Jeg gør opmærksom på, at både ændringsforslag og forslag kan kommenteres, og at det også vil være tilladt at kommentere lovgivningen om udgiftsloftet, altså L 2 og L 3. Ind på

Finansministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 116, 128, 133, 134, 226, 234, 236, 237, 245, 248, 270, 271, 355, 570, 572, 588, 590-602 og 604 tilbage. Er der nogen, der ønsker at opretholde disse ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Så vil jeg sige, at vi jo i dag har en lang dag foran os, og hvis det er sådan, at man ikke lige kan komme til at sidde på sin plads – for vi vil gerne have, at der er en stol imellem – så kan man, hvis man ønsker ordet, lige rykke hen på sin plads og sørge for, at der så er god afstand. Og jeg håber, at man vil gå op på talerstolen via rampen og ned her mod medlemspladserne, og at man, når man har været på talerstolen og er færdig, så spritter af efter sig.

Med de ord er forhandlingen åbnet. Hermed er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. 2020 har været trængslernes og ofrenes år, et år, hvor liv og livsværk er tabt til den globale pandemi, men også et år, hvor trængslerne har vist os og resten af verden, hvilket samfund og hvilket fællesskab vi er. I fredags blev årets danske ord kåret af Dansk Sprognævn. Det er en lang tradition, vi har i Danmark, at kåre årets ord. Med i opløbet i år var bl.a. albuehilsen og bodegavirolog. Det var nu ikke nogen af de to ord, der løb med sejren. Det gjorde i stedet samfundssind. Det er et ord, der meget præcist, synes jeg, opsummerer de mange tusind handlinger og ikkehandlinger, ofre, smil, telefonopkald, Teams-møder og heltegerninger, der tilsammen har medført, at Danmark her midt i kampen mod corona står et bedre sted samfundsmæssigt, økonomisk og sundhedsmæssigt end de fleste andre lande.

Direktøren for Dansk Sprognævn, Thomas Hestbæk Andersen, fortalte i forbindelse med offentliggørelsen af årets ord, hvordan begrebet samfundssind har vakt opsigt i en verden, hvor corona flere steder har ført til splittelse frem for sammenhold. Bl.a. skrev engelske BBC i forbindelse med kåringen af årets ord: Et ord begravet i historiebøgerne har mobiliseret danskerne igennem pandemien og hjulpet landet med at udflade kurven og løfte fællesskabsånden.

Jeg tror, at BBC har ret. Jeg tror, at vores stærke fællesskab og vores tillidssamfund er den vigtigste årsag til, at Danmark har klaret sig godt igennem den første del af pandemien. Og jeg tror også, at vi her har opskriften på at klare det næste hårde slag mod corona, der udkæmpes netop nu. Ligesom danskerne, som de er flest, hver dag betaler deres skat, svarer enhver sit og yder en ekstra indsats for fællesskabet, ligesådan har danskerne og danske virksomheder under coronakrisen været klar til at udsætte egne behov for folkesundhedens skyld i fuld forvisning om, at andre vil gøre det samme.

Virksomheder har fastholdt medarbejdere, selv om ordrebøgerne var tomme. Danskerne har bakket op om dyre hjælpepakker til trængte virksomheder. Hundredtusindvis har arbejdet hjemme, og der er opstået virtuelle fællesskaber, som for mange mennesker har holdt den værste ensomhed fra døren. Sundhedspersonale landet over har sat eget helbred på spil for at redde andre. Alle disse ofre er bragt i tillid til og baserer sig på tillid til, at andre er klar til at yde de samme ofre for at bremse smitten.

Den gensidige tillid, der har gjort Danmark til et af verdens rigeste, mest lige og mest lykkelige samfund, har altså også haft afgørende indflydelse på, at vi som fællesskab succesfuldt har kunnet tage kampen op mod corona. Jeg er stolt over at bo i et land, hvor samfundssind frem for splittelse kendetegner vores kamp mod corona, men det er også en tilgang, der stiller betydelige krav til os her på Christiansborg.

Vores samfundssind er nemlig i vid udstrækning en konsekvens af vores samfundsmodel, en samfundsmodel, der er bygget på en balanceret og en socialt ansvarlig politik, hvor et konkurrencedygtigt erhvervsliv, et uddannelsessystem med fri adgang og en stærk velfærdsstat har skabt både velstand og lighed. Opgaven her på Christiansborg bliver derfor for vores del at udforme en krisepolitik, der samtidig styrker vores samfundsmodel; der sætter effektivt ind med restriktioner, når det er nødvendigt; der sikrer, at regningen for krisen løftes solidarisk; og som sikrer, at vi på den anden side af coronakrisen står både stærkere og grønnere, end vi gjorde, da vi gik ind. Det er målet med finansloven for 2021, der om noget er en coronafinanslov.

På velfærdsområdet fortsætter vi genopretningen. Vi har fået vedtaget en ret til tidligere pension, Arnepensionen, og med finansloven styrker vi den velfærd, der gør en konkret forskel i dagligdagen. Det sker med et substantielt løft af uddannelsesområdet, flere pædagoger og med omkring 2 mia. kr. til flere hænder og højere faglighed i ældreplejen. Det sker vel at mærke, efter at vi med kommune- og regionsaftaler har dækket det stigende udgiftsbehov, der følger af, at vi heldigvis i Danmark bliver både flere børn og flere ældre.

Da coronaen ramte, mistede 78.000 danskere deres arbejde, men fordi vi effektivt fik slået smitten ned og som følge af en aktiv finanspolitik og omfattende hjælpepakker vedtaget med brede forlig, så er 51.000 af de ramte arbejdsløse nu tilbage i beskæftigelse. Men der er altså stadig ca. 30.000 færre danskere i beskæftigelse lige nu, end der var på samme tidspunkt sidste år. Derfor er opgaven fortsat at sikre en grøn genstart af Danmark.

Den samlede effekt af stimulipakker – aftalen om den grønne vejtransport, velfærdsaftalen, den grønne skattereform og finansloven – er, at vi skaber 14.000 nye danske arbejdspladser i 2021, vel at mærke uden at vi hæver skatter og afgifter.

Samlet set holder krisepolitikken hånden under 80.000 danske arbejdspladser i år og 55.000 arbejdspladser næste år. Vi afsætter 2 mia. kr. til markante og målrettede omstillingsindsatser dér, hvor krisen har ramt brancher særlig hårdt og i de områder, der er hårdest ramt af krisen. Så hjælper vi dem, der er hårdest ramt hurtigt videre i nyt arbejde.

Derudover giver vi et boost til oplevelsesøkonomien på 750 mio. kr., så vi på den anden side af restriktionerne kan hjælpe de hoteller, restauranter, teatre, biografer og en lang række andre kulturtilbud, der i øjeblikket går gennem en meget, meget hård og mørk tid.

Endelig afsætter vi 4 mia. kr. til grønne initiativer, der på den ene side skaber grønne jobs og på den anden side bidrager til, at Danmark kan realisere en af verdens mest ambitiøse klimapolitikker, nemlig 70-procentsreduktionen i 2030. Danmark skal stå stærkere og grønnere, når vi er på den anden side af krisen. Det medvirker finansloven til.

Læren af finanskrisen var, at de lande, der gjorde for lidt for at stimulere økonomien, eller som følge af ukloge og ideologiske skattelettelser blev tvunget til at gennemføre nedskæringer, imens arbejdsløsheden fortsat var for høj, blev efterladt med et varigt velstandstab. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, lige nu for at stimulere økonomien.

Vi sætter penge af til at renovere almene boliger, skoler og institutioner. Vi giver tilskud til grønne investeringer og meget, meget mere. Vi renser generationsforureninger op og tager vare på vores natur og vores miljø. Det er kloge midlertidige udgifter netop nu, der går til grænsen, men altså holder sig inden for grænsen af budgetloven, og på den måde skaber vi jobs her og nu, samtidig med at vi, når det så kommer til nye, permanente og varige udgifter, eksempelvis retten til tidlig pension, så selvfølgelig finansierer de udgifter krone til krone, netop for at vi ikke skal ende samme sted, hvor man stod efter finanskrisen, hvor man allerede i 2010 måtte iværksætte betydelige nedskæringer for at få det hele til at hænge sammen på den lange bane. Vi investerer klogt nu, men med en plan for, hvordan økonomien kommer i balance i 2025. Det er den ansvarlige balance i regeringens økonomiske politik.

2020 har været et ualmindelig hårdt år. Det bliver starten på 2021 desværre også. Mit hjerte bløder for de unge mennesker, der er blevet frarøvet så urimelig meget på grund af corona, og for alle de mennesker, der som følge af sygdom eller aldersbetinget svækkelse har været isoleret i snart et år. Vi har bedt de svage om at være de stærke, vel vidende at vi jo i virkeligheden bad om for meget, men det har været nødvendigt. Jeg er voldsomt nervøs for, hvad corona kan komme til at betyde for indlæring, for ensomhed, for vores psykiske velbefindende og for livet i familier, hvor der i forvejen var sociale problemer. Der venter med andre ord monumentale opgaver, når disse så vanskelige tider er ovre.

Da jeg en eftermiddag i maj gik hjem fra arbejde og forlod Christiansborg, lå der en lille malet sten på Christiansborgs store trappe. På stenen havde børnehaven Væksthuset skrevet en hilsen til os. Der stod: Det bliver godt igen. Det er det, der er blevet håbets motto under den her krise. Jeg tror på børnene fra børnehaven Væksthuset. Jeg tror på, at det bliver godt igen. Men inden det gør det, venter der os en hård kamp mod coronaen. Heldigvis kender vi opskriften. Opskriften er at udvise samfundssind. Samfundssind er vores vigtigste våben i kampen mod corona. Tak for ordet.

Tak for det. Så går vi i gang med korte bemærkninger. Vi har 45 minutter, og først er det hr. Troels Lund Poulsen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg tror, jeg deler opfattelsen af, at 2020 har været et vanskeligt år også politisk. Og så siger ordføreren, at nu kigger vi ind i 2021, og at det også ser vanskeligt ud. Det kan nok være meget rigtigt. Men det, som jeg er optaget af, er, at jeg må forstå, at regeringen og dermed Socialdemokratiet har bekendt sig til, at der skal laves reformer for de der ca. 11.000 i ekstraordinært arbejdsudbud. Hvornår og hvordan vil Socialdemokratiet præsentere de tanker for offentligheden?

Ordføreren.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen for det spørgsmål, og tak for omtalen af min tale. Det er sådan, at vi i øjeblikket, som jeg også refererede, stadig væk står i en meget alvorlig økonomisk krise, der har ramt vores økonomi. Det tror jeg at hr. Troels Lund Poulsen er sig smerteligt bevidst om. Den vigtigste udfordring, vi står med lige nu, er arbejdsløshed. Den vigtigste og mest akutte udfordring er ikke, at arbejdsmarkedet mangler hænder; det er, at der er hænder, der er sendt hjem, og som ikke kan arbejde. Jeg har læst mig til, at Venstre taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg synes, det er en rimelig vanvittig påstand i de her tider, og jeg synes, man skulle tage i lufthavnen og fortælle de mennesker, der er sendt hjem, at de er sendt hjem, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Det er jo en forkert tilgang til spørgsmålet. Så den vigtigste udfordring i øjeblikket er at sikre, at folk kommer tilbage på arbejdet.

Men det er klart, at på den længere bane har vi også en opgave med at sikre, at flere bidrager i det arbejdende fællesskab. Det er derfor, vi har sat gang i arbejdet med andengenerationsreformer, og det er derfor, vi også på et tidspunkt til næste år kommer til at gå nærmere ind i, hvilke konkrete løsninger der skal til for at få flere ind i det arbejdende fællesskab.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Jamen jeg er også ked af, at den her regering har sendt så mange tusinde mennesker ud i arbejdsløshed. Det er jo ikke regeringens skyld alene. Men det er også bedrøveligt, og det kan vi jo komme tilbage til senere.

Men jeg synes måske, det er lidt mærkeligt, at man ikke ønsker at besvare spørgsmålet – ikke så meget i forhold til mig og Venstre, men i forhold til Det Radikale Venstre, som man jo måtte forstå fik det her ønske ind som en del af den finanslov, vi diskuterer her i dag. Det er jo trods alt en finanslovsdebat. Det er derfor, vi tillader os at spørge ind til finansloven, selv om jeg er med på, at ordføreren berører ret mange andre ting end den indgåede finanslovsaftale.

Ordføreren.

Nu tror jeg, at jeg tidligt i debatten her gør klogt i at tage en dyb indånding, før jeg svarer på det spørgsmål.

At Venstres finansordfører i dag påstår, at det er regeringen, der har sendt folk i arbejdsløshed, gør mig så vred, at jeg faktisk skal kæmpe lidt med at bevare forfatningen. Vi har i fællesskab i Folketinget vedtaget hjælpepakker, der, da de var på deres højeste, sikrede, at mere end 250.000 mennesker fortsat kunne være i arbejde, og vi har vedtaget politikker, der til næste år holder hånden under omkring 80.000 arbejdspladser. Jeg synes, det tangerer at være uanstændigt.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan desværre ikke som den forrige ordfører starte med at sige tak for talen. Altså, hvad vil regeringen gøre, når corona er overstået? Hvordan vil man så drive politik? Man sætter det foran alt. Alt, hvad man beslutter, er coronarelateret. Men ordføreren glemte minkavlerne og søens folk og andre i sin tale. Jeg vil gerne forholde mig til finansloven for 2021 – det er det, vi skal diskutere i dag – og det er jo ikke en coronafinanslov; der er ikke ét tiltag her, som omhandler corona som sådan.

Man gik til valg på, at man ville føre en stram udlændingepolitik, men der er ikke meget udlændingepolitik i finansloven for 2021. Dog kan jeg se, at regeringen har finansieret, at der skal kvoteflygtninge til Danmark. Man vil tage op mod 500 kvoteflygtninge til Danmark, og med familiesammenføringer bliver det vel 2.000-2.500, og kort efter kan vi også se anden generation osv. osv. Hvorfor er det, at regeringen på den ene side siger, at man fører en stram udlændingepolitik, og at man så på den anden side finansierer øget indvandring, øget muslimsk indvandring til Danmark, med finansloven for 2021?

Ordføreren, værsgo.

Det er rigtigt set af hr. René Christensen, at finansloven ikke er den lov, hvor vi laver udlændingepolitiske tiltag, men jeg kan selvfølgelig garantere Dansk Folkeparti og andre, der måtte lytte med, at regeringen står vagt om en stram og ansvarlig udlændingepolitik. Det har vi bevist med talrige initiativer i løbet af det forgangne år.

Så er det også korrekt, at vi ansvarligt afsætter et beløb til at finansiere, at vi tager kvoteflygtninge, men hr. René Christensen ved jo ganske udmærket, at det forhold, at vi finansierer, ikke er lig med, at vi tager det antal. Det har vi jo bevist i år, hvor antallet var langt lavere.

Så siger hr. René Christensen, at det ikke er nogen coronafinanslov. Så tror jeg ikke, man har hørt ordentligt efter i forbindelse med min tale, for det, jeg brugte mest tid på, var jo at fortælle, hvordan vi med finansloven sikrer, at folk bliver i arbejde til næste år. Det er det vigtigste mål i finansloven, og det er derfor, det er en coronafinanslov.

Hr. René Christensen.

Det er ikke korrekt, at Socialdemokratiet ikke bruger finansloven til at lave udlændingepolitik. Det gjorde man for 2020, altså det år, vi er i nu, for der lettede man den på flere punkter. Man gjorde det mere attraktivt at komme til Danmark, man sørgede for, at flygtninge og indvandrere fik et større rådighedsbeløb – man lempede udlændingepolitikken på flere områder. Det har vi selvfølgelig også stillet ændringsforslag om at rulle tilbage, og så må vi jo se, hvad Socialdemokratiet stemmer til det, når vi kommer til den afstemning.

Men kan ordføreren ikke bekræfte, at hvis den her finanslov slår igennem – og regeringen håber vel, at dens finanslov virker, som den skal – så bliver der øget indvandring til Danmark, altså med den finanslov, som bliver vedtaget?

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke sige noget om. Det, vi gør ansvarligt, er at sikre, at der er finansiering til at håndtere kvoteflygtninge. Men der er jo ikke lagt noget ind om, hvor mange kvoteflygtninge vi vil tage. Og man kan vel sige, at under den nuværende regering har antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark, været meget, meget lavt, også historisk set, og det er jo en konsekvens af, at vi sammen med Dansk Folkeparti står vagt om en ansvarlig og stram og fornuftig udlændingepolitik – et samarbejde, som jeg og Socialdemokratiet i øvrigt er glad for.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan huske, at da vi diskuterede finansloven for 2020, stod jeg her på min plads og spurgte, om det ikke ville være i orden at hæve ambitionerne lidt i forhold til velfærden. Det endte jo med, at vi fik en finanslov, som ikke bare levede op til det demografiske træk, men også til det fulde demografiske træk, så det offentlige forbrug følger væksten i samfundet, så det offentlige ikke sakker bagud.

Vi havde faktisk den samme debat ved førstebehandlingen af finansloven i år. Der lå et forslag til en finanslov, som ikke levede op til det fulde demografiske træk. Men nu står vi jo faktisk med en finanslovsaftale, som igen for andet år i træk leverer på det fulde demografiske træk. Det er godt, og det er jo glædeligt. Så er mit spørgsmål bare: Skal vi så ikke gøre det til standarden og normen? Hvorfor sænke ambitionsniveauet til næste år? Jeg kan jo se af den plan, der hedder »DK2025«, som regeringen har fremlagt, at regeringen planlægger, at ambitionsniveauet for velfærden skal være lavere i de kommende år. Men når det nu er gået så godt i de 2 første år, skal vi så ikke hæve ambitionsniveauet?

Tak for det. Ordføreren.

Det er gået godt de 2 første år, og vi skal fortsætte med at investere i vores velfærd, som minimum så vi sikrer, at der er flere penge, når der heldigvis kommer flere ældre og flere børn, men også gerne, så vi har mulighed for at lægge ovenpå. Den diskussion, som hr. Rune Lund og jeg har, er jo om det demografiske træk versus det fulde demografiske træk. Og det, jeg har sagt til hr. Rune Lund, og som jeg gerne skal gentage, er, at der er ét demografisk træk, og det er det formelle, og det er det, man udregner ovre i Finansministeriet. Det er det, vi forholder os til, og det er det, vi har forpligtet os på. Men vi er altid klar til, hvis økonomien giver mulighed for det, at lave fornuftige prioriteringer og meget gerne sammen med Enhedslisten.

Jeg synes – og det er noget, som hr. Rune Lund også sagde på et tidspunkt – at der er lidt af et paradigmeskifte i de finanslove, vi har lavet. Folk, danskerne, er jo vant til at modtage milde gaver i forbindelse med finansloven. Man har så bare også været vant til, at der i de forgangne år op til finanslovene blev lavet så mange nedskæringer, at de gaver, man fik i finansloven, sådan set dårligt fyldte hullerne op. Det er slut nu. Vi lægger nu fundamentet i forbindelse med regions- og kommuneaftalerne, og så laver vi reelle investeringer i forbedring af velfærden, når vi laver finanslovene. Det er gode nyheder.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Det, som er det væsentlige, er jo, at der er to demografiske træk. Der er det demografiske træk, hvor man lige akkurat holder skindet på næsen, når der kommer flere unge og ældre. Men det betyder jo også, at hvis vi kun havde haft det demografiske træk siden 1950 i vores sundhedsvæsen, havde vi i dag haft et sundhedsvæsen, som nok havde fulgt med, i forhold til at der var kommet flere unge og ældre, men vi havde haft den samme kvalitet i sundhedsvæsenet som i 1950. Det fulde demografiske træk, eller det velstandssikrede demografiske træk, sikrer jo netop, at vi følger med. Derfor skal vi op på det, for det er det neutrale udgangspunkt. Burde det ikke være målsætningen for Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Det, vi har forpligtet os på, er at dække det demografiske træk. Det kommer vi selvfølgelig til at leve op til. Men vi har også en ambition om at gøre velfærden bedre. Det har vi gjort sammen med Enhedslisten. Det er et samarbejde, som vi har været usigelig glade for – også samarbejdet med de andre partier, som udgør regeringens parlamentariske grundlag. Men det er klart, at der også skal være styr på økonomien. Der skal være balance i det her. Det er derfor, at vi på den ene side sikrer, at der er orden på finanserne, at vi har råd til de prioriteringer, vi laver, og at vi på den anden side, når der er mulighed for det, laver de her investeringer i velfærden, som jo også på sigt er med til at gøre os rigere – når vi eksempelvis investerer i uddannelse og andet.

Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for talen, og tak for den stribe af gode aftaler, vi har lavet i fællesskab. Når man kigger på økonomien i de kommende år, mangler vi jo både penge og mennesker, og derfor vil jeg gerne spørge Socialdemokraterne: Vil Socialdemokratiet være med til at træffe de beslutninger, der skal til, for at vi både får flere penge og flere mennesker til at kunne mere velfærd end bare at dække det demografiske træk?

Ordføreren.

Tusind tak til fru Lotte Rod for spørgsmålet, og tak, fordi der bliver kvitteret for talen, og det giver muligheden for også at takke den anden vej til De Radikale, som i forbindelse med finansloven og en lang række aftaler har vist sig klar til at være et gennemført ansvarligt parti, som sikrer, at vi kan lave gode aftaler, som bringer Danmark videre, og som sikrer, at vi også håndterer den arbejdsløshed, der desværre er coronaens følgesvend.

I forhold til at gøre Danmark rigere og sikre, at flere kommer ind i det arbejdende fællesskab, har vi en fælles udfordring. Det står også i forståelsespapiret. Derfor er vi også klar til at træffe beslutninger, som sikrer, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Vi har nedsat en kommission med professor Nina Smith i spidsen, som skal kigge på det her spørgsmål, og noget af det, vi skal have løst, er jo den her udfordring, at der er 50.000 unge mennesker, som står uden for både arbejde og uddannelse. De skal ind i det arbejdende fællesskab. Vi har indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande, som skal ind i det arbejdende fællesskab, og en række andre udfordringer, som vi gerne vil løse sammen med De Radikale.

Så er det fru Lotte Rod. Værsgo.

Hvornår ser vi sådan en plan fra Socialdemokratiet for at skaffe flere mennesker og flere penge?

Ordføreren.

Jeg tror, at de udfordringer, vi har sat os for at løse – indvandrerkvinder, der har for dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet; unge mennesker; et sygefravær, der er for højt; flere, der skal gå fra deltid til fuldtid – er relativt fundamentale udfordringer, som mange regeringer før os har haft ambitioner om at løse, men som man ikke for alvor har løst. Derfor er det også vigtigt, at vi gør det grundigt og ordentligt, og at vi lader kommissionen arbejde. Men det er vores ambition, at vi til næste år kan fremlægge initiativer, som gør, at vi sikrer, at flere danskere bliver en del af det arbejdende fællesskab, hvilket så i den anden ende betyder, at vi har bedre muligheder for at prioritere eksempelvis velfærd eller det grønne.

Tak. Hr. Karsten Hønge, SF.

Det er jo en god og progressiv finanslov, vi lægger frem her i fællesskab. Så langt, så godt. Men der er nogle områder, hvor jeg godt lige vil spørge hr. Christian Rabjerg Madsen om, hvilke visioner regeringen har. Dagpengene er jo faldet håbløst bagud i årevis, og hvis det fortsætter, vil vi i 2025 opleve, at dagpengesatsen i gennemsnit vil udgøre 44 pct. af det, som en industriarbejder tjener. I hvor lang tid kan vi blive ved med at se på det her, altså en underminering af en af de her bærende søjler på arbejdsmarkedet, det, at vi har en vis grad af tryghed for lønarbejderne, der gør, at de er indstillet på at være fleksible, det, der så er grundlaget for den her dynamiske økonomi og situation, som vi har på arbejdsmarkedet? Hvad er Socialdemokraternes ambitioner for dagpengeniveauet?

Ordføreren.

Tak til hr. Karsten Hønge for spørgsmålet, og mange tak til SF for et fortrinligt samarbejde omkring finansloven og en række af de andre aftaler, som vi har debatteret nu til morgen. I forhold til dagpengene er det sådan, at vi jo har prioriteret forbedringer af vores dagpengesystem. Vi har sammen med SF afskaffet opholdskravet; det var gennemført fornuftigt. Vi har sikret forhøjet dagpengesats under uddannelse. Og så har vi jo igen i fællesskab lavet en forbedring for de mennesker, som har arbejdet længst og hårdest, når vi har sikret en ret til tidlig pension. Det har været vores prioriteter. Når man har de prioriteter, og det er dyre prioriteter, rigtige prioriteter, så har vi ikke samtidig for øjeblikket mulighed for at finansiere en højere dagpengesats. Det er det ærlige svar. Men det er en udfordring, vi er meget opmærksomme på. Det, vi jo heldigvis kan se, er, at danskerne stadig væk er i dagpengesystemet, at vores flexicuritymodel fungerer, men hvis man eksempelvis så, at der var en vigende opbakning til dagpengesystemet, ville vi stå med en anden problematik.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg synes, det er et tyndt svar, helt ærligt! For en del af forklaringen på, hvorfor den her tilslutning til a-kasserne stadig væk er der, er jo også, at en række a-kasser bygger private lønforsikringer ovenpå, altså det, som, hvis jeg hører hr. Christian Rabjerg Madsens svar rigtigt, er en privatisering af trygheden i Danmark. Det holder ikke. Men mit andet spørgsmål skal nu gå på noget lidt andet, og det er: Hvad er regeringens ambitioner i forhold til at gøre op med den partnerafhængighed, som på fuldstændig forældet og umulig vis forringer økonomien hos de mennesker, der f.eks. er på førtidspension – altså, hvor man efter gammeldags principper her lader partneren finansiere?

Ordføreren, værsgo.

Vi har jo en kommission, der i øjeblikket arbejder på vores overførselssystem, og det er i forlængelse af den kortlægning, at man kan diskutere også det sidste spørgsmål, som hr. Karsten Hønge rejser her. Jeg synes ikke, og det er måske ikke overraskende, at jeg gav et tyndt svar. Det er muligt, jeg gav et svar, som SF og hr. Karsten Hønge ikke er enige i, men jeg sagde jo egentlig meget ærligt, synes jeg, hvad vi har prioriteret, og hvad vi derfor ikke for nuværende har mulighed for at prioritere. Det er vel relativt ærlig snak. Og så siger jeg samtidig, at vi er meget opmærksomme på, at der er opbakning til dagpengesystemet, at vi står vagt om vores flexicuritymodel.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet, om der er nogen udgiftsposter, hvor Socialdemokratiet vil bruge færre penge. De offentlige udgifter i Danmark er på over 1.100 mia. kr., og det er jo penge, der ikke kommer af sig selv – det er penge, der kommer, fordi danskerne går på arbejde hver dag og slider og slæber milliarder af timer hvert år for at lægge en hel masse penge i skat. Jeg synes, man skylder folk at være påpasselig med, hvordan man bruger pengene, og selv hvis man ønsker at bruge rigtig mange penge, skal man hvert år sørge for at effektivisere og sørge for, at pengene bliver brugt så godt som muligt.

Så er der nogle poster, hvor Socialdemokratiet vil bruge færre penge? Og belært af erfaringer med at diskutere med socialdemokrater vil jeg gerne præcisere, at jeg ikke spørger, om der er nogle poster, hvor Socialdemokraterne vil opkræve flere penge – jeg spørger, om der er nogle poster, hvor de vil bruge færre penge.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, vi har en klar ambition om, at vi skal bruge færre penge på konsulenter, og at vi skal bruge færre penge på managementrapporter og andet. Der er opgaver, som kræver konsulenter, it-systemer og andet, men vi vil altså bruge færre penge på konsulenter, sådan at vi i højere grad kan prioritere og investere i velfærd og uddannelse – noget af det, som sikrer, at de virksomheder, som jeg ved hr. Rasmus Jarlov brænder for at forbedre vilkårene for, har adgang til en god infrastruktur, til et digitaliseret samfund og til gode uddannelser for deres medarbejdere, sådan at vi har råd til de prioriteringer. Så det er en konkret ambition.

Så vil jeg, hvad angår vores finanspolitik og vores økonomi, helt generelt sige, at vi jo meget klart har sagt, at vi nu går til grænsen af budgetloven for at sætte gang i økonomien, men at vi skal have en økonomi, der balancerer i 2025.

Hr. Rasmus Jarlov.

Hvis besparelser på konsulenter ligesom er den ene ting, som Socialdemokratiet kan nævne som en af de poster, de gerne vil bruge færre penge på, hvornår kommer der så nogle forslag til det? For det er helt fraværende i årets finanslov, og det var det også i sidste års finanslov, så vidt jeg husker. Der er faktisk ikke i finansloven nogen som helst poster, hvor man sparer på noget som helst.

Det er fair nok, at man vil bruge mange penge, men jeg synes også, at man har en forpligtelse til at sørge for, at pengene bliver brugt så godt som muligt. Så hvornår hører vi så noget til det her højt profilerede løfte om at spare på konsulenterne, som jo også var et kæmpe slagnummer for Socialdemokratiet i valgkampen?

Ordføreren.

Jamen vi er jo i gang med at lave besparelser på konsulenter for nuværende, og det er noget af det, der sikrer, at vi har mulighed for at lave konkrete prioriteringer af velfærd.

Hvad angår besparelser i den situation, vi står i nu, så har jeg med interesse læst De Konservatives finanslovsforslag – og jeg vil i øvrigt rose for at fremlægge et sådant, som også er gennemarbejdet, og hvor pengene passer; det kunne andre borgerlige partier måske lære lidt af – og jeg tror ikke, det ville være klogt at gennemføre det forslag, for de besparelser på eksempelvis velfærd, som De Konservative lægger op til, ville være skæve i forhold til lighed, men ville også betyde, at vi ikke får sat gang i økonomien og får folk i arbejde.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark. Vi betaler verdens højeste skat. Men alligevel er det ikke nok. Det er ikke nok for politikerne, det er ikke nok for regeringen, så derfor forgælder man danskerne. Så mit spørgsmål til ordføreren skal være: Hvordan vil man forklare danskerne, at man bliver nødt til at forgælde dem, når man giver Danmarks Radio 901 mio. kr.?

Ordføreren.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for det spørgsmål. Situationen er jo den, at vi bliver ramt af en pandemi, som har meget, meget voldsomme konsekvenser for vores økonomi, og som skaber meget, meget stor arbejdsløshed, hvis ikke man gør noget. Det vil sige, at man jo grundlæggende set står med to valg. Man kan undlade at lånefinansiere de her meget store hjælpepakker. Det ville betyde, at arbejdsløsheden ville stige dramatisk, ganske givet med måske op mod 300.000 danskere, og dét ville betyde, at vores sociale udgifter ville stige betydeligt. Så ud over at det selvfølgelig er en katastrofe for den enkelte familie, ville vores udgifter stige meget, meget betydeligt, og så ville vi stå i en situation, hvor vi både havde en højere gæld og en højere arbejdsløshed. Nu står vi i stedet for i en situation, hvor vi, ja, har en lidt højere statsgæld, men stadig væk blandt de laveste i verden, og samtidig har investeret klogt, sådan at mennesker fastholder deres arbejde, så vi på den lange bane kan fastholde virksomheders investering, fastholde vores rigdom og dermed finansiere vores velfærd.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var et minut med ren christiansborgsniksnak. Jeg stiller et konkret spørgsmål. Vi har verdens højeste skatter. Det er ikke nok for regeringen. Man siger til danskerne: Vi bliver nødt til at forgælde jer, og mens vi forgælder jer, vælger vi at give de 901 mio. kr., som vi forgælder jer med, lige direkte til Danmarks Radio. Så spørger jeg bare ordføreren: Synes man, det er i orden at forgælde danskerne og give pengene til journalisterne ude i DR? For det er det, man har gjort, så lad være med alt det andet, den anden fortælling. Jeg stiller et konkret spørgsmål: Synes regeringen, det er okay at forgælde danskerne og give pengene til journalisterne ude i DR?

Ordføreren.

Det kan godt være, det virker på facebookvideoer og andet at beskylde kollegaer for at sniksnakke. Altså, det, jeg gjorde, var sådan set redeligt at forklare, hvorfor det er fornuftigt at lave lånefinansierede investeringer i at redde arbejdspladser, og hvorfor man meget nemt kunne have stået i en situation, hvor gælden var blevet forøget og man samtidig havde arbejdsløshed, hvis ikke man havde gjort noget. At man politisk ikke er enig i svaret, er jo ikke det samme som, at det er sniksnak. Men det må hr. Lars Boje Mathiesen selv stå til ansvar for. De varige udgifter, som er på finansloven, er jo ikke gældsfinansieret. De er finansieret krone til krone, så økonomien er i balance. Men det er rigtigt nok, at vi øger gælden en lille smule for at sikre, at folk bliver i arbejde. Det er fornuftigt.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Samfundssind er jo, at man ikke bare tænker på sig selv, men tænker på det samfundshele, man er en del af, når man handler. For en regering betyder det, at man ikke kun går op i det, man kunne kalde vælgerprofit, men at man også går op i at træffe langsigtede beslutninger, som er de rigtige for landet.

Nu ved vi fra tidligere finansminister Bjarne Corydon, at den her regering ikke går så meget op i at træffe de rigtige beslutninger for landet, men mere tænker i kommunikation og vælgerprofit. Så derfor er mit spørgsmål: Har man ikke en lidt dårlig smag i munden, når man taler så meget om samfundssind, samtidig med at man langsigtet gør landet fattigere? Og her skal hr. Christian Rabjerg Madsen ikke tale om, hvordan konjunkturerne påvirker Danmark, hvordan det påvirker økonomien, at man optager lån og bruger pengene nu, hvor de lån så skal betales tilbage senere hen. Næh, hr. Christian Rabjerg Madsen skal svare på det her, der handler om den politik, man fører, og de strukturer, man skaber for samfundet, hvor man med den her finanslov mindsker det antal mennesker, der arbejder i Danmark, med 10.000 personer og dermed gør Danmark fattigere.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at hr. Ole Birk Olesen må stille spørgsmålene, og så må jeg tage mig af svarene. Det er vist den arbejdsdeling, der er, når vi har de her seancer. Jeg er egentlig meget enig i hr. Ole Birk Olesens beskrivelse af, hvad samfundssind er. Jeg tror, at vi er lidt uenige om, hvordan det så politisk skal omsættes. Jeg kan selvfølgelig fuldstændig afvise, at regeringen primært tænker på vælgerprofit og kommunikation. Vi tænker primært på at få danskerne og Danmark så godt og sikkert igennem coronakrisen som overhovedet muligt. Jeg noterer mig også, at danskerne i vid udstrækning bakker op om de løsninger, vi har valgt, og jeg noterer mig, at et bredt Folketing er klar til at tage ansvar. Det er jeg meget, meget glad for.

Hvad angår det strukturelle, som der også bliver spurgt til, kan man jo godt have den her bogholdertilgang til eksempelvis vores Arnepension, nemlig at hvis man kigger på den helt isoleret, har den en konsekvens for arbejdsudbuddet. Men man bliver nødt til at se det bredt, for det er jo Arnepensionen og det forhold, at vi hjælper folk, der har været længst på arbejdsmarkedet, til at få en tidligere tilbagetrækning, der sikrer fundamentet under den velfærdsaftale, som er det største selvstændige bidrag til, at vi har en god økonomi i Danmark. Så man bliver nødt til at hæve hovedet en lille smule og hæve blikket en lille smule og se det lidt mere overordnet.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Det er jo ikke kun mig, der siger det. Det er jo en kender af Socialdemokratiet, en, der har siddet i interne møder med bl.a. hr. Christian Rabjerg Madsen, med statsministeren, med finansministeren osv., hvor folk har talt åbent, fordi der ikke var kameraer og mikrofoner på, og sagt helt ærligt, hvad de gerne ville. Og sådan en kender af Socialdemokratiet og af de personer, der sidder i ledelsen af Socialdemokratiet, siger: De personer, der sidder i ledelsen af Socialdemokratiet i dag, bl.a. hr. Christian Rabjerg Madsen, er nogle, der går op i kommunikation og spin og sådan noget og ikke går så meget op i at træffe de rigtige beslutninger for landet. Så er mit spørgsmål: Er det samfundssind?

Ordføreren.

Hvis regeringen alene gik op i kommunikation og vælgerprofit, ville det ikke være samfundssind. Men en regering som den socialdemokratiske, der gør alt, hvad den kan, for at øge testkapaciteten og sikre behandlingen af vores coronapatienter, og som afsætter 4 mia. kr. i en pulje til at håndtere uforudsete udgifter næste år som følge af corona, hvilket får folk i arbejde, altså en regering, som handler på den måde, udviser i stort omfang samfundssind. Jeg er glad for, at danskerne bakker op om det, og jeg er glad for, at vi har et parlament, som i modsætning til andre landes parlamenter er klar til at være ansvarlige og bidrage til, at de beslutninger bliver gennemført.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Det med at øge testkapaciteten er jeg jo nødt til lige at forholde mig til. Efter der i månedsvis har været opfordringer til, at regeringen begyndte at anvende privat testkapacitet, er det vel 14 dage siden, regeringen så lyset. Så hvis det var noget, der havde ligget regeringen så meget på sinde, var det jo nok sket tidligere.

Jeg vil godt hjælpe ordføreren med at svare på et spørgsmål, som der ikke blev svaret på: Er der steder, hvor regeringen ikke vil bruge flere penge? Ja, jeg tror, man bl.a. på Animationsskolen i Viborg er trætte af, at regeringen nedskærer bevillingen dertil, men det er selvfølgelig også kun noget, der er med til at uddanne unge mennesker og gøre os rigere som samfund. Det fører mig så til i forlængelse af det, som hr. Ole Birk Olesen spurgte om, at spørge: Hvordan har Socialdemokratiet det med, at når man gør status på den førte økonomiske politik efter halvandet år, bliver Danmark 12 mia. kr. fattigere – 12 mia. kr.? Er det et svar på de udfordringer, vi står over for? Det er et opgør med vel 30 års økonomisk politik, at vi har en regering, der gør Danmark fattigere.

Ordføreren, værsgo.

Men vi har ikke en regering, der gør Danmark fattigere, så vi bliver nødt til at bede hr. Torsten Schack Pedersen og andre borgerlige politikere om at være langt mere helhedsorienterede, når de kigger på den økonomiske politik. Altså, man kan godt anlægge den her bogholdertilgang til spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning og sige, at isoleret set har det en negativ effekt på arbejdsudbuddet. Men man kan bare ikke ignorere det forhold, at hvis ikke vi laver den tidligere tilbagetrækning, fjerner vi fundamentet under velfærdsforliget, og hvis først fundamentet under velfærdsforliget forsvinder, hvis den folkelige opbakning under velfærdsforliget forsvinder, så fjerner vi jo fundamentet under vores økonomi og det forhold, at vi har en sund offentlig økonomi i årene fremover.

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Det var et meget interessant svar. Betyder det så, at der kommer et opdateret svar på spørgsmål 66 til Folketingets Finansudvalg om den samlede effekt af regeringens førte økonomiske politik? For i det svar til Folketingets Finansudvalg står der sort på hvidt, at den førte økonomiske politik har gjort Danmark 12 mia. kr. fattigere. Er det ikke et helhedsorienteret svar? Er der puttet lidt med sandheden? Har finansministeren svaret Finansudvalget forkert, eller er det det, som ordføreren står på Folketingets talerstol og siger, der er noget vrøvl?

Ordføreren.

Nej, men man kunne jo bare ønske, at hr. Torsten Schack Pedersen var lige så god til at lytte til mine svar, som hr. Torsten Schack Pedersen er til at læse et svar fra Finansministeriet, for jeg har selvfølgelig læst det svar og kender det ganske udmærket, og det er jo det, jeg forholder mig til. Jeg siger jo, at hvis man ser på det tiltag for tiltag, eksempelvis retten til den tidligere pension, er det jo rigtigt nok, at det giver et lavere arbejdsudbud. Det er så i øvrigt et arbejdsudbud, som vi har sagt vi vil modgå med andre initiativer til næste år. Men man bliver bare nødt til også at se på sammenhængen mellem den tidligere tilbagetrækning og velfærdsforliget.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg bemærkede tidligere, at ordføreren i et svar til hr. René Christensen ikke rigtig ville forholde sig til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører her. Det er der så heldigvis andre der gerne vil. Faktisk er det sådan – ikke fordi Google på den måde skal være et sandhedsvidne – at hvis man googler ordet udlændingelempelse, er det faktisk et blogindlæg fra fru Sofie Carsten Nielsen, der kommer op, hvor hun selvfølgelig først og fremmest roser sig selv, men dermed jo også indirekte hr. Christian Rabjerg Madsen, for 31 lempelser.

Derfor vil jeg bare gerne høre, for vi ved jo alle sammen, hvor vanvittig hårdt udlændingepolitikken påvirker finanspolitikken, om ikke bare hr. Christian Rabjerg Madsen vil anerkende, at det, siden hr. Christian Rabjerg Madsens regering kom til, er blevet markant lettere som udlænding at komme ind, sværere at komme ud og mere lukrativt at være i Danmark uden at bestille noget som helst?

Ordføreren.

Jeg tror, som hr. Morten Messerschmidt også antyder, at vi skal tage de der Googleresultater lidt med et gran salt. Jeg tror, at googlesøgehistorikken nok viser et billede af, hvad andre partier omkring regeringen finder det betimeligt at sige om den førte politik. Og der kan sikkert være eksempler på, at vi bliver kritiseret for at føre en for stram politik og samtidig eksempler på, at vi bliver kritiseret for at føre en for lempelig politik.

Jeg står på mål for, Socialdemokratiet står på mål for, at vi selvfølgelig fører en stram udlændingepolitik. Det gør vi bl.a. i samarbejde med spørgerens parti, og det er et samarbejde, vi er glade for. Man kan jo også se det på tallene. Hvis vi kigger på, hvor mange flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark, er det tal lavt, og det er det, fordi vi står vagt om de fundamentale regler, de fundamentale søjler i dansk udlændingepolitik – familiesammenføring og lignende – og det er en kurs, som vi agter at videreføre.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er jo bare ikke sandt, hr. Christian Rabjerg Madsen. Forleden dag kunne vi konstatere, at den person, der for 10 år siden blev dømt for at forsøge at slå Kurt Westergaard ihjel, i dag går frit rundt i det danske samfund. Han skal godt nok melde sig til politiet en gang imellem, men han går frit rundt, fordi regeringen har forsømt det løfte, de gav til danskerne om at finde et nyt udrejsecenter. Man droppede jo Lindholm, og det vil altså sige, at mordere og andre folk går frit rundt i samfundet i dag. Man sagde også, at man ville sanktionere Somalia, hvor han har statsborgerskab, for ikke at ville tage imod sine egne. Det har man også forsømt. Derfor bliver det jo lidt en forloren sang fra hr. Christian Rabjerg Madsen, ikke?

Ordføreren.

Det er jeg jo naturligvis ikke enig med hr. Morten Messerschmidt i. Det er rigtigt nok, og det støder mig lige så meget på retsfølelsen, at den type situationer, som hr. Morten Messerschmidt skitserer, finder sted. Det er også rigtigt, at den nuværende regering ligesom alle tidligere regeringer har nogle udfordringer, som vi skal kunne overkomme, i forhold til at udsende kriminelle. Det kan jeg garantere at den nuværende regering og vores minister arbejder benhårdt for. Lykkes det hver gang, som vi ønsker det? Nej, det gør det ikke, lige så vel som det ikke er lykkedes for tidligere regeringer, som hr. Morten Messerschmidts parti har været parlamentarisk opbakning til.

Så er det Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, så ordføreren ikke bliver sur på mig, at jeg selvfølgelig er enig i, at corona ikke har gjort noget godt for vækst og beskæftigelse. Men jeg kan forstå, at ordføreren bliver meget sur, når man på trods af regeringens svar siger, at regeringen ikke har gjort noget godt for vækst og beskæftigelse. Så derfor vil jeg prøve at spørge på en lidt anden måde. Vil ordføreren anerkende, at det ikke er godt for væksten eller beskæftigelsen, at regeringen har hævet eller foreslået at hæve skatten mere end 30 gange på halvandet år?

Ordføreren.

Nej, det, jeg blev lidt, må jeg sige, påvirket af, og som jeg syntes ikke var i orden fra hr. Troels Lund Poulsens side tidligere, var jo den her påstand om, at regeringen sender folk i arbejdsløshed. Det er jo forkert – det er coronaen, der gør det. Det, regeringen gør – i mange tilfælde sammen med Venstre – er at bekæmpe arbejdsløshed. Og de folk, der desværre er blevet arbejdsløse, på trods af – på trods af – at vi har holdt hånden under mere end 250.000 arbejdspladser i foråret og skaber 14.000 arbejdspladser næste år, er jo blevet det på grund af coronaen, en sygdom, som vi gør, hvad vi kan, for at bekæmpe. Det var det, jeg blev overrasket over at hr. Troels Lund Poulsen kunne finde på at sige. Jeg synes, det er et udsagn, som falder helt uden for, og som man i Venstre bør holde sig for god til at komme med.

Så er det rigtigt nok, at Venstre meget gerne vil tegne et billede af, at vi skulle have hævet en masse skatter, og at vi generelt hæver skatten. Det er ikke rigtigt. Vi har lavet nogle konkrete prioriteringer – bl.a. sammen med Venstre, eksempelvis i forbindelse med cigaretafgiften – og det er prioriteringer, som vi står på mål for.

Christoffer Aagaard Melson, værsgo.

Nå, jeg synes ellers, jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at forhindre ordføreren i at tale om corona, ligesom Troels Lund Poulsen jo også anerkendte, at corona har haft en effekt på beskæftigelsen. Man kan ligesom henvise til, at regeringens tiltag jo ikke ligefrem har været gavnlige. Så jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål.

Så vil jeg spørge ordføreren: Vil man fortsætte med at hæve skatterne i den takt, som man har gjort det i indtil videre, og tror man, at det vil have en gavnlig effekt for vækst og beskæftigelse, hvis man fortsætter med at foreslå at hæve eller hæver skatterne 30 gange det næste halvandet år?

Ordføreren.

Men hr. Christoffer Aagaard Melson bliver jo nødt til at være opmærksom på, at der er forskel på det i forhold til arbejdsløshed og beskæftigelse. Det, der er vores udfordring lige nu, er jo, at arbejdsløsheden er for høj – det er det, vi skal bekæmpe. Så er det rigtigt, at vi på den lange bane har forpligtet os til at tage initiativer, som også styrker beskæftigelsen. Det arbejde ser jeg frem til at komme i gang med. Jeg påpeger så også bare i samme ombæring, at de målsætninger, vi har sat os dér, er meget ambitiøse, og de kræver derfor grundigt arbejde. Det er jo nogle opgaver, som tidligere borgerlige regeringer ikke har været i stand til at løse, eksempelvis at sikre, at udlændinge får en stærkere tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren, både for talen og for samarbejdet om en finanslovsaftale, som jeg og vi i Enhedslisten synes er blevet rigtig god. Men jeg har dog alligevel et lidt, synes jeg selv fromt juleønske til regeringen, nemlig at regeringen hæver klimaambitionerne. Bevares, vi har lavet mange aftaler sammen. Vi er kommet et stykke ad vejen, men der er stadig uendelig langt til, at vi faktisk kan se, at man når klimalovens mål om en 70 procents-CO2-reduktion i 2030.

Sidste år gik vi på juleferie med klimaloven, og der var håb og glæde, men i år er det med regeringens forslag til et delmål, som simpelt hen er utilstrækkeligt, hvis man spørger diverse klimaeksperter. Og det er jo ikke særlig godt. Så kan ordføreren ikke hjælpe mig med at opfylde det meget fromme juleønske at hæve klimaambitionerne, så vi ser ud til at kunne nå målet?

Ordføreren.

Tak til fru Mai Villadsen for det spørgsmål. Vi står her den 22. december, og jeg synes om noget, at vi har ret til at komme med fromme juleønsker, så det bliver modtaget godt. Det er jo ikke sikkert, at vi kan nå i mål med at efterkomme alle Enhedslistens ønsker trods alt, men ønsket skal i hvert fald have lov til at blive udsagt. Jeg synes, at det forhold, at vi på halvandet år er nået en tredjedel af vejen mod verdens mest ambitiøse klimapolitik om en 70-procentsreduktion i 2030, er relativt ambitiøst, og jeg vil gerne kvittere for, at Enhedslisten har medvirket til, at vi kan nå det, og har skubbet på og på alle måder været en drivende faktor i den grønne omstilling. Men vi skal også lige huske at dvæle en lille smule ved resultaterne: En tredjedel af vejen mod 70 pct. er ganske enkelt imponerende. Og vi ser frem til at komme endnu længere. Bl.a. skal vi jo tale landbrug på den anden side af nytår – en grøn omstilling af landbruget.

Så er det Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Jamen lige om lidt skriver vi jo 2021, og så er der kun 9 år tilbage, før vi skal nå vores mål. Og ja, vi har planlagt en tredjedel af vejen, men hvornår kommer planen for de resterende to tredjedele?

Ordføreren.

Den kommer jo, i takt med at vi indgår de aftaler, som vi meget gerne indgår, også sammen med Enhedslisten, bl.a. på landbrug. Men jeg tror dog også, at man skal være opmærksom på, at vores politik faktisk er så ambitiøs, at vi ikke alene kan fokusere på det her implementeringsspor. Vi bliver nødt til med den anden hånd, og det har vi jo også gjort sammen med Enhedslisten og de andre partier bag finanslovsaftalen, at investere massivt i udviklingssporet. For vi har faktisk sat så ambitiøs en grøn politik, at vi ikke kender alle skridtene på vejen til at gennemføre den. Derfor har vi også investeret massivt i grøn forskning, så vi kan få nye måder at komme derhen på, og det er jo det, vi skal omsætte til konkret politik sammen med bl.a. Enhedslisten.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Tak for talen. Der var jo meget lidt finanslov i talen, men det må vi jo så prøve at råde bod på i løbet af dagen her.

Ordføreren nævner, at det med skatter og afgifter blot handler om justeringer. Nu er de så hævet 30 gange siden valget. Det svarer til et par justeringer om ugen, hvor skatter og afgifter er gået i vejret. Det tror jeg måske mange borgere vil synes er rigeligt og i hvert fald modsat det, der blev lovet før valget. Et juleønske herfra kunne jo være at høre, om ordføreren vil love, at der så i 2021 ikke vil blive foretaget yderligere skatte- og afgiftsstigninger. Tak.

Ordføreren.

Det, der er sandheden, er jo, at vi har foretaget nogle specifikke prioriteringer for at tilgodese nogle ønsker om ændringer ude i samfundet – i mange tilfælde ændringer, vi er enige om. Vi har jo sammen med Venstre eksempelvis hævet prisen på cigaretter. Det tror jeg, og det er frit fra hukommelsen, er den største i hvert fald provenumæssige ændring af afgiftssystemet, og den har vi jo lavet sammen med Venstre. Jeg er glad for, at Venstre bakker op om, at vi skal have færre unge, der begynder at ryge.

Jeg kan garantere, at vi ikke kommer til at hæve skatter helt generelt. Det mener vi ikke tiden er til nu, men vi kommer jo til at lave og har løbende lavet målrettede prioriteringer af vores afgiftssystem, og senest har den tilgang jo betydet, at Venstre står uden for et politiforlig. Det er noget overraskende, men det er jo en tilgang og et skattestop, som Venstre selv må forsvare det fornuftige i.

Hr. Hans Andersen.

Regeringen har til dato hævet skatter og afgifter 30 gange på halvandet år. Det synes vi går i en helt forkert retning, og det er også mærkværdigt, når statsministeren her i foråret sagde om skattestigninger:

»Det vil være et mærkværdigt svar til et dansk erhvervsliv, der står i en rigtig, rigtig svær situation«.

Svaret til erhvervslivet har jo indtil videre været, at de nu får skatter og afgifter og flere til i en situation, hvor de i den grad kæmper i hverdagen for at holde skindet på næsen.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at vi af hensyn til debatten bliver nødt til at være mere konkrete. Det er jo rigtigt nok, at der er foretaget de prioriteringer. Nogle af dem er for at få færre unge til at begynde at ryge; derfor hæver vi afgiften. Det har Venstre været med til.

Så er der andre spørgsmål på afgiftssiden, som vi er uenige om, eksempelvis afgiften på kørekort. Den vil vi hæve for at sikre flere nærpolitistationer, for at sikre flere betjente derude. Det var Venstre imod, og det er årsagen til, at de står uden for politiforliget. Sådan vil der jo være løbende prioriteringer, og lad os tage dem en for en. De valg, vi har truffet, står jeg gerne på mål for. Venstre må så gøre det samme.

Tak for det. Det er sådan, at vi i forhold til den aftalte tid kan nå, at to mere får korte bemærkninger, og det er Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, og Erling Bonnesen, Venstre. Først er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. For snart et år siden kom statsministeren med et angreb på familien i sin nytårstale. Statsministeren ønskede flere tvangsanbringelser og flere tvangsbortadoptioner og ville fremsætte en barnets lov. Den har vi da gudskelov ikke set noget til endnu. I Dansk Folkeparti ønsker vi jo en ældrelov, for det er der mere behov for, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, hvad ordføreren tænker i forhold til at få lavet en ældrelov, som sikrer minimumsnormeringer på vores plejehjem, så ingen nattevagt skal stå alene med ansvaret for 40 beboere – en ældrelov, som giver de ældre nogle rettigheder, og hvor klippekortsordningen bliver indskrevet. Hvad siger den socialdemokratiske ordfører til den del?

Ordføreren.

Tak til fru Karina Adsbøl for spørgsmålet. Først og fremmest vil jeg sige, at vi med den kommende finanslov, som Dansk Folkeparti desværre står uden for – men jeg tror så måske, man kunne støtte den del, der handler om ældreområdet – jo afsætter 1,9 mia. kr. til en bedre ældrepleje, til at forhindre, at man ude i ældreplejen står i situationer som den netop skitserede. Og vi gør det jo vel at mærke, efter at vi har holdt hånden under velfærdsøkonomien med aftalen med kommuner og regioner, hvor vi sikrer, at økonomien følger med, når vi bliver flere ældre. Så først sikrer vi, at fundamentet er på plads, og så laver vi en massiv investering i en bedre ældrepleje for at sikre, at der er flere hænder, og for at sikre, at medarbejderne er bedre kvalificeret.

Vi vil gerne diskutere en ældrelov og konkrete tiltag med Dansk Folkeparti, men jeg håber, at der er opbakning til, at vi i modsætning til den tidligere borgerlige regering, som Dansk Folkeparti støttede, faktisk holder hånden under velfærden og også ældreplejen.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Hvis jeg har forstået den socialdemokratiske ordfører ret, vil man gerne lave en barnets lov, hvor man tvangsanbringer og tvangsadopterer flere børn, men man vil ikke være med til at lave en ældrelov – en decideret ældrelov, som sikrer minimumsnormeringer, ligesom man har gjort det på børneområdet, som sikrer de ældre nogle rettigheder, som sikrer dem bedre forhold. Det er jo rigtig godt, at man sikrer mere personale, men altså, Else ville ikke have fået det bedre i loftliften af, at der havde stået fire og kigget på hende. Else havde jo brug for en ordentlig, værdig og respektfuld behandling.

Tak. Ordføreren.

Det er jeg meget, meget enig i at Else havde behov for. Det var jo nogle fuldstændig forfærdelige billeder, som man måtte tage afstand fra, som vi så der. Noget af det, der måske kunne have gjort en forskel, var jo, at personalet dels ikke i en årrække havde været udsat for besparelser, men jo også havde været bedre kvalificeret. Det er jo derfor, at en af de største enkeltstående prioriteringer på den her finanslov er flere penge til ældresektoren, sådan at vi ikke kommer til at opleve flere af de eksempler, vi har set her.

Så er det hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt holde lidt fast i det spørgsmål, som min gode kollega hr. Torsten Schack Pedersen rejste for lidt siden, i forhold til at det jo – som jeg også kan forstå på ordføreren – er en fastslået kendsgerning, at regeringen fører en økonomisk politik, som gør Danmark fattigere. Én ting er jo, at coronaen selvfølgelig har slået os alle sammen tilbage på brættet, kan man sige, men i tillæg til det fører regeringen så, kan jeg forstå på ordføreren, en politik, der gør Danmark fattigere. Man har allerede trukket i håndtagene med flere skattestigninger, med øget gældsætning. Så er det store spørgsmål jo: Hvad vil regeringen så gøre for at få Danmark op i gear igen? Nu ser vi jo heldigvis, at der måske snart kommer en vaccine osv. – så er det jo nu, at det skal forberedes. Jeg kan godt forstå, at Radikale Venstre er lidt bekymret omkring økonomien. Så det store spørgsmål er: Hvad har regeringen forberedt for nu at få Danmark op i gear igen, når vi har rundet jul og nytår og vaccinen forhåbentlig begynder at virke? Det kommer ikke bare til at gå af sig selv; der skal jo nogle initiativer på bordet. Hvad har regeringen af initiativer?

Værsgo til ordføreren.

Det, der er den største enkeltstående trussel mod vores rigdom og velstand og evne til at finansiere vores velfærdssamfund i årene fremover, er, hvis arbejdsløsheden bider sig fast. Og det er derfor, at vi ikke har gentaget bl.a. Venstres fejl i forbindelse med finanskrisen, hvor man gav store skattelettelser, som havde en meget lille effekt i forhold til at skabe arbejdspladser, men som slog et stort hul, som betød, at man ret hurtigt måtte stramme op på finanspolitikken, og dermed bed arbejdsløsheden sig fast. Arbejdsløsheden er den største udfordring i forhold til vores velstand, og det er derfor, at vi sætter målrettet ind dér nu. Når det så er sagt, er det klart, at noget af det, der gør den største forskel i forhold til krisen nu, selvfølgelig også er smitten; at vi får slået smitten ned; at vi sætter ind med restriktioner, som et ansvarligt Folketing heldigvis har bakket op om.

Så er det også korrekt, at vi på den længere bane også har en opgave med at få flere ind i det arbejdende fællesskab. Det er en vanskelig opgave, men også en opgave, som vi er klar til at tage på os.

Hr. Erling Bonnesen.

Det var jo mest et svar på, hvad man ikke vil. Det, som jeg spurgte om, var, hvad regeringen har af initiativer. Altså, kort og godt: Har regeringen nogen vækstinitiativer, altså nogen ting klar i skuffen og på bordet, som man kan sætte i værk, når coronaen nu – forhåbentlig, kan vi sige – klinger af, når der kommer noget vaccine? Det har man så øjensynlig ikke. Og det synes jeg er ærgerligt og trist. Og det var det, man kunne forvente til sådan en finanslovsdebat som nu, hvor man skal begynde at kigge ind i, hvordan vi får Danmark op i gear igen; hvordan vi får nogle vækstinitiativer, så vi kan få nogle flere skattekroner i kassen. Turistbranchen ligger ned og mange andre ting. Har regeringen nogen initiativer?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror med al respekt, at hr. Erling Bonnesen og Venstre skulle læse finanslovsaftalen igen, for der er masser af vækstinitiativer. Der er det initiativ, der giver virksomhederne et højere fradrag på forskning og udvikling, sådan at vi får flere investeringer i de opfindelser og i den teknologi, som gør os rigere og skaber beskæftigelse på den lange bane. Der er bedre finansiering til iværksættere. Og så er der massive investeringer i den uddannelsessektor, som skal sikre, at virksomhederne på den lidt længere bane har kvalificeret arbejdskraft, som gør Danmark rigere. Så jeg tror, at man med al respekt må tilbage i læsekammeret og studere det hele lidt nærmere.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og tiden er også brugt fornuftigt. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for ordet. Lad mig begynde den her ordførertale med at ønske regeringen tillykke med at komme i mål med finanslovsaftalen. Det er jo snart jul, og derfor skal man også starte med noget positivt. Det er ikke altid nogen let øvelse. Det ved jeg. Jeg har også tidligere siddet i regering. Og mit indtryk er faktisk, at det er gået relativt nemt. Vi har ikke på den måde været en del af alle de aftaler, der er indgået, men har jo trods alt på kryds og tværs medvirket i en lang række aftaler med regeringen her i løbet af 2020. Det vil jeg sådan set også gerne starte med at kvittere for. Der er normalt meget, der deler os, men vi har lavet rigtig mange aftaler sammen, som heldigvis kan være med til at hjælpe Danmark videre. Det har vi også gjort i forhold til coronakrisen, som jo har påvirket Danmark på godt og ondt, og det er desværre mest på ondt.

Man får jo det indtryk fra den socialdemokratiske ordfører, at det er Socialdemokratiet alene, der har lavet alle de her aftaler, men jeg synes måske også, at det i respekt for alle andre partier her i Folketinget skal nævnes, at det heldigvis har været et bredt flertal i Folketinget, som har løftet i flok. Det er jo ikke sådan, at man kan sige, at det har regeringen haft patent på.

Når man så kaster et blik på den aftale, regeringen har lavet med sine støttepartier, ligner det jo det, man vel kan kalde en blød pakke. Det er først og fremmest, fordi man ikke slår sig så meget på den. Der er selvfølgelig ting, der kunne være anderledes, og ting, der kunne være bedre. Men man har jo været enige om at fordele en lang række gaver. Det er jo også snart jul, og derfor er det ret mange gaver, der nu bliver delt ud. Det er ikke nødvendigvis de rigtige gaver, der bliver delt ud. Men når det så er sagt, må man jo sige, at regeringen sådan set ikke rigtig ønsker at tage de svære diskussioner. Det kan være, at det er, fordi julefreden gerne skulle sænke sig, at man her i et år, der har været præget af ret meget frustration og mismod, har tænkt, at vi må tage de svære diskussioner lidt senere.

Det kan være, at vi bliver klogere på dem i dag, for man kan i hvert fald sige, at et parti, der har slået sig meget op på, at der skal være en ansvarlig økonomisk politik, og at der også skal leveres i forhold til det, der handler om arbejdsudbud, er Det Radikale Venstre – hvis man tror på, hvad de siger, og jeg har nødvendigvis ikke grund til andet. Og når man taler om arbejdsudbud, er det sådan set også om det, der følger med arbejdsudbuddet, nemlig at vi bliver rigere. Det er jo derfor, at mange partier ønsker at diskutere, hvordan vi kan gøre Danmark rigere. Det gør man jo gennem et større arbejdsudbud. Men der må man forstå, at det i hvert fald ikke er der, Socialdemokratiet er.

Jeg hørte, at den siddende finansminister Nicolai Wammen sagde – det er sådan set bare en fungerende finansminister, vi har nu, og det siger jeg med stor respekt for, at skatteministeren nu midlertidigt har erobret posten som finansminister, men hvem ved, om det bliver permanent – at der var et løfte om, at der skulle leveres på reformer her i 2021. Vi vil se tiden an og se, om det sker. Vi håber det, og vi vil støtte de partier, der arbejder for det, men man kan være i tvivl om, om det sker. Man kan vel sige, at regeringen sidder lidt som en lus mellem to negle. Jeg kender i hvert fald de synspunkter, Enhedslisten har givet udtryk for. De mener jo ikke, at der skal laves arbejdsudbudsreformer i den skala, fordi det vil gå imod forståelsespapiret. Og vi ved så også, hvad Det Radikale Venstre mener. Mit budskab er sådan set bare, at vi vil hjælpe med at gøre Danmark rigere. Vi må så håbe, at det lykkes.

Venstres bud på finanslovsaftalen er sådan set kort fortalt, at den kunne have været meget anderledes. Den kunne have gjort Danmark meget rigere. Og den kritik, vi har, baserer sig på flere ting. Vi er sådan set oprigtig triste over, at regeringen i kølvandet på et år, der ad flere omgange har sendt Danmark gennem chokbølger, ikke evner at lægge en finanslov på bordet, der viser vejen for, hvordan Danmark bliver rigere på sigt. Man bruger rigtig mange penge, bevares, men desværre ikke på noget, som for alvor skaber beskæftigelse og velstand i Danmark i fremtiden.

Derfor synes jeg måske også, at det her er værd at nævne over for den socialdemokratiske ordfører, der jo følte sig meget pikeret over det, jeg sagde, nemlig at regeringen også har et ansvar for at gøre Danmark fattigere, at jeg jo ikke sagde, at det ene og alene var regeringens ansvar, men jeg sagde, at det har regeringen et ansvar for. Der findes masser af brancher, hvor man kan se, at det, der er sket i løbet af 2020, har regeringen et ansvar for, fordi man har skubbet folk ud i arbejdsløshed.

Det er så heldigvis sådan, at flere mennesker har fået et arbejde igen, siden vi sidst diskuterede, hvor vi stod rent økonomisk. Men sandheden er jo den, at vi ved udgangen af 2020 står i en vanskelig situation, fordi flere mennesker har mistet deres arbejde.

Derudover kan vi også konstatere, at Finansministeriet i et svar, som allerede har været diskuteret her i dag, jo har opgjort velstandstabet i de beslutninger, regeringen har gennemført siden folketingsvalget i 2019, til 12 mia. kr. Det synes jeg ikke vi kan være bekendt over for vores kommende generationer. Det synes jeg er en helt forkert vej at gå, og man må jo forstå, at de 12 mia. kr. så er et forkert svar, som Finansministeriet har givet. Det tror jeg nu ikke det er, jeg tror, det er et ganske rigtigt svar, og desværre et svar, der gør, at de børn, som jeg har, og de børnebørn, som jeg måtte få, kommer til at leve i et Danmark, der bliver fattigere, hvis vi ikke tør tage de nødvendige beslutninger.

En anden ting, der går igen i regeringens finanslovsforslag og det, der så blev aftalen, er jo, at man åbenbart har et horn i siden på danskernes ret til det frie valg, til det private initiativ. Det synes jeg er trist, for det vidner om, at regeringen ikke har tiltro til, at danskerne selv nu engang er de bedste til at vælge, hvad der er den bedste løsning for dem. Det vidner også om, at regeringen har mere tiltro til systemet end til den enkelte danskers evne til at tage et frit og oplyst valg, når det gælder skole, pasning eller hjemmehjælp.

Igen og igen har vi set regeringen gøre livet svært for private aktører, der vil sikre et frit valg til danskerne i det danske velfærdssamfund, eksempelvis ved at begrænse mulighederne for private institutioner – her er det daginstitutioner – for at omlægge dem til selvejende institutioner med mere tilsyn og kontrol. Eller ved sidste år at foreslå at sænke koblingsprocenten på de frie grundskoler. Det lykkedes heldigvis ikke i første omgang, selv om man nu alligevel ad bagvejen har forringet de frie grundskolers vilkår ved at sikre, at folkeskolepuljen ikke indgår i beregningen af friskolernes tilskud.

Endelig har regeringen også været, må man jo desværre konstatere, meget, meget langsommelige til at gøre brug af private coronatest, selv om Venstre og mange andre partier har efterspurgt det gennem de seneste måneder. Der er helt sikkert mange smittekæder, der kunne have været brudt tidligere, hvis man ville have brugt samfundets og ikke kun statens ressourcer. Hvor mange smittetilfælde kunne vi have undgået, og hvor mange ville kunne have holdt jul med deres familie frem for at sidde i karantæne? Og jeg forstår faktisk stadig væk ikke, hvorfor man har været så meget imod at bruge de private leverandører. Listen er lang, og jeg kunne blive ved.

Jeg tror, det her er et regulært opgør med danskernes frie valg. Det er en oprustning af systemet, og jeg tror heller ikke, det er det sidste, vi har set fra regeringen. Så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil bruge initiativet og nytænkningen og ildsjælene og ressourcerne i både den private og offentlige sektor, så vi får så gode løsninger som muligt. Det vil man så ikke.

Der er to veje i dansk politik. Der er den socialdemokratiske vej, som gør Danmark fattigere og sætter skatter og afgifter op. Og så er der den anden vej, Venstres vej, som vi bekender os til. Vi synes, vi skal sætte mennesket i centrum. Vi tror på, at menneskets evne til at vælge selv er det, der kan drive udviklingen. Vi tror på, at velfærdssamfundet skal eksistere på menneskets præmisser og ikke omvendt. Vi værner om det frie valg. Vi skal have Danmark tilbage på ret kurs. Vi skal give danskerne udsigt til en lysere fremtid. Det er i vores øjne en bunden opgave.

Derfor fremlagde vi også vores finanslovsprioriteter for 2021 tilbage i november måned. Her argumenterede vi for et skattestop, der kan sikre ro og tryghed om danskernes og dermed også danske virksomheders økonomi, og initiativer, der sikrer, at flere bidrager til fællesskabet, og som sikrer ny vækst. For Venstre vil fremtidssikre Danmark, sikre, at vi også i fremtiden har dygtige virksomheder, som skaber eksportsucceser og udbygger vores styrkepositioner, ikke mindst inden for den grønne teknologi, som bliver afgørende i forhold til fremtiden.

Vi havde også en lang række forslag, hvor vi jo kan se, at vi ikke er blevet imødekommet. Lad mig bare nævne det at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti jo også tidligere har været inde på her i debatten. Vi ønskede et danskkrav for fuld kontanthjælp, så der er et klart incitament til at lære det danske sprog. Vi ønskede at tilbagerulle regeringens højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere, så der er et større initiativ til at bidrage til fællesskabet, og vi ønskede også, at der skal afsættes penge til et tredje udrejsecenter – hvilket regeringen har droppet – så vi derved kunne få styr på de udviste kriminelle. Det ville også skabe tryghed i hele landet. Alt dette var der desværre intet af i den indgåede finanslov.

Men nu er vi ved et nyt år, vi ser frem mod 2021, og derfor er det Venstres håb, at vi i 2021 i det her Folketing kan gøre Danmark rigere til gavn for hele det danske samfund. Det skylder vi fremtidens generationer.

Tak til Venstres ordfører. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er til hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. I sidste uge valgte Venstre lidt overraskende at stå uden for den politireform, der sikrer mere nærpoliti og tryghed til danskerne, fordi det angiveligt er i strid med Venstres skattestop at inflationsregulere gebyret for pasudstedelse. Men skattestoppet i Venstres udgave har omvendt ikke forhindret Venstre i at stemme for en ny regulering af Energinet, som betyder, at tarifferne på elregningen vil stige. Derfor kunne det være rigtig fint, om ordføreren ville hjælpe med en lidt nærmere afgrænsning af det her skatte- og afgiftsstop. Jeg vil spørge, om eksempelvis gebyrer er omfattet af skattestoppet, således at de ikke vil kunne stige i takt med inflationen under en eventuel Venstreledet regering.

Ordføreren.

Jeg kan også sige, at Venstre var kede af, at vi ikke kunne være med i politireformen, men den baserer sig jo på, at der skal bruges 500 mio. kr., som man opkræver i skatter og afgifter. Det synes vi er den forkerte vej at gå. Derudover må man jo også sige, at hvis man går ned i finansieringssporet, kan man se, at der jo er inddraget de ressourcer, der skulle være brugt til et tredje udrejsecenter. Så hele finansieringen af politireformen var uacceptabel for Venstre. Hvad andre partier beslutter, er jo op til dem, men vi traf den beslutning, at vi ikke syntes, at den finansiering, der lå til grund for politiaftalen, var fornuftig. Det betyder ikke, at der ikke kan være elementer, og det er der, af aftalen, som vi kommer til at støtte, men vi ønsker, at det skal prioriteres på en anden måde, og det kommer vi jo så til at drøfte løbende her i Folketinget.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Jeg er med på, at ordføreren jo må forklare det noget opsigtsvækkende i, at Venstre står uden for et politiforlig, og det er selvfølgelig Venstres valg – overraskende valg. Men det, jeg spurgte til helt specifikt, var konsekvensen af det valg for Venstres foreslåede skattestop. Jeg spørger meget specifikt, om gebyrer er omfattet af skattestoppet, således at de ikke vil kunne stige i takt med inflationen under en eventuel Venstreledet regering. Hvis man kigger på Venstres valg bare i den senere tid, peger det lidt i begge retninger, så det kunne være rart med en konkret afklaring af det spørgsmål.

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at Socialdemokratiet går så meget op i skattepolitik. Det er jo af nyere dato, kan man sige, for den her regering har jo sat skatterne op et hav af gange. Det har jo bidraget til at gøre Danmark fattigere med 12 mia. kr.

Vi har fremlagt et skattestop – det gjorde vi så sent som i valgkampen – og hvis man gerne vil udfolde sig i diskussionen omkring Venstres skattestop, kan man også se vores skattestop på vores hjemmeside. Så der er sådan set ikke noget i det. Og i forhold til diskussionen omkring tariffer er det jo en aftale tilbage fra juni måned, hvor det samlet set blev billigere for danskere og virksomheder. Så derfor er der sådan set heller ikke et problem i den historie omkring tarifferne, som hr. Christian Rabjerg Madsen diskuterer.

Tak til ordføreren. Den næste korte bemærkning er til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Først og fremmest tak for samarbejdet, også fra mig helt personligt – det har været en fornøjelse at komme som ny ordfører og samarbejde med hr. Troels Lund Poulsen.

Det er sådan, at år 2001 har kontaktet mig og bedt mig om at sige til Venstre, at man gerne vil have sit skattestop tilbage, for det, vi har set, er jo et Venstre, der har droppet hr. Lars Løkke Rasmussens skattestop, men så til gengæld er gået tilbage til en meget radikal definition af skattestoppet, som passer med 2001, og »radikal« er negativt i den her sammenhæng. For det er jo en meget firkantet definition, som Venstre er slået ind på, der gør, at man ikke kan være med til at hæve gebyret på våbentilladelser og komme med i en politiaftale, og som også gør, at man ikke kan være med i en grøn transportaftale, fordi man ser på, at diesel vil stige lidt, fordi vi skal lave diesel på en anden måde, som er mere klimavenlig.

Det gør jo, at Venstre, som jeg ser det, har svært ved at være den forandrende kraft, fordi man lægger sig selv i benlås og dermed ikke kan være med til at lave store forandrende aftaler. Så kunne man ikke gå tilbage til hr. Lars Løkke Rasmussens skattestop?

Tak. Ordføreren.

Tak for ordene fra hr. Andreas Steenberg. Jeg har også sat og, tror jeg, kommer også til at sætte pris på samarbejdet med Det Radikale Venstre. Det er jo alligevel mærkeligt, at man skal høre af en radikal ordfører, at »radikal« også kan være noget, der er dårligt. Det er jeg sådan set enig i at det som regel er, når man er meget radikal, for så er det meget dårligt.

Men når vi jo har den politik, som vi har, er det, fordi vi ikke ønsker at være med til at gøre Danmark fattigere. Vi har jo også appelleret til en eller anden form for fornuft hos Det Radikale Venstre, som jeg desværre må konstatere er noget fraværende – om ikke hele tiden, så da i hvert fald nok i dag. For det at gøre Danmark fattigere synes vi ikke er den vej, vi skal gå. Det tror jeg heller ikke Det Radikale Venstre vil, og jeg brugte faktisk også lejligheden til at kvittere for, at man nu i hvert fald har sagt, at man vil presse på i forhold til at gøre Danmark rigere. Derfor skal det også være min opfordring, at Det Radikale Venstre vender tilbage til en ansvarlig økonomisk politik.

Hr. Andreas Steenberg.

Så kan hr. Troels Lund Poulsen glæde sig til min ordførertale lidt senere, for det er stadig utrolig vigtigt. Men det er altså svært for mig at se, at Danmark bliver fattigere af den politiaftale, der er lavet, fordi gebyrerne på våbentilladelser bliver sat op. De har ikke været reguleret siden 1990'erne.

Det, vi er bekymret for, er, at Venstre ikke kan være den forandrende kraft og progressive kraft i forhold til f.eks. grøn omstilling, når man ikke kan være med til at hæve nogle skatter, men måske letter dem andre steder. Den meget firkantede fortolkning af skattestoppet er vi bange for betyder, at man ikke kan få lavet de forandringer.

Så jeg vil bare spørge igen: Kunne man ikke vende tilbage til hr. Lars Løkke Rasmussens skattestop, for det gav jo nogle muligheder for at kunne lave nogle aftaler?

Ordføreren.

Der er sådan set ikke nogen ny fortolkning i forhold til hr. Lars Løkke Rasmussen. Hvis han var til stede i salen her i dag, ville han også sige, at der var kørt fuldstændig over for rødt med den politiaftale, der blev lavet. Så iveren efter at række ud efter hr. Lars Løkke Rasmussen tror jeg han ville sætte pris på, men det ville ikke forandre noget.

Det, der er kedeligt, er jo, at man vælger at lave en lang række målrettede stigninger af skatter og afgifter, til trods for at man kunne have finansieret politiaftalen på andre måder. Det tror jeg også Det Radikale Venstre vil erkende. Derfor må man jo konstatere, at hvis det er et drivende argument, at man skal gøre det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed i Danmark, jamen så kommer Venstre ikke til at medvirke i de aftaler. Sådan er det. Det er jo konsekvensen af den måde, Folketinget er sammensat på.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg har forhandlet med Venstre en række gange i løbet af det her efterår, og hvis der er noget, der er så sikkert som amen i kirken, er det, at der altid vil være en ordfører fra Venstre, der siger, at man med den aftale gerne vil bruge penge fra råderummet. Uh, hvor vil man bare gerne tømme råderummet. Og så er mit enkle spørgsmål til Venstre egentlig bare: Hvordan skal der så blive råd til velfærden? Jeg kunne også omformulere det: Hvilke af alle de velfærdsløft, vi laver med den her finanslov, synes Venstre ikke man skal lave?

Ordføreren.

Altså, hvis vi vender tilbage til det svar, som har været genstand for debatten her i Folketinget, så har den nuværende regering, som Enhedslisten jo støtter, været med til at gøre Danmark fattigere. Det synes vi er en forkert vej at gå. Vi synes, at man skal gøre kagen større. For det, der er hele øvelsen i politik, er, at hvis man gerne vil prioritere flere ressourcer til f.eks. velfærdsområdet eller at sætte skatten ned eller at lave den grønne omstilling, bliver man jo nødt til som samfund at være rigere, fordi den grønne omstilling kommer med en pris. Det tror jeg også at vi trods alt er enige om, selv om vi nok ikke er enige om, hvordan det skal finansieres – jeg har jo også deltaget i en lang række politiske forhandlinger med Mai Villadsen.

Derfor må man sige, at det er det, vi arbejder for. Vi arbejder for at gøre Danmark rigere som samfund og ikke det modsatte. Og det, der er forskellen – og det er jo derfor, der er to veje i dansk politik – er, at man enten kan gøre det, som regeringen gør sammen med støttepartierne, og det fører én vej, nemlig en forkert vej, for det gør Danmark fattigere, eller man kan gå den vej, som vi ønsker, og det gør kagen større.

Fru Mai Villadsen.

Ordføreren nævner den grønne omstilling, og i den forbindelse bliver jeg også lige nødt til at berøre Venstres skattestop. For ikke bare stod man uden for politiforliget, man stod også uden for forliget omkring de grønne biler. Man stod jo uden for, fordi fossilbilerne blev marginalt dyrere, og jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge Venstre: Synes ordføreren, det er realistisk at nå klimamålene, uden at fossile biler bliver bare marginalt dyrere? Synes man virkelig, det er realistisk?

Ordføreren.

Altså, jeg vil gerne kvittere for, at Mai Villadsen ved, hvorfor Venstre stod uden for aftalen, for mig bekendt var Mai Villadsen ikke med til de diskussioner, vi havde med regeringen. Jeg anklager dog heller ikke skatteministeren for at have videreformidlet alle de diskussioner, vi har haft.

Der var flere argumenter for, hvorfor vi stod uden for aftalen. Men man kan sige, at kernen i det er det, som også er forskellen mellem Enhedslisten og Venstre – det er jo, at Enhedslisten har en ambition om at være grønne, men det må bare ikke koste noget. Man ønsker jo ikke at betale for det; den måde, man skal finansiere den grønne omstilling på, skal være ved at bruge øgede skatter og afgifter som finansieringskilde. Der synes vi jo, at man skal tænke sig anderledes bedre om. Vi synes jo faktisk godt, at man kan bruge en del af vores økonomiske råderum på at gøre Danmark mere grønt. Og derfor tror jeg også, det er en diskussion, vi kan vende tilbage til i 2021.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at tilkendegive, at jeg er utrolig taknemlig for det samarbejde, som jeg har med ordføreren. Det er et godt samarbejde. Jeg blev også en anelse ked af det, da Venstres gruppeformand i går så sit snit til at gå efter Nye Borgerlige. Jeg synes faktisk, vi har et godt samarbejde. Ja, vi bider jer nogle gange hinanden lidt i haserne, men det skal man vel også.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til verdens højeste skattetryk. Vi har haft rekorden alt for længe – faktisk i 18, tror jeg, ud af de sidste 20 år. Nu hører vi, at ambitionen fra Venstre er, at de i hvert fald vil tilbagerulle de øgede skatter, som Socialdemokratiet har indført. Men kunne vi ikke fra borgerlig side prøve at have et lidt større ambitionsniveau – altså at vi ikke skal ligge som nr. 1 eller 2 på listen over verdens højeste skatter; at vi skal længere ned? Kunne man ikke prøve at se, om vi kunne finde noget fælles borgerligt fodslag omkring det?

Ordføreren.

Lad mig starte med også at kvittere for samarbejdet med Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige. Nu har jeg jo fulgt Lars Boje Mathiesen i den tid, hr. Lars Boje Mathiesen har været finansordfører, og det har været en spændende udvikling, vil jeg sige. Det har også været en udvikling til det bedre for Lars Boje Mathiesen og Folketinget, synes jeg, og det siger jeg sådan set i respekt for, at jeg synes, at Nye Borgerlige har søgt god politisk indflydelse på en lang række af de ting, vi har diskuteret.

Selv om vi jo ikke kan være enige om alt, er vi jo enige om, at der er behov for en ny regering og en ny økonomisk politik og en politik, der tager afsæt i at gøre Danmark rigere. Jeg er fuldstændig enig i, at den førsteplads, som Danmark nu desværre har generobret i forhold til OECD's opgørelse over skattetryk, skal vi hurtigst muligt af med. Det gør vi jo ved, at vi så også tør gå en anden vej, at vi tør tage et opgør med f.eks. hele vores ydelsespolitik på udlændingeområdet, hvor f.eks. arbejdsløse indvandrerfamilier jo bliver tildelt penge, som gør, at det ikke kan betale sig for dem at arbejde. Den mangelfulde integration koster et tocifret milliardbeløb. Det er jo nogle af de steder, hvor jeg synes vi skal finde et borgerligt ståsted og tage et opgør med nogle af de områder, fordi der er rigtig mange penge, der kan gøres fri til andre måder at bruge dem på.

Tak til ordføreren. Det er hr. Lars Boje Mathiesen for en anden kort bemærkning.

Tak for det. Lad mig forsøge at blive skarpere hver eneste dag.

Kunne ordføreren ikke prøve at konkretisere lidt, hvad det så er, hvis vi ikke skal have verdens højeste skatteniveau, for nogen afgifter og skatter, som Venstre så også ser vi kan stå sammen om at sænke? Jeg er enig med ordføreren i, at vi ikke skal have den ambition, men lad os bide til bolle med det samme: Hvad er det for nogen skatter og afgifter, som Venstre gerne ser vi sænker?

Ordføreren.

Vi har jo fremlagt et forslag til finanslovsprioriteter, som jeg varmt kan anbefale man måtte tage sig lejlighed til at læse. Det tror jeg også hr. Lars Boje Mathiesen har. Der har vi jo sagt, at vi synes, at man skal gøre det både lettere og billigere at drive virksomhed. Generationsskiftebeskatningen er jo et eksempel, hvor regeringen har gjort det væsentlig dyrere at lave en generationsskiftemodel.

Så har vi også sagt, at vi synes, at det skal være mere attraktivt, og at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der er stadig væk for mange af dem, som ikke i dag har et incitament til at arbejde. Bl.a. folk med nogle af de lave lønninger har vi sagt skal have et højere beskæftigelsesfradrag.

Så det er bare for at nævne et par ting. Jeg tror, der er rigtig, rigtig meget, vi kan enes om, og det er i hvert fald et alternativ til den nuværende regering.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Troels Lund Poulsen henviste lige bør min ordførerkollega Christian Rabjerg Madsen til Venstres hjemmeside i spørgsmålet om Venstres skattepolitik. Men når vi nu har hr. Troels Lund Poulsen på talerstolen, synes jeg egentlig, det ville være så udmærket, hvis vi kunne have diskussionen om den, og jeg har også en forventning om, at hr. Troels Lund Poulsen faktisk kan redegøre for, hvad skattepolitikken så er, og ikke bare henviser til en hjemmeside.

Der blev harceleret noget over et antal skattestigninger, som man påpeger at regeringen har gennemført. Der må jeg så påpege, at Venstre jo så har stemt for de 12 af dem og er tilhængere af 12 af dem, og det går jeg ikke ud fra at man har fortrudt, men bare lidt undlader at fortælle noget om. Mere interessant er det jo nu at få et svar fra hr. Troels Lund Poulsen på, om det så betyder, at Venstre i dag vil sige, at alle de øvrige, man har peget på, agter Venstre at føre tilbage, skulle man vinde næste folketingsvalg. Var de så forkerte, at dem vil Venstre alle sammen rulle tilbage, eller er det bare lidt snak, man kører her fra talerstolen?

Ordføreren.

Det er jo den dejlige hr. Jesper Petersen igen, som jeg kender så godt. Altså, vores skattestop giver mulighed for f.eks. at sætte afgifter op, hvis det har betydning for folkesundheden. Det er derfor, vi har støttet at sætte afgiften op på cigaretter. Det er jo velkendt for hr. Jesper Petersen. For 10 år siden havde vi den samme diskussion, da jeg var skatteminister og hr. Jesper Petersen var skatteordfører for SF, så det er jo ikke, fordi hr. Jesper Petersen er helt uvidende om det her. Det er jo ikke, fordi Venstres politik har forandret sig. Den er sådan set den samme.

Så spørger hr. Jesper Petersen, om jeg kan garantere, at alle de ulykker, den nuværende regering har lavet, vil blive lavet om – jeg er med på, at hr. Jesper Petersen ikke mener, at det er ulykker, men det er jo den politiske uenighed, vi har – hvis der kommer en ny regering. Ja, det kan jeg garantere at de vil, hvis Venstre får 90 mandater. Det er nok alligevel trods alt for stort et ønske at have at få 90 mandater ved næste folketingsvalg. Det er jeg også godt klar over måske ikke er realistisk. Men hvor meget der kan laves om i, afhænger af, hvordan Folketinget bliver sammensat. Vi mener jo, hvad angår de skatter og afgifter, der er indført, at vi må gøre boet op, og så må vi se på, hvad det er, der kan prioriteres i en omlægning.

Hr. Jesper Petersen med sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Det tager jeg som en bekræftelse af, at man skal tage Venstres politik for pålydende, hvad angår de, jeg vil tro 16 skatteændringer, som Venstre ikke er med i; dem vil man gerne rulle tilbage alle sammen. Det bliver spændende at se, om der er en sammenhæng i det, når Venstre får en lidt mere udbygget økonomisk politik end den, man har nu.

Et konkret eksempel, jeg godt vil tage fat i, er de 700 mio. kr., som det vil koste statskassen, hvis man gør det, som Venstre sagde før valget man ville gøre, nemlig at gøre det skattefrit at få sin private telefoni og telefon betalt af sin arbejdsgiver. Er det stadig væk Venstres politik, at det skal være skattefrit, altså at det skal være noget, fællesskabet ligesom er med til at betale?

Ordføreren.

Det er jo en, synes jeg, lidt interessant diskussion, vi har her. Vi har fremlagt vores politiske prioriteter. Det er det, vi diskuterer her i dag. Jeg går ud fra, at hr. Jesper Petersen har læst vores finanslovsudspil, men det lader det jo ikke umiddelbart til. Det, som jeg sagde, og det vil jeg sådan set gerne gentage, var, at jeg jo ikke er i stand til at redegøre for, hvilket økonomisk morads Venstre måtte overtage, den dag den her regering forlader regeringskontorerne. Jeg forudser, at der kommer et meget stort oprydningsarbejde.

Hvad det så giver mulighed for i forhold til at gennemføre politiske initiativer, kommer vi til at tage stilling til på det tidspunkt. Men vi mener jo, at de skatter og afgifter, der bliver indført mod vores vilje, er den forkerte vej at gå, fordi det gør Danmark fattigere. (Anden næstformand (Karen Ellemann): Tak! Tak til ordføreren!). Vi kan allerede se nu, hr. Jesper Petersen, at Danmark er blevet 12 mia. kr. fattigere.

Jeg må bede ordføreren om at respektere taletiderne. Og når formanden rejser sig – uanset formandens knap så høje statur – så betyder det, at taletiden faktisk er overskredet. Jeg er med på, at man ikke kan se til siden, men man kan nok fornemme, at formanden står op, og det gør formanden, når taletiden er gået.

Nu skal hr. Rune Lund fra Enhedslisten have ordet.

Jeg kunne godt tænke mig at følge op på fru Maj Villadsens spørgsmål om, hvad det er for nogle dele af finansloven, som Venstre mener ikke skal være der. For man synes jo fra Venstres side, at man skulle have brugt mange flere penge på at lave skattelettelser og mange andre ting.

Så hvad er det for nogle ting i finansloven, der ikke skal med? Er det løftet af ældreområdet, som vil være 500 mio. kr. årligt fra 2024 og frem, og som allerede i 2021 vil være 425 mio. kr.? Er det børneområdet og løftet af daginstitutionsområdet, som Venstre ikke støtter? Eller er det uddannelses- og undervisningsområdet, hvor vi støtter med et taxameterløft til gymnasiale uddannelser og støtter erhvervsuddannelser og sosu-uddannelsen? Altså, hvad er det præcis for nogle områder, som Venstre synes ikke skal være med i den finanslov, som vi diskuterer i dag?

Ordføreren.

Nu sad vi jo aldrig med til de reelle finanslovsforhandlinger – blot for, at det må være klart, og det tror jeg også hr. Rune Lund ved. Jeg siger, at der sådan set er gode elementer i den finanslovsaftale, der er, men det, der er afgørende for, at Venstre ikke synes, det er den rigtige finanslovsaftale, er jo, at den ikke gør Danmark rigere. Den gør jo ikke Danmark rigere som samfund.

Det er jo en meget, meget minimal værdiskabelse, der måtte ligge i den her finanslov. Specielt er der jo den udfordring – og det er derfor, at vi har, kan man sige, en ret klar kritik af finansloven – at det ikke har et varigt sigte at løfte dansk velfærd og dermed gøre samfundet rigere på sigt. Der er jo intet i den her finanslov, der peger fremad. Det er små skridt, altså hvor man ser frem til 2021. Der er jo ikke en underliggende dagsorden om at gøre Danmark rigere.

Hr. Rune Lund.

Det der er altså decideret udenomssnak. Hr. Troels Lund Poulsen refererer til nogle teoretiske beregninger, noget teoretisk om arbejdsudbud og nogle beregninger i Finansministeriets regnemaskine, som ligger meget langt fra virkeligheden. Jeg forholder mig til virkeligheden. Vi laver her en finanslov, hvor vi styrker ældreområdet, hvor vi styrker uddannelsesområdet, hvor vi styrker daginstitutionsområdet, og hvor vi styrker den grønne omstilling. Der er ikke råd til det hele, hvis nogle af de her penge skal bruges til at lave skattenedsættelser og skatterabatter til de rigeste for, sådan som Venstre gerne vil det.

Så hr. Troels Lund Poulsen, hvad er det præcis for nogle områder i den her finanslov, som Venstre ikke mener skal være i den finanslov?

Ordføreren.

Det kan man jo så i hvert fald se, og det ved hr. Rune Lund også godt. Vi skal stemme om ændringsforslagene her senere i dag, og der har vi jo stillet et hav af ændringsforslag – både til, hvordan man kunne lave en anden finansiering af finansloven, men for den sags skyld også til nogle områder, som vi synes vi skal opprioritere.

Jeg vil da gerne benytte lejligheden til at sige, hvad det er for områder, man kunne have opprioriteret. Man kunne have brugt flere penge på digitalisering, som jo er fuldstændig afgørende for, at vi kommer ind i en digital tidsalder. Man kunne have gjort mere i forhold til at lette skatter for virksomheder og borgere, hvilket vi faktisk synes kan være med til at bane vejen for, at Danmark bliver rigere. Og så er der et hav af andre ændringsforslag, som vi kommer tilbage til.

Vi er bare politisk uenige, og det er jo også derfor, at der er en forskel på, hvilke partier vi er i. Så det er jo ikke, fordi finansloven isoleret set er dårlig, men vi er bare ikke enige i den.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I går vedtog vi endelig retten til tidligere tilbagetrækning, den såkaldte Arnepension, og det er jo velkendt, at Venstre var imod. Men mit spørgsmål er i virkeligheden, om Venstre vil gå til valg på at afskaffe den ret til tidligere tilbagetrækning.

Ordføreren.

Nu tror jeg, det er lidt for tidligt, at jeg præsenterer Venstres valggrundlag for en kommende folketingsvalgkamp her på talerstolen i dag. Det falder ikke i min lod at gøre det. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre synes, det er en forkert vej at gå at lave en tidlig tilbagetrækning. Vi mener ikke, at det er en solidarisk model. Hvis Venstre får mulighed for det, vil vi sørge for at sikre, at den model ikke bliver til noget, altså hvis vi måtte have regeringsmagten. Men det må jo afhænge af, hvordan flertallet er. Vi anerkender også, at der er forligsbindinger, men det er ikke Venstres politik. Vi synes, det er en forkert model.

Hr. Jens Joel.

Tak for det, som jo i virkeligheden var et ret klart svar, i forhold til at man, hvis det står til Venstre, ønsker at afskaffe retten til tidlig tilbagetrækning efter næste valg. Jeg synes i virkeligheden, det tjener Venstre til ære, at man siger det så ærligt, for her i Folketingssalen er der jo ingen, der kan garantere, hvem der får et flertal. Men det er da rart at vide, hvad det aspirerende statsministerbærendeparti mener om det her. Så tak for, at Venstre har bekræftet, at det ønsker man faktisk at afskaffe, hvis man får muligheden.

Ordføreren.

Det var så lidt. Man bliver selvfølgelig altid ked af det, når man får ros af Jens Joel, for der er det, tror jeg, ikke nødvendigvis en velment ros, må man sige. Men det er jo fremgået af den diskussion, vi har haft med regeringen, og det fremgik også i går i Folketingssalen, at Venstre mener, at det er en forkert model. Vi synes jo, at man brandbeskatter danskerne for at finansiere en model, der ikke er solidarisk.

Den næste korte bemærkning er til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren talte om nytænkning og initiativ, og det er jo godt, for det har vi brug for i dansk politik. Men i sidste periode blev de borgerlige politikere jo hæmmet af, at der var et parti, der kravlede op i et træ, og nu er det, som om Venstre har fundet et nyt træ og er i fuld fart på vej op i det her træ. Hvis man holder fast i så firkantet en forståelse af skattestoppet, ender det jo med, at Enhedslisten kommer til at ligne et pragmatisk parti sammenlignet med Venstre. Altså, det er da lidt træls, hvis Venstre ender med at sætte sig selv fuldstændig uden for indflydelse.

Ordføreren.

Det er jo ikke hver dag, man bliver sammenlignet med Enhedslisten, så tak for den sammenligning. Altså, vi står jo på nogle principper. Det troede jeg faktisk også Det Radikale Venstre gjorde; jeg troede, at Det Radikale Venstre havde nogle principper i forhold til økonomisk politik. Vi mener jo sådan set, at der er brug for, at vi gør Danmark rigere og ikke fattigere. Det er derfor, vi står fast på vores skattestop.

Fru Lotte Rod.

Jeg synes faktisk, vi havde en bedre diskussion under førstebehandlingen af finanslovsforslaget end i dag, og jeg ved ikke, om det var, fordi ordføreren havde set noget Rasmus Klump. Så måske kunne ordføreren bruge juleferien på at se noget mere Rasmus Klump igen, for eventyret er jo bare ikke det samme, hvis en af vennerne – Pingo, eller hvem Venstre forestiller sig de er – går hjem og ikke vil være med.

Ordføreren.

Det råd vil jeg tage til mig. Altså, nu valgte jeg faktisk ikke at lave nogen sammenligninger med tegneserier, for det var der nogen, der kritiserede sidst – ikke kun mig, men at debatten ikke virkede seriøs nok. Jeg kan oplyse, at vi i mit hjem har flyttet os til Llama Llama, som jeg klart kan anbefale at man ser. Den er god. Jeg er dog ikke i stand til at lave en direkte overførsel fra Llama Llama til Det Radikale Venstre andet end at sige, at jeg håber, Det Radikale Venstre står på vagt for at føre en økonomisk politik. Vi har jo sådan set haft et glimrende samarbejde, så derfor har jeg heller ikke lyst til at stå og polemisere i forhold til Det Radikale Venstre. Vi er jo enige på lange stræk omkring, hvad en ansvarlig økonomisk politik går ud på.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for ordet. I tirsdags i sidste uge landede vi et politiforlig med nogle af de ting, som jeg også tror at Venstre er meget optaget af, som flere politibetjente og endda også en politigaranti, som jeg ved at Venstres retsordfører har været særlig optaget af. Derfor er det mig komplet ubegribeligt, at Venstre ikke har haft lyst til at være med til at sikre en retning for dansk politi over de næste mange år. For også det her politiforlig tilfører jo flere penge, og det tror jeg egentlig også at Venstre er optaget af, og det her politiforlig er sådan set meget større end det, som hr. Søren Pape Poulsen engang landede i sin tid under en borgerlig regering. Og jeg kan jo læse i aviserne, at der er noget, der hedder Troels Lund Poulsen-doktrinen. Så måske hr. Troels Lund Poulsen kunne forklare mig, hvad den går ud på, og hvordan den kan spærre for, at man indgår i noget så vigtigt som et politiforlig.

Ordføreren.

Nu tror jeg, det er at tillægge mig for stor magt, hvis jeg skulle have udviklet en doktrin. Den eneste doktrin, jeg har, er den doktrin, der følger sund fornuft, og den kan jeg sådan set også håbe at Enhedslisten og SF og andre partier kan tilslutte sig. Nu er det jo så SF, vi diskuterer her.

Vi synes jo, at politiaftalen indeholder rigtig mange fine elementer og noget, som vi selv har foreslået, men vi må også konstatere, at når man ønsker at finansiere det på den måde, som man gør, så ønsker vi ikke at være en del af det. Vi havde tilbudt, at man kunne finansiere det på mange andre måder, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, og så ønsker man jo så ikke, at Venstre skal være en del af den politiaftale. Betyder det så, at vi ikke bakker op om politiet? Nej, det gør det ikke. Vi vil sådan set blot finansiere det på en anden måde, og det får vi forhåbentlig også muligheden for, når vi får regeringsmagten igen.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg må bare lige høre: Er det virkelig meningen, når sådan noget som våbenpas og kørekort ikke har været reguleret i måske snart 20 år, at det så er fuldstændig urimeligt at kigge på, om man kan regulere den slags? Er det fuldstændig urimeligt, at vi prøver på at reducere su til udenlandske studerende, som kommer i et rigtig stort antal for at læse i Danmark? Er det nogle fuldstændig urimelige former for finansiering? Og hvorfor kan Venstre ikke bakke op om det, når vi kan lande noget så vigtigt som et politiforlig, som faktisk tilfører flere betjente, som laver en politigaranti, og som sikrer særlige enheder, som skal bekæmpe vold og stalking og voldtægt?

Ordføreren.

Der er selvfølgelig elementer af den finansiering, som også er i aftalen, som vi synes er fornuftige. Så er der også andre ting, som vi ikke synes er fornuftige. Hele spørgsmålet omkring det med at sætte skatter og afgifter op med 0,5 mia. kr. synes vi er den forkerte vej at gå i en 3-årsaftale. Det kunne vi have løst på andre måder. Vi foreslog f.eks., at man skulle sætte rentesatsen op i forhold til dem, der skylder penge til det offentlige, fra 8 til 9 pct., og det ville have givet et beløb. Det kunne man ikke komme igennem med. Vi foreslog også, at man kunne bruge af den ramme, der er i forhold til konsulenter: konsulentbesparelser. Det ville man ikke være med til. Så kunne vi så se, at man, da man indgik aftalen, alligevel har valgt at bruge nogle af pengene på finansiering. Men der var rigtig mange gode muligheder for, at vi kunne have finansieret det her. Det lykkedes så ikke, og når vi har en økonomisk politik, betyder det selvfølgelig også, at vi følger den.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når man sidder hernede, hvor jeg gør, så ved man godt, at der kan gå lidt tid, før man kommer på talerlisten, og derfor har jeg fulgt hr. Troels Lund Poulsens opfordring til at gå ind på Venstres hjemmeside for at finde ud af, hvad det egentlig er, man mener om skattepolitikken. Når man går ind på Venstres hjemmeside, bliver man først mødt af noget med, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev – den har jeg sprunget over – og så er der noget med tryghed for boligejerne. Det har finansministeren og skatteministeren jo allerede været i gang med at sikre. Så er der noget med nogle skattearbejdspladser, altså at skattevæsenet skal opbygges. Der har regeringen allerede afsat midler til de første 500 skattemedarbejdere og har jo en plan for at gøre det for 500 mere. Men der står ikke noget om Venstres skattestop, som hr. Troels Lund Poulsen henviste til over for hr. Christian Rabjerg Madsen.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen, og nu har vi været på hjemmesiden, og nu har vi også spurgt et par gange: Kunne det være muligt, at hr. Troels Lund Poulsen kunne svare på, om gebyrer er omfattet af skattestoppet, sådan at de ikke vil stige i takt med inflationen under en Venstreledet regering?

Ordføreren.

Hvad der måtte fremgå på Venstres hjemmeside, og hvad der ikke fremgår, er jeg ikke lige i stand til at gennemskue nu, for jeg har ikke adgang til Venstres hjemmeside. Men jeg skal sørge for efter det folkelige pres, der er kommet fra Socialdemokratiet, at vi får lagt skattestoppet frem, så Socialdemokratiet kan følge det. Det synes jeg er fair.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Godt, tak for det, det glæder jeg mig så til at læse inde på Venstres hjemmeside, efter ordføreren har været på talerstolen. Jeg tænker, at vi måske kunne tage lidt historik med for måske at kunne komme det lidt nærmere. Skattestoppet under Foghregeringen fastfrøs afgifterne på et kronebeløb, de havde i år 2002. Det gjaldt spiritusafgifter, vægtafgiften, registreringsafgiften og en række indekserede miljø- og naturafgifter.

Betyder Venstres skattestop – og nu prøver vi bare lige at se, om vi kan komme det lidt nærmere – at indekserede punktafgifter som f.eks. tinglysningsafgiften og emballageafgiften vil blive fastholdt i deres nuværende krone- og ørebeløb under en Venstreledet regering? Kan ordføreren svare på det, eller skal jeg også vente på, at det kommer ind på Venstres hjemmeside efter talen her? Tak.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke ordføreren skal vente på. Det kan man være helt tryg ved, og når vi har et skattestop, er det, fordi det står ved magt, og vi mener ikke, at man skal bruge gebyrer som en skjult skatteskrue, som den nuværende regering gør. Med hensyn til hvordan og hvorledes vi så kommer til at finansiere det danske samfund fremadrettet, kan jeg sige, at det ikke bliver, ved at man bruger gebyrerne som en indtægtskilde.

Tak til Venstres ordfører. Der er tilsyneladende ikke flere, der har tegnet sig ind til korte bemærkninger, så hermed er ordførerens besøg på talerstolen slut. Der skal lyde en opfordring til at spritte af, inden næste ordfører skal på talerstolen.

Den næste ordfører, der bedes holde sig klar, er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Så står vi her med finansloven for 2021. Det er der, hvor støttepartierne og regeringen har mulighed for at sætte en retning for Danmark i det nye år. Det er jo en finanslov, hvor man ikke sådan kan stille sig op og råbe, at der bliver brugt for lidt penge, for der bliver i hvert fald brugt mange penge, og der er en stor vækst i det offentlige forbrug, samtidig med at der også bliver brugt penge på meget andet.

Det er også et meget anderledes år, som vi går ud af lige om lidt, når vi går ind i 2021. Vi har haft et år, hvor coronaen har stået forrest, og det har fyldt meget i vores politiske arbejde, og heldigvis har vi kunnet gøre det i fællesskab og ikke politisere for meget i det. Men finansloven er dog politik, og der må jeg sige, at når jeg ser på finansloven med DF-briller, så mangler der meget. Der mangler en retning.

Hvis man bare kigger på sådan noget som ældreområdet, så er det rigtigt, at der er sat flere penge af, men der er ikke noget politisk mål med at sætte pengene af. Det er, som om det på venstrefløjen bare gælder om at bruge pengene, mens formålet med at bruge pengene ikke betyder så meget, for man sender enormt mange penge ud til kommunerne, og så skriver man ældrepleje på. Man sender dem ud, de kommer ud over blokken, og kommunerne kan bruge dem til, lige nøjagtig hvad de vil. Man har ikke besluttet, hvad de skal bruges til, og der er ikke lavet nogen bindinger i forhold til kommunerne.

Da Dansk Folkeparti i sin tid satte 1 mia. kr. af til ældreområdet, sagde vi til kommunerne: Nu skal I lave en værdighedspolitik. Hvorfor sagde vi så det? Det gjorde vi, fordi vi i Folketinget også var blevet enige om, at man skulle have en børnepolitik – der skulle være politikker på mange andre områder. Lokalpolitikerne skulle forholde sig til, hvad det egentlig var for et serviceniveau, man skulle have i den enkelte kommune, og vi mener også, at kommunerne skal have vide rammer for at justere deres tilbud.

Det, vi kunne se, var, at der var en stor debat ude i alle 98 kommuner om, hvordan ældrepolitikken skulle se ud. Vi kunne også se, at de penge, vi satte af til en værdig ældrepleje, faktisk blev brugt til en værdig ældrepleje. Rigtig mange udbyggede klippekortsordningen, der blev mere frihed til at træffe egne valg, altså have retten til eget liv, også selv om man var blevet ældre. Der var mange, der satte penge af til at give et mere indholdsrigt liv til de ældre – bl.a. blev der ansat musikere rundtomkring, og nogle kommuner købte sågar nogle ekstra busser, så man kunne komme ud på tur og få nogle gode oplevelser.

Det, vi så desværre kunne se efterfølgende, var, at vi selvfølgelig ikke kunne blive ved med at fastholde, at kommunerne skulle vende tilbage til staten og sige, hvad de brugte pengene på, og så blev jeg bestormet af folk fra vores bagland, som sad ude i kommunerne, og som spurgte: Hvad er det, der sker nu? Der skete det, at de her ting blev rullet tilbage. Klippekortsordningen blev rullet tilbage, musikerne blev fyret osv. Heldigvis kom der så en udligningsordning, og selv om vi ikke er en del af den, må man sige, at den flytter nogle penge rundt, hvilket giver nogle muligheder for de kommuner, som har været ramt. Så man skal også kvittere for de ting, som er gået godt, selv om man ikke er en del af det. Men her sætter man pengene af uden rigtig at vide, hvad man får for dem.

Når man så kigger på børneområdet, som vel også er noget af det, vi kan kalde den næreste velfærd, vi har, og noget, der er rigtig vigtigt, så har SF jo kæmpet for at få sat nogle penge af til minimumsnormeringer, og det er sådan set som udgangspunkt positivt, at man gør det. Vi har været bange for, at når man gør det på et område og ikke på andre områder, så sker der det, at når kommunerne så skal prioritere – det har de jo retten til at gøre – og ikke længere kan prioritere på børneområdet, så kan de eksempelvis prioritere på ældreområdet eller skoleområdet, som er de to andre store områder, der er.

Det værste er dog, at når man kigger på det, så kan man jo diskutere, om der reelt kommer minimumsnormeringer, for det er ikke på institutionsniveau, men på kommuneniveau. Så hvis der er nogle institutioner, hvor man eksempelvis har nogle særligt udfordrede børn, og hvor man så har en meget høj normering, altså mange voksne til få børn, så tæller det jo med for alle institutioner. Så man kan sagtens have institutioner, hvor der er en dårlig normering, altså få voksne til mange børn, og så kan man have nogle få institutioner, hvor der er mange voksne til få børn. Pernille Skipper sagde det jo også meget fint, lige efter aftalen var indgået, selv om Enhedslisten er med i aftalen, nemlig at det er fup – det er det udtryk, som Enhedslisten bruger – at kalde det minimumsnormeringer. Igen har man brugt en masse penge, men man har bare hældt dem ned i maskinen og ved ikke rigtig, hvad man får for dem. Det synes vi er ærgerligt. Vi anerkender, at pengene bliver brugt, og vi vil heller ikke trække pengene tilbage, men vi havde bare håbet, at der havde været lidt mere fokus på det politiske, altså på, hvad det er, regeringen vil have for sine penge. For jeg tror egentlig, at tankesættet er godt nok, men problemet er bare, hvordan det så bliver i virkeligheden.

Når man kigger på finansloven generelt, må man også sige, at der også mangler en hel del. Bredbåndspuljen ville vi gerne have kørt lidt mere op, nemlig op til 150 mio. kr. Den er heldigvis kommet tilbage. Socialdemokraterne havde jo som forslag, at det skulle den slet ikke, altså, provinsen havde man sådan set afskåret, da man lavede finanslovsforslaget: Provinsen vil vi ikke rigtig beskæftige os med. Heldigvis har støttepartierne og også blå blok presset på, for at den skulle komme med igen, men man kunne lige få sig selv til at sætte det beløb ind, som den tidligere regering også havde sat ind. Det vil vi gerne hæve til 150 mio. kr., særlig også set i lyset af at rigtig mange nu havde oplevet, at man faktisk godt kan bo i provinsen og arbejde inde byen og arbejde hjemmefra, men det kan man ikke, hvis ikke man har en ordentlig opkobling. Altså, man kan slet ikke være bekendt at have det forslag om ikke have det med, og vi håber også, at den røde blok vil stemme ja til det ændringsforslag, som både Venstre og Dansk Folkeparti har stillet om at øge beløbet til bredbåndspuljen.

En anden ting, der er med, som også er positiv, er jo generationsforureninger. Det er med, men alligevel bare ikke rigtigt med. For det er jo sådan, at Folketinget har pålagt regionerne at se på, hvordan man kunne løse de her generationsforureninger. Og hvorfor hedder det generationsforureninger? Det er, fordi vi har talt om det i generationer, og lige siden de, der sidder og kigger på det her, kunne se det i sort-hvid, har man talt om det her, og ingen har endnu løst det. Det er ikke godt nok.

Derfor siger vi fra Dansk Folkepartis side: Hvorfor i alverden går vi ikke ud og siger, at nu løser vi det, og nu laver vi en 10-årsplan, således at de her generationsforureninger er væk om 10 år? Planen ligger der. Den kan blive fuldt finansieret. Vi ved, hvad den kommer til at koste. Regionerne er klar. Vi har haft virksomheder inde i foretræde, og vi har haft virksomheder inde til lange høringer nede i Landstingssalen og andre steder. Danmark er klar til at rydde op efter fortidens synder, alligevel starter man i det små. Og man skal huske, at det ikke er nyt. I den sidste finanslov, som Dansk Folkeparti var med til at indgå aftale om med den tidligere borgerlige regering, havde vi sat 0,5 mia. kr. af. Det var heller ikke hele beløbet, det anerkender vi, og vi anerkender selvfølgelig også, at man nu starter op. Men vi håber på, at regeringen og støttepartierne vil tage vores model. Få nu den ordning fuldt finansieret, så vi kan føre den ud i livet.

Den sidste ting, jeg vil komme ind på, er udlændingeområdet, og der må man bare sige, at den her finanslov er forfærdelig. Der står ikke ret meget om udlændinge, men alligevel gør der. For det første står der ikke noget, og det betyder, at man ikke forholder sig til det. Man ønsker ikke at lave nogen stramninger. Det eneste, den her regering har gjort i sin regeringstid, er at give lempelser. I sidste finanslov var der mange lempelser, det stiller vi ændringsforslag til og håber selvfølgelig, at der bliver flertal for at rulle dem tilbage, fordi hele regeringen jo går ind for en stram udlændingepolitik. Men hvorfor i alverden er der så ikke et flertal, der vil stemme for en stram udlændingepolitik? Der er jo et flertal, der stemmer for at lempe udlændingepolitikken. Det er jo helt forfærdeligt, at man kan bilde befolkningen ind, at der er et flertal i Folketinget, der går ind for en stram udlændingepolitik, når det reelt ikke er sådan.

Man sætter penge af til, at Danmark skal modtage 500 kvoteflygtninge. Det er det, man gør med Socialdemokratiets finanslov. Man sætter penge af til, at vi skal tage ud i verden og hente muslimer til Danmark, og vi ved alle sammen godt, at 500 med de familiesammenføringsregler, der er, er 2.000, det er 2.500 lige om lidt. Om få år vil det ikke være 500, men flere tusinde. Det, man også skal se, er, at regeringen jo gik til valg på, at der nu skulle laves et udrejsecenter for de kriminelle, der har begået mord, krigsforbrydere, dem, der har solgt euforiserende stoffer, dem, som virkelig har forbrudt sig mod det danske samfund. Dem skal vi ikke have i Danmark. Men hvad sker der? De render frit rundt. Det er nu halvanden år siden, regeringen kom til. De her mennesker render frit rundt. Når vi kigger på, hvad de så har lavet i den periode, de har rendt frit rundt, vil vi se, at de har lavet 40.000 forseelser – 40.000 gange er de her mennesker ikke mødt op til det, de skulle møde op til. For vi har jo styr på dem, siger regeringen, men regeringen har ikke styr på dem. Regeringen aner ikke, hvad de laver. Dansk Folkeparti aner ikke, hvad de laver. Dansk Folkeparti ved bare, at de færdes frit i det danske samfund.

Derfor har vi også lavet et ændringsforslag. Nu må regeringen komme op med noget, nu må de sørge for, at der kommer et tredje udrejsecenter enten på Grønland eller et andet sted uden for Danmarks grænser. Det nytter ikke noget, at statsministeren tager til Motalavej i Korsør. Det nytter ikke noget, at integrationsministeren stiller sig op og holder skåltalerne, når vi så kan se, at den førte politik er en politik, der slækker udlændingepolitikken og ikke strammer udlændingepolitikken. Hvis man dog så bare havde kørt status quo med de stramninger, som Dansk Folkeparti har fået igennem i sidste periode, kunne man måske leve med det, men det, at man siger, at man er en regering, der går ind for en stram udlændingepolitik, men samtidig lemper den, er bare ikke godt nok.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en række korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti både for talen her i dag, men også for de områder, som vi samarbejder på. Et af dem er jo det politiforlig, vi lavede i sidste uge, som giver 20 nye nærenheder for politiet, 450 flere betjente og genoplivning af rejseholdet – en masse gode ting. Det er jo bl.a. finansieret, ved at man inflations-, pris- og lønregulerer nogle afgifter på pasudstedelse, på våben og andet. Det er åbenbart faldet Venstre så meget for brystet, at man ikke kunne være med i en ellers god aftale.

Så kan ordføreren ikke sige lidt om, hvorfor Dansk Folkeparti faktisk synes, at det her var inden for skiven og var en god idé at gøre, når nu det er så omstridt, hvorvidt det var i overensstemmelse med et skattestop eller ej?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti kan vi godt lide de demokratiske spilleregler, og der er så den regel i politik, at man aldrig får hundrede procent. Det er meget, meget sjældent. Det gør man i diktaturer; det gør man ikke så tit i et dansk demokrati, og derfor skal man gøre regnebrættet op.

Vi synes heller ikke, det er en fantastisk finansieringsmodel, men vi synes bare, at der var så stort behov for at få gjort noget for politiet. Særlig syntes vi, som jeg også sagde i min ordførertale, at det var vigtigt, at vi fik nogle nærpolitistationer, særlig de steder, hvor vi har store udfordringer med ikkevestlig indvandring. Der får vi jo netop placeret to nærpolitistationer. Så det er grunden til, at vi siger ja til det.

Vi gør regnebrættet op og ser på, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende, og det er også derfor, som det også blev sagt af Socialdemokratiets ordfører, at vi sagtens kan lave aftaler med regeringen. Vi kan også lave aftaler, hvor Enhedslisten og De Radikale er med, og vi kan også lave aftaler, hvor Venstre er med. Vi ser altid på, hvordan vi bruger vores mandater bedst, og det synes vi vi gjorde i politiaftalen. Vi er tilfredse med politiaftalen, selv om der er lidt med finansieringen.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Det tror jeg også jeg vil synes var en klog måde at gå til politik på. Men når det er blevet så stort et kardinalpunkt for Venstre og for diskussionen i blå blok, så – undskyld mig, at jeg spørger lidt ind til det – hvordan stiller Dansk Folkeparti sig til det? I virkeligheden kan man udlede af det her, at havde Dansk Folkeparti haft indflydelse på, hvad Venstre gjorde, så var de måske også blevet bedt om eller opfordret til at gå med i forliget, og synes Dansk Folkeparti, at det giver mening at binde sig til et skattestop, som gør en så låst på handlinger, som det tilsyneladende har været tilfældet omkring politiforliget?

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen kommentar til. Partier må jo agere, som partier vil. Når vi sidder inde i et forhandlingslokale, sidder vi med et mandat fra DF, både fra vores folketingsgruppe og fra vores vælgere, og det bruger vi bedst muligt. Politiaftalen synes vi var en god aftale. Vi får mere politi. Vi får decentraliseret. Vi får politiet ud, så borgerne kan få hjælp, når de har brug for det, og det er det, politiet skal.

Den næste korte bemærkning er til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Når jeg tænker på Dansk Folkepartis holdning til ældrepolitik og også tidlig pension, vender jeg tit tilbage til en kronik, der godt nok er 15 år gammel, men som hr. Morten Messerschmidt skrev i sin tid, hvor der står, og nu citerer jeg:

Vi kan ikke fortsætte med at lade folk trække sig ud af arbejdsmarkedet med permanente ydelser som efterløn og førtidspension uden sikkerhed for, at der er en fysisk eller psykisk lidelse som årsag.

Nu har Dansk Folkeparti jo i det her efterår stemt for at bruge 3 mia. kr. på at trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, og alligevel står hr. René Christensen og nedgør Enhedslistens resultat for finansloven, hvor der er sat 0,5 mia. kr. af til at opgradere ældreplejen. Havde det ikke været mere fornuftigt at bruge de 3 mia. kr. på bedre ældrepleje end at bruge dem på at trække mennesker ud af arbejdsmarkedet, uden, som hr. Morten Messerschmidt skrev dengang, at der er en psykisk eller fysisk lidelse som årsag?

Ordføreren.

Jeg er helt uenig i den kontekst, som man tager det her i. Hvis man kigger på den pension, som vi har lavet nu, og den mulighed for tidlig tilbagetrækning, er det jo, netop fordi pensionsalderen stiger, og jeg kan love for, selv om jeg ikke kan dokumentere det nu, men det vil historien kunne komme til at gøre, at de mennesker, som vælger at trække sig tilbage på det ydelsesniveau, som der er, og som er på folkepensionsniveau, ikke er folk, der er hundrede procent raske. Det er folk, der træffer et aktivt valg om at trække sig ud af arbejdsmarkedet, fordi de har været længe på arbejdsmarkedet. De har betalt deres kontingent, netop for at vi kan have en værdig ældrepleje, netop for at vi kan have nogle værdige daginstitutioner, og netop for at vi kan have en god folkeskole. De får nu en mulighed for at gå lidt tidligere fra, og det står vi fuldstændig på mål for, og det gør Morten Messerschmidt også. De her mennesker er ikke nogen, der bare vælger en ydelse til. De har fortjent den ydelse.

Hr. Andreas Steenberg.

Al ære og respekt for, at Dansk Folkeparti og hr. René Christensen står ved sine aftaler. Det har jeg respekt for. Men det er jo noget andet end det, hr. Morten Messerschmidt sagde dengang. Nu bruger man jo altså penge på at trække mennesker ud af arbejdsmarkedet, uden at der ligger dokumentation for, at der ligger en lidelse bag. Der synes jeg jo hellere, Dansk Folkeparti skulle have holdt fast i det, vores to partier havde aftalt sammen, nemlig seniorførtidspensionen, som faktisk virker og er målrettet folk, der er nedslidte, også selv om de måske ikke har været så mange år på arbejdsmarkedet, som den nye aftale lægger op til. Derfor synes jeg stadig, det er ærgerligt, at man bruger så mange penge på det i stedet for rent faktisk at bruge det på dem, der har behov for f.eks. en bedre ældrepleje.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, kan vi også lave gode aftaler med De Radikale, og det har vi også gjort i forhold til seniorførtidspension. Men jeg vil også gerne sige, at det bliver sådan lidt systemagtigt: Man skal igennem en eller anden stor mølle, og vi skal bruge en masse skattekroner på at visitere folk til alt muligt. Altså, det her frigør faktisk også en masse ressourcer ude i kommuner og andre steder og hos læger, som skal bruge alverdens kræfter. Jeg tror, at alle dem, der har været i forbindelse med et sygedagpengesystem eller andet, tænker: Hvad er det dog for et system, vi har bygget op? Og derfor ligger der også i den aftale, vi har lavet med regeringen, at man skal sætte kommunerne mere fri. Der ligger faktisk en rationalisering på 1 mia. kr. på jobcentrene, netop for at vi skal bruge pengene på det rigtige i stedet for at bruge det på papirer og afkrydsningsskemaer.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mit spørgsmål kommer til at ligge meget fint i forlængelse af hr. Andreas Steenbergs, bare med et noget andet udgangspunkt. Jeg så med glæde i går, at vi førte vores aftale om tidlig tilbagetrækning ud i livet, og at Dansk Folkeparti var med til at understøtte, at der er en vis form for retfærdighed og en vis form for sammenhæng, i forhold til hvornår man træder ind på arbejdsmarkedet, og hvornår man træder ud. Stor ros til Dansk Folkeparti.

Jeg har også for et års tid siden set, at arbejdsmarkedsordføreren for Dansk Folkeparti var ude at sige, at man da ikke nødvendigvis ville stemme for den forhøjelse af pensionsalderen, som så også var til afstemning i går. Hvordan kan hr. René Christensen få det til at hænge sammen, at man med den ene hånd hjælper nogle mennesker med, at de kan træde tidligere tilbage, og med den anden hånd hæver pensionsalderen for alle? Det er, som om Dansk Folkepartis højre hånd ikke rigtig ved, hvad den venstre hånd laver – forbedringer for nogle, forringelser for de mange.

Ordføreren.

Det er, fordi Dansk Folkeparti godt ved, at to plus to er fire. Dansk Folkeparti er et økonomisk ansvarligt parti – det er Enhedslisten og SF ikke.

Hr. Karsten Hønge.

Og Dansk Folkeparti er helt sikker på, at den måde, man skal skabe økonomisk ansvarlighed på, er ved at plage seniorerne her i landet. Så det er simpelt hen den vej, man går – så ensidigt og ensporet, at man siger: Vi skal have penge i statskassen, og det skal præcis gå ud over de mennesker, der har været på arbejdsmarkedet allerlængst. Det gør man, samtidig med at vi i øvrigt i den anden ende af arbejdsmarkedet har svært ved at gøre plads til at få de unge ind – og der insisterer Dansk Folkeparti, kan jeg så høre, på, at det skal være seniorerne, der skal betale den her regning, på trods af at der findes milliarder at hente ved et bedre arbejdsmiljø, ved en uddannelsesindsats og ved at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Så Dansk Folkeparti bekræfter, ikke bare i går ved afstemningen, men også i dag, at det er seniorerne her i landet, der skal betale regningen.

Ordføreren.

Hør nu her: Hr. Karsten Hønge tager udgangspunkt i, at den danske befolkning ikke vil arbejde. Men den danske befolkning vil gerne arbejde, hvis de kan. Derfor er det her ikke et problem. Det er et problem, hvis man fortsætter uendeligt. Men det er altså ikke sådan, at alle derude går og siger, hver eneste dag de skal på arbejde: Hvor er det ganske forfærdeligt. Rigtig mange har en fantastisk identitet ved at have en arbejdsplads; de er glade for at gå på arbejde. Så er der nogle, der kan blive nedslidt. Der har vi jo sørget for både med seniorførtidspension og med den aftale, som vi har lavet nu med regeringen om at kunne gå tidligere fra, at det kan man så, hvis man har fået gener ved at arbejde. Men altså, danskerne vil faktisk gerne gå på arbejde.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

En af de ting, jeg faktisk er rigtig stolt af i den her finanslovsaftale, er, at det er lykkedes, også fra Enhedslistens side, at komme igennem med vores hovedkrav på velfærdsområdet, nemlig et løft af ældreområdet, som jo bliver et varigt løft på 500 mio. kr. om året. Og der må jeg også lige rette ordføreren, for den måde, vi gør det på, er faktisk ved at lave en ansøgningspulje, som giver kommunerne adgang til finansiering – man får adgang til at ansætte en ufaglært, hvis man sætter en anden ufaglært på efteruddannelse, sådan at vi får et løft, og når folk kommer tilbage fra uddannelse, så har vi ikke bare et løft i antallet af hænder, men faktisk også et løft af kompetenceniveauet. Og det er jo nødvendigt i en situation, hvor der mangler uddannet personale, og der vil i stigende grad komme til at mangle uddannet personale på ældreområdet i de kommende år. Så det er faktisk en meget klog måde, pengene bliver brugt på her.

Det, som jeg gerne vil spørge hr. René Christensen om, er: Hvordan har ordføreren det med, at her leverer vi faktisk noget, som er et reelt løft af ældreplejen? Der er ikke tale om sådan et løft, hvor man giver noget, f.eks. en ældremilliard, men så samtidig laver generelle nedskæringer i kommunerne, som betyder, at de bliver nødt til at spare, altså hvor man giver pengene med den ene hånd og sparer med den anden hånd. Det var jo sådan, man gjorde fra 2015 til 2019; det er ikke sådan, vi gør nu. Synes ordføreren ikke, at det her er meget bedre?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er bedre at give 0,5 mia. kr. til ældreplejen i stedet for 1 mia. kr. Altså, jeg kan sige, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering jo også gav 1 mia. kr. til ældreområdet, og så kom der en blå regering, og der gav Dansk Folkeparti og den blå regering 1 mia. kr. til ældreområdet. Nu er der så kommet en socialdemokratisk ledet regering igen, og med Enhedslisten som støtteparti giver man 0,5 mia. kr. Nej, det synes jeg faktisk ikke er særlig flot; det er halvflot.

Hr. Rune Lund.

Men vi skal jo kigge på hele regnestykket, for hvis vi ser på årene 2016, 2017 og 2018, så blev der ikke engang leveret på det demografiske træk; det var år, hvor Dansk Folkeparti lavede finansloven. Vi ved jo f.eks., at i kommunerne går ca. 20 pct. af budgettet til ældreområdet. Det vil sige, at hvis man ikke engang leverer på det demografiske træk, så bliver der jo trukket penge ud af ældreområdet. Og så kommer man efterfølgende og blærer sig med, at man har leveret en ældremilliard, men man har jo lige hugget pengene med den anden hånd. Det her er et reelt løft. Jeg havde gerne set, at det var endnu højere, men det er et reelt løft – i modsætning til det, som Dansk Folkeparti har blæret sig med, og som ikke har været et reelt løft.

Tak til hr. Rune Lund. Så er det ordføreren. Værsgo.

Det, man bare lige glemmer, er, at da Dansk Folkeparti gav værdighedsmilliarden, blev den givet der, hvor de ældre var. Den blev ikke bare givet ud fra den almindelige finansieringsnøgle, som ligger til kommunerne. Hvis en kommune havde mange ældre, fik man flere penge; hvis en kommune havde færre ældre, fik man lidt færre penge. Man fik simpelt hen, i forhold til hvad det var for en udfordring, man stod over for. Og derfor var det en langt, langt bedre måde, som Dansk Folkeparti førte ældrepolitik på, end den måde, man gør det på i dag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak for samarbejdet i det forgangne år. I modsætning til, hvordan det ofte kan se ud i virkeligheden, er der jo faktisk et rigtig godt samarbejde mellem ordføreren og mig.

Jeg kunne godt tænke mig at tale lidt om Danmarks Radio. Da man under den sidste regering lavede den her ændring med, at man flyttede det fra licensbetaling og ind på finansloven, var jeg en af dem, der frygtede, at det her ville blive en glidebane, for nu kom det ind i fælleskassen, og så kan man bare skrue lidt på det. Og det er jo det, vi desværre har set nu, at fordi det er kommet på finansloven, kan man jo skrue lidt og bare tage fra den store kasse og så give lidt flere midler.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Når man kigger på det i bagklogskabens lys, var det så en fejl at rykke det fra licensbetaling og ind på finansloven?

Ordføreren.

Det var absolut ikke en fejl, men vi havde aldrig troet, at Socialdemokratiet og de røde partier ville udnytte den mulighed på den måde, man gør her, altså simpelt hen at købe pressen. Det havde vi simpelt hen ikke troet man ville gøre.

Men vi kan se det med andre forslag, der ligger, for nu vil man også til at købe stemmerne ude i ghettoområderne. Der har man sat penge af til, at man nu kan hente flygtninge/indvandrere ind med busser, så de kan stemme. Altså, det er den måde, man optimerer sit stemmetal på – og det havde vi bare ikke troet man ville gøre på den måde.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Åh, er det ikke en anelse naivt at tro, at de røde ikke vil tage flere penge og give dem til vennerne? Altså, det siger min erfaring. Nu har jeg godt nok ikke siddet herinde længe, men jeg har alligevel fulgt med i, hvad der foregår herinde. Og hvis der er en ting, jeg ved, så er det, at de røde jo gerne vil bruge af borgernes penge, og det er jo netop det, man har gjort nu her.

Så kan Dansk Folkeparti se sig selv i, hvis magten skifter engang, at vi så fik privatiseret Danmarks Radio, således at man ikke kunne blive ved med at putte flere penge over til det?

Ordføreren.

Nej, det kunne vi ikke forestille os. Det er meget, meget vigtigt, at vi har en public service-station, som også har den kvalitet, der ligger i Danmarks Radio. Det var jo også derfor, vi traf den her beslutning. Danmarks Radio har jo også tilpasset sig inden for de økonomiske rammer, de har, og Danmarks Radio vil stadig væk kunne levere den gode kvalitet, som vi kender fra Danmarks Radio. Derfor er det bare ærgerligt, at man nu begynder at gøre det her til sådan en politisk kampplads, hvor så vennerne kan give penge eller prøve at købe noget sympati. Det er ærgerligt.

Den næste korte bemærkning er fra fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en fin tale. Vi har i det sidste stykke tid i Danmark oplevet to store kriser: først finanskrisen, og nu står vi så her midt i coronakrisen. Under den forrige regering havde man altså finanskrisen, og nu har man så coronakrisen, og den her måde, som det er blevet tacklet på. I den her krise har vi understøttet velfærden med borgernær, tæt velfærd, hvor man har lavet regionsaftaler og kommuneaftaler, og hvor vi også ifølge den debat, der tidligere var med Enhedslistens ordfører, havde en styrkelse af ældreområdet. Vi er lidt optaget af det her med det demografiske træk. Kunne man ikke prøve at nuancere det lidt og sige, at hvis vi virkelig ser på de velfærdssituationer, vi står med, og så ser på den indsats, der er derude, er det så ikke væsentligt, at der kommer flere hænder, og at man rent faktisk når med i den velfærd, vi har brug for?

Ordføreren.

Jo, sådan lige når man hører spørgsmålet, skulle man jo bare sige ja. Men sådan er det bare ikke i virkeligheden. Karina Adsbøl gav jo et meget godt eksempel på det, som vi så i tv, hvor der stod tre ansatte og havde en debat om, om man skulle give en dårlig service over for borgerne. Det var der så tre, der valgte, og det blev lige nøjagtig den ringeste service, uanset om der havde stået fire eller kun havde stået en og truffet det valg. Det er også derfor, vi gerne vil have lidt mere fokus på det. Vi er sådan set glade for, at støttepartierne har kæmpet for, at der kommer flere penge til ældreområdet. Vi er også glade for, at støttepartierne har kæmpet for, at der kommer flere penge til børneområdet. Vi ville bare gerne have haft noget mere politik ind. Altså, hvad er det, man så gerne vil have?

Så er det altså også sådan ude i kommunerne – og vi i Dansk Folkeparti elsker det kommunale selvstyre – at det ikke er alle beslutninger ude i kommunerne, der er gode. Der er også nogle af dem, hvor man står og kigger, og så tænker man: Hvorfor i alverden har kommunen valgt at prioritere det på den måde? Det skal de selvfølgelig stå på mål for over for deres vælgere. Men når vi sætter penge af på Christiansborg, burde man også have et politisk ønske om, hvad de så skal være med til at løfte.

Fru Camilla Fabricius.

Når man ser den udsendelse, som ordføreren også beskriver her, er der jo også noget med den uddannelse, den opdragelse, der er væsentligt. Og noget af det, der kan gøre, at et område bliver ekstremt presset, er jo, hvis man ikke oplever, at man har kontinuerligt personale, men at man har et højt antal vikarer, der kommer ind, og man ikke ved, hvem det er, man går på arbejde med. Så det her med at få lavet et ordentligt træk, hvor man får grundnormeringen på plads, giver simpelt hen en langt bedre kvalitet, når man står derude hos de gamle. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Nu lyder det mærkeligt, for jeg er faktisk mere enig med Enhedslisten, som jo har sat fokus på det her med opkvalificering og andet. Noget, der eksempelvis mangler, er timetallet. Rigtig mange på ældreområdet er ansat i 25-30 timer. Timelønnen er ikke specielt høj, og når man så heller ikke har ret mange timer, er det faktisk svært at få det til at hænge sammen. Derfor skulle kommunerne arbejde meget mere med, hvordan man kunne få det timetal op, således at det var mere attraktivt at være i den stilling. Det, der sker, er, at de allerbedste starter i ældreplejen, og så læser de lidt videre, og så læser de sig ud af ældreplejen. Derfor skulle man have brugt sine kræfter politisk på at arbejde meget mere med at få flere timer ind til de her medarbejdere, som der er ude i kommunerne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for indledningen fra ordførerens side. Det var interessant at høre Dansk Folkepartis mening. Jeg vil gerne spørge en lille smule ind til det, som ordføreren var inde på lidt tidligere, nemlig politiforliget. I politiforliget, som består af rigtig mange enkeltdele, er der en del, som handler om et digitalt politi, altså en patruljerende enhed på nettet. Og i den formulering, som jeg lige vil læse en lille smule op fra, indgår følgende: » ... der etableres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet ... «. Og lidt længere nede står der så, og det er her detaljen er: »Her vil en digital betjent også kunne fungere som en modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser ... « osv. osv.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkeparti: Hvad lægger Dansk Folkeparti egentlig i den formulering, der hedder »modererende og retningsgivende faktor«?

Ordføreren.

Ganske almindeligt politiarbejde, som vi kender det, når vi ser en betjent, der går ude på gaden, og betjenten opdager noget. Det kan være en, der kører uden lys på cyklen, eller det kan være, der er to på cyklen. Så siger betjenten: Hop lige af! Eller: Husk at få tændt lyset, ellers må du trække. Man skal bare huske: Internettet i dag er fuldstændig som at færdes ude i det offentlige rum, hvor man er fysisk sammen. Det er man ikke på nettet. Det kan være rigtig godt, at der, når der er børn, unge og andre, der færdes på nettet, kan være en voksen til stede, som så kan sige: Det skal I ikke gøre. Det der skal I ikke dele. Det skal I holde op med! Det tror vi faktisk er ret godt at lære dem. Så inden det bliver en straffesag, er det rigtig godt, at man har det her instrument, hvor den flinke betjent så kan sige: Hold op med det! Pas nu på, for ellers falder hammeren. Og der må man bare sige: Nettet er blevet et kæmpe sted, hvor folk mødes ligesom ude i samfundet.

Hr. Kim Valentin.

Nu er det jo ikke sådan, at ytringsfriheden er at sammenligne med at køre uden lys på cyklen. Vi har faktisk ytringsfrihed, og derfor kan du bestemme ret meget selv og står selv til ansvar for de her ting. Og det kan jo godt bekymre en liberal sjæl, hvis det er den mening, som kommer til udtryk her. Men jeg vil dog alligevel lige komme med et citat fra Radikale:

»Hvis der er en ubehagelig debat, der er ved at gå i en eller anden skør retning, ikke tjener noget formål og involverer hadefulde ytringer, kan det være godt, at der er nogen, der lige siger, at det skal gå i en anden retning, og at det ikke er klogt at begå sig på den måde.«

Skal man have politi til at sende beskeder til en på nettet om, at det, man siger, er forkert?

Ordføreren.

Det her er bare et tænkt eksempel om nogle drenge, der skriver om en anden. Det er nogle drenge fra 8. klasse, der skriver til hinanden, og så skriver den ene dreng: Ved du hvad? Louise og jeg var lige sammen i går, og jeg har faktisk taget nogle billeder af Louise med min telefon. Vil du se dem? Der kunne det måske være meget godt, hvis der lige var en voksen, der, inden han gjorde det, skrev: Ved du hvad, Jonathan, lad være med at sende dem. Jeg synes, du skulle tage og slette det billede. Det skal du ikke lægge ud på nettet. Straffen for at lægge sådan et billede ud er faktisk ret høj. Og han tænker måske ikke over, hvad det er for en straf, han får for det. Så det synes vi ville være ret godt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Inden jeg går over til mit spørgsmål, tror jeg bare, at jeg vil invitere ordføreren til at trække sin tidligere bemærkning om, at nogle skulle have købt sig til pressen, tilbage. Det vil jeg bare give ham lejlighed til, hvis han nu har fortrudt, at han anklagede sine kollegaer for den slags.

Men jeg har et spørgsmål om den økonomiske politik. Danmark er et af de lande, der både økonomisk og sundhedsmæssigt har klaret sig allerbedst igennem coronakrisen, men på trods af det står vi jo med den udfordring, at arbejdsløsheden er steget, og sammenlignet med sidste år har mellem 25.000 og 30.000 danskere desværre mistet deres arbejde. Og svaret fra ordførerens kollegaer i Venstre og Det Konservative Folkeparti er, at det skal være lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, endda til en lavere løn. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om han er enig med sine kollegaer i Venstre og Konservative i, at det svar, som den danske økonomi og det danske arbejdsmarked har brug for nu, er at kunne hente udenlandsk arbejdskraft til landet; at vores største problem altså er mangel på arbejdskraft, mens regeringen mener, at vores største udfordring er at få gang i jobskabelsen og skabe jobs til de danskere, der har mistet deres arbejde under coronakrisen.

Ordføreren.

Der er to ting. Man må til det første omkring DR sige, at DR var i fuld gang med at implementere de besparelser, der skulle ske i DR. DR havde kigget på deres organisation, og de havde fundet ud af, at de havde alt for mange direktører, og at de havde alt for mange søjler. De var ved at rette til i forhold til den virkelighed. Det skal så rulles tilbage. Så kan man jo mene om det, hvad man vil.

I forhold til det andet spørgsmål må man sige: Nej, vi synes ikke, at vi bare skal åbne op for udenlandsk arbejdskraft, men man skal altså bare huske, at i f.eks. byggebranchen har vi flaskehalse. Det er faktisk ikke ret godt for Danmark, at vi har for mange flaskehalse. Vi mener absolut, at man altid skal afsøge det danske arbejdsmarked allerførst, således at danskere får de jobåbninger, der er, men vi har det også sådan, at hvis der er nogle erhverv, der står i en helt særlig situation, hvor de simpelt hen ikke kan skaffe arbejdskraft, skal der være mulighed for det, for ellers bliver vi et fattigere samfund.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Det var et både-og-svar. Men lad mig så spørge om en anden uenighed, der måske er på den blå side. Nu har Dansk Folkeparti sammen med regeringen, SF og Enhedslisten indgået en rigtig god aftale om en ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der har slidt mange år på arbejdsmarkedet, og vi har jo tidligere kunnet forstå på Konservative, at de vil rulle det tilbage. I dag må vi så også forstå på Venstre, at de vil rulle det tilbage. Og jeg vil egentlig bare spørge ordføreren om, hvordan sammenholdet har det i den blå blok i forhold til den økonomiske politik, når en så væsentlig forbedring af lønmodtagernes rettigheder bliver foreslået rullet tilbage af ordførerens kammerater hos Venstre og Konservative.

Ordføreren.

Vi har sådan set et godt samarbejde omkring den økonomiske politik. Det her er jo et lille hjørne af den. Man må sige, at det selvfølgelig handler om økonomi, men det handler også om en politisk retning, altså hvad vi er for nogle partier, og der er vi jo forskellige. Der er det jo fuldstændig rigtigt, at vi er et borgerlig-socialt parti, hvor andre kan være mere liberale på det punkt. Men der er vi jo bare forskellige. Det er bestemt ikke noget, der giver skår i glæden.

Den næste korte bemærkning er til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil gerne prøve at opholde mig lidt ved aftalen om Arnepensionen, for DF gik jo med i aftalen, og vi vil gerne sige mange tak for at holde hånden under en potentiel skatteforhøjelse på aktieavance. Det er jo god, sund økonomisk ansvarlighed fra DF's side at gå ind at sige, at det vil de altså ikke være med til. Så tak for at få lukket den.

Til gengæld går DF så med åbne øjne ind i en anden finansieringsdel, og det handler om at finde en milliard kroner på jobcenterområdet, og der ved jeg jo også, at ordføreren har en solid kommunal erfaring. Så på en eller anden måde må ordføreren jo også være gået ind i det med åbne øjne og har sagt: Ja, det kan vi snildt finde. Så jeg er egentlig bare som en, der står udenfor og kigger ind med undren, nysgerrig på, hvor DF har tænkt sig at de penge skal findes henne ude i jobcentrene – sådan helt konkret.

Ordføreren.

Nu blev det faktisk til 1,1 mia. kr. Det var så ikke Dansk Folkeparti, der fik hævet det til det; det var der nogle andre partier der gjorde. Nej, vi mener helt klart, at jobcentrene skal sættes fri. Altså, vi skal have mere tillid til de folk, der sidder derude. I dag må man sige, at hele jobcenterindsatsen er kørende omkring mistillid – folk skal melde ind, de skal til samtaler. Og i dag er det jo sådan, at hvis man taler med de ansatte ude i jobcentrene, så holder de jo ikke samtalerne for borgerens skyld, så holder de jo samtalerne for systemets skyld. For hvis man ikke holder samtalerne, får man ikke kompensationen fra staten, og så falder finansieringen. Derfor kæmper man for at få de der samtaler, og det skal gå så hurtigt som muligt, for så kan man få nogle flere ind, og så kommer pengene fra staten. Der vil vi meget hellere give frihed til kommunerne.

Hvis man eksempelvis er alkoholiker i dag og derfor står uden for arbejdsmarkedet, kan man faktisk ikke få et afvænningstilbud i sit jobcenter, fordi det ligger ovre i sociallovgivningen. Det vil sige, at det eksempelvis ikke kan blive et aktiveringstilbud at arbejde med sin stofafhængighed eller alkoholafhængighed – og det er jo helt forfærdeligt, hvis det er det, der er problemet. Hvorfor er Peter ikke i beskæftigelse? Det er, fordi Peter drikker. Så skal han da have hjælp til at holde op med at drikke. Det kan kommunerne ikke give i dag, men det skal de have mulighed for.

Fru Kathrine Olldag.

Det var en super interessant og vældig – hvad skal man sige? – oplyst gennemgang af, hvordan det hænger sammen derude, for vi er faktisk i Radikale Venstre meget enige. Derfor kan det også undre os, at regeringen og Socialdemokratiet ikke er gået ind og har brugt beskæftigelsesområdet som et muligt område for frikommuneforsøg. Det er jo egentlig det, som ordføreren her står og skitserer hvordan man kunne gøre. Så hvad er Dansk Folkepartis holdning til, at regeringen ikke har udset beskæftigelsesområdet til frikommuneforsøg?

Ordføreren.

Det er vi sådan set ikke tilfredse med, for det her skal ikke være 4-5 kommuner, der får den frihed – det skal være 98 kommuner, der får den frihed. Vi håber så sandelig, at det kan lade sig gøre med de aftaler, der skal laves, for det her bliver jo ikke nemt. Altså, tro mig, at finde 1 milliard er ikke lavthængende frugter alle sammen. Der er også nogen, som skal afgive noget kontrol herinde i Folketinget for at give kommunerne muligheden for at finde 1 mia. kr. eller 1,1 mia. kr. Det er et relativt stort beløb at finde derude, og derfor skal kommunerne også have relativ stor frihed til, hvordan de vil indrette deres beskæftigelsestrategier fremadrettet. Så det er meget bedre end et kommuneforsøg.

Den næste korte bemærkning er til fru Halime Oguz fra SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkepartis ordfører for talen. I SF mener vi, at man for at gøre sig fortjent til et statsborgerskab skal tage Danmark til sig. Man skal værne om retsstatsprincipperne, demokratiet, ytringsfriheden og ligestillingen mellem kønnene. Det er helt fundamentalt. Men Dansk Folkepartis ordførers partifælle fru Marie Krarup var ikke enig med mig i, at det er fundamentalt. Fru Marie Krarup mener, at det er nogle FN-ting, og at det handler om nedarvede værdier at gøre sig fortjent til statsborgerskab. Jeg vil høre, om hr. René Christensen er enig i det?

Ordføreren.

At få dansk statsborgerskab er en af de største gaver, man kan få, og vi må bare anerkende, at rigtig mange af dem, der får dansk statsborgerskab, jo desværre også får misbrugt det statsborgerskab. Derfor er det vigtigste her nok for det første at gøre sig fortjent til et dansk statsborgerskab og for det andet også at kunne blive ved med at bibeholde et dansk statsborgerskab. Der har vi jo op til flere gange vurderet, at det skulle være sværere at få det, fordi vi har kunnet se, at så mange har misbrugt det danske statsborgerskab. Det, at man ikke får dansk statsborgerskab, er jo ikke det samme, som at man ikke kan være i Danmark – og det siger jeg mere til dem, der lytter med. Det er lige vigtigt at forstå her. Men det, der også er vigtigt, er selvfølgelig, at hvis man misbruger det flotte mandat, man har fået med et dansk statsborgerskab, så skal man også kunne fratages det igen. Det er vigtigt for os.

Fru Halime Oguz.

Tak for svaret, men det var ikke et svar på mit spørgsmål. Det er fuldstændig rigtigt, og jeg er fuldstændig enig i, at det er et privilegium at få dansk statsborgerskab, men mit spørgsmål gik på noget andet. Ordførerens partifælle mener, at de værdier, som det danske samfund er bygget på, nemlig retsstatsprincipperne, demokratiet, ytringsfriheden, ligestillingen mellem kønnene og det at tage Danmark til sig, er en FN-ting, for det her handler om nedarvede værdier. Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren forstår ved nedarvede værdier, og om de ting, jeg remsede op, er nogle FN-ting. Tak.

Ordføreren.

Jeg skal ikke forholde mig til, om det er FN-ting, men jeg kan forholde mig til, at der er noget nedarvet i det, og det er derfor, vi har udfordringen med ikkevestlig indvandring. Der er selvfølgelig noget kulturbærende i det. Vi er jo, som vi er, som individer. Vi er jo også forskellige herinde, og det er også på grund af vores opvækst, at vi er forskellige. Og det er en rejse at tilegne sig andre værdier, også i forhold til at være statsborger i et andet land. Selv om jeg rejste ud i verden, ville jeg jo altid have mine danske værdier med mig, ligegyldigt hvor jeg var henne, selv om de måske ikke var i overensstemmelse med det land, jeg var i. Jeg har dem jo i mig, og jeg kan ikke bare fralægge mig dem, så der er noget nedarvet i, hvordan vi er som mennesker.

Den næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne vende tilbage til det spændingsfelt i den sociale politik, der er mellem kommunerne og staten i den måde, vi griber tingene an på. Det er jo pudsigt, at det af og til lykkes, når Dansk Folkeparti viser sin sociale nerve, at nå sammen med Enhedslisten om ensartede ting, f.eks. om at de ældre skal behandles godt. Nu har vi jo igennem mange år fra hver vores side forsøgt at få nogle penge sat af til det. Nu er det så lykkedes, og det glæder mig, at det er blevet til noget halvgodt i hvert fald. Nu kommer så mit spørgsmål, for hvad med de ældre, der arbejder, og som nu bliver bedt om at arbejde længere, fordi der nu er lavet en ordning, der betyder, at pensionsalderen bliver ved at stige: Hvorfor skal de ældre ikke have en mulighed for et værdigt otium?

Ordføreren.

Det er jo netop det, vi har vedtaget sammen med regeringen og den røde blok. Det er jo netop, at vi har lavet nogle værktøjer til, at når pensionsalderen stiger, har vi noget til dem, der eventuelt bliver nedslidt. Vi har selvfølgelig et system til dem, der sådan rigtig bliver nedslidt; det er jo en førtidspension. Så har vi en seniorførtidspension, og nu har vi også lavet en ret til tidlig tilbagetrækning, den såkaldte Arnepension. Nu er der faktisk tre redskaber. Og jeg tror, man skal passe på med det der med, at danskerne hele deres liv bare går og glæder sig til, at de ikke skal være på arbejdsmarkedet mere. Jeg taler med rigtig mange ældre, som er bange for at miste deres job, fordi de er blevet ældre, og som går og siger, at det betyder meget for dem, for det er der, man har sine kollegaer. Hvor mange har ikke også haft deres sociale liv med deres kollegaer, de har haft på arbejdspladsen, osv.? Jeg tror simpelt hen, at vi har en forkert debat her i Folketinget, når vi tror, at danskerne bare vil ud af arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det er bestemt ikke alle danskere, der vil det.

Så er der nogle, der desværre bliver nedslidt. Det kan være på arbejdet, og det kan også være en skiulykke, som de har været i i deres fritid, eller noget, der er sket alle mulige andre steder. De kan have svært ved at være på arbejdsmarkedet, og der er vi så rigt et samfund, at det kan vi godt håndtere, og det gør vi jo bl.a. med de mange ordninger, som vi har, og som Dansk Folkeparti også er en del af.

Fru Jette Gottlieb.

Nu snakker jeg ikke om dem, der er nedslidte i egentlig forstand, men jeg snakker om dem, der skranter. Jeg snakker om dem, der nogle dage synes, de fungerer rigtig godt på arbejdet. Jeg er nemlig helt enig i det med, at langt de fleste danskere gerne vil arbejde og jo længere jo bedre på mange måder. Men der er dem, der nu hver anden dag synes, det går rigtig godt, og hver anden dag oplever, at det begynder at blive lidt svært at overskue det hele og sådan nogle ting. Nu snakker jeg om, at vi er i færd med at hæve en pensionsalder, og da ordføreren blev spurgt før, svarede han, at det jo var, fordi man var økonomisk ansvarlig. Derfor vil jeg spørge: Betyder det, at ordføreren står last og brast med den økonomiske regnemaskine, der finder frem til, at alle ældre, også når pensionsalderen stiger, kan blive ved at arbejde mere og mere, og dermed indregner det som den økonomiske gevinst, der ligger i at forhøje med 1 år?

Ordføreren.

Jeg tror, man skal være meget opmærksom på, at vi har lavet det sådan, at man jo ikke skal visiteres til tidlig pension. Det er en ret, man har, til at gå fra før, og den ret har også dem, som nu får en lidt længere pensionstid. Og så skal man jo huske, at hvis vi f.eks. kigger tilbage på efterlønnen, var der jo rigtig mange, der gik fra allerede som 60-årige. Hvorfor gjorde de det? Ja, fordi det kunne man jo, og så gjorde man ligesom det. Altså, med en pensionsalder er det jo også sådan lidt, også fra arbejdsgiverens side, at når man når pensionsalderen, stopper man også på arbejdsmarkedet. Nu har vi jo faktisk en mulighed for, at det ikke er arbejdsgiveren, der ligesom siger: Nu har du nået pensionsalderen. Nu har vi med retten til tidlig pension lavet en ordning, hvor det er arbejdstager, der kan sige: Nu synes jeg, at jeg har nået pensionsalderen; nu føler jeg ikke, at jeg kan bidrage mere, og jeg har også svært ved det. Det kan måske både være fysisk, men for den sags skyld også psykisk, og det psykiske er jo det, der er det svære arbejdsmiljø, og der får de altså mulighed for at kunne gå fra 3 år før nu.

Hermed får Dansk Folkepartis ordfører muligheden for at gå nu, eftersom der ikke er flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører nærmer sig talerstolen, og den bliver netop gjort klar, og det er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

2020 er blevet et år, som jeg slet, slet ikke havde forestillet mig, da vi havde jul og nytår sidst. Det skyldes selvfølgelig corona, der som intet andet, jeg kan huske, har forandret vores samliv, adfærd og samfund.

Der skal lyde en stor tak og sendes tanker til de mennesker, som har lidt ofre gennem coronapandemien: først og fremmest varme og sørgmodige tanker til dem, der har mistet en, de har kær, eller været igennem et svært sygdomsforløb; også tanker til de mange, der er isoleret og oplever ensomhed, de sårbare grupper, de ældre; og tanker til de mange unge, som ikke har fået den uddannelse og undervisning, de har brug for, for at skabe deres fremtid. Jeg håber, at pandemien snart er ovre, og at vi kan indhente det tabte. Tak for at holde ud.

Stor tak til de mange ansatte rundtomkring, som står forrest for at hjælpe og servicere os andre: sundhedspersonalet, underviserne, frontmedarbejdere i transport, supermarkeder osv. Tak til jer alle, og på forhånd tak til alle jer, jeg ikke fik nævnt.

Det er også på grund af corona, at den her finanslov afsætter midler til at håndtere pandemien. Der skal i dag lyde stor tak til de politikere og regeringer, der de sidste årtier har set til, at dansk økonomi er bomstærk. Det giver os mulighed for at låne penge til at holde hånden under virksomhederne og have et verdensklassesundhedsvæsen. Tak til alle for at tage ansvar.

Vores økonomi er stærk, fordi man har sørget for, at næsten 3 millioner borgere arbejder i Danmark. Derfor kan jeg også kun her kritisere, at regeringen har valgt at bruge næsten 3 mia. kr. på at trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det er direkte uansvarligt. Derfor er det vigtigt, at regeringen har lovet os i Radikale, at der næste år skal laves reformer, der får mindst 11.000 mennesker i arbejdsstyrken. Vi skal have en stærk økonomi, der kan imødegå kriser, og vi har brug for de menneskers indsats. Vi vil holde regeringen op på det løfte.

Mange har mistet deres job på grund af corona. Mange har også måttet lukke deres virksomhed. Særlig vil jeg sige tak til de minkavlere og følgeerhverv, som har ydet det største offer. Endnu flere frygter for deres job og virksomhed. Tilbageslaget i økonomien er ikke ovre, og det er nedlukningen heller ikke. Derfor går aftalerne bag finansloven også ud på at skabe arbejdspladser både nu og i fremtiden. Eksempelvis frigives der feriepenge, der kan holde hånden under oplevelsesøkonomien og kulturlivet. Der afsættes penge til at renovere bygninger, lave cykelstier, investere grønt, f.eks. i at få oliefyr ud af vores huse og grøn energi ind i stedet, og der lettes skatter for erhvervslivet, især på grønne investeringer. Det skaber alt sammen arbejdspladser.

Også tak til jer, der har det grønne hjerte placeret det rigtige sted, også under corona. Igen i år kan jeg stolt meddele, at vi i Radikale Venstre er glade for at kunne tælle millioner ton CO2-reduktioner frem for udlændingestramninger, flere klimavenlige biler, en grøn skatteomlægning af vores virksomheder, energirenoveringer, investeringer i nye grønne teknologier, udskiftning af oliefyr, flere ladestandere og udtagning af sårbar landbrugsjord. Vi har taget skridt nok en gang mod vores klimamål. Vi er dog ikke i mål. Det er hele tiden en kamp at få regeringens sorte snak udskiftet med grøn handling. Så tak til jer, der hjælper med at presse på.

For Radikale Venstre har det været hovedprioriteter, at besparelser på kultur, natur, uddannelse og medier er blevet vendt med den her finanslov. Uddannelse giver den enkelte styrke og frihed til at skabe sit liv, som man vil. Uddannelse er Danmarks råstof. Den tidligere regering valgte at spare hvert år. Man savede i den gren, vi sidder på. Med denne finanslov er det vendt, så nu investeres der igen i uddannelse, i vores fremtid, i vores borgeres muligheder. Det er vi meget glade for.

Kulturlivet og kritiske medier styrker vores samfund, skaber fælles værdier og oplevelser, styrker og udfordrer vores demokrati, vores kultur og vores værdier. Vi er meget glade for, at vi med den her finanslov får stoppet besparelserne på Danmarks Radio og får afsat yderligere midler til medierne i fremtiden. Vi er også meget glade for og stolte over, at vi med finansloven giver et stort og historisk løft til kulturlivet. Det var på tide og nødvendigt.

I årevis har antallet af arter og planter i dansk natur været for nedadgående. For os er beskyttelse af vores natur også velfærd. Vi afsætter mange hundrede millioner til naturen i den her finanslov. Jeg er også meget glad for, at vi får ryddet op i de første generationsforureninger. Det er en skamplet, at der rundtomkring i vores natur ligger gift fra fortiden. Nu starter vi den oprydning, og det manglede bare.

Radikale Venstre ser meget kritisk på, at det ikke er lykkedes at få Socialdemokratiet til at tage nye skridt i retningen af mere sund fornuft i udlændingepolitikken – endnu. Det giver ingen mening, at nye borgere, der tager en uddannelse i Danmark, ikke kan få opholdstilladelse. Det er spild af talent og penge, der er brugt på deres uddannelse, og det skader integrationen. Det er ikke nye borgere, der har taget en uddannelse i Danmark, som udgør det store problem. Hvorfor vil regeringen så ikke fremme, at flere tager en uddannelse? Det giver simpelt hen ikke mening.

Det giver heller ikke mening, at omkring 600 danske statsborgere hvert år får smidt deres ægtefælle fra udlandet ud. Vi skiller familier ad. Danske borgeres ægtefæller er ifølge Finansministeriet et bidrag på 75 mio. kr., og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er deres kriminalitet mindre end etniske danskeres kriminalitet, og danske statsborgere skal forsørge deres ægtefæller i mindst 8 år. Så hvad er problemet? Jo, regeringen vil af taktiske årsager ikke mene noget andet end partiet Venstre; der skal ikke være nogen forskel. Og så må danskere jo forlade deres fædreland for kærligheden. Jeg skammer mig over, at vi rent og skært af taktiske årsager i det her Folketing ikke kan få en debat om de ufornuftige dele af vores udlændingelov. Men jeg kan love jer, at Radikale Venstre aldrig kommer til at opgive den kamp.

Radikale Venstre har i forhandlingerne ønsket at samle røde og blå om at løse virkelige problemer. Når vi sammen på tværs i Folketinget kan vise en ny grøn retning, eksempelvis for vores transport eller vores virksomheder, så kan vi for alvor flytte noget, få borgernes tillid og opbakning og skabe den forandring, der er brug for. Brede aftaler skaber tillid, forandring og fremdrift.

Derfor en tak til de borgerlige partier, særlig Venstre og Konservative, for de aftaler, vi har lavet sammen. Tak for jeres insisteren på, at erhvervsvilkår skal inddrages i vores fælles aftaler. Derfor også tak til venstrefløjen for samarbejdet og jeres insisteren på sociale forbedringer og grøn omstilling. Sammen har vi fået meget igennem. Og tak til regeringen for at flytte sig, ikke mindst på det grønne område, så vi sammen har kunnet lave gode og brede aftaler.

På vegne af Radikale Venstre kan jeg meddele, at vi vil stemme for de ændringsforslag, som gennemfører de aftaler, vi er en del af – aftaler, vi mener gør Danmark grønt, frit og stærkt. Og til slut i eftermiddag – eller i aften bliver det nok – vil vi selvfølgelig stemme for finansloven.

Tak for det. Så er vi nået til de korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det, og tak for talen. Også tak fra Venstre for et fint samarbejde med Det Radikale Venstre. Derfor var det sådan set også med tilfredshed, at man kunne konstatere, at talen også tager afsæt i, hvordan man kan gøre Danmark rigere, som jo er noget, som jeg også ved at vi og Det Radikale Venstre er enige om på lange stræk.

Der er jo stillet i udsigt, at det skal diskuteres, hvad der kan gøre kagen større, om man så må sige, altså hvordan vores fælles velstand kan blive større. Hvordan og hvorledes forestiller Det Radikale Venstre sig at det skal gribes an? Jeg spørger, fordi vi jo bare er iagttagere, der står udenfor de cirkler, hvor den her beslutning er blevet truffet.

Ordføreren.

Desværre handler det jo om at begrænse skaden fra den aftale, regeringen, venstrefløjen og Dansk Folkeparti lavede, om at trække 10.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet. En af de reformer, vi kunne lave sammen, var jo en skattereform, og i den aftale, vi har lavet sammen, har vi skrevet ind, at de næste faser kunne indeholde, at man øger arbejdsstyrken. Det kunne også være at få flere af de mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, i arbejde – det kan være de unge, der ikke er i gang med noget, og også nydanskere, der ikke er i arbejde. Der kunne vi også lave nogle reformer, der fik dem ind på arbejdsmarkedet. Det kunne også være andre områder inden for arbejdsmarkedspolitikken, hvor vi kunne lave nogle reformer sammen.

Men det allernemmeste – og det tror jeg at hr. Troels Lund Poulsen og jeg er enige om – ville jo have været, at man havde ladet være med at indføre den her tidlige tilbagetrækning, hvor raske mennesker får penge for ikke at arbejde i stedet for at bidrage og yde en indsats til fællesskabet.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Jeg er meget enig i, at der ikke er særlig meget ved den tidlige tilbagetrækning, der er solidarisk. Det er jo faktisk ikke nødvendigvis de allersvageste, som bliver hjulpet. Men hvorom alting er, så er det jo ikke noget, vi kan gøre noget ved nu.

Men kan ordføreren give et blik ind i maskinrummet, når det handler om, hvornår vi så kommer til at drøfte her? Jeg er med på, at det trods alt ikke er Det Radikale Venstre, der sidder i regeringen, men det er dog et støtteparti for regeringen. Efter Venstres opfattelse er det afgørende, at vi kommer til at drøfte, hvad det er, der skal til for at gøre Danmark rigere. Den her regering har jo desværre taget initiativer, der har gjort os 12 mia. kr. fattigere, og det skal der jo gøres noget ved.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i, og derfor bed vi jo meget mærke i, at hr. Nicolai Wammen eller finansministeren – jeg er lidt i tvivl om, hvad der er korrekt at kalde ham, da han jo er på barsel – sagde, at regeringen til næste år vil fremlægge initiativer, der skal skaffe 11.000 ekstra i arbejdsstyrken. Det har været vigtigt for os, at regeringen meget klart har sagt det, og det arbejde glæder vi os til at gå i gang med, og vi håber også, at Venstre vil være med, for der er nok brug for et samarbejde hen over midten for at skabe et flertal for det.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge.

Så har vi virkelig Radikale på talerstolen; så har man jo det her ensidige, enøjede fokus på arbejdsudbud og på den her pine, som det er at se på noget, i forhold til om man dog ikke kunne presse, vride, true den sidste teoretiske arbejdsevne ud af den sidste senior, som så skal få lov til at opleve at blive spændt ben for på vej ud ad den dør, som de er kommet i klemme i på vej ud af arbejdsmarkedet. Men når nu arbejdsudbuddet betyder så meget for Det Radikale Venstre, går jeg ud fra, at hr. Andreas Steenberg er bekendt med den helt spritny undersøgelse fra AE-rådet, der faktisk er kommet i dag, som jo viser, at vi ganske vist har en nettoledighed på 126.300 personer, en bruttoledighed på 139.600 personer, og så kommer det interessante, nemlig AKU-ledighedsbegrebet – det, som man er meget optaget af i Eurostat, og det er jeg sikker på at hr. Andreas Steenberg også kender – altså, hvor mange vi har, som ville være interesseret i at have et arbejde, men som ikke har det i dag. Der er vi oppe på 297.000 personer. Hvis vi oven i det lægger de 89.000 personer, som arbejder på deltid, og som ønsker ekstra timer, ja, så er vi altså oppe på 385.000 personer, som ønsker at arbejde. Hvor er problemet med arbejdsudbuddet?

Ordføreren.

Jeg skal med det samme sige, at den analyse har jeg ikke læst, så den synes jeg ikke at vi skal diskutere. Men vi kan tage den senere, hr. Karsten Hønge. Når man ser gennem danmarkshistorien, har de sidste 20-30 år, hvor man har øget mængden af mennesker i arbejdsstyrken, også medført, at der kommer flere job, og det har medført, at vores økonomi er blevet styrket. Og det har SF jo også være med til, da SF sad i regering. Så det synes vi er klogt. Men der er også korrekt, som hr. Karsten Hønge er inde på – som jeg ved at fagbevægelsen går meget op i – at vi også skal lave initiativer, som skaber arbejdspladser, så vi både ser på efterspørgslen, men også på udbuddet af arbejdskraft. Og den her finanslov indeholder i hvert fald rigtig meget i forhold til efterspørgsel på arbejdskraft – vi skal så også have løst det med udbuddet. For eksempelvis er der jo ikke nok ledige pædagoger til at lave de minimumsnormeringer, som vi er fælles om at gå op i.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er sikker på, at man simpelt hen skal bo i en radikaliseret Radikale Venstre-ghetto for at kunne forestille sig, at udfordringen er, at vi skal have flere folk ud på arbejdsmarkedet, når vi i tredje kvartal i 2020 har et potentiale på 385.000 mennesker. Det hænger overhovedet ikke sammen, hr. Andreas Steenberg. Næh, opgaven er at skabe arbejdspladser, sådan at det potentiale på 385.000 mennesker kan komme ud at arbejde – og ikke at putte endnu flere ind i køen med de 385.000 mennesker.

Ordføreren.

Man behøver ikke bo et bestemt sted for at kunne se, at der ikke rigtig er nogen arbejdsløse pædagoger. Så når vi har en fælles ambition om at få flere pædagoger i vores børnehaver og vuggestuer, så mangler der pædagoger. Man behøver ikke bo et bestemt sted for at kunne se, at vi mangler håndværkere af stort set enhver slags. Så det behøver man ikke bo et bestemt sted for at kunne se. Vi mangler arbejdskraft inden for flere områder, og en af de store udfordringer, vi har, er jo, at den ledige arbejdskraft, vi har, ikke har den uddannelse, der matcher jobåbningerne. Det er derfor, at det er vigtigt at investere i uddannelse.

Tak. Så er det hr. Rune Lund.

Jeg vil også sige tak for et godt forhandlingsforløb. Vi har vores uenigheder – det har vi. Vi har også vores enigheder, og det synes jeg at den her finanslovsaftale og den finanslov, vi diskuterer i dag, også viser, altså at der er et fælles grundlag.

Så er der også områder, hvor vi desværre ikke har et fælles grundlag, og her tænker jeg specielt på den grønne skattereform. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at Det Radikale Venstre er gået med i den. Og en af de ting, som jeg synes er rigtig ærgerlig, er, at der frem til 2025 bliver brugt over 5 mia. kr. på skattenedsættelser og skatterabatter til erhvervslivet, uden at der er nogen garanti for, at de går til grøn omstilling. De her penge vil også gå til nogle af de mest forurenende virksomheder.

Jeg synes, det ville være økonomisk ansvarligt at bruge de midler, vi har i fællesskabet, til at sikre, at når vi arbejder for den grønne omstilling, sikrer vi os også rent faktisk, at skattenedsættelser og rabatter ikke går til sorte virksomheder, fossile virksomheder, men går til den grønne omstilling.

Så kan Det Radikale Venstre ikke forklare, hvorfor det var en supergod idé at give alle de her skatterabatter til virksomheder, også til de mest forurenende, når vi kunne have brugt pengene på en bedre måde?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for anerkendelsen af, at vores to partier har fokuseret rigtig meget på de ting, vi kunne blive enige om, og så fået dem gennemført. Og en stor tak for det samarbejde, vi har haft på klimaområdet. Vi har jo fået gennemført rigtig mange ting f.eks. på transportområdet.

Hr. Rune Lund har jo helt ret i, at den her grønne skattereform er utilstrækkelig. Der skal laves meget mere, og det, vi har valgt, i modsætning til Enhedslisten, er at sige, at med den aftale, der ligger, er der sat nogle skibe i søen, som vi gerne vil følge i havn. Og vi må se, om vi kan lykkes med at få Socialdemokraterne og Venstre til at lave den ensartede CO2-skat, der er brug for.

Vi synes, at det, der lå, er for lidt, men det er fornuftigt, fordi man sætter en ekstra afgift på virksomhedernes forurening om nogle år, og så giver man dem et investeringsvindue nu her. Og så vil det jo være tudetosset, hvis den enkelte virksomhed ikke sørger for at investere i noget, der gør, at man kan slippe for de forhøjede skatter i fremtiden. Det er i hvert fald sådan, vi tror det vil fungere.

Hr. Rune Lund.

Jamen det er bare så pokkers ærgerligt, at de mange milliarder, der bliver givet til virksomhederne her, også går til de mest forurenende virksomheder, og det er bare en dårlig måde at bruge pengene på, hvis vi gerne vil sikre den grønne omstilling. Det, som gør mig lidt bekymret, er faktisk, at det her jo er nogle skatterabatter til erhvervslivet, og det ved jeg godt at Det Radikale Venstre også godt kan lide, men det går jo ligesom ud over den grønne omstilling. Har lysten til at lave de her store skatterabatter til erhvervslivet i virkeligheden været større end ønsket om at arbejde for den grønne omstilling? For i den grønne skattereform ligger der jo også, at vi kommer CO2-afgiften i en syltekrukke frem for at holde regeringen op på, at den skulle have leveret i 2020.

Tak. Ordføreren.

Som jeg sagde før, havde vi gerne set, at man havde lavet den ensartede CO2-afgift, men vi kunne jo bare konstatere, at det var der ikke flertal for. Så det, vi har prøvet, er at få sat en proces i gang, hvor Socialdemokratiet og Venstre over tid forhåbentlig kan lægge stemmer til det her, og det er derfor, vi er gået med i aftalen.

Så er det fuldstændig korrekt, at som socialliberal har jeg ikke noget imod, at man i sådan en krisetid, som vi har nu, også giver nogle skattelettelser for at få nogle arbejdspladser i gang. Og hvis det så samtidig kan gå i en grøn retning, kan vi godt være med i det. Men jeg giver endnu en gang hr. Rune Lund ret i, at der skal ske meget mere på skatteområdet for at nå vores klimamål.

Tak. Så er det hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det, og tusind tak til ordføreren for komplimenterne på transportområdet. Det er meget gensidigt. Vi har været rigtig, rigtig glade for det fælles samarbejde, der har været hen over midten i det her tilfælde.

I forhold til lige nøjagtig transportområdet vil jeg høre, hvordan ordføreren ser på, at der i den her finanslov overhovedet ikke er lagt penge ind til udvidelse af vores infrastruktur. Der er mange, mange tusind mennesker, der har mistet deres arbejde i løbet af det sidste halvandet års tid inden for alene asfaltindustrien, i forhold til at de planer, der var, er blevet skrinlagt, og at vi ikke er kommet videre. Kunne ordføreren prøve at sætte nogle ord på det?

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg rigtig glad for, fordi ligesom hr. Niels Flemming Hansen elsker jeg transportpolitik og infrastruktur. Der er jo intet andet, der som det kan skabe fremtidens Danmark i både klimavenlig og erhvervsvenlig retning, og derfor glæder jeg mig jo til, at vi på et tidspunkt skal lave den infrastrukturplan. Jeg synes så ligesom regeringen, at det er meget klogt at vente med det og lave en bred aftale om det og tage det for sig selv og ikke som et led i finansloven.

For at give et svar til asfaltindustrien, som jeg jo også kender, vil jeg sige, at der i finansloven og aftalerne bag er lagt op til, at kommunerne får et ret stort råderum til anlæg, som jeg er sikker på at de vil bruge bl.a. til at vedligeholde veje, og der er afsat en stor pulje penge til cykelstier. Så jeg er helt sikker på, at de virksomheder vil få noget at bestille det kommende år, og så er jeg også sikker på, at det næste år vil byde på, at vi forhåbentlig får lavet den brede aftale i Folketinget om, hvilke veje og baner der skal bygges de næste 10 år.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak til ordføreren for det tilsagn. I forhold til luftfartsindustrien har vi jo også været i alvorlige problemer her i 2020. Der er kommet nogle indikationer af, at vi ikke rigtig kan gøre så meget i 2021 indtil videre. Har ordføreren tænkt sig at hjælpe med at få afsat midler til den industri, så den kan blive genstartet, efter det her covid-19 en dag er ovre?

Ordføreren.

Ja, det har vi jo deltaget i tidligere, og det, der er det store problem for luftfartsindustrien, er, at man ikke må levere sit produkt til sine kunder på grund af corona, og det er det, der gør det meget svært at finde ud af, hvad man egentlig skal gøre. Men når vi kan komme i gang, synes jeg da, vi også skal sørge for at holde hånden under den branche og de arbejdspladser; det siger sig selv.

Jeg vil også lige huske at nævne, at også luftfartsindustrien jo kan få del i de mange hjælpepakker, vi har lavet, så en del penge går også den vej.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Her kommer en forudsigelse om, hvordan år 2021 kan forløbe i dansk politik. I starten af 2021 bliver en undersøgelseskommission, en granskningskommission, sat i gang med at undersøge Mette Frederiksens minkskandale. Frygten i regeringen for konklusionerne fra den undersøgelseskommission, som skal komme, senest et år efter at den er gået i gang med at arbejde, er så stor, at statsministeren udskriver valg i efteråret 2021.

Hvad bliver det så til med de kompenserende foranstaltninger, som Det Radikale Venstre er blevet lovet, hvor man skal finde en ekstra beskæftigelse i det danske samfund, som kan modsvare de 11.000, som den her regering og det røde flertal allerede har påført det danske samfund? Hvordan står den lovning til Det Radikale Venstre så, hvis statsministeren udskriver valg i efteråret 2021, fordi hun er bange for konklusionen fra en granskningskommission om mink?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan en spændende gang Hans Engell-Thomas Larsen, som hr. Ole Birk Olesen og jeg skal i gang med, og så kan vi skrive vores forskellige analyser, og det er vist lidt uden for, hvad finansloven handler om, trods alt. Men hvis der skulle komme et valg i efteråret 2021, så har man da en del måneder til at nå at få vedtaget nogle initiativer, der skal sikre den økonomiske ansvarlighed, tænker jeg.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo et eksempel, der belyser faren, når man først skærer ned på beskæftigelsen i Danmark med forskellige initiativer og derefter siger: På et eller andet tidspunkt ude i fremtiden vil vi gøre noget, der ligesom retter op på det. Det er jo den deal, som Det Radikale Venstre har lavet og er meget glad for, men det her eksempel viser jo faren ved det. Jeg vil bare høre: Vil det så sige, at Det Radikale Venstre simpelt hen bare er overbevist om, at inden vi når efteråret 2021, så har Det Radikale Venstre med regeringen aftalt, at man øger beskæftigelsen i Danmark med mindst 11.000 for at kompensere for de skader, som regeringen allerede har forvoldt?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig det, vi går efter. Så har jeg jo bare lyst til lige at tage med her, hvorfor regeringen, som hr. Ole Birk Olesen kalder det, lavet skader. Jo, det har regeringen, fordi Dansk Folkeparti leverede stemmerne til det, altså hr. Ole Birk Olesens kommende støtteparti og tidligere støtteparti. Der er det jo bare, man lige skal huske på, når man fra borgerlig side harcelerer mod Radikale Venstre, at det sådan set er et såkaldt borgerligt parti, der sammen med regeringen og venstrefløjen har skabt problemerne. Vi håber at kunne være med til at rydde op efter det. Det vil nok kræve, at der også er nogle borgerlige partier, der stemmer for, for ellers er der nok ikke 90 mandater bag.

Tak. Så kom jeg til at hoppe en spørger fra Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen, over i første omgang, men nu er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er fuldt forståeligt; jeg er et lille fnug! Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt til noget. Der er jo nogle ting, vi er uenige om, og jeg kunne godt tænke mig at se, om vi kunne finde nogle ting, som vi måske er enige om, og det er det her med, om ordføreren kunne pege på nogle konkrete skatter og afgifter, som det i De Radikales optik ville give mening at sænke.

Ordføreren.

Tak for det. Lad mig nævne to: skatten på arbejde og skatten på virksomhedernes forskning og investering i at skabe nye produkter og nye job. Det er to ting, vi godt kunne tænke os at lette.

Så er vi jo til gengæld med på at hæve skatterne på det, som vi gerne vil have mindre af, f.eks. forurening, usunde fødevarer og andet. Og det er jo det, som vi håber en kommende skattereform kan være med til at gøre, altså flytte rundt på skatterne, sådan at vi får fremmet jobskabelsen, og at vi så får mindsket det, som vi vil have mindre af, eksempelvis forurening.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Hvad med generationsskifteafgifter? Det er noget, vi ved koster arbejdspladser derude. Var det også noget, Radikale kunne tænke på? Nu bliver der snakket om reformer, og så snakker man om førstegenerations- og andengenerationsreformer, og det bekymrer mig lidt, hvis tilgangen bliver, at det bliver en fokusering på andengenerationsreformer. For de er lidt fugle på taget, det er sådan lidt: Vi håber måske på en effekt derude, vi har ikke altid helt belyst det. Der er nogle gange et problem med, at de her siger, at de faktisk ikke har belyst effekterne af det, men at de formoder og forventer, at det har en effekt, hvorimod førstegenerationsreformer har en mere konkret effekt på det.

Kunne Radikale snakke lidt om både generationsskifteafgiften og så også lidt omkring, om det er første- eller andengenerationsreformer, man vil satse på?

Ordføreren.

Jeg er ligeglad med, hvad man kalder reformerne, bare de virker. For jeg er helt enig med hr. Lars Boje Mathiesen i, at de skal kunne tælles. Jeg er også enig i, at det er der ikke nogen der har vist endnu, hvad angår de her såkaldte andengenerationsreformer. Kan man komme frem til det, tæller vi gerne dem med. Det vigtigste for os er, at det virker.

I forhold til generationsskifte har vi jo sat et udvalg til at arbejde med, hvordan man opgør, hvad man skal beskattes af. Efter vores mening kan det godt gøres bedre og dermed mere fair over for virksomhederne. Men jeg vil også med det samme sige, at jeg synes, det er fair nok, at man skal betale en skat, når man generationsskifter.

Tak for det. Nu er vi igennem rækken af spørgere, som er ordførere, men der er stadig væk korte bemærkninger. Men jeg vælger at vente med at holde frokostpause, til vi er færdige med de korte bemærkninger, der er, af hensyn til ordførerne og ligesom også kontinuiteten i debatten.

Men det er fru Marie Bjerre.

Tak for det. Jeg er glad for, at den radikale ordfører holder så meget fast i, at man skal øge arbejdsudbuddet, og det viser jo meget godt, at Radikale Venstre er det eneste bare lidt økonomisk ansvarlige parti i rød blok. Jeg håber så også, at der er realitet bag, når vi står her næste år, og at vi rent faktisk har vedtaget en plan, der øger arbejdsudbuddet.

Men der er noget, der skuffer mig med den her finanslov, og det er, at Radikale Venstre er med til at fjerne det frie valg på børneområdet. Med den her finanslov indfører man et profitforbud på private daginstitutioner, og dermed vil man afvikle private daginstitutioner. Hvordan kunne I være med til det, når I heldigvis ikke vil være med til det på socialområdet?

Ordføreren.

Først og fremmest er jeg enig med fru Marie Bjerre i, at jeg håber, at vi næste år har vedtaget nogle reformer, der styrker økonomien, og det har vores to partier jo en lang tradition for at turde lægge ryg til i fællesskab. Så lad os håbe, det kan lade sig gøre.

I forhold til private socialtilbud og private dagtilbud osv. har vi den holdning, at vi ikke har noget principielt imod private aktører på de her områder. Men vi kan godt se en problematik i, at man kan komme til at tjene for mange penge eller gøre det på en måde, som vi ikke kan stå på mål for, fordi det jo stadig er offentlige skattekroner, der bliver brugt. Derfor er vores holdning – og det er jo ikke sikkert, at vi altid kan komme igennem med det og få 90 mandater bag det – et ja tak til private aktører, men også et ja tak til, at man regulerer, hvordan det skal foregå, og hvor mange penge de kan tjene på det.

Fru Marie Bjerre.

Det lyder jo så heldigvis til, at Radikale Venstre ikke kan forsvare det her, fordi man netop ikke er imod private, og det er jeg trods alt glad for. Men så burde man jo i stedet for have kæmpet for at sætte et profitloft ind. Det er jo helt vildt, at man indfører et profitforbud, for dermed afvikler man også de private daginstitutioner, som gerne skulle udvikle servicen på velfærdsområdet. Hvorfor har man ikke stået mere fast på det? I kunne da have kæmpet for et profitloft i stedet for et helt profitforbud.

Ordføreren.

Jamen det afvikler jo ikke, at der kan være private tilbud. Men det afvikler, at der kan være private tilbud, hvor man tjener masser af penge, og det kan vi sagtens stå på mål for. Det er derfor, vi er gået ind i den aftale.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Under finanslovsdebatten sidste år havde vi en lang diskussion om regeringens ønske om at sænke koblingsprocenten til de frie skoler. Det var også et angreb i forlængelse af det, som fru Marie Bjerre siger, nemlig et angreb på det frie valg. Det var der heldigvis et flertal i Folketinget, inklusive Det Radikale Venstre, der fik forhindret regeringen i at gøre. Det glædede mig jo. Derfor blev jeg noget skuffet, da vi tidligere på året kunne se, at nogle af de ekstra midler, der er afsat på folkeskoleområdet, har regeringen og Det Radikale Venstre valgt at holde ude fra den måde, som man beregner koblingsprocenten på. Det er jo lidt ligegyldigt, hvordan man gør det, når virkeligheden er, at der med den øvelse er 1.000 kr. færre til en elev i en friskole end til en elev i en offentlig skole, fordi man vælger at holde det udenfor. Hvordan kan Det Radikale Venstre forsvare at være en del af det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Torsten Schack Pedersen. Vi vil meget gerne have, at de penge bliver delt ud på en måde, så de også tæller med hos friskolerne. Det er der så andre partier der ikke er enige i, og derfor har der ikke kunnet opnås flertal for det. Og vi kan desværre ikke lave et samarbejde med Venstre i den her sag, fordi Venstre jo ikke har været villige til at finde flere penge til folkeskoleområdet. Så der har vi desværre en diskussion med de partier, som vi havde lavet den aftale med. Der kæmper vi bestemt for, at også friskolerne skal have del i de penge over årene.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Men det er jo ikke kun på friskoleområdet. Det gælder også daginstitutionsområdet. Der er midlerne også fordelt således, at private ikke får andel i dem. Det rammer jo geografisk ekstremt skævt. I Københavns Kommune er det 9,2 pct. af børnene, der ikke får noget, på Fyn er det 35 pct., og i Thisted Kommune er det over 50 pct. af børnene, der ikke får del i de bevillinger. Synes Det Radikale Venstre, at det er en fair måde at fordele pengene på og sikre, at forældrene har et reelt frit valg?

Ordføreren.

Der var lige nogle, der talte nede i salen. Vi havde gerne set en anden fordeling på de her områder, og det kæmper vi for. Men jeg må også bare sige, at vi primært er stolte over, at det er lykkedes at skaffe nogle ekstra penge til de her områder, i modsætning til da spørgerens parti var ved magten.

Tak, så er det hr. Kristian Jensen.

Allerførst vil jeg gerne sige velkommen til som finansordfører. Det er dejligt at se hr. Andreas Steenberg i den rolle. Og så vil jeg gerne sige tak for, at Radikale Venstre står ved, at man er nødt til at lave reformer for at kunne bruge pengene. Jeg synes, det er et kæmpe hykleri, når man f.eks. hører hr. Karsten Hønge stå og være modstander af arbejdsmarkedsreformer – og at man også rigtig gerne vil bruge pengene i finansloven. Altså, så må man jo finde ud af, om man vil det ene eller det andet.

Men for at komme tilbage til det spørgsmål, som hr. Troels Lund Poulsen stillede, nemlig om hvad det er for nogle arbejdsmarkedsreformer, der skal være: Jeg synes, det er noget nemt bare at pege på skattereform, som man jo godt ved at resten af rød blok ikke vil være med til at gennemføre. Og så de andre ting: flere unge i arbejde eller flere nydanskere i arbejde. Hvordan kunne hr. Andreas Steenberg se, at man kan få flere unge i arbejde, eller flere nydanskere i arbejde? Altså, hvad er det for nogle konkrete eksempler, man egentlig tror der kan komme i forhold til at give det arbejdsudbud, der desværre er gået tabt med de reformer, som regeringen har gennemført?

Ordføreren.

Tak for rosen og velkomsten og støtten til vores reformpolitik. Og jeg er jo helt enig med hr. Kristian Jensen i, at det er lidt mærkeligt, at venstrefløjen godt kan bruge pengene fra alle de reformer, som venstrefløjen har været imod. Det synes jeg også er noget hyklerisk; at man ikke har noget problem med det.

Men så over til spørgsmålet: Det allernemmeste, hr. Kristian Jensen, ville jo være, at man ikke havde gennemført den her tidlige pension, og vi kunne jo håbe, at der på et tidspunkt ville komme et flertal for at lave det om.

Så nævnte jeg en række områder. Der er de her såkaldte andengenerationsreformer, og det er helt rigtigt, at der ikke er nogen konkrete tiltag i det, endnu, og det er så det, der sidder nogen og skal prøve at finde ud af.

Så kan man så lave de klassiske reformer, som kunne være skattenedsættelse på arbejde, det kunne være eksempelvis at styrke beskæftigelsesindsatsen, så man får flere ud i arbejde; at lave mere aktivering. Det kunne være udenlandsk arbejdskraft, som jeg også ved Venstre er enig med os i. Så der er en bred palet af initiativer, man kunne lave, og som vi ville være klar til at gå ind i.

Hr. Kristian Jensen.

Tak for svaret. Nu er hr. Andreas Steenberg jo ikke bare blevet finansordfører. Andreas Steenberg er også blevet næstformand i den radikale folketingsgruppe, og så kan man næsten ikke blive mere centralt placeret. Man kan jo se, hvordan det er gået alle de foregående næstformænd i den radikale folketingsgruppe. Men hvor positivt det end lyder, tror jeg, det kan blive besværligt at finde noget, der kan samle et reelt flertal i rød blok. Så derfor vil jeg bare høre: Hvilken konsekvens vil Det Radikale Venstre drage, hvis det inden for de næste år ikke lykkes at skaffe den arbejdskraft, der bliver fjernet med regeringens reformer?

Ordføreren.

Vi har svært ved at forestille os, at Venstre ikke vil være med til at bære det igennem, hvis Socialdemokratiet kommer med reformforslag, og derfor opererer vi med det scenarie, at det her kommer til at blive til noget. Hvis ikke det gør, må vi tage stilling til det, når vi kommer dertil.

Hr. Kim Valentin.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er altid sådan, at jeg har store forventninger, når De Radikale kommer med deres finanslovsforslag, specielt når vi har en rød regering, og det må man jo så sandelig sige at vi har nu. Lad mig lige starte med at sige, at profit jo er det her gamle marxistisk-kommunistiske begreb, der bruges for at skræmme befolkningen i forhold til de her virksomhedsejere, der udnytter det arbejdende folk. Sådan er Danmark jo ikke.

Hvordan kan Radikale gå med på at lave et profitforbud? For det er jo et overskudsforbud. Det handler jo ikke om profit som sådan en negativ ting. Det er overskuddet derude, der bruges på at lave grønne investeringer, der bruges på alle de gode ting, som de går rundt og laver i virksomhederne. Den socialistisk støttede finanslov er derfor nok den rødeste finanslov, vi har set siden 1970'erne, og det tror jeg også man må være enig med mig i. Men hvad er det for nogle fingeraftryk, som Radikale så vil sætte i den her finanslov – den rødeste siden 1970'erne?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er den rødeste finanslov, overhovedet. Jeg mener ikke, at det er rød politik f.eks. at gøre noget ved klimaet. Jeg mener heller ikke, det er rød politik, venstreorienteret politik, at investere i uddannelse. Jeg har også bemærket, at Venstre har fremsat forslag om en biodiversitetslov. Er det så venstreorienteret politik, at vi har sat lidt over 800 mio. kr. af til naturpolitik? Er det virkelig rød politik at styrke medie- og kulturlivet? Det håber jeg da at der også er en del borgerlige der vil kunne se sig selv i. En del af finansloven er jo også, som hr. Rune Lund fra Enhedslisten var inde på, at give skattelettelser til erhvervslivet for at få gang i de grønne investeringer. Er det virkelig en rød finanslov? Så den præmis køber jeg overhovedet ikke, hr. Valentin.

Hr. Kim Valentin.

Tak. Så må jeg lige komme med en lille bedømmelse, for det er jo Radikale, der er det liberale bolværk i finansloven – eller hvad? Danskerne bliver fattigere, vi får mindre vækst, virksomhederne får sværere ved at drive deres forretning, arbejdsudbuddet falder, gælden stiger, staten gøres større, og det frie valg forsvinder. Jeg synes altså ikke, det går særlig godt.

Ordføreren.

Det er ikke korrekt. Arbejdsudbuddet falder ikke som følge af finansloven. Arbejdsudbuddet falder, fordi Venstres støtteparti, Dansk Folkeparti, har lavet en aftale med regeringen og venstrefløjen i september måned, tror jeg det var. Det sker ikke med finansloven. Finansloven gør ikke det her land fattigere – tværtimod gør den det rigere. Vi investerer i at skabe arbejdspladser, lette skatten på virksomheder, investere i uddannelse. Det er at gøre landet rigere – det bliver ikke fattigere med den her finanslov.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin.

Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til diskussionen om det frie valg på dagtilbudsområdet. Nu er der blevet diskuteret meget om ejerform, profitforbud osv., og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge hr. Andreas Steenberg om det helt centrale i den her diskussion: Hvilke børn får det bedre som en konsekvens af det forbud mod private institutioner, som Det Radikale Venstre har lagt stemmer til?

Ordføreren.

Der er ikke noget forbud. Der er en regulering af, hvor mange penge man kan tjene på at drive eksempelvis en privat børnehave. Jeg tror, at langt de fleste børn vil få det samme tilbud, som de fik før, men til gengæld kan det være, der er nogle, der tjener noget mindre på de institutioner, de driver.

Hr. Morten Dahlin.

Først skal vi lige rette en misforståelse. Med den aftale, Radikale Venstre har lagt stemmer til, bliver det forbudt at lave nye private institutioner. Så det handler ikke om niveauet for, hvad man må tjene – man må simpelt hen ikke lave flere.

Men er det en erkendelse fra hr. Andreas Steenberg af, at der ikke er et eneste barn, der får det bedre som konsekvens af Radikale Venstres beslutning, og hvorfor gør man det så? Hvorfor lader man så socialistisk ideologi stå over barnets tarv?

Ordføreren.

Det gør vi heller ikke. Vi lader sund fornuft komme først, og vi synes, det er sund fornuft, at der er en grænse for, hvor mange penge man kan tjene på at drive en institution, som jeg lige skal huske at understrege jo er betalt af det offentlige. Altså, det er jo det offentlige, der betaler, og så vælger man at tjene en masse penge på det. Derfor synes jeg også godt, at man som stat og som det offentlige må fastsætte nogle kriterier for, hvor meget man må tjene, når nu det er fællesskabet, der har betalt regningen.

Tak. Så er det den sidste med korte bemærkninger inden frokost, og det er hr. Tommy Ahlers.

Tak til ordføreren. Jeg vil gerne gentage ting fra mine kollegaer, i hvert fald mine kollegaer fra Venstre, der har rost ordførerens tale, for det var virkelig en flot tale med masser af optimisme, også den grønne optimisme, og så var der også noget bid i den i forhold til, at man er det parti bag regeringen, der holder fast i den økonomiske ansvarlighed. Så tak for, at I gider kæmpe kampen nu, hvor I har valgt at støtte en rød regering, altså kæmpe for, at vi ikke skal gøre Danmark fattigere. Det håber og tror vi på at I står fast på.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, som jeg anser som en klog mand, om han ikke lige kan kommentere på den analyse, som hr. Christian Rabjerg Madsen tidligere kom med, hvor han gav udtryk for, at den her tidlige pension faktisk er et bidrag til den økonomiske vækst i Danmark, fordi man ved at lave den her tidlige tilbagetrækning faktisk holder hånden under velfærdsforliget og dermed, på trods af at man trækker 10.000 mennesker ud af arbejdsstyrken, faktisk ender med at gøre Danmark rigere. Er ordføreren enig i den analyse?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke. Det er en dårlig idé at bruge så mange penge på at trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det gør landet fattigere, og det er det stik modsatte af det, man har gjort de sidste mange årtier. Og som jeg var inde på i min tale, er den økonomiske ansvarlighed, der har været, jo forudsætningen for, at vores lille land kan klare sig så godt igennem en coronakrise, som vi i hvert fald – syv-ni-tretten! – indtil videre har gjort, fordi vi kan låne til relativt billige penge til at kunne investere i at holde hånden under vores virksomheder og have et sundhedsvæsen osv. Så det er, som jeg sagde i min tale, helt uansvarligt, at man har lavet den aftale regeringen, venstrefløjen og Dansk Folkeparti imellem.

Hr. Tommy Ahlers.

Tak for det. Jeg kan så forstå, at der har været en lovning, som den nuværende finansminister, der er på barsel, har været ude med i pressen, i forhold til at der i løbet af 2021 vil komme: » ... konkrete initiativer, der vil kunne sikre cirka 11.000 i øget arbejdsudbud«. Der står så i det her, at det vil ske i løbet af 2021. Lad os nu sige, at vi står her om et halvt års tid ved afslutningsdebatten og der ikke er kommet et eneste konkret initiativ endnu, er det så tilfredsstillende for Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Nej.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Nu er der frokostpause, og det vil sige, at mødet hæves indtil kl. 13.00, hvor det genoptages.

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter med hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Rav-Aage havde mottoet: Man er aldrig en taber, før man giver op. Aage Hansen levede af og med den fantastiske natur omkring Limfjorden. Han var fisker, og i fritiden samlede han rav. Og så var han en af Danmarks første miljøaktivister. Han oplevede på nært hold det farlige affald fra Cheminovas fabrik, som blev dumpet direkte i naturen, først i havet, og siden blev det gravet ned under klitterne ved høfde 42. Fugle og fisk dør for øjnene af ham. Han konstater, at fiskene lugter af kemikalier og afføring, når de bliver stegt. Så han begynder at fryse dem ned og sende dem til København for at vise politikerne, at her har vi altså et problem. Jeg giver mig ikke, før min barndoms paradis er genoprettet, om så jeg skal stå der ene mand, sagde Aage. Men han var ikke alene. SF har i Folketinget og alle andre steder, hvor vi har kunnet få ørenlyd, været i stand til at tale en ko baglæns ud af en kløvermark om vigtigheden af at rydde op i de her generationsforureninger. Med finansloven går vi i gang. Og vi tænker på Aages fantastiske motto: Man er aldrig en taber, før man giver op.

Det motto passer også fint på en gruppe medlemmer af SF's ungdomsorganisation, SFU, som for 10 år siden sad i et kælderlokale i Odense. En ung mand fortæller om sin kæreste, som har forandret sig fra at være en glad ung kvinde til at lide af angst. Han fortæller, at hun gerne vil til psykolog, men ikke har råd. Det vil den her lille gruppe ikke finde sig i, for hvorfor skal det være pengepungen, der afgør, om man kan få hjælp? De gik på gaden, fordi de troede, de kunne lave om på verden, også den helt nære, ud fra det, at ingen skal sidde alene med depression, mørke og angst, fordi pengepungen er tom. Og næste år får unge ret til gratis psykologhjælp. Man er nemlig aldrig en taber, før man giver op.

Sådan konkluderede en pædagog i Vesthimmerland også for 2 år siden. I stedet for at give op besluttede hun sig for at kæmpe. Hun så, hvordan børn, der havde behov for kontakt og omsorg, tabte, når dagene bare handlede om at overleve. Hun fandt et stykke papir og en tusch og skrev: Klokken er 11.30, og jeg er alene med 17 børn på en stue. Hun delte opråbet på Facebook. Det spredte sig som en steppebrand. Kampen blev bakket op af forældre, der jo længe havde følt, at der var noget helt galt. SF tog pædagogernes forslag om minimumsnormeringer her ind i Folketingssalen, og det blev så stemt ned, ironisk nok samme dag som en dokumentar i fjernsynet viste, at pædagogen fra Vesthimmerland havde et opråb, der kunne være relevant i daginstitutioner over hele landet. »Hvor er der en voksen?«, hed dokumentaren, som startede en hel bevægelse af forældre, der ikke havde i sinde at give op – og tak for det. Med finansloven vedtager vi, at der skal være lovbundne minimumsnormeringer, stop for nedskæringer for de mindste børn. Vi skal passe bedre på det mest dyrebare, vi har, nemlig de helt små børn. For man er nemlig aldrig en taber, før man giver op.

Fagbevægelsen har utrætteligt i årevis peget på, at titusindvis af ufaglærte jobs forsvinder, og at titusinder faglærte eller med mellemlange uddannelser har brug for voksen-, efter- og videreuddannelse gennem hele livet. Uddannelse af voksne har brug for en ordentlig spand kul, og med op mod en halv milliard kroner på den nye finanslov giver vi i hvert fald indsatsen nogle skovlfulde. Det bliver mere fristende for virksomheder og lønmodtagere at deltage i jobrotation. Det gavner både virksomheden, den fastansatte, den ledige og samfundet. Sjældent er penge givet bedre ud, end når vi på den måde styrker fundamentet, både for den enkelte, for arbejdsmarkedet og for samfundet. Desuden er der bedre hjælp på vej til dem, som ikke fik så meget med fra folkeskolen eller f.eks. er ordblinde. Der er lang vej igen, før indsatsen matcher det reelle behov for opkvalificering, men vi varmer dog godt op. Mange unge leder efter en praktikplads, og der er taget gode initiativer, bl.a. i den seneste trepartsaftale. Men jeg er desværre helt sikker på, at både Folketinget og arbejdsgiverne har et stort arbejde foran sig, når den her nød skal knækkes. Men vi giver ikke op.

Når man tror på forandring, insisterer man på forandring. Det gjorde Aage, det gjorde Bjarne, det gjorde de unge i Odense, det gjorde de aktive pædagoger, de utrættelige forældre, og det gør fagbevægelsen. Med den her finanslov giver vi håbet om positiv forandring tilbage. Efter år med nedskæringer på velfærden og på uddannelse og med skattelettelser til de rigeste og andre beslutninger, som underminerer fællesskabet, laver vi nu en finanslov, som ændrer den kurs. Vi investerer i ældreplejen, i uddannelse og i børn. Vi investerer i kunst og kultur og i public service. Vi investerer i vores natur og i den grønne omstilling. Troen på forandring er tilbage takket være pædagogen fra Vesthimmerland, de unge i Odense og fagbevægelsen, takket være Rav-Aage og Bjarne Hansen. Og tak til alle jer, der aldrig gav op. Tak til alle jer, der aldrig giver op. Den gejst bliver der nemlig brug for, når nye hegnspæle skal flyttes. Vi er nået et stykke med den her finanslov, men nye kampe ligger lige foran os.

Den her gang fik vi ikke rettet op på dagpengene, men hverken fagbevægelsen eller SF har givet op. Dagpengene er ganske enkelt for sølle i forhold til lønningerne, og jeg synes, at regeringen bør sætte sig et ambitiøst mål og stille sig i spidsen for en genopretningsplan for dagpenge og tryghed. Hvis udviklingen fortsætter, vil dagpengene i 2025 såmænd bare udgøre 44 pct. af en industriarbejders løn, og for højtlønnede selvfølgelig langt mindre. Desuden er dagpengeperioden forkortet, genoptjeningen gjort sværere, og skatteværdien af fradraget er forringet.

Hele den her proces minder om den bonde, der så gerne ville spare på udgifter til hesten. Så begyndte han at skære ned på foderet. Det gik jo egentlig meget godt i et stykke tid, for hestene arbejdede stadig væk godt nok. Det var en stærk hest, og bonden sparede penge. Nærigheden tog over, og til sidst stoppede han helt med at fodre dyret, men forventede jo, at det knoklede videre. Men en dag døde hesten. Vores system for dagpenge og a-kasser er lidt i samme situation. Hvis vi ikke begynder at fodre dagpengesystemet, vil medlemmerne droppe forsikringen, og det her vigtige trækdyr for arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet vil dø.

Heldigvis, i den grad heldigvis, er antallet af fattige børn i Danmark faldet en smule de sidste par år. Til gengæld skete det også fra et meget højt niveau. Fattigdom rammer stenhårdt, og titusinder af børn har fået blå mærker af mødet med den iskolde sociale virkelighed. Vi har lang vej at gå endnu, før vi kan se os selv og børnene i øjnene. Velfærdssamfundet skal måles på, hvordan vi behandler de svagest stillede, og det er ikke godt nok. Fattigdom er en tatovering, som børn har svært ved at slette senere i livet. Børn opvokset i fattigdom risikerer dårligere uddannelse, længere perioder som arbejdsløse og lavere indkomst som voksne. Og jo flere år børn lever i fattigdom, jo dårligere klarer de sig i skolen. Ydelseskommissionen skal gøre sit arbejde færdigt i 2021, og det skal være året, hvor vi afskaffer fattigdomsydelserne og for alvor løfter dem, som har mindst. SF har ambitionerne, og vi tager Aages motto til os. Vi slås videre.

Tak for det. Så går vi i gang med korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Karsten Hønge for en altid farverig tale. Den har jeg jo selv haft fornøjelsen af at høre mange gange, ikke lige den samme tale, men pointerne, i debatterne her i salen tidligere. Det, jeg blot vil spørge lidt ind til, er jo hele den her diskussion, der pågår, om, hvordan man kan gøre kagen større. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er forskellige synspunkter. Hvordan ser SF på en model, hvor Danmark bliver rigere? Hvad er det, der efter SF's opfattelse skal til, for at Danmark bliver rigere som samfund? Og det tror jeg vi vel alle sammen kan håbe sker.

Ordføreren.

Det er jo et kernespørgsmål, hr. Troels Lund Poulsen stiller, for uanset partitilhørsforhold er det jo noget af det, vi er optaget af, altså hvordan vi skaber et rigere samfund. Vi synes, at svarene ligger lige foran os. Jeg var inde på nogle af dem i min tale. Altså, når vi ved, at titusindvis af ufaglærte jobs bliver nedlagt, at der bliver brug for flere faglærte, og at der bliver brug for flere, der får en mellemlang uddannelse, så er et af svarene, at vi simpelt hen både får flere til at tage en faglig uddannelse og får flere til at tage en længerevarende uddannelse. Det er jo helt vildt at forestille sig, at vi taler om at ville gøre samfundet rigere, mens vi har 70.000 mellem 15 og 29 år, som ikke har en uddannelse, ikke er i gang med en uddannelse og heller ikke er i job. Så svaret ligger i grunduddannelse og i voksen-, efter- og videreuddannelse hele livet igennem.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Tak for det svar. Det er jo helt rigtigt, at der er nogle helt åbenlyse udfordringer i forhold til at erstatte nogle af de mistede jobs med andre jobs. Men er der andet i SF's verdensbillede, der skal til, for at vi fastholder vores velstand eller faktisk udbygger den, andet end uddannelse? Er der behov for at gøre noget for at styrke dansk erhvervsliv, eller har dansk erhvervsliv de rammevilkår, der skal til?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at vi deler glæden over, at danske virksomheder og erhvervsklimaet i Danmark jo simpelt hen er blandt verdens bedste. Nu for nylig så jeg listen på Forbes med, hvordan vi igen rammer allerøverst i tabellen. Så det er jo rigtig godt. Jeg tror bare, vi skal sige, at der jo er enormt meget forskel på de udfordringer, virksomhederne står over for. Ja, der er nogle, der virkelig har problemer, især da i de her coronatider, men der er jo samtidig andre virksomheder, der skovler profitter ind, der simpelt hen sprænger alle rammer. Der er mange penge at hente hos de firmaer, hos de banker, hos de aktieejere, der har så rigeligt.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Dansk Folkeparti er rigtig glade for, at SF også har sat generationsforureningerne på dagsordenen. Det har Dansk Folkeparti også tidligere gjort i forbindelse med finansloven.

Det, jeg så vil spørge om, handler om det, som ordføreren også siger: at nu går man i gang. Men er det ikke lidt ærgerligt, at man ikke har fået hele beløbet sat af, altså de 2,7 mia. kr.? Vi har jo tidligere foreslået, at man faktisk gjorde det ved låneoptag, fordi der også er et godt tilbageløb. Man må jo sige, at det gør vi til alle mulige andre ting, altså der laver man jo låneoptag, f.eks. Nordsøaftalen og andet. Så det er jo ikke noget, der vil påvirke velfærden i en særlig væsentlig grad, og derfor har Dansk Folkeparti også stillet et forslag om, at vi sådan set nu siger, at vi rydder alle de ti største kendte op i fremtiden over en 10-årig periode. Det kan SF ikke stemme for – og det anerkender jeg selvfølgelig, fordi de er med i en finanslovsaftale. Men anerkender SF ikke, at vi burde have truffet en beslutning om at gå i gang med dem alle sammen, også fordi der faktisk ligger et beslutningsgrundlag, så vi godt kunne træffe den beslutning i Folketinget?

Ordføreren.

Jo, og jeg er også glad for partnerskabet med Dansk Folkeparti om den her alvorlige udfordring. Men man kan også sige, at nu får vi sat, som jeg lige husker det, 640 mio. kr. af på den her finanslov til at rydde op, og det svarer til første fase, som er aftalt med regionerne. Det synes jeg egentlig er et rigtig godt udgangspunkt for at skulle videre med det, for der er jo ingen tvivl om slutresultatet. Alt skal ryddes op. Men når vi indfaser det her, synes jeg egentlig, det er en okay måde at gøre det efter den plan, som regionerne har sagt: fase et, 640 mio. kr. Og derefter skal resten af beløbet afsættes; det giver jeg hr. René Christensen fuldstændig ret i.

Hr. René Christensen, værsgo.

Tak for det. Ja, vi glæder os også over, at vi er kommet i gang.

Jeg har lige et andet spørgsmål, og det er om ægtefælleafhængighed. Det har jo betydet rigtig meget for Karsten Hønge og også for Pia Olsen Dyhr, som er formand for SF. Hun har skrevet på sin facebookside, at det skulle man nok løse i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Er det sådan, at det er Socialdemokratiet, der har kæmpet så hårdt imod, at man fik kigget på ægtefælleafhængigheden, at det ikke kom med i finansloven, eller har SF glemt at få taget det op i forbindelse med forhandlingerne?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at SF ikke har glemt at tage det op. Men det var så det, der kom ud af det; vi var ikke i stand til at komme igennem med det krav. Men som det var gennemgående i min tale: Vi giver ikke op. Man er kun en taber, den dag man giver op. Den der partnerafhængighed er fuldstændig håbløst gammeldags. At en førtidspensionist, der tilfældigvis er så heldig at være gift med et andet menneske, som tjener en okay løn, kan opleve at være i lommen på partneren, er håbløst gammeldags, og det skal afskaffes. Det lykkedes os ikke den her gang, men vi kommer igen på det.

Så er det Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak, og tak for ordførertalen. Det er jo dejligt at høre, at SF ikke giver op, og det er også dejligt at høre, at SF er så optaget af beskæftigelse og efteruddannelse. Derfor kan det godt undre os lidt i Radikale Venstre, at SF helt uden at blinke nikker til, at man skal finde 1,1 mia. kr. på jobcenterområdet i forbindelse med aftalen om tidlig pension. Hvordan forestiller SF sig konkret den besparelse udmøntet ude på de kommunale jobcentre?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gerne bekræfte, at det bliver en stor opgave. Nu har forligskredsen bundet sig til, at de penge skal findes. For SF skal de penge findes, uden at det går ud over de mennesker, der har brug for hjælp og vejledning på jobcentrene. Til gengæld er der nogle steder, hvor det er helt åbenlyst at man kan finde dem. Hvis vi tager de bedst drevne jobcentre og sætter over for dem, der er dårligst drevne, kan vi faktisk finde over 2 mia. kr. – det viser de beregninger, der ligger. Så alene ved at aflure fidusen ved den måde, man gør det på andre steder, kan der altså findes en masse penge.

Jeg ved godt, at det jo ikke altid er sådan, at det kan lade sig gøre alligevel. Derfor er en af de ting, vi vil spille ind med, at lade a-kasserne overtage en større del af driften. Vi skal blive bedre til at kigge ud over den kommunale jobgrænse, som jo ikke findes. Altså, jobcentrene er jo i dag kommunale, og der ser vi for os, at man får et større jobperspektiv ud over regionen, så man på den måde kan effektivisere og rationalisere. Og så skal vi væk med noget af al den nidkære kontrol, der er med ledige. Det var nogle bud på det.

Fru Kathrine Olldag.

Det lyder godt. For i nogle af de veldrevne jobcentre handler det faktisk både om, at der er rigtig god ledelse, at man har dedikation og engagement hos medarbejderne, og at man egentlig også fortolker lovgivningen til kanten.

I forhold til at overlade opgaven til a-kassen har jeg et eksempel nede fra min egen egn, jeg bor i Præstø. Der er der en virksomhed, der hele tiden mangler arbejdskraft, ufaglærte arbejdere, og de kan simpelt hen ikke finde dem. Direktøren siger til mig, at det ikke er i a-kassen eller på jobcenteret, han finder dem; det er på Facebook. Der er altså en måde at komme omkring tingene på lokalt, som kunne være interessant. Kan ordføreren ikke bekræfte, at i de jobcentre, hvor det går godt, er der størst mulig frihed til jobcenteret?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Vi tror faktisk rigtig meget på frihed, valgmulighed og fleksibilitet hos den enkelte medarbejder. Det gør vi virkelig. Jeg skal ikke kunne afvise, at der er en virksomhed i det område, som har haft svært ved at finde kvalificerede folk, men så vidt jeg hørte, var der en henvisning til 3F. 3F's a-kasse henviser til jobs i over 98 pct. af de henvendelser, de får. Så der kan jeg ikke genkende det.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Jeg vil gerne takke SF for at have været med i en finanslov, som er blevet rigtig god. Den peger fremad. Sidste år havde vi en finanslov, som jeg vil mene var den bedste i 10 år, og nu synes jeg faktisk, at vi har fået en, som er en smule bedre. Det er en ny måde at lave finanslov på, som vi er vidne til, hvilket ordføreren også sagde.

Ikke som en del af finansloven, men i forbindelse med den blev der dog indgået en grøn skattereform, som SF er med i, og som Enhedslisten ikke er med i. Det er vi ikke, fordi vi synes, at den er rigtig ærgerligt skruet sammen, ikke mindst fordi der sker en meget, meget grov overkompensation af virksomhederne i forhold til de få afgiftsstigninger, der er. Men ikke nok med det: Skatterabatterne bliver givet på en måde, så de også går til de mest forurenende virksomheder.

Mit spørgsmål er: Hvordan kan SF egentlig gå med til sådan nogle skatterabatter, som også går til de mest forurenende virksomheder, uden at der er nogen som helst garanti for, at de her penge går til den grønne omstilling?

Ordføreren.

Jamen processen er jo den samme, som den er i forbindelse med en finanslov, hvilket hr. Rune Lund udmærket ved. Der er forskellige ønsker fra partierne, og det er jo indlysende, at havde det været SF, der skulle skrive en grøn skattereform, havde den set anderledes ud. I det samlede regnestykke mente vi alligevel, at vi fik så væsentlige indrømmelser, både gående på tidsplanen og på puljerne til omstilling, at vi samlet set syntes, at det var en aftale, vi kunne se os selv i, uanset at vi peger på nogle af de samme ømme punkter, som hr. Rune Lund gør.

Hr. Rune Lund.

Det er nemlig det andet, altså det i forhold til tidsplanen. Faktisk fik vi jo bundet regeringen op på at skulle levere i forhold til en CO2-afgift i juni i forbindelse med den klimaaftale, der blev indgået. Der stod nemlig:

»Aftalepartierne forpligter derfor regeringen til at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger herom i efteråret 2020. ... Regeringens oplæg skal både indeholde modeller for grundlæggende justeringer af energiafgiftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO2e-afgift, som udgangspunkt med regulering af alle branchers og sektorers klimagasudledninger.«

Nu har vi fået en syltekrukke. Hvorfor holdt vi ikke bare regeringen fast på det, som vi allerede havde bundet den op på en gang?

Ordføreren.

Jeg ser ikke nogen grund til, at man på forhånd skal sige, at det her er en syltekrukke. Man kan sige, at i forhold til de udspil, der var i forhandlingerne, så har vi fået strammet op på tidsplanerne, og vi har fået givet flere penge til puljerne til grøn omstilling. Men det ændrer jo ikke på, at jeg godt vil medgive hr. Rune Lund, at det havde set anderledes ud, hvis det havde været os, der havde skrevet den. Men der er vel også nogle i hr. Rune Lunds bagland, der synes, at den her finanslov skulle have set helt anderledes ud, og at den nok måske alligevel ikke er god nok. Sådan er det jo altid. Vi ender med at vurdere samlet med skattereformen og med de indrømmelser, vi fik, at vi er med i det, selv om der helt åbenlyst er nogle ømme punkter i det.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til minimumsnormeringerne: Er der en garanti for, at det her betyder, at der kommer flere pædagoger og mere tid sammen med børnene? Eller er det et rammebeløb, hvor kommunerne selv kan beslutte, hvordan de her penge bliver brugt?

Ordføreren.

Vi havde virkelig gerne set en meget skarpere og mere præcis fordeling af pengene. Forklaringen er, at man ikke er i stand til at have data på institutionsniveau før i 2023. På det tidspunkt skal vi forhandle det igen og se, om vi kan være meget mere præcise i, hvordan vi målretter pengene. Som det er nu, er det det nærmeste, vi kommer det. Til det vil jeg så sige, at vi har lokalpolitikerne, som også står til ansvar over for deres borgere. Og der kan jeg da se rundtomkring i landet, at byråd og kommunalbestyrelser siger, at de penge selvfølgelig skal gå til børnene, fordi man mange steder rent faktisk ønsker at følge minimumsnormeringerne, og andre steder er det, fordi borgerne, aktive borgere, pædagoger og forældre kræver det. Vi mener, at vi har fået garanti for, at de her penge så også ender derude. Men vi starter med at have det på kommunalt niveau, fordi vi simpelt hen ikke er i stand til at gøre det før i 2023, hvor vi så skal have nye forhandlinger om det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Godt, der er altså ingen garanti for, at det ender med, at de voksne har mere tid sammen med børnene. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at vi kan se, at der har været en nedgang i den tid, som pædagogerne er sammen med børnene i. Man kan sige, at på nuværende tidspunkt er de omkring 51 pct. af deres arbejdstid sammen med børnene, hvor de tidligere var det 56 pct. af tiden. Så hvis den udvikling fortsætter, bliver det jo ædt op, fordi de er mindre og mindre tid sammen med børnene og bruger mere og mere tid på administration, bureaukrati og alt muligt andet. Det er derfor, jeg spørger, om der er en garanti for, at det her ikke bare bliver ædt op af mere papirarbejde, men rent faktisk bliver kanaliseret over til ægte tid sammen med børnene.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Det er jo den her interessante balance mellem, at vi på den ene side gerne vil detailregulere pengene, så de simpelt hen ender ude på stuerne, så der er voksne sammen med børnene, men hvor vi så mangler de der institutionsdata, som vi først har fra 2023, og på den anden side har den her tillid, som vi var inde på før i forbindelse med ansatte på jobcentrene, til, at de ledere, der er på institutionerne, også er i stand til at fordele pengene på en måde, så de kommer børnene til gode.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tusind tak. Jeg vil gerne lige gå tilbage til et spørgsmål omkring ægtefælleafhængighed. I Alternativet gik vi jo til finanslovsforhandlingen med et håb om – ja, det var faktisk et ønske – at vi kunne bruge 1 mia. kr. på at starte finansieringen til afskaffelse af ægtefælleafhængighed i dens forskellige former. Og vi hørte faktisk ikke om, at der var andre partier, der havde foreslået det i forhold til finansloven. Derfor er jeg selvfølgelig glad for at høre, at det har SF, og jeg vil i den forbindelse gerne høre: Hvad var SF's krav til finansministeren i forhold til at afskaffe ægtefælleafhængige ydelser?

Ordføreren.

Vi mener, at vi skal starte et sted, og vi synes, det vil være naturligt at starte med førtidspensionisterne. Førtidspensionen er en ydelse, der træder direkte i stedet for en lønindkomst. Det gør ikke, at folkepensionister ikke også mærker det, men de har dog en vis mulighed for at forberede sig på den situation, de kommer i som folkepensionister. Det har førtidspensionister ofte ikke. Det kan ske med det samme ved en ulykke, eller det kan ske ved nedslidning over en kortere periode, og det sker måske ofte midt i livet. Derfor ser vi på førtidspensionen som det sted, vi ønsker at starte. Og der kan vi rent faktisk gøre det for en pris på 240 mio. kr., og det var så det forslag, vi syntes vi skulle starte med.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Det glæder mig, at SF er opmærksom på det her punkt, for vi skal videre med det. Vi skal jo på en eller anden måde have afskaffet de her ydelser, gerne lidt hurtigt. Hvor tænker SF at den næste åbning kommer i forhold til at få afskaffet de ydelser?

Ordføreren.

Vi ser visse muligheder allerede i det kommende år, og vi har så tænkt os at slå til, hver gang der viser sig en sprække i enhver forhandling, hvor vi kan komme af med det her håbløst gammeldags system, som gør, at den ene partner er i lommen på den anden.

Vi ved, at der skal starte nogle forhandlinger omkring øget arbejdsudbud, som vi jo ved er et mantra hos nogle partier her i Folketinget. Og det interessante ved partnerafhængigheden er rent faktisk, at vi kan frigøre arbejdskraft, fordi der er nogle mennesker i dag, der ikke tager et ekstra arbejde, ikke tager en ekstra vagt, fordi de ved, at de simpelt hen bare kommer til at betale af gennem partneren. Og der har vi en mulighed for at kunne komme ind.

Tak for det. Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre.

Må jeg ikke starte med at rose hr. Karsten Hønge for en, synes jeg, oratorisk veludført tale, som også var godt opbygget. Hvis ikke min egen finansordfører sad her, ville jeg sige, at det var den bedste tale, der er holdt i dag, men lad mig holde mig til at sige, at det er den bedste venstreorienterede tale, der er holdt her i dag. (Karsten Hønge (SF): Der har så heller ikke været så mange endnu!). Det må stå for hr. Karsten Hønges egen regning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Karsten Hønge om ledighed. Vi oplever jo lige nu en massiv udfordring med en masse mennesker, kokke, kuffertslæbere, servicemedarbejdere, der har mistet deres job, og den regering, som hr. Karsten Hønges parti støtter – og man må sige, at SF om nogen støtter regeringen helhjertet – lægger selv op til, at ledigheden først skal være nede på samme niveau som før corona i 2025. Altså, først om 4 år skal alle kuffertslæbere og kokke og minkavlere være i arbejde igen. Er det ambitiøst nok for SF?

Ordføreren, værsgo.

SF's ambition er, at alle skal være i arbejde den 4. januar næste år. Altså, vores ambition er da, at alle er i arbejde. Alle, der ønsker at have et arbejde, skal i arbejde, og dem ønsker vi at hjælpe på vej på alle de tænkelige måder, der nu findes, med ordentlige, solide grunduddannelser inden for det faglige system, med gode gymnasiale uddannelser og med voksen-, efter- og videreuddannelse gennem hele livet. Der er jo et kæmpe udbud derude af folk, der ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet, og der ønsker vi da, at de kan komme i gang så hurtigt som muligt. Men det er også klart nok, at vi står med en udfordring, ved at vi har nogle, der er ledige, og som har nogle kvalifikationer, som ikke helt matcher de kvalifikationer, der bliver efterspurgt. Og derfor er det dér, vi bliver nødt til at sætte ind med uddannelsesindsatsen.

Men hvis du spurgte til vores ambitioner, vil jeg sige, at midt i januar næste år skulle folk da gerne være i gang.

Hr. Morten Dahlin.

Ja, og det kunne vi jo alle sammen godt håbe på, men regeringens egen Økonomisk Redegørelse viser, at det først sker i 2025 ... (Kommentar fra salen). Jo, det er fuldstændig rigtigt, og nu har jeg ordet, hr. Jesper Petersen. Undskyld, formand.

Det virker, som om der er diskussioner på tværs af salen, men der skal være respekt over for dem, der stiller spørgsmål, og dem, der svarer.

Værsgo til hr. Morten Dahlin.

Tak. Hr. Karsten Hønges ambition om, at det skal ske til januar næste år, er nok ikke videre realistisk, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvilke initiativer mener SF der skal tages, som ikke er taget med den her finanslov, for at skubbe yderligere på i forhold til væksten og jobskabelsen, så de her mennesker rent faktisk kan komme i arbejde?

Ordføreren.

Der bliver skabt masser af jobs med den her finanslovsaftale, men det er jo rigtigt, hvad hr. Morten Dahlin siger, altså at det selvfølgelig ikke er seriøst at tro, at de her mennesker er i arbejde midt i januar – men det var bare, fordi jeg blev spurgt ind til SF's ambitioner. Og SF's ambitioner er da ikke bundet til en økonomisk redegørelse, uanset hvad der måtte stå i den. Vores ambition er da, at alle mennesker, der ønsker at have et arbejde, får et arbejde. Der skabes jobs gennem den her finanslov, men det er jo ikke nok – der skal da gøres en kæmpe indsats, som jeg var inde på tidligere, bl.a. i forhold til at opkvalificere mennesker.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det er altid en fornøjelse at debattere med hr. Karsten Hønge, og det har vi jo ved flere lejligheder haft meget fornøjelse af.

Jeg vil godt bide mig lidt fast i det farverige udtryk, som hr. Karsten Hønge havde med i sin fantastiske ordførertale. Hvis jeg fik skrevet det rigtigt ned, sagde ordføreren, at man skulle fodre dagpengesystemet. Det kunne jeg godt tænke mig at få ordføreren til at folde noget mere ud – altså fodre dagpengesystemet. Det var jo også lidt på bagtæppet af et modsat billede af en udsultet hest osv. Så det kunne da være nyttigt og konstruktivt at finde ud af, hvad der ligger i at fodre dagpengesystemet. Hvor skal det fedes op?

Ordføreren.

Jeg tænkte nok, at min metafor om en hest, der trak en plov osv., var noget, der kunne aktivere en Venstremand. Det handler simpelt hen om, at vi i dag har et dagpengesystem, der for den enkelte lønarbejderfamilie slet ikke svarer til det, man kan forvente sig, når man er i job. Det er galt nok, men der, hvor det er rigtig galt, er, at netop trygheden på arbejdsmarkedet gør, at man er i stand til at være fleksibel. Så det, at man har den her bærende søjle med tryghed, er faktisk fundamentet for den fleksibilitet og den dynamik, som vi har på vores arbejdsmarked. Så ved at pille ved det og ved at forringe det så meget forringer man familiernes økonomi, men man undergraver faktisk også den geniale og sofistikerede model, vi har for vores arbejdsmarked.

Derfor synes jeg, at man kan finde forskellige veje til, hvordan man forbedrer dagpengene. SF har så konkret spillet ud med, at vi synes, at man skal give 25 pct. mere i de første 2 måneder, hvis man i øvrigt har haft en arbejdsmarkedstilknytning. Det kan man lave på andre måder, alt efter hvor mange år man har været medlem af en a-kasse eller andet. Vi bliver bare nødt til at forbedre dagpengene.

Så er det hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Jeg står bare og tænker lidt på, at vi jo er mange, der har sådan en tilgang til det, at vi gerne skulle have Danmark op i gear igen, så snart det er muligt. Forhåbentlig kommer der vacciner osv., og så kommer vi af med coronaen. Og så kan jeg så forstå, at SF og Karsten Hønge vil fodre dagpengesystemet og give flere penge osv. dér for ligesom at understøtte det system. Hvordan spiller det så overhovedet sammen med at få sat Danmark op i gear, altså at få lavet nogle vækstinitiativer og få prioriteret nogle initiativer i forbindelse med det? Det synes ligesom at gå imod hinanden.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Nej, det går ikke imod hinanden – tværtimod. Et trygt, stabilt dagpengesystem er forudsætningen for at få Danmark op i gear. Det er det, der gør, at flere hundredtusind mennesker hvert år helt naturligt skifter job, for i Danmark er man ikke, endnu, så bange for at blive fyret. Derfor har man i Danmark affundet sig med meget korte opsigelsesvarsler. Så vores sofistikerede danske model for arbejdsmarkedet, der i den grad udviser dynamik og fleksibilitet, er en fordel for virksomhederne. Hvis man ikke i det system også har et trygt dagpengesystem, falder resten sammen.

Tak. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som ældreordfører for Dansk Folkeparti havde jeg jo håbet på, at vi havde set en finanslov, som indeholdt lidt mere på ældreområdet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Nu har man jo gået meget op i minimumsnormeringer på børneområdet og at sikre, at der er pædagoger ude i daginstitutionerne, men hvordan vil man egentlig sikre minimumsnormeringer på ældreområdet, for det er der jo ikke noget om i finanslovsforslaget?

Da vi i sin tid var i valgkamp, indgik SF og DF faktisk den pagt, at uanset hvem der ville få magten, ville man kæmpe for ekstra milliarder til ældreområdet ud over den demografiske udvikling, der er, så hvorfor har SF ikke sikret minimumsnormeringer på ældreområdet, så ingen nattevagt skal være alene med 40 beboere? Det kunne jeg godt tænke mig i forhold til prioriteringer på ældreområdet. I Dansk Folkeparti har vi jo kæmpet meget for at få øremærket midler direkte til de ældre, så vi også ved, at det er de ældre, de bliver prioriteret til. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens svar på.

Ordføreren.

Jamen altså, idéen er slet ikke så tosset. Jeg tror måske også, at vi med de her spor, vi lægger ud for minimumsnormeringer i daginstitutionerne, kan være med til at inspirere til nogle modeller, hvor man andre steder kan være med til at garantere, at man har et vist bundniveau i en institution. Så tanken om at føre det videre er da bestemt noget, som er værd at arbejde med, men altså, rom blev ikke drukket på 1 dag, eller hvad det hedder, og derfor: Det her kan være med til at inspirere til det, men som jeg ved ordføreren tidligere selv har været inde på, er det jo ikke nok i sig selv. Jeg ved jo, at i den kommune, hvor man har haft de største udfordringer, har man en rådmand, der netop kommer fra Dansk Folkeparti, så det er jo hverken nok at sende penge eller for så vidt at have en rådmand, der påstår at interessere sig for det. Det kan alligevel gå fuldstændig galt derude, hvor den professionelle møder borgeren.

Fru Karina Adsbøl.

Netop derfor var Dansk Folkeparti i Aarhus heller ikke med i det budgetforlig, fordi man syntes, man underfinansierede ældreområdet. Så det er lidt nogle mærkelige beskyldninger at komme med.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre SF's ordfører, om SF vil stemme for en ældrelov, som netop sikrer minimumsnormeringer, nationale standarder, på det her område, og som sikrer, at vi får indført klippekortordningen, som vi jo desværre ser at flere kommuner har prioriteret væk, og altså giver de ældre nogle rettigheder: ret til selvbestemmelse i deres eget liv og ret til frit valg.

Ordføreren.

Det vil jeg slet ikke afvise, men lad os nu se på, hvordan det bliver udformet. Vi er i hvert fald enige om, at ældreområdet i den grad har brug for dels flere penge, dels flere veluddannede mennesker. Vi kan se, at sosu-skolerne kæmper en kamp for, at de kan få tilstrækkelig mange kvalificerede ud af deres uddannelser. Nogle steder kæmper man, uanset om man er med i budgetforliget eller ej – også politikere og lokalpolitikere som DF-rådmanden i Aarhus, som jo tydeligvis var optaget af andre ting, end hvordan velfærden er ude hos den enkelte ældre.

Men vi vil ikke afvise, at det kunne være en mulighed.

Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Ligesom hr. Morten Dahlin er jeg også imponeret over ordførerens retoriske evner, og jeg var også rigtig glad for, at hr. Karsten Hønge startede med historien om Rav-Aage. Det er også en sag, jeg kender som valgt i det vestjyske, og jeg vil benytte lejligheden også her til at sende ros og tak til fru Signe Munk og fru Pia Olsen Dyhr, som jo virkelig har kæmpet i mange, mange år for, at det her kunne komme igennem. Det er jeg glad for at vi kunne få løst sammen.

Så vil jeg følge lidt op på den debat, ordføreren og jeg havde, da jeg stod på talerstolen, omkring arbejdskraft. Nu har jeg lige været inde at kigge på BUPL's, altså pædagogernes fagforenings, hjemmeside, og der er omkring 1.700 ledige medlemmer af BUPL. Rigtig mange af dem er de yngre medlemmer, som næppe har uddannelsen endnu. Man kan også se, at der er en del kommuner, hvor der faktisk næsten ikke er ledige pædagoger, og derfor vil jeg gerne spørge hr. Karsten Hønge, hvad SF gør sig af tanker om at få skaffet den arbejdskraft, der skal til i vores velfærdssamfund.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at hr. Andreas Steenberg gennem sit spørgsmål leverede mit svar: at udfordringen ikke er arbejdsudbuddet, men om vi har kvalificerede mennesker til at træde ind i de jobs, som så skal skabes.

For når vi står med en nettoledighed på 126.300, med en bruttoledighed på 139.600, med 89.000, der arbejder på deltid, men som gerne vil have flere timer, og med det her begreb AKU-ledigheden ryger vi op i, at vi faktisk har 385.000 mennesker i tredje kvartal af 2020, der gerne vil arbejde. Så er udfordringen altså at flytte de her mennesker, og inden for det område, som hr. Andreas Steenberg spørger til, er det jo, at vi får bedre pædagoguddannelser, og at vi giver nogle arbejdsvilkår for vores offentligt ansatte, så folk gider komme derhen. Det handler selvfølgelig om lønninger, men det handler i høj grad om at blive anerkendt og respekteret, og at man får mulighed for faktisk at bestemme noget mere over sit eget job, at man får en tillidsreform, så vi faktisk stoler på de offentligt ansatte. Det har vi ikke i dag, og derfor kan jeg godt forstå, at en del mennesker fravælger det.

Hr. Andreas Steenberg, værsgo.

Men det synes jeg ikke rigtig var noget svar, for lige præcis på pædagogområdet – det samme gælder sosu'er, håndværkere, ingeniører og alt muligt andet – mangler der jo netop arbejdsudbud; der er ikke et arbejdsudbud. Så kan det godt være, at der er nogle andre mennesker, der ikke har et arbejde, men de kan jo næppe lige gå ind at blive læger eller pædagoger eller noget andet, for de har ikke de kvalifikationer, der skal til.

Så hvad er SF's plan for at få løst den arbejdskraftmangel, når man ikke vil øge arbejdstiden, f.eks. for dem, der er i gang med at arbejde, eller noget andet?

Ordføreren, værsgo.

Jo, det er da faktisk en mulighed, at vi godt vil det. Jeg synes da bestemt, at det offentlige skulle tage at være meget mere imødekommende over for, at de ansatte på deltid fik mulighed for at arbejde på fuld tid. Vi ser det jo nærmest som en standard, at stillingsopslag for pædagoger er på 32 timer eller lavere, så det er da bestemt en af vejene at gå.

Men det kan bare ikke nytte noget med det mantra, som man har i Radikale Venstre, at man hele tiden taler arbejdsudbud, forstået sådan at vi skal sende flere mennesker hen til at stå i kø for at komme ind på arbejdsmarkedet, når vi har adgang til næsten 400.000, så derfor er udfordringen ikke at få flere mennesker til at gå hen mod arbejdsmarkedet, men at uddanne dem, vi har, til at gå ind i de jobs, hvor der er åbninger – vel at mærke med de kvalifikationer, der bliver efterspurgt.

Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Og tak for en ideologisk tale – det er altid rart, når fronterne bliver trukket op. Jeg synes så bare, at der mangler lidt i fortællingen. Ordføreren tordnede imod, at den tidligere regering havde givet skattelettelser til dem, der havde alt for mange penge i forvejen. Og derfor synes jeg måske bare, at det ville være på sin plads at bede hr. Karsten Hønge fortælle, hvilken regering der sidst har gennemført topskattelettelser.

Hr. Karsten Hønge er også utilfreds med dagpengeniveauet. Jeg vil også gerne bede hr. Karsten Hønge bekræfte, hvilken regering der senest har rørt ved dagpengenes niveau.

Ordfører.

Jamen altså, socialdemokratisk ledede regeringer har lavet mange ulykker.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Ja, det var jo ikke kun en socialdemokratisk regering. Det var faktisk en regering, som SF var en del af – det var en skatteaftale i 2012. Og jeg husker jo SF's daværende skatteminister og ledende SF'ere tale varmt om det, som hr. Andreas Steenberg efterspørger, nemlig at den skattereform skulle bidrage til at øge arbejdsudbuddet. Og jeg undrer mig bare over, hvordan SF's ordfører kan stå i dag og tordne mod alle de ting, når SF, den eneste gang partiet har været i regering, gennemførte præcis det modsatte.

Ordfører.

Den skatteaftale fra 2012 var et udtryk for de magtforhold, der var i regeringen og i Folketinget. Og uanset at den samme aftale bl.a. gav 2 mia. kr. ekstra til ældreområdet, kommer jeg ikke til at stå her og forsvare én sætning mere i den skatteaftale fra 2012 – andet end at det gav 2 mia. kr. til ældreområdet. Fundamentalt er det fuldstændig håbløst forkert at gå ind at skære i overførselsindkomsterne. Punktum.

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jamen så vil jeg følge op på den samme tråd, ikke om at stille ordføreren til regnskab for, hvad der skete i 2012, men om, hvad vi kan gøre fremover. Jeg er jo meget tilfreds med, at hr. Karsten Hønge lægger meget vægt både på dagpengenes strategiske betydning og på den udhuling, der er foregået siden dengang. Hvad kan vi gøre fremover for at stoppe den udhuling?

Ordføreren.

Altså, foderet har et navn, og det hedder penge. Det er det, der skal til her. Vi skal hæve dagpengeniveauet, og jeg er så helt åben for, at vi kan gøre det på forskellige måder. Jeg ved, at Enhedslisten har spillet ind med nogle modeller, og vi har spillet ind med nogle andre. Det er ikke det vigtigste for os.

Jeg tror måske bare, at hvis man skal hæve dagpengeniveauet ved at give alle den samme stigning, vil forbedringerne blive så små, at de ikke vil være til at mærke. Derfor kunne jeg godt tænke mig en form for trappemodel, enten i forhold til antal år, hvor man har været medlem af en a-kasse, i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, eller i forhold til hvor lang tid man har været ledig. Det har vi ikke lagt os fast på; vi er meget åbne for modeller. Jeg tror bare, det kunne være godt at knytte det an til en anciennitet enten i a-kassen eller på arbejdsmarkedet og så give en forbedring, der kan mærkes – eksempelvis vores forslag om 25 pct. mere i de første 2 måneder.

Fru Jette Gottlieb.

Men er det ikke netop en væsentlig del af den strategiske betydning, at dagpengesystemet er ens for alle. Uanset om man er højtlønnet eller lavtlønnet, er satsen den samme. Er det ikke en meget vigtig faktor i den strategiske betydning af foretagendet?

Det andet, jeg så vil spørge om i den forbindelse, handler om, at grunden til, at det fortsætter med at blive en ringere og ringere dækning, jo er, at udhulingen fortsætter. De 0,75 pct., som dagpengene bliver udhulet med hvert år, fortsætter. Og så er det, jeg spørger, hvordan vi kan få stoppet den udhuling, bare fra næste år.

Ordføreren.

Jeg synes ellers lige, at fru Jette Gottlieb lovede ikke at rive mig det med det skatteforlig fra 2012 i næsen. Så skete det alligevel sådan lidt skjult. Der er ikke andet at sige om det, end at det var en aftale, som der var flertal for, og derfor blev det sådan. Derfor kommer vi bare ikke til at ændre i den skatteaftale. Ja, SF kan da godt træde ud af den, men det gør vi nu ikke, for det vil ikke få nogen betydning. Skatteaftalen fra 2012 vil fortsætte, indtil den løber ud, med de effekter, det nu har for dagpengene. Men de samme partier må jo gerne lægge penge oven i dagpengesystemet; jeg ved godt, at man kan sige, at det er fjollet at udhule, mens man lægger penge oveni. Det kan man gøre, og det kan vi så finde en model for.

Så siger vi tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Lad det være sagt med det samme: Finansloven for 2021 er en aftale, som jeg og Enhedslisten kan være rigtig stolte af. For modsat de sidste 10 års økonomiske politik under både Løkkeregeringer og Thorningregeringer viser den her finanslov, at økonomiske kriser skal løses på en ny måde. I stedet for at tro, at vi kan spare os ud af krisen, investerer vi med den her finanslov i fremtiden. I stedet for at give skattelettelser, skattenedsættelser og skatterabatter til de rige giver vi med denne finanslov til almindelige lønmodtagere og folk med et ægte behov for hjælp. Sammen med de andre partier bag finansloven investerer vi næsten 6 mia. kr. til gavn for Danmark i 2021.

Med finansloven investerer vi i de store udfordringer, vi kan se ind i på velfærdsområdet, med et stigende antal ældre. Med finansloven løfter vi uddannelsesområdet og forbedrer kvaliteten af vores børns hverdag i daginstitutionerne. Det er investeringer i fremtidens borgere, i deres kompetencer og i omsorgen for de ældre, der har bygget velfærdssamfundet op gennem årtier på arbejdsmarkedet. Enhedslistens hovedkrav til velfærd i forhandlingerne var et løft af ældreområdet, og det er vi kommet i mål med. Vi afsætter midler til 1.000 flere medarbejdere i hjemmeplejen, samtidig med at vi løfter uddannelsesansvaret og sikrer, at folk kan tage sosu-uddannelsen med 110 pct. af dagpengeniveauet. Vi bilder hverken os selv eller andre ind, at vi er i mål. Finansloven for 2021 er blot et skridt på vejen mod en genopbygning af en værdig ældrepleje, der i godt et årti er blevet sparet i stykker.

Med finansloven investerer vi også i en grønnere fremtid for kommende generationer. Med aftalen om stimuli og genopretning investerer vi i omstillingen af vores samfund til en grønnere fremtid. Vi investerer i energieffektiviseringer, grønne boligforbedringer, geotermi, ladestandere og bæredygtigt byggeri. Dermed har vi taget hul på den klimahandling, som er nødvendig for at svare på de udfordringer, klimakrisen stiller os over for i de kommende år. Vi bruger finanslovsmidler på over 0,5 mia. kr. over de næste 3 år til at investere i cykelstier i hele landet. Vi har også fået givet 100 mio. kr. ekstra til klimabistand til at hjælpe dem, der bliver og vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne.

Endelig investerer vi med vores finanslovsaftale også i lønmodtagerne. Vi investerer massivt i ordninger, der kan hjælpe lønmodtagere videre, hvis de er ramt af ledighed: Det er retten til uddannelse til sosu på 110 pct. af dagpengeniveauet, men der er også en forhøjelse af den regionale uddannelsespulje, der er jobrettede kurser, der er styrkelse af hjælp ved større afskedigelser, altså varslingsindsatsen, der er målrettede opkvalificeringer og uddannelsesindsatser, og der er også en pulje til grøn videre- og efteruddannelse – bare for at nævne nogle eksempler.

Disse fremtidsinvesteringer havde ikke været mulige under en kulsort VLAK-regering, som hellere så de rige blive rigere, mens både klima og velfærd fik lov til at sejle, som hellere ville have store biler, yachter og privatfly til de rige end flere voksne i daginstitutionerne og ordentlige forhold på uddannelserne, som hellere ville have lavere afgifter på landbrug og industri end lavere CO2-udledninger til gavn for fremtidige generationer, og som hellere ville give pisk til de arbejdsløse end målrettet hjælp til et værdigt liv.

Har vi nu indfriet de store forventninger, der er til regeringen, til Enhedslisten og til de andre partier på venstresiden, fordi vi har lavet en god finanslovsaftale for 2021? Bestemt ikke. I Enhedslisten mener vi, at regeringen er alt for fodslæbende på klimaspørgsmålet. Den såkaldte grønne skattereform, som ikke er spor grøn, er et eksempel på, at regeringen slet ikke tager klimaudfordringerne alvorligt nok. Når regeringen laver skattenedsættelser til erhvervslivet sammen med de borgerlige under påskud af at lave en omlægning af skatten til gavn for klimaet, er det kulsort klimapolitik.

Der er brug for, at regeringen tager skeen i den anden hånd og kommer med et udkast til en ensartet CO2-afgift inden for ganske kort tid. Der er brug for, at der bliver sat gang i målrettede omstillinger inden for de mest udledende sektorer, og der er brug for at fastholde og udbygge den tilgang til offentlige investeringer, som vi har taget hul på med finansloven for 2021, hvor vi dirigerer investeringerne derhen, hvor de både forbedrer infrastruktur og bygninger, samtidig med at de styrker den grønne omstilling mest muligt.

Det er heller ikke i orden, at regeringen i sin 2025-plan sænker ambitionerne for velfærden. I stedet for en vækst i velfærden på 1,1 pct. om året frem mod 2025, som har været ambitionen indtil nu, så sænker regeringen ambitionerne. Velfærden vil derfor blot udvikles en smule, når man samtidig tager højde for de udgifter, som følger af, at der kommer flere ældre og børn i de kommende år. I bedste fald betyder den her plan, at genopretningen af velfærden kommer til at gå alt for langsomt, i værste fald, at det ikke er muligt at levere på befolkningens rimelige krav om en tidssvarende velfærd.

Der er jo penge nok i det her samfund. Det handler om at tage de rigtige valg. Det gør vi i forbindelse med finansloven for 2021. Men det handler også om at fordele, herunder også fordele regningen for investeringen i fællesskabet. Der er behov for at tage yderligere livtag med de store virksomheder, som har skovlet penge ind de sidste 10 år. Disse virksomheder har fået skattenedsættelser, afgiftssænkninger, lempeligere afskrivningsregler m.m., og på samme måde er der givet skattelettelser, som er aldeles unødvendige og urimelige, til de rigeste danskere. Og skatte- og afgiftslettelser er der givet mange af de senere år. Alene fra 2015-2019 blev der under de borgerlige aftalt skatte- og afgiftsnedsættelser, som hvert eneste år vil koste ca. 22 mia. kr.

Der er brug for at øge skatten på de højeste indkomster. Arbejdsfri indkomst skal beskattes på samme måde og med samme skatteprocent som arbejdsindkomster. Virksomhederne skal bidrage mere til samfundsudviklingen og sende færre penge i aktionærernes lommer. Det vil være godt for samfundet, fordi det vil øge ligheden, men det vil også sikre, at vi efter mange år med skatterabatter, som i høj grad er gået til dem, der har mest og tjener mest, vil få bedre råd til at sikre en genopretning af velfærden og sikre penge til den grønne omstilling.

Så når vi i dag fejrer, at der er indgået en god aftale om finansloven for 2021, ser vi også frem mod et år, hvor det bliver afgørende at holde kursen. Enhedslisten står fast på, at regeringen må levere på sine løfter. Der skal klimahandling til, velfærden skal genoprettes, uligheden skal mindskes, for det har vi lovet hinanden, og det har vi også lovet befolkningen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og først er det fra hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og også tak til Enhedslisten fra Venstre for det samarbejde, der har været i adskillige forhandlinger på kryds og tværs. Det, som min nysgerrighed gik på, var sådan set, om Enhedslisten er enig i den tale, som den radikale ordfører holdt her for kort tid siden, om nødvendigheden af reformer, der, om man så må sige, skal gøre os rigere for at modvirke det tab, som er kommet under den her regering.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, det er nødvendigt med en præcisering af, hvad det er, vi taler om her, når der snakkes arbejdsudbud. For det er jo ikke rigtige arbejdspladser, vi taler om. Det er et teoretisk arbejdsudbud i Finansministeriets regnemaskine, og måden, man får øget det på, kender vi godt. Det er ved at forringe det sociale sikkerhedsnet, sænke skatten i toppen og øge uligheden. Derfor var det afgørende for os at få ind i forståelsespapiret, at man ikke kan lave den slags reformer. Det fik vi ind i forståelsespapiret, og det var en meget vigtig forudsætning for Enhedslistens støtte til dannelsen af en socialdemokratisk regering.

Så er der nogle partier, som ønsker at hæve arbejdsudbuddet, og til det må man bare sige, at det kun kan ske inden for forståelsespapirets rammer. Det er det ene. Det andet er: Jeg har hørt De Radikale gå meget op i det her, jeg har ikke selv hørt Det Radikale Venstre levere svaret på, hvordan der skal findes 11.000 personer, uden at det øger de økonomiske skel i samfundet, forringer det sociale sikkerhedsnet eller sænker skatten i toppen.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Der vil jeg nu godt lige forsvare Det Radikale Venstre, for de er ikke i stand til at tage ordet nu. Det synes jeg alligevel er voldsomt. Det tror jeg nu nok Det Radikale Venstre har et bud på. Men i det tilfælde, at man så ikke er i stand til det, hvad har det så af betydning for Enhedslisten?

Ordføreren.

Så synes jeg, at hr. Troels Lund Poulsen skal snakke lidt mere med De Radikale. Hvor er tabellen med tallet, hvor man viser, hvordan man når op på 11.000 i øget arbejdsudbud? Ja, jeg spørger interesseret, for jeg har ønsket at se den liste utrolig længe og også bedt De Radikale om at fortælle mig, hvad indholdet er. Sagen her er bare: Man kan ikke leve op til forståelsespapiret uden at udvise en grad af uhørt stor opfindsomhed eller alternativt ændre i Finansministeriets regnemaskines metoder. Det er de to muligheder, der er, for at man kan leve op til tallet på de 11.000 uden at komme i konflikt med forståelsespapiret.

Så er det ham, alle taler om. Hr. Andreas Steenberg, værsgo.

På trods af den sidste ordveksling vil jeg sige tak til hr. Rune Lund for samarbejdet i forbindelse med de aftaler, vi har lavet. Jeg er også meget imponeret over, at det er lykkedes hr. Rune Lund at holde et indlæg uden at sprede papirer rundtom sig, som hr. Rune Lund gjorde til sit varemærke under finanslovsforhandlingerne.

Jeg vil kommentere det, der blev sagt, og bagefter stille et enkelt spørgsmål om udlændingepolitik. Set med vores øjne er det jo Enhedslisten, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har skabt et problem ved at trække 10.000 mennesker, som godt kunne arbejde, ud af arbejdsstyrken, så vi mener jo, at det er Enhedslisten og de to andre partier, som må leve op til den aftale, man har lavet med os, og komme med et bud på det.

Og så går jeg videre til udlændingespørgsmålet. Er Enhedslisten med på, at vi fortsætter kampen for kvoteflygtninge, danske statsborgeres ægtefæller og uddannelse til folk med permanent ophold, selv om det ikke lykkedes os at få det med i den her finanslov?

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til først at rette noget af det, hr. Andreas Steenberg sagde i sit i øvrigt meget venlige indlæg. Det behøver jo ikke være nogen hemmelighed, og det er også blevet sagt fra den her talerstol før, at diskussionen om arbejdsudbuddet var den største konflikt, vi havde, i forbindelse med forståelsespapiret. Og derfor står der intet i forståelsespapiret om, at arbejdsudbuddet skal øges, for så havde vi ikke givet vores støtte til dannelsen af en socialdemokratisk regering. Jeg har så hørt regeringen sige, at de nu vil prøve at levere på det, og så må vi jo se, hvordan man lykkes med det. Men vi har ikke lovet noget – vi har til gengæld sagt meget klart, at det ikke kommer til at ske, hvis man øger de sociale skel, hvis man forringer det sociale sikkerhedsnet, eller hvis man sænker skatten i toppen, for så er det i konflikt med forståelsespapiret.

I forhold til at skabe ordentlige vilkår for udlændinge og skabe bedre integration, har vi et kæmpe problem. Vi har en socialdemokratisk regering, som stritter imod, og som ganske enkelt er umulig at arbejde med, også når det er helt åbenlyse urimeligheder, vi står over for. Når det gælder kvoteflygtninge, som er nogle af de mest udsatte og sårbare mennesker i den her verden, og som vi kan tage hertil for at hjælpe, så vil man ikke engang forpligte sig til et antal på 500. Der bliver afsat nogle penge, bevares, men der er ikke blevet givet nogen garantier for antallet, så det er et stort problem. Det er vi enige om.

Så er det hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Lige præcis det sidste kunne jo være med til at løse den første udfordring, for hvis der eksempelvis var 600 danske statsborgere, som kunne bo her i Danmark med en ægtefælle i stedet for at skulle flytte væk, så ville det jo være nogle ekstra mennesker, vi havde her, og det samme gælder udenlandsk arbejdskraft, hvis det foregår på ordentlige vilkår. Vi kan jo se, at den førte udlændingepolitik gør, at der er mange virksomheder, der siger, at de ikke vil tage en flygtning ind på arbejdspladsen, for selv hvis det lykkes at få vedkommende i arbejde, kan vedkommende blive smidt ud alligevel. Så at få løst den her arbejdskraftmangel ved at føre en anden udlændingepolitik kunne jo være en af de ting, vi kunne blive enige om.

Så er det ordføreren, værsgo.

Vi vil gerne være med til at kigge på fornuftige løsninger. Der, hvor vi har et problem, og hvor vi også har diskussionerne med Radikale Venstre, er jo i spørgsmålet om, hvad det fører til i forhold til social dumping og undergravning af danske løn- og arbejdsvilkår, hvis man åbner op for udenlandsk arbejdskraft. Der har vi en klar grænse. Vi synes, at det er fint, at man kommer fra hele verden og arbejder i Danmark, bidrager og bliver en del af det danske fællesskab, men det skal ske på en måde, hvor vi ikke undergraver danske løn- og arbejdsvilkår, og hvor vi ikke skaber social dumping. Og der er problemet set fra vores perspektiv, at mange af de forslag, som De Radikale kommer med, desværre vil føre til nøjagtig det.

Tak. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak for en morsom tale, vil jeg sige, hvor vi fik genopfrisket en karikatur af os borgerlige som nogle, der sejler i store yachter og kører i store biler, pisker de arbejdsløse og i øvrigt bare er interesseret i, at store virksomheder skal tjene en masse penge. Det synes jeg jo er ganske morsomt, og jeg er sikker på, at det havde fungeret rigtig godt til en 1. maj-tale.

Jeg vil gerne spørge til Enhedslistens forhold til skat. Jeg kan høre på hr. Rune Lund, at Enhedslisten mener, at skatten skal endnu længere op; det er ikke nogen overraskelse, det er jo velkendt Enhedslistepolitik. Så vil jeg bare gerne spørge: hvor højt? Hvor høj burde skatten være i Danmark, hvis Enhedslisten havde 90 mandater og selv kunne bestemme, hvordan tingene skulle se ud?

Ordføreren.

Jeg kan jo starte med at sige, at jeg måske synes, hr. Rasmus Jarlov skulle stå på mål for den politik, som man har ført fra 2015 til 2019, og som blev meget præcist beskrevet i min ordførertale.

I forhold til skat er der jo faktisk nogle mennesker, som vi ønsker skal betale mindre i skat, og det er folk med små indkomster. Der vil vi gerne lave en skattenedsættelse. Men vi synes jo så bl.a., at den skal finansieres, ved at nogle af de mennesker, som har allermest i vores samfund, og som tjener allermest, skal bidrage med en mere fair andel til fællesskabet. I forhold til topskatten synes vi f.eks., den bør hæves, og vi synes, man bør indføre en harmonisering af aktie- og kapitalindkomst, sådan at man ikke betaler en lavere skatteprocent, men den samme skatteprocent, som man gør, når man er en almindelig lønarbejder, som går på arbejde.

Så det er nogle af de forslag, vi har til at skabe et mere retfærdigt skattesystem, som skaber omfordeling, men som også belønner nogle af de mennesker, som har allermindst i vores samfund, eller som har almindelige indkomster.

Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Nogle gange skal man jo bare lade folk tale selv, så kan de selv fortælle om alle de frygtelige tiltag, de gerne vil lave, f.eks. her, hvor skatterne bare skal stige og stige. Vi har det højeste skattetryk i OECD, der er ikke nogen vestlige demokratier, hvor man tager flere af folks penge, end man gør i Danmark, og det ønsker Enhedslisten skal endnu højere op.

Hvordan vil Enhedslisten finansiere det velstandstab, som vil opstå, ved at vi bliver fattigere af at gennemføre Enhedslistens politik? For det vil vi jo blive. Vi vil simpelt hen få en mindre økonomi, hvis man beskatter eksempelvis aktier mere, end man gør i dag.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Næh, der er lige kommet et studie, som viser, at skattelettelserne til de rige sådan set ikke ender med at gavne andre end – i hvert fald i sidste ende og i største omfang – de rige selv. Og det er jo for os et eksempel på, at der er behov for at lave en skattepolitik, som sikrer, at vi har midler til at investere i velfærden. Og hvad er det, der gør, at Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige og lige samfund? Det er, at vi har et stærkt velfærdssamfund. Det vil vi bygge videre på og ikke undergrave, sådan som det er sket fra 2015 til 2019.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg lagde mærke til, at ordføreren tidligere kaldte sidste års finanslov for den bedste i 10 år og den her for måske endnu bedre. Sidste års finanslov gjorde samtlige indkomstgrupper fattigere, og den øgede også uligheden. Det gjorde den. Hvis man følger Finansministeriets beregning, kan man se, at den øgede uligheden. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Ved Enhedslisten, om den her finanslov også øger uligheden?

Ordføreren.

Sidste års finanslov øgede uligheden, og det er rigtigt, at der i forhold til finansloven sidste år blev regnet på delelementer af finansloven, fordi man ikke kan måle på alle dele af en finanslov i forhold til uligheden målt ved Ginikoefficienten.

Men hvis man kigger på den samlede finanslov, f.eks. i forhold til at øget velfærd også øger forbrugsmulighederne for mennesker, som ellers ikke ville have råd til det, i form af at de får adgang til en bedre velfærd – det kan være bedre hjemmepleje eller bedre daginstitutioner – så er der ingen tvivl om, at finansloven for 2020 også øgede ligheden, og det samme gælder i øvrigt for finansloven for 2021. Der er igen i år en meget, meget stor øgning og styrkelse af vores velfærdssamfund, som betyder, at der på den måde sker en styrkelse af ligheden i vores samfund gennem en styrkelse af velfærden.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Okay, så vi er altså ude i, at Enhedslisten ikke anerkender, at vi bruger Ginikoefficienten til at se, om de tiltag, man laver herinde i Folketinget og i en finanslov, øger uligheden. Jeg synes, der begynder at være et mønster. Altså, man anerkender ikke Finansministeriets måde at regne på, når vi taler arbejdsudbud, og nu anerkender man det heller ikke, når det er Ginikoefficienten. Det er, som om Enhedslisten mener, at når virkeligheden ikke passer til det, som Enhedslisten gerne vil, så er det regnetingene, som vi må ændre, for at det kan komme til at passe til Enhedslistens virkelighed. Hvad er det så, vi skal måle det på? Så kan Enhedslisten jo altid sige, at man har sagt, at der ikke må være en finanslov med Enhedslistens stemmer, der øger uligheden, men hvis man selv definerer, hvad der er ulighed og lighed, så kan det vel være lige meget.

Tak for det. Så er det ordføreren.

Jamen vi anerkender, at man kan bruge Ginikoefficienten til at beregne ulighed. Men man kan jo bare ikke bruge Ginikoefficienten til at lave beregninger på alt, hvad der sker i hele finansloven. Sidste år, da vi havde finansloven for 2020, rullede vi f.eks. bo- og gaveafgiften tilbage på det niveau, som den var før i tiden, fordi vi ikke syntes, der skulle være en skatterabat til milliardærarvinger til familieejede virksomheder, og det var f.eks. et initiativ, man ikke kunne udregne Ginikoefficienten på. Hvis man havde kunnet det, havde det vist en meget, meget stor stigning i ligheden på lige præcis det forslag. Så Ginikoefficienten er et glimrende mål, men det kan bare ikke måle alting.

Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak til Enhedslisten for talen. Vi er mange, der efterhånden begynder at gennemskue Enhedslistens politik, men jeg forsøger egentlig hvert eneste år at blive bare lidt klogere på, hvad det egentlig ville være for et samfund, vi ville have, hvis det var Enhedslisten, der kunne bestemme. Noget af det, jeg godt kunne tænke mig at spørge lidt ind til, er det, som Enhedslistens ordfører siger om, at virksomhederne roligt kan blive beskattet højere, og at man kan tage en masse af de penge, som virksomhederne tjener, og putte dem i statskassen: Er der en grænse for, hvor meget Enhedslisten gerne vil beskatte f.eks. danske virksomheder?

Ordføreren.

Ja, det er der bestemt. Og hvis man vil se, hvor vi mener at man skal sætte ind, kan man, hvis man vil have et større blik på det, kigge på den 100-dagesplan, som vi kom ud med for 3 år siden, som tegner et lidt større billede af, hvad Enhedslisten ville gøre, hvis vi havde 90 mandater. Men det er rigtigt, at vi i forhold til den lange række skatterabatter, der er blevet givet i de sidste mange år, synes, at det er urimeligt. Der er blevet givet den ene skatterabat efter den anden til dem, der har mest, til dem, der tjener mest, og til virksomhederne – uden at der er nogen garanti for, at det går til den grønne omstilling, når man giver skatterabatterne. Samtidig har vi set, at der er pisk og forringelser til arbejdsløse. Vi har set forringelser og nedskæringer i velfærden år efter år

Det har været de borgerliges økonomiske politik igennem mange år. Man har prioriteret skattenedsættelser først, og bagefter har man med taljonglering prøvet at bilde befolkningen og alle andre ind, at der søreme da også var nok penge til velfærd. Nu viser det sig jo så, at vi andre har et genopretningsarbejde, der skal gøres. Det koster nogle penge, og der må dem, der har mest og tjener mest, bidrage med en mere fair andel.

Fru Anni Matthiesen.

Så er vi nok mange, der mener, at vi får noget af en opgave, hvis den nuværende regering med dens støttepartier får lov til at have magten for længe. Så bliver der noget af en genopretningsopgave for os andre at tage fat på, når vi forhåbentlig får magten igen. Kan Enhedslistens ordfører bekræfte, at det faktisk er danske virksomheder, der er med til at sikre, at der også kommer penge i statskassen, så man har noget at drive velfærden for?

Ordføreren.

Ja, men de danske virksomheder kunne da ikke eksistere uden en god infrastruktur, uden et stærkt uddannelsessystem, uden en ordentlig ældrepleje og uden gode daginstitutioner, hvor folk trygt kan aflevere deres børn om morgenen, når de går på arbejde.

Så må jeg bare i forhold til det om genopretning spørge: Hvem er det, der har prioriteret skattenedsættelser i lange baner og har efterladt en regning til os andre i form af bundne opgaver i forhold til at finansiere politiet, i forhold til at finansiere skatteforvaltningen og i forhold til mange af de andre bundne opgaver, der skal leveres penge til i en finanslov, som den for 2021? Det er de borgerlige. De borgerlige har brændt pengene af på skattelettelser i baren, men har efterladt regningen til os andre. Det er det, der er virkeligheden.

Så er det hr. Tommy Ahlers, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren. Mens vi står herinde og også diskuterer CO2-reduktioner, findes der nogle uden for Borgens mure, som kæmper for at reducere det med deres produkter. Det tjener de penge på. Too Good To Go tjener penge på at reducere madspild. Tesla tjener penge på at lave elbiler, som jeg ved at ordførerens parti også gerne vil have flere af. Ørsted tjener penge på at opstille havvindmølleparker rundtomkring i hele verden. Et simpelt spørgsmål: Er det okay for Enhedslisten, at de her selskaber tjener penge på at lave grøn omstilling og fjerne CO2?

Ordføreren.

Ja.

Hr. Tommy Ahlers.

Tak, det var dejligt at få det bekræftet. Jeg kan godt blive lidt i tvivl om, hvor langt jeres profitjagt egentlig går, når man nu ikke må tjene noget, når man laver noget velfærd, og når vi så også ved, at I kæmper lige så hårdt for klimaet – altså om man så godt må tjene penge dér. Det er jeg glad for at høre, for det betyder noget, og det er der, jeg tror vi virkelig kan flytte det. Iværksættere har brug for kapital, når de skal i gang. Alle iværksættere derude står og siger, at hvis det er sådan, at politikerne hæver aktieindkomstskatten, som i forvejen er en af verdens højeste, yderligere, så vil det gøre det endnu sværere for dem at rejse kapital til deres nye virksomheder, de virksomheder, som skal hjælpe Danmark og hele verden med at komme i mål med de CO2-reduktioner.

Hvorfor bliver Enhedslisten ved med at jagte det og tro på, at det kun handler om nogle meget, meget rige mennesker? De kunne i stedet for skabe bedre vilkår for iværksættere.

Så får vi et svar, tak. Værsgo.

Der er noget absurd i, at aktieindkomstskatten kan være helt nede på 27 pct., mens en almindelig sosu, som går på arbejde i Ballerup, måske betaler 33 pct. i skat eller mere. Det er der noget grundlæggende uretfærdigt ved, og man kan jo se på svarene på de spørgsmål, jeg bl.a. har stillet i Folketingets Skatteudvalg, hvem det er, der kommer til at betale noget mere, hvis man hæver skatten og harmoniserer skatteprocenterne, så de kommer op på det, man beskattes af ved almindeligt lønarbejde. Hvem er det så, der kommer til at betale? Jamen det er de allerrigeste og primært den ene procent i særdeleshed, altså den ene procent, der er allerrigest. Det synes jeg er rimeligt og retfærdigt. Og så har jeg det generelt sådan, at det jo også er med til at finansiere det velfærdssamfund, som netop sikrer, at vi har et af verdens mest lige, men heldigvis også mest konkurrencedygtige samfund. Og det har vi, fordi vi har et stærkt velfærdssamfund, der er finansieret.

Tak til Rune Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi kan gå videre. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil starte med at sende en tanke til alle de mennesker, som lige i øjeblikket er ramt af corona, og til det sundhedspersonale, som især her i hovedstadsområdet kæmper med at få epidemien under kontrol og behandle de mange og desværre stigende antal patienter.

I dag er dagen, hvor vi endnu en gang skal tage stilling til, hvordan næsten 1.200 mia. kr. i offentlige udgifter skal fordeles. Det er ikke bare tal i et skema. Danskerne har arbejdet milliarder af timer, for at vi kan fordele de midler. Lad os sende dem en stor tak og minde os selv om, hvor voldsomt det faktisk er, at vi bruger alle de penge. Danmark har OECD's højeste skattetryk. Vi danske politikere tager en højere andel af folks penge, end politikere gør i noget andet demokrati. Det er urimeligt, og det gør Danmark fattigere. Danmark skal være et land, hvor vi tager os godt af dem, der har brug for det og ikke kan klare sig selv. Danmark skal også være et land, hvor det kan betale sig at gøre en indsats, og hvor vi ikke bekæmper rigdom i vores forsøg på at bekæmpe fattigdom.

Velfærd handler ikke om at have størst mulige offentlige udgifter. Det handler om, at Danmark først og fremmest skal være et velstående land. Vi skal arbejde for rimelighed, velstand og social retfærdighed, ikke for at maksimere de offentlige indtægter. Og ud fra de principper har Det Konservative Folkeparti i år lavet sit eget finanslovsudspil, som vel først og fremmest adskiller sig fra regeringens og venstrefløjens finanslovsforslag og egentlig også fra forslag fra andre partier, som har lavet finanslovsforslag, ved at vi gerne vil sænke skatterne i Danmark.

Politik handler jo altid om de punkter, hvor vi er uenige, men lad os alligevel også nævne nogle punkter, hvor vi er enige, og hvor der måske endda ligefrem er grund til at rose regeringen; det er måske ikke noget, I havde regnet med fra min side, men fordelen ved at have en socialdemokratisk regering er jo, at så har man altid en fair opposition. Vi er meget glade for, at finansloven prioriterer naturen højt i år. Det skal I have ros for. Det er også et punkt, som vi har prioriteret i vores eget finanslovsforslag, og vi er glade for, at det også i den grad er kommet med i årets finanslov. Vi har behov for et højere tempo i forhold til at indfri klimaambitionerne, og vi kommer til at blive ved med at presse regeringen på det punkt, men vi er glade for, at Danmarks natur bliver prioriteret i år. Vi er også glade for, at der er afsat penge til den kultur, som vi også prioriterer meget højt, og selvfølgelig for, at finansloven håndterer nødvendige udgifter til Danmarks suverænt største udfordring lige nu, som er coronavirussens plagen. Og hvis regeringen vil holde sig til lovlige og fagligt velbegrundede initiativer, står vi hundrede procent bag regeringen i kampen mod corona.

Vi mangler også nogle ting. Vi mangler initiativer, som skaber vækst, først og fremmest. Vi har sammen med regeringen lavet en stimuluspakke, som ikke er en del af finansloven, men som pumper penge ud i økonomien, først og fremmest feriepenge. Det er godt, og det er rimeligt, og det vil formentlig også skabe nogle jobs i 2021; det må vi i hvert fald håbe. Men det hjælper kun på kort sigt. På lang sigt skal der reformer til, som kan hjælpe erhvervslivet med at skabe vækst og arbejdspladser, og det er der så godt som intet af i finansloven, ud over en digitaliseringsfond.

Det Konservative Folkeparti foreslår at sænke de mest hæmmende skatter, som holder Danmark tilbage fra at blive et rigere land. Regeringen og støttepartierne foreslår at øge de offentlige udgifter og trække flere danskere ud af arbejdsmarkedet, samtidig med at regeringen allerede har hævet den vestlige verdens i forvejen højeste skattetryk med 31 nye skatter. Nogle af skatterne er ikke bare skadelige for Danmarks økonomi, de er også smålige. Hvorfor kan regeringen f.eks. ikke unde folk at have en arbejdstelefon, uden at det skal beskattes og administreres? Det virker for os som en meget smålig jagt på, at der ikke er nogen, der må få noget, uden at staten får sin andel, og så kan vi alle sammen rende rundt og administrere det besvær, eller vi kan alle sammen rende rundt med to mobiltelefoner med et øget ressourceforbrug til følge og til skade for miljø og alt muligt andet. Det er noget pjat, og vi synes, man skulle lade være med at jagte danskerne på den måde.

Vi savner også en vilje hos regeringen til at fastholde den stramme udlændingepolitik. Da vi sad i regering, strammede vi den gevaldig op, og vi fik taget et opgør med, at Danmark, da vi kom til i 2015, var et af de mest populære lande for migranter. Regeringen bevæger sig desværre, ligesom den sidste socialdemokratiske regering med Helle Thorning-Schmidt, den modsatte vej. Regeringen lemper udlændingepolitikken. Regeringen har hævet ydelserne for indvandrere, hvilket gør det mere attraktivt at komme til Danmark, og med finansloven bliver det også slået fast, at regeringen agter at tage kvoteflygtninge igen.

Vi foreslår, at vi fastholder den stramme udlændingepolitik og sikrer, at der ikke kommer flere flygtninge og indvandrere til Danmark, end vi kan integrere. Samtidig foreslår vi, at vi kun giver statsborgerskab til folk, der kan tale godt dansk, og at vi holder op med at give statsborgerskab til fængselsdømte, som vi stadig gør i dag, hvilket i vores øjne er absurd. Vi kan ikke være bekendt at forære nøglerne til Danmark væk, ved at vi giver statsborgerskab og dermed ejerskab og stemmeret til så mange mennesker, uden at vi stiller meget høje krav til dem.

På børneområdet er vi ærgerlige over, at regeringen og især SF har stirret sig så blind på én ting, nemlig minimumsnormeringer. Vi så gerne en mere nuanceret tilgang. For os er det vigtigt, at der sættes mere massivt ind over for udsatte børn i en tidlig alder, og at bl.a. talenterne bliver plejet, også i folkeskolen. Regeringens og venstrefløjens seneste initiativ med at forbyde private institutioner er vi fuldstændig uforstående over for. Det er utroligt, at man kan være så mistroisk over for den offentlige sektor, at man ikke mener, at den kan tåle konkurrence fra private institutioner. Det er i vores øjne noget af en mistillidserklæring til de offentlige institutioner, at de skulle have behov for den slags monopolistisk beskyttelse. Det kan vi slet ikke forstå. Vi mener, at offentlige og private institutioner supplerer hinanden på bedste vis, og at der selvfølgelig skal være plads til de private institutioner, som rigtig, rigtig mange danske børn har gavn af hver eneste dag.

Regeringen ved, at den altid kan ringe til Det Konservative Folkeparti og få mandat til den ansvarlige økonomiske politik, som regeringen ikke kan lave med sine støttepartier. Vi vil gerne opfordre regeringen til at gøre mere brug af os. Vi har været glade for samarbejdet om de første spæde skridt til en grøn skattereform, den seneste politiaftale eksempelvis, hvor vi styrker dansk politi, og for bl.a. aftalen om Nordsøen og også mange af de coronahjælpepakker, som vi har lavet sammen. Tak for det. Vi står til rådighed for at lave flere reformer med regeringen. Hvis regeringen ønsker en fast udlændingepolitik, en grøn og offensiv miljø- og klimapolitik, en indsats for samfundets svageste og en økonomisk politik, hvor vi gør Danmark rigere i stedet for at fortsætte med skridt for skridt at hæve skatterne og øge statsunderskuddet, så kan regeringen altid regne med Det Konservative Folkeparti. Tak.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen til hr. Rasmus Jarlov. Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for den hilsen, som hr. Rasmus Jarlov sender til sundhedspersonalet i den her tid. Det synes jeg er helt, helt rigtigt og rigtig, rigtig pænt.

Så vil jeg også gerne kvittere for, at Konservative rækker ud og er den part i blå blok, som viser sig ansvarlig til at lave brede aftaler og også indgå vigtige aftaler, når der er brug for det, og når man skal det.

Forleden dag var jeg på vej hjem til Langeland, og så hørte jeg P1. I P1 var ordførerens formand i radioen, og han sagde, at et pas, der stiger med 200 kr., og som vi skal have hvert tiende år, betaler jeg gerne for et stærkt politi i Danmark. Sådan begrundede formanden, at han var med i den nye politiaftale, som jo sikrer 20 nye nærpolitistationer og 450 nye betjente og alt det der. I studiet skulle også have været en fra Venstre, men det var ikke lykkedes at få nogen fra Venstre til at deltage, hverken retsordføreren, finansordføreren, formanden eller nogen andre fra Venstre. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om han kan tilslutte sig Venstres argumentation for ikke at deltage, som jo er, at man gerne vil have et skattestop.

Nu kan jeg se, at formanden har rejst sig.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg har meget stor personlig forståelse for Venstres modstand mod at lade prisen på nye pas stige. Jeg talte også med min partiformand om det, fordi jeg ofte skifter pas. Jeg rejser nemlig rigtig meget; jeg har været i 152 forskellige lande, og hver gang man kommer ind i et land, får man et nyt, stort stempel – jo mindre civiliseret et land det er, jo større stempel er det. Og så ender man jo med at have et fyldt pas, og så skal man skifte det ud. Så jeg bliver personligt hårdt ramt af den her stigning på 200 kr. for et nyt pas. Derfor forstår jeg godt Venstres modstand, og jeg synes også, det er rigtigt, at man kæmper imod stigninger. Men det er jo et spørgsmål, der skal rettes til Venstre, altså hvorfor man har valgt at stå uden for en politiaftale.

Vi syntes, det var en god aftale, og vi har valgt at være med. Venstre har vægtet nogle andre prioriteringer og holder meget fast i et skattestop, og det har jeg stor respekt for. Vi er mere fleksible. Vi har jo altså fremlagt et finanslovsudspil, hvor vi sænker skatten utrolig meget, og også mere, end Venstre ville gøre, så vi går også op i det her med lavere skat, men har ikke et så rigidt ønske om skattestop, som Venstre har.

Hr. Bjørn Brandenborg, værsgo.

Tak. Jeg skal prøve at begrænse mig inden for taletiden i denne omgang. Venstres retsordfører, fru Inger Støjberg, sagde, at politiaftalen var et skatteangreb, og derfor kunne man ikke være med – et skatteangreb! Nu er hr. Rasmus Jarlov, som jeg kender fra Skatteudvalget, ikke ligefrem kendt for at være en mand, som arbejder for højere skatter, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ordføreren synes, at det kan betegnes som et skatteangreb, at man skal betale 200 kr. mere for at få et pas, også selv om man rejser måske lidt oftere, end almindelige danskere gør. Synes ordføreren ikke, at det er en rimelig pris at betale, for at vi har et stærkt politi i Danmark?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, om hr. Bjørn Brandenborg ikke kunne komme til før, da Venstre havde taletiden, så man kunne stille spørgsmål til Venstre. For jeg synes, det er bedst, at Venstre udlægger Venstres politik, i stedet for at jeg gør det. Altså, vi syntes, det var en god aftale, men jeg har respekt for og jeg er glad for, at Venstre også kæmper for at holde skatterne i ro og ikke tager let på, at man hæver skatter og afgifter. Det gør vi heller ikke. Så jeg forstår godt Venstres argumentation. Vi har vurderet, at det samlet set var en aftale, som var bedre end ikke at lave en aftale.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand, og tak for en glimrende tale. Det er altid en fornøjelse at høre den konservative ordfører, endskønt der var et område, hvor Det Konservative Folkeparti jo har haft ganske stor indflydelse på den her finanslov, men som jeg synes ordføreren forbigik i fuldstændig tavshed. Jeg tænker selvfølgelig på de 4,5 mia. kr., som Det Konservative Folkeparti lagde stemmer til skal betales yderligere til EU.

Det var jo sådan, at da regeringen havde fået forhandlet udkastet fra Kommissionen fra 5 mia. kr. ned til 4,5 mia. kr., var vi i Dansk Folkeparti glade for at se Enhedslisten springe fra, fordi man nok tænkte, at de penge kunne bruges et andet sted. Men til stor forundring sprang Det Konservative Folkeparti jo så til, og da havde man stemmerne til, at man lige kunne have det 90. mandat i den situation, og derfor synes jeg da, at roses den, der roses bør, og at hr. Rasmus Jarlov skal forklare, hvad det er, danskerne får, i forbindelse med at Det Konservative Folkeparti har sikret den her, jeg tror, det er danmarkshistoriens største stigning i EU-bidraget. Det er 4,5 mia. kr., og jeg mener, det er omkring 22 pct. mere, vi sender til EU. Kan Hr. Rasmus Jarlov forklare, hvad baggrunden for det er?

Ordføreren.

Tusind tak for den store ros. Det er jeg meget glad for. Det er efter min opfattelse nu ikke en del af finansloven, at der sker en stigning i EU-bidraget. Det er jo noget, der er aftalt i EU, sjovt nok, og ikke i den danske finanslov. Det er forhandlet i Europaudvalget, hvor vi jo også har bedt regeringen om at forhandle så hårdt, den kunne, for at sørge for, at det danske EU-bidrag ikke kom for højt op, og i øvrigt sørge for, at budgettet i EU blev holdt nede. Det er også det, vores europaparlamentsmedlem, Pernille Weiss, arbejder for, nemlig at EU's udgifter ikke stiger.

Så vi er grundlæggende imod den her stigning, men den er Danmark så kommet til at spise. Vi mener samlet set stadig væk, at det er en fordel for Danmark, også en økonomisk fordel for Danmark – stor økonomisk fordel – at være med i EU. Derfor er vi ærgerlige over at skulle betale mere, men vi er stadig væk tilhængere af, i modsætning til hr. Morten Messerschmidt og hans parti, at vi er medlem af EU-samarbejdet, og der er der så en regning, der skal betales, desværre.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det bliver en lille smule forvirrende. Det er jo altså meget sjældent, man som parti får 4,5 mia. kr. forhandlet igennem på en finanslov. Det er altså rigtig godt gået, og derfor synes jeg bare, at hr. Rasmus Jarlov er alt for beskeden, for hvis nu hr. Rasmus Jarlovs parti havde sagt nej, kunne den danske regering jo have sagt nej, og så var den aftale ikke blevet til noget, for den krævede enighed blandt landene. Så vi må altså lige have styr på her, at det er hr. Rasmus Jarlovs parti, der kan tage æren for, at der nu bliver sendt 4,5 mia. kr. mere til Bruxelles. Sådan er det, og derfor vil vi bare gerne høre en måske lidt mindre stedmoderlig forklaring på, hvorfor det var, man gjorde det.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Altså, igen: Det har jo ikke noget med finansloven at gøre. Det handler om forhandlingerne i EU om EU's budget, og Danmarks bidrag er ikke noget, der er blevet aftalt i finansloven. Så det er jo et lidt sjovt forsøg på at gøre det til en konservativ sejr i en finanslov, som vi i øvrigt heller ikke er med i, så også af den grund giver spørgsmålet ikke så voldsomt meget mening. Men vi er kede af, at Danmarks bidrag til EU skal stige. Vi er kede af, at EU's budget i det hele taget skal stige, men regeringen har åbenbart ikke været i stand til at forhandle det længere ned, selv om vi har presset på for, at den skulle gøre det, og sådan er det.

Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Jeg var faktisk ikke klar over, om hr. Rasmus Jarlov var i salen, da jeg holdt ordførertale, men der gav jeg jo en tak til Konservative for samarbejdet og de aftaler, vi har lavet sammen. Og nu inviterede hr. Rasmus Jarlov så på mere samarbejde med regeringen, og den er vi jo ikke en del af, men jeg kan så sende en invitation til hr. Rasmus Jarlov til at samarbejde med os, for det vil vi rigtig gerne, f.eks. på klimaområdet, hvor vi har fælles visioner og dagsordener. Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Rasmus Jarlov, om Det Konservative Folkeparti er klar på, at vi næste år får vedtaget en ensartet CO2-skat, så vi kan komme videre ad den vej. Er Det Konservative Folkeparti klar til det næste år?

Ordføreren.

Ja, det er vi klar til. Vi er også skuffet over, at regeringen ikke kom videre med en mere ensartet CO2-beskatning i det første skridt af den såkaldte grønne skattereform, som vi netop har aftalt. For vi synes godt, at man kunne have nået længere på det halve år, som regeringen har haft til det, end bare at hæve energiafgifterne, hvilket er for unuanceret, hvis man ønsker, at det faktisk skal have en effekt på den måde, som virksomhederne forbruger deres energi og udnytter CO2 på. Så vi er enige med Radikale Venstre og har den samme dagsorden her om, at vi ønsker mere ensartet CO2-beskatning, fordi det nok er det vigtigste redskab overhovedet til at motivere industrien og resten af erhvervslivet til at holde deres CO2-udledning nede. Det er god, sund økonomisk politik, at man beskatter eksternaliteter, som det her jo er, fordi det går ud over resten af samfundet, når man udleder CO2. Så det har vi ikke noget imod at beskatte, så længe vi sænker nogle andre skatter samtidig.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg vil bare sige tak for svaret. Jeg har ikke noget yderligere – jeg fik svar på spørgsmålet.

Og det giver heller ikke yderligere kommentarer fra hr. Rasmus Jarlov. Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg tror, at jeg er smittet – måske af juletidens blødsødenhed og hang til almindelig naivitet. Jeg troede virkelig, at vi – om ikke nogen sinde, så i hvert fald i år – kunne slippe for at høre om ønsket om skattelettelser. Jeg mener: Hvordan vil hr. Rasmus Jarlov forklare, hvordan dansk erhvervsliv netop var kommet igennem den her krise uden at have haft det her skattefinansierede velfærdssamfund? For det var præcis derfor, at vi trods alt kom igennem den her krise, med sår og skrammer, men så meget lettere og bedre end så mange andre, og netop i år, hvor alle virksomheder, der overhovedet har kunnet komme i nærheden af at få en kompensation, har benyttet sig af muligheden. Men selv i år, det år, hvor erhvervslivet om nogen sinde har trukket på kontoen hos skatteborgerne, mener hr. Rasmus Jarlov alligevel, at skatten skal sættes ned. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er ærgerlig over, at man fra venstrefløjens side så ofte forsøger at udlægge de her såkaldte hjælpepakker til restriktionsramte virksomheder, som om det er velfærdsstaten, der kommer og hjælper erhvervslivet. Der er her tale om, at nogle virksomheder får en erstatning på grund af nogle politiske indgreb, som forhindrer dem i at udøve deres erhverv. Og så er der i øvrigt tale om, at det er nogle virksomheder, der har lagt enormt store beløb i statskassen igennem mange år, og som så får en lille smule tilbage af det, men som jo stadig væk har været storleverandører til velfærdsstaten. Så det er jo det private erhvervsliv, der holder velfærdsstaten oppe og betaler for velfærdsstaten, og bestemt ikke omvendt. Og vi mener, at vi skal blive ved med at forsøge at kæmpe for at skabe gode vilkår for vores virksomheder, fordi det er fundamentet for vores stat og for alle de udgifter, som staten afholder, og fordi vi i øvrigt hylder det private initiativ.

Hr. Karsten Hønge.

Jamen det er da ikke politikernes skyld; det er det da kun i andet led. Årsagen er den der coronating, som jeg er sikker på at hr. Rasmus Jarlov har hørt om. Det er da ikke, fordi Folketinget nu har besluttet sig for at genere nogle virksomheder og lave nogle begrænsninger for dem, og at de derfor skal have kompensation og hjælp og erstatning i enhver sammenhæng og ud i yderste led. Det skyldes da den der coronating. Det er da ikke Folketinget, der er ansvarlig; det er coronaen, der er ansvarlig. Det, vi til gengæld gør, er, at vi går ind og hjælper de her virksomheder, og der står de i øvrigt i kø for at få hjælp. Så hvordan skulle man klare sig som virksomhed, hvis man ikke netop kunne tillade sig at stå på skuldrene af skatteborgerne, hvad de også gør, og hvad de har god grund til, fordi vi ønsker at holde hånden under de her virksomheder og under arbejdspladserne? Man kan da ikke bare på samme tid sige, at man vil have sat skatten ned, men så i øvrigt her læne sig op ad velfærdssamfundet. Og dernæst: Det er jo ikke alle virksomheder, der taber penge. Der er jo andre virksomheder, der har kæmpe overskud, også i år.

Hr. Rasmus Jarlov.

Altså, når man beder nogen virksomheder om at lukke for at løse en opgave for samfundet, som er at holde en epidemi nede, så er det også rimeligt, at fællesskabet og samfundet betaler de virksomheder i hvert fald en meget stor del af det tab, som de lider derved. Altså, alt andet er jo dybt urimeligt. Vi beder jo heller ikke andre mennesker i samfundet om at løse fælles opgaver for samfundet, uden at de får en betaling for det, og sådan må det selvfølgelig også være for virksomheder. Og det er sådan som udgangspunkt, at man har lov til at drive sin virksomhed, og det står i grundloven, at man skal have erstatning, hvis man bliver eksproprieret, som nogle virksomheder bliver. Derfor skal de selvfølgelig have de erstatninger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er, fordi jeg har kigget lidt på Det Konservative Folkepartis finanslovsforslag, og når jeg læser det og kigger ned over forslagene, er jeg både fuld af forargelse, men i virkeligheden også af forundring. På hjemmesiden er der et billede af en venlig hr. Søren Pape Poulsen, men når man så kigger på indholdet, er det ganske frygteligt at læse, hvad Det Konservative Folkeparti foreslår.

Det, som jeg specielt tænker på, er det, som også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en beregning af, nemlig at når man ser på, hvad skatteændringerne i forslaget fra De Konservative vil betyde, viser det, at det vil betyde, at den rigeste procent vil blive tilgodeset med 28.600 kr. om året, mens de fattigste 10 pct. vil miste 460 kr. Altså, der er i hvert fald nogle mennesker, der er rigtig fattige, som vil blive fattigere. Og mit spørgsmål er i virkeligheden: Hvorfor? Altså, hvad er det, der driver Det Konservative Folkeparti i forhold til at foreslå noget, som er så absurd socialt skævt som det, der er i finanslovsforslaget fra De Konservative?

Ordføreren.

Jamen det glæder mig jo, at Enhedslisten ikke lige kan se sig selv i vores finanslovsudspil. Jeg ville være meget ked af det, hvis det var tilfældet.

Det er jo sådan, at når man sænker skatterne, kommer det primært de mennesker til gavn, som betaler meget i skat – det er ret svært at undgå. Så det her med hver gang at trække ulighedskortet som sådan en slags veto over for at sænke skattetrykket i Danmark er vi simpelt hen ikke tilhængere af. Altså, vi har været modstandere af mange – de fleste – af de skattestigninger, som venstrefløjen og Socialdemokraterne har lavet igennem årene, og derfor ønsker vi selvfølgelig også at rulle dem tilbage igen.

Så er det rigtigt, at der ville være en lille smule mere indkomstulighed i samfundet, hvis vi fik vores økonomiske politik igennem, men til gengæld ville det utvivlsomt også være et mere velstående samfund. Og vi har det bare sådan, at vi gerne vil have, at Danmark er et velstående samfund, fordi vi mener, det også er fundamentet for, at vi kan betale til de mennesker, som vitterlig har det svært i Danmark. Så vi er tilhængere af et mere velstående og ja, måske nok en lillebitte smule mere ulige samfund, end vi har i dag, frem for Enhedslistens lighedsmageri og bekæmpelse af folk, der tjener penge.

Hr. Rune Lund.

Hvis man tror på, at det giver mere velstand at øge uligheden på den måde, som De Konservative foreslår, er det da i hvert fald kun, hvis man tror på de meget tyndt underbyggede forudsætninger, som der ligger i Finansministeriets regnemaskine, om, at hvis man pisker de arbejdsløse nok og forringer det sociale sikkerhedsnet og sænker skatten for dem, der tjener mest, så får man velstand. Sådan ser virkeligheden så ikke rigtig ud.

Men hvis jeg må spørge lidt til virkeligheden, skal det handle om, at de mange skatte- og afgiftsnedsættelser, som er blevet aftalt fra 2015-2019, jo har slået et ordentlig hul i kassen – 22 mia. kr. koster de hvert år. Nu er der f.eks. bundne regninger på 1,3 mia. kr. til skattevæsenet, som vi andre skal samle op. Er det særlig økonomisk ansvarligt at efterlade en regning på den måde til os andre?

Ordføreren.

Det, der efterlader et hul i statskassen, er, at hr. Rune Lund og regeringen bruger for mange penge. Det er ikke, at der bliver opkrævet for lidt i skat. Vi har verdens højeste skattetryk blandt de lande, hvor man måler det pålideligt, i OECD, så det er jo ikke ligefrem, fordi vi opkræver for lidt. Vi danske politikere tager flere af folks penge end i noget andet vestligt demokrati, og så synes hr. Rune Lund, at vi har slået hul i kassen, fordi vi ikke opkræver nok i skat. Det er jo helt absurd.

Man kan vælge at lytte til hr. Rune Lunds hjemmestrikkede økonomiske teorier, eller man kan lytte til OECD, Finansministeriet, vismændene – alle andre, der sådan rigtig har forstand på økonomi. Så vil man kunne høre, at de tiltag, som vi har foreslået i vores finanslovsudspil, gør Danmark rigere, hæver vores bruttonationalprodukt, gør os til et mere velstående samfund.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. De ord, som hr. Rasmus Jarlov sagde, om, at Danmark har verdens højeste skattetryk, og at det er beklageligt, og at man burde gå en anden vej, kunne jeg jo lige så godt have sagt, og derfor ligger det jo også lige for, når man nu opkræver så mange skatter, at spørge, hvorfor det så er nødvendigt at finde nogle flere penge hos borgerne, når man vil have flere politibetjente.

Jeg er klar over, at hvis Det Konservative Folkeparti havde 90 mandater, ville man sikkert effektivisere nogle steder osv., men jeg har jo alligevel behov for at vide, hvilke af de finansieringselementer, som er i den politireform, der beklageligvis er blevet accepteret, og hvilke af dem der er konservativ politik.

Højere priser for kørekort og teoriprøve er det ene. Det andet er højere priser for det at få en våbentilladelse. Det tredje er højere priser for det at skulle forny sit pas. Det fjerde, som vi ikke har talt om, er, at man nu igen øger antallet af fotovogne. Vi var jo enige om i sidste valgperiode, at kameraerne skulle ud af fotovognene; der skulle være færre af dem, og så skulle vi i stedet have flere stærekasser. Nu går man den modsatte vej. Er det en ny politik fra Det Konservative Folkeparti, eller er det en beklagelig indrømmelse, man måtte give for at få flere politibetjente?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen af de øgede afgifter, indtægtskilder, som hr. Ole Birk Olesen nævner her, som er en god idé, og det er også rigtigt, som hr. Ole Birk Olesen selv sagde, at vi ikke havde lavet det på den måde, hvis vi havde kunnet bestemme alene eller sammen med Liberal Alliance. Så havde vi fundet pengene på anden vis end ved at hæve afgifter.

Det er nogle gange prisen, man må betale, for at lave en stor aftale. Så får man noget, og så er der noget andet, der er dårligt, og her er der nogle dårlige afgiftsstigninger. Men det er jo heller ikke katastrofalt, at lige præcis prisen på et pas f.eks. stiger med 200 kr. Jeg lever med det. Selv om jeg tit skifter mit pas ud, fordi jeg rejser meget, så synes jeg, det er overkommeligt. Så det går nok, vil jeg sige, og vi har fået en styrkelse af dansk politi, og så arbejder vi for at få sænket skatten markant på nogle andre områder og håber at få opbakning til det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg er enig i, at det her er mindre beløb, og derfor taler jeg også om det her med stærekasser og fotovogne. Det synes jeg faktisk er rigtig dårligt. Hvis man har nogle af de steder, der er plaget af vanvidsbilisme i aften- og nattetimerne, så kommer der jo ikke en fotovogn dér. De står der jo typisk om dagen. Der har man behov for en stærekasse, men der kan ikke placeres en stærekasse dér i fremtiden, fordi der skal være steder, hvor fotovognene skal holde om dagen. Du stiller ikke en fotovogn et sted, hvor der er en stærekasse. De to ting modarbejder hinanden.

Det at købe alle de der fotovogne modarbejder en trafiksikkerhed, som stærekasserne kan give. Det vil sige, at der er flere mennesker, der bliver slået ihjel i trafikken, fordi vi ikke kan placere stærekasser der, hvor der bliver kørt vanvidskørsel i aften- og nattetimerne. Det synes jeg faktisk er tenderende til katastrofalt, og det er virkelig ærgerligt, at det skal være nødvendigt: For at få flere politibetjente skal vi have mindre trafiksikkerhed.

Ordføreren.

Jeg er isoleret set ret enig, og jeg kan også godt høre, at det er en tidligere borgerlig transportminister, som ved noget om det emne, der udtaler sig. Vi synes også, det er en god idé med stærekasser, fordi man helt bevisligt ved, at folk sænker hastigheden der, hvor stærekassen står, og at det dermed har en meget klar effekt, at man meget målrettet kan sætte ind på de strækninger, hvor der er de største problemer. Så det er jeg sådan set ret enig i.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Først kunne det egentlig være sjovt at vide, hvad der lå i begrebet en lillebitte smule mere ulighed, altså definitionen af en lillebitte smule – hvor lidt eller hvor meget er det? Men ordføreren spurgte også direkte Enhedslisten om, hvor høj skatten skulle være. Jeg kunne jo stille spørgsmålet omvendt og sige: Hvor lav mener De Konservative rent faktisk at skatten kan blive?

De Konservative har jo foreslået at bruge 1,2 mia. kr. på at hæve topskattegrænsen, men så sent som i sidste uge kunne vi læse i Økonomisk Redegørelse, at beskæftigelsen for folk med lange videregående uddannelser rent faktisk er steget under coronakrisen. Man kan sige, at det især er inden for den her gruppe, at en relativt stor andel betaler topskat. Til gengæld er beskæftigelsen for faglærte og ufaglærte stadig lavere end i januar måned. Er det en god målrettet prioritering at bruge 1,2 mia. kr. på at lette skatten for dem med længere videregående uddannelser, som altså ikke har oplevet en beskæftigelsesnedgang? Er det ikke lidt klogere at være lidt mere målrettet i forhold til hjælpen til de arbejdsløse ufaglærte og faglærte for at få dem tilbage i arbejde, altså er det den rigtige metode? Synes ordføreren det?

Ordføreren.

Vi fremlagde en 2030-plan for et par år siden, tror jeg det er, hvori vi fremlagde vores visioner for dansk økonomi samlet set, bl.a. at ingen skal betale over halvdelen af deres indkomst i skat, altså maks. 50 pct. i skat. Så det er vores mål for det. Vi har jo ikke lavet et forslag til en skattenedsættelse for folk med lange uddannelser. Det er rigtigt, at vi foreslår at rykke grænsen for, hvornår man betaler topskat. Jeg tror, at det er det, der bliver sigtet til her. Og der er jo nok selvfølgelig en overvægt af dem, som betaler topskat, der har en længere uddannelse. Det er nok også korrekt. Vi ved, at det at hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat, vil være et af de initiativer, som kan have den allerstørste effekt på beskæftigelse og Danmarks bruttonationalprodukt. Derfor har vi foreslået det. Ud over at vi rent faktisk også af ideologiske årsager synes, at topskat er fuldstændig urimeligt, så er det også godt for Danmarks økonomi, hvis vi gennemfører det forslag.

Hr. Henrik Møller.

Det er sådan i tillæg til det. Altså, ud over at ville sænke skatten for dem, der i forvejen måske er velstillede omkring det her, og dem, der ikke er hårdest ramt af arbejdsløshed, så foreslår man også at spare på kontanthjælp, dagpenge, sløjfe den forhøjede dagpengesats for ledige, der tager uddannelse, afskaffe Arnepensionen og stoppe for tilgangen til efterlønnen. Man kan sige, at den her kombination af skattelettelser i toppen og forringelser for arbejdsløse og nedslidte jo er den samme, som De Konservative gennemførte efter finanskrisen. Dengang fik vi jo ikke arbejdsløshedskurven til at knække. Hvad er det, der får De Konservative til at tro på, at det lykkes den her gang?

Ordføreren.

Jamen det gjorde vi da. Vi har haft en meget lav arbejdsløshed i årene efter finanskrisen, da dansk økonomi kom på sporet igen. Så vi er da lykkedes med at få lavet nogle reformer, som har gjort, at mange, mange flere er i arbejde i dag, end de ellers ville have været. Og det er super ærgerligt, at Socialdemokratiet og regeringen har forladt den kurs, og at vi nu har den første regering i mands minde, i 40 år eller noget i den stil, som er holdt op med at forsøge at lave reformer, som sørger for, at folk arbejder mere, og at vi får et højere bruttonationalprodukt og bliver et rigere land. Man er nu i stedet for gået tilbage til Anker Jørgensen-modellen, hvor man bare bruger løs og vil indføre en masse nye overførselsindkomster, som gør Danmark fattigere. Man er gået med på sådan en populistisk galej om, at det er forfærdeligt, at pensionsalderen stiger sammen med levealderen. Jeg synes, det er en ærgerlig økonomisk politik, som venstrefløjen og regeringen er slået ind på her.

Den næste korte bemærkning er til hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil lægge ud med over for ordføreren og ordførerens parti at kvittere for, at der jo i sandhed leves op til plakaten fra 80'erne, og hvad den sagde, nemlig at Konservative er borgerlige stemmer, der arbejder. Det er jo selvfølgelig især med tanke på politiforliget, der er indgået her for nylig, hvor der jo er et andet stort borgerligt parti, der glimrer ved sit fravær og ved ikke at tage ansvar. Så hatten af for det.

Så har jeg kigget på Det Konservative Folkepartis udspil til finanslov, og dér er der et afsnit, der hedder »Behov for at investere i velfærden«, og det lyder jo rigtig godt, men det skal ikke bare lyde godt; det skal også være godt. For når man læser lidt mere ind i teksten, kan man se, at bl.a. lægger Det Konservative Folkeparti ikke op til, at udgifterne skal følge det demografiske træk, når vi bliver flere ældre og flere børn. Og derudover lægger Det Konservative Folkeparti op til, at på en række områder er det sådan, at der skal ske årlige 1-procentsbesparelser. Det er jo noget, der vil føre til sparekrav mange steder i den offentlige sektor, og derfor vil jeg spørge ordføreren, om det kan betragtes som en investering i velfærden, når man går ind og laver de her spareøvelser, og om ordføreren kan garantere, at der ikke vil være borgere i Danmark, som vil opleve nedsat service som følge af det her.

Ordføreren.

Mange tak. Jeg er glad for, at vores finanslovsudspil bliver læst. Det glæder os meget. Vi har lagt meget energi i at lave det, så det er jo altid dejligt, at der også er en læserskare til det. Så tak for det. Altså, grundlæggende er velfærd jo ikke noget, man investerer i. Det er noget, man bruger penge på. Det kan være en god brug af penge. Det kan være med til at hæve lykken i samfundet, at man sørger for, at folk har det godt, og at man hjælper dem med hjemmehjælp og alle mulige andre velfærdsydelser. Så det er ikke, fordi vi er imod det, men jeg synes måske, at udtrykket investere i velfærd er sådan lidt at få det til at lyde, som om pengene kommer igen, og det gør de ikke.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi vil bruge færre penge på det, som Socialdemokraterne kalder velfærd, end Socialdemokraterne selv vil. Altså, det er jo slet ikke nogen hemmelighed. Det er en helt ærlig uenighed imellem vores to partier: Vi er tilhængere af, at danskerne betaler lidt mindre i skat og får lidt mindre fra det offentlige, og Socialdemokraterne er tilhængere af, at man betaler mere i skat og får mere fra det offentlige. Det er jo bare en ærlig uenighed imellem os.

Hr. Thomas Jensen.

Det er nu nok mere end ærlig uenighed, for vi skal også huske at kalde tingene ved deres rette navn. Altså, Det Konservative Folkeparti siger, at der skal være den her 1-procentsbesparelse, men det skal så ikke ske på, og nu prøver jeg at remse op her, sundhed, forsvar, politi, social beskyttelse, uddannelse, kultur og miljøbeskyttelse. Men i stedet for at sige, på hvilke områder der ikke skal være den her 1-procentsbesparelse, kan ordføreren så ikke sige, på hvilke områder der skal ske en besparelse? Er det daginstitutioner, folkeskoler eller ældrepleje? Hvor er det henne?

Ordføreren.

Altså, hvorvidt det skal være daginstitutioner eller ældrepleje eller børnehaver eller andre steder, er faktisk op til kommunerne at beslutte. Vi er jo ikke tilhængere af, at vi sådan helt målrettet går ind og siger: Nu skal du spare 10.000 kr. på den her institution og 5.000 kr. et andet sted. Så det finder man ud af inden for kommunerne, altså hvor man skal spare henne. Men kommunerne ville nok have lidt færre penge, hvis vi fik vores vilje, end de har med Socialdemokraterne, i hvert fald på kort sigt. På lang sigt vil vi blive et mere rigt samfund med vores politik, og så vil der på lang sigt også være flere penge til det, Socialdemokraterne kalder velfærd. Men vi vil ikke foregive, at vi i en finanslov for 2021 ville give lige så mange penge til det, Socialdemokraterne kalder velfærd, som Socialdemokraterne selv vil. Til gengæld vil vi lade folk beholde lidt flere af de penge, som de selv tjener.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Ordføreren må meget gerne spritte af; det vil blive værdsat. Det ser nydeligt ud. Tak til hr. Rasmus Jarlov for hele pakken.

Hermed velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten kaldte sidste års finanslov for den bedste finanslov i 10 år, og de har sagt, at den her er endnu bedre. Det er måske de eneste ord, man har brug for at høre, for at man som borgerlig render skrigende væk fra den her finanslov, og ethvert borgerligt parti burde selvfølgelig stemme imod den her finanslov. Det gør vi også i Nye Borgerlige. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første bemærkning er fra hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og også tak for talen, som var kort, men præcis. Det må man jo give Nye Borgerlige: Sådan kender vi jo dem og ordføreren. De er præcise i deres politik og deres kommunikation. Vi kender ordføreren som en ideolog, også i den konkrete politik. Vi havde jo her for nylig en, synes jeg, interessant sag, som jeg gerne vil spørge ordføreren om, nemlig aftalen om et stærkere politi til gavn for mere tryghed for danskerne. Det er jo en aftale, som bl.a. er finansieret af noget inflationsregulering på udstedelse af pas og prisregulering af afgifter på våben. Der måtte vi jo forstå, at Venstre ikke kunne være med i aftalen, fordi den indeholder afgiftsstigninger. Nu er det jo ikke, fordi Nye Borgerlige ligefrem er kendt for at være tilhængere af at lægge skatter og afgifter på danskerne, men kan ordføreren måske ikke hjælpe med at opklare det for os andre, hvordan Nye Borgerlige kan være med i en aftale, som hæver afgifterne på våben og regulerer afgiften på udstedelse af pas, når et parti som Venstre ikke kunne være med. Det har nemlig været lidt svært for os andre at finde hoved og hale i, hvad logikken er i den blå blok.

Ordføreren.

Venstres politik skal man spørge Venstre om. Det synes jeg. Jeg ved godt, at man også spurgte den konservative ordfører om, hvorfor Venstre ikke ville være med, men lad det ligge. Det må de svare for. Jeg vil gerne svare for Nye Borgerlige og vores politik. Der er det, man kan sige, at 4 pct. af den finansiering, der er i hele den her politireform, kommer fra øgede afgifter, og nogle af de afgifter er f.eks. på udstedelse af pas eller nogle andre gebyrer, som ikke er blevet reguleret siden 1990'erne. Der skal man så stille sig selv spørgsmålet, om man ikke må have brugerbetaling på noget som helst, og om det ikke skal følge en eller anden form for inflationsregulering. Det kan vi sådan set godt se os selv i.

Spørgeren, værsgo.

Men den logik deler jeg. Det er selvfølgelig også derfor, at vi i Socialdemokratiet synes, at det er en rigtig god aftale. Men når det bliver interessant at spørge Nye Borgerlige om Venstres politik, er det jo, fordi Nye Borgerlige, som jeg forstår det, peger på Venstre som et kommende regeringsparti, og fordi de vil bakke op om en Venstreledet regering. I den forstand er et interessant spørgsmål: Hvad så i det tilfælde, hvor Venstre ønsker at tilbagerulle dele af politiforliget, som skal styrke nærheden og trygheden for borgerne, fordi det er finansieret af afgifter på våben? Hvor stiller det så Nye Borgerlige?

Ordføreren.

Spørgeren laver der tre fejl: 1) Nye Borgerlige har ikke peget på en statsministerkandidat endnu. Vi har tre ufravigelige krav til en statsministerkandidat. 2) Hvis det var Nye Borgerlige, der alene havde lavet den her aftale, havde der ikke været den her afgiftsstigning i den, og så havde vi nok fundet en finansiering til den. Der er rigeligt med penge, vi kan finde i finansloven. 3) Hvis man så skal finde finansiering, hvis man indgår en ny aftale om det, eller hvis man vil forbedre det nuværende politiforlig, kan vi jo sagtens finde den sidste finansiering et andet sted.

Den næste korte bemærkning er til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg ville gerne takke for ordførerens tale, men den var mig bekendt under 100 ord, så der er jo ikke særlig meget at takke for. Så jeg vil i stedet for gerne have lov til at forhåbentlig takke for svarene på de spørgsmål, der bliver stillet til ordføreren. Vi hører meget om Nye Borgerliges politik i forhold til indvandring og flygtninge osv., men når det kommer til den økonomiske politik, som vi jo så bl.a. skal bruge tiden på her i dag, så er det lidt mærkeligt, at ordføreren vælger ikke rigtig at fortælle noget om Nye Borgerliges finanspolitik.

Jeg tænker på, at man kan se, at der, hvis man læser lidt tilbage i historikken, jo bl.a. står, at man vil fjerne selskabsskatten, at man vil fjerne topskatten, og at man også vil fjerne registreringsafgifterne på biler. Alt i alt koster det over 100 mia. kr. Jeg er udmærket klar over, at der er noget, der hedder dynamiske effekter osv., men vil ordføreren ikke prøve at inddrage Folketingets partier lidt mere i den økonomiske politik i Nye Borgerlige, for jeg synes, den står sådan lidt i baggrunden af alt muligt andet?

Ordføreren.

Jeg taler hjertens gerne om Nye Borgerliges økonomiske politik. Der er ikke noget, jeg hellere vil. Det er rigtigt, at vi vil sænke en lang række skatter. Nu spørger spørgeren præcis ind til noget finansiering af det. Lad mig bare lige nævne nogle punkter, nogle af de store chunks; jeg har jo ikke så lang tid. Jobcentrene mener vi ikke giver værdi. Nu har man så bare fundet 1 mia. kr., som DF var med til at lægge stemmer til. Det er også noget af den finansiering, vi vil bruge. Der ligger mange flere milliarder, vi kunne få, der. Så har vi noget ulandsbistand, som vi bruger 17 mia. kr. på, og som vi ikke mener vi skal bruge pengene på. Så er der noget EU-bistand, hvor vi betaler 20 mia. kr. Så bruger vi 4 mia. kr. på Danmarks Radio. Altså, vi har en erhvervsstøtte, hvor vi inde fra Finansministeriet giver 10 mia. kr. om året, som vi også mener skulle bruges på skattelettelser i stedet for. Der er en lang række steder, hvor vi mener man kan finde finansiering til de ting, og derfor finansierer vi det selvfølgelig krone for krone.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo så der, hvor vi måske ikke bliver helt enige, hr. Lars Boje Mathiesen. For hvis man lægger de ting sammen, som ordføreren ligesom groft skitserede, eksempelvis vores beskæftigelsesindsats, så er det jo sådan, at der vil komme noget over til kommunerne, hvis man nedlægger jobcentrene osv. Man kan jo ikke bare ligesom gøre udgifterne usynlige. Der vil stadig væk ligge en kommunal udgift i forhold til en del af den jobvejledning osv. Men selv med de beløb, som ordføreren skitserer, kommer man jo aldrig op på de 100 mia. kr. – overhovedet ikke. Man kommer ikke engang halvvejs. Så derfor synes jeg måske, at ordføreren skulle prøve at gå lidt mere i dybden og lige komme med et par ekstra eksempler på, hvorhenne det er, man mener man kan finde over 100 mia. kr. uden at ødelægge den borgernære velfærd for borgerne.

Ordføreren.

Så tror jeg nok lige, ordføreren skal regne lidt bedre, for vi kommer altså langt deropad. Så har vi en forfejlet ikkevestlig indvandring, som koster 33 mia. kr. om året også. Så vi kommer altså hurtigt deropad. Derudover siger vi jo så, at den her naturlige demografiske fremskrivning, som man laver, ikke er den rigtige måde at gøre det på. Vi mener godt, man kan gøre tingene langt mere effektivt derude. Det har vi set på. Hvis vi kigger på at effektivisere ude i kommunerne, kan vi se, der er en lang række steder, hvor de kan gøre det. Eksterne konsulenter er et andet sted, hvor vi kan kigge hen. Jeg ved godt, at regeringen havde en intention om, at tallet skulle være lavere dér – det regner man med – men så vidt jeg ved, var det i den sidste opgørelse faktisk sådan, at det gik den anden vej. Der kan man også hente rigtig, rigtig mange milliarder. Så pengene er derude. Det eneste, det kræver, er den politiske vilje. Den har vi til gengæld i Nye Borgerlige.

Den næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Jeg vil starte mit spørgsmål med at kvittere Nye Borgerlige for, at de var med i en bred flerårsaftale for politiet. Det betyder meget for bl.a. Vestjylland, at der kommer flere betjente på gaden, så der kan være ro og orden.

Hvad angår den pragmatisme, som Nye Borgerlige viste i forbindelse med de politiforhandlinger, så skal vi også til at se på pragmatisme i forhold til de flere arbejdsløse, der er kommet på baggrund af den her coronakrise. Tallene viser, at der er 25.000-30.000 flere arbejdsløse end sidste år. Jeg kan se, at to andre partier på den borgerlige side, nemlig Venstre og Konservative, rigtig gerne vil sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra uden for EU, og der vil jeg bare spørge til pragmatismen i Nye Borgerlige: Mener Nye Borgerlige på linje med Venstre og Konservative, at tiden er moden til at sænke beløbsgrænsen, når vi på nuværende tidspunkt har flere arbejdsløse end sidste år?

Ordføreren.

Og så skal man lige huske de 5.000-6.000 i minkbranchen, som også er blevet arbejdsløse på grund af regeringens ulovlige ordre – dem kan man lige lægge oveni det antal arbejdsløse, der er på nuværende tidspunkt.

Det er rigtigt, at med hensyn til hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet, vil Nye Borgerlige meget, meget gerne kigge på skattelettelser, afgiftslettelser og alt muligt andet. Den foregående regering havde et niveau for, hvor lønningerne skulle ligge, og det synes vi faktisk er fornuftigt. Vi har ikke truffet beslutning om, at der skal lægges et nyt snit, i forhold til hvad den foregående regering havde. Vi støttede den foregående regering i det, og vi har ikke truffet beslutning om, at det skal ligge på et nyt niveau.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg kan fornemme, at der er en dør på klem, i forhold til at Nye Borgerlige faktisk har et fokus på, at vi skal have danskerne i beskæftigelse, og at tiden ikke på nuværende tidspunkt er moden til, ligesom Venstre og Konservative foreslår, at sænke beløbsgrænsen, så udenlandsk arbejdskraft fra uden for EU lettere kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Hvordan er det helt klare svar fra Nye Borgerlige på det?

Ordføreren.

Du finder nærmest ikke en politik i det danske Folketing, der er bedre til at få folk i arbejde end Nye Borgerliges. Man skal huske på, at det er regeringen, som har lavet en finanslov, der gør Danmark 12 mia. kr. fattigere – den sidste finanslov gjorde alle fattigere. Vi vil sænke skatter og afgifter – sænke selskabsskatten, sænke topskatten, fjerne registreringsafgiften på biler – for det er der, du får the big bang for the buck. Fjern arbejdsmarkedsbidraget, giv flere penge, skab mere vækst i samfundet, så får du også arbejdspladserne. Alt, hvad det kræver, er bare, at politikerne lader være med at bruge helt så mange af borgernes penge.

Beklager, at formanden rejste sig for tidligt, der var rent faktisk 3 sekunder tilbage, så ingen panik.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg lyttede med stor interesse til hr. Lars Boje Mathiesens svar til hr. Hans Kristian Skibby i forhold til alle de penge, vi kunne finde. Det er altså noget, jeg i mange år har gjort mig tilsvarende tanker om. Der var noget med noget udviklingsbistand, der skulle væk, og der var noget med et EU-bidrag. Der var også noget med Danmarks Radio, og det får jo mit efterhånden gamle hjerte til at banke hårdt, når jeg hører den slags.

Det, der undrer mig lidt, er, at jeg, da vi så sad og lavede politiforhandlingerne her indtil for ganske nylig, hvor Nye Borgerlige jo gik med, så ikke har hørt om nogen af de finansieringstiltag. Derimod har vi jo været nødt til, som det har været fremhævet et par gange, at hæve lidt skatter og sådan nogle ting, og det er Nye Borgerlige jo så med på her. Altså, hvordan kan det være, at Nye Borgerlige, da vi lavede det her politiforlig, f.eks. så ikke foreslog, at vi lige sløjfede halvdelen af EU-bidraget eller halvdelen af udviklingsbistanden? Det var i hvert fald ikke os i Dansk Folkeparti, der skulle have modsat os det, og så kunne vi jo have brugt 10-20 mia. kr. mere på politiet. Hvorfor gik Nye Borgerlige så egentlig dér med til at hæve nogle skatter og helt droppe drømmen om at fjerne alle de her unødvendige knopskud? Der var også noget med nogle jobcentre og sådan noget. Hvorfor hørte vi ikke noget om det i forhandlingerne?

Ordføreren.

Nu skal jeg jo sige, at det var vores retsordfører, som forhandlede det, så jeg kan ikke udtale mig om, hvad der decideret er foregået inde i forhandlingslokalet. Jeg har ikke været der. Men hvis Dansk Folkeparti vil lave et beslutningsforslag sammen med Nye Borgerlige om at beskære nogle steder og så bruge pengene på øget politi, er vi da sikkert med på det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jo, men nu er det sikkert gået op for hr. Lars Boje Mathiesen, at det der med, at oppositionen fremsætter beslutningsforslag, ikke altid ender med at blive omsat til virkelighed. Jeg vil sige, at hr. Lars Boje Mathiesen, selv om han gør meget ud af at sige, at han ikke er politiker, jo vel så trods alt kommunikerer med de tre andre, han sidder i folketingsgruppe med, så man nogenlunde ved mellem finansordførere og retsordførere, hvad der foregår. Altså, det er vi da i stand til blandt 16 medlemmer, så er man det vel også blandt 4 medlemmer i Nye Borgerlige.

Så hvordan kan det være, at retsordføreren i Nye Borgerlige ikke har kendskab til de finansieringsforslag, som finansordføreren i Nye Borgerlige bringer frem? Det er da underligt, at der sidder én person, som er retsordfører, og siger ja til at hæve skatterne – til nogle gode formål; det er vi jo med på – men at der så er en finansordfører, som siger, at alting skal finansieres, ved at vi dropper udviklingsbistanden, nedlægger jobcentrene og nedlægger Danmarks Radio, og ved at der skal være nulvækst, eller var det minusvækst, i den offentlige sektor. Altså, det er jo, som om det er to forskellige partier.

Ordføreren.

Arh, det vil jeg nu ikke gå så langt som til at sige. Altså, i forhold til at man inflationsregulerer nogle gebyrer og samtidig er et parti, som vil fjerne arbejdsmarkedsbidraget og fjerne registreringsafgiften på biler osv., kan jeg nu godt se, at der er forskel på de to ting.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu er der også andre, der har spurgt lidt til den økonomiske politik hos Nye Borgerlige, og jeg synes også, den er interessant, bl.a. det, hr. Lars Boje Mathiesen sagde omkring den offentlige vækst. For der sagde hr. Lars Boje Mathiesen, at den skulle være på minus 0,5, kan jeg forstå. Det vil jo betyde gedigne besparelser på ældreområdet og sundhedsområdet, som jo er de store poster på de offentlige budgetter. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvor er det, Nye Borgerlige vil spare i forhold til de ældre?

Ordføreren.

Jamen nu falder Dansk Folkeparti jo i den socialistiske gryde og tror, at man kun kan lave besparelser på den grundlæggende kernevelfærd, og det deler vi simpelt hen ikke opfattelsen af. Der er f.eks. eksterne konsulenter. Hvis du skal finde de 0,7 pct. i demografisk træk plus de 0,5 pct., så er det 1,2 pct. af det offentlige forbrug på omkring 560 mia. kr. Det vil sige, at det er 6 mia. kr., du skal finde det første år. Herregud, du kan fjerne støtten til Danmarks Radio, og så har du fundet de 4 mia. kr., så mangler du 2 mia. kr., og dem kan du finde på eksterne konsulenter. Så har du fundet de første 6 mia. kr. til det første år, og sådan kan du fortsætte ned ad vejen.

Altså, det er ikke noget problem at finde det. Vi betaler verdens højeste skat, vi har en af verdens største offentlige sektorer. Er der en forestilling om, at man ikke kan spare i det? Er det virkelig DF's vision at sige, at man ikke kan finde nogle steder, hvor man kan effektivisere, at man ikke kan finde nogle steder, hvor man kan spare, så derfor skal borgerne stadig væk betale verdens højeste skat? Selvfølgelig kan man det, det kræver bare en politisk vilje, og den har vi.

Inden jeg giver hr. Peter Skaarup ordet til en anden bemærkning, må jeg venligst holde fast i, at man ikke anvender den direkte tiltale fra Folketingets talerstol.

Hr. Peter Skaarup til en anden bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg forstår bare ikke helt det der regnestykke, som hr. Lars Boje Mathiesen kommer med. For regnestykket skulle jo så lyde, som jeg forstår det, sådan, at det handler om at finde 50 mia. kr. Det vil sige, at man siger, at udlændingeudgifterne plus nogle få andre områder vil man spare på, som jeg har hørt det nævnt her fra talerstolen. Jeg tror bare, man er nødt til mere præcist at fortælle, hvor det er, vi kan finde de penge henne. For det lyder jo forjættende, hvad hr. Lars Boje Mathiesen fortæller os, og mange af de ting, der bliver sagt, lyder rigtigt, men jeg synes bare, vi savner svar på, og det kunne hr. Lars Boje Mathiesen måske så fortælle os: Hvor er det præcis de 100 mia. kr. skal komme fra?

Ordføreren.

Altså, nu har jeg jo gentagne gange redegjort for de store stykker, og jeg kan også komme med et nyt eksempel, hvor man kunne det. Hvis Aarhus Kommune brugte det samme niveau på centraladministration og ledelse som f.eks. Aalborg Kommune, frigjorde de omkring 220 mio. kr. om året i deres budget. Hvis vi kigger på den seneste periode, hvor DF var støtteparti for en regering, øgede man udgifterne til kommunerne med, jeg mener, det var 2,3-2,5 mia. kr., og ud af de flere penge, som man gav til kommunerne, blev 435 mio. kr. brugt direkte til øget centraladministration og ledelse. Det er jo de beslutninger, vi vil lave om, og det er de beslutninger, vi mener er de forkerte. Så selvfølgelig kan man sagtens gå i detaljen og så finde langt flere penge på det område. Kulturområdet er et andet område, hvor vi sagtens kan lave besparelser.

Så jeg kan jo godt sidde og redegøre – men det kan jeg så ikke nå på 1 minut – helt ned på kontoniveau, hvordan hver eneste kommune skal lave de her besparelser. Men du kan jo gå ind at kigge på de effektiviseringer og se, hvad der er af kommunepotentiale i de forskellige ting. Der tror jeg også godt, at Dansk Folkeparti kan se, at der er et potentiale.

Det var ikke engang et helt minut, det var faktisk kun ½ minut. Så er det jo godt, man kan sætte tempoet op.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde slet ikke forberedt, at jeg skulle spørge om noget her, men jeg kan simpelt hen ikke lade være. Altså, 100.000 mio. kr. er jo bare lige så nemt, hallo, det er jo sådan her, så har vi klaret det – 100.000 mio. kr. Det er jo det, vi snakker om. Det er det tal, vi snakker om. Det kan Nye Borgerlige lige finde med et fingerknips. Hold nu op, hr. Lars Boje Mathiesen, så nem er virkeligheden jo ikke, og det er jo altså kun på nogle af de få ting, som I har sagt. Det er selskabsskatten og at fjerne den, det er topskatten og at fjerne den, det er registreringsafgiften og at fjerne den, og det er topskatten på aktieindkomst. Det er altså kun fire ting, og det giver 100.000 mio. kr., og dem kan man lige finde på jobcentrene. Jeg vil bare lige sige, at hele jobcentrenes økonomi er 12 mia. kr. Så er der godt nok langt op til resten.

Jeg anerkender, at man kan have en politik om, at man vil sætte skatterne ned, men man står på Folketingets talerstol og siger til vælgerne, at det her er a walk in the park, og at det er nemt at finde så mange milliarder og millioner. Altså, nogle tror jo, at det er hokuspokus, og det er hokuspokus. Kan ordføreren ikke selv høre det bare en lille smule?

Ordføreren.

Nej, jeg tror simpelt hen ikke, spørgeren har hørt efter, hvad det var, jeg sagde gentagne gange, hvor jeg jo redegjorde for det, og så vælger man ét punkt ud og siger, at det er hele finansieringen. Så har man jo simpelt hen ikke hørt efter, hvad jeg har stået og sagt til de andre. Der er jo en lang række punkter, hvorved man kan finansiere det, men så er der hele forestillingen om, at man ikke kan skrælle 10 pct. af et land, som betaler verdens højeste skat og har en af verdens største offentlige sektorer.

Prøv lige at forestille jer, hvis man sagde til folk ude i det private erhvervsliv, at det ikke var muligt at justere med 0,5 pct. om året, uden at det hele ville brase sammen, hvis det var en forestilling, man havde herinde fra Folketinget, at man ville sige til de private og til borgerne derude: Nej, det er umuligt at effektivisere med 0,5 pct. om året, det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Virksomhedsejerne står da og griner af os herinde, for de kan da udmærket godt se, at selvfølgelig kan man det. De lever jo med at effektivisere, justere om med 3, 4, 5 eller 6 pct. om året, det er vilkårene. Selvfølgelig kan man da over en årrække herinde fra Folketinget effektivisere med 0,5 pct. Der er så mange fedtlag inde i det offentlige, så man selvfølgelig kan finansiere det, uden at det går ud over den grundlæggende kernevelfærd.

Hr. René Christensen for den anden bemærkning.

Så 100.000 mio. kr. er a walk in the park, det er bare et spørgsmål om at stille forslagene. Så er der noget, der undrer mig. Vi skal om lidt til at stemme om ændringsforslagene til finanslovsforslaget, det er faktisk der, hvor man fører den økonomiske politik, og der er ikke ét ændringsforslag fra Nye Borgerlige. Hvorfor i alverden lader man ikke os andre komme ind i maskinrummet og finde ud af, hvordan Nye Borgerlige vil finde de her 100.000 mio. kr.? For hvis det er så nemt, er det jo, fordi vi andre ikke har kunnet se det, og hvis de er så nemme at finde, vil vi gerne være med til det. 100.000 mio. kr. er da rigtig mange penge, man kunne bruge på alt muligt andet godt, også til skattelettelser. Men hvorfor stiller Nye Borgerlige så ikke forslaget, når det er den politik, som Nye Borgerlige har? Vi har jo stillet op mod 40 ændringsforslag, også sammen med andre partier, og det er jo dem, vi skal stemme om om lidt, og det er jo, fordi vi gerne vil føre vores politik ud i livet. Vil Nye Borgerlige ikke føre deres økonomiske politik ud i livet?

Ordføreren.

Det vil jeg hjertens gerne. Jeg tror ikke, der er noget, vi hellere vil. Jo, det skulle lige være at sørge for, at vi ikke har den samme islamiske indvandring, som vi har. Men når vi ikke har stillet ændringsforslag her, har det jo simpelt hen den praktiske og naturlige årsag, at vi har fire mandater, og at vi ikke har kunnet nå at fremstille økonomiske ændringsforslag med hele vores økonomiske politik til den her finanslov.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg føler mig også stærkt provokeret til lige at tage ordet. Jeg havde egentlig heller ikke tænkt mig det. Men når man nu ikke kan nå at lave ændringsforslag til finansloven, som viser, hvordan man vil udmønte sin økonomisk politik, kan vi så ikke her ved tredjebehandlingen af finansloven få en lovning på, at så vil man komme med det, lad os sige til januar eller et eller andet, så man har haft tid til at lave det hen over nytåret? For det er jo interessant at vide – ikke bare for os som parti, der skal finde ud af, hvordan vi kan samarbejde, men også for den danske befolkning – hvordan man kan skære over 100 mia. kr. af den offentlige sektor, uden at det på nogen måde går ud over kernevelfærden. Jeg tror, der er rigtig mange, der synes, at det er interessant.

Altså, vi vil gerne bruge flere penge på de ældre, vi vil gerne bruge flere penge på vores sygehuse, og vi har lige lavet et politiforlig, hvor vi også gerne vil bruge flere penge på vores politi, fordi vi mener, at det skal udbygges. Det skal være mere nært, og det skal være mere trygt at være dansker. Så siger Nye Borgerlige: Alt det der kan vi bare lige klare, samtidig med at vi i øvrigt skærer over 100 mia. kr. væk fra den offentlige sektor. Vi er rigtig interesserede i at finde ud af, hvordan i alverden man gør det. Så vil hr. Lars Boje Mathiesen ikke bare her ved tredjebehandlingen i dag give et håndslag på, at der kommer sådan en oversigt, sådan en plan, fra Nye Borgerlige, så vi andre kan se, hvordan det hænger sammen, og at man, når man ikke har haft tid til det her i forbindelse med tredjebehandlingen af finansloven, så kommer med det, lad os sige f.eks. til januar?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at det kan forbløffe, at det faktisk bare var et ærligt svar, der kom fra talerstolen. Det ville jeg nu hellere give i stedet for at komme med en eller anden bortforklaring på, hvorfor vi ikke har ændringsforslag til den her finanslov om al vores økonomiske politik. Så det var bare en praktisk, logistisk forklaring.

Angående vores økonomiske politik: Før vi gik til valg – jeg tror, det var tilbage i 2016 – fik vi jo faktisk gennemregnet vores økonomiske politik, og den var finansieret krone til krone med de ændringer, som vi ville lave. Siden da er der løbet vand i åen, og vi er jo i gang med at opdatere den, kan man sige, men grundpræmisserne i den er de samme. Vi vil fjerne arbejdsmarkedsbidraget, vi vil fjerne topskatten, vi vil fjerne selskabsskatten, vi vil fjerne en lang række afgifter for borgerne. Det gør vi ved at slanke, det gør vi, ved at vi herinde i Folketinget siger, at vi godt kan gøre tingene bedre, at vi kan gøre det billigere, og at der også er nogle ting, vi ikke skal bruge penge på.

Vi mener, det er forkert, at man bruger 36 mia. kr. på ikkevestlig indvandring. Vi mener, det er forkert, at man smider 20 mia. kr. ned til EU. Vi mener, det er forkert, at man bruger 4 mia. kr. på Danmarks Radio. Der er en lang række punkter, hvor vi kan sige det. Og der er vi ikke engang gået ind og har kigget på de enkelte ting endnu. Så kan vi tage fratrædelsesordninger inden for regionerne. Altså, hvis man går helt ned i detaljen, kan man måske sagtens kontere en til en, hvor de her penge skal findes, men det er tiden ikke lige til her, vel?

Hr. Kristian Thulesen Dahl for sin anden korte bemærkning.

Jeg forsøger ikke at sige, at man ikke kan lave det. Altså, jeg spørger jo til det. Jeg tror da godt, at man kan lave et samfund, hvor det offentlige bruger over 100 mia. kr. mindre hvert år. Det tror jeg da godt man kan lave. Det bliver måske et andet samfund end det, vi har. Det bliver måske også et andet samfund end det, danskerne ønsker sig. Der skal vi jo kunne have en diskussion om indholdet, i stedet for at det sådan kommer ud af det blå, som det kan gøre hernede i Folketingssalen.

Det er jo fair nok, at man ikke til i dag har haft tid til at lave ændringsforslag, der fortæller, hvordan Nye Borgerliges økonomiske politik skal udfolde sig i den virkelige verden. Men det er bare derfor, jeg spørger hr. Lars Boje Mathiesen: Kan vi så ikke her i dag ved tredjebehandlingen få et håndslag på, at det får vi så, lad os f.eks. sige til januar? Vi kan også trække den til februar. Det er jo ikke for det. Det er jo ikke tiden, det kommer an på, men det er det, at vi ved, at vi får et bud på, hvordan man kan få det der til at lade sig gøre. For jeg er bange for, at det kommer til at gå ud over de gamle i det her samfund. Jeg er bange for, at det kommer til at gå ud over sygehusene. Jeg er bange for, at det kommer til at gå ud over en politiaftale, hvor vi gerne vil have flere betjente. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, sådan som hr. Lars Boje Mathiesen kan fra talerstolen her i dag. Det er derfor, jeg gerne vil have det sort på hvidt.

Ordføreren.

Jeg forstår godt, at hr. Kristian Thulesen Dahl ikke kan få det til at hænge sammen, for det er en ny måde at tænke på. Det er en ny måde at tænke politik på. Men det er vi altså i stand til, fordi vi ikke har siddet herinde i så mange år og er groet fast. Vi mener altså godt, at man kan gøre tingene på en smart måde. Vi mener altså godt, at man kan sige til det offentlige og sige til politikerne: Der er ting, I ikke skal gøre. Det svarer jo til, at du bruger 100 kr. i år, og så siger jeg til dig, at næste år skal du bruge 98 kr. eller 98,50 kr. Ville det hele gå i stå på grund af det? Nej! Ville man ikke godt kunne få tingene til at hænge sammen? Man har stadig væk 98,50 kr. Man skal bare lige lade være med at bruge 1,50 kr. Jo, det kan man nok godt.

Tak til ordføreren. Den næste korte bemærkning er til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil starte med at sige tak for et godt samarbejde i Sundhedsudvalget. Der er vi rigtig enige om mange ting, men der er også nogle ting, som jeg gerne vil høre Nye Borgerliges holdning til. Vi har et sygehusvæsen, der er under pres. Vi har en psykiatri, som er meget mere under pres, og hvor vi hele tiden får at vide, at nu kommer der snart en 10-årsaftale.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Når Nye Borgerlige hele tiden taler om privatisering, er sygehusvæsenet og hele sundhedsvæsenet så noget, der skal privatiseres, hvis Nye Borgerlige havde magten til det?

Ordføreren.

Nej.

Fru Liselott Blixt for en anden kort bemærkning.

Det glæder mig. Men når vi taler om plejehjem, hører jeg, at man ønsker mange flere private plejehjem og friplejehjem. Så det undrer mig, når man førhen gik ud at sagde, at det hele skulle privatiseres. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan vi skaffer de penge, der skal bruges, når vi nu kigger på vores sundhedsvæsen, og når vi kigger på en psykiatri, der er under pres. Er det nogle ting, som Nye Borgerlige vil kigge på? Vi har været inde at kigge på noget af det, da vi lavede ændringsforslag til finansloven, fordi vi altså synes, der mangler noget på hele det her område.

Ordføreren.

Det er jeg enig i, og det er ikke et enten-eller for os. Vi siger jo, at det skal være et frit valg. Vi mener jo ikke, at der kun skal være et offentligt sygehusvæsen. Der skal også være et privat, og borgerne skal have valgfrihed, i forhold til hvad det er, de vil bruge. Så for os er det ikke et enten-eller. Men jeg er meget enig, og jeg deler ordførerens holdning omkring psykiatrien. Det er et område, som er blevet snølet og nølet med. Det er måske, fordi de mennesker, som bliver ramt af det, ikke har kræfterne til at råbe op. Det gør bare, at det er vores forpligtelse at sikre det.

Jeg kunne godt tænke mig at kigge på nogle ting for at lave en langsigtet plan for det – på 5 år eller 10 år – således at man via finansloven sikrer, at der bliver sat penge af til det i en langsigtet plan, så man kan rette op på det. Jeg tror ikke, der kan rettes op på det på 1 eller 2 år. Det handler om sengepladser, og det handler om efteruddannelse, og noget af det, som dem, der sidder og arbejder med det, siger, er, at de laver rigtig meget dokumentation, som tager omkring 30-40 pct. af tiden, som de faktisk hellere vil bruge på noget andet. Så der er nogle helt konkrete punkter, hvor jeg faktisk mener man kan forbedre det.

Der er lige endnu en, der har tegnet sig ind til en kort bemærkning, og det er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil også takke for en yderst kort tale. Jeg vil også takke ordføreren for et godt samarbejde, som vi jo også har haft i Aarhus. Altså, jeg er lidt optaget af noget af det, som lederen af Dansk Folkeparti sagde tidligere, nemlig hvordan man når op på de 100 mia. kr. Som jeg husker ordførerens ord i starten – og måske opfatter jeg det sådan lidt nonchalant – så var det altså det der med, at man kommer deropad, eller at så kan man også bare lige gøre det og det, og at det også er jobcentrene. Men hvordan er det, man når derop? Det er fair nok, at man ikke havde tid, og det synes jeg man har redegjort ordentlig for. Det er fair nok, at det havde man ikke lige tid til at gøre.

Men jeg bliver også interesseret i, hvordan det så lige er, man når op på de der 100 mia. kr. Når man til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti præciserer, at det ikke er sygehusene, er det så i ældreplejen? Altså, mener ordføreren virkelig, at det er jobcentrene, der kan nå et eller andet sted deropad?

Ordføreren.

Men det er, som om man kun har hørt ordet jobcentre, og så har man ikke hørt nogle af alle de andre områder, jeg har peget på. Altså, jobcentrene var et af dem. Så nævnte jeg Danmarks Radio, så nævnte jeg ikkevestlige indvandrere, så nævnte jeg erhvervsstøtten. Altså, der er en lang række områder, som jeg har nævnt. Vores politik er finansieret krone til krone, men vi siger, at tingene godt kan gøres på en anden og på en bedre måde.

Nu er vi begge to fra Aarhus, og der er godt nok mange ledelseslag i den måde, Aarhus Kommune har indrettet sig på. Jeg mindes faktisk, at den nuværende aarhusianske borgmester i perioden, hvor vi begge to sad i byrådet, sagde, at man kunne spare 65 eller 67 mio. kr. om året ved f.eks. at ændre styreform fra magistratsstyre til parlamentarisk styre. Og der siger jeg bare, at det er en ren strukturel ændring, og at det jo sådan er en af de ting – for at gå ned i detaljen – som man kunne ændre.

Men i forhold til at tro, at jeg kan stå her på talerstolen og kontere det ned til hver eneste lille medarbejder, som skal afskediges eller ikke skal afskediges, vil jeg sige, at det kan jeg ikke. Derfor taler vi selvfølgelig i chunks om, hvordan vi kommer derhen.

Fru Camilla Fabricius.

Så spørger jeg lige så kort, som ordførerens tale var: Kan ordføreren efter nytår fremlægge, hvordan man sådan nogenlunde kommer op på de 100 mia. kr.?

Ordføreren.

Altså, det gjorde vi jo også, da vi gik til valg, og vores plan lå frit tilgængeligt. Jeg tror faktisk, at hvis man googler den, kan man finde den. Det er ikke noget, vi har skjult.

Nu er vi ved at opdatere den, fordi der har været nogle finanslove senere, som selvfølgelig ændrer præmisserne for de tal, som vi bruger, og derfor er det jo rimeligt – jeg tror, det var i 2016, vi lagde den frem – at vi nu opdaterer den, således at de tal passer. Der har været ændringer af elafgifter og på en lang række områder, som gør, at de tal, som vi bruger, selvfølgelig ikke er opdateret. Og derfor spørger vi selvfølgelig Finansministeriet, om vi kan få nogle opdaterede tal, som vi kan putte ind. Når vi har de tal, lægger vi dem frem i den model, som vi har for at finansiere det.

Så er der ønske om en kort bemærkning fra hr. Bruno Jerup, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan forstå, at et af de steder, hvor de mange penge skal komme fra, er fra ikkevestlig indvandring, hvor det er sådan, at ordføreren startede ud med at sige, at der kunne vi lige hente 33 mia. kr. – så gik der 10 minutter, og så kunne man hente 36 mia. kr. Så med den udvikling kunne vi jo hurtigt komme op på et stort beløb. Har ordføreren noget som helst belæg for, at der er penge at hente i den størrelsesorden? Er det ikke bare et tal, der er grebet lige ud af den blå luft?

Ordføreren.

Nej, det er ikke et tal, som jeg bare har taget. Når jeg siger 33 mia. kr. og så 36 mia. kr., er det, fordi det kommer fra to opgørelser. Det er det, der hedder nettoudgiften. Så sagde jeg, at det er det, man bruger. Jeg sagde ikke, at det er det, man direkte kan hente; jeg sagde meget præcist, at det er det, man bruger. For man kan ikke med det samme hente det fulde beløb. Der er skaden, der er sket herinde fra Folketingets side, for stor, til at man bare kan hente det fra den ene dag til den anden. Det tager lang tid – lang tid – at rette op på de massive fejl og det svigt, som Folketinget har lavet i forhold til de udgifter, som man pålægger danskerne på det her område.

Spørgeren.

Kan ordføreren så ikke løfte sløret for, hvor meget man fra Nye Borgerliges side faktisk forventer at kunne hente? Eller er det også bare fuldstændig et lufttal?

Nej, det er jo en af de ting, som vi beder Finansministeriet om at komme med opdaterede tal på. For siden vi lavede den seneste opgørelse tilbage i 2016, er der jo gået 4 år. Derfor skal vi jo have opdateret tallene, i forhold til hvad Finansministeriet vurderer at man kan hente på de tiltag, som vi ønsker at lave.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren for Nye Borgerlige. Tak til ordføreren, og velkommen til Liberal Alliances ordfører.

Jeg bemærker, at der er tid til en lille afspritning af disken, eftersom hr. Lars Boje Mathiesen kom hurtigt ned fra talerstolen. Så venligst en lille våd serviet, inden jeg giver ordet til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. (Ole Birk Olesen (LA): Jamen det er, ligesom det plejer at være i den økonomiske politik. Det er også os, der udvikler tankerne, og så overtager Nye Borgerlige dem bare bagefter. Så vi kan også godt her gøre arbejdet for hr. Lars Boje Mathiesen).

Værsgo til Liberal Alliances ordfører.

Tak. Samfundssind er blevet kåret til årets ord af nogle mennesker. Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvem der har gjort det, men de er sikkert kompetente til det, og jeg synes, at det er et godt ord. Derfor synes jeg også, det var rigtig fint, at hr. Christian Rabjerg Madsen på vegne af Socialdemokratiet brugte ordet heroppe. Og jeg synes også, at hr. Christian Rabjerg Madsen gav en rigtig god definition af det at have et samfundssind, nemlig at det handler om, at man ligesom har tillid til, at alle gør det bedste for samfundet som et hele, sådan at det kan man også godt selv gøre. Det er i hvert fald én måde at betragte samfundssind på, og det er en udmærket måde.

Jeg vil også sige, et samfundssind og andre positive udtryk jo helst skal være noget, man praktiserer. Det skal ikke bare være noget, man prædiker. Vi har set politikere, der er kommet galt af sted, for de har prædiket ét, men gjort noget andet. I udlandet kender man det fra højrefløjen, at nogle politikere i sådan mere puritanske lande går rundt og taler meget om family values og det, at man skal være sin kone tro osv., og så bliver det opdaget af boulevardpressen, at de har været i en eller anden sexklub eller på bordel eller lignende, og så kommer de ud at hænge, fordi de prædikede og prædikede, at man skulle have family values og være sin ægtefælle tro, men de gjorde noget andet i virkeligheden.

Det plejer ikke at være sådan noget, politikere på venstrefløjen bliver fanget af. Når en venstrefløjspolitiker i Frankrig har en elskerinde ved siden af, hyldes han nærmest for det. Men venstrefløjen har det med penge. For venstrefløjen siger, at man ikke må være grådig med penge, og at man ikke må gå så meget op i penge, så når der er nogle på venstrefløjen, der pludselig gribes i, at de har været lidt grådige, f.eks. benyttet sig af forældrekøbsordninger i forhold til ejerlejligheder, selv om de er imod det, som vi nu kender det fra Enhedslisten, så gribes de af den dobbeltmoral, der er i det. Eller Ritt Bjerregaards sager om, at man skulle opføre sig ordentligt og ikke bruge løs af andre folks penge, og så benyttede hun netværk til at få en billig lejlighed, kæmpestor til blot hende og manden, osv. Altså, den slags ting bliver venstrefløjen ramt af.

Den her regering skal også passe rigtig meget på det der med samfundssind. For nu har man prædiket det så meget, at det er blevet årets ord, og så skal man jo også helst udvise det selv. Og i politik er samfundssind jo det, at man tænker på, hvad der er til samfundets gavn, og ikke kun på, hvad der er til ens egen gavn. Det er meget fristende for partier, der gerne vil være rigtig store og sætter en ære i at være store. Jeg husker, at jeg engang havde en diskussion med en, der er minister i dag, hvor jeg tydeligvis havde ret. Der gik nogle få runder med det, og så sagde denne person, som er minister i dag, at jo, jo, men vi er større. Som om det var et argument. Men sådan er det jo i Socialdemokratiet. Man går rigtig meget op i at være stor, og det er den politiske profit, man er ude efter. Og hvis man der ikke tænker nok på samfundet, men kun tænker på, at man vil have vælgerprofit, så udviser man ikke samfundssind. Det er jo ikke samfundssind.

Samfundssind ville være, at man sagde: Det her er godt for samfundet, så det slår vi et slag for, også selv om det indebærer en risiko for, at vi måske kunne tabe nogle stemmer på det. Det kræver nogle gange, at man skal være villig til at prøve at forklare nogle ting, der kan være vanskelige at forstå, og at man ligesom skal give den en skalle i forhold til noget, der er rigtigt, også selv om det ikke er populært i første omgang. Hvis man altid kun fokuserer på det populære og aldrig på det rigtige, så udviser man som politiker ikke samfundssind. Der er den her regering faktisk rigtig meget i risikozonen for at være en, der prædiker, men ikke praktiserer.

Det behøver man ikke bare at tage mine ord for. Socialdemokratiets tidligere finansminister Bjarne Corydon har jo med det kendskab, han har til den nuværende top i Socialdemokratiet, i regeringen, været ude med alt det, han ved om, hvad der er blevet sagt på interne møder om, hvad man burde gøre, og hvad man ikke burde gøre, osv. Med alt det kendskab, han har til det, siger han, at den her regering går alt for meget op i spin og kommunikation og for lidt op i at gøre det rigtige for landet. Det, han jo faktisk siger, er, at regeringen ikke har noget samfundssind, for den tænker kun på at højne Socialdemokratiets stemmetal og ikke på, hvad der er godt for samfundet. Det er faktisk det, der er hans analyse. Det er jo en kender af Socialdemokratiet. Det er ikke bare en, der har stået udenfor og betragtet tingene. Det er jo en, som har siddet med på møder med hr. Christian Rabjerg Madsen og med statsministeren og med finansministeren og alle mulige socialdemokrater og dér oplevet, hvordan de gang på gang – den type socialdemokrat, som er i ledelsen af Socialdemokratiet i dag, og som er i regeringen i dag – hellere vil gøre det, der er populært, end det, der er det rigtige. Populisme, kort sagt. Når selv ens egne, og når selv dem, der kender en godt, kan gennemskue, at når man taler om samfundssind, handler det om alle mulige andre end en selv, mens man selv insisterer på retten til at tænke på sin egen profit og ikke på samfundet som et hele, så har man et problem.

Det, som det her skal føre over til, er jo den finanslov, som vi her har med at gøre, og i det hele taget den økonomiske politik, som regeringen står for. Den er jo ekstremt kortsigtet og fokuseret på vælgerprofit frem for at være langsigtet og fokuseret på landets bedste. Tænk, hvis der var nogle tilbage i midten af 1960'erne, der havde sagt, at vi ikke behøver at lave nogen reformer, for vi har det jo godt i Danmark – vi har det jo godt i Danmark. Det tænkte folk i midten af 1960'erne, nemlig at vi har det rigtig godt i Danmark, og at vi ikke behøver blive rigere. Men så ville Danmark i dag have haft et velstandsniveau på niveau med Mexico og Tyrkiet, altså hvis vi ikke var blevet rigere siden midten af 1960'erne. Dengang syntes folk, at de havde det rigtig godt. Men hvis vi ikke var gået videre, ville vi i dag være på niveau med Mexico og Tyrkiet. Og ved I, hvad der er kendetegnende for Mexico og Tyrkiet? Det er, at borgerne i Mexico hellere vil bo i USA, og at borgerne i Tyrkiet hellere vil bo i Europa. Folk vil væk fra de lande, fordi de ikke har haft den velstandsudvikling, som vi har haft i Danmark. Og den velstandsudvikling, som vi har haft i Danmark, har bl.a. været et resultat af, at vi har gennemført politikker, der har holdt vores velstandsudvikling på et højt niveau – og et meget højere niveau end i f.eks. de to lande.

Det kan nogle gange være vanskeligt at føre den slags langsigtede politik, for gevinsterne er ude i fremtiden, og de kan være svære at få øje på, mens omkostningerne ved at føre den politik er her og nu. Altså, man skal sige til nogle mennesker, at jamen vi bliver faktisk nødt til at gennemføre de her reformer, selv om de er upopulære, fordi det gør vores land bedre om 10 og 20 år. En regering, der ikke er villig til at gøre det, forsømmer det samfundssind, som en regering skal have.

Den her regering og dens politik gør indtil videre landet fattigere. Altså, vi har nogle konjunkturer, der ruller ind over Danmark, og man kan også låne en masse penge og sætte gang i ting her og nu, som man så skal betale tilbage senere hen. Det kan man gøre, og det gør den her regering. Men når det handler om de strukturer, som samfundet har, så gør den her regering Danmark fattigere. Det gør den ved at hive folk ud af arbejdsmarkedet, som ellers kunne have bidraget.

Der er den her berømte Arnepension. 10.000 mennesker vil blive hevet ud af beskæftigelse som følge af den. Der er folk, som f.eks. er på efterløn, og som har en mulighed for at træde tilbage fra arbejdsmarkedet, men som vælger ikke at gøre det, fordi de så kan få efterlønsbidraget udbetalt, hvis de ikke benytter sig af efterlønnen, og så kan de tjene nogle penge imens. Det er jo ikke nedslidte mennesker. Men de får nu et tilbud om, at de kan tage pengene fra efterlønsbidraget ud, og så kan de bare leve af Arnepension i stedet for. Så hele den her gode mekanisme, der er, ved at man på efterløn kan få noget ud af at blive på arbejdsmarkedet, ødelægger Arnepensionen jo, og den sørger for, at de mennesker, som ellers ville være blevet på arbejdsmarkedet, lader være og tager imod Arnepensionen og så hiver pengene ud af efterlønsordningen. Det er jo den her form for kortsigtet politik, som regeringen fører, og som er udtryk for, at man ikke har noget samfundssind. Man gør bare det, som virker godt hos den gruppe af vælgere, som man gerne vil tale med.

I Liberal Alliance har vi en række forslag til, hvad man burde gøre i Danmark. Vi er gået til valg på dem, både i 2011, i 2015 og i 2019, så folk kender dem jo til hudløshed, og vores politik er også begyndt at blive kopieret af f.eks. Nye Borgerlige. Men det er sådan noget med, at vi gerne vil have folk og virksomheder til at investere i Danmark. Derfor bør vi have en lavere selskabsskat, for det fører til flere investeringer i Danmark. Det fører til, at Danmark bliver mere produktiv. Det fører til højere timelønninger. Det fører til højere indkomster, også for lønmodtagere. Vi vil gerne have lavere skat i bunden af indkomstskalaen. Vi synes ikke, at der skal betales skat af de første 7.000 kr., man tjener hver måned, og vi vil også gerne have lavere skat i toppen af indkomstskalaen. Vi synes ikke, at man skal betale over 40 pct. af den sidsttjente krone. Så ingen skat af de første 7.000 kr. om måneden og maks. 40 pct. af resten.

Vi vil gerne have, at de grønne biler bliver helt friholdt fra registreringsafgift. Det, som nu er aftalt, er, at man skal betale 80 pct. af normal registreringsafgift i 2030, selv om man kører rundt i en grøn bil. Men alt det her kræver reformer, og det kræver, at man er villig til at sige nogle ting, som kortsigtet er upopulære, men som langsigtet er gode. Og dér står regeringen bare af. Det er meget begrædeligt. Den her finanslov er udtryk for det, og det er årsagen til, at Liberal Alliance stemmer imod finansloven.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Ole Birk Olesen for en god tale. På et tidspunkt var jeg ved at blive lidt forvirret over, om blå politikere var sådan nogle, der alle sammen havde elskerinder og elskere, og om røde politikere bare var sådan nogle, der ragede til sig – og hævet over alt var Liberal Alliances politikere. Liberal Alliance og hr. Ole Birk Olesen er ren, når det kommer til at tale om egen politik og tale om ideologi og sige, hvad det er, partiet gerne vil. Det tager jeg hatten af for, og derfor går mit spørgsmål i dag også på det offentlige forbrug.

Hvis nu Liberal Alliance selv kunne bestemme det hele, hvad ville niveauet for det offentlige forbrug så være i Danmark næste år og de kommende år? For det finanslovsforslag, vi behandler nu, lægger jo op til, inklusive de covid-19-udgifter, der er, at der vil være en vækst i det offentlige forbrug på 2,2 pct. Men hvis hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliances folketingsgruppe helt alene kunne bestemme, hvad ville vækstraten så være det kommende år i det offentlige forbrug?

Ordføreren.

Vi i Liberal Alliance er mennesker som alle andre, og derfor er vi også syndere som alle andre. Ikke i en religiøs kontekst, men i en menneskelig kontekst synder vi hele tiden og begår fejl hele tiden, og det gør vi også. Men vi gør os umage i politisk sammenhæng med ikke at snyde folk, og det synes jeg måske at folk kunne lære lidt af, altså at man skal gøre sig umage med ikke at snyde folk.

Hvis vi kunne bestemme, skulle vi effektivisere den offentlige sektors drift med 1 pct. om året i 10 år, sådan at den offentlige sektor bliver 10 pct. billigere. Det har vi fra de tal, der kom fra den Produktivitetskommission, som Helle Thorning-Schmidts regering nedsatte. De undersøgte nogle aspekter af den kommunale velfærd, de største dele af den kommunale velfærd, og sagde, at potentialet, hvis bare alle kommuner var lige så effektive som de mest effektive kommuner, er, at man kan gøre tingene mindst 10 pct. billigere i kommunerne under et. Og så sagde de, at det havde sandsynligheden med sig, at man kunne gøre det i hele den offentlige sektor. Så det er udgangspunktet for vores politik.

Hr. Thomas Jensen.

Det lyder som Liberal Alliances politik. Hvis nu Liberal Alliances syndere skal se på det hele ud fra en pragmatisk betragtning af, at Liberal Alliance måske kommer i Folketinget efter næste valg – måske går det så galt, at vi får et blåt flertal i Folketinget, hvor Liberal Alliance kan blive enten en del af en blå regering eller en del af det parlamentariske grundlag for en blå regering – hvor går den røde linje så for Liberal Alliance i forhold til væksten i det offentlige forbrug? Vil Liberal Alliance kunne acceptere en blå regering, som har samme vækstrater som det, den nuværende regering lægger op til? Eller hvor præcis går den røde linje for Liberal Alliance, hvis man pragmatisk skal indgå i et blåt samarbejde?

Ordføreren.

Jamen vi vil ikke sætte sådan en konkret rød linje over for noget. Det synes vi at vi har dårlige erfaringer med. I det øjeblik man sætter en rød linje, går der en sport i det for de andre for at få en til at overtræde den røde linje, og det gider vi ikke en gang mere. Vi har en ambition om, at vi helt klart skal have en lavere offentlig forbrugsvækst end det, som den socialdemokratiske regering for øjeblikket præsterer. Men præcis hvor den ligger, kan jeg ikke sige. Hvis vi får rigtig meget på nogle andre punkter og får mindre her, kan vi også være glade. Det er læren: Man skal slå til der, hvor man kan få noget, og så skal man gå mindre op i det der, hvor man ikke kan få noget.

Den næste korte bemærkning er til hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak – det gik hurtigere, end jeg havde regnet med.

Jeg vil starte et lidt andet sted, end jeg egentlig havde tænkt mig. Jeg vil gerne rose LA for deres almindeligvis klare udlægning af egen politik, men jeg blev nu alligevel en lille smule forundret. Jeg er selv startet som 15-årig på fuld tid på arbejdsmarkedet i min første læreplads. Jeg havde en far, der efter 48 år på arbejdsmarkedet, kunne trække sig tilbage som 61-årig på det, der dengang hed efterløn. Så jeg vil omvendt også skose jer for ikke at vise en lille smule empati eller forståelse for folk, der har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, i forhold til at de har en værdig mulighed for at gå fra arbejdsmarkedet. Men som sagt vil jeg rose jer for almindeligvis at lægge jeres politik klart frem.

I går i LA ind for en skattesænkning. LA opererer jo ikke med et skattestop, men kan jeg alligevel lokke ordføreren til at give sit bud på en definition af ordet skattestop?

Ordføreren.

Vi har masser af empati over for folk, der gerne vil gå tidligere fra arbejdsmarkedet, end folkepensionsalderen fastsætter, og derfor har vi også udviklet det forslag, at alle mennesker skal have lov til at indbetale 675 kr. om måneden på det, vi kalder en fri pensionskonto. Det kan man gøre skattefrit. Det er vores forslag. Det kan man også i dag på pensionsordninger, men til forskel fra andre pensionsordninger kan man også trække dem ud skattefrit senere hen. Det betyder, at man efter 40 år på arbejdsmarkedet har sparet så mange penge op, at man ville kunne trække sig tilbage 5 år før tid i forhold til folkepension med det samme beløb, som man ville have, hvis man gik på folkepension. Man kan altså trække sig tilbage med sine egne penge; man har den fleksibilitet i sit liv, at man ikke er afhængig af, hvad Socialdemokratiet synes, eller hvad Det Radikale Venstre synes, eller hvad Liberal Alliance synes, fordi man har sine egne penge og kan vælge at gøre det, man har lyst til. Det er vores politik. Vi synes bare, den er bedre end Socialdemokratiets politik, hvor folk trækker sig tilbage med andre folks penge.

Hr. Malte Larsen.

Det var vist kun et svar på en del af det spørgsmål, jeg forsøgte at få et svar på. Kunne jeg få LA's ordfører til at give sit bud på, hvad en definition af et skattestop kunne være?

Ordføreren.

Jamen når man stiller to spørgsmål i ét, eller spørger om to vigtige dagsordener i ét spørgsmål, kan det være svært at huske begge to, og det kniber nogle gange for mig.

Vi opfatter skattestoppet cirka på samme måde, som Venstre gør det – det var dem, der opfandt det i sin tid, og det har vi vel egentlig bare adopteret – altså at man ikke må hæve skatter, som er nominelle, i kroner og øre, og man må ikke hæve skatter, som er i procentsatser, i procenter. Og hvis man alligevel gør det, skal det i hvert fald være, fordi det har en eller anden tvingende nødvendighed bag sig, og så skal det provenu, der kommer ind derfra, bruges på at sænke andre skatter tilsvarende, helst for de samme grupper.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige kvittere for noget, jeg hørte for et øjeblik siden fra hr. Ole Birk Olesens side, nemlig at man fra Liberal Alliances side i et fremtidigt samarbejde vil fokusere mere på det, man kan få ud af det, og ikke så meget på det, man ikke kan få ud af det. Jeg synes, at det viser en vis ændring fra for år tilbage – jeg synes virkelig, det var dejligt at høre.

Men det er noget andet, jeg så lige vil spørge hr. Ole Birk Olesen om. Som jeg forstår det, siger ordføreren, at man kan skære 10 pct. af udgifterne til den offentlige sektor væk over de næste 10 år, sådan en 100 mia. kr. (Ole Birk Olesen (LA): Nej). Jeg ved godt, at det handler om før og efter-adfærd, altså hvad man så tror dér, men det kan hr. Ole Birk Olesen svare på bagefter i stedet for at stå og ryste på hovedet. Men jeg vil bare lige sige i forhold til ældreområdet, at der jo i mange kommuner kommer en fordobling af antallet af de +80-årige, og der vil efter Dansk Folkepartis opfattelse være behov for ekstra ressourcer til, at vi hjælper de mange flere gamle ældre, som vil have et plejebehov. Og jeg vil bare have sikkerhed for, at det ikke er der, hr. Ole Birk Olesen ser at man kan finde mange af de penge, som skal bruges til at sænke de offentlige udgifter.

Ordføreren.

Altså, først vil jeg sige, at vi er blevet klogere af de ting, der foregik dengang. Spørgsmålet er nogle gange, om Dansk Folkeparti er. Vi har trods alt stoppet vores fald i meningsmålingerne – det har Dansk Folkeparti ikke, og det kan jo være, fordi Dansk Folkeparti ikke er blevet klogere på de ting, Dansk Folkeparti gjorde forkert i sidste valgperiode. En af de ting var jo, at hver gang Liberal Alliance foreslog noget, selv om det lå nok så tæt på Dansk Folkepartis politiske program, så gik der en sport i for Dansk Folkeparti, at Liberal Alliance ikke skulle have det gennemført. Det var jo en mærkelig måde at opføre sig på, og det tror jeg også er en af grundene til, at Dansk Folkeparti er blevet straffet. Så spørgsmålet er også, om Dansk Folkeparti er blevet klogere.

Vi går ind for, at det demografiske træk på ældreområdet skal følges af flere penge, men inden for det kan man jo godt lave en effektivisering af ældreområdet. Det er jo det, som Produktivitetskommissionen faktisk sagde, altså at ældreområdet er et af de steder, hvor det er sådan, at hvis bare de dårligste kommuner blev lige så gode som de dygtigste kommuner, ville der kunne spares 10 pct. Og det er jo ikke, ved at man gør det til amerikanske tilstande, men det er f.eks., at en kommune, som er ineffektiv, bliver lige så god som en kommune, der er effektiv, f.eks. Vejle Kommune eller Frederiksberg Kommune. Og det er jo ikke sådan, at i Vejle eller på Frederiksberg har de gamle det rigtig dårligt. Så man skal lære af hinanden i den offentlige sektor, og det kan man også på ældreområdet.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg skal da lige love for, at pulsen kom op. Jeg ved ikke, hvordan jeg lige fik antændt det – det beklager jeg, hr. Ole Birk Olesen, for det var overhovedet ikke min hensigt at hidse hr. Ole Birk Olesen op på nogen mulig måde. Og vi kan jo ved lejlighed drikke en masse kaffe og diskutere fortiden, for det var heller ikke min hensigt her. Det var faktisk et forsøg på at se på, hvordan Liberal Alliances økonomiske politik vil påvirke situationen, bl.a. på ældreområdet – det var det, jeg spurgte til.

Jeg er ikke bleg for at sige, at der selvfølgelig kan effektiviseres, men jeg synes bare, at når jeg ser, at der er mulighed for at effektivisere på ældreområdet, når jeg frem til, at de penge er der brug for på ældreområdet. Altså, jeg kan ikke tage de penge ud af ældreområdet og bruge til skattelettelser. Og det var bare det, jeg ville have sikkerhed for, altså at sådan tænker hr. Ole Birk Olesen heller ikke, og at de effektiviseringer, som man i givet fald kan lave på ældreområdet – og det kan man helt givet – er der også brug for på ældreområdet i fremtiden i forhold til de flere ældre, specielt gamle ældre, der kommer, og som faktisk har behov for vores velfærdssamfunds varme hænder.

Ordføreren.

Hvis man effektiviserer f.eks. på ældreområdet med 10 pct. og gør det 10 pct. billigere, ved at de mindre gode kommuner bliver lige så gode som de gode kommuner, så har man dér en 10-procentsbesparelse. Men hvis der så samtidig er en forøgelse af antallet af ældre på f.eks. 10 pct., må beløbet så stige tilsvarende, sådan at der til sidst sammenlagt er lige så mange penge, som før man gik i gang, men dog på den måde, at hver krone bruges bedre, så man får mere ud af hver krone.

Så vores politik rummer både, at man kan gøre tingene bedre og billigere, men samtidig også kan putte flere penge ind, når der kommer flere, der har behov for pengene.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Jeg har været lystfisker hele mit liv. Især har jeg fisket efter havørreder fra kysten med fluestang. For dem, der ikke lige kender det, kan jeg sige, at det handler om, at man finder en kyst, så tager man sine vaders på, så går man 10 m ud i vandet, indtil man er i vand til navlen, og så står man og svinger sin fluestang i timevis. Det er ikke så tit, jeg fanger noget. Personligt tilskriver jeg det, at det er virkelig svært at fange havørreder, men mere erfarne fiskere vil måske mene, at det er mig, der ikke er dygtig nok. Uanset hvad har jeg investeret tusinder af timer i al slags vejr på alle tider af året på alle slags kyster, og jeg fortryder det ikke et sekund, for det har været unikke naturoplevelser, som jeg ikke ville have undværet, uanset at det er meget sjældent, jeg kommer hjem til kæresten med frisk fisk. Jeg er også dykker og vildmarksmand, og i det hele taget har naturen spillet en kæmpestor rolle i mit liv.

Når man er naturelsker og politiker i Danmarks grønneste parti, er det jo klart, at jeg er glad for, at Alternativet er med i den grønneste finanslov, Danmark nogen sinde har haft. Jeg synes faktisk, at finansloven er god i sin helhed, og jeg lagde også mærke til, at Venstres formand, hr. Jakob Ellemann-Jensen, var ude at rose den i sin første kommentar. Det fik han så tæv for i pressen, for så var han jo ikke tydelig nok, og så havde han konfliktangst, og hvad de ellers skrev. Det er jo klart, at pressen har brug for konfliktvinkler for at tjene penge, men jeg synes faktisk, det er god stil, når lederen for det store borgerlige parti roser en rød regering, når den har lavet en fornuftig finanslov. På den måde synes jeg, det er vigtigt, at vi en gang imellem træder ud af det her konfliktfokus, vi går rundt i herinde i Folketinget, og viser lidt format. Det synes jeg faktisk Venstres formand gjorde lige der.

Sidste års finanslov var den grønneste nogen sinde. Den her finanslov er endnu grønnere, og det betyder selvfølgelig, at det er relevant for Alternativet at være med. Vi er især stolte af, at det er lykkedes at få en lille milliard afsat til biodiversitet, altså vild natur, som lever på sine egne præmisser. I 2015 var vi det første parti, der kom i Folketinget med en selvstændig naturpolitik, og i 2016 kom vi med Alternativets store naturpakke, hvor vi foreslog store arealer udlagt til vild natur med store græssere som f.eks. bisonokser. Op til valget i 2019 lavede vi en 4-årsplan for et omgående løft af den danske natur. Og med den her finanslov er mange af vores drømme pludselig realiseret.

Det gør man selvfølgelig ikke alene, så jeg vil gerne varmt takke støttepartierne og regeringen for at være med til at afsætte en lille milliard, altså 888 mio. kr. til biodiversitet, altså det, som på almindeligt dansk hedder vild og mangfoldig natur. Her skal I holde fast: Vi har afsat penge til 15 nye naturnationalparker og 75.000 ha urørt skov. Og nu er der sikkert mange, der ikke lige er vant til at regne i hektar, men 75.000 ha urørt skov svarer faktisk til 2 pct. af Danmarks landareal. Da vi kun havde under 1 pct. vild natur i Danmark i forvejen, er det jo et kæmpe spring, og dertil skal man lægge naturparkerne, som vi er ved at regne på arealet af i Alternativet i øjeblikket.

Derudover har vi taget hul på biodiversiteten til havs, og det kommer sig faktisk direkte af en lille tur, vi havde, hvor WWF inviterede Miljøudvalget på tur på Øresund fra Øresundsakvariet med chefen for Øresundsakvariet som kaptajn. Miljøudvalget kom ud på Øresund en pragtfuld morgen og fik at vide, at det er et fantastisk rigt sund – jeg vidste det faktisk godt i forvejen – der løber her tæt på vores hovedstad. Vi fik at vide, hvordan langstrakte ålegræsbælter er opvækstområde for fisk, der fordeler sig ud i vores andre farvande, hvordan hundredvis af marsvin – vores lille fredede hval – samles i Øresund, og vi fik at vide, at der var en lille chance for, at vi kunne se tun.

Nu har jeg stået og gloet ud over havet i tusindvis af timer, så det er jo klart, at jeg selvfølgelig også gjorde det her så godt, jeg kunne. Og så så jeg sådan 1 km væk ovre i nærheden af Sverige, at der godt nok var et kæmpestort plask. Så det sagde jeg til vores kaptajn: Det der må altså være tun. Og så fik han ellers skruet op for de der to kæmpe motorer, og vores båd kom op at plane, og i løbet af 10 sekunder havde vi sejlet næsten 1 km, og båden var ved at lægge sig igen på bølgerne, og pludselig kommer den der 300 kg tun op af vandet 100 m fra båden. Den sprællede lige en gang og plaskede ned, som om det var en bil, og det gav jo sådan en magisk stemning på båden. Altså, Miljøudvalget var lidt euforiske i nogle minutter, og lederen af Øresundsakvariet blev helt manisk, og han speedsnakkede i et kvarter. Man kunne næsten ikke høre, hvad han sagde, men vi havde sådan en fantastisk stemning, ligesom I måske kender det, når man ser delfiner fra en sejlbåd.

Den oplevelse kom i avisen næste dag, men der glemte han ganske vist at fortælle, at det var Alternativets ordfører, der havde opdaget tunen. Det kunne have været rart; det ville jeg gerne have taget på min kappe, for der er mange, der tror, at vi bare er sådan nogle papirnussere herinde. Men i hvert fald kom det i avisen, og jeg tog også oplevelsen med hjem, og da vi forhandlede om biodiversitet, lykkedes det – og tak for det; tak for opbakningen – at få 10 mio. kr. forhandlet igennem til Øresund, til at vi kan starte med at tage spøgelsesgarn op og begynde at genetablere stenrev. Jeg håber, det bliver starten på, at vi kan udvikle marine nationalparker i Danmark og også få biodiversiteten spredt til havet. I Alternativet sætter vi en ambitiøs markør i 2030, hvor vi skal have 10 pct. strengt beskyttet natur, og en ude i 2040, hvor vi skal have 20 pct. strengt beskyttet natur, både til havs og til lands. Det er ambitiøst, men vi håber, at det er Alternativets mål, der bliver til lov, ligesom det blev tilfældet med 70-procentsreduktionen af CO2 i 2030.

Foruden den store satsning på biodiversitet er der også en række andre grønne punkter i finansloven, som vi er særlig glade for i Alternativet. Det gælder store puljer til udfasning af oliefyr, 0,5 mia. kr. til statslige og kommunale cykelstier, over 0,5 mia. kr. til oprydning af generationsforureninger, tilskud til grønne boligforbedringer, og jeg kunne faktisk blive ved. Men der er også andre tiltag end de grønne, som vi er glade for i finansloven. Her er vi rigtig glade for, at støtteordningen til gratis psykologhjælp, som vi også har kæmpet for i Alternativet i nogle år, bliver videreført, og at vi tager et stort skridt i indførslen af minimumsnormeringer. Og så er vi også glade for puljen på 16 mio. kr. til ledsagelse af mennesker med handicap.

Vi er også glade for selv at have sat fingeraftryk på finansloven, og et af dem er puljen til iværksætteri på ungdomsuddannelserne, der gør det muligt, at unge kan arbejde med en forretningsidé ude på ungdomsuddannelserne, på gymnasierne og på erhvervsskolerne, hvor man første år kan udvikle en forretningsidé, som man så tager med sig op gennem sin uddannelse og udvikler videre i relation til de forskellige fag. Vi snakker jo alle sammen om, at Danmark skal være et innovationsland, at vi skal være et opfinderland, og at vi skal udvikle nye idéer til den bæredygtige omstilling på verdensmarkedet. Det kræver altså, at vi er nogle, der får idéerne. Det kræver, at vi masserer kreativitet ind i skolesystemet.

Til sidst vil jeg nævne en ting, som ikke er kommet på finansloven, men som Alternativet gerne ville have haft med, og det er finansiering af begyndelsen af afviklingen af ægtefælleafhængige ydelser. Jeg tror ikke, det er gået op for medierne – jeg tror, de havde skrevet det, hvis det var gået op for dem – men det er faktisk sådan, at nogle af vores allerlaveste indkomster bliver beskattet fem gange. Det gælder f.eks. par, hvor den ene arbejder og den anden er førtidspensionist eller pensionist. De risikerer først at skulle beskattes af deres indkomst, altså den almindelige indkomstskat, dernæst skal de beskattes, hvis de har fået udbetalt f.eks. en erhvervsforsikring, derudover skal de beskattes, fordi de bor sammen, derudover skal de beskattes, fordi de er kærester, og til sidst skal den, der har arbejde, faktisk betale gaveafgift for at forsørge den anden.

Altså, det er jo en femdobbelt beskatning af de mennesker, der i forvejen tjener mindst, og det vil jeg sige er noget af det, vi er nødt til at få has på. Det er noget af det, vi er nødt til at få frem i offentligheden, altså at vi har lagt en beskatning på de laveste indkomster, der er fuldstændig urimelig, plus at rigtig mange samlevende, kærester, hvor den ene arbejder, faktisk er i sådan et skattemæssigt grænseland, fordi de ikke aner, hvornår den arbejdende skal betale gaveafgift af de penge, som vedkommende jo nærmest er nødt til at aflevere til deres samlevende, som er pensionist eller førtidspensionist, fordi det jo ligger i reglerne, at denne bliver sat ned i ydelse, fordi samleveren har arbejde. Jeg har spurgt både skatteministeren og beskæftigelsesministeren om det her adskillige gange her i Folketinget, og jeg synes, de bliver ved med at referere til hinanden. Det er jo noget, vi skal have klarhed over her i det kommende år: Skal folk, der allerede er blevet beskattet fire gange på en overførselsindkomst, også betale gaveafgift, hvis man f.eks. betaler kærestens tandlægeregning?

Men alt i alt er i Alternativet glade for at være med i den her finanslov, så jeg vil bare sige tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Der er en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes, ordføreren sælger det grønne i finanslovsaftalen rigtig godt. Jeg synes måske også, at ordføreren oversælger det en lille smule, så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvor meget den her finanslovsaftale reducerer CO2-udledningen med.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke sige fuldstændig helt præcist, og nogle af de ting, der reducerer CO2-udledningen, er jo egentlig fra et råderum, som ikke bliver anvendt i finanslovsaftalen, men som er gået videre over til skatteaftalen, over til bilaftalen, og de aftaler mener vi er for uambitiøse.

Jeg skal ikke kunne sige – jeg ved faktisk ikke, om det er regnet ud – præcis hvad hele finansloven reducerer CO2-udledningen med, men som jeg sagde i går ved debatten om redegørelsen omkring klima til klimaministeren, er der brug for at stramme op, for bilaftalen skulle have reduceret med tre gange så meget, hvis det skulle have battet. Skatteaftalen, som der også er afsat finansiering til, kunne jo ikke engang finde ud af at lave nogen solide CO2-afgifter. Så der skal i hvert fald strammes op.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg kan så oplyse, at den reducerer CO2-udledningen med 0,2 mio. t. Det er 0,3 mio. t mindre end sidste år. Så at kalde den her finanslovsaftale historisk grøn kan man nok ikke – i hvert fald ikke, når det gælder klimaet, for sidste år var vi mange, der måske syntes, at klimaet ikke var det, der havde højeste prioritet i finansloven.

I lyset af det vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren mener, at den socialdemokratiske regering lever op til deres historisk grønne mandat, når der er så få initiativer, der reducerer CO2-udledningen i deres finanslov.

Det kommer an på, om man relaterer den såkaldt grønne skatteaftale og bilaftalen og sådan nogle ting til finansloven, men lige så glad som jeg er for det her kæmpe spring i biodiversiteten, som betød, at vi fik udelt ros fra alle de grønne organisationer på samme dag – det tror jeg aldrig vi kommer til at opleve igen – lige så fuldstændig enig er jeg i, at der er tale om klimanøl og pyntegrønt på klimaområdet.

Det, jeg roser her, er en biodiversitetspakke af historiske dimensioner, og den skal vi være med i. Det, jeg kritiserer rigtig, rigtig stærkt, er, at det er gået lidt i stå med initiativerne, og derfor, kære Venstre, er vi nødt til at se rigtig, rigtig grundigt på landbruget her til foråret.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og da jeg ikke kan se, at de nordatlantiske mandater er til stede under debatten i dag, så er det hermed blevet tid til at byde velkommen til den fungerende finansminister i form af skatteministeren. Velkommen, minister.

Tusind tak for en rigtig god debat, som vi har haft i løbet af dagen i dag, og også mange tak for ordet her selvfølgelig. Jeg synes, jeg kan fornemme lidt på debatten, at vi efterhånden alle sammen glæder os til, at julefreden kan sænke sig over Tinget og over os, men jo trods alt heller ikke mere, end at vi i dag har haft en rigtig god anledning til at få nogle markante forskelle frem i dansk politik. Og det er sundt, for det er jo det, vi er valgt til, og det vil jeg faktisk gerne kvittere for.

Der er ingen tvivl om, at årets finanslov er blevet til på et meget dystert bagtæppe. Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om alvoren af den situation, som vi befinder os i nu. De seneste dage og uger har vi set en bekymrende udvikling i coronasmitten både herhjemme og også i landene omkring os. Vi står lige nu det alvorligste sted, siden pandemien ramte os i marts måned, og det betyder, at vi ser ind i et 2021, der er præget af meget stor usikkerhed. Men Danmark er imidlertid godt rustet til at håndtere den her usikkerhed. Vi er blandt de lande i verden, der hidtil har klaret sig bedst igennem krisen.

Da corona ramte os i foråret, satte vi hurtigt og håndfast ind mod smittespredningen, og samtidig tog vi vidtgående skridt for at få danske arbejdspladser og danske virksomheder sikkert igennem den storm, som ramte os. Den kurs skal vi fortsætte. Først og fremmest skal vi have styr på smitten; det er det allervigtigste, også af hensyn til vores økonomi; dernæst skal vi holde fast i indsatsen for at få Danmark og dansk økonomi sikkert igennem krisen.

For krisepolitik er et politisk valg. Lige siden coronaen ramte os, har regeringen haft ét fokus, nemlig at sikre, at vi kommer igennem krisen sammen – danske familier, lønmodtagere og virksomheder. Det er socialdemokratisk krisepolitik, og det er en markant anden krisepolitik end den, der blev ført, da Danmark sidst stod i en alvorlig økonomisk krise.

For godt 10 år siden rasede finanskrisen, og her så vi desværre, at tusindvis af danskere blev ramt af alvorlige følger i form af arbejdsløshed og stor usikkerhed. Det har været et helt afgørende mål for regeringen at forhindre, at det skulle gentage sig. Derfor har vi sat alt ind på at beskytte danskernes arbejdspladser og danske familiers økonomi.

Vi står i en krise af historiske dimensioner, og derfor har vi også ført en historisk lempelig finanspolitik. Med de aftaler, som regeringen har indgået gennem året, har vi sikret en saltvandsindsprøjtning til dansk økonomi på i alt 135 mia. kr. Det betyder, at vi holder hånden under omkring 80.000 danske arbejdspladser i 2020 og 55.000 arbejdspladser i 2021. Det er altså job, der alt andet lige ville være forsvundet, hvis vi ikke havde ført den politik, og hvis vi ikke havde sat ind med omfattende hjælpepakker og økonomisk stimuli. Det er et håndfast bevis på, at den danske vej ud af krisen er den rigtige.

I den forbindelse vil jeg gerne rose den ansvarlighed, som alle Folketingets partier har udvist igennem 2020. Sammen har vi lavet brede aftaler for dansk økonomi, som har været helt afgørende for vores vej gennem krisen. Med lønkompensationsordninger har vi holdt hånden under mere end 280.000 lønmodtagere med et samlet beløb på mere end 12,7 mia. kr.; vi har udbetalt mere end 7,5 mia. kr. til mere end 26.000 virksomheder i kompensation for faste udgifter; og endelig har vi styrket erhvervslivets likviditet med omkring 300 mia. kr. Så vi har holdt hånden under danske virksomheder i en svær tid.

Igennem det seneste år har vi vist danskerne, at de bredeste løsninger bliver til, når vi arbejder sammen her i Folketinget, også i krisetider. Jeg både håber og opfordrer til, at det gode samarbejde, vi har vist her, også vil fortsætte i 2021.

Men lad mig så tage fat på det, som debatten jo også handler om her i dag, nemlig finansloven for 2021. Det er en finanslov, hvor vi prioriterer velfærden på trods af krisen, en finanslov, hvor vi med markante investeringer i grøn omstilling lægger stien til, at Danmark kan komme grønnere ud af krisen.

Da regeringen trådte til sidste år, satte vi en ny retning for velfærden, hvor vi udvikler i stedet for at afvikle, og hvor vi investerer i vores fællesskab. Det er den retning, vi fortsætter nu. Med finansloven for 2021 har vi sat i alt 5 mia. kr. af til at styrke velfærden med særlig fokus på at skabe bedre forhold for børn, unge og ældre.

Det kommer vel at mærke oven i de løft, som vi sikrede med økonomiaftalerne med regionerne og med kommunerne i foråret. Her styrkede vi det kommunale velfærdsområde med samlet set 1,5 mia. kr. i 2021. Det giver plads til at dække den demografiske udvikling og til at udvikle kernevelfærden og ansætte flere velfærdsmedarbejdere. Samtidig styrkede vi sundhedsvæsenet med godt 1,3 mia. kr. i 2021. Det betyder, at der bliver råd til de udgifter, der følger med, når der kommer flere ældre patienter med et øget behandlingsbehov, og at der samtidig er rum til at håndtere medicinudgifter og ansætte mere sundhedspersonale.

Det er afgørende for regeringen, at Danmark kommer mere retfærdigt ud af krisen. Derfor fortsætter vi med at udvikle vores velfærd, men Danmark skal også være grønnere. Vi skal grønnere ud af og igennem krisen, og netop det har vi taget en række markante skridt for at sikre bare de seneste uger. Vi har indgået en række aftaler, der både skal skabe tryghed om danskernes arbejdspladser og sætte den grønne omstilling i helt nyt gear.

Vi har indgået en aftale om en grøn skattereform, der skaber tusindvis af nye job de kommende år og baner vejen for en langsigtet og ambitiøs grøn omstilling af erhvervslivet. Vi har lavet en aftale om en grøn fremtid for vejtransporten, der vil forandre den danske bilpark for altid. Endelig har vi indgået to markante stimuliaftaler om dansk økonomi, hvor vi udbetaler resten af danskernes indefrosne feriepenge, og hvor vi samtidig giver målrettet hjælp til danske eksportvirksomheder, støtter oplevelsesøkonomien, investerer i lokale omstillingsinitiativer og sætter penge af til grøn genopretning. Sammen med finansloven for 2021 betyder de her aftaler, at vi sender i alt 55 mia. kr. ud i økonomien i de kommende år, og på samme tid skærer vi 2,8 mio. t af vores CO2-udledning i 2030 bort. Det er grøn genstart af Danmark.

Sidst, men ikke mindst, tager vi nye skridt til at styrke trygheden i vores samfund. I sidste uge blev et flertal af Folketingets partier enige om en ny flerårsaftale for dansk politi. Med 20 nye nærpolitienheder, 450 ekstra betjente og en ny national efterforskningsenhed får vi et dansk politi, der er tættere på borgerne, og samtidig sætter vi målrettet ind mod den organiserede kriminalitet. I den forbindelse vil jeg gerne takke et meget bredt flertal af Folketingets partier for at tage ansvar og bidrage til den her aftale, der bliver helt afgørende for danskernes tryghed og sikkerhed i de kommende år.

Vi ved herinde, at dansk politi ganske ofte står i meget vanskelige situationer, hvor politibetjente er i direkte kontakt med borgere, hvor der skal træffes afgørende valg på et splitsekund. Det er afgørende, at der er bred opbakning til det arbejde, som dansk politi udøver, og derfor vil jeg gerne sende en meget stor tak til alle de partier, som var med i den aftale.

Men lad mig så tage fat på ordførernes indlæg i debatten i dag, og jeg vil gerne starte med at kvittere for indlægget fra hr. Troels Lund Poulsen fra Venstre, som bemærkede, at der jo grundlæggende er to veje i dansk politik. Der er, som hr. Troels Lund Poulsen sagde, den socialdemokratiske vej, og så er der Venstres vej.

Jeg må være helt ærlig og sige, at selv om det har været lidt vanskeligt for mig at finde ud af, hvad Venstres vej egentlig går ud på, så har hr. Troels Lund Poulsen jo rent faktisk ret. Men det gode spørgsmål lige nu er, synes jeg, om Venstre egentlig selv ved, hvilken vej de vil gå. Og man må jo sige, at forvirringen blev total under debatten i dag, ikke mindst når det gælder, hvad det er for en udgave af Venstres såkaldte skattestop, man nu vil praktisere, og der var jo også en stor diskussion om, hvor man kan finde det henne. Kan man finde det på Venstres hjemmeside eller ej? Det er stadig et uafklaret spørgsmål. Og hvilken udgave er det, vi skal lede efter på Venstres hjemmeside – er det Anders Fogh Rasmussens skattestop, eller er det Lars Løkke Rasmussens skattestop? Det svæver lidt i det uvisse.

Men der, hvor der derimod ikke er forvirring, er med hensyn til Venstres i øvrigt meget klare udmelding i dag om, at man vil rulle retten til tidlig pension tilbage, hvis man får muligheden. Det må jeg sige er uhyre klar tale, og lad os prøve at dvæle lidt ved det.

Den rettighed, som man altså vil rulle tilbage, er en rettighed, som et bredt flertal i Folketinget nu har givet til dem, som har slidt og slæbt længst på det danske arbejdsmarked. De har nu fået en rettighed til at trække sig tidligere tilbage – det er en rettighed, om hvilken Venstre i dag har sagt, at hvis de får magten igen, vil de kæmpe for, at den bliver taget fra dem.

På den måde er Venstres politik i den her krisetid jo fuldstændig den samme, som vi så under den sidste store økonomiske krise, nemlig under finanskrisen. Venstre vil forringe sikkerhedsnettet, mens tusindvis af mennesker står og ser direkte ind i en meget usikker situation. Man vil give ufinansierede skattelettelser i stedet for at styrke det fællesskab, der får Danmark til at hænge sammen. På den måde er det rigtigt, når hr. Troels Lund Poulsen konstaterer, at der er to veje i dansk politik – der er Venstres vej, og der er Socialdemokratiets vej. Jeg er helt enig.

Jeg vil afslutte den her del af talen med at sige et stort tak til Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, som bakkede op om aftalen om ret til tidligere pension, og som dermed har været med til at cementere et sporskifte, også i den økonomiske politik og i velfærdspolitikken i Danmark.

Lige siden krisen ramte os, har regeringen sat en klar retning for at få Danmark og danskerne helskindet igennem krisen. Vi har valgt fællesskabets vej og sat massivt ind for at sikre danskernes sundhed, danskernes arbejdspladser, danske virksomheder og danske familiers økonomi. Det har vi gjort, fordi vi skal have alle sikkert med gennem krisen, og vi skal forhindre de voldsomme følger, det fik for tusindvis af danskere, sidst vi var i en tilsvarende krise, nemlig under finanskrisen for ca. 10 år siden. Derfor har vi sat historisk ind for at sikre danskernes arbejdspladser, og samtidig har vi investeret i fremtiden, så Danmark kommer styrket ud af krisen.

I det her lille land med en meget åben økonomi lever vi billedlig talt af uddannelse. Derfor har vi med finanslovsaftalen sat 1,7 mia. kr. af de kommende 4 år til at løfte ungdomsuddannelserne og til at forbedre grunduddannelserne. Så vi bygger videre på det, som er vores største styrke, og som skaber endnu flere dygtige lønmodtagere, også i fremtiden.

Samtidig har vi sat gang i en markant grøn genstart af Danmark, hvor investeringer skaber grundlag for tusindvis af nye arbejdspladser, sænker vores CO2-udledning og baner vejen for nye danske eksporteventyr på et hastigt voksende globalt marked for klimateknologi og grønne løsninger.

I modsætning til hvad hr. Troels Lund Poulsen anfører, har regeringen i samme ombæring lettet skatten på en række områder. Vi har sat 340 mio. kr. af til at forbedre boligjobordningen i 2021, så vi skaber vækst og nye arbejdspladser og gør hverdagen lettere for danske familier. Vi investerer 3,8 mia. kr. i øgede fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og uddannelse ved at løfte den til 130 pct., og vi har lavet en aftale om en skattereform med 4,8 mia. kr. frem til 2025, som vil skabe vækst og aktivitet i danske virksomheder de kommende år. Vi har investeret 4,8 mia. kr. frem til 2025 i en grøn omstilling af transportsektoren, som vil drive ny teknologi med sig, og samtidig har vi sænket bundskatten.

Dermed har vi også sat en klar retning for, hvordan Danmark kommer ud af krisen på en måde, hvor vi sikrer, at fællesskabet er i behold, og hvor vi både gør Danmark rigere, tryggere og grønnere for de kommende generationer.

Vi må vente og se, hvad 2021 bringer, hvad det er for et skattestop, som Venstre finder frem til at de mener de skal bruge. Jeg håber på, at de finder det, så vi kan finde ud af, hvad Venstre i grunden vil. Sikkert er i hvert fald, at vi står på tærsklen til et nyt år med nye enorme opgaver, ikke mindst når det gælder klimaet. I den forbindelse håber jeg, at Venstre finder vejen til, at de igen vil være med til at fundere det brede samarbejde. Det er det, danskerne forventer af os. Det er den opfordring, vi alle sammen får. Vi har brug for et bredt samarbejde, fordi det er bedst for Danmark, ikke mindst i den situation, som vi står i nu.

Finanslov er politik, sagde hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Og det må jeg sige at jeg selvfølgelig er totalt enig i. Det overrasker forhåbentlig ikke. Med finansloven sætter vi som sagt tydelige politiske aftryk på det samfund, vi gerne vil have i 2021. Det er et samfund, hvor vi får råd til at udvikle vores velfærd, ikke mindst på ældreområdet, som hr. René Christensen også fremhævede. For vi mener, at der er brug for at styrke omsorgen og nærværet i ældreplejen markant, og derfor har vi sat 1,9 mia. kr. af til det over de kommende 4 år. Og jeg må indrømme, at jeg ikke kan genkende hr. René Christensens kritik af, at vi ikke ved, hvad vi får for pengene. Vores mål er, at kommunerne ansætter 1.000 flere personer i ældreplejen. For når man har knoklet hele livet for det velfærdssamfund, vi andre nyder godt af, skal man behandles med ordentlig omsorg og værdighed, når man selv kommer i en situation, hvor man har brug for hjælp. Det tror jeg at Dansk Folkeparti er hundrede procent enig med os i.

Nu refererede hr. René Christensen til tidligere tiders politik – altså dengang, da Dansk Folkeparti lagde stemmer til de borgerlige regeringers finanslove – og lad mig her minde om den klare forskel, der er imellem de finanslove og dem, vi har set de sidste par år, ikke mindst når det kommer til velfærdspolitikken, for i modsætning til de borgerlige regeringer har Socialdemokratiet sat en ny retning for vores velfærd, hvor vi prioriterer midler, så pengene følger med, når der i fremtiden bliver flere ældre og flere børn. I stedet for at forringe velfærden og smøre den tyndere og tyndere ud, om man vil, investerer vi i et stærkere fællesskab og ikke mindst i et fællesskab, som også dækker det, som jeg tror hr. René Christensen også var inde på, nemlig spørgsmålet om det demografiske træk: Er der penge, når der så at sige bliver flere? Oven i det sætter vi yderligere midler af til at udvikle velfærden, bl.a. også i ældreplejen, og når det gælder forholdene for vores børn, og det er, på trods af at vi som sagt befinder os i en endog meget stor historisk økonomisk krise.

Hr. Andreas Steenberg fra De Radikale brugte meget af sit indlæg i dag på at takke alle de mennesker, der har taget ansvar og ydet en ekstraordinær indsats i den vanskelige tid, vi stå i, med coronakrisen. Jeg er hundrede procent enig. Vi skylder dem en tak for deres enorme indsats. Der er rigtig mange, som både i den offentlige sektor og i vores virksomheder har givet et ekstra nøk med, taget overarbejde, taget ekstra vagter, taget fat og taget sig af kollegaer, der har haft det svært, og af familier, der måske har været ramt af corona, og har taget et kæmpe ansvar. Vi skylder dem en enorm tak for den indsats, som de har ydet.

Jeg er helt enig med hr. Andreas Steenberg i, at vi har indgået en række gode aftaler, der gør Danmark stærkere, og som gør vores fælles fremtid grønnere. Det er historiske aftaler om grøn omstilling, om et grønnere erhvervsliv, om en grøn fremtid for vejtransporten og nu også en finanslov, der vil hjælpe Danmark bedre gennem krisen. Som hr. Andreas Steenberg fremhævede, har vi i fællesskab vendt flere års dybt skadelige besparelser på uddannelserne, til at der nu investeres i de kommende generationer, og så vi ikke mindst sikrer, at vi har kompetencerne til at gribe de mange tusind grønne job, som venter ude i fremtiden for os.

Vi har også lagt en ny linje, når det gælder vores kulturliv og medier. Der er ingen tvivl om, at 2020 har været et sandt rædselsår for mange kulturtilbud. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med bl.a. Radikale Venstre har sat en tyk streg under, at stærke kulturtilbud er afgørende for et mangfoldigt og oplyst samfund.

Med finansloven har vi som sagt sat over 400 mio. kr. af frem mod 2024 til museer, musik, sang og idræt over hele landet. Samtidig bringer vi kulturen ned i børnehøjde med en særlig børne- og ungekulturpakke. Endelig styrker vi vores public service ved at annullere de forudsatte besparelser i DR fra 2022 og frem. Det vil skabe ro om Danmarks Radios økonomi, og det er der brug for. Derfor skal der lyde en varm tak til Det Radikale Venstre for at bevise, at de ligesom regeringen har et hjerte, der banker både for en ambitiøs grøn omstilling og for ansvarlige og kloge investeringer i vores fælles fremtid.

SF fortjener også en stor tak for det gode samarbejde igennem året. I regeringen er vi helt enige med hr. Karsten Hønge, som i sit indlæg fremhævede, at vi med finansloven for næste år tager vigtige skridt til at passe bedre på det mest dyrebare, vi har, nemlig vores børn. Med finansloven kommer vi tættere på vores fælles ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at have børn i. Regeringen har lovet, at vi altid vil være på børnenes side, og nu sætter vi igen handling bag ordene. En barndom i Danmark skal være lig med tryghed, trivsel og også stimulerende rammer. En tryg start på livet er altafgørende for alle børn. Sidste år satte vi en ny milepæl ved at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og i år tager vi endnu et skridt ved at fremskynde indfasningen af minimumsnormeringerne med 1 år, så de som sagt vil gælde allerede fra 2024.

Derudover er det en afgørende prioritet for regeringen, at vi tager bedre vare på anbragte og ikke mindst også udsatte børn, så vi skaber bedre rammer og mere stabilitet i hverdagen for de børn, der har det sværest i dag, og så vi undgår, som hr. Karsten Hønge så rigtigt sagde, at fattigdom og usikre kår bliver en tatovering, som børnene bærer med sig igennem hele deres liv. I det nye år vil regeringen komme med et udspil, der sætter børnene først. Det ser vi frem til at lave en god aftale om, ikke mindst med SF.

Med finansloven for 2021 investerer vi i at løse de store udfordringer, som vi står over for, sagde hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Det er fuldstændig rigtigt, og det gælder ikke mindst klimaforandringerne, som på lange stræk er vores allerstørste samfundsudfordring lige nu. Med de seneste ugers politiske aftaler har vi sat en tyk streg under, at vi skal gøre det godt og rigtigt, så vi kommer godt og grønt ud af krisen. Vi sætter turbo på udfasningen af olie- og gasfyr og på udbredelsen af ladestandere til elbiler, vi fremmer CO2-lagring i Nordsøen og øger indsatsen for et bæredygtigt byggeri og energirenoveringer i både offentlige og private bygninger, og samtidig investerer vi massivt i ny teknologi med potentiale til at sænke vores udledning af drivhusgasser og i udtagning af kulstofrige landbrugsjorder.

Med aftalen om en grøn skattereform, som Enhedslisten desværre ikke ønskede at være en del af, tager vi de første skridt i retning mod en ensartet CO2-pris på drivhusgasser, som jo altså blev efterlyst af netop hr. Rune Lund. For vi er helt enige med Enhedslisten om målet: En ensartet pris på CO2-udledninger skal være en hovedmotor i arbejdet med at realisere vores klimamål. I regeringen mener vi dog som sagt, at erhvervslivet skal have mulighed for at omstille sig, så vi ikke taber mange danske arbejdspladser på gulvet undervejs. Vi skal sørge for, at alle kommer med i den meget store forandring, som vi har sat i gang, i og af et grønt Danmark.

Med alle de aftaler, vi har indgået den seneste måneds tid, har vi bevæget os i retning af og væsentlig tættere på 70-procentsmålet, som er fastsat med klimaloven. Aftalerne indebærer samlet set omkring 2,8 mio. t reduktion af vores CO2-udslip i 2030. Det betyder, at vi på godt halvandet år, som der er gået, siden regeringen kom til, er nået en tredjedel af vejen til vores 2030-mål. Det må jeg sige at jeg faktisk helt ærligt synes at vi godt kan være bekendt. Jeg kan forsikre hr. Rune Lund om, at regeringen også i de kommende år vil holde snuden ret i sporet, når det handler om den grønne omstilling.

Det Konservative Folkeparti står bag regeringen i kampen mod coronaen, understregede hr. Rasmus Jarlov. Jeg vil med det samme sige, at regeringen sætter stor pris på den samarbejdsvilje, som Det Konservative Folkeparti har udvist gennem det seneste år. Senest har vi lavet gode aftaler med De Konservative om stimuli og udbetaling af danskernes feriepenge og også om en grøn skattereform og ikke mindst, som sagt, om en politireform, der styrker danskernes tryghed.

Vi er helt enige med De Konservative i, at vi skal føre en ansvarlig økonomisk politik, for det er vejen for Danmark ud af krisen. Derfor er finansloven og de øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark fuldt finansieret inden for ansvarlige rammer. Vi har stadig, om man vil, tørt krudt i krigskassen, som den nu på barselsorlov værende finansminister jo har sagt, så vi kan sætte ind på et senere tidspunkt i 2021, hvis det bliver nødvendigt.

Regeringen er imidlertid ikke enig med hr. Rasmus Jarlov i, at vi ikke skal investere i velfærd. For i vores øjne er et stærkt og fremtidssikret velfærdssamfund en vigtig forudsætning for, at Danmark som sagt kommer igennem krisen. Vi skal have alle med, og det får vi, hvis vi også investerer i velfærden i fremtiden og i de job og den uddannelse, som vi alle sammen skal leve af.

Hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige gjorde sig igen i år bemærket, må man sige, med et ultrakort og i øvrigt meget kontant indlæg om regeringens og aftalepartiernes finanslovsudspil. Jeg vil gerne takke hr. Lars Boje Mathiesen for den klare melding, som jo klart viser, at der er også er meget markante forskelle i dansk politik. Til trods for det vil jeg gerne rose Nye Borgerlige for at være med til også her at tage et ansvar for fremtiden for dansk politi ved at stå bag politiaftalen. Og så både tror og håber jeg jo, at vi også i de kommende år vil se Nye Borgerlige være med omkring bordet, når der skal forhandles flere aftaler, for én ting er sikker: 2020 har lært os, at Danmark står stærkest, når vi herinde finder hinanden i brede aftaler.

Her til sidst vil jeg gerne takke for en god og konstruktiv debat, og jeg vil i særlig grad gerne takke partierne for at stå bag det her års finanslov. Tak til regeringens parlamentariske grundlag, tak for det fantastisk gode samarbejde, vi har haft. Tak til de partier, som har været med i de øvrige aftaler. Det er flot, at vi er i stand til at træffe beslutninger, som rummer afgørende beslutninger om svimlende milliardbeløb, som har så stor betydning for almindelige menneskers hverdag, som de aftaler, vi har lavet her, har haft. Det har vi kunnet håndtere i brede samarbejder og i brede aftaler, og det sætter regeringen umådelig stor pris på, det gør danskerne også, det er det, de forventer af os.

Derfor håber jeg som sagt, at det samarbejde kan fortsætte, og at den linje, der er udstukket i dette år og i særlig grad i forbindelse med finanslovsaftalen, og også vil kunne ses igen i 2021, hvor vi både skal sikre, at Danmark kommer sikkert igennem krisen, at færrest mulige omkostninger bliver skabt ved krisen, og hvor vi samtidig tager fat på en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, således at det Danmark, der kommer ud på den anden side af krisen, er et Danmark, som både er stærkere, mere retfærdigt og også mere grønt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er rigtig mange til korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre.

Tak for det. Også tak for den opmærksomhed, der bliver vist fra finansministerens side, til Venstres skattestop. Det er vi rigtig glade for. Vi håber jo også, at Socialdemokratiet på et tidspunkt har tænkt sig at stoppe med at sætte skatter og afgifter op.

Men det, der sådan set fik mig på banen, var noget andet. Der har jo i den her debat været en diskussion om, hvorvidt man bliver rigere eller fattigere som samfund, og det var ikke mindst den socialdemokratiske ordfører, der under sit indlæg belærte os om, at den her regering gør rigtig meget for at gøre Danmark rigere.

Derfor vil jeg sådan set bare høre, om det ikke er rigtigt, hvad den fungerende finansminister har svaret på et spørgsmål fra Eva Kjer Hansen, nemlig at hvis man ser på de tiltag, som er gennemført siden folketingsvalget i 2019, så har de haft en negativ bnp-virkning på ca. 14 mia. kr.

Værsgo.

Den umiddelbare bnp-effekt er beskrevet i det svar – det er helt rigtigt – men man skal jo se regeringens politik i en sammenhæng. Man skal jo se, hvad det er, den her regering har stået i spidsen for: understøttelse af dansk økonomi, sikring af lønmodtageres job og sikring af virksomhedernes fremtid. 79.000 arbejdspladser har den politik, som regeringen har stået i spidsen for, sikret – alene i år. 55.000 arbejdspladser er sikret i 2021. Alene med den finanslov, der er lavet, er 14.000 nye job sikret.

Så derfor er det forkert udelukkende at fokusere på det her spørgsmål. Vi understøtter dansk økonomi, sikrer vækst og beskæftigelse. Og jeg tror, det er vigtigt at sige det meget, meget klart: Alternativet til det, som regeringen og brede flertal har foretaget sig, er efter regeringens opfattelse ikke eksisterende. For hvis vi ikke gjorde, som vi gør nu, så ville krisen sætte sig i langvarig arbejdsløshed, langtidsledighed, ungdomsarbejdsløshed og en hård tid for ikke bare dansk økonomi og danske virksomheder, men også for masser af danske lønmodtagere.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det. Jeg synes måske lige, at man som regering skulle være en smule mere ydmyg. Man får fornemmelsen af, at det er regeringen, der har sikret, at coronakrisen er blevet håndteret, hvad angår de økonomiske hjælpepakker, der er lavet. Der tror jeg bare, at man bør være lidt mere ydmyg, for det er jo et bredt flertal her i Folketinget, der har gjort det. Men ydmyghed ligger jo ikke til den fungerende finansminister; så er det sagt.

Hvad har regeringen så tænkt sig at gøre, når der er en tilståelsessag, med hensyn til at regeringen har gjort Danmark 14 mia. kr. fattigere? Hvad har man så af planer for at genskabe dansk økonomi?

Værsgo.

Den her regering har lagt den mest ambitiøse strategi for grøn omstilling af det danske samfund. Der er ført en historisk lempelig finanspolitik, som betyder, at danske virksomheder får bedre muligheder for i en krisetid at omstille deres produktion til en grønnere fremtid og til at vinde nye grønne arbejdspladser – senest ikke mindst med en grøn skattereform, hvor vi frem til 2025 samlet set giver lempelser for 5,3 mia. kr. til en grøn omstilling. Det skaber i 2022 5.000 nye arbejdspladser. Det er ambitiøst, og det er med til at sikre, at dansk økonomi bliver bragt fremad igen.

Tak. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi har i det danske samfund nogle folk, som slet ikke skal være her, og hvoraf en lang række har begået meget hård kriminalitet – vi kalder dem folk på tålt ophold – som vi gerne vil have ud af landet. Vi gik til valg i foråret 2019 på, at vi skulle etablere et udrejsecenter på øen Lindholm, fordi vi skulle gøre det mindre interessant for de her mennesker at blive i Danmark og at nægte at medvirke til deres egen hjemrejse. Regeringen dengang og Socialdemokratiet dengang gik derimod til valg på, at det ikke skulle blive til noget med øen Lindholm, men stillede danskerne i udsigt, at man havde et alternativ – at man havde et alternativ. Nu er der gået halvandet år, og der er heller ikke med den her finanslov taget initiativ til noget alternativ. Så hr. fungerende finansminister, kan vi få en besked her i Folketinget om, hvornår Socialdemokratiet har tænkt sig at leve op til sit valgløfte og sikre et nyt udrejsecenter, der skaber vilkår for de her mennesker, så de får interesse i at vende snuden hjemad i stedet for at belaste Danmark og danskerne?

Tak. Og værsgo.

Mig bekendt er virkeligheden jo dén omkring Lindholm som udrejsecenter, at der ville gå en rum tid, kan man rolig sige, inden det var blevet etableret. Regeringen har taget en fast hånd om den her situation. Vi har sikret, at de pågældende personer nu er der, hvor de hører til, på udrejsecentre, og vi har sikret, for så vidt angår de restriktioner, der er omkring dem, at der selvfølgelig også bliver draget den nødvendige konsekvens af eventuelle overtrædelser af de sanktioner, der måtte være. Og så er det klart, at der pågår et endog meget stort arbejde for at få de pågældende personer ud af landet. Det arbejde tror jeg har fået et endog endnu større fokus med regeringens tilblivelse og tilkomst, end det har haft under den tidligere regering. Det er nogle af de samme problemer og udfordringer, vi sidder med, men det skal jo ikke afholde os fra at styrke den indsats og sikre, at vi via prioriteringer i centraladministrationen lægger pres på de lande, som altså er forpligtet til at hjemtage deres egne udviste borgere.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Det var da et mærkeligt svar. Det var da et meget, meget mærkeligt svar. Det er, som om regeringen nu har håndteret det og siger: Vi har en fast hånd omkring det her; vi sørger nu for det i forhold til de her mennesker. Jamen hallo! Var det, vi hørte her, i virkeligheden en fungerende finansminister, der aflyste et nyt udrejsecenter, altså aflyste, at der kommer et nyt udrejsecenter, og som er i gang med at tale sig ind i, at nu er der styr på det, og så samarbejder vi lige med nogle lande og håber da, at vi kan få dem hjem? Altså, jeg spørger jo til det nye udrejsecenter, som Socialdemokratiet stillede danskerne i udsigt ville komme i stedet for øen Lindholm, som vi andre havde planer om. Nu er der gået halvandet år – hvornår kommer det? Hvornår fortæller Socialdemokratiet den danske befolkning, hvornår det kommer, hvad der kommer til at ske, hvordan man gør de vilkår for de her mennesker på det nye udrejsecenter af en karakter, så de får en større interesse i at medvirke til deres egen hjemsendelse? For vi skal have dem ud af landet; det er jo det, der er målet. Så hvornår kommer det udrejsecenter?

Tak. Og værsgo.

Vi er helt enige. De skal ud af landet – de hører ikke til i Danmark. Derfor bliver tommelskruerne, om man vil, også strammet på dem, og derfor er der igangsat initiativer, som vil betyde, at vi forhåbentlig kan få dem sendt ud. Og det sker både, om man vil, med nationalt pres, men det sker også via indsatser i EU-samarbejdet. Det er den vej, vi skal gå, og så skal der selvfølgelig tages hånd om dem, som udgør en sikkerhedstrussel.

Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Der var engang en, der blev kaldt vikaren fra helvede, så var der vikaren fra himlen, og nu har vi så fået vikaren fra Vestegnen. Jeg vil gerne benytte muligheden her til at sige, at vi synes, det er rigtig godt, at finansministeren har taget barselsorlov. Vi synes, at den kritik, der har været af ham, er helt forkert, og vi er helt trygge ved den fungerende finansminister. Tak for samarbejdet, og tak for de pæne ord.

Jeg vil så spørge om en af de ting, vi desværre stadig er uenige om, og det er jo dansk-internationale par, altså danske statsborgere, der har fundet deres ægtefælle uden for EU's grænser, og som stadig har meget, meget svært ved at kunne bo i deres eget fædreland. Det drejer sig om omkring 600 mennesker hvert år. De udgør ifølge Finansministeriet et økonomisk bidrag. Kriminalitetsraten for dem er lavere end for etniske danskere. Vi har svært ved at se problemet. Vi forstår godt, der er nogle udlændinge, der er et problem, men den her gruppe er ikke. Hvornår kan vi få en ordentlig debat om det og få lavet det om? For det kunne jo være mennesker, der kunne udgøre et bidrag til økonomien.

Tak, og værsgo.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Vi føler jo i Socialdemokratiet, at den her debat er et meget godt bevis på, at vi står i midten. Før blev vi beskyldt for at være for slappe, og nu bliver vi beskyldt for at være for stramme. Vi synes sådan set, at vi med vores udlændingepolitik står det rigtige sted. Også Det Radikale Venstre kender til, hvor Socialdemokratiet står, og vi diskuterer tingene, men min opfattelse er, at jo mere og jo tættere vi samarbejder, jo klarere bliver synspunkterne også. At man skal tage sig ordentligt af dem, som er her, kan vi ikke være uenige om, men der er også grænser, og det er jo dem, som afgøres af de politiske forskelle i udlændingepolitikken.

Hr. Andreas Steenberg.

Det har vi forstået efter mange robuste drøftelser. Vi har bare svært ved at forstå det lige præcis med hensyn til den gruppe, der hedder danske statsborgeres ægtefæller, hvor alle tal viser, at de udgør et bidrag, og at det er folk, der ikke er de store problemer med rent kriminalitetsmæssigt. Hvorfor kunne man ikke tage den gruppe ud og sige, at det er fornuftigt – det er sund fornuft, og det er i øvrigt også rimeligt, i og med at det er vores egne statsborgere – at de kan få en chance for at bo i deres eget fædreland? Og så kan vi stille nogle krav, når de er kommet hertil, for det vil også være sund fornuft.

Værsgo.

Altså, jeg tror, det er vigtigt at understrege, at der er mange forskellige hensyn i udlændingepolitikken. Socialdemokratiet mener, at vi ud fra et hensyn til, man kan sige både holdbarheden af og sammenhængskraften i det danske samfund har fundet det rigtige sted i udlændingepolitikken, og at vi også i forhold til det danske arbejdsmarked har fundet det rigtige sted. Men synspunkterne er jo selvfølgelig noteret, og vi står, hvor vi står. Vi mener, at der er den rigtige balance i forhold til at have både en stram udlændingepolitik, men jo altså også en udlændingepolitik, som selvfølgelig ikke er tossedum, og som kan være med til at sikre, at dem, der er her på lovlig vis, selvfølgelig også er her under ordentlige forhold.

Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det er en god finanslov, vi har lavet sammen, ligesom vi har lavet en række andre rigtig gode aftaler, herunder vel nok især retfærdighedsreformen om tidligere tilbagetrækning. Vi drejer stille og roligt Danmark i en mere social og grøn retning. Tænk sig, at nu kan man igen forbinde reformer med noget godt – med noget, der giver mennesker noget, i stedet for noget, hvor man skærer ned og forringer. Men jeg vil alligevel spørge finansministeren: Hvornår stiller regeringen sig i spidsen for en genopretningsplan for tryghed om dagpenge? Jeg forventer jo ikke, at finansministeren siger, at det skal være lige her og nu, vi retter fuldstændig op på dagpengene, men kan man forestille sig en socialdemokratisk regering gå frem til næste valg uden at have en plan for, hvordan vi får skabt balance, en lidt bedre balance, mellem løn og dagpenge? Der kunne i det mindste være en plan for det, hvor man da kunne starte stille og roligt op. Er der sådan en på vej?

Værsgo.

Det, vi som regering har fokus stift rettet på, er genopretningen af dansk økonomi. Det er en enorm opgave, og med det tilbageslag, vi har oplevet i væksten i 2020, står vi, på trods af at vi i fællesskab har taget også historiske initiativer, med en meget, meget stor udfordring. Vi skal fortsat have fokus på det, og det er det vigtigste. Det vigtigste er, at vi sikrer, at Danmark, danske virksomheder og danske lønmodtagere, kommer sikkert igennem krisen. Det er vejen ud af, at folk havner i arbejdsløshed og på dagpenge. Det er det, det handler om.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, jo, al respekt for genopretningen af dansk økonomi, som vi også i SF er optaget af. Men vi er også optaget af genopretningen af lønmodtagernes familieøkonomi, og der er store ting på spil her. Ud over familiernes økonomi er der også den her bærende søjle for arbejdsmarkedet, og jeg vil sige, at det er decideret uansvarligt, hvis vi ikke her får en plan for, hvordan man får rettet op, så vi kan fastholde vores dynamiske og fleksible arbejdsmarked.

Mit spørgsmål i den her omgang skal til gengæld være lige på: Hvornår får vi gjort noget ved den fuldstændig gammeldags, oldnordiske, urimelige, asociale partnerafhængighed for bl.a. førtidspensionister?

Værsgo.

Altså, vi har fokus rettet på genopretningen af dansk økonomi. Vi har fokus rettet på sikkerhed omkring familiernes egen økonomi, deres tryghed, deres job og deres hverdag, og det mener vi i regeringen er det rigtige fokus nu. Vi mener, at det er det fokus, som skal sikre, at familier ikke havner i den ulykkelige situation, som man kan havne i, hvis man altså rammer arbejdsløsheden eller arbejdsløsheden rammer en og man risikerer at havne i enten langtidsledighed eller en anden form for ledighed. Så fokus er på at sikre job, vækst og fremgang for Danmark, således at vi kommer sikrest muligt igennem den her krise.

Tak. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for talen, og tak for, at vi også har kunnet indgå en god finanslovsaftale i år. Man må sige, at det virkelig er en anden måde at føre krisepolitik på end den, der er blevet brugt tidligere. Vi investerer os ud af krisen i stedet for at spare os ihjel.

Jeg må også indrømme, at når jeg sådan følger debatten i dag, er jeg faktisk alvorligt bekymret for, både hvordan den økonomiske krise var blevet tacklet, men også hvordan coronakrisen var blevet tacklet, hvis der havde været et andet flertal – hvis det ikke var sådan, at der var kommet et nyt flertal til magten i juni 2019. Så det gør mig faktisk glad og ekstra glad, når jeg ser, hvad for en finanslov der ligger.

Men jeg bliver også nødt til at sige, at den måde, vi øger ligheden på i de finanslovsaftaler, der er blevet lavet, jo primært er at forbedre velfærden. Andre tiltag, der er lavet, rykker ikke det store. Det vil sige, at når vi har en regering, som rent faktisk ønsker og ikke bare snakker om at gøre noget ved uligheden, men også gør noget ved det, så bliver vi jo nødt til at kigge på to ting: Det er for det første forsørgelserne. Her snakker vi f.eks. om at stoppe udhulingen af dagpengene eller at afskaffe gensidig forsørgerpligt f.eks. for førtidspensionister. Men vi bliver for det andet også nødt til at se på, at vi skal have rullet nogle af de mange skatterabatter tilbage, som der er blevet givet til de rigeste. For hvis vi ikke kigger på forsørgelse og på skatteområdet, bliver det ved snakken; så får vi rent faktisk ikke gjort noget ved uligheden.

Værsgo.

Tak for det. Jeg synes i al beskedenhed, man må sige, at når man ser på den finanslov, vi har lavet, og det anerkendte hr. Rune Lund jo også, så er det en finanslov, som gør, at vi får et langt stærkere Danmark, hvor vi investerer i, at de børn og de unge, som måske tidligere var blevet ramt af besparelser, når de var på vej ind over tærsklen til at skulle træffe valg om uddannelse, nu får bedre muligheder for det. Det er bare et eksempel.

Når man ser på, hvad vi laver i socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken, og de initiativer, som vi har taget, både for at holde hånden under dansk økonomi som følge af krisen, men jo også når vi kigger ind i fremtiden, så er det initiativer, som gør, at Danmark hænger bedre sammen og er stærkere og jo er et Danmark, som giver flere muligheder til alle, og det er jo også det, lighed handler om. Det er, at vi skal have et velfærdssamfund, som giver flere muligheder og særlig flere muligheder til dem, som måske ikke er født med dem og ikke har haft dem fra livets begyndelse.

Tak. Hr. Rune Lund.

Det er rigtigt, og det er også derfor, det er en rigtig god finanslov, men hvis vi vil bekæmpe den økonomiske ulighed, bliver vi nødt til at kigge på, hvordan vi kan rulle skatterabatter tilbage, som der er blevet givet til de rigeste. Vi bliver nødt til at genoprette det sociale sikkerhedsnet. Det er dér, vi for alvor kan rykke på den økonomiske ulighed.

Det, jeg er lidt bekymret for, er, at regeringen på de to meget vigtige parametre ikke har nogen særlige ambitioner, og at man sådan set i grove træk bare har tænkt sig at videreføre det, som de blå landede på, og som blev overtaget i juni 2019. Sagen er jo så bare, at på et eller andet tidspunkt må man forvente, at der kommer nogle blå partier til magten igen, og så kan de øge uligheden endnu mere, og så ender vi på et endnu lavere niveau, og hvis Socialdemokratiets ambition så bare er, at det er det nye lavere niveau, når vi jo ingen vegne. Vi bliver nødt til at rulle tilbage.

Tak. Ministeren.

Det er klart, at når vi investerer og har vendt prioriteringerne så kraftigt, som vi har, f.eks. inden for uddannelse, når vi investerer så meget i både aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv beskæftigelsespolitik og socialpolitikken i øvrigt, så rummer det selvfølgelig et her og nu-hensyn, men det rummer også et langsigtet hensyn. Det handler jo grundlæggende om, at vi skal sørge for, at de, som ikke har de muligheder, som gennemsnittet af os herinde er vokset op med, skal have bedre muligheder, og det er det, det her grundlæggende handler om.

Derfor er det, vi har fokus rettet så kraftigt på at sikre, at de mest sårbare grupper i vores samfund, dem i de udsatte boligområder, dem, vi ved der sidder tilbage på stolen i klasselokalet og har svært ved at sige, at de får hjælp til deres lektioner, får bedre hjælp i fremtiden. Det er grundlæggende det, også den her finanslov handler om.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg er helt ærligt bekymret over den økonomiske politik, som regeringen fører. Vi har en regering, som ifølge sin egen opgørelse, som jeg står med her, har formindsket Danmarks langsigtede bruttonationalprodukt med 14 mia. kr. og har mindsket beskæftigelsen med 11.000 personer. Senest har regeringen jo fortsat sin økonomiske katastrofekurs med at nedlægge et helt minkerhverv, som berører 6.000 menneskers beskæftigelse, og som kommer til at koste bare i direkte erstatninger et sted omkring 13-14 mia. kr., som var det, der var på bordet, da vi sidst sad og forhandlede, plus et varigt tab af eksportindtægter, som også er i milliardklassen.

Regeringen har hævet skatten 31 gange, og senest har den så lavet en finanslov her, hvor der ikke er en eneste besparelse. Der er ikke en post på finansloven, hvor regeringen tænker, at den kunne bruge færre penge. Jeg synes, det er mangel på tilbageholdenhed og alt for letsindig omgang med skatteydernes penge, at regeringen ikke har noget som helst post, hvor den tænker, at her kunne den godt bruge færre penge. Kan finansministeren virkelig ikke komme på noget, som man i finansloven burde have sparet på?

Tak, og værsgo.

Nu er jeg hæmmet af, at jeg som finansordfører har stået her en hel del gange tidligere. Noget af det, vi altid blev præsenteret for, når vi kom over til eksempelvis hr. Claus Hjort Frederiksen, var sjette, syvende, ottende udgave, eller hvor langt vi kom op, af Statens Indkøbsprogram. Hvis man ser den her finanslov, vil man finde eksempelvis den samme form for effektiviseringer.

Hvis man ser på posten konsulenter, er regeringen, som det jo også har været understreget af hr. Christian Rabjerg Madsen, allerede godt i gang med at finde effektiviseringer Så det er et vildskud at påstå det, man påstår.

Den her regering har taget fast hånd om den historiske økonomiske krise, som Danmark står i. Vi har sammen med Det Konservative Folkeparti og brede flertal i Folketinget jo altså sat et svimlende milliardbeløb til rådighed i øget likviditet for danske virksomheder. Vi har ført en historisk ekspansiv finanspolitik, som nu og her virker, men som også er med til at sikre, at den fremtid, vi går ind i, bliver en fremtid, hvor vi kan udvikle og skabe nye eksempelvis grønne arbejdspladser.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er jo lidt utroligt, at når regeringen bliver foreholdt en kritik af, at den bruger for mange penge og simpelt hen ikke har nogen tilbageholdenhed med bare at bruge løs uden på nogen måde at sikre sig, at pengene bliver brugt ordentligt, så er regeringens svar, at vi har en historisk lempelig finanspolitik. Ja, lige præcis – det er jo det, der er problemet. Problemet er, at man bare bruger løs. Selv hvis man synes, det er en rigtig god idé at bruge løs af pengene, fordi man tror på, at der i en krisetid skal pumpes nogle penge ud – det kan der godt være et rationale i – så har man jo stadig en forpligtelse til at sørge for, at pengene bliver brugt effektivt. Det er der, jeg synes at det er sløset, at man laver en finanslovsaftale, hvor der ikke er nogen besparelser; man viderefører nogle besparelsesprogrammer, som kørte i forvejen, men man har simpelt hen lavet en finanslovsaftale uden besparelser. Ikke en post ud af de 1.100 og et eller andet milliarder kroner synes man der kunne bruges færre penge på.

Værsgo.

Der er eksempelvis de effektiviseringer, som jeg talte om før. Men jeg må sige, at jeg deler hr. Rune Lunds forbavselse over at høre det, man hører fra De Konservative her. Altså, er det gået helt forbi De Konservative, at Danmark sammen med resten af verden står i en historisk økonomisk krise, et historisk økonomisk tilbageslag, hvor vores eksportvirksomheder er hårdt presset, fordi verdensmarkedet er lukket ned rundt omkring dem, hvor vores største eksportmarkeder er hårdt ramt, og hvor det danske samfund er præget af tusindvis af tabte arbejdspladser? Skulle man så have valgt den krisemedicin, som vi så under finanskrisen, hvor det, da der skulle strammes op, om man vil, så var det dagpengemodtagere og efterlønnere, som kom til at betale sammen med store besparelser hos det offentlige og fællesskabet? Svaret er nej. Og det er jo det, der er pointen: Krisepolitik er et politisk valg, og det er derfor, vi har valgt en anden vej.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er jo en velkendt sag, at regeringen med den her finanslov indfører en pension til Arne, så han ikke behøver at gå på efterløn, men i stedet kan få noget, der er endnu bedre. Det fører til, at der er 10.000 færre i arbejde i Danmark. Arnepension gør isoleret set Danmark 13 mia. kr. fattigere.

Så forstår vi så på det hele, at der er sådan en strid kørende mellem De Radikale og regeringen, hvor De Radikale hele tiden skal presse regeringen til at lave nogle modvirkende foranstaltninger, som gør Danmark tilsvarende rigere, sådan at når regeringen er færdig med at sidde i den her valgperiode, så er Danmark ikke blevet fattigere, men har holdt status quo.

Er det virkelig sådan, at regeringen ikke har det samfundssind, det er at aflevere et rigere Danmark efter valgperioden, og at det er noget, man har behov for at De Radikale skal presse sig til? Har regeringen slet ikke nogen ambitioner om det selv, altså at det skal være et rigere Danmark eller i hvert fald ikke et fattigere Danmark, når man er færdig med den her valgperiode?

Værsgo.

Det har vi selvfølgelig. Men vi tror ikke på, at den medicin, som hr. Ole Birk Olesen er talsmand for at bruge, er den rigtige. Vi har en anden vej. Vi har en socialdemokratisk vej, som vi finder flertal for sammen med vores venner i det parlamentariske grundlag primært, som er med til at sikre, at vi på trods af krisen kan investere i vores velfærd, i vores uddannelser, og som kan være med til at sikre, at de arbejdspladser, som vi kan se vise sig ude i horisonten, er arbejdspladser, hvor vi styrker danske virksomheders konkurrencemuligheder på det globale marked eksempelvis. Det er den socialdemokratiske vej.

Hr. Ole Birk Olesens vej er en vej, som jeg fornemmer lidt er den, vi så under finanskrisen eksempelvis, og det er en vej, som vi har forladt, og som jeg aldrig håber kommer til at se verdens lys igen som et svar på en stor økonomisk krise, for det satte sig i varige forringelser for almindelige lønmodtagere – og det vil vi ikke være med til.

Hr. Ole Birk Olesen.

Dengang jeg var barn, havde Danmarks Radio sådan en udsendelse med skjult kamera. Der var sådan en mand, som talte med folk, og han talte fuldstændig sort. Ingen forstod, hvad det var, han sagde, men det lød, som om han egentlig talte, men folk kunne simpelt hen ikke forstå, hvad det var, han sagde. Det kunne lige så godt have været den fungerende finansminister, der havde den rolle, for han er virkelig dygtig til det der med bare at snakke udenom og snakke sort.

Spørgsmålet var: Når man nu hiver 10.000 ud af beskæftigelse og dermed gør Danmark fattigere, er det så Det Radikale Venstres opgave at sørge for, at regeringen laver nogle modvirkende foranstaltninger, eller har regeringen selv en lyst til at lave modvirkende foranstaltninger?

Værsgo.

Regeringen gør ikke Danmark fattigere. Vi tilrettelægger en politik, som betyder, at Danmark kommer stærkere og mere retfærdigt igennem krisen. De balancer, der skal være i vores økonomi, har vi truffet beslutning om i fællesskab hvordan vi håndterer, og dem kommer vi til at håndtere. Men vi kommer ikke til at håndtere dem på den måde, som hr. Ole Birk Olesen ønsker de skal håndteres på. Det er der, hvor forskellen er i dansk politik.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Nu nævnte ministeren hverken LA eller Alternativet i sin ellers meget omhyggelige takketale, hvor det også lykkedes at takke Nye Borgerlige. Jeg ved ikke, om det er forglemmelse eller arrogance, men jeg vil gerne takke for det gode samarbejde omkring finansloven, som Alternativet jo også er med i. Mit spørgsmål handler om ægtefælleafhængighed: Mener den vikarierende finansminister også, at det er lidt ærgerligt, at det ikke er lykkedes at få hul på at afskaffe de her ægtefælleafhængige ordninger? Jeg nævnte jo i min tale, at de laveste indkomster bliver beskattet op til fem gange. Mener den vikarierende finansminister, at det er rimeligt, og skal vi ikke se, om vi kan få has på de ordninger?

Værsgo.

Jeg takkede det parlamentariske grundlag, og det er Alternativet selvfølgelig også en central del af. Tusind tak for jeres massive indsats for den grønne omstilling og den grønne dagsorden. I al beskedenhed er det 2030-mål, vi nu sidder og arbejder med, jo altså noget, som ikke mindst også Alternativet har været med til at presse på for skulle være, om man vil, en hovedmotor i den grønne omstilling af Danmark fremover. Så tusind tak for den indsats også. Det bliver på mange måder ikke bare en afgørende, men også en altafgørende omstilling for vores samfund.

Når det så handler om ægtefælleafhængigheden, er det jo rigtigt, at det også er noget, vi har diskuteret her, hvor jeg har haft min anden kasket som skatteminister på. Vi ser ikke helt ens på det, og det tror jeg også er fremgået af de mange spørgsmål, som vi har haft om det efterhånden. Er der brug for klarhed, og er der enkeltsager, hvor der er nogen, der kan være kommet i klemme, svarer vi gerne på det.

Værsgo, hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu har den vikarierende finansminister jo nævnt den såkaldt grønne skatteaftale, i forhold til hvor mange arbejdspladser den giver. Men vi vil jo også gerne have, at den skal være grøn, og der kunne man have lavet CO2-afgifter. Det gjorde man ikke, men vi kunne have startet med en kødafgift eller f.eks. en flyafgift, når det var sådan, at finansministeren mente, at man ikke kunne finde ud af at regne det her ud på anden vis. Hvorfor gjorde man ikke det? Og lad mig sige til det, at finansministeren ikke skal svare, at det var, fordi det ville være dårligt for dem med de laveste indkomster, for man kunne have lavet en solid social kompensation.

Værsgo.

Tak. Jamen vi har valgt en linje i den grønne omstilling og den grønne genstart af Danmark, som betyder, at vi skal have alle med. Jeg tror, det er meget vigtigt, og regeringen tror, det er meget vigtigt, at vi sikrer, at vi bevarer den sammenhængskraft, som på mange måder er berømmet uden for landets grænser for, hvordan vi håndterer også kriser i det danske samfund og internationale krisers gennemslag i det danske samfund. Og man skal passe meget på i den her diskussion med ikke at rokke ved det. Derfor har vi valgt en, synes jeg og regeringen selvfølgelig, meget, meget ambitiøs grøn omstilling, som er med til at sikre, at det Danmark, der kommer ud på den anden side af krisen, er grønnere, og at der også er massevis af nye grønne job til danskerne dér.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Tidligere i debatten svarede finansministeren jo også meget ærligt, at der ligger en kæmpestor opgave foran os med henblik på at få genoprettet dansk økonomi. Det blev endda understreget, så der slet ikke var nogen som helst tvivl om det. Det kan vi jo også konstatere. Sandheden er, at der er et stort behov for det. Tidligere i debatten, også da den socialdemokratiske ordfører var på, blev det fastslået, at man nu gennemfører en finanslov, der kører Danmark 12 mia. kr. baglæns. Det er så i mellemtiden steget til 14 mia. kr., kan vi konstatere. Det er jo helt tydeligt nu, at det handler om, at der er underskud, at der er gældsætning, at der er stigende skatter. Det kører kort og godt baglæns. Så er det klart, at der var corona, og ja, det påvirkede, men i tillæg til det kører man baglæns. Så der er da i sandhed brug for, at man nu får forberedt nogle vækstinitiativer. Og det burde sådan set være det allervigtigste spørgsmål.

Så hvilke vækstinitiativer er det, regeringen har på bordet og vil tale om nu? For vi regner jo med, at der nu kommer en vaccine, så vi kan komme forbi corona på en forhåbentlig god måde. Så skal der jo nogle vækstinitiativer på bordet. Hvad har regeringen af planer for at få Danmark op i gear igen nu her i det nye år?

Tak, og værsgo.

Eksempelvis en finanslov, som er med til at sikre 55.000 job i 2021. Det er jo dog alligevel en sjat. Og man må sige, at når man ser på den usikkerhed, som hr. Erling Bonnesens parti var med til at skabe, da man skulle håndtere finanskrisen, så er det jo bare en anden vej. Altså, krisepolitik er et politisk valg. Jeg stod her, dengang den daværende regering gav sit svar på håndteringen af finanskrisen. Og nu står jeg så som vikarierende finansminister og skal svare på, hvad Socialdemokratiet vil gøre. Det er et politisk valg. Vi har valgt en vej, hvor vi i 2020 har holdt hånden under næsten 80.000 arbejdspladser, og vi har sikret, at vi med den finanslov, vi laver, skaber grundlaget for 55.000 arbejdspladser – og for finanslovens vedkommende alene 14.000 nye arbejdspladser. Det er markant anderledes end det, vi så under den daværende borgerlige regering. Det er bare med til at understrege, at der i politik er holdningsforskelle. Står man i kriser, er krisepolitik et politisk valg. Vi har valgt en anden vej end det, man gjorde, da man selv havde ansvaret.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen nærmest hele Folketinget har stået bag hjælpepakker osv., og godt for det – det er jo fint. Selvfølgelig skal vi holde hånden under Danmark i krisetider. Men det, vi taler om nu, er, at vi skal sætte fokus på, hvordan vi skal komme videre med at få væksten yderligere op, for en række af de andre lande står heller ikke stille, så hvis man bare holder stille, kører de andre jo forbi i overhalingsbanen, og det er det, vi skal have noget fokus på nu.

Jeg kan forstå, at finansministeren nærmest er stolt over, at man nu kører med 12 mia. kr. i underskud med gældsætning og øgede skatter. Hvordan kommer vi væk fra det og får skabt noget vækst igen? Det mangler der fokus på. Så det er da helt korrekt, at der er to veje i dansk politik – der er underskudsvejen, og så er der vores vej, nemlig overskudsvejen.

Tak. Værsgo.