Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, FG, ALT og KD), imod stemte 2 (LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 101 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Uret heroppe virker ikke. Hvad skal der stå i passet, hvis man kommer fra Palæstina? Indtil i dag har der skullet stå Israel og Mellemøsten, men aldrig Palæstina eller Vestbredden eller Gaza eller Østjerusalem.

Den 18. april 2016 fik daværende justitsminister – han sidder lige herovre til højre, nemlig hr. Søren Pape Poulsen – et brev om, om ikke vi kunne ændre det, så de mennesker fik lov til at skrive, hvor de var født. Det kunne han ikke finde ud af. Så måtte vi jo kalde til samråd. Der kunne han heller ikke finde ud af det. Han mente, at det var problematisk, at vi ændrede på det, fordi det var et sikkerhedsspørgsmål. Så måtte vi forklare ham, at sikkerhed ikke beror på, hvor man er født, men det beror på øjeiris eller fingeraftryk eller cpr-nummer. Han blev os svar skyldig. Vi undersøgte i en række andre lande, om man også havde samme holdning – og det havde man ikke.

Nå, så måtte vi jo have et samråd mere, men ministeren kunne ikke svare os på, om vi kunne få det ændret, og der var ingen argumenter. Han smågrinede lidt og tænkte, om vi kunne se på ham, at nej, det her kan jeg ikke finde ud af, men jeg vil ikke stemme for eller løse problemet. Det må indenrigsministeren gøre, sagde han så. Så spurgte vi indenrigsministeren. Han sagde, at nej, det må transportministeren gøre, for kørekort hører under transportministeren. Sådan fornøjede vi os helt frem til 2017, den 30. november, hvor vi havde et samråd med tre borgerlige ministre, der ikke kunne finde ud af, hvem der havde ansvaret; ikke kunne finde ud af, at der ingen sikkerhedsspørgsmål var længere; og ikke kunne finde ud af at sige, at ja, det ordner vi lige i en ruf, for det kan vi sagtens ordne hurtigt. Tværtimod mente hr. Søren Pape Poulsen, at der var et eller andet med det hollandske parlament. Så undersøgte vi det. Og der viste det sig, at de sagde, at det må folk selv bestemme, hvis ellers de kan dokumentere, hvor de er født.

Sådan kan tiden gå. Vi tog et § 20-spørgsmål, og vi tog sågar den 25. april 2019 et beslutningsforslag ned i salen, hvor hr. Søren Pape Poulsen og kompagni dumstædigt fastholdt en holdning, der ikke havde et eneste argument bag sig. Nå, tiden går, og så får vi en ny regering. Og der vil jeg gerne sige tak til justitsministeren for, at vi kunne få et samarbejde, der hurtigt og effektivt løste det her problem. Og det er det, vi skal stemme om lige om lidt. Det var rationelt og fornuftigt gjort. Han sagde, at jamen det er der jo ingen problemer i – jeg kan da godt se, at det er fuldstændig ude i skoven ikke at sige okay til det.

Jeg vil også gerne sige tak for et 5½-årigt langt samarbejde med hr. Rasmus Nordqvist om den her sag. Den kan forekomme lille for nogle. Men prøv selv at tænke over det. Man får at vide, at der ikke må stå Palæstina i ens pas, hvis man er født før 1948, for der skal stå Israel – og hvilken fornemmelse var det? Der fandtes ikke en stat, der hed Israel, før 1948, da personen i øvrigt blev født. Hvor ulogisk kan politik egentlig være? Hvor meget kan vi lave herinde og spilde hinandens tid på grund af manglende argumenter og på grund af dumstædighed? Jeg ved det ikke, men den her sag har i hvert fald optaget ufattelig mange timer af min tid. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også tager os af den slags sager. Jeg synes, det er vigtigt, at de mennesker også bliver vist respekt, når de ikke er født i Israel. De føler det ydmygende. Jeg tænker på, at hvis nogen i min familie, der var født under besættelsen, skulle have Tyskland stående i deres pas, så ville det jo være ganske, ganske uanstændigt. Uden sammenligning i øvrigt ville det være ganske uanstændigt.

Derfor synes jeg, at det er en stor dag på grund af denne lille ændring. Palæstinenserne kan, hvis I stemmer for det her forslag, nu selv bestemme, om de vil have Palæstina, Vestbredden, Gaza eller Østjerusalem stående i deres pas, hvis de kan dokumentere, at det er der, de er født. Jeg håber, at hr. Søren Pape Poulsen og hans borgerlige venner har overvundet situationen og nu viser almindelig borgerlig anstændighed og stemmer for forslaget. Ellers forstår jeg ikke, hvad der er baggrunden for de borgerliges form for politik i det her spørgsmål.

Men tak for dysten, og tillykke til palæstinenserne, og tak til justitsministeren, og tak til hr. Rasmus Nordqvist. Det har været en spændende rejse – er det ikke sådan, man siger på moderne dansk? Tusind tak.

Tak til hr. Christian Juhl – selv om der også var en del direkte tiltale undervejs. Vi siger tak.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Så er afstemningen afsluttet.

For stemte 59 (S, SF, RV, EL, FG, ALT og KD), imod stemte 42 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen afsluttes.

For stemte 103 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 101 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, DF, SF, RV, KF, NB, LA, FG, ALT og KD), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 8 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 99 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, ALT og KD), imod stemte 2 (FG), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 66 (S, DF, SF, RV, EL, ALT og KD), imod stemte 36 (V, KF, NB, LA og FG), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 66 (S, SF, RV, EL, KF (ved en fejl), LA, FG og ALT), imod stemte 11 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 25 (V, KD).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-10, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (FG). Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 50 (S (ved en fejl), SF, EL, FG og ALT), imod stemte 52 (V, DF, RV, KF, NB, LA og KD), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslag nr. 3 er forkastet.

Ændringsforslag. nr. 1 og 2, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, er hermed bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV og FG), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 27 (SF (ved en fejl), RV, EL, FG, ALT og 3 DF (ved en fejl)), imod stemte 74 (S, V, DF, KF, NB, LA, KD og 3 (SF)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslag nr. 2 er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 3, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Efter dagens afstemninger om ændringsforslagene til L 84 ønsker Venstre, at de nye lovforslag, L 84 A og L 84 B, henvises til udvalget til fornyet udvalgsbehandling. Venstre kan støtte dagens ændringsforslag, men vi ønsker, at der evalueres på de dele af lovforslagene, som indeholder både væsentlige og principielle ændringer i gældende retstilstand og patientrettigheder.

Tak for det. Jeg vil bare sige, at vi har meget at holde styr på heroppe lige nu, så hvis man har stemt forkert, kan det klares, når vi er færdige med afstemningerne. Ellers bliver det lidt for forvirrende for os.

Jane Heitmann var oppe at bede om, at lovforslagene bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling, og det vender jeg tilbage til i slutningen af det her.

Er der flere, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et flertal (S, V, DF, RV, KF og FG), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

[A. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven. (Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, interval mellem lægelige vurderinger m.v.)

B. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte m.v.)].

Delingen af lovforslaget er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et flertal (S, V, DF, RV, KF og FG), eller om ændringsforslag nr. 3 og 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA)?

De er vedtaget.

Derefter stemmes der om det under B nævnte lovforslag:

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF), og der kan stemmes. Værsgo.

Afstemningen slutter.

For stemte 39 (V, DF, KF og KD), imod stemte 62 (S, SF, RV, EL, NB, LA, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 6 og 7, stillet og tiltrådt af samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Der er stillet forslag om, at begge lovforslag henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Fru Marie Krarup.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har stillet to ændringsforslag til L 56. Dansk Folkeparti ønsker med disse to ændringsforslag at udtage alle cirka 530 personer fra den islamiske landegruppe, dvs. fra mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Pakistan og Tyrkiet, de såkaldte MENAPT-lande, for efterfølgende at sætte disse personer over på et andet lovforslag, sådan at det kan tydeliggøres, hvilke partier der stemmer for at give statsborgerskab til borgere fra MENAPT-lande, og hvilke partier der stemmer imod.

Dansk Folkeparti vil stemme imod, fordi vi ønsker at undgå, at Danmark bliver islamiseret, og det bliver Danmark naturligvis, hvis en meget stor andel af landets borgere har en islamisk kultur. Men vi vil også gerne have en grundigere behandling og mere information om personerne fra MENAPT-landene, f.eks. vil vi gerne have oplysninger om, om der er forfulgte kristne iblandt dem, for dem ønsker vi ikke at stemme imod. Man kan ved en behandling af dem som en særlig gruppe også gå dybere ind i personernes vandel, og der er blandt dem, der er omfattet af de ændringsforslag, vi har stillet, personer, der har begået en del kriminalitet, som er af en karakter, som gør, at de ikke udelukkes fra statsborgerskab ifølge cirkulæret, men alligevel har begået så meget, at det kan virke underligt, at de ikke har fået en midlertidig udelukkelse, dvs. en karensperiode fra dansk statsborgerskab. Det er Det Konservative Folkeparti, der har gjort os opmærksom på, at der er personer med den form for vandel i gruppen af MENAPT-borgere, som står på det nuværende forslag om indfødsrets meddelelse.

Derfor vil vi kraftigt opfordre til, at Det Konservative Folkeparti stemmer for vores ændringsforslag, sådan at vi kan give denne særlige gruppe en mere grundig behandling og tage stilling til, om vi bl.a. virkelig ønsker en stærkere islamisering af Danmark og at give statsborgerskab til folk, som har begået flere kriminelle ting. Tak for ordet.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Susan Kronborg, Radikale Venstre.

Tak, formand. Først skal jeg lige indlede med at sige tillykke til de kvinder, mænd og børn, som rent faktisk har opfyldt alle de her svære krav og nu er kommet på lovforslaget om indfødsret. Og jeg vil gerne bruge lejligheden her til at fremhæve, at det fremgår af den nye indfødsretsaftale, som er indgået her før sommerferien mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance og selvfølgelig regeringen, at man netop opdeler lovforslaget. Det er jo i sig selv chokerende, kan man sige, at det er de her omtalte partier, nemlig Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt regeringen, som i aftalen har aftalt, og jeg citerer:

»Regeringen forpligter sig med aftalen til i fremtidige lovforslag om indfødsrets meddelelse på baggrund af ansøgerens statsborgerskab at anføre ansøgerne i områdegrupperne nordiske lande, andre vestlige lande, MENAP-lande samt Tyrkiet og andre ikke-vestlige lande.«

Oplysningerne er fremgået af tidligere indfødsretsmeddelelser, således at det er selve kravet om gruppering, der er fastslået i indfødsretsaftalen. Vi har jo alle vidst, at aftalen er en affyringsrampe for et muligt ændringsforslag om en opdeling af forslaget til lov om indfødsrets meddelelse, som vi så her i dag kan konstatere, at Dansk Folkeparti har stillet.

Vi har også alle vidst, at spørgsmålet nu er, om der i Folketinget er flertal for at nedstemme et udskældt lovforslag med listen over godkendte statsborgerskabsansøgere, der kommer fra muslimske lande. Og jeg vil også gerne lige fremhæve statsborgerretskonventionens artikel 5. Det fremgår nemlig af den, at:

»En kontraherende stats regler vedrørende statsborgerret må ikke indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.«

Så kan man jo spørge sig selv, om den her aftale, der er indgået, rent faktisk er i strid med statsborgerretskonventionens artikel 5. Ministeriets jurister har selv vurderet, at staten kan ifalde erstatningsansvar ved en opdeling af lovforslaget om indfødsrets meddelelse efter lande eller områder. Dette er, forudsat at et flertal konsekvent stemmer nej til lovforslaget omfattende ansøgere fra MENAP-lande eller Tyrkiet. Så vil disse personer kunne rejse et erstatningskrav mod Danmark for at handle i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Radikale er rystet over indfødsretsaftalens hjemlede opdeling. Vi er chokerede over ændringsforslaget om udskillelse af godkendte ansøgere fra MENAP-lande eller Tyrkiet. Men vi vil i Radikale blive ved med at arbejde for, at vi overholder retsprincipper og konventioner, og arbejde for, at vi ikke kommer til at ulejlige skatteyderne med at skulle betale erstatninger via fælleskassen.

Så med de ord vil jeg gerne sige tillykke til dem, der rent faktisk er endt med at komme på lovforslaget.

Tak for det. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DF og NB), imod stemte 91 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, ALT og KD), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, KF og NB), eller om ændringsforslag nr. 4 og 5, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6, stillet af et mindretal (DF) og tiltrådt af et mindretal (NB), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DF og NB), imod stemte 91 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, ALT og KD), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 7-9, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 8-11 i betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage disse ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-7, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 12 uden for betænkningen af klima-, energi- og forsyningsministeren?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF), om, at lovforslaget deles i to?

[A. Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven. (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger).

B. Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)].

Delingen af lovforslaget i to er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF)?

De er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under B nævnte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4 og 5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at det under A nævnte lovforslag går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at det under B nævnte lovforslag henvises til fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL og NB), om, at lovforslaget deles i to. Og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF, EL, NB og FG), imod stemte 81 (S, V, SF, RV, KF, LA, ALT og KD), hverken for eller imod stemte 0.

Delingen af lovforslaget i to er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2 til dette lovforslag bortfaldet.

Der stemmes herefter om ændringsforslag til det udelte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 10 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 11 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 12 uden for betænkningen af skatteministeren eller om ændringsforslag nr. 6-9, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om, at lovforslaget deles i to?

Dermed er delingen af lovforslaget i to vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-4 af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)?

De er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under B nævnte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5 og 6, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Så stemmes der om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (V, DF og NB). Der kan stemmes om ændringsforslag nr. 7.

Afstemningen slutter.

For stemte 36 (V, DF, NB og LA), imod stemte 65 (S, SF, RV, EL, KF, FG, ALT og KD), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 8 og 9, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (V, DF og NB). Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 37 (V, DF, NB og LA), imod stemte 64 (S, SF, RV, EL, KF, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 10, stillet og tiltrådt af samme flertal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 12, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, NB og LA). Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 44 (V, DF, KF, NB, LA og KD), imod stemte 58 (S, SF, RV, EL, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 5 og 6, stillet og tiltrådt af samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V, NB og LA), om, at lovforslaget deles i to lovforslag, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 34 (V, KF, NB og LA), imod stemte 66 (S, DF, SF, RV, EL, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Delingen af lovforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2 til det delte lovforslag bortfaldet.

Der stemmes derefter om ændringsforslag til det udelte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og FG), om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF og RV), eller om ændringsforslag nr. 5-8, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og FG)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

[A. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og en styrket og forenklet ungeindsats m.v.)

B. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og samtaler over video eller telefon)]

Deling af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke flere afstemninger, så de, der ikke ønsker at deltage i forhandlingerne, bedes med god afstand forlade Folketingssalen.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Det er sådan, at sygehusvæsenet er under pres – det har vi vel alle lagt mærke til – og det har i den grad kunnet mærkes derude, at covid-19 snart har været en følgesvend i samfundet i 2 år. Det er desværre nok et pres, der næppe letter vinteren over. Derfor indgik regeringen og en række partier den 5. december 2021 en delaftale om en coronavinterpakke til sygehusvæsenet. Som en del af den aftale er vi blevet enige om at forlænge muligheden for, at pensionister og deres ægtefæller eller samlevere kan bidrage i kampen mod corona uden at blive mødt med en økonomisk konsekvens i form af modregning i pensionen. Det er den del af aftalen, vi med det her lovforslag nu skal udmønte.

Jeg ved godt, at der under debatten med statsministeren her i tirsdags var et spørgsmål om efterlønnen, og hvad med den? Hvorfor er den ikke en del af det her? Der vil jeg bare sige, at det bliver der taget hånd om og diskuteret. Men det er også et spørgsmål om, at det er i to forskellige regier, hvor man i givet fald skal administrere de her ordninger. Men vi vil kigge på det.

Ordningen skal øge incitamentet for pensionister eller deres ægtefæller eller samlevere til at bidrage til kampen mod corona, for vi synes efterhånden, det er tydeligt for enhver, at vi mangler hænder derude. Derfor giver det selvfølgelig heller ikke mening at fastholde en ordning, hvor modregning i pensionen skal afholde nogen af jer fra at bidrage, for vi har sådan set brug for jer. Med lovforslaget foreslås det således at videreføre den nuværende ordning, som gælder for både folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister. Og det foreslås, at ordningen forlænges, således at den gælder hele næste år.

Det bakker vi selvfølgelig op om fra Socialdemokratiets side.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren var inde på det med efterløn; det er jo to forskellige regier, men det har samme effekt. I dag er det sådan, at når man er på efterløn og gerne vil yde en ekstra indsats, bliver det modregnet i efterlønnen; der er et vist antal timer, man har lov at arbejde, og derefter bliver man modregnet i pension. Hvis man fritager al den ekstra indsats, man laver i forbindelse med corona – det kan være sygeplejersker, det kan være sundhedsassistenter, det kan være falckfolk, eller hvad ved jeg, der tager en ekstra tørn – for modregning i efterlønnen, mens alt andet normalt arbejde bliver modregnet, så mener jeg godt, at man på forsvarlig vis kan gøre det.

Er det sådan, at Socialdemokratiet vil være med til at stille et ændringsforslag, hvor det så kommer ind? Jeg mener godt, at vi kan tage det med ind, selv om ordføreren siger, at det skal være i et andet regi; det er et spørgsmål om vilje.

Ordføreren.

Det tør jeg ikke sige på stående fod. Nu kigger jeg ned på ministeren, fordi jeg ved, der er en masse teknikaliteter forbundet med det her – så om det praktisk kan lade sig gøre, ved jeg ikke. Altså, hvis det kan, har jeg selvfølgelig ikke nogen problemer med det, men jeg bliver jo nødt til på en eller anden måde at være sikker på, at det er en mulighed. Som jeg nævnte indledningsvis, tager vi det her omkring efterlønnen med ind. Om det skal med i det her forslag, eller om der skal komme et særligt forslag, kan jeg ikke på stående fod svare på.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen tak for det. Jeg har helt forståelse for, at ordføreren ikke kan sige ja til det nu her, og derfor tager vi det også med beskæftigelsesministeren. For det burde jo være sådan, at det her ville være med til at give ekstra hænder. Der er mange, der er på efterløn, som har spurgt, om de ikke også kan få lov at hjælpe og yde en ekstra indsats her, når de ved, at hele systemet er presset, og når vi har nogle, der er på efterløn, der egentlig gerne vil give en ekstra hånd med. Det burde jo være til at løse politisk – men jeg tager det lige med beskæftigelsesministeren.

Men jeg kan forstå, at ordføreren for Socialdemokratiet absolut ikke er afvisende over for det her.

Ordføreren.

Det er helt korrekt forstået, hr. Bent Bøgsted, og jeg er sådan set enig i betragtningerne.

Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg værdsætter jo meget, at Socialdemokratiet går ind for at lave en løsning på det felt, og jeg kan ikke se ret mange andre muligheder end at lave et ændringsforslag til det her lovforslag, selv om det vedrører anden lovgivning end den, som det her lovforslag vedrører, fordi substansen er den samme. Det plejer ikke at være nogen forhindring for at lægge alle mulige ting sammen – og det kan lade sig gøre at lave det som et ændringsforslag. Så jeg kan ikke se nogen begrundelse for ikke at få det sat i værk. Altså, vi er i gang med en hastelovgivning, og vi har en uge til at få det vedtaget – det må kunne gøres. Det kræver lidt ekstra arbejde, er jeg ikke i tvivl om.

Men jeg vil spørge: Hvis det bliver stillet som et ændringsforslag, vil Socialdemokratiet så stemme for det?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, jeg vil henholde mig til det svar, jeg gav før til hr. Bent Bøgsted, og det var, at hvis det under nogle omstændigheder er en mulighed, kan jeg ikke se, at der nødvendigvis skulle være problemer med det. Men jeg bliver nok nødt til at henvise til ministeren, som er inde i det i forhold til ministeriet og de teknikaliteter, der kan være i forbindelse med det.

Men som sagt er det jo ikke politisk modvilje; det er jo et spørgsmål om, hvordan vi praktisk kan gøre det her på den rigtige måde.

Fru Jette Gottlieb? Tak. Så siger vi tak til ordføreren, for der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Coronaen er igen en del af vores hverdag og samfund, og heldigvis bliver flere og flere vaccineret med tredje stik i disse dage. Venstre fremsatte tilbage i februar 2020 et beslutningsforslag, der meget lignede det her lovforslag, som vi står med i dag. Det gjorde vi på baggrund af en række historier, der fortalte om et skattesmæk til de mennesker, som i den helt ekstraordinære situation gik ind og ydede en ekstra indsats.

Mange sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ambulancebehandlere tager jo en ekstra tørn, også i disse dage, og de fortjener en tak, ikke en straf. Danmark står også nu med en stigende smitte, og vi er fortsat afhængige af, at dygtige fagfolk i både den private og den offentlige sektor hjælper os igennem denne coronakrise.

Dengang fandt vi et behov for at gå ind og ændre reglerne, bl.a. jo på baggrund af at statsministeren havde været ude at sige, at der kun var tale om enkeltsager. Det passer jo ikke. I forhold til det her lovforslag, vi står med i dag, er skønnet jo, er det i hvert fald er 500 mennesker, der vil blive omfattet af den her regel. Det kunne jo gå hen og blive mange, mange flere. Derfor synes vi, at det ikke er rimeligt, at der skal ske modregning i pensionen, hvis ens ægtefælle gør en ekstra indsats.

På den baggrund vil Venstre stemme for lovforslaget, og vi forventer, at vi også kan finde en løsning i forhold til mennesker, som er på efterløn. Vi står i en ekstraordinær situation, og jeg er enig med Enhedslistens ordfører i, at i substansen er det jo den samme problemstilling, og derfor har jeg også en forventning om, at vi meget, meget hurtigt kan finde sammen om også at håndtere mennesker, som er på efterløn, og som også gerne vil bidrage eksempelvis med at vaccinere eller med at pode, og det er jo også afgørende i den her situation. Så vi vil gerne fra Venstres side meddele, at det vil vi se positivt på.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted.

Tak til hr. Hans Andersen for den kommentar, men det betyder jo så, at beskæftigelsesministeren allerede nu kan forholde sig til, at der er et flertal, der gerne vil give efterlønnere ret til at yde en ekstra indsats i forbindelse med covid-19.

Jeg har forstået det sådan, at Socialdemokratiet er med, at Venstre er med, at Dansk Folkeparti er med, og, forstår jeg også, at Enhedslisten er med på det. Det er dem, vi har hørt fra nu. Så er det bare ministeren, der måske skal tage sig sammen til at sige: Lad os lige få det her ind med det samme. Det er Venstre klar til at støtte, ligesom Dansk Folkeparti og Enhedslisten er, og Socialdemokratiet er sikkert også klar til at støtte det. Så tak for det.

Hans Andersen.

Jeg tror sådan set, at ministeren, når vi er færdige med lovbehandlingen her, vil løbe over i ministeriet og skynde sig at lave et ændringsforslag, således at vi kan få taget hånd om denne udfordring. For det er afgørende, at vi kan få flest mulige mennesker til at hjælpe os igennem krisen. Der mangler hænder og hoveder derude, så jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører i den her sag. Tak.

Tak for det, og tak til hr. Hans Andersen. Så går vi videre i ordførerrækken. Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er jo lidt opløftende her med det her forslag, for allerede nu er der positive tilkendegivelser vedrørende efterlønnen. Vi synes jo i Dansk Folkeparti, at det er rigtig godt, at den ordning bliver forlænget. Jeg havde lige savnet, at regeringen måske havde taget kontakt til den kreds, der i februar 2021 indførte ordningen, for det var en anden kreds. Det var nemlig Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige, der indgik den aftale i 2021. Så tager regeringen det så med her i finansloven og siger: Nu gør vi noget. Det havde været på sin plads, at ministeren måske lige havde kontaktet den kreds, der står bag ordningen fra foråret 2021, men det skal ikke skille os ad, for Dansk Folkeparti vil gerne være med til at forlænge ordningen, og det ville vi også have gjort, uanset om ministeren havde henvendt sig til kredsen der eller ej.

Jeg håber, at ministeren vil tage imod de tilkendegivelser fra dem, der er på efterløn, for der er mange, der er rimelig raske, og som gerne vil yde en ekstra indsats, og rigtig mange efterlønnere har spurgt, om ikke også de kan få lov til at yde en indsats, uden at det bliver modregnet. Det er jo ikke sådan, at man skal ændre regler i efterlønnen vedrørende det her, men bare give dem, der er på efterløn, lov til det, så hvis de yder en ekstra indsats, der er coronabetinget, vil den løn, de tjener, ikke blive modregnet nogen steder i efterlønnen. Det vil være prisværdigt, og det vil give et meget større arbejdsudbud og være en ekstra hjælp de steder, hvor man er presset, f.eks. på sygehuse, og hvor det nu kan være, i forbindelse med håndteringen af corona. Der bliver behov for det, og der er rigtig mange, der gerne vil yde en ekstra indsats. Jeg håber, at ministeren tager imod det, og, som Hans Andersen, Venstre, sagde, at ministeren skynder sig over i Beskæftigelsesministeriet og siger: Jeg har opbakning til at få lavet et ændringsforslag her.

Der er bred opbakning indtil videre, og mon ikke der er flere af de partier, der ikke har sagt noget endnu, der vil bakke op om, at vi skal have lavet et ændringsforslag i forbindelse med efterlønnen. Men i hvert fald har vi positive tilkendegivelser fra Socialdemokratiet, fra Venstre, fra Dansk Folkeparti, og fru Jette Gottlieb, Enhedslisten, kommer nok også ind på det på talerstolen, og mon ikke også det gælder andre, så ministeren bare skal få det effektueret hurtigst muligt? Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det, og tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Modregning af partnerens lønindkomst i pensionen er en urimelighed i al almindelighed. Så har vi fået hegnet et område ind her, hvor vi så har fået skabt lidt mere fairness, nemlig i de situationer, hvor partneren arbejder inden for coronarelateret arbejde. Derfor er vi i SF selvfølgelig glade for, at man nu kan forlænge ordningen. Vi kan håbe på, at vi i de forhandlinger, der kører parallelt om »Danmark kan mere I«, kan opnå en generel afskaffelse af modregningen af partnerens lønindkomst.

I forhold til efterlønnere vil jeg bare sige, at SF jo allerede i tirsdags rejste sagen. SF's formand, fru Pia Olsen Dyhr, rejste den over for statsministeren og tilkendegav allerede i tirsdags, at SF selvfølgelig synes, at modregningen i efterlønnen også skal ophæves i de her situationer.

SF kan støtte forslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Der er brug for alle gode kræfter i kampen mod corona, og det er ikke fair, at man bliver modregnet, fordi ens ægtefælle yder en ekstra indsats, for at vi i Danmark kan få bugt med den endnu en gang stigende coronasmitte. Den her ordning vil vi gerne være med til at forlænge, så Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak til fru Samira Nawa. Det betyder, at vi går videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Presset på sygehusvæsenet er en realitet. Det ved vi alle sammen, og for at hjælpe på presset letter man her muligheden for at gøre en ekstra indsats. Den allerede etablerede ordning udløber med årets udgang, og derfor er dette forslag beregnet til at forlænge ordningen.

Med den her ændring er vi faktisk i gang med at skabe en ny normal, for det bliver for hele næste år. Det er jo egentlig meget godt, for det rører ved det mere principielle, altså om ægtefællers gensidige afhængighed er en god idé. Det mener vi ikke i Enhedslisten; vi er principielt modstandere af denne gensidige afhængighed. Vi er derfor fuldstændig klar til at bruge de erfaringer, vi får på det her område, til at nå frem til at få afskaffet modregningerne permanent og ikke kun, når det i forskellige situationer er behændigt at gøre det af forskellige grunde. Så vi ser altså frem til, at man ud fra det her kan få erfaringer, der fører frem til, at vi kan afskaffe modregning permanent. Jeg skal nok lade være med at stille ændringsforslag om det.

Når det er sagt, siger jeg også, at vi støtter forlængelsen af ordningen, og vi er meget opsat på at få lavet et ændringsforslag, som kan føre hen til, at den fuldstændig konsekvent også kommer til at gælde for efterlønnere.

Og så vil jeg sige, at der selvfølgelig er forskellige små bureaukratiske benspænd i den her ordning, f.eks. at man altså faktisk først får pengene, 2 år efter at man har ydet den ekstra indsats, og at man selv skal søge om det. Det kræver, at man er inde i bureaukratiet, og det kræver, at man forstår ordningerne og ved, præcis hvornår man skal indberette og alt sådan noget. Det er ikke godt, men sådan er det jo, når vi laver hastelove.

Enhedslisten støtter det her forslag og ser frem til ændringsforslaget fra ministeriet.

Tak til fru Jette Gottlieb. Så kan vi gå videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Vi skal heller ikke tærske meget langhalm på det her. Vi er jo glade for alle de mennesker, som kan og vil gøre en ekstra indsats hver dag for at sørge for, at vores borgere i Danmark bliver vaccineret. Det er vi rigtig glade for, og der er ingen tvivl om, at vi bakker op om forlængelsen af den her ordning. Samtidig ser vi selvfølgelig gerne, at vi får efterlønnere med. Vi kunne alle læse Clara Jermiin Kiersgaard Olesens artikel i Politiken i går, hvor en efterlønner, Anna-Lisse, de facto får 71 kr. i timen, når alt er trukket fra, og det er jo ikke rimeligt.

Så vi bakker op om forslaget og ser som sagt gerne, at efterlønnere er med på ordningen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal også gøre det ganske kort. Vi kan godt støtte forslaget. Vi var også med i den oprindelige aftale. Vi synes, det er godt, at de her modregninger bliver fjernet, og vi så gerne, at de generelt blev fjernet – det er vores holdning til det.

Jeg har et spørgsmål, og det kan være, at ministeren kan svare på det, når han kommer på talerstolen. Arnepensionen træder jo i kraft her den 1. januar med udbetaling derfra. Der er en del efterlønnere, også sundhedspersonale, som går over på Arnepensionen måske her fra den 1., og er de så også omfattet af den her modregning, eller hvordan har man tænkt det? Så det er bare et spørgsmål til ministeren nu, og hvis ministeren svarer her, er vi fri for at skulle have det i udvalgsbehandlingen. Og hvis de efterlønnere ikke er indbefattet, synes jeg det ville være fornuftigt også at indbefatte dem, så vi netop får så meget arbejdskraft ud at arbejde som overhovedet muligt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Ole Birk Olesen.

Vi kommer ikke til at stemme for lovforslaget, ligesom vi ikke stemte for lovforslaget, da det oprindelig blev indført. Vi går ind for princippet om, at en familie kan ses som en økonomisk enhed, hvor ægtefæller forsørger hinanden. Og det vil sige, at hvis den ene ægtefælle ikke tjener særlig mange penge, så kan den anden ægtefælle udnytte vedkommendes personfradrag. Det vil også sige, at hvis den ene ægtefælle tjener rigtig mange penge, kan den anden ikke gå ned og søge om offentlige tilskud til livets opretholdelse. Vi går ikke ind for, at familier, der har store indkomster fra den ene ægtefælle, også kan gå på kommunen og få et tilskud fra skatteyderne til den anden ægtefælle.

Det er det generelle princip, og der er et flertal i Folketinget, der går ind for dette generelle princip. Der er så også et flertal i Folketinget, der ønsker at ophæve det generelle princip, når ægtefæller arbejder i coronarelaterede brancher. Det er vi ikke tilhængere af. Vi kan ikke forstå, at der skal gøres den forskel. Vi forstår ikke, hvorfor coronaarbejde skal være et særskilt fint arbejde, som gør, at man kan undtages fra at skulle forsørge hinanden i familien, før man går ned og søger om penge fra det offentlige.

Så vi stemmer imod forlængelsen af en ordning, som vi også stemte imod, da den blev indført.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Jens Rohde, KD.

Der er nu meget rigtigt i det, hr. Ole Birk Olesen siger, på det principielle plan. Men nu har vi jo sådan set vedtaget, at der er tale om en samfundskritisk sygdom, og med det in mente vil vi bakke op om lovforslaget – med i øvrigt støtte til det, som Det Konservative Folkeparti har anført her fra Folketingets talerstol om, at man faktisk også synes, at efterlønnerne skal med. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg vil blot sige, at et flertal i Folketinget har vedtaget, at corona er en samfundskritisk sygdom, til trods for at størstedelen af befolkningen er vaccineret, og at der af den grund ikke er særlig mange indlagte og det derfor ikke burde rubriceres som en samfundskritisk sygdom. Liberal Alliance har stemt imod det og kan derfor med ro i sindet også stemme imod, at man behandler det at arbejde med corona, som om det var noget helt særligt i forhold til modregningsregler.

Hr. Jens Rohde.

Det er jo det dejlige ved Liberal Alliance: Uanset om man er enig eller uenig i de beslutninger og afstemninger, der er, så er der altid konsistens og en logisk stringens i argumentationen fra hr. Ole Birk Olesen. Så det vil jeg bare gerne kvittere for. Det var absolut heller ikke en kritik. Vi har været med til at sige ja til, at det er en samfundskritisk sygdom, og det påhviler jo så os at tage ansvar for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet, formand. Og tak til ordførerne. Først og fremmest en tak til alle partier for den opbakning, som jeg kan lytte mig frem til der er, til det her lovforslag. Som flere har været inde på, forlænger vi jo med lovforslaget her muligheden for, at pensionister og deres ægtefæller eller samlevere kan bidrage i kampen mod covid-19, uden at deres merindtægter bliver modregnet i pensionen.

Når vi forlænger ordningen, skyldes det, at vi fortsat ser et stort pres på bl.a. sundhedsvæsenet, et pres, som vi desværre forventer også fortsætter hen over vinteren. Ordningen har til formål at øge tilskyndelsen til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet – og selvfølgelig ikke mindst, hvis man arbejder i sundhedssektoren. Der er rigtig mange, der allerede har taget ekstra vagter i kampen mod covid-19, og det har gjort en vigtig forskel, og det har vi altså fortsat brug for. Regeringen og de øvrige partier bag aftalen anerkender, at vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor vi har brug for alle gode kræfter i kampen mod corona. Det er således vigtigt, at der ikke er økonomiske konsekvenser, der afholder borgere fra at hjælpe i denne vigtige sags tjeneste.

Lovforslaget viderefører den aktuelle ordning og gælder for alle førtids-, senior- og folkepensionister og deres ægtefælle eller samlever, hvis de har haft ekstra indtægter, der relaterer sig til håndteringen af covid-19. Med lovforslaget fjernes modregningen for covid-19-relateret ekstraarbejde for hele 2022. Og for at undgå modregningen skal pensionister som hidtil indberette de ekstra indtægter til Udbetaling Danmark, som regulerer pensionen herefter.

Så er der jo rejst et par spørgsmål her under debatten. For det første: Kan man udvide den eksisterende ordning til også at gælde efterlønnere? På regeringens vegne vil jeg bare sige, at det ser vi meget positivt på, og jeg har sendt bestillinger af sted, som undersøger, hvordan det i givet fald kan implementeres, og hvad der jo ikke mindst også er vigtigt, nemlig hvad merudgifterne ud over det, der er lagt til grund i lovforslaget, ville være. På baggrund af det forventer jeg, at vi jo selvfølgelig under andenbehandlingen kan have en fælles drøftelse af det.

Så er der for det andet også fra hr. Lars Boje Mathiesens side blevet rejst spørgsmålet om modtagere af tidlig pension-ydelse. Der vil jeg bare kort svare, at allerede ved etableringen af ordningen blev der taget stilling til, at modtagere af tidlig pension i modsætning til en række andre pensionsydelser ikke er omfattet af ægtefælleafhængighed. Derfor er der ikke behov for at tage særskilt stilling i den her ordning.

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes, det er positivt, at ministeren vil gå over og se på det med efterlønnere, for det er rigtig træls, når der er mange efterlønnere, der gerne vil yde en indsats, men hvis de gør det, bliver det modregnet i deres efterløn. Hvis vi kan få det stoppet, er det jo dejligt. Der er jo bred opslutning til det, for det er næsten alle partier i Folketinget, inklusive ministerens eget parti, der synes, det er en god ting for efterlønnere, at de kan komme til at yde en indsats. Så jeg håber, at ministeren kommer med et rigtig godt ændringsforslag, så vi kan give lov til efterlønnere til at yde en ekstra indsats i den her coronatid. Det er jo kun, så lang tid der er behov for det på grund af det her corona. Det er jo ikke alt muligt andet arbejde. Det er det, der er coronarelateret, vi taler om. Tak.

Ministeren.

Det korte svar på hr. Bent Bøgsteds håb om, at regeringen vil komme med et rigtig godt ændringsforslag på ryggen af den her diskussion, er, at det vil vi selvfølgelig bestræbe os på. Inden jeg skråsikkert kan stå og svare på hvordan og hvorledes, har vi lige behov for at undersøge, hvordan vi implementerer det, og hvad det i givet fald vil koste. Men som sagt ser vi meget positivt på det.

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg vil spørge ministeren om, hvordan han kan opfatte, at der kan komme ekstraudgifter ud af det. Der er vel på finanslove og alle andre steder afsat penge til, at folk får deres efterløn. Hvis der så opstår den situation, at de tager et job, har man så indregnet, at så kan man trække dem fra? Nej, det har man ikke. Det vil sige, at pengene er der. Pengene ligger der i form af udbetaling af den fulde efterløn. Så der kommer ikke ekstraudgifter, ved at man undlader at modregne. Der er nogle indtægter, man går glip af, som man måske allerede var begyndt at synes var en dejlig ting, men sådan forholder det sig jo ikke. Pengene er afsat til at betale den fulde efterløn.

Ministeren.

Det argument kan måske synes fint nok, men på bundlinjen vil det stadig væk føre til statslige merudgifter, uanset hvad man kalder det og hvad man mener er retfærdigt, for der ligger jo i virkeligheden også et politisk synspunkt i den måde, fru Jette Gottlieb argumenterer på. Jeg tror ikke, at vi har en forventning om, at der vil være mange merudgifter, men der vil være nogle, og det skal man jo forholde sig til.

Fru Jette Gottlieb.

Jeg forstår ikke, hvor de ekstraudgifter kommer fra. Der er afsat en beløbsramme til at udbetale efterløn til dem, der har ret til efterløn. Hvis der sker en ændring, kan man allerallerhøjst komme i en situation, hvor man går glip af nogle indtægter, som man ikke havde forventet, fordi folk bliver modregnet, fordi de får en løn. Det kan ikke være rigtigt, at der ligger ekstraudgifter dér, men det må vi jo kigge på.

Ministeren.

Men hvis man går glip af en indtægt, som man ikke havde forventet, men som man alt andet lige også ofte kalkulerer med og regner med i de modeller, der bruges, vil det jo også på bundlinjen føre til, at der vil være en merudgift. Det er bare det, vi skal tage højde for. Jeg kan ikke svare på regnestykket, for vi har ikke lavet regnestykket. Det er derfor, at jeg i dag i Folketingssalen siger, at vi gerne vil lave det regnestykke, så vi kan få en ordentlig drøftelse under andenbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Desværre er december og julen igen i år overskygget af en stigende coronasmitte i samfundet. Men man kan så også sige, at heldigvis betyder vaccinerne og de efterhånden gode vaner, at vi fortsat kan holde samfundet relativt åbent på trods af et højt dagligt smittetal.

Det er også vigtigt, at vi holder øje med smitten i samfundet og sætter ind med de gode våben, vi efterhånden kender så godt, når smitten løber fra os. Med indførelsen af en række restriktioner ved et højt smittetal vil det angiveligt påvirke dele af det private erhvervsliv negativt. Derfor indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter endnu en trepartsaftale i sidste uge om en forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Det skal være med til at sikre en fortsat fleksibilitet og tryghed, både for lønmodtagerne, men også for virksomhederne. I aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at forlænge den midlertidige ordning frem til den 31. marts 2022. Lovforslaget her er en udmøntning af den aftale, som vi i Socialdemokratiet selvfølgelig bakker op om. Med lovforslaget forlænger vi den allerede gældende ordning, hvor virksomhederne kan sætte ansatte ned i timer og løn i stedet for at afskedige dem, når omsætningen falder. I stedet kompenseres de ansatte gennem forhøjede dagpenge. Det skal være med til at holde hånden under både virksomheder, men også arbejdstagere.

Jeg synes, det har vist sig at være et godt redskab, som vi også tidligere har haft stor gavn af. Vi har set nogle imponerende tal, i forhold til hvor mange vi på krisens højdepunkt sikrede beskæftigelse, som ellers havde risikeret at miste deres arbejde. Så på den baggrund støtter vi fra Socialdemokratiets side lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Der bliver med jævne mellemrum vedtaget ting, der er lidt halvskøre, i coronaens navn. Det her er helt skørt. Arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Det her er en ordning, som gør det nemmere at være på dagpenge, selv om arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft for øjeblikket. Hvad er dog baggrunden for, at Socialdemokratiet er gået med til det her?

Ordføreren.

Vi synes jo, når vi kigger på situationen, som var der tidligere, at det har vist sig, at det her redskab rent faktisk sikrer arbejdspladser, både for virksomhedernes vedkommende, men også for de ansattes vedkommende. Og det her er som sagt en overgangsperiode, hvor vi synes, at det der med at skulle steppe ind og ud på den måde ikke nødvendigvis giver nogen mening. Så derfor kan vi godt forsvare den her ordning.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er en ordning, som holder folk fra at arbejde lige så meget, som de ellers ville have gjort. Det er overhovedet ikke noget, vi har brug for i øjeblikket. Vi har brug for, at folk lægger en arbejdsindsats. Kan Socialdemokratiet bruge en eller anden undskyldning om, at man blev presset til det her af de venstreekstreme i Enhedslisten eller lignende? Er der et eller andet, som man kan sige som undskyldning for, at man gør noget, der er så skørt?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg vil acceptere præmissen om, at vi gør noget, der er så skørt, for så skal man jo på en eller anden måde også smide noget af det her ansvar videre på arbejdsmarkedets parter. Som jeg siger, er det her jo en trepartsaftale. Altså, det er jo en aftale, man har lavet, med både lønmodtagere og arbejdsgivere, som har haft en interesse i det her. Det er sådan set bare det, vi bakker op omkring.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Jeg tror, at de færreste havde forudset, at vi her i december måned 2021 – næsten 2 år efter coronavirussens frembrud i Danmark – stadig væk skulle være medtaget både økonomisk, men jo også sundhedsmæssigt af situationen. Konsekvenserne har jo været mange og alvorlige, og den midlertidige ordning, vi nu drøfter her i dag, handler jo om at forlænge ordningen om arbejdsfordeling og følge op på den trepartsaftale, der er indgået. Og den handler jo ikke kun om arbejdsfordeling, den handler også om lønkompensation til tvangslukkede virksomheder og en midlertidig lønkompensationsordning for hårdt ramte virksomheder.

Samlet set synes vi, det er en fornuftig trepartsaftale. Man kan sige, at ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger, og det er lige præcis det, vi ser i øjeblikket. Det, vi også støtter i Venstre, er, at det her lovforslag også får en hurtig behandling, således at vi kan sikre en hurtig implementering af de ordninger, som er omtalt, og som er aftalt i den trepartsaftale, der netop er indgået. Og på baggrund af det vil Venstre støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Ja, det her bliver jo værre og værre. Først går Socialdemokratiet op og siger det rene vrøvl, og derefter er det Venstres tur til at gøre det samme. Altså, vi har nogle virksomheder, som ikke har behov for den her arbejdskraft for øjeblikket, men til gengæld er der nogle andre virksomheder, der har rigtig meget behov for den arbejdskraft.

Så siger Venstre: Jamen lad os da give noget tilskud til, at den virksomhed, som ikke har behov for arbejdskraften, alligevel har arbejdskraften på lønningslisten, uden at de egentlig har noget at lave for øjeblikket. Så med nogle offentlige tilskud bliver de stadig væk der i stedet for at søge et arbejde dér, hvor der er behov for dem, for der er jo behov for dem alle mulige andre steder og rigtig hårdt behov for dem.

Hvad i alverden er det, Venstre tænker på her?

Ordføreren, værsgo.

Vi har stor respekt for, at når arbejdsmarkedets parter sætter sig ned og sammen med den til enhver tid siddende regering aftaler nogle balancer, som jeg synes vi skal kalde det. Altså, her er der jo både tale om arbejdsfordeling, men også om lønkompensation til, som jeg sagde, tvangslukkede virksomheder, og en lønkompensationsmulighed i forhold til hårdt ramte virksomheder. Så siger vi i Venstre, at det har vi stor respekt for, og derfor vil vi også støtte op om det, der ligger.

Vi håber da på, at der ikke bliver brug for den arbejdsfordeling, fordi man finder ud af det derude. Og som ordføreren siger, er der mennesker, der bevæger sig fra en branche til en anden. Derfor er der jo også kun tale om en midlertidig periode; men det er stadig væk med til at støtte op om både lønmodtagerne, men jo ikke mindst de ramte virksomheder i øjeblikket.

Ole Birk Olesen.

Jo, men bare fordi det i det forhandlingsklima, der er, mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, er sådan, at nogle arbejdsgivere, som har gavn af den her ordning, får overtalt de andre arbejdsgivere, som ville have gavn af det modsatte, til at gå med lønmodtagerne her, som jo altid bare gerne vil have nogle flere penge fra det offentlige, skal Venstre så automatisk sige, at de har besluttet og er blevet enige om, at de gerne vil have nogle penge af det offentlige, og så stemmer Venstre bare for det, for når arbejdsmarkedets parter vil have penge fra det offentlige, har Venstre bare pligt til at levere de penge?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror grundlæggende, at vi som samfund har gavn af, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, og at vi har nogle arbejdsmarkedsparter, der tager ansvar – det synes jeg faktisk at arbejdsmarkedets parter gør. Jeg er helt med på, at der er balancer, således at det her jo heller ikke er uden udgifter for vores fællesskab. Men der er altså også fordele ved, at virksomheder, som på grund af coronakrisen har mindre aktivitet i en periode, kan komme stærkt igen, når vi er kommet igennem krisen. Det vil vi gerne i Venstre støtte op om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag udspringer jo af en trepartsaftale fra december med arbejdsmarkedets parter. Man kan måske sige, at den her lovgivning er en form for at gå med livrem og seler, for er der brug for den, eller er der ikke brug for den? Det, jeg har lyttet mig frem til fra arbejdsgiverne, er jo, at det ikke som sådan er en, de vægter højt, men de accepterer, at den er der, fordi der måske kan være nogle, der får brug for det, og dem, der virkelig har brug for det, er der, hvor regeringen har lukket ned for underholdningsindustrien. De kan ikke gøre brug af arbejdsfordelingen, fordi der ikke er noget arbejde at fordele. Så de kan ikke gøre brug af det.

Men der kan jo være nogle enkelte virksomheder, der på grund af corona ryger ind i noget materialemangel, hvor de ikke kan få materialer, og de kan så have gavn af det. Men det er en form for at gå med livrem og seler, altså hellere sikre sig lidt for meget end for lidt. Det er sådan den tankegang, jeg tror regeringen her har med arbejdsmarkedets parter, altså at man så siger, at man nu lige tager sådan en midlertidig forlængelse, så man er på den sikre side, hvis der skulle blive noget, og at man så ikke efter nytår skal til at døje med at lave en ny lov om arbejdsfordeling. Men det, man generelt hører ude fra industrien, håndværkerne og den slags, er, at de ikke har brug for en arbejdsfordeling, og at de har masser at lave. Nogle af dem mangler arbejdskraft, men der kan være nogle, der kan komme ind i lidt materialemangel, og så kan man måske have brug for et par ugers arbejdsfordeling. Men det er ligesom at gå med livrem og seler.

Dansk Folkeparti støtter forslaget, men det er ikke det, vi vægter højest i det her forslag. Men okay, vi accepterer det, som det er, fordi det måske kan hjælpe nogle.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Trepartsaftalen er på en måde samfundssind omsat til sådan helt konkret lovgivning. Det handler om, at vi skal trække hinanden igennem krisen, og på den måde får vi også et stærkt samfund med et stærkt erhvervsliv og nogle gode arbejdspladser. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10. december en aftale om at forlænge den midlertidige arbejdsfordeling, så den gælder fra den 1. januar til og med den 31. marts 2022. Radikale Venstre bakker op om den trepartsaftale og de elementer, der var i den, og støtter derfor lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Det er ikke en ordning, der bliver brugt meget. Det regner vi heller ikke med den kommer til. Men den er god at have. For hvis man har en vis forståelse af kontinuitet i en produktionsproces eller på anden måde, er det godt, at man har mulighed for at lave nogle omstruktureringer på de her vilkår. Vi er optaget af at sikre, at den her ordning fortsætter, men at den ikke er uendelig, fordi der er mange problemer i den, og derfor er det udmærket at forlænge den i de her 3 måneder. Det synes vi er godt, og vi forventer som sagt ikke, at den i nævneværdig grad bliver brugt.

Men jeg vil så sige, når vi er i gang med alle de her bestemmelser, at vi også skal til at tage højde for de problemer, som coronasituationen sætter den enkelte i, altså herunder f.eks. sygemeldinger og den slags ting, sygedagpenge og alle de ting, der vedrører, at man får udskudt sine operationer, eller hvad ved jeg. Jeg nævner det, fordi jeg jo kan se, at man her i første række ligesom har taget fat om det, der er virksomhedernes behov. Nu tror jeg, vi skal presse noget på for at sikre, at der også bliver taget alle de hensyn, der skal til for at sikre lønarbejderne og andre og deres behov i forbindelse med den ekstraordinære situation, vi står i. Men Enhedslisten støtter forslaget. Det er fint at have.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Vi taler om udmøntningen af en trepartsaftale, som er fin. I Det Konservative Folkeparti står vi jo som udgangspunkt også altid på virksomhedernes side, og derfor er hastelovforslaget omkring en forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning frem til den 31. marts bestemt ikke noget, som vi har nogen indvendinger imod, og derfor støtter vi forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg har grundlæggende lidt problemer med det her forslag, fordi det jo er et forslag, som bliver relevant, fordi man pålægger virksomheder restriktioner, som man ikke har redegjort for nødvendigheden af. Jeg har gentagne gange i Epidemiudvalget efterspurgt dokumentation for effekten af de restriktioner, som man har pålagt, og det har man ikke kunnet fremvise, og så vil man lave en aftale, som koster samfundet endnu flere penge, baseret på nogle restriktioner, som man har pålagt, og som man ikke har kunnet redegøre for dokumentationen og nødvendigheden af og proportionerne i, og det har jeg grundlæggende et problem med.

Så er der lavet en trepartsaftale, men jeg mener absolut ikke, at man herinde fra Folketingssalen har en tvungen automatik til, at man altid skal følge, hvad der kommer, som arbejdsmarkedets parter bliver enige om. Oftest kan det være fornuftigt, men vi har nogle spørgsmål, vi gerne vil have afdækket, inden vi tager endelig stilling til det her lovforslag. For jeg mener, at der er nogle problematikker i det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi stemmer imod lovforslaget, som vil bidrage til, at der ikke er arbejdskraft til rådighed for brancher, der i dag har stort behov for arbejdskraft, fordi man vil betale virksomheder, som ikke bruger deres arbejdskraft for øjeblikket, for at beholde arbejdskraften, i stedet for at lønmodtagerne finder andet arbejde der, hvor der er behov for dem.

Vi har for øjeblikket kæmpeproblemer med, at virksomheder har fyldte ordrebøger og kan levere service og varer til Danmark og til verden, men mangler arbejdskraft, mangler hænder, der kan komme og arbejde for dem. Der findes hænder andre steder, men med sådan nogle ordninger, som vi her forventes at stemme ja til, forhindrer man altså, at lønmodtagerne flytter sig derhen, hvor der er behov for dem, ved at give penge til de arbejdsgivere, der ikke har brug for deres medarbejdere for øjeblikket, sådan at de beholder medarbejderne, i stedet for at medarbejderne opsiges og finder arbejde der, hvor der er behov for dem.

Så det er et lovforslag, der koster på velstand og holder folk i lediggang, selv om de kunne være i arbejde. Den slags stemmer vi aldrig nogen sinde for, og det gør vi heller ikke her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Rohde, KD.

KD støtter lovforslaget, og det gør vi af den årsag, at der er tale om en trepartsaftale. Det synes vi er fornuftigt at bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, og tak til ordførerne for debatten og også for bemærkningerne til lovforslaget. Med et stigende smittetryk og med indførelsen af en række nye restriktioner, som berører og også får virkning for dele af det private erhvervsliv, har regeringen og arbejdsmarkedets parter fundet det nødvendigt at sikre fortsat fleksibilitet og tryghed for virksomhederne og deres ansatte. Derfor har regeringen og arbejdsmarkedets parter den 10. december indgået aftale om at forlænge den midlertidige arbejdsfordelingsordning i yderligere 3 måneder frem til den 31. marts 2022. Lovforslaget er en udmøntning af trepartsaftalen, som jeg håber at også et bredt flertal her i Folketinget vil bakke op om.

Regeringen foreslår, at den midlertidige arbejdsfordelingsordning forlænges i yderligere 3 måneder. Ordningen foreslås forlænget på de vilkår, som hidtil har været gældende, for at private virksomheder kan iværksætte midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. En forlængelse af ordningen har til formål at hjælpe private virksomheder, som fortsat er udfordret af coronakrisen, ved at ansatte kan sættes ned i tid og løn. I stedet kan de ansatte få forhøjede dagpenge for den resterende tid. Muligheden for, at virksomheder kan iværksætte midlertidige arbejdsfordelingsordninger, kan betyde, at afskedigelser undgås. Med en forhøjet dagpengesats for de ansatte og med de fleksible muligheder for virksomhederne er der dermed også den nødvendige balance i ordningen. Vi har i løbet af coronatiden set, at ordningen har fungeret for mange virksomheder, og at der i perioder har været flere end 10.000 lønmodtagere i ordningen.

Regeringen er helt klar over, at vi befinder os i en situation med mangel på arbejdskraft, og at der mange steder ikke er arbejde at fordele, men mangel på hænder. Men her og nu handler det om at skabe klare rammer og tryghed for både lønmodtagere og virksomheder, så de ved, at hjælpen er der, hvis behovet opstår i de kommende måneder. Derfor vil jeg gerne takke arbejdsmarkedets parter for at tage ansvar, når krisen rammer det danske samfund, og at det endnu en gang har været muligt at indgå en aftale. Og endnu en gang stor tak til Folketinget for at medvirke til, at det her lovforslag kunne hastebehandles, og for den opbakning, jeg også hører. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet.

Da der ikke er det, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Til at starte med vil jeg selvfølgelig gerne takke initiativtagerne bag borgerforslaget, og jeg vil selvfølgelig også sige tak til de folketingsmedlemmer, som har valgt at fremsætte det som et beslutningsforslag. Jeg synes altid, det er udtryk for en sund demokratisk kultur, også når vi i dag skal diskutere et spørgsmål, som optager mange danskere.

Forslaget, som vi i dag skal drøfte, er foranlediget af, at EU har pålagt Danmark at gennemføre et direktiv om øremærket orlov senest i august 2022. Regeringen har et klart ønske om, at flere danske fædre skal tage mere orlov. Det gavner fædre, det gavner mødre, og det gavner i særdeleshed børnene, når begge forældre kan være sammen med deres børn tidligt i deres liv. Det vil også understøtte ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familierne, hvis orlovs- og omsorgsforpligtelserne bliver fordelt mere ligeligt mellem far og mor. Samtidig ønsker regeringen, at de danske orlovsregler stadig skal være så fleksible, at familierne har gode muligheder for at indrette sig ud fra deres ønsker og behov. Derfor glæder det mig også, at vi den 26. oktober 2021 indgik en bred politisk aftale om øremærket orlov med Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet. Tak til de partier for det.

Aftalen er lidt af et kinderæg, hvis man må bruge det billede, for den bidrager til at realisere tre målsætninger: For det første minimumsimplementerer vi, som vi skal, EU's orlovsdirektiv. For det andet sikrer aftalen også en høj grad af fleksibilitet til familierne, ikke mindst i forhold til mødres orlov. Og for det tredje sikrer det også en øget ligestilling af forældres rettigheder og pligter.

Så til borgerforslaget: Forslaget om at lægge 9 uger oven i den eksisterende ret til orlov med barselsdagpenge er efter regeringens opfattelse ikke den bedste løsning. Det er regeringens vurdering, at orlovslængden på 52 uger med barselsdagpenge er passende, og forældre, der ønsker at holde længere orlov, kan allerede i dag forlænge deres orlov ud over den periode, hvor de har dagpengeret. En forlængelse af den samlede orlovsperiode med barselsdagpenge vil kunne betyde, at nogle eller en del fædre ikke vil holde den orlov, som de får øremærket, og dermed ikke vil tage flere orlovsuger, end de gør i dag. Og hele formålet med direktivet vil derfor blive forpasset. Samtidig er det en meget dyr løsning at forlænge familiernes orlov med barselsdagpenge med 2 måneder. Det vil kunne medføre betydelige udgifter til barselsdagpenge – op til 2,6 mia. kr. årligt. Derudover vil det jo reducere udbuddet af arbejdskraft betydeligt. Hvis vi ser på de nordiske lande, er det også kun Sverige, der har en meget længere orlovsperiode, end vi har i Danmark.

Som jeg sagde indledningsvis, er det regeringens holdning, at det er godt for børnene, når både mor og far i høj grad kan være der, når de er små. Det gavner både børnenes udvikling og trivsel, men forskning viser altså også, at hvis begge forældre tager del i de omsorgsopgaver, som følger med at have en familie, så medvirker det faktisk også til at mindske konflikter og risikoen for opbrud i familien. Den positive effekt synes jeg også er værd at have med i baghovedet, når vi drøfter fordeling af orlov i familien. Af alle de her grunde og med henvisning til den politiske aftale af 26. oktober kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak til ministeren for talen og for også at opremse alle de positive dele ved og effekter af, at forældrene og familierne deler barselsorloven mere lige. Noget af det, som forslagsstillerne er bekymrede for her, er, at børn, hvis fædre ikke ønsker at tage deres orlov, har mindre tid med deres anden forælder. Jeg vil høre, om ministeren kunne fortælle, hvad vi også er blevet oplyst om i forhandlingerne, altså hvor meget mindre tid det i gennemsnit drejer sig om at børn har med deres forældre.

Værsgo til ministeren.

Helt grundlæggende er det, vi har at basere det på, jo, hvad de nordiske erfaringer er, og de nordiske erfaringer viser, at udnyttelsesgraden ligger mellem 90 og 100 pct. ved en øremærkning på 8-10 uger, og at det faktisk først er efter en yderligere udvidelse til henholdsvis 15 og 12 uger i henholdsvis Norge og Sverige, at udnyttelsesgraden falder til henholdsvis 90 og 85 pct. Derfor lægger vi jo til grund, baseret på de erfaringer fra lande, der i øvrigt ligner os rigtig, rigtig meget, at langt de fleste fædre med tiden rent faktisk vil benytte sig af de fulde 9 uger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henning Hyllested – nej, det er til hr. Torsten Gejl. (Torsten Gejl (ALT): Det er hr. Torsten Gejl, der er kommet til at trykke sig ind som hr. Henning Hyllested). Jeg vil sørge for at huske, at det er hr. Torsten Gejl, der har ordet, og ikke hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak. Det viser sig jo, at børn netto vil komme mere i daginstitution på baggrund af den lovgivning, der kom fra EU, om øremærket barsel til mænd, som vi også har været med til at forhandle, fordi nogle mænd vil være tilbøjelige til ikke at tage den barsel.

Hvad skal vi gøre for at sikre, at vi i Danmark bliver foregangsland for at sikre, at mænd tager den barsel, minister? Skal vi køre kampagner, eller hvordan skal vi få mændene på banen her? Jeg synes, vi har et ansvar for det, når vi laver en ordning, som ifølge tallene betyder, at børnene risikerer at få mindre tid sammen med deres forældre.

Værsgo, ministeren.

Jeg vil starte med den første del af spørgsmålet, for jeg tror måske også i virkeligheden, det var noget af det, fru Samira Nawa spurgte ind til.

Efter vores bedste vurdering, baseret på alle de erfaringer, vi kan opstøve rundtomkring i hele Europa og særlig i de nordiske lande, vil langt de fleste fædre benytte sig af den fulde orlovslængde. Med hensyn til den lillebitte margen, hvor vi anslår, at der er nogle, der ikke vil gøre det, skønnes det, at øremærkningen vil medføre en gennemsnitlig tidligere opstart i daginstitution på en halv uge pr. barn pr. årgang. Det vil sige, at det er meget, meget begrænset, og derfor er meget af det, der har været fremhævet i den offentlige debat, om, at børn vil blive sendt 9 uger tidligere i daginstitution, ikke noget, vi kan genkende fra de erfaringer, man har høstet i Sverige, Norge og andre steder.

Til det andet vil jeg sige, at jeg tror, at det, vi mænd jo i særdeleshed kan gøre, er at forsøge at gå forrest og tage den barsel. Jeg er selv lige kommet tilbage efter 9 ugers orlov, og jeg kan varmt anbefale alle andre at tage den barsel. Og så skal vi selvfølgelig også have arbejdsmarkedets parter til i overenskomsterne at gå forrest. Det har man heldigvis gjort det på det private område, og det er også noget, jeg tror man vil se udvikle sig yderligere i fremtiden.

Tak. Hr. Torsten Gejl for en opfølgning.

Jeg synes, det er godt, at regeringen tænker over, hvilke initiativer vi kan tage for i højere grad at få os mænd på banen i forhold til at tage den barsel. De tal, som vi taler om nu, er jo bare skøn, der er kalkuleret ud fra, hvordan det er i Norge og Sverige, så derfor ved vi jo ikke, om det bliver det samme mønster i Danmark. Så det her er virkelig en appel til regeringen om gennem kampagner og gennem alle de initiativer, der kan tages, at lægge rigtig meget vægt på og sørge for, at vi mænd kommer på banen og tager den barsel.

Tak. Ministeren.

Alt det bidrager vi naturligvis gerne til, men jeg tror, at et af de væsentligste bidrag, som jo rent faktisk er blevet givet, allerede inden Folketinget har vedtaget det her, er, at man på det private arbejdsmarked i overenskomsterne for flere end 600.000 privatansatte lønmodtagere, hvoraf et flertal af dem er mænd, besluttede ved overenskomstforhandlingerne og overenskomstaftalen fra 2020 at give ret til 8 uger med fuld løn. Det er jo den slags initiativer og den slags aftaler på arbejdsmarkedet, som også for alvor vil skubbe til udviklingen. Og jeg tror, at vi i fremtidige overenskomstaftaler vil se endnu flere uger lagt til, og så skal vi jo selvfølgelig bidrage til, at alle er bekendt med deres rettigheder og benytter sig af deres rettigheder.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at byde ministeren velkommen tilbage fra barsel. Det er rigtig godt, at ministeren går forrest på den måde. Jeg er helt enig i, at det her med overenskomsterne kommer til at gøre en kæmpe forskel, i forhold til om man har råd til at gå på barsel, altså at man får løn under sin øremærkede barsel. Men noget af det, vi hører fra nogle af de mænd, der har været på barsel, er, at der ikke er så mange ting at lave som mand på barsel. Derfor har vi i SF på finansloven sidste år prioriteret at opprioritere nogle af de her ting, som f.eks. Forum for Mænds Sundhed laver, nemlig fars legestue og farambassadører ude i kommunerne. Er det ikke noget, regeringen kan se at vi kunne gøre endnu mere af i fremtiden, netop for at sikre, at der også er initiativer, som mænd kan lave med deres børn, mens de er på barsel?

Værsgo. Ministeren.

Jeg tror, man kan tage en lang række initiativer for at skubbe på i forhold til det, men jeg tror også, at meget jo vil vokse frem af sig selv ud af det private initiativ og af foreningslivet. I løbet af de 9 uger her, hvor jeg har haft orlov, har jeg haft glæde af at komme nye steder med børn i barselstiden. Man må ikke som politiker og minister reklamere for private initiativer, så det vil jeg undlade, men der er jo nogle, der har lavet sådan nogle legestuer kombineret med café osv. Alt det fungerer rigtig, rigtig godt, og jeg tror, at man vil se mere af den slags vokse frem i fremtiden i alle danske byer, og jeg vil kun hilse det velkommen. Hvis man kan gøre noget og aftale sådan noget for at skubbe den udvikling på vej, synes jeg altid det er værd at overveje.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Tak til beskæftigelsesministeren. Den første ordinære ordfører er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet, som bedes komme herop nu.

Man ser den barselsøvede afspritter – det er fornemt.

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at vi fra Socialdemokratiets side – sådan set ikke overraskende – er meget enig med ministeren i de bemærkninger og de ting, som ministeren er fremkommet med her. Det er jo sådan, som det også er blevet nævnt, at tilbage i oktober indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale, som havde til formål at implementere EU-direktivet om øremærket barsel.

Det borgerforslag, som vi i dag skal behandle, foreslår en lidt anden model end den, som et bredt flertal allerede og faktisk for nylig har indgået en aftale om. Det foreslås, at barslen forlænges med medforældrenes øremærkede andel, såfremt medforældrene ikke gør brug af retten til den øremærkede orlov på 9 uger. Forslagsstillerne begrunder forslaget med udgangspunkt i barnets tarv. Jeg synes sådan set, at jeg også godt vil anerkende den vigtighed, der ligger i, at også forældrene blander sig i den politiske debat – og selvfølgelig særlig i de emner, som har indflydelse på hverdagen. Så herfra skal der selvfølgelig lyde en tak for det.

Men når vi alligevel afviser borgerforslaget her, skyldes det først og fremmest, at vi med et bredt flertal allerede har indgået en politisk aftale om en ny orlovsmodel, som bl.a. skal understøtte, at begge forældre tager del i orloven. Vi tror på, at det vil gavne både forældrene, men også barnet at tilbringe tid sammen tidligt i livet.

Man kan sige, at det også her vil være med til at understøtte ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, når det ikke forventes, at det kun er kvinderne, der tager orloven. Man kan sige, at med det forslag og den model, der foreslås her, risikerer man at undergrave incitamenterne til at tage orlov for fædrene, og det mener vi sådan set ikke er hensigtsmæssigt. Det virker sådan set modsat det, som var intentionen med det her, nemlig at der også i familien ligger et fælles ansvar i forhold til børnene; også fordi vi mener, at det er godt for børnene.

Når det er sagt, er det selvfølgelig også en prioritering for os, at man alligevel får det lavet tilstrækkelig fleksibelt, så den enkelte familie stadig væk har mulighed for at planlægge ud fra egne behov og muligheder. Derfor er det også kun de 9 uger, som ikke kan flyttes mellem mor og far, og det mener vi sådan set er en god løsning.

Så på baggrund af det kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Hr. Henrik Møller, det er lige det der med intentionen i forslaget. Nu har jeg jo fulgt hele opløbet, for det er jo en diskussion, der har pågået i EU-sammenhæng faktisk i mange, mange år. Og der vil jeg bare gerne lige understrege over for hr. Henrik Møller, at intentionen i det europæiske forslag aldrig nogen sinde har været at forringe barselsordningen i noget land. Det er der jo nogle – man kan så mene med rette eller urette – der rent faktisk mener, og det mener vi er tilfældet med den implementering af direktivet, som man laver her i dag. Det har aldrig været hensigten i europæisk sammenhæng, at man skulle gøre det.

Kan hr. Henrik Møller bekræfte det? – hvis jeg nu endelig skal stille et spørgsmål.

Værsgo.

Det var vel egentlig lige så meget et spørgsmål, som det var en konstatering. Jamen det tror jeg sådan set er rigtigt, i forhold til at hr. Jens Rohde formentlig har været tættere inde over hele processen omkring EU; men vi synes stadig væk, at der ligger en styrke i det her. Vi har stadig væk 52 uger i Danmark, og jeg er sådan set med på de bemærkninger, der var før, om, at udgangspunktet jo er, at vi selvfølgelig når op på 100 pct., i forhold til at mændene rent faktisk også får den her barsel, som er der. Når vi når dertil, mener vi sådan set ikke, at der ligger nogen forringelser i det her – tværtimod ligger der en styrke i, at begge forældrene er inde over.

Værsgo til hr. Jens Rohde.

I den virkelige verden kan der jo faktisk være situationer, hvor det rent faktisk ikke vil være økonomisk muligt for familien at tage de valg, eller hvor det vil være en meget bekostelig affære for en familie at tage det valg, som man pålægges her. Dermed kan man så risikere, at der går noget af barslen fra. Og derfor er mit spørgsmål: Hvem er barselsorloven for? Er det for forældrene, eller er det for barnet?

Værsgo.

Som udgangspunkt er det vel for begge parter, altså. Det er jo i forhold til det også et spørgsmål om forældrene sammen med deres barn. Så jeg mener ikke, at orloven entydigt kun er til for en enkelt part; jeg mener, at den er til for den samlede familie.

Tak til den socialdemokratiske ordfører – nej, der kom et ønske om en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Jeg tror lige, jeg nåede at trykke mig ind i tide.

Jeg har bare et spørgsmål til det, som hr. Henrik Møller siger, med, at det er begge parter. For man fratager jo forældrene muligheden for selv at planlægge en forældreorlov. Fra regeringens side går man ind og dikterer det: Vi skal nok bestemme, hvordan jeres barselsorlov skal være. Det er en forkvaklet holdning i forhold til ligestilling. Man bruger ligestillingen som et redskab og siger, at forældrene ikke er gode nok til selv at styre, hvem der skal have barselsorlov og hvornår. Og som hr. Jens Rohde var inde på, var det, der er sket her, jo ikke EU's intention. Det er, fordi der er mange lande, der ikke har nogen barselsorlov, og så vil man øremærke det. Men med det her går regeringen jo direkte ind og ødelægger forældrenes ret til selv at bestemme, hvordan de skal indrette sig.

Værsgo.

Altså, nu er det regeringen, der få på puklen, men jeg vil godt sige, at det her er lavet i et bredt flertal i Folketinget, så det er jo ikke regeringen alene, der gør det her. Men vi gør det jo på baggrund af et direktiv, der er kommet fra EU. Og der har vi jo heller ikke lagt skjul på, før det her direktiv kom, at vi fra Socialdemokratiets side egentlig lagde op til, at der var en så høj grad af fleksibilitet som overhovedet muligt. Men når nu det her direktiv er her, har vi valgt at omfavne det og sige: Vi kan godt se de positive perspektiver i, at vi får en højere grad af fordeling af ansvaret i familien, hvor vi tidligere har kunnet se, at det stort set kun har været kvinderne, der har påtaget sig det her.

Godt. Er der en ekstra bemærkning? Nej. Så siger vi tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører er fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige starte med at byde ministeren velkommen tilbage fra barsel.

Når 50.000 danskere har sat deres underskrift på et borgerforslag, er det kun rimeligt, at vi politikere også sætter os ned og nærlæser, hvad det er for nogle argumenter, som ligger bag forslaget, ligesom ved alle andre forslag. Så det har jeg selvfølgelig også gjort med dette borgerforslag om at udvide dagpengeretten under barsel. Jeg kan på første linje læse, at forslagsstillerne skriver, at »EU's orlovsdirektiv er en kærkommen fornyelse af den danske barselslov«, fordi danske forældre ligestilles under barslen. Og det er jeg enig i. Vi lavede en politisk aftale i efteråret, der handlede om at implementere EU's orlovsdirektiv. Jeg ved godt, at man i debatten nogle gange kan opfatte det, som om der ikke er et direktiv, men at det er noget, som regeringen, Venstre og de andre partier, som står bag aftalen, har fundet på. Men det bygger faktisk på et orlovsdirektiv – først og fremmest. Jeg vil så sige, at vi endelig fik indrettet det danske barselssystem sådan, at alle danske forældre nu endelig har fuldkommen lige ret til at gå på barsel med deres nyfødte barn. Ud over at det var en bunden opgave, var det også en af de vigtige grunde til, at Venstre deltog i aftalen.

Når man læser videre i forslaget, kan jeg godt blive lidt bekymret for, om det vil udvande lige præcis formålet om at sikre bedre ligestilling mellem forældrene i forhold til barsel, også på arbejdsmarkedet. For forslaget handler helt konkret om at udvide dagpengeretten, så vi ikke kun øremærker 9 uger til begge forældre, men også giver 9 uger yderligere, som forældrene kan deles om. Det skal ske for at skabe sikkerhed for, at de 9 uger ikke går tabt, så børnene kommer tidligere i daginstitution, hvis fædrene ikke gør brug af deres nyvundne ret til barsel.

Det vil sige, at forslaget altså handler om, at lige ret til barsel er godt, hvilket jeg er enig i, men også om, at vi ikke kan stole på, om fædrene nu vil gøre brug af deres ret til at gå på barsel. (Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Undskyld, jeg skal bede om, at der ikke bliver talt i telefon i salen. Værsgo til ordføreren). Mange tak. Jeg mener, det er at undervurdere de danske fædre.

Der kom en undersøgelse i efteråret, som viser, at hovedparten af danske fædre, som er indstillet til det, vil gøre brug af den øremærkede barsel, de nu får. Jeg er med på, at hovedparten ikke betyder alle, men jeg er også med på og ved, at det heller ikke er alle mødre, der tager den fulde barsel. Det er den enkelte familie, der indordner sig og selv bedst ved, hvad der passer lige præcis til dem. Det var også noget af det, der var vigtigst for os under forhandlingen af den her aftale: mest mulig frihed til familien, størst mulig fleksibilitet og minimumsimplementering. Og jeg kan bare sige: Havde Venstre ikke været med i den aftale, talte vi ikke om 9 ugers forlængelse i dag, men om 14 ugers forlængelse. Havde Venstre ikke været med i den aftale, talte vi ikke kun om lønmodtagere i dag, men også om selvstændige.

Forslaget handler i høj grad også om økonomi. Og når vi ser på økonomien i, hvad det vil koste med yderligere 9 uger, så kan vi se, at det er 2,6 mia. kr. i ekstra udgifter for statskassen. Samtidig vil det hvert år trække ca. 8.600 personer ud af arbejdsmarkedet. Det kan vi i Venstre ikke bakke op om. Så vi støtter ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak. Nu er ordføreren jo meget ivrig efter at læse om EU-orlovsdirektivet. Det er så, hvad det er, men i det næste punkt står der, at det omvendt er trist for de mange tusind børn, hvis fædre ikke kommer til at bruge retten til barsel, da øremærkningen ikke kan overføres til mor.

Det, der sker her, ved at Venstre er med i aftalen, som vi lige har vedtaget – desværre burde det her forslag være kommet, før vi vedtog det andet forslag – er, at Venstre har sagt ja til at låse 9 uger fast til faren, som ikke kan overføres til moren, hvis faren ikke kan tage dem. Det vil sige, at børnefamilierne mister retten til 9 uger. Vi kunne have ladet barselsorloven være, som den var, og sagt, at vi giver 9 uger oveni, som fædrene kunne få, og hvis ikke de tager det, mister de dem, og forældrene havde det år i behold. Det kunne vi have gjort, hvis der havde været vilje til det. Det var der ikke, også på grund af det EU-direktiv, som Venstre er meget optaget af. Men det, som ordføreren har været med til, er, at man fratager familierne selvbestemmelse til selv at planlægge barslen. De 9 uger er låst fast til faren, og dem kan moren ikke få, hvis faren ikke kan tage dem – færdig!

Tak. Værsgo.

Jeg ved ikke, hvad spørgsmålet var – om der var et spørgsmål, eller om hr. Bent Bøgsted blot gerne ville fortælle, hvad han synes om det. Det ville der ellers være plads til, når det er sådan, at hr. Bent Bøgsted får ordet. Jeg synes ikke, der er noget spørgsmål i det, eller også er det mig, der ikke har forstået det. Ordføreren har jo mulighed for at stille mig spørgsmålet, hvis det er, at der er et spørgsmål.

Værsgo, spørgeren.

Jeg vil gerne skære det ud i pap, hvis ordføreren ikke forstår det. Hvorfor går Venstre ind og siger: Vi låser 9 uger fast til faren, som ikke kan overføres til moren, hvis ikke faren tager dem? Dermed fratager man forældrene selvbestemmelsen. 9 ugers barsel er væk, hvis ikke faren har mulighed for at tage den. Det kan være af økonomiske årsager; det kan være af mange årsager. Det er ikke alle, der får løn under barsel. Der er nogle, der må arbejde: Timelønnede har ikke løn under barsel. Det er dagpenge. Og hvis de har en høj løn, går de ikke ind og tager den barsel. Så i dag er det sådan, at moren så kan afholde det hele. Men Venstre fratager forældrene selvbestemmelse. Hvorfor gør Venstre det?

Tak, og værsgo.

Det er, fordi Venstre lever op til en bunden opgave, og det er en bunden opgave. Hr. Bent Bøgsted ved udmærket godt, at der er et direktiv, vi skal have implementeret, men det, hr. Bent Bøgsted glemmer at sige, er, at Venstre godt kan se nogle gode perspektiver i det, også på ligestillingsområdet, også med hensyn til ligestilling på arbejdsmarkedet og ligestilling i hjemmet, hvor vi kan se, at det stadig væk er kvinden, der har de fleste opgaver.

Men når det så er sagt, bliver hr. Bent Bøgsted ved med at få det til at lyde, som om det er Venstre, der kommer med det her. Det er det ikke. Det er en bunden opgave, vi lever op til, men jeg kan forsikre, at det er Venstres fortjeneste, at det blev en minimumsimplementering, og at det ikke er 14 uger, men 9 uger, vi drøfter i dag.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg skal med det samme beklage det med telefonen. Jeg troede, at jeg havde sat den på lydløs, men så ringer uret på min arm, og så larmer det, og det skal jeg beklage. Nå, fred være med det.

Fru Fatma Øktem, vi taler om nogle grundlæggende værdier her, og som tidligere Venstremand kender jeg jo det der liberale dna, hvor det i hvert fald i tidligere tider var utænkeligt, at Venstre ville have argumenteret for det her, sådan som hr. Jakob Ellemann-Jensen, altså fru Fatma Øktems formand, gjorde det, da vi havde debat om det sidste gang her i salen. Og der må jeg sige, at der lød det jo på mig meget, som om Venstres formand faktisk så det her som det rigtige liberale værdisæt. Han kunne ikke se, at der var nogen indskrænkning i menneskers frihed ved det på barselsområdet. Er det rigtigt forstået?

Værsgo.

Vi mener, at det er ret liberalt at sige, at der skal være ligestilling og lige rettigheder og lige muligheder til forældrene, både til far og til mor – ja, det synes jeg er ret liberalt. Og stadig væk: Det er en opgave, som vi skulle løse. Det har vi gjort. For os har det været altafgørende, at der var mest mulig frihed til familien, at der var størst mulig fleksibilitet, at det her omhandlede lønmodtagere, og at de selvstændige stod udenfor. Det har vi sikret. Men det er også rigtigt, at Venstre har set noget ligestilling i det her. Det er rigtigt, at vi kan se, at det er med til at øge ligestillingen, både på arbejdsmarkedet, men også i hjemmet. Så det er noget ekstra. Så der er to ben i det, som vi ligesom bakker op omkring: 1) at vi skal implementere, og at det skal være minimum, 2) at der også er nogle ligestillingsmæssige gevinster ved det.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Altså, jeg kan sådan set godt følge noget af rationalet, hvis man vælger at gå den vej. Men det andet, der ligger i det, er jo, synes jeg, lidt en selvmodsigelse. For hvad er egentlig modsætningen mellem at have lige rettigheder for alle og så at have den totale frihed til at vælge selv? For de lige rettigheder bliver jo så doseret herindefra. Og der var engang, hvor det i hvert fald var god tone i Venstre, at man syntes, at det ikke skulle doseres herindefra, altså frihedsrettighederne; de skulle skabes af menneskene selv og af familierne selv.

Værsgo.

Mange tak. Og ja, det står vi stadig væk fast ved. Men det har jo ikke været fuldstændig frit, som hr. Jens Rohde får det til at lyde som om. Der har jo været øremærkning på den her område. Der har været 14 uger til mor, og der har været 2 uger til far. Det kan godt være, at hr. Jens Rohde synes, at det var langt mere retfærdigt, men det er jo ikke sådan, at det har været en fuldstændig øremærkningsfri barselsperiode. Det har det jo ikke været.

Og så er det altså ikke tvang. Familien bestemmer selv, og de kan også godt holde en længere barselsperiode. De kan godt holde de 9 uger ekstra i dag, hvis de vil. Men så er det bare ikke staten, der betaler; så betaler familierne.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, som er klar. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her borgerforslag er egentlig et godt borgerforslag. Det er et spørgsmål om, om det så er indrettet på den rigtige måde. Men desværre kommer det jo først, efter at loven om barsel er vedtaget . Det her skulle have været behandlet, inden vi havde stemt om barselsorlov. Så det er lidt passé nu, desværre. Men jeg må jo indrømme, at jeg vil give Venstres ordfører ret i så meget, at forældrene jo godt kan holde længere barsel. Så lang tid forældrene selv betaler og siger, at de vil være hjemme og passe børn, så kan man holde barsel i 10 år, hvis det er det, man vil – så lang tid man selv betaler. Så har man bare intet job. Det kan man jo godt gøre.

Men det her drejer sig om, at et stort flertal i Folketinget med den barselsorlov, der blev vedtaget her tidligere på dagen, fratager forældrenes ret til selv at administrere barsel og selv at bestemme, hvem der skal være på barsel, og hvornår og hvor lang tid man skal have. I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at det hele var op til forældrene, også de uger, der er øremærket til moren. Der er selvfølgelig nogle uger lige efter fødslen, hvor det giver sig selv, at faren ikke kan tage det. Men det var forældrene selv, der skulle bestemme. Det var det, der lå i det, dengang vi lavede barselsorloven tilbage i 2002, som jeg var med til. Det var, at man sikrede, at forældrene havde selvbestemmelsen, i forhold til hvem der skulle tage barsel, hvor lang tid man skulle tage barsel, og hvornår man skulle tage barsel. Det var det, der lå i det dengang.

Der blev så med det her direktiv lagt til grund, at det her er ligestilling – vi skal nu med vold og magt sikre, at faren i hvert fald kommer til at holde barsel. Så går man ind og siger: Jamen så tager vi lige 9 uger fra moren, og hvis ikke faren holder dem, mister familien retten til de 9 uger. Det er noget af det værste makværk, der er blevet lavet. Det kan godt være, at det udspringer af et EU-direktiv, men om ikke andet har et stort flertal sagt ja til et dårligt EU-direktiv, der var lavet, på baggrund af at der er nogle lande, der ikke har barsel.

Vi kunne have gjort ligesom Finland, der lagde 9 uger oveni. Vi kunne have beholdt den barsel på den måde, det var indrettet, og så sige, at vi giver 9 uger til faren, og hvis ikke faren tager dem, så falder de væk. Så bliver der sagt, at det koster et par milliarder. Men den lov, der er blevet lavet her, er udvidet så meget, at den giver ret til, at rumænere, der har børn hjemme i Rumænien, kan tage hjem på barsel. Hvis de har tre eller fire børn, kan de tage hjem i 9 uger for hvert barn. Det koster også et par milliarder i den forstand. Det var bedre at have brugt det herhjemme til at sikre de danske forældre. Det gør man ikke; man vælger at udvide det.

I Dansk Folkeparti synes vi, at det er et prisværdigt forslag, og vi synes jo egentlig, at man skulle have taget den finske model, hvor man lagde 9 uger oven i den eksisterende barsel – at vi lod være med at røre ved den eksisterende barsel og så lagde 9 uger oveni. Det er det, som vi i Dansk Folkeparti mener er den rigtige løsning på det her, hvis der skal være noget øremærket barsel til fædrene. Men lad være med at røre ved forældrenes ret til at fordele barslen. Det er en misforstået ligestilling. Man går ind og siger, at vi med vold og magt vil bestemme, hvordan forældrene skal indrette sig, fordi det er ligestilling, og så fratager man forældrene retten til selv at bestemme. Det borgerforslag ville have bevaret forældrenes ret til selv at bestemme.

Dansk Folkeparti kan godt bakke op om borgerforslaget, men det er jo passé, fordi loven om barsel er lavet.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. For et par måneder siden landede vi en historisk aftale om øremærket barsel til begge forældre. Det er jeg stadig rigtig glad og stolt over at have været en del af. Det var helt afgørende for mig og for SF, at vi sikrede barnets ret til begge dets forældre i det første år og farens ret til samvær med sit barn. Samtidig var det også et stort skridt for ligestillingen i Danmark, for vi ved, at øremærket barsel er et helt afgørende redskab for ligestilling på arbejdsmarkedet, ud over at vi ligestillede forældrene i familien. Det er der alvorligt brug for.

En helt ny undersøgelse viser, at kvinder med akademikerbaggrund i gennemsnit tjener 17 pct. mindre end deres mandlige kolleger. Og selv om der er mange årsager til uligelønnen i Danmark, er lige fordeling af barsel et af de helt afgørende redskaber til at komme det her problem til livs. Så i SF er vi virkelig glade for den her aftale, og vi er også en lille smule ærgerlige over, at det endnu en gang var EU, der skulle sparke døren ind for mere ligestilling i Danmark. Men hellere det, end at det ikke var sket.

Når det så er sagt, havde vi i SF gerne set, at vi generelt har flere ugers barsel til nybagte forældre end de nuværende 48, der er efter fødslen. Men når vi udvider med ekstra uger, koster det mange penge, og derfor kunne det ikke lade sig gøre at finde dem i forbindelse med den aftale, vi netop har indgået. Derfor arbejder vi i SF videre på en generel forlængelse af barslen, så både far og mor kan få flere uger sammen med deres barn, inden det skal i institution – altså både en generel udvidelse, men også en udvidelse af de øremærkede uger. Så jeg kan udmærket forstå, hvor forslagsstillerne kommer fra. For 9 ugers ekstra barsel med dagpengeret vil være godt for både børnene og forældrene. Men ifølge Beskæftigelsesministeriet vil det koste 2,6 mia. kr. om året, så det her er altså et virkelig, virkelig dyrt forslag. Derfor tror vi i SF også, at det vil være mere realistisk løbende at udvide med flere uger, da så stor en udgift er meget svær at finde dækning for på en gang. Det er også det, vi gerne vil i SF. Vi vil gerne udvide både generelt og med øremærkede uger, sådan at vi på sigt helt ideelt kan komme op på en model, der hedder 20 uger til mor, 20 uger til far og 20 uger til deling, så man har 60 uger i alt. Men der er lang vej derhen, og vi skal tage det et par skridt ad gangen.

Så selv om jeg godt kan forstå tankerne og baggrunden for forslaget, så stemmer vi i SF imod. Det gør vi, fordi vi i SF er med i aftalen om øremærket barsel. Jeg er som sagt rigtig glad for den aftale. Det er et meget stort skridt for fædrene, der nu endelig også har ret til øremærket barsel, som mor har haft i mere end 20 år. Nu skal alle sejl sættes til, for at vi får en rigtig god implementering af den her aftale, så så mange fædre som overhovedet muligt gør brug af deres nye rettighed, og jeg håber, som det blev nævnt, da jeg stillede spørgsmål til ministeren, at vi kan få en masse kampagner og initiativer, så der er masser at lave for de her fædre, der nu skal på barsel. Og så stemmer vi altså også imod det her forslag, fordi konsekvensen af borgerforslaget vil være en udgift på over 2 mia. kr., som vi ikke kan finansiere her og nu.

Men som sagt ved vi i SF godt, at vi ikke er i mål endnu. Med aftalen om øremærket barsel har vi taget et meget stort skridt for ligestillingen og for barnets ret til begge sine forældre, og så må vi arbejde videre for at få udvidet barslen helt generelt med flere uger.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare lige høre, for ordføreren siger, at der er en udgift på et par milliarder. Men med den aftale, der er lavet om øremærket barsel, er der også en udgift på et par milliarder ekstra. Man kunne have sparet de par milliarder og så have givet forældrene noget mere barselsorlov.

Så skal jeg lige beklage, at jeg vist kom til at sige, at loven om barsel var vedtaget – det er den jo ikke. Den er ikke behandlet endnu. Det var en talefejl fra min side, og det beklager jeg.

Det er heller ikke det, ordføreren skal forholde sig til, men kunne man ikke have brugt de penge, man brugte på aftalen om at give barsel til rumænere, og hvem det nu er, og så i stedet have givet forældrene samlede 9 uger mere i den anden ende? Det ville sådan cirka gå lige op. Kunne man ikke have gjort det i stedet for?

Værsgo.

Jeg lagde godt mærke til, at Bent Bøgsted sagde, at aftalen var vedtaget, men jeg tænkte, at det nok var en talefejl. I forhold til det her med vandrende arbejdstagere og deres ret til barsel synes jeg, at vi i aftalen fik indskrænket det så meget, som vi overhovedet kunne på baggrund af direktivet, og det var også noget, der gjorde, at det tog lang tid for os at nå frem til, hvad det var, vi kunne gøre. Det er bare svært at få indrettet, men der er jo ikke noget at gøre lige på det her område, for der er det jo EU, der siger, at det er det, vi skal, og så bliver vi nødt til at gøre det.

Et par milliarder blev der sagt. Jeg husker det, som om udgiften til det her initiativ var 1,3 mia. kr., og det her med en udvidelse på 9 uger vil altså være det dobbelte. Så det går heller ikke helt lige op, men det andet var også en bunden opgave. Og så må vi jo finde penge til generelt at udvide barselsrettighederne i Danmark på sigt, og det håber jeg at Dansk Folkeparti vil være med til.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Tak for at lave dobbelt afspritning. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil først og fremmest sige tusind tak til forslagsstillerne og underskriverne på det her borgerforslag. Jeg synes, det er rigtig dejligt at mærke begejstringen i borgerforslaget for, at forældre fremover ligestilles på barselsområdet. Det er en begejstring, som jeg deler. Radikale Venstre er også rigtig glad for at være med i den historiske aftale, som vi landede i efteråret, om at ligestille forældrenes ret til barsel. Vi giver nu også barnet en ret til at have mere tid sammen med sin far.

Sådan som det er i dag, er fordelingen af barsel jo således, at kvinder tager i gennemsnit 90 pct. af barslen, mens fædrene tager 10 pct. Og det er lige præcis det, som vi skal have taget et opgør med i familierne, så man får en mere lige fordeling af barslen. Jeg bliver nødt til at sige, at der er rigtig mange positive elementer i den aftale, som vi har indgået, men endnu ikke vedtaget.

Mænd kan ikke være lige så gode omsorgspersoner som kvinder – det er en tankegang, som vi skal have gjort op med. Rent kulturelt er der rigtig mange, som siger, at mænd ikke kan være lige så gode omsorgspersoner som kvinder. Og ud over at de kan være lige så gode omsorgspersoner som kvinder, kan de også være den primære omsorgsperson.

Den bekymring, som der bliver rejst i borgerforslaget, om, at børn starter tidligere i institution, er jo en bekymring, som vi også har mødt løbende, mens vi har været i forhandlingerne. Jeg er stødt på bekymringen fra flere sider, f.eks. folk, der har sagt, at nu skal børn til at starte i institution, allerede fra de er 6-7 måneder gamle. Og derfor har vi jo naturligvis også rejst spørgsmålet i forhandlingerne. Men svaret fra ministeriet og det, som så har manet bekymringen hos Radikale Venstre i jorden, er jo, at erfaringerne fra nordiske lande viser, at den øremærkede barsel ikke fører til længere tid i institution, men faktisk fører til, at fædre tager mere barsel – og det er lige præcis det, der er hensigten. Så det virker altså.

Samtidig har ministeriet – det sagde ministeren også fra talerstolen – jo også kunnet se på baggrund af erfaringer, at det her vil føre til en gennemsnitlig tidligere start i institution på en halv uge, og det er altså ikke noget, der bekymrer os i Radikale Venstre, når nu vi også kan ridse alle fordelene op ved den her historiske aftale. Og en af de fordele er jo også økonomisk, nemlig at økonomien i de enkelte familier forbedres ved en mere lige fordeling af barslen, for undersøgelser peger på, at mænd, der går på barsel, ikke går glip af lønstigninger og forfremmelser, og flere kvinder vil kunne se frem til lige præcis lønstigninger og forfremmelser, hvis de deler barslen.

Endelig vil jeg også pege på udgifterne ved at gennemføre det her borgerforslag: 2,6 mia. kr. Det betyder, at hvis man stemmer ja til det her borgerforslag, mener jeg også, at man forpligter sig til at finde de 2,6 mia. kr., som Beskæftigelsesministeriet har beregnet at det her vil koste. De kunne jo så findes ved måske besparelser på velfærd, besparelser på institutioner, pædagoger osv. – det er vi i Radikale Venstre overhovedet ikke interesseret i.

På den baggrund kan vi ikke støtte borgerforslaget. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er sådan, at vores ligestillingsordfører, fru Pernille Skipper, ikke kan være her i dag, så jeg har lovet at fremføre vores synspunkter på hendes vegne.

Enhedslisten har sammen med en række øvrige partier indgået en politisk aftale om implementering af orlovsdirektivet, og den aftale står vi ved. Og alene af den grund kan vi ikke stemme for dette borgerforslag, selv om vi har stor, stor sympati for ønsket om at udvide den samlede barselsorlov.

Enhedslisten har i mange år arbejdet for en ligestilling af barselsreglerne, så man gør op med de regler, der gav den fødende 3 måneders øremærket orlov, som ikke kunne overføres, men kun 2 uger til partneren. Det er vigtigt for at opnå en mere ligelig fordeling af den samlede orlov, at der gøres op her.

Den ulige fordeling af barselsorloven er en af de største årsager til, at vi stadig har stor uligeløn mellem kønnene på det danske arbejdsmarked. At danske fædre tager en meget lille andel af orloven, betyder, at kvinder i gennemsnit mister 10 pct. af deres livsindkomst pr. barn, hvorimod mænd stort set ikke påvirkes. Kvinder har også ringere pensionsopsparing. Og der består stadig væk en ulighed i løn på knap 14 pct.

Men det handler også om hensynet til børnene. Undersøgelse på undersøgelse viser, at des mere fædre er til stede i børnenes tidlige år, des mere involverer de sig senere i livet og opvæksten, og det betyder større trivsel, bedre uddannelsesmuligheder og meget andet for børnene.

Med den aftale, vi har indgået, har vi sikret, at børn får mere tid med deres fædre, og at vi kan se frem til de positive effekter, som en ligestillet øremærkning af barselsorloven har haft i vores nordiske nabolande. Samtidig har vi givet mulighed for at overføre barselsorlov til sociale forældre, så regnbuefamilier får bedre muligheder. Det er vi også glade for.

Det er vigtigt, at vi giver børn de bedste vilkår tidligt i livet, og heldigvis er det også sammenfaldende med ønsket om mere ligestilling. Enhedslisten så gerne, at man også kunne udvide den samlede orlov, mens der blev reserveret en større andel til partneren, men det var der desværre ikke mulighed for i de forhandlinger.

Men konklusionen er, at Enhedslisten ikke kan stemme for forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, hr. formand. Nu sad jeg jo ikke selv med i lokalet tilbage i oktober måned, da man forhandlede loven omkring barsel. Vi forlod lokalet sammen med Kristendemokraterne – og tak for det. Vi havde et forløb, hvor vi jo var inde at lægge vægt på, at man skulle prøve at se, om man ikke kunne få kommunerne til at give nogle tilskud til, at folk kunne passe deres børn i eget hjem, altså til hjemmepasning i stedet for at tvinge faren på orlov. Det var et forslag, som ville koste 2,7 mio. kr., og det kunne vi desværre ikke få opbakning til.

Det her forslag koster derimod 2,6 mia. kr. om året. Der er kommet tre nuller mere på, og så fjerner det et arbejdsudbud på 8.600 mennesker om året. Det kan vi desværre ikke støtte op om i Det Konservative Folkeparti. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Man kan mærke, at julestemningen er ved at indfinde sig i Folketingssalen, men det er den ikke, når man tænker på de her barselsordninger, som man nu har besluttet her i Folketinget. Det er en frygtelig umyndiggørelse af borgerne, en klientgørelse. Jeg forstår godt, at socialisterne mener, at det her er en god idé, for de mener, at de bedst af alle kan diktere og detailstyre borgernes liv; så længe de gør det i stigende grad, er de glade. Men jeg forstår på ingen måde, at borgerlige, såkaldt liberale partier kan se sig selv i en ordning, hvor man skal detailstyre borgernes tilværelse, og hvor man som politiker mener, at man er bedre til at beslutte, hvem der skal tage barslen i familierne – om det skal være manden, konen, mormoren eller en eller anden anden, der skal tage barslen. Uha! Man skal altså være varsom med at tage ordet liberal i sin mund, hvis man har den grundholdning, at man er bedre til at detailstyre borgernes liv, end de selv er.

Vi kommer aldrig til at støtte sådan et forslag. Og jeg vil sige, at vi i Nye Borgerlige mener, at vi skal have indrettet det her på en anden måde med en anden ordning. Vi mener, at barslen skal følge barnet. Så kan man herinde finde ud af, hvor mange penge man vil bruge på det, og hvor lang en periode det skal være. Ud over det skal det sættes fuldstændig frit: Barsel følger barnet, og om det så er far, mor, bedstefar, bedstemor eller onkel, så har vi tillid til, at familierne bedst selv kan træffe den beslutning.

Så når man kigger på en liste over, hvem der bedst ved, hvad der er bedst for barnet, ja, så tillader jeg mig at sætte mor som nr. 1, også før far. Far kan godt komme som nr. 2, men ofte er det nok mor, der ligger som nr. 1, og så ligger far som nr. 2. Vi kan også sige, at de ligger på en delt førsteplads. Men hernede, nederst nede, måske som nr. 99 på listen, ligger Folketinget. Helt dernede ligger Folketinget. De ved ikke bedst, hvad der er bedst for barnet. Det ved forældrene i langt størstedelen af tilfældene. Derfor skal man ikke gøre sådan noget her, hvor man detailstyrer folks liv. Det burde man ikke gøre. Vi kommer aldrig til at støtte sådan noget i Nye Borgerlige. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Et folketingsflertal er blevet enige om, at en større del af barselsugerne skal tages af fædrene ude i familierne, og hvis fædrene ikke tager de uger, skal familierne miste ugerne. Det er der naturligvis nogle familier der er kede af, for der findes familier, hvor fædrene af den ene eller den anden grund ikke kan eller ønsker at tage de barselsuger. Det vil sige, at disse familier jo altså mister uger, hvor de kan være på barsel med deres nyfødte barn.

Så kommer dette borgerforslag så som et svar på det. Borgerforslaget siger, at man så bare skal forlænge den samlede barselsperiode med de uger, som man så også målretter til fædrene, hvilket betyder, at hvis fædrene ikke tager de uger, har familien stadig det samme antal barselsuger, som de havde, før man besluttede, at fædre skulle tage barselsuger, hvis familierne skulle have disse uger. Problemet opstår jo der, hvor man, et folketingsflertal, fra starten siger, at man ikke kan overlade det til mor og far selv at finde ud af, hvem der skal tage barslen. Altså, problemet opstår, når man har dette ønske om, at forældre, fædre og mødre, skal være ens i forhold til deres ønsker og deres valg af antal barselsuger, at der skal være øremærkede uger til fædrene, som de skal tage, hvis familierne overhovedet vil have de uger som barsel.

For man burde jo gøre det, som Liberal Alliance og også andre partier har foreslået, at man gjorde alle uger frie og sagde, at man får et antal uger som familie, og man bestemmer selv, om det er faren eller moren, der skal tage de uger. Og hvis man går endnu længere, som Liberal Alliance vil, så kan man også tildele ugerne til andre, f.eks. kan en bedstemor eller en bedstefar, som har tid og overskud til det, også få fri fra arbejde og tage nogle af de her uger, som moren eller faren alternativt ville have taget. Det er den vej, man burde gå.

Nu gør et folketingsflertal så noget andet, nemlig at sige, at familierne skal miste uger, hvis faren ikke tager dem, og så foreslår man med det her borgerforslag, at familierne så bare skal have et tilsvarende antal ekstra uger. Det gør jo barselsordningen dyr, og vi har i forvejen en dyr barselsordning i Danmark. Der er rigtig mange barselsuger, som betales af det offentlige i Danmark, og her foreslår man altså, at der lægges et par måneder oveni, og det er vi ikke tilhængere af. Vi synes, vi har en meget rundhåndet barselsordning i Danmark, og vi ønsker ikke at gøre den endnu mere langvarig med 2 måneder ekstra oveni, og derfor må vi stemme nej til borgerforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Vi er også med i den aftale om øremærket barsel til mænd, som blev lavet for nylig, og som er på vej igennem Folketinget, og den er vi glade for. Det er en god aftale. Hvis det var sådan, at det her borgerforslag var kommet oven i det, så havde det været en perfekt aftale efter vores mening.

Så vi modtager signalet fra de 50.000 mennesker, som har skrevet under her, og det er bare at være ærlig: Når man som Alternativet her er gået med i en aftale om at lave et stykke politisk håndværk, så kan man ikke bare bryde ud og lave den om. Det vil vi simpelt hen bare være ærlige omkring. Så vi kan ikke stemme ja til borgerforslaget, men vi tager det ned, og måden, vi vil vise, at vi har modtaget signalet, på, er selvfølgelig ved at arbejde videre på at få nogle flere uger oveni. Vi vil også gerne være med til at drøfte, om vi kan få alle ugerne oveni. Jeg ved, det er dyrt, men der er jo finanslovsforhandlinger, hvor et større beløb er i spil. Så vi er åbne. Vi mener, at vi er kommet et stykke med den aftale, vi lavede omkring øremærket barsel, men vi er slet ikke i mål. Så tak til dem, der har stillet borgerforslaget, for at skubbe det videre.

Nu kigger man jo på tallene for, hvordan effekten bliver af det her. Kommer vi mænd til at tage væsentlig flere uger? Og det er jo svært nu at vide det præcist. Vi kan kun kigge på tal, men det ville være forfærdeligt, hvis det er sådan, at det viser sig om et par år, at vi slet ikke kan finde ud af at tage den barsel, og at vi derfor i virkeligheden har sørget for, at børnene kommer meget længere tid i institution. Meningen er jo, at de skal være sammen med os fædre. Så jeg vil virkelig gerne appellere til, at vi viser noget røv i bukserne … undskyld, formand. Det eneste, vi kan risikere, er at være mere sammen med vores børn, og hvor farligt er det? Så lad os nu vise, at vi her i Danmark kan tage det her alvorligt, og at vi fædre vil vores børn. Det vil virkelig være godt for de små.

Så med de ord vil jeg sige, at jeg desværre ikke kan støtte borgerforslaget, men vi er glade for intentionen. Vi er glade for signalet, og vi arbejder videre med det. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Må jeg ikke lige bede ordføreren om at spritte af efter sig. Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er så mærkeligt indrettet, at jeg egentlig har stor sympati for den aftale, der er lavet. Jeg har også stor sympati for det direktiv, som kom fra EU. Tro det eller ej, jeg har faktisk siddet i kvindeudvalget i Europa-Parlamentet i sin tid, og vi har haft lange drøftelser om det her. Men udgangspunktet har jo været et andet, i hvert fald var det i europæiske drøftelser engang et andet, nemlig at tage fat i nogle lande, hvor der jo dybest set ikke er ret meget barsel overhovedet. Det var sådan set ikke at prøve at forringe barslen i et land som Danmark. Det var derfor, jeg sagde til hr. Henrik Møller, at det slet ikke var intentionen.

Nu kan man jo så have forskellige opfattelser af, om vi laver en forringelse her. Det mener vi, men det er ud fra den præmis, at vi mener, ligesom andre borgerlig-liberale politikere har nævnt det i dag, at barslen bør tilhøre barnet – barslen er til for barnet. Og hvis man så af forskellige årsager har den situation, at man ikke er i stand til at lade faren tage den øremærkede, eller den anden, jamen så bliver forældrenes tid jo taget fra barnet, og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Hvad borgerforslaget her angår, er det jo gennemført sympatisk. Jeg har faktisk en lille smule svært ved at finde ud af, hvad det egentlig vil – om det vil udvide barslen, eller det vil give frihed. I indledningen er der jo en hyldest til fornyelsen af barselsorloven, og jeg tolker det sådan, at det er en opbakning til øremærkningen; man ønsker så bare at udvide den, men så flytter man bare medianen. Og det kan jo være fair nok, bortset fra at det så koster en hulens masse penge. Dem kan man også godt finde, hvis man vil prioritere det. Jeg er nødt til at sige, at vi i KD ikke har finansieringen, hverken i forhold til arbejdsudbuddet eller økonomisk, i vores 2030-plan til, at vi udvider barslen her. Det er jo derfor, at vi sammen med Det Konservative Folkeparti kom med et andet forslag i forhandlingerne. Det kunne ikke blive til noget, og vi forlod så forhandlingerne.

Vi har også en anden prioritet, som vi synes man skulle drøfte, og som vi måske synes kunne – eller burde – komme før en forlængelse og udvidelse af barselsorloven som sådan. Og det er, at vi gerne så, at forældrene enten via en forsikringsordning, som man har det i Sverige, eller ad anden vej kan få langt flere omsorgsdage til deres syge børn. For det udfordrer og stresser rigtig mange børnefamilier, at der ikke er flere dage, hvor man kan tage sig af sine syge børn.

Det ender jo så alt sammen i en prioritering – vi kan jo ikke både gøre det ene og det andet. Det ville i hvert fald kræve ret store reformer den anden vej i forhold til arbejdsudbud og selvfølgelig også i forhold til økonomi. Men den samlede diskussion er selvfølgelig velkommen, og den synes vi også at der herfra skal kvitteres for over for dem, der har stillet borgerforslaget. Men som borgerforslaget ligger her, kan vi ikke støtte det af økonomiske årsager, fordi vi ikke er helt sikre på, hvad det egentlig vil, og fordi vi synes, at der er andre prioriteringer, som også skal ind i den diskussion. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.