Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er der ikke nogen der gør til ændringsforslagene, og så går vi til debatten om forslaget i sin helhed, herunder andenbehandlingen og inden eventuel afstemning om ændringsforslagene. Skal det forstås sådan? Dermed kan jeg give ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes aldrig, det er ideelt, når vi har hastelovgivning, for der er noget kvalitet, som kan sikres, ved at man har ordentlig tid til tingene, men hvis det her lovforslag om at indføre et huslejeloft for 160.000 lejemål, over 200.000 lejere, skal have effekt fra den 1. januar, er det faktisk vigtigt, at vi får det vedtaget, så det har fuld effekt hurtigst muligt.

Lovforslaget fastlægger, at der skal laves et nyt nettoindeks, og det er sådan set vigtigt, for det, som vi oplever lige nu, er, at stigende fødevarepriser, stigende priser på diesel, el og varme sådan set går ind og hæver huslejen for en masse lejere. Derfor er det rimeligt, at vi kommer frem til at udarbejde et nyt indeks, og det er rimeligt, at vi laver et huslejeloft – her er det sat til 4 pct; Enhedslisten havde gerne set, at det i stedet for var 2 pct. pr. år i 2 år – mens der bliver lavet et nyt indeks.

Det er jo frivilligt for udlejere, om man vil bruge den her mulighed, som er i eksisterende lejekontrakter, og jeg synes, det er yderst interessant, at der er udlejere, som ikke vil hæve huslejen, fordi deres lejere er ramt af inflationen meget hårdt. Der er så en udlejer fra Kolding, der har udtalt: Inflationskrisens største synder er grådighed. Han vil så ikke hæve huslejen for sine 600 lejemål. Det synes jeg er et vigtigt budskab, og jeg håber, at det bliver hørt andre steder i landet.

Så har der jo været en del fokus på, om der er ekspropriation i det her lovforslag, og Justitsministeriet har så under forhandlingerne om huslejeloftet konkluderet, at lovforslaget ikke medfører ekspropriation i almindelighed, og det betvivler Enhedslisten ikke, heller ikke oplysninger i afsnittet i lovforslaget om forhold til grundloven. Oven på den høring, som Indenrigs- og Boligudvalget havde, hvor der var tre juridiske eksperter, er vi sådan set blevet bestyrket i, at huslejeloftet her ikke er ekspropriation. De har jo nogle forbehold, og man kan ikke udelukke, at der er én speciel ejendom med noget særlig belåning, noget særlig vedligeholdelse, som bliver ramt af det her lovforslag. Vi har bare ikke under den lange sagsbehandling fået de konkrete eksempler frem, på trods af at der er alle mulige eksperter, som har været indeover.

Så vi står altså med noget, hvor man ikke med rette kan sige, at det her lovforslag medfører en masse sager, hvor der med rette kan blive rejst ekspropriationssager, men det kan heller ikke udelukkes, at der kommer enkeltsager. Derfor synes jeg egentlig ikke, at det er rimeligt, at der er partier som De Konservative, ligesom deres politiske leder, hr. Søren Pape Poulsen, gør på sin facebookside, der beskriver det her som noget, der minder om en ny minksag. Altså, det er et lille beløb, der kunne komme ud af det her, og ikke sådan et milliardbeløb, som der forsøges at lave kampagner på.

Jeg synes, at der er kommet interessante eksempler frem, og jeg har også noteret mig, at da vi behandlede ghettoloven, L 38, for et par år siden, blev der faktisk lavet et omfattende notat omkring ekspropriation. Der fremgår det bl.a., at et ekspropriativt indgreb ifølge grundlovens § 73 kun kan foretages, hvis almenvellet kræver det, men hvor der samtidig er enighed om, at lovgivningsmagten er overladt et ganske bredt skøn ved vurderingen af, hvad der kan anses for påkrævet af hensyn til almenvellet, hvorfor domstolene vil være ganske tilbageholdende med at tilsidesætte lovgivningsmagtens vurdering af hensynet til almenvellet. Der var så et flertal, der sådan set lavede en ghettolovgivning, fordi man syntes, det var vigtigt.

Nu har vi så en lovgivning her, hvor der er et flertal, der synes, at det er vigtigt at indføre et loft over, hvad huslejen kan stige med, og jeg synes jo, det er væsentligt, at det her begrænsede lovforslag skal ses i sammenhæng med den samlede økonomi for de her udlejningsejendomme. Markedslejen for 100.000 udlejningsboliger ændrer vi jo ikke på, og det er der, der sådan set kan være en øget profit for en udlejer. Der er også en mulighed for at tjene penge på at sælge en ejendom, og der er sådan set 60.000 lejemål, som kan sælges som ejerlejligheder, uden at man skal foretage sig yderligere, men vi er jo et sted, hvor der kan tjenes flere penge på at have en udlejningsejendom frem for at opføre en boligblok, hvor man så sælger lejlighederne som ejerlejligheder. Så der er altså noget, der indikerer, at fortjenesterne i den private udlejning ligger på et for højt niveau, og det går vi så ind og begrænser med det lovforslag her, og det synes jeg er glædeligt.

Jeg har set betænkningsbidraget fra flere borgerlige partier, og jeg synes, vi mangler at få et klart svar på, om der er borgerlige partier, som har en klar hensigt om at rulle det her tilbage, hvis det er sådan, at der bliver et blåt flertal. Er det det, Venstre vil? Er det det, De Konservative vil? Er der andre partier, der vil det? Det kan jeg faktisk ikke se ud af de kommentarer, der er i betænkningen til lovforslaget, og derfor vil jeg da opfordre til, at de partier tilkendegiver det klart i dag, og det kunne sådan set også være andre partier som Nye Borgerlige.

Hvad er det, der er hensigten efter et valg? Det er vigtigt, at der er tryghed for lejerne, og det er jo den tryghed, vi er med til at øge med det lovforslag her, hvor vi lægger en begrænsning på 4 pct. for stigninger for 160.000 lejemål, og der er en ventil, så hvis der er udlejere, der har et regnskab, der ser atypisk ud, så kan de søge om at komme over de 4 pct.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Inflation er jo, når pengene bliver mindre værd, og det bliver de for alle i samfundet. Det bliver de for lejerne, og det bliver de også for udlejerne. Når vi på et tidspunkt kommer ind i foråret og der skal være overenskomstforhandlinger, vil vi opleve, at lønmodtagerne vil kræve og få lønstigninger, sådan at reallønnen følger med den udvikling, der har været i pengenes værdi, og sådan at lønnen følger inflationen.

Så vil dem, der bor til leje, få en højere løn til at betale de højere priser, men hvis de bor til leje i et af de her byggerier, som nu får et huslejeloft, vil de ikke skulle betale en tilsvarende høj husleje. De får sådan set en gevinst ud af at få en højere løn, som følge af inflationen, men de skal ikke tilsvarende betale en højere husleje. Er det, vi ser her, ikke bare, at Enhedslisten er et parti for bestemte grupper i samfundet, og at Enhedslisten er imod udlejere og for lejere?

Ordføreren.

Det sidste om, at vi er mest på lejernes side, er fuldstændig korrekt. Den her inflation vil jo medføre et ønske om højere lønninger, men jeg vil da tvivle på, at det er sådan generelt, at vi kommer frem til lønstigninger på 4 pct. Gør vi det, får de, der bor i de her boliger, mulighed for at betale deres højere husleje. Men så har vi alle dem på overførselsindkomster, og det har været yderst interessant at se i de forhandlinger, vi har haft forud for lovbehandlingen, at der er en meget stor gruppe unge mellem 18 og 30 år, som bor i de her dyre ejendomme, og en stor del af dem er jo på su, og de får ikke opreguleret deres su med 4 pct. sådan lige på den korte bane. Så der er altså nogle på overførselsindkomst, der bor i de her dyre lejligheder, som også bliver ramt af en huslejestigning på 4 pct. Det ville jo så have været dobbelt så slemt, hvis vi ikke havde lavet det her indgreb, for så havde det været 8 pct.

Hr. Ole Birk Olesen.

Overførselsindkomster reguleres nu med inflationen. Det sker bare med en smule forsinkelse. Men jeg synes egentlig, at det mere interessante er det med, om man er et parti, der har principper, hvor man siger, at noget er godt og noget andet er ondt, eller om man er et parti, der bare beskytter bestemte samfundsgrupper og tager imod med kyshånd, at der her er en mulighed for at berige en bestemt samfundsgruppe på bekostning af en anden samfundsgruppe, fordi man er sådan et klasseparti, som Enhedslisten tilsyneladende er. Hvordan forsvarer man, at man ikke har principper, men at man kun har et klassetilhørsforhold?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan, at der med det her lovforslag er lighed for loven, og nogle af dem, der har botaniseret meget i svarene, kan jo se, at ud af de her potentielt 240.000 mennesker, vi hjælper, er der 1.000, der tjener over 1 mio. kr. Så med den her lighed for loven er vi sådan set også med til at hjælpe nogle, der har en høj indtægt, og som ellers ville have udsigt til en voldsom huslejestigning. Nu bliver den så på 4 pct. om året. Vi har også noteret os, at langt hovedparten af dem, vi her hjælper, er mennesker, der tjener under 400.000 kr.

Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for rosen, som jeg hører kommer fra Enhedslisten til Venstre og de borgerlige partier. Den eksperthøring, der blev nævnt, ville jo ikke være blevet gennemført, hvis det ikke var, fordi vi havde gennemtrumfet den. Men tak for det, for vi synes også, det var en rigtig god høring.

Der er rigtig meget, man kunne tale ind i i forhold til det, som ordføreren siger, men jeg synes, der mangler at blive nævnt en ting, og det er, at der jo ikke findes pengetræer. Det her bliver betalt af nogle, og nogle af dem, der kommer til at skulle betale for den lempelse, man bl.a. giver til 15.000 mennesker, der betaler over topskattegrænsen, er jo sosu'erne, det er sygeplejerskerne, det er offentligt ansatte, det er butiksassistenter. De kommer nu til at få et lavere afkast på deres pensionsopsparing, og det betyder, at de får færre penge, når de bliver ældre. Og det undrer mig bare, at man laver sådan en omfordeling, hvor man ikke kerer sig om, at der faktisk er nogle, der skal betale den her regning, og den er for øvrigt også geografisk skævt fordelt. Sosu'en, der bor i et lille parcelhus i Midtjylland, kommer jo til at være med til at finansiere noget, der primært rammer storbyerne, mens Venstre ønskede at hjælpe en anden vej via boligstøtten.

Ordføreren.

Jeg har noteret mig Venstres bidrag skriftligt, og hvis man vil folde det ud, ville det være rigtig godt at komme herop og folde det ud, for nu har vi to korte svar her. Jeg synes, det er godt, at vi fik holdt den høring, og jeg støttede sådan set, at den blev afholdt, og jeg synes, at det var et kvalificeret indlæg, der kom under den høring. Og hvis ikke man kan se en høring på 3 timer, vil jeg anbefale, at man spoler 1 time og 35 minutter frem og ser de 3 gange 7 minutter fra juridiske eksperter.

Med hensyn til hvis interesser vi varetager her, må man sige, at jeg synes, at det her er et bedre spor at gå ned ad frem for boligsikringssporet, som nok ville koste 240 mio. kr. og medføre inflation, og der ville det ikke være alle, der ville blive hjulpet. Til den her lille flig med, at der er pensionsopsparere, der bliver ramt her, vil jeg sige, at jeg synes, vi mangler at forholde os kritisk til de økonomiske vilkår, der er for pensionskasser, i forbindelse med de krav, der er til, hvad de skal investere i. Hvorfor bygger de ikke nogle boliger til sosu'erne?

Fru Heidi Bank.

Jeg tror sådan set ikke, at ordføreren kan vurdere, om de bygger boliger til sosu'erne eller ej. Det, som Enhedslistens ordfører ikke forholder sig til, er, at den her regning, der bliver udskrevet, bl.a. skal betales af landets sosu'er, sygeplejersker og butiksansatte, og jeg hører bare ikke noget ordentligt svar. Vi har hørt nogle meget høje tal for, hvad det her kommer til at koste landets pensionsopsparere, og der er jo tale om milliarder. Så det er bare for at sige, at jeg synes, det er lidt letkøbt, at man lader, som om det her er en gratis omgang og man bare kan hjælpe. Det her kommer faktisk til at skulle betales af nogle ganske almindelige borgere, der går på arbejde, og som i forvejen måske er ramt ganske hårdt af en inflationsbyrde.

Ordføreren.

Profitten begrænses for udlejere, også de udlejere, som er pensionsselskaber. Det er der ingen tvivl om. Det er jo langsigtede investeringer, de har lavet, men her tager vi altså og begrænser profitten i 2 år, og så får almindelige mennesker bedre råd til at bo i lejlighederne. Hvis man kigger på det materiale, der var til Blackstoneforhandlingerne, ser man, at der er nogle, der ejer § 5.2-lejligheder, og som har en profit på 14 pct. om året. Det er også pensionskasser, der ejer dem. Hvad skulle vi gøre her, hvis ikke vi havde grebet ind? Det var jo en overnormal profit, de pensionsselskaber kunne have ved at eje de her udlejningsejendomme. Nu halverer vi den.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg bider mærke i en enkelt ting i ordførerens ellers udmærkede tale, nemlig spørgsmålet om at rulle det tilbage. Enhedslisten er jo selv med til at rulle denne lov tilbage, i og med det er et midlertidigt loft, der varer i 2 år. Er vi enige om, at Enhedslisten sammen med regeringen og de øvrige støttepartier selv ruller det her loft tilbage, fordi det er midlertidigt?

Ordføreren.

Det er et midlertidigt loft, som indebærer, at der kan være en huslejestigning på op til 4 pct. om året i 2 år, og på de 2 år skal der laves et godt forslag til, hvordan vi laver et mere rimeligt indeks, hvor man jo, som vi har fået ændret det til i aftaleteksten, skal se på den samlede økonomi for sådan nogle udlejningsejendomme.

Det vil sige, at vi ikke bare kommer til at forholde os snævert til et indeks, men også kan se på, hvilken betydning den her markedsleje har for udlejningsejendomme, hvad det har af betydning, at der har været en tendens til, at man i nogle dele af landet kan score nogle meget store gevinster ved at handle udlejningsejendomme, og hvad det har af betydning for lejerne, at den forudbetalte leje sådan set også stiger, hvis huslejen stiger. Det får vi mulighed for at vurdere i forbindelse med et seriøst arbejde, inden vi kommer frem til et andet indeks, og det vil jo helt sikkert medføre, at man ikke i det nye indeks tager med, at huslejen kan stige, hvis det er sådan, at fødevarepriserne stiger, eller hvis dieselen stiger, altså at man holder de dele af energisektoren ude, som ikke har med trappebelysning og deslige at gøre.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg er glad for, at Enhedslisten indrømmer, at man selv er med til at rulle det her loft tilbage, fordi det kun varer i 2 år, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor man er så voldsom i sit angreb på bl.a. Det Konservative Folkeparti, som forudskikker, at der vil være en mulig tilbagerulning. Synes man, det er en ordentlig måde at debattere på i Folketingssalen, når man selv er med til at rulle tingene tilbage, fordi loftet er midlertidigt?

Ordføreren.

Jamen altså, når det er midlertidigt, er det jo, fordi vi laver en bedre loft i løbet af de næste 2 år. Når jeg kritiserer Konservative, er det, fordi deres politiske leder i sit facebookopslag kommer frem til, at der er en risiko for, at staten bliver pålagt 3,5 mia. kr. i udgifter, hvis det er sådan, at det her lovforslag er ekspropriativt. Jeg synes ikke, det er rimeligt at tage så stort et beløb og lave en tekst, hvor man ligesom sammenligner det her med, hvad der skete i forbindelse med minkene. Altså, det her er ikke et minnkindgreb – det er et huslejeloft af begrænset karakter; det er begrænset til 2 år, og det er begrænset til 2 gange 4 pct.

Næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi kan jo udmærket være uenige om, om det her lovforslag er en god idé eller ej. Nogle går ind for et huslejeloft, nogle gør ikke og betragter det som noget, der vil ødelægge lejemarkedet, fordi der med et huslejeloft vil være færre, som vil udbyde boliger, der vil være færre investeringer i boliger, og det vil føre til en dårligere boligmasse på bare mellemlang og på lang sigt.

Det er så, hvad det er; det kan vi være uenige om, men vi burde være enige om, at vi skal have en ordentlig kvalitet i lovarbejdet i Folketinget. Og der synes vi jo, at det er meget forkert, at alene fordi man har travlt med at blive klar til et folketingsvalg, skal ting hastes igennem. Der er jo ikke ud over det nogen exceptionel situation, der gør, at det er vigtigere, at det her lovforslag bliver vedtaget i dag end i næste uge eller om 2 uger. Så hvordan kan Enhedslisten bakke op om, at det skal foregå så forhastet, så der ikke er en ordentlig høringsperiode, og så der ikke er tid til at komme i dybden med de meget komplicerede juridiske problemstillinger, bl.a. om ekspropriation? Jeg synes, det er meget hurtigt, at man bare lige fejer det til side og siger, at der er ingen problemer, når der ikke har været tid til at diskutere det ordentligt.

Ordføreren.

Jamen jeg siger ikke, der ikke er nogen problemer. Og grunden til, at der var et ønske om, at det her skulle vedtages og komme til at gælde inden den 1. oktober, er, at der er mange, som har lejekontrakter, der er nettoprisindekseret, og hvor huslejeforhøjelser fra 1. januar skal ske med 3 måneders varsel, og det er sådan set 1. oktober, og derfor er det med det argument rimeligt at haste det igennem på den her måde.

Jeg havde meget gerne set, at vi havde en længere høringsperiode. Da vi var færdige med forhandlingen, var det første, jeg nævnte, efter vi var færdige: Husk nu, at der skal være en ordentlig høring. Og så ender det desværre med, at dem, der var bag aftalen, blev hørt meget kortvarigt, inden man samme eftermiddag sendte det ud i offentlig høring kl. 15.44 og skulle have svar inden kl. 10.00.

Hvis man havde været hurtigere til at lave lovforslaget, mener jeg at man godt kunne have haft en høring på en uge, og det ville også have medført, at man måske kunne have lidt mere elastik i forhold til hastebehandling. Og det er jo lidt spøjst. Vi har en hastebehandling lige om lidt igen. Det var noget på energiområdet, jeg fik tilsendt i går eftermiddags, jeg skal forholde mig til her i Folketingssalen mindre end et døgn efter. Vi har tit nogle urimelige forhold.

Hr. Rasmus Jarlov.

Men de urimelige forhold, der er for Folketinget med hensyn til hastebehandlinger, er der jo kun, fordi Folketinget accepterer det. Der er ikke nogen, der gør det mod os. Det er Folketinget, der godkender de her hastebehandlinger, og hvis Folketinget sagde nej, ville hastebehandlingerne ikke finde sted. Så man kan jo ikke skyde det over på regeringen og sige, at selv om vi sidder og stemmer for, er det regeringens skyld, at der er de her hastebehandlinger. Det er Folketinget, der skal sige nej, det er Folketinget, der skal stå vagt om, at der er en ordentlig lovkvalitet i det arbejde, som vi selv laver i Folketinget, og hvorfor gør Enhedslisten ikke det?

Kan ordføreren forstå, at det virker, som om der for Enhedslisten er ét sæt principper, når det er noget, Enhedslisten går ind for, og et andet sæt principper, når det er lovforslag, Enhedslisten ikke går ind for?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i. Altså, da vi første gang læste, at der var udsigt til de her høje huslejestigninger, skrev vi til den nye boligminister og sagde: Vi vil gerne have forhandlinger om det her. Og det fik vi så i løbet af en uge. Hvis det var sådan, at man ovre i ministeriet selv havde fundet frem til, at der var tale om et problem, ministeriet var nødt til at løse, så kunne initiativet jo være taget ovre i ministeriet i stedet for, inden vi ligesom skulle presse en forhandling igennem.

Så mere proaktiv handling kunne jo sådan set være fint. Jeg kan da også undre mig over den hastelov, vi har lige om lidt. Den kunne vi altså også godt have fået lidt før, for det er sådan set noget tid siden, vi har lavet aftaler omkring det.

Næste korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren. Jeg er interesseret i at spørge Enhedslisten om, hvad niveauet egentlig skal være i sådan en lovbehandling i forhold til ekspropriation. Jeg kan forstå, at der generelt ikke vil være tale om ekspropriation. Men er det niveauet? Er det målet, at der generelt ikke skal være tale om ekspropriation? Skal målet ikke være, at der på ingen måde må være tale om ekspropriation?

Ordføreren.

Jo, det ville da være ideelt. Det var også derfor, vi stemte imod ghettoloven, hvor man sådan set går ind og dikterer, at noget privat ejendom, som er organiseret i en boligforening, er noget, som man kan fjerne, og at man kan fjerne folks boliger. Det er vi meget betænkelige ved.

Her har vi at gøre med noget, hvor man kan sige, at der er en eksisterende lejekontrakt. Den bliver så ændret med det lovforslag, vi vedtager her. Er det ekspropriation? Og er det noget, som er meget stort i forhold til den samlede økonomi for den udlejningsejendom, når man forhåbentlig har lavet investeringen, fordi man gerne vil drive en udlejningsejendom i 100 år, og når man har en markedsleje, som gør det favorabelt, og man har mulighed for at sælge ejendom? Man kan sandsynligvis sælge ejerlejligheder, hvis det er noget, der er opført efter 1992.

Så jeg synes, at det er et begrænset hjørne af den samlede økonomi, som vi her er inde at lave noget i med tilbagevirkende kraft. Det har vi så nogle jurister som har forholdt sig til, og jeg lytter mig til og jeg håber, at man ovre i Justitsministeriet er klogere på den slags ting, end jeg er.

Fru Mona Juul.

Så nogle gange må man godt, og andre gange må man ikke. Hvad tænker Enhedslisten egentlig der er tilbage af udlejningsselskaber oven på boligreguleringslovens § 5, stk. 2-indgrebet, oven på en eventuel lagerbeskatning og nu oven på et huslejeloft, som jo også er hæmmende? Er det de udenlandske kapitalfonde, der står tilbage som sejrherrer efter de her tre raketindgreb, eller er det de danske familieejede selskaber?

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget forskelligt rundt i landet. Jeg tror, at det, der foregår i København, er ret vanvittigt. Der er der udenlandske indkøb i stor grad, og de gør det jo, fordi de kan tjene penge på det. Det får mig til at konkludere, at så er der nogle udlejningsvilkår, som er for lukrative for investorer. Og det kunne være rart, at der i højere grad var nogle, som har udlejningsejendomme, fordi de betragter det som noget, de skal have i mange år, i stedet for noget, de måske kan have i København i 10 år og så tjene penge på.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Der er på nuværende tidspunkt fire øvrige ordførere, som har bedt om ordet her under andenbehandlingen, og det er ikke forventningen, at der skal stemmes om ændringsforslagene. Så når andenbehandlingen her er overstået, vil der være en kort pause, og så vil det næste møde finde sted. Det er blot en serviceoplysning til medlemmerne.

Den næste ordfører, der har bedt om ordet her under andenbehandlingen, er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Først vil jeg sige, at vi jo er imod et huslejeloft. Vi er ikke tilhængere af den form for priskontrol og planøkonomi. Det gælder sådan set for alle varer helt generelt, at hvis man lægger et loft over priserne, så får man et dårligere udbud, og det gælder naturligvis også på boligområdet. Der vil det betyde, at der vil være færre, der vil udbyde lejeboliger, at der vil være færre investeringer i lejeboliger, og det betyder, at der simpelt hen kommer en dårligere boligmasse i Danmark.

Der er så andre, der mener, at de markedsmekanismer ikke gælder for lige præcis boliger, og at det vil være til gavn for lejerne, at man indfører en priskontrol. Det er en ærlig meningsforskel. Vi har lidt svært ved at forstå den, men det er jo ærligt nok, at man kan mene nogle forskellige ting. Der, hvor den er helt gal med det her lovforslag, er, at man haster det igennem. Selv i en situation, hvor der er stærke betænkeligheder ved, om det overhovedet er lovligt, i overensstemmelse med grundloven at gennemføre det her lovforslag – der er jurister, der har rejst alvorlig kritik af lovforslaget – så bliver det hastet igennem på en måde, hvor interessenterne har meget dårlig tid til at komme med deres høringssvar og der er meget dårlig tid til at tage debatten både i offentligheden og i Folketinget.

Det er blevet en uvane herinde, at der er alt for meget, der bliver hastet igennem, og begrundelserne for det bliver tyndere og tyndere. Her, i den her situation, er det, der haster, at venstrefløjen gerne vil være klar med en gave til lejerne – som de selv opfatter det – fordi der er et folketingsvalg lige om lidt. Det er ikke nogen valid begrundelse for at lave hastelovgivning. Der bør være en eller anden hastende situation, som tilsiger, at det er nødvendigt med hastelovgivning, og især når der er komplicerede juridiske problemstillinger, sådan som der er her, så må der være bedre begrundelser for det, end der er i den her situation.

Vi er bange for, at vi kommer til at lave en fejl her i Folketinget – eller at I kommer til at lave en fejl; vi kommer jo ikke til at stemme for lovforslaget – og at vi kommer til at stå med en sag, som senere hen kommer til at give store juridiske problemer. Så det vil være rigtig fornuftigt ikke at stemme for hastelovgivningen, men lige træde på bremsen og få ordentlig tid til at få det her diskuteret igennem, så vi ikke står med en ny skandalesag senere hen.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen tak for advarslen – det er jo altid godt at vide, at der er nogen, der mener, at det, man går ind i, måske er forkert og kan have konsekvenser.

På samme vis har borgerne vel også et krav på at vide, hvad de borgerlige egentlig vil, og hvad deres politik er efter et valg. Og der har jeg endnu ikke hørt et klart svar fra nogen borgerlige partier på, om den lovgivning omkring det her huslejeloft, vi vedtager i dag, er noget, man vil rulle tilbage efter et valg, hvis det er sådan, at der er et blåt flertal. Jeg synes, at både udlejere og lejere har krav på at vide, hvad de forskellige partier vil: Vil De Konservative rulle det her huslejeloft tilbage, hvis man får et flertal for det efter et valg? Det kunne man jo gøre på en måde, sådan at det her lovforslag ikke har effekt fra 1. januar.

Ordføreren.

Så glider vi straks over i noget, der egentlig ikke rigtig har noget med sagen at gøre, her. Vi står og diskuterer, hvorvidt det er fornuftigt at lave hastelovgivning eller ej, og så glider det over i, at Enhedslisten godt vil have mig til at sige noget, som man kan bruge i sin valgkamp, så man kan gå ud at lave et skræmmebillede af, at det her bliver rullet tilbage, hvis de borgerlige partier får magten.

Vi er imod huslejeloftet. Vi stemmer imod. Det betyder, at vi også vil stemme imod en anden gang, og det betyder selvfølgelig også, at vi som udgangspunkt gerne vil have det fjernet igen. Så værsgo – der er det klip, man kan bruge til sociale medier.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for klippet om, at man som udgangspunkt gerne vil fjerne det lovforslag, som går ind og beskytter lejerne. Altså, jeg synes jo ikke, at det er et spørgsmål om vores valgkamp. Når man ser De Konservatives opslag på Facebook, virker det jo, som om der er en, man kan kalde det en førvalgkampsperiode i gang, hvor De Konservative så advarer imod, at det kan komme til at koste statskassen 3,5 mia. kr. Der har vi så fået at vide, at man nu klart siger, at som udgangspunkt vil man gerne rulle det her tilbage. Tak for klippet.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg kan ikke se, at vi er i en førvalgkamp. Vi er mig bekendt midt i en valgkamp, og vi venter bare på, at valget bliver officielt udskrevet; statsministeren kører rundt i en fuldt folieret bus, og alle partier har fuld gang i valgkamp. Så det mest fornuftige, man kunne gøre her og nu, var at få udskrevet valget, således at vi kunne komme videre i det politiske arbejde og der ikke bliver lavet hastelovgivning og alt muligt andet sjusk, som er drevet af, at visse partier gerne vil være klar til den valgkamp, som allerede er i gang.

Den næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hvis der er nogle, der stadig skulle være i tvivl, om der er forskel på rød og blå blok, synes jeg faktisk, at den her sag illustrerer det rigtig godt. Det, vi ser, er, at der er en masse lejere – der er over 200.000 mennesker – som kunne stå over for at skulle betale flere tusinde kroner ekstra på grund af et nettoprisindeks, som er outdated, og da man lavede det, havde man ikke tænkt, at inflationen kunne blive så høj. Og det, vi går ind og siger, er, at selvfølgelig skal stigende fødevarepriser ikke have betydning for, hvor meget en udlejer kan kræve ekstra fra sine lejere. Og når det haster, er det, fordi vi gerne vil have det ud og virke nu, fordi det er nu, folk oplever problemerne, både når de fylder indkøbskurven, når de skal betale elregningen og også, når de skal betale deres husleje. Så jeg synes, det her er meget illustrativt i forhold til forskellen mellem rød og blå blok, altså om man vil gå ind og sætte et huslejeloft, som også er rimeligt over for udlejerne – det har vi jo sørget for.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at lovforslaget her viser en meget stor forskel på rød og blå blok. Vi er ikke tilhængere af den her planøkonomi, hvor man sætter statslige lofter over, hvad ting skal koste, fordi det betyder, at der vil være et dårligere udbud, og det gælder også på lejemarkedet. Der er økonomer, der betegner huslejeloftet som et masseødelæggelsesvåben over for boligmarkedet, som har store konsekvenser for, hvordan byerne kommer til at se ud, og har store konsekvenser for, hvor gode boliger der bliver udbudt. Så ja, det er en meget stor forskel på rød og blå blok og egentlig en meget klassisk forskel, kan man sige, i forhold til hvor meget man ønsker at regulere markedet.

Der, hvor vi ikke burde være uenige, er på spørgsmålet om kvaliteten af lovgivningen i Folketinget. For vi burde alle sammen være enige om, at det er et gode, at vi tager os ordentlig tid til at behandle lovforslag, særlig når der er komplekse juridiske problemstillinger, som der er her, hvor der er meget indsigtsfulde jurister, som hejser nogle meget alvorlige røde flag, som vi burde tage mere alvorligt end bare at haste noget igennem og egentlig bare vedtage det på en måde, så der ikke er tid til at blive klog nok, før vi trykker på knappen i sidste ende. Og jeg synes, det er ærgerligt, at venstrefløjen presser det igennem så hurtigt.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jamen venstrefløjen og Socialdemokratiet og Radikale synes jo, det er afgørende, at vi sikrer, at folk ikke skal gå fra hus og hjem på grund af et indeks, der er kunstigt højt og lavet i en helt anden tid. Og vi ser jo allerede jungleloven råde i de store byer, hvor almindelige mennesker med almindelige indkomster ikke har råd til at bo, og det her vil bare gøre det endnu værre. Så jeg er faktisk næsten glad for, at vi har fået belyst de forskelle, der er i dag. Jeg synes, det er meget tydeligt, hvad folk kan forvente, hvis valget skulle ende med, at der kommer en borgerlig regering; så ville man som udgangspunkt rulle det her tilbage.

Ordføreren.

Jeg synes jo, at der er to ting i det indlæg, der er lidt ærgerlige. For det første adresserer man ikke det, der er vores hovedbekymring, nemlig at der er lovsjusk. Det er der ingen fra venstrefløjen der forholder sig til, nemlig at vi risikerer at begå noget, som ikke er i overensstemmelse med grundloven, fordi man presser det igennem så hurtigt, at der ikke er tid til en ordentlig diskussion. For det andet synes jeg selvfølgelig, det også er ærgerligt, at man forsøger at udlægge det, som om vi fra borgerlig side er ligeglade med, om folk skal gå fra hus og hjem. Vi ser bare forskelligt på, hvad konsekvenserne af et huslejeloft vil være. Vi mener, det vil være skadeligt for lejerne, at man laver et huslejeloft, fordi det simpelt hen betyder, at der kommer til at være færre og dårligere boliger, der bliver udbudt i fremtiden. Det kan godt være, at det føles rart lige på kort sigt, men på lang sigt er det skadeligt.

Næste korte bemærkning er til fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor Det Konservative Folkeparti har så meget behov for at kalde det her for grundlovsbrud i stedet for at sige: Vi ønsker simpelt hen ikke den her lovgivning. Vi har en anden politik, og det er det, vi står ved. Altså, hvad er grunden til, at man hele tiden forsøger at skabe splid mellem befolkningen og regeringen og Folketinget? Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på. Hvorfor er det her et grundlovsbrud?

Ordføreren.

Det synes jeg var et lidt mærkeligt indlæg. For det første har jeg ikke sagt, at det var et grundlovsbrud. Jeg siger, at vi risikerer, at der er et grundlovsbrud, fordi det ikke er ordentligt belyst. Jeg ved det ikke, jeg kan ikke tage stilling til det, fordi der ikke har været tid til at få en ordentlig juridisk diskussion, hvor forskellige juridiske synspunkter har kunnet blive sat op mod hinanden og vi kunne blive klogere på, hvad der er op og ned i den her sag.

For det andet synes jeg igen, at det er ærgerligt, at venstrefløjen ikke forholder sig til det, som er vores hovedindvending, nemlig her, at det går for hurtigt. I stedet for skrider man straks til at skyde os nogle motiver i skoene om, at vi vil det dårligt for lejerne. Kunne I ikke godt lige prøve at forholde jer til substansen i det her, som er, at der bliver presset noget igennem, hvor der ikke er ordentlig tid til at få vendt argumenterne, og hvor vi derfor risikerer at lave noget lovgivning, som er sjusket og dårlig og risikerer at være i modstrid med grundloven, fordi der kan være tale om ekspropriation. Det er en bekymring, der burde give anledning til, at man lige træder på bremsen og får det overvejet ordentligt, i stedet for at man bare lynhurtigt haster det igennem, fordi man har travlt med at blive klar op til et folketingsvalg.

Fru Halime Oguz.

Muligt grundlovsbrud eller grundlovsbrud – jeg ved så ikke, hvad forskellen er. Men til eksperthøringen i tirsdags, som blå blok stod for, udtalte juraprofessorerne meget tydeligt, at der grundlæggende ikke er tale om ekspropriation af generel karakter. Og så henviste de desuden til, at det er helt normal praksis, at Justitsministeriet ikke udstikker garantier i sager som disse. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker om de her udtalelser.

Ordføreren.

Altså, med fare for at komme til at virke lidt som Kaptajn Åbenlys er forskellen på et muligt grundlovsbrud og et grundlovsbrud, at man i et grundlovsbrud er sikker på, at grundloven er brudt, og at det i et muligt grundlovsbrud er en mulighed, at grundloven bliver brudt. Og det er det, der er tale om her, fordi der ikke har været ordentlig tid til at diskutere det igennem. De professorer, der var til høringen forleden dag, sagde, at de ikke mente, at der er tale om ekspropriation generelt, men at der godt i nogle tilfælde kunne være tale om ekspropriation. Og så er spørgsmålet bare, om det er godt nok for venstrefløjen. Er det godt nok, at det ikke er alle borgere, der bliver udsat for et overgreb, men at nogle borgere bliver udsat for et overgreb? Det synes vi ikke. Det bekymrer os, og vi synes, at det burde blive behandlet mere grundigt og seriøst.

Tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti anerkender, at vi skal gøre noget for de 160.000 lejere, som er blevet ofre for nogle omstændigheder, som de ikke har haft indflydelse på, herunder inflationen. Men vi bliver jo nødt til lige at gå lidt tilbage, nemlig til 2015, hvor man ændrede tingene, så de her huslejer fremover kom til at blive nettoprisindekseret. På det tidspunkt var det en god idé, og det var det jo, fordi reallønnen steg langt mere end nettoprisindekseringen, og det vil sige, at fra 2015 til 2022 var det en kæmpe fordel at have den her nettoprisindeksering – man tjente faktisk på det. Så er vi i den ulyksalige situation i dag, at inflationen galopperer derudaf, og at energipriserne stiger, og det har jo så forøget udgifterne for udlejerne voldsomt, og derfor bliver der de her forholdsvis høje huslejestigninger for disse lejere.

Dansk Folkeparti deltog jo i forhandlingerne med regeringen. Desværre blev vi smidt ud af disse forhandlinger sammen med Venstre – vi blev faktisk bedt om at træde ud af aftalen, hvis vi ikke valgte at sige ja til regeringens model. Og regeringens model er jo en model, som tilgodeser alle lejere, og den tilgodeser dem på den måde, at lejeren i Gentofte får dobbelt så meget ud af det i kroner og øre som f.eks. lejeren i Haderslev. Lejeren, der har en millionindtægt og sidder i en meget dyr bolig, får langt mere ud af det end lejeren med en lav indkomst og en forholdsvis overkommelig husleje.

Det synes vi er socialt skævt, og derfor foreslog vi jo en ret enkel og god model. Vi foreslog midlertidigt at hæve boligstøtten. Og hvorfor er det en god idé? Jo, fordi 39 pct. af disse lejemål i dag modtager boligstøtte. Boligstøtten udbetales som bekendt af Udbetaling Danmark. Det vil sige, at vi ved, hvem det er. Det er relativt let at udbetale en midlertidigt forhøjet boligstøtte til disse mennesker. Det er mennesker, som har en lav indkomst, og derfor modtager de boligstøtte. Dem med de høje indkomster får ikke boligstøtte.

Vi bad så regeringen om at regne på det. Det ville man ikke. Man kunne ikke på noget tidspunkt fortælle os, hvad denne model ville koste, selv om det var en god model. Den var faktisk så god, at den var langt bedre end varmechecken, for varmechecken er jo blevet givet ud til højre og venstre, mens den her ville blive målrettet mod alle, der havde behov for at få den.

På høringen i går, som var en glimrende høring, bakkede dele af branchen jo op om Dansk Folkepartis forslag. Venstre bakkede også op under forhandlingerne. Branchen har regnet ud, at det vil koste 250 mio. kr. at målrette boligstøtten midlertidigt mod de her 39 pct. af de nettoprisindekserede lejemål. 250 mio. kr. – det tror jeg godt vi kunne have fundet ud af. Når man tænker på, hvad regeringen og dens støttepartier har brugt af midler i de senere år, så er det jo pebernødder. Og det er penge, der ville være kommet lavindkomsterne til gode. Og vi kunne jo have fundet et niveau, som havde været fornuftigt – også et niveau, som ikke ville have påvirket inflationen synderligt. Det ville være en god måde at gøre det på.

I stedet kaster man sig så ud i en model, hvor der er tvivl om, hvorvidt det har karakter af ekspropriation. Altså, loven er jo snedigt indrettet – og det vil jeg gerne indrømme – fordi den giver mulighed for dispensation for udlejere, hvis de har ekstraordinært store udgifter. Og derfor er der altså eksperter, der vurderer, at der muligvis kun kan komme nogle få sager om ekspropriation. Men der er stadig væk en usikkerhed.

Det er derfor, at vi i Dansk Folkeparti ikke forstår, at man ikke med kyshånd vil tage imod Dansk Folkepartis model, for der ville vi komme helt uden om usikkerheden i forhold til grundloven. Vi ville ikke skulle sende tingene til hastebehandling i Folketingssalen med tre hurtige lovbehandlinger. Vi ville kunne have gjort det administrativt via Udbetaling Danmark, helt enkelt og helt smukt, og vi ville have støttet lavindkomsterne – de mennesker, som har det svært. I stedet er det alle, der får gavn af det her – alle 160.000, også dem med millionindtægterne, og det har vi i Dansk Folkeparti ganske enkelt svært ved at forstå.

Så synes vi også, det er ærgerligt, at vi blev smidt ud af forhandlingerne sammen med Venstre – at vi blev smidt ud af aftalekredsen. Det er lidt underligt. Vi ville gerne have fortsat, men det kræver jo, at man har nogle støttepartier og en regering, der er villige til at tage de forhandlinger og bruge den tid, der er nødvendig. Vi kunne godt have brugt et par uger mere, og så havde vi fundet den gode model.

Så alt i alt er vi kede af loven, selv om vi anerkender, at der skal gøres noget for disse lejere, der uforskyldt er kommet i uføre. Det vil jeg gerne understrege, og jeg vil gerne gentage det: Vi ville gerne have hjulpet disse lejere, der er kommet i uføre. Men vi vil ikke have den her socialt skæve model, som regeringen har valgt, hvor man tilgodeser dem med de høje indtægter, mens dem med de lave indtægter får forholdsmæssigt mindre. Med vores model ville vi have målrettet det mod lejere med lave indtægter, og det er derfor, det er en god model. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, der skal være lidt ordentlighed, når man refererer til sådan nogle forhandlinger: Der var ikke nogen, der blev smidt ud. Vi havde nogle forhandlinger. Og da der var en endelig tekst, gik Dansk Folkeparti og Venstre ind i et rum for sig og drøftede sagen. Så kom de to partier ud, og så forlod de lokalet. Jeg tror endda, det var lige før, man forsøgte at lægge hånd på hr. Alex Ahrendtsen for at få Dansk Folkeparti til at blive. Så der er altså ikke nogen, der er blevet smidt ud.

Men der jo er sket det, at vi har et lejelovsforlig. Og fordi der i forliget står, at konsekvensen, hvis man så ikke kan blive enige, når man mødes, efter at sammenskrivningen er færdig, er, at forliget er ophævet, så er forliget ophævet – også for de andre partier, der er med i forliget.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge sådan helt klart, når DF hellere vil have en anden løsning: Er den her lov om et huslejeloft noget, som Dansk Folkeparti vil rulle tilbage, hvis det er sådan, at der er et blåt flertal efter et kommende valg?

Ordføreren.

Nu har vi jo ikke tradition for at lægge hånd på hinanden i Dansk Folkeparti. Det er der andre der klarer rigtig godt. Vi blev smidt ud af forhandlingerne, for det var jo med pistolen for panden: Hvis I ikke siger ja til vores model, så ryger I ud. Det var den besked, vi fik.

Vi forsøgte at få lavet beregninger på vores model, så vi kunne have taget en diskussion om den, men det ville man ikke, hverken fra Enhedslistens side eller fra regeringens side eller andre partiers side. Det er derfor, det er lidt underligt at høre den her forklaring.

Med hensyn til tilbagerulning er det jo meget enkelt: Enhedslisten ruller jo selv loven tilbage, for der er jo et loft, som varer i 2 år. Det vil sige, at om 2 år holder det op. Så Enhedslisten har allerede selv sagt ja til, at den her lov skal rulles tilbage. Derfor virker det underligt at begynde at stille Dansk Folkeparti det spørgsmål, når vi havde en anden model, som var god, og som var midlertidig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Om den der definition af at blive smidt ud, altså at man, hvis man er uenig i en forhandling og så går, er smidt ud, vil jeg sige: Sikke noget sludder. Der er ikke nogen, der bliver smidt ud. Der var nogle, der gik, fordi man havde en politisk uenighed.

Så fik jeg ikke svar på mit spørgsmål om, hvad Dansk Folkeparti vil efter et valg, hvis der er et blåt flertal. Dansk Folkeparti har en anden model, fair nok, men så skal den vel erstatte det her. Så jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti, om man vil rulle den her lov om et huslejeloft tilbage inden den 1. januar 2023, og hvis der er et blåt flertal efter valget.

Ordføreren.

Vi blev smidt ud, fordi forhandlingerne skulle slutte kl. 13. Der var ikke mulighed for at fortsætte; der var ikke mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, vi havde til vores model, så vi alle sammen kunne være blevet klogere og måske have fundet en anden vej. Når man har sådan en pistol for panden, bliver man jo smidt ud. De skulle slutte kl. 13, fordi regeringen havde travlt; der skulle en hastebehandling i gang; man skulle have en lov igennem inden valget. Det var det, det handlede om, og derfor blev vi jo smidt ud. Det er jo meget simpelt.

Så har jeg svaret på det med tilbagerulningen: Vi havde en anden model, og Enhedslisten ruller jo selv loven tilbage, så det er en underlig teoretisk debat.

Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for en virkelig god ordførertale fra ordføreren. Noget af det, som jo har undret os i Venstre, er netop den her uvilje mod at prøve at forstå kompleksiteten fra regeringens side og fra regeringens støttepartiers side, i forhold til når man går ind og begynder at rykke noget på boligmarkedet. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren har haft det samme indtryk, som jeg har haft. Der var givet en udmelding fra landets statsminister om, at man vil gøre en masse for lejerne – og nu skal vi selvfølgelig også huske at tilføje, at det faktisk er en meget lille gruppe af landets lejere, der er tale om, det tror jeg man glemmer at få kommunikeret fra regeringens side. Man fik faktisk indtryk af inde i forhandlingslokalet, at der var noget, der skulle leveres på fra ministerens side, og det var, at man ikke skuffede landets statsminister, for hun havde stået på Socialdemokratiets sommergruppemøde og lavet den her udmelding.

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke vide det, men der er ingen tvivl om, at der var en bunden opgave, og at den skulle slutte på et bestemt tidspunkt, og det var den fredag kl. 13.00, for ellers ville man ikke kunne nå hastebehandlingerne, altså første-, anden- og tredjebehandlingen, og man kunne ikke nå at få loven færdig, og man kunne ikke nå at få loven sat i værk inden et eventuelt valg. Så der var en køreplan, og derfor blev vi også smidt ud af forhandlingerne. De stoppede, og vi kunne ikke få de beregninger, vi ville have. Vi kunne ikke få beregninger på den model, som vi bad om, og som Venstre støttede. Og når der ikke er den vilje til det og man får muligheden for at sige enten ja eller nej kl. 13.00, så er det, at man bliver smidt ud. Vi ville gerne have fortsat forhandlingerne.

Næste korte bemærkning er til fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er faktisk fuldstændig rystet over ordførerens udtalelser om, at man er blevet smidt ud. Jeg sad også inde i det forhandlingslokale. Ordføreren og jeg har måske nogle forskellige holdninger til tingene, og det respekterer jeg, for sådan er demokratiet, og sådan skal det være, men jeg var ikke i tvivl om, at det foregik på en ordentlig måde. Hvornår blev oppositionspartierne smidt ud? Jeg husker, at ordføreren kom fra et andet lokale, og kl. 13 rejste han sig pludselig op, tog sin jakke på, og ministeren spurgte så: Hvor skal du hen, skal vi ikke lige blive enige om, om I vil være med i aftalen? Ordføreren kvitterede så med: Vi vil ikke være en del af den her forhandling eller aftale. Og så gik ordføreren. Det samme gælder for Venstre. Ministeren stillede spørgsmålet til Venstre, hr. Troels Lund Poulsen var med, og hr. Troels Lund Poulsen svarer så: Som 3F plejer at sige, tak, men nej tak. Og så rejste de sig op og gik. Det var sådan, det var.

Tak. Ordføreren.

Det er meget uordentligt at referere fra forhandlinger på den måde og så samtidig fordreje kendsgerningerne. Kendsgerningen var, fru Halime Oguz, at det skulle slutte kl. 13, og ministeren ville have et svar her og nu, og forhandlingerne skulle ikke fortsætte. Vi ville fortsætte forhandlingerne i næste uge. Det sagde vi meget klart. Vi ville have beregninger på vores model, men det kunne vi ikke få. Hvorfor ville vi have beregninger på vores model? Det ville vi, fordi det var en bedre model. Man havde lagt sig fast på den model, som regeringen gik ind for, og hvorfor havde man gjort det? Det må stå hen i det uvisse. Det er jo ikke nogen forhandling. Vi var aftaleparter, og når man er aftalepart, lytter man også til dem, der ikke er enige, og så afsøger man alle muligheder. Det var man ikke interesseret i, for det skulle slutte på det tidspunkt, og derfor blev vi jo reelt smidt ud.

Fru Halime Oguz.

Der var ikke nogen, der blev smidt ud. Der var nogle, der forlod forhandlingsrummet. Der er virkelig en kæmpestor forskel. Og det kommer fuldstændig bag på mig, at man udlægger det på en helt anden måde, end hvordan det i virkeligheden var. Vi sad i forhandlingslokalet, os støttepartier, nærmest som nogle statister i det show, som især Venstre opførte, hvor de stillede spørgsmål, som de havde fået svar på. Der blev stillet minimum 130 spørgsmål fra Venstres side af, og de spørgsmål skulle vi så gentage igen og få svar på i forhandlingslokalet. I 4 timer var vi låst fast. Derefter forlader man så forhandlingerne, fordi man ikke kan se sig selv i det. Det var det, der skete den dag.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at det nogle gange må være svært for det røde flertal at håndtere demokratiet. Demokratiet handler om, at der bliver stillet spørgsmål til magten, og når magten så ikke vil svare på de spørgsmål, stiller man dem igen. At kalde det et show, at to partier er konstruktive i en forhandling og stiller spørgsmål på baggrund af nogle modeller, men ikke kan få svar på dem, synes jeg egentlig er dybt problematisk, og det var det, der skete. Så skulle forhandlingerne slutte kl. 13, og der var ingen vilje til at mødes næste uge, som vi foreslog. Så vi blev reelt smidt ud.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Det er en spændende debat om, hvem der blev smidt ud, og hvem der gik selv osv. Nu har jeg jo kun siddet herinde i Folketinget i knap 3 år. Jeg troede, man havde sådan en eller anden aftale om, at man ikke refererede direkte, hvad andre folk sagde i forhandlingslokalet. Men hvis det er sådan en helt ny præmis, vi skal til at lægge, så glæder jeg mig da til møderne. Jeg er fuld tilhænger af stor offentlighed og åbenhed i møderne. Så skal vi jo bare til at holde fuldstændig åbne møder herinde. Så lad os da se, om det bliver den nye præmis, når man refererer direkte, hvad andre har sagt til møder. Det må vi jo så se – om det er det, vi går ind til.

Til det konkrete her vil jeg sige, at vi i Nye Borgerlige ikke kommer til at støtte det her. Vi vil gerne kigge på, om der skal gøres noget for lejerne. Vi synes faktisk, at hr. Alex Ahrendtsen og DF havde et forslag, som var værd at dykke ned i og få nogle beregninger på for at se, om det var en bedre løsning, som kunne gå ind lidt mere kirurgisk og ramme der, hvor der var nogle udfordringer.

Jeg synes også, at det er en uskik, at man i hele processen omkring lovforslaget her går ind med tilbagevirkende kraft og blander sig i allerede indgåede kontrakter, som jo er lavet under de forudsætninger, som Folketinget selv har vedtaget. Det er fuldstændig rimeligt, hvis Folketinget mener, at de regler, som de selv har lavet for 7 år siden, ikke er gode nok og ikke passer mere. Så skal man jo sætte sig ned og lave de regler om. Men at gå ind og gøre det med tilbagevirkende kraft og derved gå ind og blande sig i kontrakter synes jeg er en uskik.

Derudover er der et problem i det her, nemlig at det jo skal finansieres af nogen, og det bliver finansieret af de pensionskasser, hvor der er sosu-assistenter og lærere og andre. Vi synes altså, det er forkert, at vi beder dem om at tage regningen for, at man nu skal til at føre – som jeg betragter det – valgkamp, fordi man vil hastebehandle noget sjusk igennem her.

Et tredje punkt, som jeg også synes er problematisk, er, at der er en usikkerhed om ekspropriationsspørgsmålet blandt eksperter. Det kommer der, og det er der, og der er en risiko for det. Vi er glade for den her eksperthøring, der har været, men vi synes stadig væk ikke, det er ordentligt belyst. For man må også erkende, at der var uenighed blandt de eksperter om graden af ekspropriation, både i eksperthøringen, men også mellem det, andre eksperter har udtalt. Og nu har vi så problemet, når vi haster det igennem, at vi ikke kan få det ordentligt belyst. Det synes jeg er et grundlæggende problem, og derfor – når man insisterer på at haste sådan noget igennem, hvor vi ikke har en garanti og der er en betydelig risiko for ekspropriation og grundlovsbrud – kan vi ikke stemme for det i Nye Borgerlige.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo ikke, fordi vi tager initiativ til at referere fra alle sådan nogle lukkede forhandlinger. Men når nu man både ved førstebehandlingen og andenbehandlingen har hørt fra Dansk Folkeparti, at de mener, at de blev smidt ud af forhandlingerne, og man selv har siddet der og oplevet det og må konstatere, at nogle gange er partier uenige, og så er der nogle, der forlader nogle forhandlinger, og her var der altså overhovedet ikke tale om, at de blev smidt ud, så synes jeg bare, man må spørge, hvad det er for et billede, vi har af Folketinget, og den måde, vi arbejder sammen på. Der synes jeg, man skal tage udgangspunkt i en rimelig omtale af det.

Jeg kan forstå, at Nye Borgerlige synes, at det her er en forkert måde at håndtere de her stigninger på. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Nye Borgerlige går ind for, at det her lovforslag om huslejeloft skal rulles tilbage, hvis det er sådan, at der er et blåt flertal efter et valg – om det er noget, som Nye Borgerlige har en holdning til.

Ordføreren.

Jeg har ikke noget imod, at folk gengiver, hvilken opfattelse de har af, hvad der er foregået på et møde. Men det, som jeg lige går ind og påpeger, er, når man direkte prøver på at citere helt ordret, hvad andre folk har sagt på et møde. Så synes jeg måske, man overskrider nogle ting, men det kan jo så være et spørgsmål om semantik.

Med hensyn til den anden del af det: Vi skal jo passe på, at vi ikke står her og laver ny lovgivning med tilbagevirkende kraft, men det bliver rullet tilbage efter 2 år af sig selv. Jeg tror, at det, jeg vil gøre, hvis der bliver et blåt flertal, er, at jeg vil sætte mig ned og få undersøgt det her til bunds med det samme. Jeg vil sætte en grundig undersøgelse i gang for at se, hvad omfanget af det her er. Hvor mange bygninger kan risikere, at det er ekspropriationslignende? Jeg vil simpelt hen bede om at få det her undersøgt. Og så vil jeg så sætte mig ned og sige, at nu var der det forlig, og det gør så, at Nye Borgerlige kan være med, fordi der ikke er noget forlig mere, og så kan man jo sætte sig ned og finde en bedre ordning, hvis det er det, man synes der skal til.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så det vil sige, at Nye Borgerlige ikke vil skynde sig med at få tilbagerullet dette lovforslag, men vil sætte sig ned og prøve at finde ud af, om der er rimelighed i det, og så ligesom lade stå til, fordi der jo skal laves et nyt indeks over de næste 2 år. Det er jo sådan set en begrænset lovgivning, som har sine begrænsede effekter på udlejningsmarkedet. Er det sådan, jeg skal forstå ordføreren?

Man skal forstå det på den måde, at når jeg mener, der er noget, der er hastet igennem og ikke er ordentligt belyst, ja, så er det første, jeg vil gøre, at sætte mig ned og få det ordentligt belyst, for at jeg ikke laver samme fejl, som jeg mener et flertal af Folketinget begår lige nu.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet her ved andenbehandlingen, er indenrigs- og boligministeren.

Tak for det, og tak for en livlig debat om huslejeloftet. Jeg er glad for og også stolt over, at vi har et Folketing, der er klar til at tage et ansvar, når vi oplever, at der er 160.000 lejemål, der bebos af mennesker, der gennemsnitligt tjener mindre end resten af danskerne, der risikerede at stå med meget, meget vilde huslejestigninger. Det, at vi har et flertal i Folketinget, som tager det ansvar, og som er klar til at gøre en helt konkret forskel for helt konkrete mennesker, synes jeg Folketinget står sig godt ved. Så en meget stor tak til de partier, der sammen med regeringen er med til at bære det her igennem, når vi om lidt vedtager det ved tredjebehandlingen.

Der har været forskellige elementer i debatten. Jeg synes, der er blevet tegnet en god og klar politisk forskel imellem rød og blå blok. De af jer, der har bidraget til det, vil jeg gerne sige tak – og det gælder særlig hr. Rasmus Jarlov, som meget tydeligt gjorde det klart, hvori den politiske forskel mellem rød og blå blok består. Det er jeg enig med hr. Rasmus Jarlov i.

Jeg synes, at debatten om, hvem der blev smidt ud, og hvem der ikke blev smidt ud, er taget, og jeg synes, at den meget klart udstiller Dansk Folkeparti og Venstre. Jeg har ikke behov for yderligere at gå ind i det, men vil selvfølgelig bare sige, at vi forhandlede helt i bund og ganske tålmodigt, synes jeg, og måtte til sidst konstatere, at der heldigvis var et flertal for en aftale, der hjælper de 160.000 lejere. Det er jeg som sagt glad for.

Lad mig så vende tilbage til hr. Rasmus Jarlovs tale. Jeg er som sagt meget, meget glad for den del, hvori hr. Rasmus Jarlov påpegede, at vi ser forskelligt på tingene. Der er nogle, der vægter hensynet til udlejerne, og der er andre, der vægter hensynet til lejerne, og jeg og regeringen og Socialdemokratiet hører til den gruppe, der mener, at vi i den her sag skal passe godt på lejerne. Det er en fair politisk forskel.

Det, jeg brød mig om mindre om, var, da hr. Rasmus Jarlov blev tvunget til at skulle forsvare det, som hr. Søren Pape Poulsen og fru Mona Juul har sagt omkring et muligt grundlovsbrud. Hr. Rasmus Jarlov var også elegant og klog nok til lige at påpege, at han ikke selv har sagt noget lignende. Det synes jeg var klogt. Det synes jeg hr. Rasmus Jarlov står sig ved. Det ændrer imidlertid ikke ved, at vi har et medlem af Folketinget, fru Mona Juul, og også et andet medlem af Konservative og en blå statsministerkandidat – vistnok den førende statsministerkandidat – som kaster om sig med anklager om grundlovsbrud. Det synes jeg simpelt hen er så langt uden for skiven, at jeg her på talerstolen står og leder efter ord, som kan udtrykke, hvad jeg mener, og som samtidig holder sig inden for forretningsordenen. Det er den opgave, jeg står med nu, og jeg er så vred over det. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man vil være det bekendt.

Det, der har været diskuteret i lovforslaget, er spørgsmålet om ekspropriation. Der har Justitsministeriet en vurdering. De mener ikke, at der er en generel udfordring i forhold til ekspropriation. Det er i øvrigt en vurdering, som er lig den vurdering, man har lavet i forbindelse med tidligere lovgivning, som De Konservative har stemt for. Jeg tror også, at det besvarer fru Mona Juuls tidligere spørgsmål om niveauet. De Konservative har tidligere stemt for lovgivning, hvor der var lagt den samme vurdering fra Justitsministeriets side.

Så har udvalget afholdt en eksperthøring. Det har jeg ikke været inde over. Jeg formoder, at de eksperter, man har bedt om at møde op, var de eksperter, som udvalget ønskede, og som også den blå blok ønskede. De eksperter bakkede op om Justitsministeriets vurdering af, at der ikke var generelle udfordringer med ekspropriation. Der er ikke generelle udfordringer med ekspropriation, må man konkludere, og vi lægger os selvfølgelig op ad Justitsministeriets vurdering. Det forhold, at hr. Søren Pape Poulsen, som er tidligere justitsminister, med sin anklage om grundlovsbrud jo indirekte siger, at det er forkert, at regeringen lægger sig op ad Justitsministeriet, må stå for egen regning. Derudover har vi så eksperthøringen, der kom til samme konklusion. Det er den del, der handler om diskussionen om, hvorvidt forslaget indebærer ekspropriation.

Så kommer vi til den del omkring grundlovsbrud, som vel er den mest alvorlige anklage, man kan rette mod en minister og en regering. Til det er der bare sige, at selv hvis der var tale om ekspropriation i lovforslaget – det er der ikke generelle udfordringer med – konstituerer det selvfølgelig ikke et grundlovsbrud. Hvis der er tale om ekspropriation enten generelt eller i specifikke sager, er der en hjemmel i grundloven til at udbetale erstatning.

Og hvis fru Mona Juul, som sidder her i salen i dag, eller andre ordførere for Det Konservative Folkeparti, der måtte være enige med fru Mona Juul eller hr. Søren Pape Poulsen i forhold til den del om grundlovsbrud, kan sandsynliggøre, underbygge eller bare vagt skabe en forestilling om, at den her regering eller jeg som minister har en intention om at bryde grundloven, så hører jeg det meget, meget gerne. Men selv hvis der var tale om ekspropriation, enten generelt ellers specifikt, er det jo ikke et grundlovsbrud. Det er et spørgsmål om erstatning. Det følger af grundloven, at der er mulighed for at udbetale erstatning i det tilfælde.

Jeg må bare sige, at selv om det er sagt på sociale medier, så bliver jeg – og det tror jeg også man kan mærke på mig nu – simpelt hen så vred og skuffet over, at man kan sige det. Og jeg må også bare sige, hvis der er en journalist, der følger med derude, at vi har en demokratisk debat i dag, hvor man kan slynge anklager om grundlovsbrud ud, uden at der egentlig bliver løftet et øjenbryn over det, uden at der er nogen, der spørger en blå statsministerkandidat, hr. Søren Pape Poulsen, om, hvorfor han dog siger sådan noget. Det synes jeg godt nok siger noget om, hvad for et niveau den politiske debat har.

Hvis man for år tilbage havde oplevet, at et stolt traditionsbundet parti som De Konservative havde sagt, at der var tale om grundlovsbrud eller anklaget en siddende socialdemokratisk regering for grundlovsbrud, havde det jo givet gul bjælke hele vejen rundt. Men vi har efterhånden en debat med hinanden, hvor man kan slynge den slags ud, uden at nogen løfter et øjenbryn. Og vi har sikkert alle sammen et ansvar for, at debatten har rykket sig derhen, men jeg synes godt nok, at man skal overveje, om det er den demokratiske debat, vi vil have. Jeg synes godt nok, man skal overveje sine ord. Jeg synes, det er helt vildt, at De Konservative kaster om sig med anklager om grundlovsbrud, og jeg håber, at jeg i gennemgangen af, hvad ekspropriation handler om, har tilbagevist det og svaret, at der selvfølgelig ikke er tale om et grundlovsbrud.

Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger til ministeren, først fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at gå på talerstolen. Det er nemlig meget nyttigt. Så kan det også være, at ministeren kommer af med noget af vreden og ikke kun på de sociale medier. Vi er simpelt hen nødt til at have ordentligheden på plads her, hr. minister, for det er jo ikke bare noget, man smider om sig med og kaster om sig med.

Det er jo sådan, at Peter Mortensen, som er juraprofessor på Københavns Universitet med speciale i ejendomsret og ekspropriation, siger, at aftalen indebærer en risiko for at overtræde grundlovens § 73 og dermed en risiko for at skulle betale en milliarderstatning til landets udlejere. Det er da meget, meget alvorligt, og jeg forstår simpelt hen ikke, at den ansvarlige minister ikke på forhånd har sikret sig, at det lovforslag, vi skal stemme om i dag, er totalt væk fra, at der overhovedet kan være noget som helst brud i forhold til ekspropriationen.

Ministeren siger jo selv, at det kun er de generelle indtryk, og generelt taler man ikke om ekspropriation. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Ministeren.

Jamen jeg må bare sige, som jeg også har sagt tidligere, at De Konservative tidligere har stemt for lovgivning, hvor man har haft den samme vurdering i forhold til ekspropriation. Så i givet fald må det være et nyt princip for De Konservative, at man ikke kan stemme for forslag, som har den her type vurdering vedrørende ekspropriation.

Så er jeg også nødt til at sige i forhold til ordentlighed, at det jo er fru Mona Juul, der har haft anklagerne omkring grundlovsbrud, og det må fru Mona Juul være i stand til at underbygge, og det er fru Mona Juul jo ikke. For hvis der i særlige tilfælde bliver tale om ekspropriation – hvad jeg ikke kan afvise, Justitsministeriet peger på, at de ikke mener, at der er generelle udfordringer, de kan ikke komme i tanker om, at der skulle være nogle eksempler, hvor der skulle være tale om ekspropriation, men hvis der skulle være tale om ekspropriation – så er der hjemmel i grundloven til at udbetale erstatning, og derfor kan der jo aldrig blive tale om et grundlovsbrud. Derfor, hvis man vil sige den slags, synes jeg, man skylder den demokratiske debat at kunne underbygge det, og det kan fru Mona Juul ikke.

Fru Mona Juul.

Jeg må så spørge om en anden ting. Jeg spurgte nemlig også Enhedslisten om det. Det er jo sådan, at regeringen har lavet nogle meget markante indgreb i forhold til udlejere: Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, planer om lagerbeskatning og nu et huslejeloft. Jeg stiller det samme spørgsmål, som jeg gjorde til Enhedslisten: Hvad er det for nogle udlejere, der står tilbage? Er det de internationale store selskaber, eller er det også de danske familieejede virksomheder, der overlever de her tre raketindgreb?

Ministeren.

Jeg tror, det er klogt af fru Mona Juul at gå væk fra debatten omkring grundlovsbrud og ekspropriation. Det er meget, meget klogt, men man skulle have tænkt over det, før man slynger den slags ud i debatten. Det underminerer den demokratiske samtale, vi har med hinanden. Det er det, der er konsekvensen ved at sige den slags.

I forhold til huslejebranchen er jeg ganske fortrøstningsfuld. Der har igennem en årrække været en betydelig indtjening i branchen, og det er en bred branche bestående af udenlandske og danske aktører, og det er også mit billede, at det vil være det i starten. Det er jo ministeriets vurdering og også min vurdering, at det her ikke vil have nogen nævneværdig betydning for værdien af de aktiver, der er på det her område.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Altså det, som står på Søren Papes facebookside, hvor man først refererer til minksagen, er: For regeringen kan være på vej til at begå endnu et grundlovsbrud med sin aftale om huslejeloftet. Og så står der længere nede: Hvis domstolene giver ham ret, er der tale om, at staten skal tilbagebetale 3,5 mia. kr.

Altså, det er jo det, som også får pulsen op hos mig, nemlig at man forsøger at køre en kampagne imod det her. Og det kan jo ikke udelukkes, at der kommer enkeltsager. Jeg har bare ikke set de der enkeltsager blive beskrevet. Er det en særlig finansiering, er det en eller anden udlejningsejendom, altså nogle byggematerialer?

Så der kunne jeg godt tænke mig, om ministeren vil forholde sig til det lillebitte forbehold, der står i de juridiske vurderinger, hvor man siger, at man i almindelighed ikke betragter det her som ekspropriation. Er det ikke fornuftigt, at man har sådan en lille – hvad skal man sige – påtegning om, at det altså ikke er noget, der generelt er grundlovsbrud eller ekspropriation, men at man jo ikke kan udelukke, at der kunne være en ejendom et eller andet sted i kongeriget, som havde nogle særlige vilkår, og som så skal håndteres efter den her sikkerhedsventil i huslejeloftet?

Ministeren.

Jo, det synes jeg er fornuftigt. Den juridiske vurdering, der ligger til grund for lovforslaget fra Justitsministeriet, og den juridiske vurdering, der bliver bakket op af eksperterne på høringen – jeg tror, det var i tirsdags – gør det selvfølgelig også useriøst at tale om et erstatningsbehov i milliardklassen. Altså, når vurderingerne fra juristerne bredt set er, at der ikke er generelle udfordringer i forhold til ekspropriation, så kan det ikke nytte noget, at man bringer et tal ind i debatten, som handler om milliarder, og ligesom lader, som om man har en forventning om, at der skal udbetales erstatning til alle. Så taler man i hvert fald imod bedre vidende, og det skal man jo forsøge at undgå.

Så jeg synes, det er noget underligt at bruge det tal. Den juridiske vinkel, der ligger, er jeg jo hverken tilfreds eller utilfreds med – den er jo, som den er, og det er et udtryk for jura, og jeg er ikke jurist. Jeg er tilfreds med, at der er en vurdering fra Justitsministeriet.

Når regeringen lægger et forslag frem, når vi forhandler, så spørger vi selvfølgelig Justitsministeriet, og vi er tilfredse med, at Folketinget fik afholdt en eksperthøring, som i det store og hele bakker op om den juridiske vurdering. Det gør, at vi kan vedtage lovgivningen på et solidt fundament.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ministeren sagde tak for samarbejdet til de partier, der står bag, og jeg vil sige: selv tak for at være med til her at kunne lave noget, som er til gavn for lejerne.

Og hvis man skal kigge fremad, er vi jo i en situation, hvor vi alle sammen er frit stillet. Der er ikke noget forlig omkring den private udlejning. Det giver jo mulighed for, at vi kan lave nye tiltag. Og jeg synes jo, at vi har oplevet, at den her markedsleje, som gælder for ejendomme opført efter 1992, medfører for høje huslejer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren har en vurdering af, om vi ikke bør gå ind at ændre på markedslejen for nyopførte ejendomme, altså for ejendomme, der bliver opført fremadrettet – næste år eller året efter?

Ministeren.

Jeg er altid meget glad for også mere generelle debatter med hr. Søren Egge Rasmussen, og jeg vil gerne kvittere for det samarbejde, vi har haft omkring den her huslejelov. Men jeg tror, at jeg i behandlingen af det her spørgsmål vil holde mig til behandlingen af huslejeloftet. Så kan vi ved en anden given lejlighed gå nogle runder i forhold til de generelle forhold for lejere og udlejere i Danmark. Tak.

Næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror sådan set, ministeren har ret i, at man godt kan foretage en ekspropriation inden for grundloven, uden at man bryder grundloven. Når der kommer sådan nogle bekymringer om, om der er tale om ekspropriation, skal man så ikke have styr på det, inden man fremsætter et lovforslag, så man er sikker på, at der ikke kommer en regning på meget store beløb til skatteyderne bagefter, som ikke har været tilsigtet? Altså, der må da være klarhed over noget, der er så væsentligt som et ekspropriationsspørgsmål.

Vores anke her er ikke så meget, hvilke konkrete lovbrud der kan være tale om, for vi ved det ikke, fordi det går så stærkt. Vores anke er netop, at det går så hurtigt, at vi ikke har et fuldt overblik over de juridiske konsekvenser af det lovforslag, som er ved at blive hastebehandlet, og som har haft en høringsproces, hvor vi simpelt hen ikke har nået at få vendt argumenterne, synspunkterne og bekymringerne ved lovforslaget. Så vi synes jo, at ministeren skylder en mere grundig proces, så der netop ikke hænger mistanker i luften, som vi ikke når at kunne få afklaret.

Ministeren.

Jeg synes, at hr. Rasmus Jarlovs første bemærkning om ekspropriation og grundloven viser ordførerens integritet, og jeg er meget, meget glad for, at ordføreren med den bemærkning tager kraftigt afstand fra hr. Søren Pape Poulsen og fru Mona Juuls snak om grundlovsbrud. Det klæder virkelig den konservative ordfører i sagen – virkelig. Det er jeg meget, meget glad for. Og jeg er også glad for, at vi så kan have en drøftelse om hastelovgivning, for ordføreren har jo ret i, at hastelovgivning helt generelt er uhensigtsmæssigt. Derfor skal vi undlade at have hastelovgivning i alle de tilfælde, hvor vi kan undgå det. Men her har der været et andet hensyn, som har talt for hastelovgivning, nemlig hensynet til lejerne og til de meget store stigninger i husleje. Og jeg mener, at det hensyn trumfer. Det har været det styrende hensyn, og der er jeg glad for, at Dansk Folkeparti og Venstre er enig med regeringen i, at vi derfor skulle hastebehandle det.

Jeg er så uenig i, at vi ikke har et lovforslag, som er grundigt gennemarbejdet. Der er blevet stillet omtrent 300 spørgsmål i lovgivningsprocessen, vi har haft en eksperthøring, og vi har haft en meget bred debat folkeligt og mediemæssigt om sagen. Og Justitsministeriet og de eksperter, der har udtalt sig, gør, at jeg ikke har nogen tvivl i forhold til ekspropriation, og jeg må også minde om, at De Konservative tidligere har stemt for lovgivning, som har samme konklusion vedrørende ekspropriation.

Hr. Rasmus Jarlov.

Der er her tale om et lovforslag, som har enorme implikationer. Boligmarkedet er et kæmpe marked. Det er rigtig mange mennesker, det kommer til at gå ud over. Det er meget store økonomiske bevægelser, der er i spil. Samtidig er der en juridisk kompleksitet i det og nogle bekymringer, som er blevet rejst, som er langt større, end der er ved det helt gennemsnitlige lovforslag. Og i den situation er det bare meget svært at forstå, at der bliver lavet den her form for lovsjusk og hastebehandling af noget, der er så centralt. Det er meget svært ikke at sidde tilbage med en opfattelse af, at det, der haster her for regeringen, er at blive klar med en gave til en udvalgt vælgergruppe op til et folketingsvalg – og at det er vigtigere for regeringen end at have en ordentlig lovkvalitet. Og vi synes, at vi fortjener en ordentlig kvalitet i det arbejde, vi laver, både som regering og som Folketing.

Ministeren.

Jeg har fuld respekt for, at De Konservative modsætter sig hastelovgivning. Det er jo et synspunkt, man kan have. Men jeg er til gengæld glad for, at Venstre og Dansk Folkeparti sammen med regeringens støttepartier og Socialdemokratiet kunne gennemføre hastelovgivningen, for det hensyn, der taler for at lave hastelovgivning, er, at vi ønskede at beskytte lejere, der ellers pr. 1. januar 2023 kunne risikere meget, meget voldsomme huslejestigninger. Så af hensyn til lejerne hastede det. Og jeg står fuldt ud ved, at det er det hensyn, der har trumfet. Jeg er ikke enig i, at der er tale om sjusk; jeg mener, der er tale om et gennemarbejdet lovforslag, men det er helt generelt bedst at lave lovgivning efter den almindelige procedure.

Næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg synes, at ministeren, oppe fra talerstolen i dag, har været lige rigelig højt oppe på den høje hest. Det er sådan, at vi i Venstre synes, det skal være muligt for enhver siddende regering at gennemføre hastelovgivning, hvis der er noget, der taler for det, og hvis der er et politisk flertal for det.

Men når det er sagt, kræver det jo, at der er nogle respektfulde rammer om, hvordan man så gør det. Og her har man fra ministerens side valgt at gøre det, at man har sendt det i høring så sent og med så kort frist, at dem, der skulle høres om den her lovgivning – altså alle dem, der sidder og ved, hvad det betyder ude i virkeligheden; dem, der repræsenterer sosu'erne, sygeplejerskerne og alle de andre, der kommer til at betale den her regning – fik det, der reelt svarer til 2 timer og 16 minutter inden for normal arbejdstid til at give en besvarelse på et stofområde, som er utrolig komplekst, og hvor vi i forbindelse med sammenskrivningen jo sad i måneder og arbejdede med det her. Og en af grundene til, at vi faktisk sad der, var, at Venstre også på det tidspunkt måtte gennemtrumfe en eksperthøring. Det måtte vi også den her gang, og det er jo grunden til, at vi overhovedet har fået en større uddybning og en bedre viden om, hvor rammerne er for det her. Altså, mener ministeren, at det er ordentligt – 2 timer og 16 minutter?

Ministeren.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at udvalget kunne blive enige om at lave en eksperthøring. Det er jo ikke noget, jeg som minister blander mig i, men jeg kan konkludere, at der har været en noget mere saglig debat på den anden side af eksperthøringen, end der var før. Så det kan jeg kun bifalde.

I forhold til høringsperioden er det jo korrekt, at den var kort. Den løb fra fredag til mandag, så det krævede af høringsparterne, at der blev arbejdet i weekenden. Det vil jeg selvfølgelig gerne beklage, men omvendt er jeg glad for, at vi i høringsmaterialet har set både udlejer og lejer give sig til kende, så jeg mener, at selv om høringsperioden var kort, er der alligevel givet mulighed for, at man kunne give sin holdning til kende. Det er jo også sådan, at jeg selv har holdt møde med EjendomDanmark forud for høringen, så parterne var opmærksomme på, at der ville komme en høringsmulighed, og at den ville blive kort, og derfor har man også haft mulighed for at forberede sig lidt på den høringsproces, der har været.

Fru Heidi Bank.

For god ordens skyld: Det blev udsendt fredag eftermiddag kl. 15.44 med en frist mandag kl. 10, og der blev i øvrigt ikke sendt information til partierne om, at fristen var mandag kl. 10 – bare lige for, at det skal stå helt klart.

Men en anden ting, jeg godt lige vil nævne, er i forhold til den her del, der vedrører boligstøtten. Det er jo sådan, at det blev nævnt flere gange i forhandlingslokalet, at vi gerne ville have beregninger på det. Det var i særdeleshed Dansk Folkeparti, der sagde det, og vi bakkede op omkring det, fordi vi syntes, det var en god model. Hvordan i alverden kan det være, at man ikke greb muligheden for boligstøtten, hvis man gerne hurtigt vil hjælpe dem, der står og har brug for det? For lige nu er der nogle lejere, der kommer til at skulle vente helt til 1. januar med at få hjælp, fordi man ligesom ikke kunne gøre det her noget tidligere.

Ministeren.

Vi mener, at der er flere årsager til, at boligstøtteløsningen er dårlig, bl.a. har hverken Dansk Folkeparti eller Venstre jo peget på finansiering. Hvis man, sådan rigtigt, skal mene, at man har en model, som man kan forholde sig til, er det altid meget godt, at man også lige kan vise, hvor pengene kommer fra – særlig i en situation, hvor inflationen er på 9 pct., og hvor det derfor ikke længere alene er et spørgsmål om at finde finansiering, men også et spørgsmål om at gøre sig overvejelser om, om det er fornuftigt at bruge de penge. Jeg mener, at risikoen for at skubbe yderligere til inflationen er et meget vigtigt argument imod den model, som på flere områder, mener jeg, er langt dårligere end den generelle model, vi har fundet her.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Arh, det med finansiering kræver jo lige, at regeringen har regnet på tallene først, før man kan fremlægge, hvor meget finansiering man skal have. Nå – lad det nu ligge. I den eksperthøring, som vi havde, kom det jo frem, at en af konklusionerne fra Hanne Mølbech var: Det kan derfor heller ikke udelukkes, at lovindgrebet vil være ekspropriativt – det var det, hun konkluderede – fordi der mangler en analyse af de økonomiske konsekvenser. Det vil sige, at man ikke kunne stadfæste, hvor stort omfanget ville være, fordi der manglede økonomisk analyse.

Dr. jur. Peter Mortensen mener, det kan være ekspropriativt, fordi der ikke er proportionalitet i det, for man kunne have lavet et indgreb, f.eks. med en boligstøtte, hvilket ville have været mindre indgribende over for udlejer. Så er der på den anden side to andre eksperter ovre i Justitsministeriet, som har en anden vurdering af de her ting.

Og der kunne jeg godt tænke mig, at man kunne sætte sig ned og få en grundig analyse af det, så det nemlig kunne blive bearbejdet. Og det er jo det, som jeg mener går galt med den her hastebehandling; at der også blandt eksperter er noget usikkerhed omkring omfanget af det her.

Ministeren.

Jeg har som udgangspunkt stor respekt for Peter Mortensens faglighed. Men når man refererer til analysen skylder man også lige at sige, at den analyse er købt og betalt af Ejendom Danmark, som er part i sagen, og det er en væsentlig oplysning.

Når vi i regeringen laver forslag, gør vi det, at vi spørger Justitsministeriets jurister til de juridiske omstændigheder, der er ved lovforslaget. Det er også mit indtryk, at man har gjort det under tidligere regeringer, og at man vil gøre det under fremtidige regeringer. Og i den forbindelse kom der et svar fra Justitsministeriet, som klart var, at der ikke er generelle udfordringer med ekspropriation.

Det er det, regeringen tager udgangspunkt i, når vi laver lovgivning, og det tror jeg også fremtidige regeringer vil gøre. At den konklusion så bliver bakket op på eksperthøringen er selvfølgelig dejligt, og det er fint. Men det er jo ikke afgørende. Det afgørende er, hvad Justitsministeriet siger.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det må være op til ministeren, hvis han vil beklikke dr. jur. Peter Mortensens integritet – det har jeg ingen grund til at gøre.

Men problemet her er jo, at selv om der ikke er tale om generel ekspropriation, konstaterer eksperterne jo, at man ikke kender til omfanget af de enkelte, som der så kan være. Det kan være mange, det kan være få, men fordi der ikke ligger en grundlæggende dataanalyse af, hvad konsekvenserne vil være derude, så kan man ikke fastslå, hvor stort omfanget af det ekspropriative vil være. Og deri ligger udfordringen jo. Og hvis man ikke havde lavet en hastebehandling, havde man kunnet få undersøgt det, og så kunne den bekymring enten være blevet bekræftet eller afvist.

Ministeren.

Hvis man som hr. Lars Boje Mathiesen her gør sig til talsmand for, at der i forhold til tilfælde af ekspropriationselementer eller -sager siger, at der kan være mange eller få, så lægger man ikke Justitsministeriets vurdering til grund. For Justitsministeriets vurdering er, at der ikke generelt er udfordringer med ekspropriation, og dermed har man sagt, at der ikke er tale om mange.

Justitsministeriet underbygger så analysen ved at sige, at de end ikke kan komme i tanke om eller pege på nogen eksempler, hvor det ville være ekspropriation. Og så vil jeg bare gentage, at der har været en lignende juridisk vurdering ved tidligere lovforslag, som er gået igennem Folketinget med et absolut flertal, altså et flertal, hvor alle partier har stemt for.

Næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg tror, at vi har brug for, at ministeren slår fast, at det her lovindgreb ikke bliver foranstaltet for at forhindre, at udlejere scorer kassen på inflationen. For det er jo den retorik, som kommer fra venstrefløjen og Enhedslisten, som bruger udtryk som inflationsbaroner osv.

Altså, inflation betyder, at pengene bliver mindre værd, og det her lovforslag gør det, at når pengene bliver 10 pct. mindre værd med inflationen, vil udlejere kun kunne hæve huslejen med højst 4 pct., og dermed bliver deres husleje mindre værd på grund af inflationen, og det er det, som lovforslaget her gør. Hvis udlejere kunne have hævet huslejen med inflationen, ville huslejen beholde samme værdi for udlejere. Altså, det er bare lige, for at vi får slået fast, at lovforslaget ikke bliver foranstaltet for at forhindre udlejere i at berige sig på inflationen; det er foranstaltet for at sørge for, at udlejere faktisk taber penge på inflationen.

Ministeren.

Regeringen har fremlagt huslejeloftet, forhandlet det og vedtager det om lidt med den hensigt at gøre, hvad vi kan, for at Danmark kommer godt igennem den inflationskrise, som vi er i, for at sikre, at lejere ikke skal gå fra hus og hjem som konsekvens af vilde huslejestigninger. Det er årsagen til, at vi har fremsat det, og det er også årsagen til, at jeg er meget, meget glad for, at vi om lidt kan se frem til at vedtage det. Det tror jeg der er rigtig, rigtig mange mennesker der vil få en bedre nattesøvn som en konsekvens af.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er superærgerligt, når ministre og andre ikke vil svare på de spørgsmål, der bliver stillet i salen. Men jeg prøver en gang til: Hvis inflationen er på 10 pct. og udlejere kun må hæve huslejen med 4 pct., så taber udlejere penge på det her, ikke også? Det samme gælder, hvis inflationen er på 10 pct. og lønmodtagerne kun får 4 pct. i lønforhøjelse – så taber lønmodtagerne penge på inflationen. Og målet her er, at udlejere skal tabe nogle penge, fordi man vil tilgodese lejere på bekostning af udlejere. Er det ikke sandt? Det her spørgsmål er helt faktuelt, så der kan faktisk svares ja eller nej til det.

Ministeren.

Nej. Målet med lovgivningen er ikke, at nogle skal tabe penge. Målet med lovgivningen og grunden til, at vi har fremsat lovforslaget, er, præcis som jeg svarede før, at vi ønsker at sikre lejere mod så vilde prisstigninger på deres leje, at de risikerer at gå fra hus og hjem. Det er målet med lovgivningen.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Det er en mærkelig tid, vi lever i, fordi der bl.a. er så mange hastelovbehandlinger, først på grund af corona, og nu står vi igen med en hastelovbehandling – en hastelovbehandling, hvor man jo i hvert fald må sige, at regeringen har gjort det meget svært at få høringssvar i tide med en høringsperiode på 2 timer og 16 minutter. Jeg minder bare lige om en anden hastelovbehandling, hvor man i hvert fald kan se, at det gik for hurtigt, så man ikke fik den fornødne kvalitet, og det er jo varmechecken, hvor man jo kan se, at Koldings borgmester, som ikke engang har et gasfyr, har fået varmechecken. Udsatte unge, som er i misbrug, fik alle de her penge udbetalt uberettiget. Så det har jo en betydning at have den høringsperiode, for at man kan sikre, at man kvalificerer det lovforslag, som man altså til syvende og sidst stemmer om. Det vil jeg egentlig bare gerne bede ministeren om at medgive i her i dag.

Ministeren.

Jeg er enig i, at vi helt generelt skal gøre, hvad vi kan, for at leve op til de tidsfrister, som er beskrevet i Folketingets forretningsorden. Det giver den bedste lovbehandling. Men af og til er der jo hensyn, som taler imod, og derfor har vi også hastelovgivningsredskabet beskrevet i samme forretningsorden. Og jeg tror, det er fornuftigt, at man kan gøre begge dele.

Jeg mener ikke, at der, som hr. Rasmus Jarlov sagde tidligere, er risiko for sjusk her. Jeg mener, at referencen til tidligere lovgivning er lidt malplaceret, fordi vi her laver en generel regel, og det vil sige, at vi ikke skal ud og skelne mellem nogen, skille nogen fra andre; vi skal ud og lave en generel regel. Jeg er i øvrigt også tilfreds med, at alle relevante parter i sagen i høringsperioden fra fredag til mandag fik lejlighed til at give deres holdning til kende.

Fru Mai Mercado.

Så vi har altså to hastebehandlinger: først varmechecken, som jo egentlig bare var udbetaling af et beløb, og så den her hastelov, som stadig væk ikke har en afklaring på en række juridiske implikationer. Så jeg vil egentlig bare spørge ministeren til, om ikke man burde have taget sig mere tid, sådan at man kunne have fået de høringssvar ind og man kunne have sikret den lovproces, således at man sikrede, at de juridiske implikationer af den lov, som man vedtager – og som man kun vedtager, fordi man står med det ene ben på vej ind i en valgkamp og man skal tilgodese bestemte vælgergrupper – var afklaret og på plads, før man bare kørte igennem med en lovbehandling her i Folketingssalen?

Ministeren.

Man kan kun mene, at der ikke er afklaring af de juridiske spørgsmål, hvis man samtidig mener, at en regering ikke skal læne sig op ad et justitsministerium. Det mener Socialdemokratiet man skal, når man laver lovgivning, og det tror jeg også De Konservative vil mene, hvis De Konservative igen kommer til at deltage i en regering. Det er ikke min opfattelse, at der er juridiske udeståender. Det er der ikke. Jeg medgiver, at vi generelt skal undlade at bruge hastelovgivning, men der kan være sager, hvor man bør gøre det, og her mener jeg, at hensynet til at passe godt på danske lejere er det styrende hensyn og det vigtigste hensyn.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg lyttet til den her debat, og jeg kan forstå, at ministeren er rigtig sur. Enhedslistens ordfører var oppe at rose vores lokale mand fra Kolding, Pierre Legarth, som både er virksomhedsejer og udlejer – mennesker, som Enhedslisten plejer at kalde inflationsbaroner – og det gjorde mig da rigtig glad, da jeg hørte det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om noget i forbindelse med den her debat om ekspropriation. Det er jo sådan, at Danske Advokater i deres høringssvar har skrevet, at det her vil skabe en debat om ekspropriation, og de advarer netop imod det her med hastelovgivning. Hastværk er lastværk; det ved vi, og det har vi været vidne til, bl.a. under corona, hvor vi har set grundlovsbrud, minkskandale og alt muligt andet, og derfor kunne jeg også godt tænke mig at høre ministeren, om ikke det er sådan, at det handler om, at regeringen simpelt hen ikke er sig sit ansvar bevidst, at man altså simpelt hen ikke har handlet i tide i forhold til den her stigende inflation, og så står vi her igen og skal hastelovgive.

Ministeren.

Jeg kan berolige ordføreren, fru Karina Adsbøl, med, at jeg ikke er sur, i hvert fald ikke længere. Jeg var måske en lille smule sur i starten, det medgiver jeg, men det synes jeg egentlig også der var god grund til at være, for det er trods alt ikke hver dag, man kaster om sig med anklager om grundlovsbrud på et helt, helt uberettiget grundlag. Så jeg medgiver, at min puls var lidt højere i min indledning, end den er nu, men jeg er ikke sur længere.

Jeg synes, der er god grund til at rose Pierre Legarth, som er udlejer, og som har sagt, at han ikke vil lade lejen stige i ejendomme ejet af Danica, og andre har gjort noget lignende i forskelligt omfang. Det synes jeg der er grund til at rose.

Jeg har også noteret mig Danske Advokaters høringssvar, men mit svar til det høringssvar er jo det samme, og det tror jeg også det ville have været, hvis det var en anden minister med en anden farve. Når vi laver lovgivning i regeringen, læner vi os op ad Justitsministeriets vurdering, og det har vi også gjort her, og jeg mener ikke, at der er tvivl om ekspropriation. Jeg er glad for, at den konklusion også blev gentaget ved eksperthøringen i tirsdags. Kunne man have lovgivet om det her tidligere? Inflationen har været stigende igennem længere tid, men har først i løbet af foråret nået et niveau, som er meget, meget højt, og som klart overstiger det loft, som vi har vedtaget sammen.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skulle høre det som en anerkendelse af, at regeringen handlede for sent i forhold til den her stigende inflation og i forhold til at finde nogle løsninger for danskerne, som er ramt. Der er jo andre løsninger, man kunne kigge på, men der er regeringen simpelt hen kommet for sent i gang med at handle på det her område, og det er derfor, man gang på gang står med sådan en hastelovgivning her, som er med risiko for borgernes retssikkerhed, og det er jo også det, Danske Advokater skriver i det her høringssvar, som de har indsendt, nemlig at man simpelt hen ikke har et overblik over, hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser det her kan medføre.

Ministeren.

Jeg er ikke enig i, at regeringen har handlet for sent. Jeg er glad for, at der er skabt opbakning til at lave et huslejeloft – et huslejeloft, som er et bedre redskab, som er et bedre redskab for flere, som er et generelt redskab, og som er en model, som er så langt at foretrække frem for at bruge huslejestøtten. For hvis man udbetaler mere i huslejestøtte, skubber man til det underliggende problem, nemlig inflationen. Så det har ikke noget at gøre med hastigheden i lovgivningen. Det er, fordi vi er imod den løsning, da den er langt dårligere, og det er også, fordi de partier, som har foreslået den, taler om en model, men de har ikke været i stand til at vise nogen finansiering, og så mener jeg ikke, man med nogen særlig seriøsitet kan tale om en egentlig model.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL, DD, DF og FG)?

De er vedtaget.

Så foreslår jeg, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.