomheder tager hensyn til klimarelaterede risici i deres aktiviteter for at imødegå finansielle risici og dermed understøtte den finansielle stabilitet. Pointen er, at det imidlertid er en opgave, som Finanstilsynet allerede varetager i dag. Så sent som sidste år fik Finanstilsynet tilført ressourcer til at varetage opgaven med netop tilsyn på bæredygtighedsområdet. Lad mig prøve at uddybe det lidt.

Regeringen er enig i, at klimaforandringerne og den grønne omstilling generelt kan udgøre en potentiel risiko for finansielle virksomheder. Derfor er det vigtigt, at de finansielle virksomheder selvfølgelig rettidigt tager hensyn til klimarisici, når de eksempelvis investerer i eller låner penge ud til virksomhederne. Idéen med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er derfor også allerede nu at føre tilsyn med, at de finansielle virksomheder forholder sig til de risici, der er som følge af klimaforandringer og klimatilpasninger. Det kan f.eks. være tilsynet med, at en bank forholder sig til den risiko, som virksomhedskunder, der ikke rettidigt omstiller sig, udgør for kapitalgrundlaget i en bank.

Der er på klimaområdet allerede en række krav i den gældende finansielle lovgivning. Som vi også har diskuteret tidligere her i salen i forbindelse med nogle af de beslutningsforslag, der er fremsat af SF, er der samtidig også en ny EU-bankpakke på vej. Den kommer til at indeholde en række nye og strammere krav til bankerne, bl.a. at virksomhederne skal inddrage bæredygtighedsrisici i strategier, politikker og forretningsmodeller. Forslaget indebærer også, at banker skal udarbejde ESG-stresstest startende med fokus på klima.

Finanstilsynet fører jo, som man ved, et helhedstilsyn, hvor der skal være fokus på alle væsentlige risici. Det gælder klimarisici, men det gælder f.eks. også kredit- og likviditetsrisici. Særlige formålsbestemmelser om specifikke risici mener vi heller ikke her er hensigtsmæssige og ej heller nødvendige. Og det er det, der er pointen, for at Finanstilsynet også på det her område kan varetage sin opgave, som jo altså for nylig er blevet understøttet med flere ressourcer. Derfor mener vi ikke, at der er behov for et særskilt mandat til Finanstilsynet, for at de kan fortsætte det arbejde, de allerede gør, med håndtering af klimarisici. Der er ingen som helst tvivl om, at Finanstilsynet skal føre et risikobaseret og effektivt tilsyn med den lovgivning, som gælder for de finansielle virksomheder. Det er med til at sikre en robust finanssektor og dermed jo selvfølgelig også den finansielle stabilitet, der er til stor gavn for det danske samfund.

Det er to forudsætninger, som er afgørende for, at vi kan gennemføre og altså sikre en omstilling af den danske samfund, nemlig i en grøn retning. Hvis vi ikke har det, har vi også problemer med at kunne få penge til at investere grønt. Heldigvis har vi et finanstilsyn, som allerede nu kigger på klimarisici og har øje på det, når de kontrollerer bankerne, samtidig med at de kontrollerer den lovgivning, der er. Alt sammen er med til at sikre, at vi har en sund og stabil finanssektor, som jo er forudsætningen for, at vi bl.a. kan forcere den grønne omstilling i det omfang, vi gør nu, her i Folketinget med de målsætninger, som regeringen har sat for det.

Så på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Da vi lige før behandlede beslutningsforslaget om at indskrive et klimamandat i Nationalbankens formålsparagraf, var en af erhvervsministerens indvendinger det her med reservekrav, som erhvervsministeren sagde rettelig hører hjemme ved Finanstilsynet. Kunne det så ikke være en vej at gå?

Ministeren.

Altså, jeg må ærligt indrømme, at jeg tror, at med det fokus, der er på klimarisici allerede nu i tilsynet, og med det fokus, der kommer, som vi også har diskuteret tidligere i forbindelse med nogle af de andre beslutningsforslag, som SF har stillet, så er der et meget, meget kraftigt fokus på det.

Det er jo, som jeg sagde i min afslutning her, også med til at sikre, at vi har en stabil og robust finanssektor. Så et egentligt reservekrav synes jeg egentlig ikke der er behov for her. Jeg tror, at fokusset er stærkt og det bliver stærkere i fremtiden.

Spørgeren.

Men er det ikke korrekt forstået, at vi ikke differentierer mellem klimarisici og andet, altså, at det ikke har en selvstændig betydning i forhold til de kapitalkrav, der er, og de reservekrav, der er i dag?

Ministeren.

Jeg tror, det er for meget at sige, at det ikke har nogen særlig betydning. Altså, når man lytter til det, jeg har læst op her, plus det, der kommer nu med den nye bankpakke og de hensyn, der ligger der, så tror jeg – altså, nu har vi, indrømmet, til gode at se resultatet, men det tror jeg – man må sige, at der ingen tvivl er om, der også her kommer stærkere fokus på finanssektorens rolle i den grønne omstilling. Og, kan man sige, manglende evne til at tage det ind i eksempelvis omstilling af virksomheder, når man låner penge til virksomheder, er noget af det, som Finanstilsynet eksempelvis har fokus på, som jeg sagde. Så de har et skarpt fokus på det. Det mener jeg helt bestemt godt man kan sige.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Tak for ordet. Vi skal nu behandle endnu et beslutningsforslag fremsat af SF. I tråd med det forslag, som vi netop har behandlet, foreslås det her at indføre et klimamandat for Finanstilsynet. Hensigten er god – igen er den god – for det handler nemlig om, at finansielle virksomheder skal inddrage klimarelaterede finansielle risici som en del af deres løbende tilsynsarbejde. Det vil f.eks. gælde, når de skal vurdere banker og pensionskassers risikostyring – det er rigtig godt. I Socialdemokratiet bakker vi ikke op om det konkrete beslutningsforslag, men vi bakker op om hensigten.

Der er så to grunde til, at vi ikke bakker op om beslutningsforslaget. For det første er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med de finansielle virksomheder, og det påses, at finansielle virksomheder inddrager alle relevante risici, når de foretager risikovurderinger. At fremhæve én risiko vil være på bekostning af andre, og det giver en skæv prioritering af Finanstilsynets vigtige formål.

For det andet er der allerede et stort fokus på, at finansielle virksomheder inddrager klimarelaterede risici. Alle – med streg under alle – risici, der påvirker de finansielle institutioners adfærd, skal inddrages, herunder de klimarelaterede. Det er eksempelvis eksplicit nævnt i regulering af banker, realkreditselskaber og pensionsselskaber. Tilsvarende er det også et område, som er meget højt prioriteret i bl.a. EU.

Finanstilsynet har også tidligere udtrykt ønske om at få større skønsbeføjelser og knap så meget facitliste for netop på denne måde at kunne vejlede de finansielle institutioner i stedet for bare have sådan en takeoff-boks. Socialdemokratiet mener derfor ikke, at der bør indføres et særskilt klimamandat for Finanstilsynet, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Hvad angår Finanstilsynet, er deres opgave at holde øje med, at de finansielle virksomheder i Danmark inddrager alle relevante risici i risikovurderingerne af deres kunder. I Venstre er vi derfor af den opfattelse, at et særskilt klimamandat i Finanstilsynets formålsparagraf vil kunne medføre et skævt fokus og en skæv prioritering af Finanstilsynets formål og arbejde. Derudover fremgår en påkrævet inddragelse af klimarelaterede risici allerede eksplicit i reguleringen af de digitale virksomheder, og derfor stemmer Venstre imod beslutningsforslaget

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Erling Bonnesen. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Den grønne omstilling er en stor og vigtig prioritet for Moderaterne. Vi skal håndtere klimakrisen fra alle tænkelige vinkler. Der er ingen tvivl om, at kapital spiller en vigtig rolle for at skubbe Danmark i en grønnere retning.

I Moderaterne er vi enige i, at klimaforandringer skal tages alvorligt, og at disse potentielt kan udgøre en risiko for finansielle virksomheder. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at tage højde for, når de f.eks. investerer eller låner penge ud til virksomheder. Som det er i dag, varetager Finanstilsynet allerede opgaven, da deres opgave er at føre et helhedstilsyn med fokus på væsentlige risici, der også inkluderer tilsynet med klimarisici. Sidste år fik Finanstilsynet flere ressourcer til at varetage tilsyn i relation til bæredygtighedsområdet.

Af de nævnte årsager er det Moderaternes holdning, at Finanstilsynet allerede fører tilsyn med klimarisici, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Der bliver trykket på speederen i Folketingssalen i dag – vi har en forlænget weekend i udsigt her. Velkommen til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Vi er jo lidt i samme boldgade som med det forrige beslutningsforslag, og jeg forstår også godt vigtigheden af, at vi skal tackle klimaforandringerne og de finansielle risici, der er forbundet hermed. Men jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi skal integrere klimarisici direkte i Finanstilsynets løbende tilsyn med finansielle institutioner.

Forslaget bygger på den præmis, at klimaforandringerne medfører betydelige finansielle risici i form af fysiske risici og transitionsrisici. Og der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det er vigtigt at adressere det, men det er ikke nødvendigt at ændre Finanstilsynets formål. De har allerede til opgave at føre tilsyn med den finansielle sektor og sikre finansiel stabilitet og tillid til finanssektoren. Det betyder, at Finanstilsynet allerede har beføjelser til at håndtere klimarelaterede finansielle risici, hvis og når de opstår.

Desuden er det vigtigt at understrege, at der allerede findes en international platform, som arbejder med grøn finans og håndtering af klimarisici, Central Banks and Supervisors Network for Greening the Financial System, forkortet NGFS. Det er et globalt samarbejde mellem centralbanker og finansielle tilsyn, herunder Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. NGFS arbejder for at styrke de globale tiltag, som er nødvendige for at imødekomme målene i Parisaftalen og mobilisere kapital til grønne investeringer. Og det viser jo, at der allerede er etableret et forum, hvor Finanstilsynet kan deltage og bidrage til arbejdet med klimarisici.

Jeg vil også påpege, at det foreslåede klimamandat vil kræve ressourcer i form af ekstra årsværk hos Finanstilsynet, og disse ressourcer skal finansieres gennem afgifter på de finansielle institutioner. Det er bekymrende, da det kan medføre øgede omkostninger for sektoren, og vi bør i stedet søge efter mere effektive og innovative måder at håndtere klimarisici på, der ikke nødvendigvis kræver ekstra byrder for den finansielle sektor.

I stedet for at ændre Finanstilsynets formål bør vi fokusere på at styrke samarbejdet mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank og NGFS. Ved at fortsætte og udvide dette samarbejde kan vi bedre imødegå klimarisici og sikre en mere bæredygtig økonomi. Kort sagt mener jeg ikke, det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at tilføje et klimamandat, og på den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Nu nævnte ordføreren selv det her internationale forum eller den her alliance af grønne nationalbanker, NGFS, som jo rigtigt nok er en sammenslutning af centralbanker rundtomkring i verden og også finanstilsyn. Og netop det her forum mener, at man skal gå længere end det, der sker i dag. De opfordrer til, at man arbejder meget mere struktureret med netop at inkorporere de her hensyn.

De eksperter, jeg har spurgt, siger i hvert fald, at Danmark ikke ligger i front. Vi er heller ikke bagest så at sige, men vi kunne godt gøre mere i både vores Finanstilsyn og vores Nationalbank for at leve op til nogle af de standarder, som den her sammenslutning af grønne centralbanker lægger op til.

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i talen, synes jeg jo, at vi skal styrke det samarbejde, vi har med dem, men dermed ikke sagt, at vi skal indføre et selvstændigt mandat til Finanstilsynet, hvilket jeg heller ikke mente vi skulle med Nationalbanken.

Spørgeren? Nej, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er fortaler for et klart og skarpt fokus og for, at man med det får ansat de kapaciteter, der skal stå for det ansvar, det er at kontrollere og sikre den finansielle stabilitet. Så jeg ser ikke nogen grund til, at vi skal gå videre, og præcis som fru Betina Kastbjerg sagde, er der også etableret et forum for at tage de her dialoger om, hvad vi kan gøre yderligere.

Vi skal undgå finansielle risici, vi skal undgå risiko for kapital, og det er det, som Finanstilsynet har som hovedmandat, og som vi ser det fra Liberal Alliances side, skal vi ikke udvande det fokus.

Jeg skulle også hilse – og det glemte jeg at sige ved det sidste beslutningsforslag – fra Alternativet og Nye Borgerlige og sige, at de heller ikke støtter det her forslag. Vi har andre organer at løse den udfordring i.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og endnu en gang tak til forslagsstillerne. Finanstilsynet har ikke brug for at få tilført det klimamandat til tilsynets formål, for Finanstilsynet arbejder allerede med klimarelaterede risici som en integreret del af tilsynets formål, som jo handler om at sikre en robust finansiel sektor, at fremme den finansielle stabilitet og sikre tilliden til finansielle virksomheder.

Særlige formålsbestemmelser vedrørende specifikke risikoområder, også selv om det handler om klimaet, vil give et skævt billede af Finanstilsynets overordnede formål og arbejde. Klimarisici er en højt prioriteret og integreret del af Finanstilsynets arbejde, og som tilsynet sidste år fik ekstra ressourcer til at varetage. Det er vigtigt, at vi ikke får lavet en skævvredet og uhensigtsmæssig prioritering af Finanstilsynets arbejde og formål med at sikre en robust sektor og finansiel stabilitet.

Det er jeg bange for at det her forslag vil gøre, og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke stemme for B 89.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg er faktisk mere positiv, end hvad de andre ordførere har været. Jeg vil også komme med det forbehold, at jeg simpelt hen er nødt til også ved det her beslutningsforslag bare at være ærlig og sige, at vi fra radikal side nok er nødt til lige at have gravet ned i præcis, hvad det her vil tilføre af nyt i forhold til det, man rent faktisk gør i dag. Der er jo ikke nogen pointe i bare at skrive for at skrive, men vi deler beslutningsforslagsstillernes bekymring om det, det kan medføre ikke at medregne klimarisici ind i den finansielle sektor. Det er en reel risiko i forhold til destabilitet, og derfor deler vi i hvert fald den ambition.

Det, vi allerede gør i dag, er jo rigtig godt, så derfor ser vi egentlig positivt på beslutningsforslaget og vil gerne kigge konstruktivt og godt videre på det, og som udgangspunkt er vi som sagt positive.

Tak til Radikales ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Det var et lyspunkt i en ellers deprimerende omgang i forhold til behandlingen af de her beslutningsforslag. Jeg kunne sige mange ting om, hvorfor jeg synes, det her er rigtigt. Der er betydelige finansielle risici, som jeg og flere eksperter ikke mener bliver taget nok hånd om i dag. Vi har mange komplicerede finansielle produkter på markedet, hvor der kan gemme sig risici nedenunder. Derfor mener vi simpelt hen, at Finanstilsynet, som rigtignok arbejder med det her område i dag, bør have en større forpligtelse til at kigge på det. Det vil jeg gerne argumentere for hvorfor de ikke gør nok i dag.

Den 23. februar 2023 fik jeg et svar tilbage fra ministeren på et spørgsmål, nr. 70, som jeg havde stillet, og spørgsmålets ordlyd er: Vil ministeren indhente tal fra Finanstilsynet om, hvor stor en del af danske bankers samlede balance der går til selskaber, der udvider – udvider – deres fossile forretninger? Når ordet udvider er relevant her, er det jo, fordi udvidelse i forbindelse med Det Internationale Energiagentur går imod Parisaftalen. Man kan ikke udvide fossile forretninger og samtidig leve op til halvandengradsscenariet. Det var baggrunden for spørgsmålet.

Svaret fra ministeren, der kom den 23. februar 2023, lød, at han havde spurgt Finanstilsynet, og at Finanstilsynet ikke ved det; Finanstilsynet ligger ikke inde med tal på, hvor stor en del af danske bankers samlede balance der går til selskaber, der udvider deres fossile forretninger. Én ting er, at udvidelse af fossile forretninger går direkte imod Parisaftalen, men noget andet er, at der også er et finansielt risikoelement i det. Så det var begge dele, jeg var optaget af.

Derfor synes jeg ikke, det giver mening i dag at sige, at de allerede gør det her; det her ved Finanstilsynet allerede alt om. For et relativt simpelt spørgsmål om, hvor stor en del af balancen der går til udlån til fossile investeringer, kan man ikke svare på. Det synes jeg er bekymrende, hvis man mener, at vi har brug for at kende til de underliggende aktiver ude i vores banker og finansielle institutioner, hvad de ligger inde med, hvad de har af produkter, og hvad der er finansielle risici ved de produkter.

Udvidelse af fossile forretninger går imod Parisaftalens scenarie om halvanden grad, og det går også imod vores egen 70-procentsmålsætning og regeringens øgede ambitioner i forhold til det nuværende regeringsgrundlag. Derfor er det, at man finansierer det, i strid med de politiske målsætninger. Men der er også et stort risikoelement i det, fordi vi, som jeg har sagt mange gange i dag, risikerer, at man kommer til at ligge inde med strandede aktiver. Så når man ikke kan svare på et spørgsmål, der godt nok er omfangsrigt, men alligevel enkelt i sin ordlyd, nemlig hvor stor en andel af den samlede balance der går til fossile udvidelser, mener jeg derfor, at man har brug for at gøre mere. Og hvis I ikke vil bakke det her forslag op, så håber jeg virkelig, at ministeren i dag så vil tage det med videre, at vi har brug for, at man kender lidt mere i detaljen, hvad det er, de underliggende aktiver er; igen ikke af hensyn til klimaet, men af hensyn til økonomien, og af hensyn til, at vi ikke lige pludselig skal opleve noget a la it-boblen for 23 år siden eller værre. Igen: Det her er af hensyn til vores økonomi og vores finansielle stabilitet, og jeg mener ikke, at vi har nået det niveau af finansiel tilsyn eller det niveau af viden om, hvad der ligger på balancerne rundt omkring, som er nødvendigt.

Jeg vil bare gerne gentage: Lige præcis det her forslag handler ikke om at regulere, hvad bankerne må og ikke må. Det handler om at opnå en viden om, hvad de ligger inde med af produkter og investeringer, specielt når det kommer til noget, som kan implodere inden for få år. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til fru Mona Juul fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det og tak til ordføreren. Jeg vil gerne lige spørge til finansieringen af det her forslag. For ligesom i det tidligere forslag, som ordføreren havde på, er det jo så branchen selv, der skal finansiere det. Der står her, at det vil blive finansieret gennem afgifter opkrævet hos de finansielle institutioner. Er der noget her, som SF mener ikke bare skal finansieres af den finansielle institution?

Ordføreren.

Nu er der jo en bred enighed i Folketinget – jeg har i hvert fald ikke hørt andet – om, at den måde, vi finansierer Finanstilsynet på i Danmark, er ved, at branchen selv betaler efter størrelse og omfang så at sige. Og det kan man jo godt have en politisk holdning til at staten f.eks. skal betale. Og så kan vi jo tage den diskussion. Men jeg mener, at de opgaver, man politisk synes er relevante for at sikre økonomisk stabilitet, og som ligger under Finanstilsynet, også skal finansieres på den måde.

Jeg har så også, og det kan vi diskutere på et andet tidspunkt, faktisk nogle forslag i forhold til områder, hvor Finanstilsynet kunne spare nogle penge. Jeg tror faktisk, at Konservative og SF kunne finde fælles fodslag i noget af den hvidvasklovgivning, vi har implementeret i Danmark, som jeg ikke tror vi har gjort på rette vis, og vi kan faktisk have det samme sikkerhedsniveau og afbureaukratisere ret meget i forhold til den måde, vi har implementeret reglerne på i Danmark.

Værsgo, fru Mona Juul for sin anden korte bemærkning.

Jeg får lyst til at lave en bølge, for ordføreren tog ordene ud af munden på mig her til spørgsmål to. For det er jo lige præcis det, vi også kunne. Måske kan vi ikke blive enige om det her – eller, det kan vi ikke – men det kunne være, vi kunne blive enige om, at der rent faktisk er nogle byrder og nogle omkostninger og nogle ting, som vi har indført af forskellige årsager, der så viser sig ikke at gøre nogen forskel og måske ovenikøbet gør det værre i forhold til nogle af de ting, vi havde forestillet os, og som vi kan tage ud. Det ville jo være helt fantastisk, og det kunne også være en opfordring til erhvervsministeren om at kigge på det.

Er der en kort bemærkning?

Vi kan da godt se på, om vi i hvert fald kan indføre et eller andet andet – nej, det er pjat. Jeg synes, det er vigtigt, at Finanstilsynet får en viden om klimarelaterede finansielle risici, så de kan svare på et relativt simpelt spørgsmål, som jeg trods alt synes det, jeg lige har læst op, er. Og uafhængigt af det mener jeg heller ikke, at vi har implementeret hvidvaskregler, kend din kunde-procedure og ML osv. på den mest optimale måde. Dermed ikke sagt, at det ikke er meget alvorligt, og at vi skal have sikkerheden på plads. Men jeg tror godt, vi kunne gøre det bedre.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.