Tak for ordet. Og tak til De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er jo et forslag, der rejser et meget vigtigt problem, som er relevant både for politiet, men også for en række andre faggrupper. I takt med at det er blevet nemmere at tage billeder og optage hinanden, fordi vi alle sammen render rundt med en smartphone, ser vi også i stigende grad, at der er nogle, der bruger – eller måske endda misbruger – det her redskab til at hænge offentligt ansatte ud.
Det kan være politibetjente, det kan være sygeplejersker, det kan være sosu-assistenter, det kan være HK'eren nede på jobcenteret, der oplever pludselig at se sig selv på sociale medier, nogle gange på måder, der er direkte truende eller chikanerende. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at der er chikane af offentligt ansatte. Den værdi, de faggrupper giver til os alle sammen ved at være med til at passe på os i sundhedsvæsenet, i daginstitutioner eller i politiet, er jo uvurderlig. I politiets tilfælde taler vi om mennesker, som har viet deres arbejdsliv til at holde os alle sammen trygge.
Det er også derfor, min forgænger som justitsminister tog initiativ til dialog med relevante organisationer om, hvordan vi bedst muligt sætter ind over for lige præcis det her problem. Det første møde fandt sted i marts, altså for et par måneder siden, og her mødtes Justitsministeriet med en række organisationer. Det var bl.a. Politiforbundet, men også FOA, HK, Danmarks Lærerforening og andre, og på baggrund af de gode input, som embedsmændene fik med på mødet, ser de nu på mulighederne for konkrete initiativer.
Efter sommerferien vil mulighederne blive drøftet på et nyt møde med organisationerne. Og derfor synes jeg, det ville være ærgerligt, hvis vi sådan parallelt med dem, eller hen over hovedet på de organisationer, der organiserer de ansatte, som det her faktisk drejer sig om, foregriber det arbejde, som er i gang.
Men der er ikke nogen tvivl om, hvor jeg står i den her debat. Jeg vil også godt sige, at jeg, da jeg læste De Konservatives beslutningsforslag, kunne mærke min indre fagforeningsmand. Folk skal selvfølgelig være trygge ved at gå på arbejde. Hele forudsætningen for, at vi har et godt samfund at leve i, er, at der faktisk er folk, der står op om morgenen og går på arbejde. Og det er derfor også min klare holdning, at vi skal gøre mere, og at vi skal gøre, hvad vi kan for at passe godt på de politibetjente, der er på arbejde 24-7 365 dage om året.
Jeg ser derfor også frem til at drøfte problemstillingen med Retsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget, og jeg er naturligvis åben over for at inddrage tankerne bag det her beslutningsforslag i det arbejde, som allerede er i gang i Justitsministeriet. Og vi kan i den forbindelse måske kigge på at formalisere arbejdet. Man kunne foreslå, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for organisationerne.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at slå fast, at vi allerede har bestemmelser i straffeloven, som gør det ulovligt at true eller chikanere politibetjente og andre offentligt ansatte i anledning af deres arbejde, også på sociale medier. En trussel behøver ikke at være fremsat direkte over for vedkommende. Truslen kan som hovedregel også straffes, hvis den er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, f.eks. i et debatforum eller lignende. Chikane vil også efter de gældende regler kunne straffes – eksempelvis ved oprettelse af opslag på hadsider på nettet eller lignende – og vil efter omstændighederne kunne være strafbart efter straffelovens § 119 a.
Barren for, hvor meget der skal til, for at vi kommer ind i straffebestemmelsen, hænger sammen med, at der jo også er et vigtigt modhensyn, nemlig hensynet til ytringsfrihed, og at borgere i et demokrati skal have mulighed for at ytre utilfredshed med personer i offentlig tjeneste. Og det leder mig hen til det, jeg også bliver nødt til at sige, nemlig at den her problemstilling desværre ikke er helt så simpel, som jeg selv kunne ønske mig, og som jeg er sikker på at vi nok er mange her i salen der kunne ønske os.
For hvis vi skal ind og begrænse, hvad man kan lægge ud på sociale medier, støder vi netop hurtigt på det modstående hensyn, altså hensynet til ytringsfriheden. Uanset at formålet er at passe på politibetjente eller sygeplejersker, er der jo det her hensyn, og det er en svær balance, også juridisk. Her er det Justitsministeriets vurdering, at et undtagelsesfrit forbud mod offentliggørelse af billeder og videoer, hvor politibetjente kan genkendes, ikke kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om ytringsfrihed – det er artikel 10.
Det hænger bl.a. sammen med, at domstolen – altså Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – i sin praksis har slået fast, at personer i offentlig tjeneste i deres hverv er underlagt vide rammer for acceptabel kritik, og at de derfor må tåle mere end private. Det har sammenhæng med, at der i et demokratisk samfund skal være vide rammer for at kritisere myndighederne. Det er en sådan lidt kompleks problemstilling, beslutningsforslaget berører. Derfor mener jeg også, det er vigtigt, at eventuelle nye regler bør indføres efter grundige overvejelser, samtidig med at vi får inddraget de relevante interessenter, og her tænker jeg bl.a. på Politiforbundet.
I forhold til forslaget om at navne på politikredse og ikke de enkelte betjente skal fremgå af aktindsigter, kan jeg anerkende den bagvedliggende ambition, nemlig at skærme politibetjente fra at blive udsat for chikane. Problemstillingen omfatter ikke kun politibetjente; i mine øjne omfatter problemstillingen også andre særligt offentligt udsatte, der varetager borgernære funktioner i vores samfund. Det er ikke lang tid siden, jeg var til en familiemiddag og sad til bords med en ansat i kriminalforsorgen, der i hvert fald også havde sine problemer på det her område. Jeg er gift med en sygeplejerske, der har fortalt lignende historier fra sundhedsvæsenet.
Som I måske ved, har min forgænger, Nick Hækkerup, igangsat et arbejde, der går ud på at ændre lovgivningen, så navne på særligt udsatte offentligt ansatte kan undtages fra aktindsigt i videre udstrækning end i dag. Der skal ret meget til i dag, før man giver afslag på den form for aktindsigt. Embedsfolkene i Justitsministeriet arbejder på den nærmere udformning af sådan en lovændring. Det handler grundlæggende om at finde den rette balance – en balance, der på den ene side sikrer hensynet til åbenhed, som ligger bag vores regler om aktindsigt, og på den anden side hensynet til, at offentligt ansatte kan gå på arbejde og føle sig trygge og sikre.
Endelig foreslår Det Konservative Folkeparti, at der iværksættes en plan, som sikrer, at techgiganter gør, hvad de kan for at fjerne materiale af den karakter, som beslutningsforslaget vedrører, fra deres platforme. I marts i år fremsatte erhvervsministeren et lovforslag, som forpligter tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme og visse gruppebeskedtjenester til at etablere en procedure, som gør det nemt for enhver at anmelde indhold på platforme, som man mener er ulovligt. Herefter skal tjenesteudbyderen træffe beslutning om, hvorvidt indholdet vurderes ulovligt, og på den baggrund fjerne, blokere eller fastholde indholdet. Lovforslaget tager derfor netop hånd om ønsket om at sikre, at tjenesteudbydere forpligtes til at sørge for, at ulovligt indhold fjernes eller blokeres fra deres platforme.
Så for kort at opsummere vil jeg sige, at jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at der er en vigtig problemstilling, som der er behov for at kigge på. Det er Justitsministeriet i gang med i samarbejde med en række faglige organisationer, og det arbejde vil jeg nødig foregribe, men jeg ser frem til at drøfte problemstillingen med Retsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget, og vi kan i den forbindelse som nævnt kigge på eventuelt at formalisere det samarbejde, f.eks. ved at nedsætte en arbejdsgruppe. Jeg er meget åben over for at inddrage de medlemmer af Retsudvalget, der måske stiller sig bag en fælles beretning om det, i udformningen. Jeg er meget indstillet på at inddrage de medlemmer i udformningen af de løsninger, der skal findes. Og vi vil også sammen kunne drøfte, hvordan vi politisk skal forelægge sådan nogle bud på, hvordan man kan håndtere problemet.
I forhold til spørgsmålet om henholdsvis aktindsigt og ulovligt indhold på sociale medier er vi i gang med både at se på og gennemføre ny lovgivning på de områder. Tak for ordet.