Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 77 (Forslag til folketingsbeslutning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset campering i vintermånederne).

Pernille Vermund (NB) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 78 (Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom).

Karsten Hønge (SF) og Jette Gottlieb (EL):

Forespørgsel nr. F 17 (Vil regeringen – i lyset af rapporten fra de økonomiske vismænd og udmeldingerne fra de tre største fagforbund – redegøre for overvejelserne om den fortsat stigende pensionsalder, herunder overvejelser om at udskyde beslutningen om den planlagte forhøjelse af pensionsalderen fra 2035 til, efter at den nedsatte pensionskommission har fremlagt sit analysearbejde herom?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Det er hr. Troels Ravn. Velkommen.

Tak for ordet. Menneskers liv giver loven fylde. Så viseligt står det skrevet herude i Vandrehallen på Christiansborg, og så viseligt er det sagt af maleren Rasmus Larsen som en reminder til politikerne om i den her sal altid at vedtage love, som er til gavn for mennesker og samfund. Sådan er det også i dag med det her lovforslag, L 75, som nu grundet de fortsatte virkninger af covid-19 hastebehandles, således at vi genåbner låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift, så små og mellemstore virksomheder, der ikke søgte i første omgang i foråret, får en ny chance for et rentefrit lån.

Som vi alle er bevidst om og hver dag så smerteligt bliver mindet om, påvirker covid-19 fortsat mennesker og samfund og økonomien i både Danmark og udlandet. I den situation skal vi gøre, alt hvad vi kan, for at sikre menneskers sundhed og med økonomiske hjælpepakker sikre virksomhedernes økonomi, således at folk ikke mister deres arbejde. Det foreslås, at låneordningen skal genåbne for anmodninger i perioden den 17. november 2020 til den 18. december 2020. Herudover foreslås det, at tilbagebetalingstidspunktet for alle lån i ordningen udskydes fra den 1. april 2021 til den 1. november 2021. I den forbindelse foreslås det også, at perioden, hvor loftet over skattekontoen midlertidigt er suspenderet, tilsvarende udskydes til den 1. november 2021.

Jeg er sikker på, at det her forslag vil give mening og være medvirkende til at gøre den berømte forskel ude blandt de små og mellemstore virksomheder og ude på arbejdspladserne. Det vidner de positive tilbagemeldinger, vi fik fra virksomhederne i foråret, om. Dengang ansøgte de små og mellemstore virksomheder om lån i låneordningen for ca. 7 mia. kr., og derfor hastebehandler vi forslaget, så pengene kan komme ud at styrke virksomhedernes likviditet. Forslaget foreslås at træde i kraft allerede fra den 17. november.

Det er et godt forslag, som Socialdemokratiet naturligvis støtter, hvilket jeg også skulle hilse fra Enhedslistens og Radikale Venstres ordfører og sige at de også gør. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak til formanden. Det her lovforslag er jo et lovforslag, som kommer ud af den forhandling, der var om kompensationspakker i den her omgang, og det rører ved den del af virksomhederne, som vi kalder likviditet. Det vil sige fremmed kapital. Det er en balancepostering, hvor man kigger på, hvordan man finansierer forretningen ved at låne penge af andre. Det er jo den ene del, der er rigtig vigtig, når man har en virksomhed, og derfor er det rigtig godt, at vi gør det her. For der er mange virksomheder, som har svært ved at betale regningerne. Det gør man jo så ved at låne og at få moms- og skattekreditter. Derfor er det godt, at det her bliver forlænget. Jeg skal undlade at sige det samme en gang til, som den tidligere ordfører sagde, men blot konstatere, at det er godt, at vi gør det her, fordi så kan vores virksomheder betale regningerne i længere tid.

Det, som det også rører ved, er jo en anden problemstilling, som ikke er løst med det her lovforslag, og det er egenkapitalen. Så når man forøger fremmedkapitalen, mindsker man egenkapitalen, og det bliver jo et problem, når man så skal til at betale de her moms- og skattekreditter tilbage igen. For har virksomheden egenkapital nok til at betale det her tilbage? Det har vi desværre ikke løst endnu, og det ved vi godt i Venstre, og derfor benytter vi lige chancen for at sige det ved den her lejlighed. Vi går selvfølgelig ind for det her lovforslag. Det er godt, men vi mangler lige at løse den anden side også, så det håber vi vi kan snakke om, når vi kommer ikke så langt længere hen. Hvordan løser vi det for virksomhederne? For så kan virksomhederne også betale deres moms- og skattekreditter tilbage, og det er godt for staten. Tak for det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti. Det er hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Baggrunden for det her lovforslag er jo en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er med i, men derfor kan indholdet af lovforslaget jo sådan set være godt nok alligevel. Nu kan jeg jo sige, at vi faktisk støtter det, selv om det ikke er med i den samlede aftale.

Som beskrevet handler det jo om at få øget likviditet i typisk de små og mellemstore virksomheder, som jo ligesom mange andre er presset i de her tider. Tilbage i foråret var en aftale og et lovforslag, hvor man kunne søge om at få sin indbetaling af moms ud igen i en form for låneordning, og det støttede vi faktisk også dengang og var med i en aftale om. Dengang var der et forholdsvis kort vindue, hvor man kunne få pengene ud igen, og der er blevet søgt om at få ca. 7 mia. kr. ud i den her låneordning, men der er stadig væk et ret stort potentiale på 28 mia. kr. Der synes vi, at det også er en god idé, at man så giver et nyt vindue, hvor man kan få mulighed for at søge om at få de her penge ud igen. Så Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. SF støtter det her lovforslag. Vi blev alle i forhandlingerne enige om at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, der specielt er under pres på grund af covid-19, og derfor synes vi i SF, at det er fornuftigt at forlænge den rentefri låneordning og udskydelsen af fristen for tilbagebetaling de lån. Det er den rette beslutning for dansk erhvervsliv, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Velkommen.

Konservative støtter lovforslaget. Fristen for momslånene udløber meget snart, nemlig her den 17. november. Virksomhedernes situation har ikke forbedret sig. Nogle er afhængige af momslånene, og vi vil gerne give dem en livline. I samme omgang skubber vi også fristen for skattelånene, selv om deres udløb ligger længere væk.

Vi er bekymrede for de danske virksomheder, som har økonomiske problemer på grund af coronavirus og regeringens beslutninger. Vi er ikke imponeret af regeringens håndtering af hele krisen. Regeringen er hele tiden bagefter, også i denne sag. Man kunne jo lige så godt have fremsat lovforslaget i ordentlig tid i stedet for at gå helt frem til, at momslånene udløber, og nu bede om hastebehandling. Men som så mange gange før hjælper vi regeringen og accepterer hastebehandlingen, selv om det er en uskik og der ikke er nogen grund til, at regeringen ikke har fremsat lovforslaget i ordentlig tid.

Vi hjælper ikke regeringen for regeringens skyld – det er en hilsen fra Rasmus Jarlov, som er skatteordfører – og vi er efterhånden ikke imponeret over regeringens håndtering. Vi synes heller ikke, at regeringen gengælder den meget store fleksibilitet, som Folketinget har udvist. Men vi accepterer hastebehandlingen, fordi vedtagelsen af dette lovforslag vil være en vigtig hjælp for mange virksomheder.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

Tak. Jeg er i dag ordfører i stedet for hr. Lars Boje Mathiesen og vil egentlig ikke bruge så meget mere tid andet end at sige, at vi selvfølgelig også støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hermed er ordførerrækken allerede bragt til ende, og så er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den meget brede opbakning til lovforslaget her, som jo er et lovforslag, som kommer på en meget alvorlig baggrund.

Vi står endnu en gang i en alvorlig situation, både for danske lønmodtagere og danske arbejdspladser, og derfor er jeg glad for, at vi nu med et bredt flertal igen finder sammen om at tage initiativer, som kan give en lettere hverdag, både for danske lønmodtagere og danske virksomheder. Det har vi gjort før – det gjorde vi i foråret, hvor vi tilførte virksomhederne ca. 165 mia. kr. i ekstra likviditet ved at udskyde betalingen af skat og moms, og også her blev der så oprettet en låneordning for små og mellemstore virksomheder, så de rentefrit kunne låne et beløb svarende til tidligere betalt moms og lønsumsafgift.

Som hr. Dennis Flydtkjær var inde på, var det et ret stort beløb, som i foråret – helt eksakt primo maj til medio juni – blev godkendt som lån. Ca. 23.100 virksomheder fik rentefrie lån for et beløb på knap 7 mia. kr. Det er mange penge, og jeg havde selv fornøjelsen af at besøge et trykkeri i Hvidovre, hvor de kunne berette om, at da det bragede løs første gang her i foråret, stod de i en uhyre vanskelig økonomisk situation, og de var endog meget glade for at få den håndsrækning, som man får her, ved at man kan få sin indbetalte moms som et rentefrit lån i et år.

Nu står vi her desværre igen og skal håndtere en ny bølge af coronavirus, som både har krævet en videreførsel af restriktioner og nye restriktioner. Når restriktionerne skærpes, er der behov for den økonomiske hjælp, som også skal følge med, og derfor er jeg glad for, at et bredt flertal bakker op, både når det handler om dette initiativ, men også når det handler om at forlænge de hjælpepakker, som vi også har forhandlet.

Det initiativ, vi taler om her, har til formål at udmønte den del af aftalen, som vedrører genåbningen af låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift. Det giver som sagt virksomhederne en ekstra likviditet, ved at allerede indbetalt moms og lønsumsafgift kan udbetales som et rentefrit lån. Samtidig udskydes tilbagebetalingstidspunktet for alle lån i ordningen til den 1. november 2021, og den midlertidige suspension af loftet på skattekontoen udskydes også tilsvarende.

Konkret foreslår regeringen, at låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift genåbner i perioden 17. november til 18. december 2020. De virksomheder, som ikke allerede har gjort brug af ordningen, vil i den her periode så kunne ansøge om et lån svarende til den moms, der er angivet i marts, eller svarende til angivelsen af lønsumsafgift eller, som det også hedder, metode 4, fra første kvartal 2020, og en fjerdedel af overskuddet for indkomståret 2019. Samtidig udskydes tilbagebetalingstidspunktet så som sagt for alle lån fra 1. april 2021 til 1. november 2021.

Derudover foreslås det, at låneordningen genåbner uændret, og derfor vil visse virksomheder selvfølgelig være afskåret fra ordningen for at sikre ordningen mod tab og svig. Genåbningen af låneordningen giver så mulighed for 28 mia. kr. i øget likviditet til virksomhederne. Hvad betyder det? Eksempelvis havde det stor betydning for det trykkeri i Hvidovre, som jeg besøgte inden sommerferien. Et andet eksempel kunne være en mellemstor virksomhed med en omsætning på 40 mio. kr., som typisk har indbetalt 1,5 mio. kr. i moms pr. kvartal. Den virksomhed vil således kunne få et rentefrit lån på 1,5 mio. kr. udbetalt og derved styrke deres likviditet tilsvarende i op til 18 måneder.

Derudover foreslås det, at perioden, hvor loftet for skattekontoen er suspenderet, forlænges tilsvarende, altså fra 1. april 2021 til 1. november 2021. Den suspension giver mulighed for en fleksibel tilbagebetaling af lånene, således at virksomheder, der ønsker at betale lånet tilbage før tid, også kan gøre det.

Jeg er utrolig glad for, at vi her i Folketinget er i stand til at finde sammen i så brede flertal bag de her meget afgørende aftaler, som tilfældet er. Vi står i en meget alvorlig situation, både for dansk økonomi, for danske lønmodtagere og for dansk erhvervsliv, og jeg er glad for, at vi så relativt let, som det her har været udtryk for, er i stand til at finde sammen om så afgørende beslutninger, som har så direkte betydning for mange virksomheder, for mange lønmodtagere på fabriksgulve, trykkerigulve og i andre af de virksomheder, som vi har flest af i Danmark, nemlig små og store mellemstore virksomheder, som her får muligheder for at tage et rentefrit lån og dermed bliver givet en stor og stærk hjælpende hånd fra os alle sammen.

Tak for opbakningen.

Mange tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Anne Paulin.

Tak for det. Lovforslaget her er af meget teknisk karakter, men handler om at bringe lov om CO2-kvoter up to date med den nye kvotehandelsperiode, der begynder næste år som følge af direktivændringer. Med lovforslaget ændres klagereglerne bl.a. for de sjældne tilfælde, hvor Danmark kan bede Kommissionen om at nedlægge et forbud mod, at et luftfartsselskab kan operere i Danmark, såfremt selskabet ikke lever op til kvotereglerne. Lovforslaget indebærer også forslag om at ophæve reglerne, der giver danske myndigheder tilladelse til godkendelse af klimakreditter i henhold til Kyotoprotokollen. Det bunder i, at EU's kvotedirektiv fjerner muligheden for, at kvoteomfattede virksomheder kan anvende FN-kreditter i målopfyldelsen for 2021, samt at der ikke på nuværende tidspunkt er et FN-retligt grundlag for godkendelse af nye Kyotokreditprojekter efter 2020.

Socialdemokratiet bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. I Venstre forholder vi os positivt til forslaget, idet vi selvfølgelig anerkender, at en løbende opdatering af det danske CO2-kvotehandelssystem er med til at sikre, at EU's kvotehandelssystem bliver ved med at fungere effektivt og efter direktivets hensigt. På den måde er vi med til at sikre den grønne omstilling, og derfor ønsker vi at støtte forslaget.

Den eneste lille bemærkning, jeg har i dag, er, at der i høringssvarene forekommer en opfordring til, at Energistyrelsen skal rydde op i de mange administrative opgaver, der pålægges de kvoteomfattede virksomheder, og det er en af de ting, jeg vil prøve at spørge lidt ind til i udvalgsbehandlingen, i forhold til om vi måske på en eller anden måde kunne gøre det en lille smule mere simpelt at administrere. Men ellers har jeg ingen bemærkninger, og vi ser frem til den videre behandling. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Mange tak for det. Da vores ordfører i dag er forhindret i at være her, har jeg fået fornøjelsen af at læse talen op. Normalt hører man ikke os i Dansk Folkeparti sige et venligt ord om EU, men grundlæggende er vi naturligvis tilhængere af et indre marked. Vi er tilhængere af, at danske virksomheder og borgere både kan købe og sælge på tværs af grænserne, og vi er også tilhængere af et godt klima og miljø. Derfor giver det god mening, at vi i EU har oprettet et CO2-handelssystem, som skaber et fælles marked for, hvordan vi sikrer, at ikke bare Danmark, men også resten af EU bevæger sig ned ad den klimavenlige vej på en konkurrencedygtig og fornuftig måde. Det duer selvsagt ikke, at vi i Danmark har en stram klimapolitik, hvis resten af EU bare frit udleder CO2. Det er trods alt de andre landes virksomheder, vi konkurrerer med. Derfor skal der også være ens vilkår.

Det sikrer EU's kvotehandelssystem bl.a. Med det her forslag bliver EU's kvotehandelssystem opdateret og forbedret på en række områder. Det kan vi i Dansk Folkeparti derfor bakke op om. Det er godt, at der indføres klageregler, som skal indpasses i det eksisterende klagesystem. Det er også godt, at virksomhedernes retssikkerhed er tilgodeset gennem muligheden for at indbringe afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveau for domstolene. Helt grundlæggende er det også godt med de foreslåede sproglige forenklinger, ophævelse af forældede bestemmelser samt de enkelte justeringer for at tydeliggøre pligter eller håndhævelsesmuligheder på hele kvotelovens område. Det kan Dansk Folkeparti bakke op om, og vi ser derfor frem til at gå dybere ned i stoffet i lovbehandlingen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Ruben Kidde. Velkommen til.

Tak. Det her lovforslag opdaterer jo den danske CO2-kvotelovgivning, så loven afspejler ændringer, der er foretaget i kvotehandelsdirektivet forud for starten på fjerde kvotehandelsperiode. Jeg noterer mig, at der ikke er kommet nogen kritiske høringssvar ind af særlig betydning, og det er, som også Venstres ordfører nævnte, jo noget, som vi kan tage i udvalgsbehandlingen.

Men lovforslaget er primært af teknisk karakter, og det er et lovforslag, som vi i Radikale Venstre kan bakke op om.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her afspejler ændringerne i EU's kvotehandelsdirektiv, så vi får opdateret de danske CO2-kvotelovgivninger. En løbende opdatering af den danske kvotelovgivning er selvfølgelig afgørende for, at kvotehandelssystemet fortsat fungerer efter hensigten og så effektivt som muligt, og derfor bakker SF selvfølgelig samlet set op om lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Vi noterer os, at det her lovforslag, som der står, primært er af teknisk karakter, og det er jo sikkert også rigtigt, når der ikke rigtig er nogen kritiske høringssvar. Så det store opgør om, hvorvidt kvotesystemet samlet set skulle være anderledes, er det måske ikke nu vi kan tage, men jeg synes egentlig, der er grund til at se på det.

Der er nogle, der har fået foræret nogle gratis CO2-kvoter, og det er der så andre der ikke har, og hvad gør man fremadrettet? Altså, vi står jo over for en væsentlig omstilling, hvor vi skal frem til at være et CO2-neutralt samfund i 2050, og det kunne godt være, at et ændret CO2-kvotesystem kunne medvirke til, at det nemmere sker, og at den store målsætning om en 70-procents-CO2-reduktion inden 2030 måske kunne blive hjulpet af et bedre CO2-kvotesystem.

Så jeg synes egentlig, at der ligger en opgave i ikke bare at implementere, hvad EU kommer med, men overveje, om vi i Danmark kan have nogle ændrede regler, som kan gøre det bedre. Og det kunne egentlig være rart at få det drøftet, når nu vi har så mange klimahandlingsplaner, vi skal igennem i løbet af kort tid, og at der måske her ligger nogle muligheder for, at man kunne påvirke en udvikling, sådan at ændrede regler på CO2-kvoteområdet kunne bidrage til at hjælpe os i den proces.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Og jeg skal gøre det helt kort, for jeg er vikar i dag for Mona Juul.

Det markedsbaserede kvotehandelssystem skal naturligvis løbende opdateres, så det fortsat kan være effektivt. Lovforslaget indeholder da også nogle fornuftige konsekvensrettelser, opdateringer og ændringer, som vi bakker op om, bl.a. to klageregler, der skal kobles ind i det nuværende klagesystem, og ændringer i forbindelse med at Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode udløber.

Lovforslaget er primært af teknisk karakter, og vi har noteret os, at der ikke har været kritik heraf i høringen. Konservative stemmer derfor for forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som gennemfører Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/87. Der er således tale om en teknisk implementering, der heller ikke ud fra de få høringssvar giver Nye Borgerlige anledning til kommentarer, og vi kan dermed støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Vi er i Liberal Alliance meget store tilhængere af CO2-kvotesystemer på EU-plan. Hvis man havde et system på verdensplan, som man kunne få til at fungere, så var det faktisk den allerbedste løsning til at få nedbragt udledningen af CO2 fra verden. Så det er alene teknik, der er på spil i forhold til CO2-kvotesystemer. Selve systemet i sig selv er det bedst mulige, man kan forestille sig. Den her tekniske justering af systemet bakker vi op om.

Tak til ordføreren. Hermed har alle ordførerne haft ordet, og jeg har fornøjelsen af at give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen til.

Tak for det, og lad mig indledningsvis takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. EU's kvotehandelssystem går ved årsskiftet ind i en ny fase. Det er den fase, vi kalder den fjerde handelsperiode. Det betyder færre CO2-kvoter, færre gratiskvoter og et stigende incitament for virksomheder til at omstille til grøn teknologi. Det er gode fremskridt.

De stramninger følger af en direktivændring i 2018. Reglerne er allerede implementeret i dansk ret via CO2-kvotebekendtgørelsen fra 2019. Nu opdaterer vi så CO2-kvoteloven, så også loven er klar til den nye handelsperiode fra nytår. Samtidig kommer loven til at afspejle væsentlige ændringer i anden international klimaret, især ophøret af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Det er et relativt teknisk lovforslag, men det er med til at sikre, at en hjørnesten i dansk og europæisk klimapolitik, nemlig kvoteordningen, fungerer effektivt og efter hensigten. Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter.

For det første er der ændringer som en konsekvens af, at Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode udløber ved årsskiftet. Det indebærer bl.a. ophævelsen af regler, der tillader dansk myndighedsgodkendelse af FN's klimakreditprojekter, de såkaldte CDM-projekter. Under Kyotoprotokollen er der ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med klimakreditområdet efter 2020. EU giver dog en klar retning for, at det ikke bør være en mulighed at generere nye kreditter eller projekter under Kyotoprotokollen efter 2020.

Samtidig er der fortsat uenighed om, hvordan handel med klimakreditter under Parisaftalen skal udformes. Lovforslaget foreslår derfor, at vi afventer en afklaring på FN-klimakreditområdet. Når den afklaring kommer, vil det naturligvis give anledning til at overveje nye regler fremadrettet.

For det andet ændrer lovforslaget på en specifik klageadgang for luftfartsselskaber. Det gælder de meget sjældne situationer, hvor Danmark skal bede Europa-Kommissionen om at nedlægge et forbud mod driften af et luftfartsselskab, hvis selskabet nægter at overholde reglerne. Ændringerne vil bringe klageadgangen tættere på EU-reglerne, og det vil gøre, at Danmark har bedre mulighed for at kunne håndhæve kvotereglerne, end tilfældet er i dag. Retssikkerheden for selskaberne er fuldt ud tilgodeset gennem de regler, der følger af EU-retten.

For det tredje tager lovforslaget højde for, at Energistyrelsen fra 2021 skal træffe en ny type afgørelse om fastsættelse af niveauet for en virksomheds drift, f.eks. produktionen målt i ton. Lovforslaget medfører, at denne nye type afgørelse ikke undergives klageadgang til Energiklagenævnet. Den prasis gælder allerede i sammenlignelige situationer, hvor en virksomhed ikke indberetter deres udledning korrekt, og hvor Energistyrelsen altså skal træffe afgørelsen om det. Derudover foreslås sproglige forenklinger, ophævelse af forældede bestemmelser samt justeringer for at tydeliggøre pligter eller håndhævelsesmuligheder på kvotelovens område. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan høre på ministeren, at der måske bliver et tidspunkt, hvor der bliver mulighed for at overveje nye regler, og det synes jeg egentlig er meget relevant, fordi jeg lidt ser et dilemma i, at der er nogle, som får tildelt nogle gratis CO2-kvoter. Det er jo sådan begrundet i, at de er i en særlig konkurrencesituation rent økonomisk, og det vil jeg da ikke udelukke er tilfældet, men det kan jo også være en sovepude, at man får tildelt nogle gratis CO2-kvoter, så man kan fortsætte en forurenende produktion, uden at man bliver presset til at lave forbedringer.

Nu står der ikke så mange firmanavne i det her lovforslag, men det kunne jo f.eks. være en cementproduktion, som har gratis CO2-kvoter, og skal det fortsætte? Vil det ikke være en fordel at presse sådan nogle firmaer lidt til at udvikle andre produkter, eller se kritisk på, hvad det er for en situation, vi har samlet set i byggeriet? Er vi i en situation, hvor vi understøtter cementproduktion på en urimelig måde?

Ministeren.

Det, jeg refererede til i forhold til muligvis at komme tilbage til reglerne, var nu egentlig den konkrete del, der handler om, at FN ikke endnu har besluttet, hvad der skal ske med klimakreditterne. Det vil sige, at så længe den beslutning ikke er truffet, uagtet at vi fra dansk side og europæisk side er klar i vores meldinger, så kan vi ikke så godt indrette loven efter det, men det kommer vi selvfølgelig tilbage til.

De andre mere politiske bemærkninger fra Søren Egge Rasmussen synes jeg er relevante at diskutere. Det er ikke så meget lige i forhold til det her forslag, men måske i fremtiden, fordi der jo fra EU's side forhåbentlig og formentlig er en revision af kvotehandelsdirektivet på vej. Det trænger til en styrkelse, formentlig også en udvidelse af omfangsområdet. Grundlæggende set vil jeg dog sige, at der jo er sket ret store forbedringer de senere år. Nu nævner ordføreren gratiskvoter. Dem er der jo blevet færre af. Det er bare for at give ét eksempel, hvilket jo helt sikkert underbygger den omstilling, jeg tror vi er fælles om at ønske.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Det vil sige, at når FN måske kommer frem til at vide noget mere om fremtiden, vender vi tilbage til det her emne. Men jeg synes, at det eksempel fra byggeriet jo er relevant. Hvad er det for en CO2-belastning, der er ved byggeriet? Og så skal man sammenligne nogle træelementer med nogle betonelementer, og betonelementerne har så gratis CO2-kvoter. Det har producenten af træelementer jo ikke. Så jeg synes, at der er noget her, der er god grund til at kigge nøjere på. Så det vil jeg høre om ministeren ikke kan se nogen perspektiver i.

Ministeren.

Det er bare lige for at understrege, at det, jeg mener vi kommer tilbage til relaterende til det lovforslag, vi taler om i dag, er klimakreditområdet. Det er, fordi det endnu ikke er lykkedes i COP-processen i FN at finde frem til løsninger, som skal sikre det, man i FN-sprog kalder en klimamæssig integritet – altså at der f.eks. ikke bare sker overførsel af kreditter. EU, som jo forhandler på vegne af Danmark i den sag, er heldigvis ganske klar, og vi fortsætter med at følge det spor.

Hvad der ellers kan komme i forhold til revision af kvotehandelsdirektivet i EU, kommer til at køre i et andet spor. Det skal selvfølgelig også implementeres i dansk lovgivning, men der kommer vi jo her i Folketinget selvfølgelig til at have diskussioner ifølge den normale proces for, hvordan en regering tager mandat.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er fru Anne Paulin. Velkommen.

Tak for det. L 67 har til formål at ændre elforsyningsloven som led i implementeringen af det nye elmarkedsdirektiv. Det er et lovforslag, som rummer mange forskellige elementer, men som alt i alt sigter mod at styrke den grønne omstilling gennem et moderne elmarked.

Lovforslaget handler bl.a. om borgerenergifællesskaber, hvor borgerne får mulighed for at gå sammen om f.eks. produktion af vedvarende energi og gå i dialog med netselskaberne. Denne konstruktion kan være med til at skabe en fleksibilitet i elnettet, som vi ved er en af de store udfordringer i fremtidens fluktuerende energisystem. Derudover vil netselskaberne blive pålagt at fremlægge udviklingsplaner hvert andet år, der vil være med til at synliggøre, hvor der kan være fleksibilitetsudfordringer, og hvad investeringsbehovet er. I en fremtid, hvor vi ved at vi har brug for en markant udbygning af vores elinfrastruktur, er det et godt redskab, der kan være med til at gøre det lettere for markedsaktører at byde ind med fleksibilitetsydelser og gøre den grønne omstilling mere effektiv.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører bedes hermed komme til talerstolen. Det er Venstres ordfører, hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen.

Tak for ordet. Det, vi skal i dag, er jo at behandle, som det tidligere er blevet omtalt, lovforslaget, som implementerer elmarkedsdirektivet. Det skal være gennemført i dansk ret senest her den 1. januar 2021, så det er jo lige om lidt. Formålet med direktivet er at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe en forbrugerdrevet grøn omstilling, og det, der er det afgørende her, er jo, at der bliver fri og lige adgang for dem, der leverer strøm ind i et system, hvor der er nogle, der driver elnettet, og det skal så være dem, der, om jeg så må sige, leverer motorvejen og sidevejene til at levere strøm. Så skal der være nogle, der kan levere strømmen ind, og det synes vi i Venstre er rigtig, rigtig godt. For i Venstre er vi glade for, at noget bliver markedsdrevet, og en markedsdrevet grøn omstilling tror vi på er det allerallervigtigste og bedste redskab i den her sammenhæng. Så i Venstre kan vi sige, at vi har svært ved at være imod det her som liberale, og vi er rigtig glade for, at det ser ud til, vi kan indføre det på en god måde.

Det er ret teknisk; der sker ret mange ændringer, og det, der sker, er, at man enten foreslår konkrete ændringer af loven, eller at der gives bemyndigelse til at udstede en række bekendtgørelser. Der er tale om betydelige ændringer, og jeg vil bare lige nævne nogle ganske få af dem. Der vil blive fastsat regler for aktive kunder, borgerenergifællesskaber og det, vi kalder aggregatorer – det er sådan nogle, der samler energi. Distributionsvirksomheder skal optræde som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab efter gennemsigtige ikkediskriminerende markedsbaserede metoder. Det lyder noget teknisk, men når man sender strøm igennem ledninger, er det sådan, at der forsvinder noget af strømmen, og den strøm, der forsvinder, skal kunderne være med til at betale, og det skal vi så gøre efter en markedsmodel, hvor netselskabet ikke kan tjene lidt ekstra på at snyde med prisen på det. Så skal der være forbud mod, at transmissionsvirksomheder, energinet og distributionsvirksomheder må eje, drive og forvalte eller udvikle energilagringsanlæg, og det betyder altså, at det også bliver markedet, der skal sørge for det.

Så er det sådan, at det er vigtigt, at distributionsselskaberne rent faktisk er i stand til at transportere de større mængder af strøm, der vil være i den omstilling – den grønne omstilling – vi står over for. Så hvert andet år skal de offentliggøre udbygningsplaner, så dem, der kigger på det, kan se, at det rent faktisk kan lade sig gøre at transportere den mængde strøm, vi har brug for. Så er der også noget med, at distributionsvirksomhederne faktisk skal have de menneskelige ressourcer, og det vil sige, at de selv skal have knowhow om, hvordan man driver det her, så de ikke kommer i lommen på nogen andre.

I Venstre støtter vi forslaget, men vi har dog nogle enkelte ting, vi godt lige vil gøre opmærksom på. Selve tariffastsættelsen er i den her model noget af det, vi kan være en lille smule nervøse ved. Der kan godt være elproduktionsselskaber, der gerne vil lave deres egen ledning hen til en stor fabrik eller lignende. Det synes vi normalt ikke vil være hensigtsmæssigt. Vi synes, at det offentlige net skal være det, der tilbyder transmission af strøm, også for aftaler mellem en udbyder og en kunde, men forudsætningen er selvfølgelig, at tarifferne er rimelige, og derfor vil vi gerne opfordre ministeren til at kigge på en model, hvor vi sikrer, at de tariffer, der rent faktisk kommer på nettet, bliver tariffer, der – i gåseøjne – sådan set kan konkurrere med det at lave en egen ledning. Der skal selvfølgelig være en samfundsøkonomisk vurdering af det også. Det håber vi på at ministeren vil se på. Så hermed tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Tak for det. Med dette lovforslag ændrer vi på en række elementer i elforsyningsloven, da vi indfører EU's direktiv om det indre marked for elektricitet i dansk lov. En stabil elforsyning er afgørende for et moderne samfund som det danske. Strømafbrydelser er en sjældenhed i Danmark. Danskerne og virksomhederne får strøm, når de tænder for stikkontakten. Sådan skal det også være i fremtiden, og det har vi en forpligtelse til at sikre.

Dansk Folkeparti tager derfor godt imod regeringens lovforslag, da det indeholder en række tiltag, der både kan engagere forbrugerne i den grønne omstilling og kan være med til at skubbe på for, at vi bruger strømmen mere fleksibelt, så vi udnytter elnettets kapacitet bedre. Dette sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Ved indførelsen af borgerenergifællesskaber kan borgere samle sig om at producere og dele den grønne energi. Lovforslaget giver derudover adgang til elmarkedet for såkaldte aggregatorer, som skal samle flere kunders elforbrug og handle med dem på elmarkedet. Det vil bidrage til at reducere behovet for investeringer i elnettet. Det er godt.

Det er også godt, at lovforslaget slår fast, at vi skal værne om vores fælles elnet. Det er godt, at borgerenergifællesskaberne ikke får mulighed for at etablere og eje parallelle elnet. Vi skal ikke ud i en situation, hvor vi graver byer eller landdistrikter op på tværs, fordi nogle få ønsker at eje deres eget elnet for at undgå at medfinansiere det fælles elnet. Vi har et stærkt og forbrugerejet elnet. Det skal vi bruge, og det sikrer lovforslaget.

Dansk Folkeparti kan derfor overordnet bakke op om lovforslaget. Men det er noget overraskende, at regeringen ikke i højere grad bruger dette lovforslag til at sikre, at elnettet også i fremtiden er stabilt og kan håndtere de store mængder strøm, vi skal bruge i fremtiden. Nogle rapporter, bl.a. fra regeringens eget klimapartnerskab for energi og forsyning, fremskriver, at det danske elforbrug bliver fordoblet frem mod 2030, fordi elektricitet overtager pladsen fra fossile brændsler i vores varmeproduktion og i industrien.

I klimaaftalen for energi og industri fra juni i år blev vi enige om, at regeringen har til opgave at præsentere initiativer, der understøtter den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen. Det mangler regeringen fortsat at levere på. Når man lytter til de danske elnetselskaber, er de nervøse for, at de ikke kan foretage de nødvendige investeringer i elnettet, fordi de økonomiske rammer, som vi i Folketinget har besluttet, er indrettet med udgangspunkt i fortidens elforbrug i stedet for fremtidens elforbrug. Vi kan altså let i fremtiden stå i en situation, hvor elnettet ikke kan klare opgaven, medmindre regeringen snart får kigget på det her område. Vi skal jo bruge den grønne strøm til mere i fremtiden.

I sidste uge lancerede vi store tilskudspuljer, hvor danskerne kan få tilskud til at installere en eldreven varmepumpe. Vi får altså mange boligområder, hvor alle huse opvarmes med el frem for med olie og naturgas. Og vi er i gang med at forhandle om bilafgifter. Det vil også føre til flere elbiler på vejene; bilerne skal lades op med el.

Alt det lægger pres på vores elnet. Danskerne skal derfor kunne regne med, at forsyningssikkerheden i Danmark forbliver i verdensklasse. Det bidrager lovforslaget slet ikke tilstrækkeligt til. Og derfor forventer vi i Dansk Folkeparti, at regeringen følger op med flere initiativer, som vi har aftalt det i klimaaftalen.

Men Dansk Folkeparti kan bakke op om forslaget, da det trods alt indeholder fornuftige tiltag. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, og det er hr. Ruben Kidde. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag skal jo ændre den danske lov om elforsyning, så den kommer i overensstemmelse med EU's elmarkedsdirektiv, altså det indre marked for el. Det sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Der kommer så nogle nationale, altså nogle danske opstramninger, der sikrer mere vandtætte skodder mellem elhandlerne, altså de kommercielle aktører, på den ene side og så elnetselskaberne, som jo er monopoler, på den anden.

Generelt mener vi i Radikale Venstre, at der er tale om et fint forslag, som vi kan støtte op om. Der er dog nogle mindre ting, som vi kan tage i udvalgsbehandlingen, f.eks. noget om – som jeg også hører Venstres ordfører er inde på – at gøre de her tariffer smartere. Og det andet og det vigtigste opmærksomhedspunkt for mig at flage her ved førstebehandlingen, er, at der lidt ligger en glidebane et sted, nemlig at lovforslaget bemyndiger Forsyningstilsynet, altså et uafhængigt tilsyn, til at udforme en række bemyndigelser på området der, hvor der normalt ville være Energistyrelsen, som jo er under politisk kontrol, der står for det. Her mener jeg, at vi nøje skal overveje, om det ikke indebærer et muligt kontroltab for Folketinget, også selv om det er nogle lidt, man kan sige nørdede, tekniske ting, det drejer sig om. Men det ser jeg frem til at tage i udvalgsbehandlingen. Overordnet set kan vi bakke op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er fru Signe Munk. Velkommen.

Tak for det. Med det her lovforslag sikrer vi implementeringen af elmarkedsdirektivet i dansk lov, så vi udvikler vores elmarkedsmodel og skaber flere muligheder for, at borgere kan engagere sig i den grønne omstilling, hvor det ikke kun er penge, der er for øje, men blot et bidrag til den grønne omstilling. Vi har jo sat os et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, og derfor kalder den her målsætning også på, at vi hele tiden er ambitiøse omkring vores elmarked, og i særdeleshed hvordan vi får flere kreative og innovative elprodukter, vi får bedre og større anvendelse af den producerede el, og vi samtidig sørger for, at det er den klogeste og billigste grønne omstilling, vi skubber på vej.

Lovforslaget giver mulighed for, at borgere kan samle sig i borgerenergifællesskaber om elproduktion og om at dele produktionen inden for fællesskabet, men altså via det kollektive net, så de på den måde kan bidrage med fleksibilitet og til at aflaste elnettet, så der eventuelt kan være nogle netinvesteringer, som elnetselskaberne kan udskyde eller ikke har behov for at lave. Dermed kan borgerenergifællesskaber være positivt for samfundsøkonomien og samtidig jo også bare give flere borgere en konkret opgave i den grønne omstilling.

Med lovforslaget slås også et helt grundlæggende princip i dansk selvforsyning fast, nemlig at elforsyning fortsat skal drives ud fra kollektive principper. Det betyder jo altså, at borgerenergifællesskaberne ikke kan eje, etablere, købe eller leje distributionsnet, som der også er flere der har været inde på. Det er vi i SF enige i, fordi vi tror, det er bedst for samfundet, at vi har ét fælles elnet frem for parallelle eller private elnet. Så overordnet set er vi i SF positive over for lovforslaget.

Men der er dog to elementer, som vi gerne vil spørge ind til, og som vi vil kigge på i den videre lovproces. Det handler dels om § 47, som også den radikale ordfører var inde på, hvor Forsyningstilsynet får en rolle i forhold til at fastsætte nogle regler og pligter for forbrugere og virksomheder, samtidig med at de også fører tilsyn. Det er en opgave med at fastsætte nogle rettigheder, som ellers har ligget i Energistyrelsen. Vi synes, det er oplagt, at ministeren i hvert fald forklarer, hvad baggrunden er for, at man vil tage det her væk fra politisk kontrol.

Det andet er § 73, stk. 3, som omhandler de geografiske tariffer, som der også er flere ordførere der har været inde på heroppe. Der lægges jo i lovforslaget op til, at geografiske tariffer kun benyttes i særlige tilfælde, men når netop geografiske tariffer kan bidrage til, at strømmen bliver brugt der, hvor den produceres, undrer det her greb altså mig. Men samtidig er det også vigtigt for os at få klarlagt, hvad konsekvensen ville være af at ændre lovgivningen, så man som hovedregel kunne lave geografiske tariffer, og derfor kunne vi godt tænke os at høre, hvad der kunne være af eventuelle økonomiske konsekvenser heraf for husstande. Det håber jeg også ministeren kan klarlægge. Overordnet set ser vi frem til gode drøftelser af forslaget, og overordnet set bakker vi også op om det.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Vi står jo over for, at vi i en nær fremtid kommer til at forbruge mere elektricitet. Det er bl.a. til elbilerne, varmepumperne og til den generelle omstilling af samfundet. Der skal vi jo gerne have noget lovgivning, som understøtter, at der kan ske en fornuftig netudbygning. Vi står over for, at det gerne skal være en netudbygning, som sker på bedste vis, så vi står med et intelligent elnet, hvor vi kan håndtere mere og mere vedvarende energi, og samtidig skal vi forsøge at håndtere det, så vi kommer frem til at bruge vores elektricitet klogt. Så hvis det skal være sådan, at elbiler kan lades op på de optimale tidspunkter, skal vi have et system, som kan imødekomme det.

Med hensyn til lovforslaget synes jeg også, at der skal ændres i de dele, der har med de fleksible tariffer at gøre, for hvorfor ikke have noget, der kan være geografisk mere differentieret, så det er sådan, at hvis man lokalt laver nogle særlige investeringer og kommer frem til at have mere vedvarende energi, kan forbrugerne i de områder f.eks. have nogle lavere tariffer?

Så er der også nogle ting, der vedrører, hvordan netselskaberne skal dække deres nettab. Jeg synes, det er vigtigt at få afklaret, hvis netselskaberne skal afholde et sådant udbud, om de i deres udbud f.eks. kan lægge vægt på, at det er grøn strøm, man skal købe til sit nettab. Det synes jeg er væsentligt, så det ikke bare er et spørgsmål om billigst muligt, men sådan set også bedst muligt.

Så er der det omkring de her borgerenergifællesskaber. Det bliver jo lidt rodet, når der så også er noget andet lovgivning, hvor man skal håndtere nogle VE-fællesskaber, som så også kan rumme noget med varme, mens det i borgerenergifællesskaberne udelukkende drejer sig om elektricitet. Jeg synes, det havde været en fordel, hvis de to implementeringer af noget lovgivning var kommet på samme tid, så vi ligesom kunne se mulighederne i det ene og det andet. Det står jo utrolig pænt i den skriftlige fremsættelse af det her lovforslag. Der står:

»Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet har til formål at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe en forbrugerdrevet grøn omstilling. Dette sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber ...«.

Det står jo meget positivt. Hvis man så kigger ned i nogle af de her mange høringssvar, er der altså nogle, der ikke er tilfredse med det, der har været sendt i høring. Det er jo svært med sådan noget ret teknisk lovgivning, og derfor er det nødvendigt via udvalgsbehandlingen at få præciseret, om de her borgerenergifællesskaber er noget, som boligforeninger kan bruge til at få opstillet solceller på tagene. Det er jo noget, der har været efterspurgt derude. Er det her noget, sådan som det ligger, som borgere i en landsby kan gå sammen om for at lave et solcellelav og bruge tagfladen på den lokale idrætshal til et borgerenergifællesskab? Det er lidt svært at se ud fra det her.

Det sker nogle gange, at der bliver vedtaget nogle ting herinde, som ser fornuftige ud, men så er der noget udmøntning, som gør det umuligt. Det har bl.a. været på solcellesiden, hvor der opstår en eller anden rådighedstarif, som lægger gift ud for, at det kan være noget, der breder sig. Så det vil jeg egentlig gerne have udboret.

Hvis man ser på tendenserne i den vedvarende energi-udbygning, er vi jo endt der, hvor det er meget store vindmølleprojekter, mens de der vindmøllelav, som i tidernes morgen gjorde en pionerindsats, har meget dårlige vilkår for at være med med de store anlæg, der ligger. Hvis man ser på solcelleudbygningen, er den jo lidt for godsejerstyret. Jeg er ikke forarget over, at man sætter solceller op på arealer, hvor man ellers dyrker korn, fordi solceller er mere effektive end kornproduktion. Men vi oplever jo, at der er lokal modstand mod nogle af de anlæg, og jeg tror, at det ville være en fordel at have en bredere ejerkreds end én landmand. Der kunne det være interessant at se, om det, der ligger her, er noget, der kan bruges ude lokalt, til at vi får nogle af de der store solcelleanlæg, som er ejet af lokalbefolkningen. Er det her lovforslag noget, der fremmer det? Det synes jeg ikke at jeg klart kan læse, men det kan være, vi kan komme frem til at få det præciseret i udvalgsbehandlingen.

Så er jeg da også der, hvor jeg ikke synes, at vi skal have dobbelt elledningsnet i Danmark. Det er måske, fordi jeg er belastet af at have siddet 15 år i et netselskabs bestyrelse. Men jeg synes altså ikke, det er smart at have flere ledningsnet. Jeg har også set på rejser i udlandet, at det ikke er alle steder, at de der ledningsnet er sat op på den rigtige måde. Der har vi faktisk i Danmark en ret god løsning, hvor rigtig meget af vores elnet er gravet ned, og hvor der er en forsyningspligt for netselskaberne til at levere strøm til alle.

Kan man så forestille sig, at der kunne være nogle nye byvækstområder, hvor man lavede noget andet? Det kan man jo godt, men jeg synes egentlig, at det der ejerskab af nettet er så basalt, at det i en eller anden form skal være på fællesskabets hænder, f.eks. i et andelsejet energiselskab.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ordfører i stedet for Egil Hulgaard i dag, så bær over med, at jeg ikke kan svare på diverse specifikke spørgsmål.

Nærværende lovforslag vedrører implementeringen af EU's eldirektiv, og lovforslaget og direktivet er meget omfattende og repræsenterer den største ændring af Danmarks og EU's elmarked i 20 år. Derfor er det problematisk at konstatere, at ændringer skal gennemføres på meget, meget kort tid. Ikke bare ændres lovgivningen væsentligt, men store dele af implementeringen er ikke på plads, og med en del af lovforslaget tildeles en række bemyndigelser til ministeriet og Forsyningstilsynet.

Vi konstaterer, at ministeriet ikke har fået tilladelse til at udsætte implementeringen af direktivet, og det vil vi følge op på. Den nuværende tilgang til implementeringen virker forhastet. Direktivet og den danske implementering medfører et mere fleksibelt elmarked – en udvikling, vi kun kan bifalde. Direktivet implementerer mekanismer, der søger at sikre, at Danmarks eksport af vindstrøm ikke møder de kapacitetsbegrænsninger, som vi tidligere har oplevet. Alene den del har en værdi på en halv milliard kroner for Danmark.

Som sagt er lovforslaget særdeles omfattende og teknisk kompliceret, og vi vil derfor glæde os til det kommende udvalgsarbejde. Det Konservative Folkeparti anerkender behovet for implementering af EU's eldirektiv, men er samtidig bekymret for de hastige og meget væsentlige ændringer, som søges implementeret, og de udvidede bemyndigelser, der efterspørges. Tak.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for det. Nye Borgerlige ser positivt på tiltaget til en modernisering af elmarkedet. Bl.a. som nævnt i lovforslaget kan øget digitalisering muliggøre en mere fleksibel anvendelse af el, og derudover kan forskning i og udvikling af nye innovative elprodukter til kunderne fint have grobund i det danske erhvervsliv.

Høringssvarene til dette lovforslag har været mange og meget uddybende. Der er mange forslag og input fra de berørte interessenter, så derfor ser vi frem til den yderligere behandling i udvalget. Som udgangspunkt hilser vi lovforslaget velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her skal implementere EU's elmarkedsdirektiv i dansk ret, og vi stemmer som regel for implementeringer af EU-lovgivning i Danmark, såfremt EU holder sig inden for de brede principper for nærhedsprincippet, og såfremt der ikke er noget i lovforslaget, som vi mener er direkte skadeligt for det danske samfund. I det her lovforslag har vi ikke fundet noget, som er rigtig dårligt, og høringssvarene afslører ikke, at det her skulle være rigtig dårligt. Derfor følger vi vores princip om, at vi stemmer for implementeringen af EU-direktiver i dansk ret.

Tak til ordføreren. Hermed gives ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Lad mig starte med at takke for den generelle støtte og sige, at de par spørgsmål, der har været bragt frem her, f.eks. det, der handler om Forsyningstilsynets rolle versus Energistyrelsens rolle, vil vi gerne prøve at få uddybet for jer, så I i forbindelse med udvalgsarbejdet kan gå længere ned i den diskussion. Altså, det handler set fra min stol mest om at sikre, at den formelle kompetence ligger det sted, hvor også den faglige kompetence ligger. Det er derfor, forslaget er udformet, som det er. Men det uddyber vi selvfølgelig gerne og tager en diskussion om.

Tilsvarende vil vi også kigge på hr. Søren Egge Rasmussens bekymringer om borgerenergifællesskaber i behandlingen. Det er klart, at det jo meget gerne skulle være sådan, at det, der er formålet og hensigten, også er det, der rent faktisk bliver udkommet. Så det kigger vi på. Endelig er der med hensyn til de større spørgsmål, der blev rejst, behov for at få uddybet spørgsmålet om tarifferne, som både Venstre og Radikale Venstre fremhævede.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af elforsyningsloven med henblik på at gennemføre EU's elmarkedsdirektiv. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet har til formål at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe bedre rammer for den grønne omstilling. Det er et stort, komplekst og teknisk lovforslag, så jeg vil nøjes med at fremhæve nogle af de allermest centrale elementer.

For det første gennemføres bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Med indførelsen af borgerenergifælleskaber kan borgerne samle sig om produktion og deling af bl.a. grøn energi inden for fællesskaber. Lovforslaget skaber markedsadgang for aktører som aggregatorer, som f.eks. kan samle flere kunders forbrug og handle med det som fleksibilitet i nettet på elektricitetsmarkedet. Dette kan bl.a. også bidrage til at reducere behovet for investeringer i elnettet og dermed billiggøre den grønne omstilling.

For det andet gennemføres der nye krav til netvirksomhederne, som skal offentliggøre netudviklingsplaner og anvende fleksibilitetsydelser som et omkostningseffektivt alternativ til netinvesteringer. Det skal sikre, at det eksisterende elnet udnyttes bedre, end det gør i dag.

For det tredje foretages der ud over direktivimplementeringen nogle justeringer vedrørende teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger, regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen, ensretning af netbevillingernes udløbsdato og tilpasning af loven for at undgå dobbeltregulering i forhold til elmarkedsforordningen.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det godt, at ministeren er åben over for at drøfte det, som er blevet vendt her som problematiske ting. Og jeg tænker på de her borgerenergifællesskaber og solcelleudbygningen. Jeg hørte for nylig et klip i radioen, hvor Brian Vad Mathiesen påpegede, at de her store tagflader i Danmark, altså de rigtig store tagflader, egentlig kunne rumme den solcelleudbygning, vi bør lave, og som i øjeblikket i høj grad sker ude på noget landbrugsjord, men hvor der sådan set er mulighed for, at vi kunne lægge nogle solceller på de der kedelige flade tage, uden at man generede nogen som helst. Og det kunne jo godt være noget, man fik målrettet til, at det kunne være borgerenergifællesskaber, som, hvad skal man sige, gik videre med, at de tagflader blev udnyttet, uden at det generede nogen som helst, og hvor man måske så fik lavet en udbygning dér, hvor der er en del af forbruget, i stedet for at det er langt ude på landet, man laver de her solcelleparker.

Kan ministeren se nogle fordele i, at vi får strikket det her sammen på en måde, så det kan blive virkelighed, at store tagflader er noget, der kommer til at rumme solceller?

Ministeren.

Det vil vi meget gerne se på – først at få belyst, hvad der ligger af muligheder med forslaget, som det er udformet her, men selvfølgelig også, hvad hr. Søren Egge Rasmussen måtte have af konkrete forslag.

Jeg vil dog sige, at vi trods alt skal passe på, at vi ikke forsimpler det en lille smule, for jeg tror ikke, at det er enten-eller. Jeg er enig i, at der formentlig er et ret stort potentiale i at udnytte mulighederne for at placere solceller på tage rundtomkring, men der er bestemt også stadig væk muligheder ude på landet. Og det er jo bl.a. en af årsagerne til, at vi i fællesskab i forligskredsen har besluttet, at vi skal hæve den kompensation, man giver til naboer derude, fordi vi ved, at der kommer til at være flere af de her anlæg. Det er sådan set en rigtig god idé – det skal hjælpe den grønne omstilling – men det kan også give visse gener for dem, der bor tæt på. Og vi sidder faktisk lige nu i kredsen og diskuterer, hvordan vi konkret skal få hævet det beløb, man får som kompensation.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo korrekt. Der kan jo også i forbindelse med sådan noget lovgivning her være noget, hvor man siger, at der er noget andet lovgivning, som bør justeres. Jeg har hørt, at der er nogle skatteforhold for solcelleanlæg på landbrugsjorder, som burde ændres, og hvis man ændrer det, vil der sådan set kunne opstilles flere solcelleanlæg. Så jeg synes, at vi skal se på den lovgivning, som kan bremse for, at de her borgerdrevne energifællesskaber kan blive til virkelighed, så vi ligesom kan få præciseret: Er der noget andet skattelovgivning, som vi også bør ændre, for at borgerenergifællesskaberne i højere grad bliver virkelighed?

Ministeren.

Ja, jeg er enig i, at den slags diskussioner, selv om det kan være relateret til det her lovforslag, nok er noget, vi skal se på separat. Generelt er vi jo selvfølgelig hele tiden optaget af at få skabt de rigtige incitamenter, og der skal vi selvfølgelig også se på skatteforholdene. Og det er så i sagens natur også noget, jeg gør sammen med min gode kollega skatteministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er fru Julie Skovsby.

Tak for ordet. Socialdemokratiet bakker op om regeringens forslag. Igennem en længere årrække har der været konstateret præstemangel i folkekirken. Det er særlig, men ikke udelukkende et problem i landdistrikterne. Med dette lovforslag bliver der taget hånd om problemet. Det åbner for en anden vej til præsteembedet, og det giver mulighed for, at mennesker kan tage deres erfaringer fra andre arbejdsgerninger med ind i præsteembedet.

Hos Socialdemokratiet vægter vi præstegerningens mange forskelligartede opgaver, hvoraf en betydelig del er borgernære i lokalsamfundet, og netop dette perspektiv er lovforslaget en håndsrækning i forhold til. Samtidig fastholdes der et teologisk element på den nye uddannelse. Samlet set forventer vi, at forslaget afhjælper den tydeligt mærkbare præstemangel, og fra Socialdemokratiets side anbefaler vi varmt, at forslaget vedtages, ligesom vi og jeg som ordfører ser frem til Kirkeudvalgets udvalgsbehandling af lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen til.

Tak for ordet. Præster betyder meget i mange lokalsamfund, og for mange danskere er præsten nødvendig ved store livsbegivenheder. Det kan være en glædelig dag, hvor et barn skal døbes, eller den sidste afsked til begravelsen, hvor vi siger farvel til en, der har stået os nær. For mange danskere er folkekirken en vigtig del af hverdagen, hvor man finder ro og samhørighed, men i mange sogne har man svært ved at rekruttere præster. Særlig i sogne langt fra København kan det være svært at få en ny præst, når den gamle præst går på pension. Det er nok meget naturligt, at mange søger stilling tæt på, hvor man gennem mange år har boet, fået venner og måske stiftet familie, men det er et problem for de mange mennesker, som ikke har en præst. Derfor er mangel på præster et stort problem for samfundet.

Præstemangel er ikke noget nyt problem. Dengang Venstre sad i regering, nedsatte den daværende kirkeminister, hr. Bertel Haarder, et Præstemangeludvalg, som skulle finde mulige løsninger. En del af forslagene gennemførte vi med det samme, men da vi var i regering, var der ikke flertal for forslaget om en alternativ vej til præstehvervet som foreslået af udvalget. Derfor er vi i Venstre glade for, Socialdemokratiet har ændret holdning til uddannelsen og nu selv fremsætter forslaget. I dag kan man få lov til at blive præst uden teologiuddannelse, hvis man får en tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor man bor, men der er ikke ensartede regler for det. Med den nye uddannelsesmulighed bliver det tydeligt, hvornår man er kvalificeret til at tage uddannelsen, og der er et ensartet niveau for uddannelsen. Det synes vi er positivt.

Med denne mulighed for videreuddannelse til præst må vi jo ikke få etableret et system, der er hovedvejen. Vi så gerne, at regeringen lempede dimensioneringen på teologiuddannelsen. Der er mange, som hvert år bliver afvist på teologistudiet på grund af begrænsningen i optaget. I tider, hvor vi mangler præster, er det mærkeligt, at man ikke øger dimensioneringen. Samtidig er vi også interesserede i at se på, om man kan sikre bedre mulighed for, at præster kan blive i hvervet i flere år, hvis både præst og menighedsråd ønsker det.

På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. I den perfekte verden ville det være den største selvfølgelighed, at folk stod i kø for at få et job, hvor de kan brede det kristne budskab ud, hvor de kan inspirere folk i lokalsamfundet ved hver søndag at give dem et samlingssted, hvor man med ligesindede dyrker sin tro og går derfra med håb om og med lyst til at være blevet et bedre menneske og et bedre medmenneske.

Tænk, hvis man kunne have sådan et job, hvor man bare var en kæmpe inspiration for en masse mennesker. Tænk, hvis man kunne stå og døbe det lille barn, som netop har entreret den her verden, og som har hele livet foran sig. Tænk, hvis man kunne hjælpe de kommende konfirmander, hvoraf mange i dag i deres teenageliv føler sig rodløse, og hvoraf mange i dag lever et overfladisk liv, der handler om, hvem der ser bedst ud, og hvem der fremstår bedst på de sociale medier, og hvem der fremstår mest perfekt. Tænk, hvis man kunne hjælpe de unge mennesker med at finde rodfæste ikke bare i troen på Gud, men især i troen på sig selv, så de ikke så let vakler, og så de ikke så let bliver så deprimerede. Tænk, hvis man kunne forene to mennesker, der elsker hinanden højt og inderligt, i ægteskabet. Tænk, hvis man kunne hjælpe de mennesker, der snart skal dø, ved at sidde hos dem og få en snak med dem om, hvilke salmer der skal synges til deres begravelse, og hvorfor de lige netop har valgt de salmer, og hvorfor det har en særlig betydning for dem i deres liv, og samtidig give dem en fred med, at de snart blidt og kærligt bliver taget op til Gud.

Tænk, at have et job, hvor man rører så mange menneskeliv, hvor man hjælper folk med at finde håb, hvor man hjælper folk med at finde fred, hvor man hjælper folk med at leve i kærlighed, et job, hvor man er der ved alle livets højdepunkter: ved livets start, ved ungdommens liv og færden, ved forening i kærligheden og alt det indimellem, hvor man bare spiller en vigtig rolle for sine sognebørn. Wow! Det lyder bare som et fantastisk job, det lyder lidt som et drømmejob.

Hvorfor står folk så ikke i kø for at få det? Ja, for det første så er det at blive præst noget, som mange mennesker tit først finder ud af lidt senere i livet, når de står med lidt mere livserfaring; det er ikke nødvendigvis det, man lige tænker på, når man går i gymnasiet. Og i betragtning af hvor meget man arbejder, også når alle andre har fri, så er lønnen og mulighederne for lønstigning gennem hele karrieren mildt sagt ikke gode. En 6-årig uddannelse til en løn, der ikke matcher det kæmpe stykke arbejde, man gør, kan jeg godt forstå at folk ikke står i kø for.

I nær fremtid går der en del præster på pension, og der er færre, der søger jobbet. Det må vi finde en løsning på. En alternativ vej til den gængse teologiuddannelse er en mulighed, og det er vi i Dansk Folkeparti åbne over for, så længe det er et krav i den teologiske efteruddannelse, at man skal kunne læse og forstå Det Nye Testamente på originalsproget græsk. Vi kan også kombinere det med at kigge på præsternes løn og mulighed for lønstigning, og der er flere parametre, vi kan trække på, men lad os med dette lovforslag sætte gang i processen, så vi forhåbentlig i nær fremtid kan få flere dygtige præster til at berige vores sogne. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Marianne Jelved.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, L 25, er et lovforslag, som har været en hel del år undervejs. Medlemmerne af Kirkeudvalget har diskuteret det rigtig meget, og vi har været uenige om mange ting i den periode. Nu er vi altså blevet enige i udvalget om det her forslag, og det har været en meget god proces, som jeg godt kan anbefale i andre sammenhænge, altså at man giver sig tid i forberedelsen, inden man lægger et lovforslag frem. Vi har alle sammen givet os lidt, og jeg synes, det er blevet meget vellykket, og jeg ser frem til det.

Problemet er jo, som det er blevet nævnt, at vi har præstemangel, og det er egentlig ikke så mærkeligt, for vi har rigtig mange slags præster, altså studenterpræster, gadepræster, fængselspræster osv. Der er mange funktioner, som en præst kan tage på sig i det miljø, som man vælger at gå ind i som præst. Men vi skal jo også have præster i kirkerne, og det er jo der, vi har manglen p.t. Det er vigtigt, at vi har fundet de her løsninger.

Det, der er gældende for mig og den måde, jeg har givet mig på her, er, at man til mennesker, som gerne vil være præst, men som er noget andet i forvejen og har en anden uddannelse end en præsteuddannelse, giver en tillægsuddannelse, der gør, at de får nogle af de elementer med, som er i den rigtige præsteuddannelse, bl.a. det med de fremmede sprog, som gør, at man kan fortolke Det Nye Testamente, fordi man kan det sprog, Det Nye Testamente er skrevet på. Det vil sige, at man kan fortolke det med en ny tids øjne. Det synes jeg er et fantastisk vigtigt element, og derfor har det, at det med sprog er kommet med, været noget af det, der har gjort, at Radikale Venstre har fulgt ministerens forslag her.

Med de ord ønsker jeg det rigtig god vej igennem lovbehandlingen og håber, det bliver til gavn for os alle sammen i samfundet.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk. Velkommen til.

Tak for det. Dette lovforslag har jo ligget i værktøjskassen i noget tid, og der har været talt om præstemanglen i årevis. En af biskopperne beskriver den nuværende situation soleklart i høringssvaret: »Således er det ikke et spørgsmål om at få kvalificerede kandidater at vælge imellem, men overhovedet at få én ansøger«. Dette forhold gør sig gældende ude i landdistrikterne. Vi synes, det er afgørende, at der rundt i de danske landsbyer og byer befinder sig en lokal præst, som ved, hvad der rører sig i den pågældende menighed. Mange mennesker har et specielt og særligt bånd til præsten, og det er ikke uden grund. For mange danskere er præsten den person, der følger en i livets mest skelsættende begivenheder lige fra niecens dåb, sønnens konfirmation, ens eget bryllup og til mormors begravelse.

For SF giver det derfor god mening at øge antallet af potentielle kandidater til ledige præstestillinger ved at kigge bredere på ansøgerskaren. Vi ser med andre ord positivt på, at andre ansøgere med anden uddannelse på kandidatniveau kan søge præstestillinger i folkekirken, hvis de består et teologisk uddannelsesforløb. Vi løser ganske enkelt rekrutteringsproblemet i forbindelse med i præsteembedet ved at øge udbuddet af potentielle kandidater på grund af en efterspørgsel, der stiger, i takt med at flere nuværende præster forventes at gå på pension, og hvor antallet af nyuddannede teologikandidater ikke kan dække behovet.

Men – og der er et »men«, og der er måske flere – vi behandler i dag kun den del, der vedrører § 1 a. Der er også en lille udvidelse af § 2, men i SF så vi gerne en lidt bredere udvidelse af den del, eventuelt et efterforløb, som også kan være økonomisk bæredygtigt for nogle af de personer, som vi kan se kan være kvalificerede til at være en del af præstestanden fremover.

Det kan være fint og godt med en universitetsgrad, men der er også nogle, som over en længere årrække har haft deres daglige gang i kirken eller en del arbejde i kirken eller har nogle andre forudsætninger, der kvalificerer dem til en præstestilling. Det kan f.eks. være nogle af de dygtige kirke- og kulturmedarbejdere, som længe har været helt tæt på kirkens daglige aktiviteter og menigheden. Med det rette faglige efteruddannelsesforløb ser vi ingen problemer i, at de mennesker også fuldt forsvarligt vil kunne varetage præsteembedet. Det er også noget af det, som flere biskopper peger på i høringssvaret, netop at en udvidelse af § 2 er på sin plads.

Det undrer os også, at en anden gruppe af unge mennesker ikke kan jagte præstedrømmen, nu hvor de rent faktisk gerne vil. Igen i år var der et rekordstort antal ansøgere på teologiuddannelsen på de danske universiteter, samtidig med at der var afviste ansøgere med teologi som førsteprioritet. Det virker lidt paradoksalt, nu hvor vi netop mangler præster. Derfor vil vi også gerne se på dimensioneringen for teologi. Det er ikke lige nu, men det vil vi gerne se på fremadrettet, for som biskopperne og universiteterne peger på i høringssvarene, kan det være en af de mest langsigtede løsninger, hvor vi kan sikre god rekruttering til præsidentembedet i fremtiden.

Ingen af os er interesseret i at uddanne mennesker til ledighed, men vi er også nødt til at være mere i dialog med både de studerende og universiteterne, når vi på sigt skal drøfte en ny dimensioneringsmodel på området og i øvrigt også andre bæredygtige løsninger på den her udfordring og udviklingen på området. Med disse bemærkninger støtter SF lovforslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Da jeg ikke ser Enhedslistens ordfører i Folketingssalen, går vi videre til Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman som ordfører. Velkommen.

Tak for det. Der er præstemangel i Danmark. Biskopperne er alle sammen enige om, at der mangler præster. Præstemangel er et anerkendt problem i samtlige af folkekirkens stifter. Formålet med det her lovforslag er at modvirke mangel på kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger. Præstemangel mærkes nemlig i hele landet og særlig i yderområderne. Det er ikke kun et problem for folkekirken, men også for lokalsamfundene, hvor kirken ofte er blandt de få tilbageværende samlingspunkter. At åbne op for en § 3 a-løsning vil give mulighed for at lukke det hul, som gradvis tager til i omfang og dybde, idet folkekirken får mulighed for at ansætte præster, som lever op til en akademisk standard, har teologifaglige kundskaber og behersker forkyndelse og sjælesorg.

Der åbnes op for en midlertidig ordning, som har en solnedgangsklausul på 10 år, og det er godt. For vi er nemlig bekymrede for, at vi med lovforslaget devaluerer teologiuddannelsen ved at lade det fremstå, som om enhver med en akademisk baggrund blot kan supplere denne og dermed være egnet til præsteembedet. Vi anerkender selvfølgelig, at man som en del af forslaget vil tage udgangspunkt i den enkelte ansøgers forudsætninger i sammensætningen af uddannelsesforløb, men vi kan være bekymrede for, at man sender et signal om, at man ikke nødvendigvis skal være uddannet teolog for at være præst.

På den anden side anerkender vi også, at det skal være muligt at skifte profession i livet, at skifte spor, og at der findes mange dygtige mennesker, der brænder for det at blive præst. At være en god præst handler nemlig også om at være i stand til at skabe kirkegang, at gøre menighedsrådene levende og folkekirken nærværende og aktuel. Og helt ærligt, man skal igennem et skarpt ansættelsesudvalg ude i det lokale menighedsråd, så jeg er ret tryg ved, at lovforslaget ikke ændrer den nuværende ordning, hvor menighedsrådet og provstierne indkalder potentielle kandidater til samtale.

Men dette lovforslag gør det ikke alene, og vi har en lang række spørgsmål og bekymringer. Det er afgørende, at kandidatuddannelsen i teologi på et af landets universiteter fortsat udgør hovedvejen til ansættelse i folkekirken. Ud over en indførelse af § 3 a foreslår vi følgende tiltag, fordi der er brug for yderligere tiltag til at imødekomme præstemangel:

Vi skal fastholde ældre præster. Præster går i dag på pension som 65-årige, og vi ønsker derfor at gøre mere for at fastholde præster i embedet. Det kunne man f.eks. gøre ved at fritage præster fra konfirmationsundervisning og administrative opgaver. Og der findes allerede en seniorordning, der godt kunne finde anvendelse i flere sogn. Jeg appellerer derfor til, at kirkeministeren fremlægger initiativer, der kan gøre det mere attraktivt at fastholde seniorer i præstegerningen.

Derudover foreslår vi, at dimensioneringen på teologi løftes ud af ledighedsdimensioneringen og over i den uddannelsesspecifikke dimensionering, hvor dimensioneringen kan fastsættes af Kirkeministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra aftagerne. For at give et eksempel, vil jeg nævne, at vi i dag har indrettet en række af de sundhedsfaglige uddannelser såsom medicinuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, sådan at optaget reguleres på baggrund af efterspørgsel og mangel. Det samme ønsker vi at gøre gældende for uddannelsen til at blive præst. Det vil give universiteter en mulighed for at tilpasse optaget på teologi og senere pastoralseminariet, sådan at der sker en mere jævn tilgang i antallet af teologikandidater og vi ikke igen om 20 år står med samme udfordring, som vi gør nu.

Vi skal ikke kun håndtere et aktuelt problem, vi skal sikre, at folkekirken har de præster, de skal bruge i dag og fremover. Vi er overordnet positivt stemt over for lovforslaget, men har en lang række spørgsmål, som vi gerne ser behandlet i udvalget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, og dermed kan jeg give ordet til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen.

Den danske folkekirke er Danmarks kirke, og kristendommen er grundlaget for det danske samfund. Og det er jo også noget, der skal gøre sig gældende ude i de små lokalsamfund, hvor kirken tit er rygraden i lokalsamfundet, og hvor man nu står og mangler præster. Både præsten og kirken i sig selv er ofte grundstenen i lokalsamfundet. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi handler.

Jeg er selv fra en mindre by. Vores lokale præst cyklede ud til os, når det var, der var nogen fra de familier, der boede i byen, der havde brug for en præst. Han var den, der døbte både mig og min søster, han viede mine forældre, og han konfirmerede også både mig og min søster. Han betød noget helt særligt for vores familie. Det var altid Lars, man ringede til, når det var, og så kom Lars cyklende tværs gennem byen i både regn og rusk og hjalp til og bidrog til, at der var den her røde tråd, som jeg vil kalde det, i min familie – altså vores præst.

Det er så ekstremt vigtigt, og derfor bakker vi også op om det her lovforslag, for sådan skal det være muligt at have det med sin egen præst i alle dele af Danmark. Vi har også nogle spørgsmål til udvalgsbehandlingen, og vi glæder os til at bidrage til, at det her lovforslag kommer rigtig godt igennem udvalget, men vi støtter lovforslaget.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er vokset op i præstegård, og derfor er det her et emne, som ligger mig på sinde, og det er også et emne, som jeg i al beskedenhed mener at jeg har et vist kendskab til qua min opvækst som søn af en sognepræst. Min far var ikke teolog. Han var i lighed med den tidligere biskop over Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen cand.mag. i historie og kristendomskundskab. Elisabeth Dons Christensen blev også cand theol., men min far tog en tillægseksamen hos Elisabeth Dons Christensens onkel, biskop Henrik Dons Christensen. Så det er altså også en vej ind i præstegerningen, og det er ikke kun min far, der har fulgt den vej ind i præstegerningen. Den tidligere biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm var magister i idéhistorie og tog en tillægseksamen, og det samme gælder for Henrik Gade Jensen, der fungerer til alles tilfredshed som sognepræst på Lolland nu, mens jeg holder denne tale.

Så det er bestemt ikke noget krav for at være en god præst, at man er teolog. Hvorfor skulle det også være det? For meget af det, man laver som præst, har egentlig ikke noget at gøre med den teologiske uddannelse. Det er jo sjælesorgen, som man ikke nødvendigvis bliver bedre til af at være teolog. Det er den daglige kontakt med menigheden, det er en gang imellem at mægle mellem mennesker, der er kommet i en situation, hvor de har brug for det, og det er at få sagt de rette ord til begravelser. Det er utrolig vigtigt. Om man lige præcis bliver bedre til det af at kunne hebraisk og græsk, som er en af de helt store forskelle, er jeg ret tvivlende over for.

Jeg har helt ærligt mange, mange gange set min far sidde og skrive prædiken, og selv om man måske godt kunne få den idé, at præsterne sidder og læser Bibelen på hebraisk og græsk, når de forbereder en prædiken, er det altså ikke noget, jeg er vant til hjemmefra, og jeg har egentlig heller ikke set det hos andre præster, jeg kender. Det er faktisk den danske bibeloversættelse, man normalt sidder med. Så jeg tror, at meget af den modstand, der har været fra teologernes side mod at lukke ikketeologer ind, skal forstås mere ud fra begrebet profession, i begrebet om at bevogte adgangen til en profession og om at vogte over professionens anseelse og privilegier. Der har man tit sådan nogle idéer om, at der er nogle, der hører hjemme i professionen, og nogle, der skal holdes ude.

Det er ikke et hensyn, jeg synes man skal lade veje særlig tungt. Der er masser af gode eksempler på virkelig fremragende præster, der ikke er startet som cand.theol.er, og derfor støtter vi naturligvis forslaget. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hermed har rækken af ordførere været på talerstolen, og jeg giver ordet til kirkeministeren.

Mange tak. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den velvillige modtagelse af lovforslaget. Som det jo også fremgår af ordførerbemærkningerne, kommer vi forskellige steder fra ind i den her sag, og så meget desto større er det jo, at vi har formået at finde hinanden, hvilket fru Marianne Jelved også var inde på. Det er jeg utrolig taknemlig for, for baggrunden for lovforslaget er, som det også har været fremført, den mangel på kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger, som folkekirken har oplevet de senere år og fortsat oplever. Ordførerne har sat rigtig gode billeder, rigtig gode situationer på det. Det kan jeg ikke gøre bedre, så jeg vil nøjes med først at fastslå det sådan helt konkrete.

Der er her tale om en supplerende adgangsvej. Vi er alle, som jeg opfatter det, enige om, at hovedvejen fortsat er en teologisk kandidateksamen, men vi har allerede nu en eksisterende mulighed for ikketeologer for at blive præst. Den opretholdes; det er vigtigt at få sagt. Den betyder nemlig, at også personer uden en kandidateksamen undtagelsesvis, når de viser særlige egenskaber, kan blive præster, hvis de er fyldt 35 år; således kan de komme til at varetage en stilling som præst i den danske folkekirke.

Men den her supplerende adgangsvej giver så folk med en ikketeologisk kandidatuddannelse mulighed for at søge præstevejen. Det giver ikke en teologisk kandidatgrad at få det her efteruddannelsesforløb, men det fastholder det høje akademiske niveau, som kendetegner hovedvejen og dermed folkekirkens præster. Det er også noget, som alle omkring folkekirken – både menighedsråd, præster og biskopper – lægger vægt på, altså at der netop er tale om et efteruddannelsesforløb, som sammensættes af teologiske kernefag på universiteterne.

Jeg er ikke i tvivl om, at det her forslag samlet set vil bidrage til at øge antallet af kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger. Og jeg ser rigtig meget frem til den videre drøftelse i udvalget, hvor jeg er sikker på, at vi også vil komme nærmere ind på, hvordan det her levende ord for alvor kommer ud; hvordan vi styrker det i folkekirken.

Jeg er glad for den brede opbakning og ser frem til at besvare eventuelle spørgsmål og følge udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kirkeudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Julie Skovsby. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette lovforslag vender man juridisk tilbage til en gammel praksis, hvor Rigsrevisionen forpligtes til at revidere stiftsmidlerne. Uden loven var der udsigt til, at praksissen med Rigsrevisionens revidering af stiftsmidlerne ville ophøre næste år. En sådan situation betragter vi ikke som hensigtsmæssig. Socialdemokratiet ønsker at lade revisionen blive hos Rigsrevisionen og betragter derfor forslaget om en lovfæstning som rettidig omhu. Socialdemokratiet stemmer for forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Carsten Kissmeyer. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg erstatter fru Louise Schack Elholm, som ikke lige kunne være her i dag.

Formålet med lovforslaget er at sikre en lovhjemmel for Rigsrevisionens fortsatte revision af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Rigsrevisionen har faktisk gennem mange år revideret regnskaberne, men tilsyneladende er det sket uden den nødvendige lovhjemmel. Lovforslaget vil derfor sikre, at den praksis, der finder sted i dag, hvor Rigsrevisionen står for revisionen af kirkerne og præsteembedernes stiftsmidler, fortsat kan finde sted.

Venstre bakker op om, at man sikrer, at lovgrundlaget for praksis er på plads. Det undrer os dog, at Rigsrevisionen øjensynlig ikke er tilfreds med lovforslaget. Derfor melder spørgsmålet sig, om dette lovforslag er udformet efter dialog med Rigsrevisionen. Vi vil derfor opfordre regeringen til at sikre, at Rigsrevisionen er indforstået med lovforslaget. Men overordnet set bakker Venstre op om, at prasis sker på baggrund af en klar lovhjemmel. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Tak for det. Med dette lovforslag flytter vi en tekst, som hidtil har været i lovens bemærkninger, over til selve loven. Det drejer sig om stiftsmidlerne, som man bl.a. får ind ved salgssummer fra præstegårde.

Revisionsforpligtelsen af disse har tidligere fremgået af lovens bemærkninger, men med dette lovforslag rykkes det over til selve loven, og det støtter vi naturligvis op om i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Marianne Jelved. Værsgo.

Det er jo et godt og nyttigt lovforslag, som jo også giver et billede af, at selv om vi ikke lovgiver rigtigt i Danmark, så følger vi alligevel en eller anden form for lov. Det synes jeg er ret interessant, og derfor vil jeg godt lige af pædagogiske grunde give et resumé af, hvad det egentlig drejer sig om.

For lov om folkekirkens økonomi giver lovhjemmel til Rigsrevisionen om, hvad der skal revideres, men det skulle bl.a. også omfatte stiftsmidlerne, som er en del af økonomien i folkekirken. Men det har der ikke været lovhjemmel til, og det er jo et ganske sjovt tilfælde. For det stod kun i bemærkningerne til lovforslaget, som blev behandlet og vedtaget her i Folketinget for mange år siden, og da det står i bemærkningerne, kommer det ikke med i loven, når det bliver trykt op igen, og det er jo en fejl. Det er en forglemmelse. Det er et pudsigt tilfælde, vil jeg kalde det.

Så nu kommer det ind i den rigtige lov, og nu kan Rigsrevisionen også revidere stiftsmidlerne. Det er jo godt, at vi skaber orden i lov om folkekirkens økonomi. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. SF erklærer sig også enig i, at det vil være positivt at skabe en klar lovhjemmel til, at den årlige revision af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, dvs. stiftsmidlerne, også fremadrettet skal udføres af Rigsrevisionen, sådan som tidligere praksis har været. Det er fint, at vi får sat en streg under det og får lavet tydelige rammer for lovgivningen. Vi støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører. Jeg ser ikke nogen fra Enhedslisten, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en tydelig hjemmel til, at Rigsrevisionen fortsat kan og må revidere kirkernes og præsteembedernes kapitaler, og det er jo rigtig godt, at vi får løftet det over, så det bliver til lov.

Rigsrevisionens skarpe og dybdegående revision er et væsentligt element i vores demokrati, og gennemsigtighed og grundige analyser af statens forbrug er alfa og omega for, at der fortsat er en stor troværdighed og tillid, når vi herinde fra Folketinget køber ind på hele Danmarks vegne. Der er derfor god grund til, at Rigsrevisionen kan fortsætte med at udføre sin årsrevision og større undersøgelser også på Kirkeministeriets ressort.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Jeg synes, de forrige ordførere så fint har ridset op, hvad det her lovforslag går ud på, så det vil jeg hverken trætte ordførerne eller seerne med, men blot sige, at Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg havde egentlig tænkt mig at holde en brandtale om det her lovforslag, og jeg har siddet og kigget ned i det, men jeg kunne simpelt hen ikke komme i tanker om anknytningspunktet til en sådan brandtale, så jeg vil bare sige, at vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det, og vi går videre til kirkeministeren. Værsgo.

Mange tak. Jeg tror heller ikke, jeg kan lave en brandtale, men jeg vil gerne takke for den velvillige modtagelse af lovforslaget. Det skaber jo, som det har været fremme, en eksplicit lovhjemmel til, at den årlige revision af stiftsmidlerne også fremadrettet udføres af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har selv påpeget, at der bør være en eksplicit lovhjemmel, og Rigsrevisionen er også enig i, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en enstrenget revision af folkekirkens fællesfond og stiftsmidlerne.

Ordføreren fra Venstre spurgte så til, hvordan der stadig væk kan være bemærkninger, og i den forbindelse kan jeg oplyse, at Kirkeministeriet har holdt et møde med Rigsrevisionen her primo oktober, og at de tilslutter sig den måde, vi imødegår deres bemærkninger. Så jeg håber, at det også kan indgå i udvalgsbehandlingen, som jeg selvfølgelig vil følge og se frem til, og jeg vil bare slutte af med igen at glæde mig over den brede opbakning. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kirkeudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen. Værsgo.

Jeg er 64 år, og det er jo ingen regler alder – medmindre man er i hjemmeværnet, for som det er lige nu, skal frivillige befalingsmænd fratræde deres stilling, når de fylder 60 år. Jeg skal da blankt erkende, at ryggen måske knirker lidt til tider, men ellers føler jeg mig frisk og frejdig, og det tror jeg faktisk der er rigtig mange 60-årige der gør, også i hjemmeværnet. For selv om alderen sætter sine spor på kroppen, er hjernen stadig skarp, og man er rig på erfaringer. Erfaring kan som bekendt ikke købes for penge, og derfor er det et kæmpe ressourcespild, hvis vi ikke fastholder de dygtige og erfarne ældre i hjemmeværnet. Det bliver yderligere forstærket af, at de ældre i hjemmeværnet har efterspurgte ledelseskompetencer og specialviden, som det tager lang tid at opbygge. Det skal vi værne om og værdsætte.

Alderskriterierne for frivillige befalingsmænd i hjemmeværnet er nedskrevet i en lov, der stammer helt tilbage fra 1948. Meget er sket i de 72 år – den sikkerhedspolitiske situation er en anden, og de fleste ældre lever længere. Når internationale og nationale opgaver skal løses, er det afgørende, at den enkelte frivillige er i stand til at løfte opgaven. Derfor foretages der allerede i dag løbende vurderinger af befalingsmændene og de øvrige frivillige i hjemmeværnet, hvor det vurderes, om de på tilfredsstillende vis opfylder de krav, der er knyttet til den pågældende funktion. Men vi skal også have tiltro til, at vores frivillige i hjemmeværnet, der er trænet i at træffe beslutninger, selv kan vurdere, hvor meget de er i stand til, eller om det er tid til at sige stop.

Dette lovforslag er i lige så høj grad en hyldest til de mange frivillige, der bruger weekend efter weekend og aften efter aften på at arbejde for Danmark og for borgernes tryghed. Hjemmeværnet stiller op til alt fra naturkatastrofer til internationale missioner eller til situationer som den i Nordjylland, hvor vi har en opgave, der skal løftes af mange myndigheder i landet. Det skylder vi dem en tak og anerkendelse for, og det giver vi dem bl.a. med det her lovforslag. Mange ældre er frivillige og har tid og lyst til at engagere sig, tage fat og gøre en forskel. Det er en værdifuld ressource, ikke mindst for hjemmeværnet. Derfor skal vi støtte op om lovgivning, der muliggør, at de ældre kan fortsætte deres arbejde.

Lovforslag L 35 indebærer, at der fremover ikke vil gælde en øvre aldersgrænse for at være frivillig befalingsmand i hjemmeværnet. Det skal være den pågældendes evner til at varetage sin stilling og ikke den pågældendes alder, der skal være afgørende for, at en befalingsmand kan beholde sin grad. For hvis man kan og vil, skal man også have mulighed for at fortsætte i hjemmeværnet. Derfor støtter Socialdemokratiet også lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag afskaffer vi som sagt det alderskriterium i hjemmeværnsloven, der indebærer, at frivillige befalingsmænd i hjemmeværnet skal fratræde deres stilling, når de er fyldt 60 år. Fremover vil det dermed alene være en frivillig befalingmands evner til at varetage sin stilling og ikke den pågældendes alder, der er afgørende for, om befalingsmanden kan beholde sin grad. Det synes vi i Venstre er en rigtig, rigtig god idé.

Siden den oprindelige lov blev indført i 1948, er vores levealder og generelle sundhed blevet betragtelig forbedret. Derfor giver det mening at afskaffe det omtalte alderskriterium, så dem, der brænder for at udøve en indsats i hjemmeværnet, kan fortsætte med at gøre det i endnu flere år. Det synes vi generelt er et rigtig godt princip: at vi ikke diskriminerer på baggrund af alder, men kigger på den indsats, folk yder, og vi mener, at det vil give vores hjemmeværn bedre muligheder for at varetage den store og vigtige opgave, som de gør rigtig godt til vores alle sammens gavn og glæde.

Så i Venstre ser vi positivt på lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Søren Espersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren, fordi hun har taget initiativ til det her. Jeg kan fortælle, at det er noget, der har været ønsket i hjemmeværnet i rigtig mange år. Man har gået og talt om, hvor uretfærdigt det egentlig var, og hvor dårlig en idé det var. Så det er rigtig godt, at det nu bliver vedtaget, som det lader til det gør.

Jeg kan erklære mig enig i alt, hvad der er blevet sagt af de forskellige. Vi har haft nogle groteske situationer, hvor f.eks. en skibsfører, som blev 60 år, åbenbart ikke længere kunne føre skib, og så måtte der pludselig en anden til, men han kunne ikke overtage det, for han havde ikke den rette grad, og sådan noget hører ikke hjemme i dag. Jeg er også selv en del af hjemmeværnet, og jeg er langt over de 60 år, og jeg klarer mig glimrende, synes jeg selv.

Men der er i hvert fald stor begejstring, fordi ministeren har taget initiativ til det. Det vil blive værdsat i hele hjemmeværnet. Mange tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Martin Lidegaard ... Det ser ikke ud til, at han lige er til stede. Er der ikke andre fra Radikale, går vi videre til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen.

Jeg skal lige sige, at det ikke er mig, der er Anne, men jeg er vikar i dag, og jeg vil gerne læse hendes ordførertale op:

I SF sætter vi stor pris på den indsats, som hjemmeværnet udøver. Vi er meget taknemlige for den indsats, som frivillige yder for at løse forskellige opgaver. Om det handler om grænsesikring, trafiksikkerhed eller miljøoprydning, skal man ikke undervurdere hjemmeværnets betydning. Derfor mener SF også, at det bør være lysten og ikke alderen, der skal afgøre, hvorvidt man kan tjene i vores hjemmeværn.

Så SF støtter op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Eva Flyvholm. Men hun ses ikke til stede, og så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Jeg er vikar i dag for vores sædvanlige ordfører. Jeg er rigtig glad for det her lovforslag, for det er da på tide, at vi får afskaffet alderskriteriet. I Det Konservative Folkeparti elsker vi nemlig hjemmeværnet, og vi mener, at det er på høje tid at ophæve aldersdiskriminationen i hjemmeværnet. Alder er jo ikke i så høj grad som tidligere en begrænsende faktor, så vi kan fuldt ud tilslutte os, at det fremover vil være en befalingsmands evner til at varetage sin stilling og dermed ikke alene den pågældendes alder – det er rigtig godt – som er afgørende for, om en befalingsmand kan beholde sin grad. Vi ser frem til at stemme for dette lovforslag efter behandlingen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. De forrige ordførere har beskrevet, hvad lovforslaget indeholder, og vi er helt enige i, hvad der er blevet sagt. Så Nye Borgerlige støtter også lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har i lighed med den socialdemokratiske ordfører rundet de 60 år, og jeg er ude af stand til at se, hvorfor man skal diskriminere os erfarne mennesker. Derfor er det her et rigtig godt lovforslag, som vi naturligvis bakker op i Liberal Alliance. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til forsvarsministeren.

Jeg vil gerne takke for indlæggene under behandlingen af lovforslaget, ikke mindst indlæggene fra de meget erfarne, der også har været her, og ikke mindst tak for tilslutningen til forslaget. Hjemmeværnet er af ekstrem stor værdi og betydning for Danmark. Tusindvis af frivillige er med til at sikre, at vi er et trygt og sikkert samfund. Det gælder ikke mindst i den krise, som vi står lige midt i, hvor hjemmeværnet spiller en helt central rolle som en del af beredskabet.

At være en god hjemmeværnsmand eller -kvinde handler ikke om årstallet på ens fødselsattest. Det handler om faglige og menneskelige kvalifikationer. Derfor har jeg også set frem til at fremsætte og behandle lovforslaget her, for det ændrer en regel i hjemmeværnsloven om, at befalingsmænd i hjemmeværnet bliver degraderet, når de fylder 60 år. Hjemmeværnet har i mere end 70 år været en vigtig del af det danske beredskab, og i dag består hjemmeværnet af 13.500 dedikerede aktive frivillige og 30.000 i reservestyrken.

Erfarne og dygtige befalingsmænd er vigtige for hjemmeværnets opgaveløsning, men man er ikke pr. definition en dårlig befalingsmand, når man fylder 60 år, ligesom man heller ikke nødvendigvis er en god befalingsmand, når man er 40 år. Det afhænger af menneskelige og faglige kvalifikationer. De befalingsmænd, der har mange års erfaring i hjemmeværnet, har en unik specialviden, som det tager mange år at opbygge. Derfor er de en kæmpe ressource for hjemmeværnet. Dem med de kompetencer degraderer vi i dag uden videre. Derfor har jeg, siden jeg på et besøg i hjemmeværnet blev gjort opmærksom på denne regel, ønsket at lave den om. Formålet med lovforslaget her er netop at fjerne aldersbarrieren, og dermed vil de frivillige befalingsmænd ikke længere automatisk miste deres grad, når de fylder 60 år. Det vil i stedet være faglige og menneskelige kompetencer, der afgør, hvornår en befalingsmand skal stoppe.

Danmark er et stærkt fællesskab, som består af unge og ældre, og jeg tror på, at vi gør vores samfund stærkere og bedre med netop hjemmeværnet. Sådan er det, når man mødes på tværs af alder. Med de mange forskellige opgaver, der følger i fremtiden, har vi brug for, at hjemmeværnet er stærkt, mangfoldigt og ikke mindst et kvalificeret hjemmeværn. Det er lige præcis det, vi er med til at styrke med lovforslaget her i dag. Jeg ser frem til en god og konstruktiv behandling i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for det. George Harrisons første lp efter hans tid i The Beatles hed »All Things Must Pass«, og det er vel egentlig meget rammende for lige præcis det her. Det her er et spørgsmål om en fond, som er ved at udløbe. Arbejdsmængden er ved at være væk, og det vil sige, at det bliver sværere og sværere at argumentere for en fastholdelse af den her fond. Det, der så er så heldigt, er, at vi kan lave en sammenlægning med den ordinære Byggeskadefond og derved lave et særskilt kontor i Byggeskadefonden for det almene område. Det synes vi giver god mening, og derfor skal vi fra Socialdemokratiets side anbefale lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Det er det rigtige, vi gør, at vi får slanket den måde, vi nu gør tingene på, når behovet er bortfaldet. Og det, vi i Venstre også har bemærket, er, at man opretter en særskilt afdeling, afdeling C – det synes vi er positivt – så man ligesom har styr på, hvem der tager sig af hvad. Så det var ordene herfra. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Lovændringen er egentlig god for dem, der er imod papirnusseri. Den består af to dele. Den første del omhandler forenkling og effektivisering, og den anden del omhandler ophævelse af ordningen om grøn byfornyelse. Og der synes jeg godt lige man kan nævne, når nu den her Byggeskadefond er en slags forsikring, der bliver betalt ind til ved byfornyelse, at Folketinget jo har tømt denne kasse til andre projekter. Men selvfølgelig er der penge at spare ved at have én frem for to administrationer, så det kan vi i Dansk Folkeparti sagtens støtte.

Den anden del handler jo så om ordningen om grøn byfornyelse, som bliver ophævet, ganske enkelt fordi en evaluering viste, at den ikke blev brugt på grund af besværligt bureaukrati. Aftalepartierne, herunder Dansk Folkeparti, har godkendt det, og vi kan samlet set stemme ja til L 6, når vi når så vidt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så går vi videre til SF's ordfører, og det er fru Ina Strøjer-Schmidt. Værsgo.

Tak. Jeg er i dag vikar for ordføreren, men jeg vil gerne læse hendes tale op.

I SF er vi enige i, at det ikke giver mening at opretholde Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse som en selvstændig organisation, når antallet af bygningsfornyelsessager i fonden er så få. Vi mener dog, at det er vigtigt ikke at glemme de bygningsfornyelsessager, som i fremtiden vil være uden dækning. Disse skader være en stor belastning både administrativt og økonomisk. Grunden til, at vi i dag har meget få byggeskadesager i forbindelse med byfornyelse, er, at der har været faldende bevillinger til byfornyelser. Der kan altså opstå et problem, hvis byfornyelse i fremtiden i højere grad må prioriteres økonomisk, da antallet af byggesager tilsvarende vil stige. Vi kan altså i fremtiden stå i en situation, hvor mange ejendomme vil stå uden forsikring og uden mulighed for hjælp fra Byggeskadefonden. Vi vil derfor bede ministeren om at drøfte det nærmere i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman.

Jeg skal også lige sige til boligministeren, at jeg også er vikar i dag og tager dem alle – det er et maratonridt, jeg er ude på her.

Grundet faldende byfornyelsesaktiviteter og dermed faldende indbetalinger til Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er fondens økonomi under pres. Omprioriteringen af den statslige byfornyelsesramme til en landspulje, som skete med finanslovsaftalen for 2019, øger presset på fondens økonomi yderligere, da dette medfører et effektivt stop for fremtidige indbetalinger til fonden. Det giver derfor god mening set fra Det Konservative Folkepartis synspunkt at lægge Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Byggeskadefonden sammen i en ny afdeling C. Det er positivt, at afdeling C holdes økonomisk adskilt fra Byggeskadefondens øvrige aktiviteter – derved sikres både personalemæssige kompetencer og ressourcer og uafhængige beslutningsgange. Alt i alt er vi positivt stemt over for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Jeg er også vikar. Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Det var en af mine store glæder som boligminister i sin tid, at jeg kunne finde opbakning fra et flertal i Folketinget til at stoppe byfornyelsesindsatsen med offentlige kroner. Der skal jo være masser af byfornyelse hele tiden, men det er noget mærkeligt noget, at det er skatteyderne, der skal betale for, at udlejere eller private byfornyer. Det skal de jo selv betale, og det skal lejerne betale for i form af højere husleje. Derfor var det glædeligt, at den kunne afskaffes og pengene kunne bruges til noget mere fornuftigt i sin tid. Derfor har vi nu ikke længere brug for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. Den behandler kun de byfornyelser, der er blevet bevilget offentlige penge til tidligere, og det er for nedadgående selvfølgelig i sagens natur, fordi der ikke bliver bevilget nye penge, og derfor kan den restfunktion, der er, nu lægges sammen med den ordinære byggeskadefond, og det er en god administrativ lettelse. Det gør man så, og det støtter vi.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi giver ordet videre til boligministeren, værsgo.

Tak for det, formand, og tak til den seneste ordfører fra Liberal Alliance, der går ind og støtter noget, der har med byfornyelse at gøre, dog en effektivisering, men alligevel. Også tak til ordførerne for bemærkningerne i øvrigt.

Formålet med lovforslaget er med rettidig omhu at tage hånd om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, herunder selvfølgelig fondens sager og økonomi. På grund af de senere års nedskæringer i byfornyelsesrammerne er fondens økonomi under pres, og i dag gennemføres der færre, typisk ganske små sager sammenlignet med tidligere. Det betyder, at der indbetales færre og mindre bidrag til fonden. Det er derfor vurderet, at der ikke længere er grundlag for at opretholde det som en selvstændig fond. Der vurderes heller ikke at være grundlag for at fortsætte skadesdækning af bygningsfornyelser, da så få istandsættelser er omfattet af reglerne i dag.

Det foreslås derfor, at de sager, aktiver, passiver m.v., som ligger i fonden, overføres til Byggeskadefonden på det almene område. De to byggeskadefonde har mange ligheder og mange af de samme opgaver, f.eks. gennemfører begge fonde gennemsyn på byggearbejder, håndterer skadesanmeldelser og sørger for formidling af byggeteknisk viden. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelses sager foreslås derfor overført til Byggeskadefonden, hvor der oprettes en ny afdeling, Afdeling C, der vil kunne håndtere skadesdækning af de eksisterende bygningsfornyelsessager. Den nye afdeling foreslås at være separat og økonomisk uafhængig af Byggeskadefondens øvrige afdelinger, A og B. Det vil betyde, at afdelingerne ikke kan låne penge til hinanden, og afdelingerne vil ikke kunne hæfte for hinanden. Forslaget vil betyde, at fremtidige bygningsfornyelser ikke vil have skadesdækning af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse eller andre lignende fonde.

Ligeledes ophører det eftersyn og den juridiske bistand, som fonden tidligere har ydet. I tilfælde af en byggeskade vil ejerne derfor fremadrettet selv skulle rejse krav mod en ansvarlig entreprenør eller rådgiver. Det forventes dog at være meget få byfornyede ejendomme, der vil stå uden skadesdækning og juridisk bistand fra fonden i fremtiden, da der er ganske få ejendomme, der er omfattet af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.

Derudover foreslås aftalt grøn byfornyelse ophævet. Aftalt grøn byfornyelse var en del af energisparepakken fra 2014 og går overordnet på en aftale mellem udlejerne og et flertal af lejerne om gennemførelse af energisparende arbejder i ejendommen. Hensigten med ordningen var at øge de private udlejeres interesse i at igangsætte energirenovering i det private udlejningsbyggeri. Forslaget om at ophæve ordningen er et resultat af evalueringen af aftalt grøn byfornyelse, der viste, at ordningen ikke anvendes i praksis.

Med de ord skal jeg sige tak for den gode debat om lovforslaget, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige sige, at jeg i min tale før glemte at sige, at vi efter lange og seje forhandlinger, den her gang uden frokost, også har opbakning fra De Radikale til det lovforslag, vi lige har behandlet, og sådan set også til det, vi skal behandle nu her.

Det lovforslag, som vi behandler nu, har jo som sagt tre dele. For det første giver vi kommunerne mulighed for at etablere og finansiere en ordning, så studerende kan tilbydes en midlertidig bolig, hvis de ikke selv kan finde en inden studiestart. For det andet lægger vi op til at følge op på en bred aftale fra 2017, så boligselskaberne kan gøre øget brug af digital post-løsningen i deres kommunikation med lejerne. For det tredje kan kommunen søge om, at lejere i almene ældre- og plejeboliger i ganske særlige tilfælde kan opsiges og få anvist ny bolig, hvis plejebehovet ændret sig.

Man kan sige, at det sådan set er tre meget forskellige forslag, og jeg vil selvfølgelig især fremhæve den del, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde de studerende en midlertidig bolig ved studiestart. Vi kender jo godt den problematik, at der hver sommer er tusindvis af studerende, der bliver optaget på landets videregående uddannelser, og man kan sige, at det særlig i hovedstaden er en udfordring at finde boliger til dem alle sammen på en gang. Det løser vi selvfølgelig, bl.a. ved at vi får bygget nogle flere permanente studieboliger, og jeg ved også, at man i København er i gang med det arbejde. Jeg ved, at man har en ambition om, at det cirka er 12.000 permanente studieboliger, der skal være frem mod 2031. Vi ser også, at presset på studieboliger er særlig stort omkring studiestart, hvor der er brug for en særlig løsning. Det var sådan set også derfor, vi fra Socialdemokratiets side gik til valg på at indføre en tag over hovedet-garanti til de studerende i de store studiebyer.

Det, der måske har vakt lidt undren, er, at Aarhus, Odense og Aalborg uden brug af lovgivning sådan set er i stand til at finde en tag over hovedet-løsning. Men København givet udtryk for, at man mangler en hjemmel til at kunne gøre det her, og det er her, presset og prisen på studieboliger er størst. De mener, at de er udfordret med den gældende lovgivning, som kræver, at tag over hoved-garantien ikke må medføre tab for kommunen. Nu kan man sige, at vi med det her lægger op til, at det er muligt for kommunalbestyrelsen selv at tilrettelægge en ordning efter de lokale forhold. Det betyder, at en tag over hovedet-garanti som udgangspunkt skal hvile i sig selv, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter, men at kommunalbestyrelsen vil kunne yde støtte, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå balance i budgettet. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi med det her lovforslag ligesom kan levere, hvad vi har lagt op til i forhold til en tag over hovedet-garanti.

I forhold til den digitale post er tiden vel moden til, vi er nået til, at man kan bruge den digitale løsning til at henvende sig til lejerne, så det bakker vi også op om.

Til det tredje forslag om ældre- og plejeboliger vil jeg sige, at vi har modtaget nogle svar fra både Lev og Institut for Menneskerettigheder. Vi har også fået et svar fra ministeriet, som jeg et eller andet sted synes indikerer, at problemet ikke er sådan, som det er blevet beskrevet. Det er klart, at når vi får sådan nogle henvendelser, vil jeg selvfølgelig anbefale, at vi tager dem med i den videre udvalgsbehandling for at sikre, at vi kan give et klart svar om, at det her sådan set gøres for at give kommunerne noget fleksibilitet over for nogle borgere i nogle eksisterende ældre- og plejeboliger. Det kan give god mening, i lyset af at det i dag er meget kompliceret og meget trægt at gøre det her. Men jeg er åben for, at vi tager en forhandling i udvalget om de henvendelser, der er kommet der, så vi selvfølgelig gør det på den rigtige måde.

Ellers skal Socialdemokratiet sammen med De Radikale anbefale lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Forslaget rummer, som det jo også er blevet sagt af den socialdemokratiske ordfører, tre selvstændige forslag. Vi har undret os noget over, at tre så forskellige forslag samles i ét, nemlig om unge, om digitalisering og om ældre. Det stritter lidt i forskellige retninger, og jeg håber, at ministeren måske kan gøre os lidt klogere på, hvorfor man har valgt den sammenblanding.

Men ser vi på det første forslag, må vi sige, at der er mange unge mennesker, der har en akut boligmangelsituation i forbindelse med studiestart, og det er særlig et problem, der vedrører hovedstaden, København, hvor der mangler studieboliger. Københavns Kommune har et efterslæb, de endnu ikke har fået styr på, og etablering af midlertidige ungdomsboliger giver mening og bør selvfølgelig gå hånd i hånd med etablering af permanente studieboliger. Allerede i dag etableres der midlertidige studieboliger i større byer i Danmark.

Ministeren bedes derfor uddybe, hvorfor der er brug for en specifik lovgivning på dette område, da midlertidige boliger allerede etableres i Aarhus og Odense og Aalborg. Hvorfor kan man i de byer, og hvorfor er det, der er brug for den særlovgivning eller speciallovgivning her?

Men alt i alt må jeg også bare sige, at vi selvfølgelig støtter 100 pct., at man skal kunne etablere midlertidige studieboliger også i København, hvis det er der, der er en særlig udfordring. Men vi vil gerne høre lidt nærmere om, hvori den udfordring mere præcis består.

I forhold til det andet forslag indgik den daværende regering, der bestod af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, en politisk aftale i 2017 sammen med næsten resten af Folketinget, så vidt jeg lige kan overskue, om øget digital kommunikation på lejeområdet. Digitalisering i den almene sektor var et område, der skulle arbejdes på. Udmøntningen af aftalen i 2017 indbefattede, at skriftlighed pr. brev skulle fastholdes ved betalingskrav og opsigelse, hvilket skulle sikre ekstra tryghed. Digitale løsninger kan indbefatte en større leveringssikkerhed for borgeren, og digitale løsninger vil bidrage til administrative lettelser for de almene boligselskaber. Det er selvfølgelig positivt.

Men de kan også rumme en risiko. Modtageren af den digitale post skal nemlig have et vist niveau af parathed ud over naturligvis adgang til teknisk udstyr. I forhold til bredden i sammensætningen af beboere i alment boligbyggeri, herunder den større gruppe af f.eks. ældre og udsatte mennesker, kan en ren digital løsning synes risikabel. Som der lægges op til, kan det betyde, at ældre og nogle af vores mest udsatte borgere kan miste deres bolig, hvis meddelelser ikke modtages. Omvendt kan der være ældre og udsatte borgere for hvem den rene digitale løsning kan være bedre. Det gør det måske nemmere for pårørende at hjælpe og følge med.

Vi skal også bemærke, at vi den 5. november i indeværende år har modtaget indsigelse over for forslaget fra Danske Handicaporganisationer. Vi har også modtaget fra Lev, der er ligeledes påpeger, at de ikke har været på høringslisten. Hvorfor Danske Handicaporganisationer ikke har været på høringslisten undrer, og derfor bedes ministeren svare herpå.

Jeg har også noteret mig, at Socialdemokratiets ordfører har åbnet op for, at vi selvfølgelig skal ind at se på og få en god drøftelse af det i udvalget, og det kvitterer jeg for. Men vi ser frem til en udvalgsbehandling på det her område, hvor vi kan blive lidt klogere på det.

Ser vi på det tredje forslag, indføres der hjemmel til, at kommuner kan søge om at etablere en forsøgsordning, efter hvilken lejere i almene boliger og ældre- og plejeboliger i ganske særlige tilfælde kan opsiges og blive henvist en ny egnet bolig, hvis f.eks. deres plejebehov ændrer sig. Venstre går ind for, at kommunerne gives mulighed for at udvikle nye løsninger, der kan løse kommunale opgaver bedre og mere effektivt til gavn for borgerne. Forslagets grundtanke er en forsøgsordning, hvor ældre borgere, der ønsker at vælge fællesskaber til, kan samles, mens ældre borgere, der måske kan have et stort plejebehov og have større ønske om at kunne vælge fællesskabet til og fra, samles. Det giver mening.

Men forslaget rummer også visse udfordringer: i forhold til lejelovens ord om uopsigelighed, i forhold til borgerens samtykke, i forhold til borgerens rettigheder. Vi ser frem til, at ministeren udfolder, hvad nærhedsprincippet indebærer i det konkrete forslag. Af høringssvarene fremgår det, at Ældre Sagen udtrykker samme ønske.

Vi har igen brug for, at ministeren belyser, hvorfor Danske Handicaporganisationer og andre relevante organisationer ikke er blevet hørt. Og så ser vi frem til en udvalgsbehandling, hvor det nærmere afklares, hvordan den ældre borgers rettigheder beskyttes, for det skal være trygt at blive ældre i Danmark.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet, ser det ud til. Værsgo.

Hun har lige fået en lidt dybere stemme. Det er jo, fordi vi skal holde afstand herinde, og da hr. Søren Egge Rasmussen og jeg har plads lige ved siden af hinanden, er jeg lige rykket en enkelt plads. Det beklager jeg.

Jeg synes bare, at jeg lige vil sige, at vi i forhold til beredskabet til førstebehandlingen i dag fik en melding fra ministeriet om, at høringssvaret er sendt. I den offentlige høring hørte man bl.a. Dansk Handicap Forbund, men ikke Danske Handicaporganisationer. Og Dansk Handicap Forbund har ikke afgivet høringssvar. Men det kan så være, at vi skal have en drøftelse af, hvem det er, der skal høres i de her sager. Det er bare lige for at sige, at jeg tror, man fra ministeriets side formentlig har regnet med, at man var på den sikre side, ved at man havde taget en af organisationerne med.

Ordføreren.

Det er jo fint, at det bliver påpeget. Jeg vil stadig væk gerne høre ministerens svar på det. Jeg tænker, at det sikkert er noget af det samme. Men der er brug for, at vi får den her drøftelse, for det er jo ikke bare én organisation, der er inde at råbe op her og sige: Der er altså noget her, vi er meget bekymrede for, for vi har nogle borgere, der er sårbare.

Derfor synes jeg egentlig, det er noget, vi skal være utrolig opmærksomme på, særlig når vi taler om de her boligområder, hvor vi jo ved, at der er ekstra mange borgere, der er udsatte, og hvor vi har, kan man sige, et ekstra ansvar som samfund.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget består af tre dele. Første del giver kommunerne mulighed for at tildele og finansiere midlertidige boliger til alle uddannelsessøgende, hvis de ikke kan finde bolig. Og som Venstres ordfører allerede har påpeget, er det jo en slags lex København, for man kan allerede gøre det, som lovforslaget lægger op til, i Odense Aarhus. Og det, vi så ikke rigtig kan forstå i Dansk Folkeparti, er, hvorfor man så skal have en særskilt lovgivning for en enkelt kommune, der ikke kan finde ud af det. Under den tekniske gennemgang stillede jeg spørgsmålet til ministeren og embedsapparatet, som ikke kunne svare på spørgsmålet. Jeg håber, at ministeren har svar i sin tale i dag, så vi kan få svar på, hvorfor vi skal lave særskilt lovgivning for København.

Anden del af forslaget handler om, at udlejere af almene boliger fremover skal sende breve til lejere som digital post, og det er jo en del af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, og vi står selvfølgelig fortsat ved den del. Det er en god ting, at man kan sende digital post. Vi har også noteret os, at man kan blive fritaget under de gældende regler, så man kan få papirpost, hvis man beder om det. Og vi har også set, at ministeriet vil følge med i, om det vil betyde, at der er flere lejere, der bliver sat på gaden, fordi de ikke har betalt huslejen. Alt sammen vældig godt.

Den tredje del vil jeg dvæle lidt ved. Det er jo det forsøg, der i helt særlige situationer giver mulighed for at opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger, hvis de får ændrede plejebehov, altså hos lejerne. Og så vidt jeg kan forstå på lovforslaget, har det været en del af et frikommuneforsøg, der så er blevet flyttet over til udfordringsretten. Det, vi ikke har kunnet finde ud af, er, hvilke kommuner der har udfordret ministeriet og bedt om det her forsøg. Jeg ved ikke, om ministeren har mulighed for at svare på det. Hvis ikke ministeren har mulighed for det, må vi få svar på det i løbet af udvalgsbehandlingen. Det ville være rart for os.

Det, vi kan se, er, man har forsøgt at ramme det ind, altså at forsøgsgodkendelsen ligger hos kommunalbestyrelser og regionsråd og selvejende institutioner. Og boligministeren skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der skal være godkendelse. Og så kan vi også se, at der er et ønske om mere fleksibilitet for bebyggelser, der har blandede boligformer, for at man kan tilgodese nogle ældre, når de skal flyttes til en bolig, så de kan få bedre pleje. Og hensigten er jo alt sammen god. Vi kan også godt se, at lejere og pårørende skal inddrages, og at forsøget bliver evalueret.

De vi bare ikke kan se, er, om vi overhovedet er forpligtet på at gennemføre forsøget, altså jævnfør udfordringsretten. Det må ministeren også gerne svare på. Og så har vi også noteret os i Dansk Folkeparti, at vi for en gangs skyld ligger på linje med Institut for Menneskerettigheder i deres bekymring i forhold til dette forsøg. Det er jo altid en særskilt fornøjelse – eller hvad man skal sige – når man er enige med Institut for Menneskerettigheder. Det sker ikke ret tit, men det skal da også nævnes – ret skal være ret.

Derfor bliver vi i Dansk Folkeparti nødt til at afvente udvalgsbehandlingen før stillingtagen. Vi er meget, meget skeptiske over for etableringen af dette forsøg. Umiddelbart tror jeg ikke, vi kommer til at støtte det. Det behøver vi jo for så vidt heller ikke; en minister har altid ret til at gennemføre et forsøg. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt med lovgivning her. Det må ministeren også gerne lige svare på. For hvis ministeren bare skal igangsætte det som forsøg, kan vi jo tage det ud af lovforslaget, så Dansk Folkeparti også har mulighed for at sige ja til de øvrige ting. Så vi afventer udvalgsbehandlingen, vi afventer ministeren og ministeriets svar, inden vi tager endelig stilling.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger på. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til SF's ordfører. Det er fru Ina Strøjer-Schmidt, værsgo.

Tak. Jeg er i dag vikar for ordføreren på området, og jeg vil gerne læse talen op.

I SF mener vi, at det samlelovforslag, som regeringen fremsætter i dag, bør opdeles i to separate lovforslag, da vi ikke kan stemme for forsøgsordningen, som gør det muligt at opsige lejere i almene, ældre- og plejeboliger. SF mener ikke, at det er rimeligt at flytte rundt på ældre borgere og mennesker med et handicap på den måde, som lovforslaget lægger op til. Disse mennesker er ligesom alle andre almene boliglejere underlagt den almene boliglov, og de bør derfor have samme rettigheder. Loven definerer meget tydeligt, hvorfor det ikke bør være muligt at opsige lejere, så hvorfor skal beboere i almene ældre- og plejeboliger have frataget den rettighed? Det kan være enormt traumatisk for ældre og mennesker med handicap at blive flyttet rundt mod deres vilje. En flytning bør derfor ske efter aftale og ikke som ensidig beslutning fra udlejers side. Alt andet vil være uværdigt.

Lovforslaget er efter sigende udarbejdet på baggrund af en specifik sag, hvor meget få ældre beboere i en kommune ikke har villet flytte. Forslaget behandler altså ikke en generel tendens i vores samfund. Derfor mener vi i SF, at det er absurd at lave en lovgivning, der indskrænker beboernes rettigheder på den her måde. Og hvis det viser sig at have store økonomiske konsekvenser for kommunen at overholde de rettigheder, som er bestemt af den almene boliglov, så må man gå dialogens vej med de ældre beboere. Vi kan altså ikke stemme for at give udlejer mulighed for at opsige lejere i almene ældre- og plejeboliger. Vi foreslår derfor, at denne del af lovforslaget behandles selvstændigt.

I lovforslagets del om overgang til digital post i den almene sektor ser vi i SF både nogle fordele og nogle udfordringer. Vi er positive over for indførslen af digital post, da den nuværende ordning både er umoderne og tidskrævende for udlejer og lejer. Den nye digitale ordning er altså god, men det frygtes, at ordningen vil ramme mennesker, som ikke er it-stærke, meget hårdt, da de kan risikere at miste deres hjem, hvis de overser en e-mail.

Derfor foreslår vi at stille krav til udlejer om at sende et fysisk brev til lejer, når det gælder opsigelse og betalingspåkrav. Lejer skal ligeledes have mulighed for at sende indsigelse mod opsigelsen via et brev. Dette kan ske sideløbende med muligheden for at have samme kommunikation på digital post.

Vi er opmærksomme på, at det er muligt at framelde sig digital post og derved udelukkende modtage fysiske breve, hvilket især er en fordel for den ældre del af befolkningen. Trods dette er det SF's klare overbevisning, at der findes mennesker i Danmark, særlig socialt udsatte, som har gavn af den digitale løsning, men som samtidig kan overse en e-mail, og derved muligvis sætte deres boligsituation under pres. Vi ønsker derfor, at dette kan inddrages i det videre udvalgsarbejde.

Den sidste del af lovforslaget, som vedrører tag over hovedet-garantien, er vi i SF meget positive over for, da vi mener, at det er en god løsning at afhjælpe den akutte boligsituation, der opstår hvert år ved studiestart. Derfor vil SF stemme for den del af lovforslaget.

Som konklusion vil jeg bede ministeren om at dele lovforslaget op i to dele, så delen vedrørende forsøget med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger behandles selvstændigt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo et lovforslag med tre blandede bolsjer. Når man ser på det første bolsje om at give kommunerne lov til at arbejde med en tag over hovedet-garanti, en boliggaranti, for studerende, må man sige, at det jo er rigtig godt at gennemføre det. Når man kommer fra Aarhus, har man oplevet, at der har været sådan en tag over hovedet-garanti i adskillige år. Det har udviklet sig over årene, og man har fra kommunens side været dygtige til at holde øje med, om der er plejehjem, der skal til at bygges om, om der er kursussenge ude på Beredskabsgården, om der er en boligforening, som er på vej til at renovere en boligblok, og om der dermed er nogle tomme boliger. Kan det så suppleres med nogle containerløsninger forskellige steder i byen, jamen så er det jo det, man har tilbudt de unge ved studiestart, så de kan få en tryg studiestart og ikke skulle tænke på, at de var i en umulig boligsituation. Det har været en rigtig god ordning.

Samtidig har man prioriteret at bygge flere ungdomsboliger, og det vil sige, at man sådan set er i gang med at løse ungdomsboligproblemerne, og det har man også gjort i Aalborg og i Odense – uden det lovforslag, som vi har her i dag. Og det kunne egentlig være interessant at få belyst, om det, man har praktiseret i Aarhus, Aalborg og Odense, er noget, der er ulovligt. Og man må sige, at hvis en kommune har lidt udgifter i forbindelse med at være en moderne studieby, er det vel i orden. Altså, en kommune bruger jo penge på flere ting, der ligesom profilerer kommunen selv, og hvis man vil være en god studieby, skal man også arbejde seriøst med at have ungdomsboliger til de unge.

Vi er selvfølgelig for, at man også skal hjælpe unge mennesker i Københavnsområdet. Nogle nævner København, men det er sådan set bredere. Det er jo det storkøbenhavnske område, der mangler at tage ungdomsboligproblemerne alvorligt. Det er jo også Frederiksberg. Det er også DTU, som har mange studiepladser. Altså, jeg savner, at man virkelig løfter det her op og siger, at det københavnske område er et område, som tiltrækker mange studerende, og at man så også skal løse boligproblemerne. Vi vil selvfølgelig stemme for, at der nu indføres en lov, som kan være med til at sikre det, som man har praktiseret i andre studiebyer i adskillige år.

Det andet punkt omkring øget digital kommunikation er vi med i en aftale om, og det står vi ved. Vi synes, det er fint, at man kigger på, om vi er gået for vidt med hensyn til, om man skal have et brev, hvis det drejer sig om en opsigelse af lejemålet. Det vil vi også gerne drøfte i udvalgsbehandlingen.

Og så har vi det tredje punkt, og der er vi altså nødt til at få opdelt det her lovforslag. Jeg synes, der mangler en historisk redegørelse for, hvorfor det her lovforslag kommer her. Det har jo tidligere været i proces i et andet ministerium, hvor det så endte med, at det ikke blev vedtaget. Er det noget, der fremgår af sagen? Det har jeg ikke kunnet finde.

Så har vi her på det seneste fået nogle breve, henvendelser, om, at det ikke er alle, der er blevet hørt i den her sag, og vi står altså med en sag, hvor man kan risikere, at det er ældre mennesker, måske mennesker med handicap, som får forringet deres livsmuligheder i forbindelse med noget, man kalder et forsøg, og samtidig forringer man deres rettigheder som lejere. Det ser vi store problemer i, og der skal godt nok komme en rigtig god forklaring for, at vi ender med at være for den slags. Jeg har noteret mig, at der åbenbart er en forhistorie om, at det har været noget, der har været efterspurgt nogle steder. Jamen det er jo ikke ensbetydende med, at man skal indføre en lovgivning omkring det.

I Enhedslisten ser vi meget alvorligt på sådan nogle sager, der forringer lejeres rettigheder, og derfor er det vigtigt for os, sådan som sagen er nu, at man får opdelt lovforslaget i to dele, så det tredje sure bolsje kommer for sig selv.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Uddannelsessøgende har altid, især i forbindelse med studiestart, en udfordring med at finde boliger. Det er derfor positivt at udvide kommunernes mulighed for at finde midlertidige boliger til dem i den almene boligmasse, og det støtter vi.

Det giver også rigtig god mening at digitalisere kommunikationen i den almene boligsektor, og i det omfang betalingskrav og opsigelse fastholdes skriftligt, ser vi positivt på forslaget.

Det sidste område, der dækker L 7, er mere kontroversielt, i og med at det i en forsøgsordning skal muliggøres at opsige beboere i almene ældreboliger og plejehjem, hvis beboeren enten bliver bedre eller dårligere til den angivne boligform. Det er selvsagt meget indgribende at opsige mennesker fra deres hjem. I bemærkningerne lægges der op til, at hovedproblemstillingen er at få ældreboliger til at fungere godt med et godt fællesskab, hvis en beboer burde flyttes til et plejehjem. Det er en tanke, som man kan have en vis sympati for, altså at vi, i takt med at vi bliver dårligere, kan flyttes til en passende bolig, og i de fleste tilfælde kan dette formentlig klares uden væsentlige kontroverser, hvis processen ved tildelingen af bolig er klar og gennemskuelig. Jeg kan også forestille mig, at muligheden for tvangsflytning af en dement medborger i en ældrebolig til et plejehjem, hvad lovforslaget giver mulighed for, kan være hensigtsmæssig, men hvis muligheden gælder den anden vej, altså at borgeren bliver bedre og kan opsiges fra sin ældrebolig, er vi mere skeptiske.

I lyset af at det er en forsøgsordning, er vi indstillet på at diskutere mulighederne konstruktivt i det videre udvalgsarbejde, hvor vi samtidig også har fokus på borgernes retsstilling. Det Konservative Folkeparti ser alt i alt positivt på forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Jeg er vikar for hr. Lars Boje Mathiesen og skulle hilse og sige, at vi har nogle kritikpunkter, og at hr. Lars Boje Mathiesen vil oversende nogle skriftlige spørgsmål til ministeren, før vi kan tage stilling til lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Der er tre punkter i det her lovforslag, og vi bakker i hvert fald om op om de to af dem, forventer vi.

Det her med digitalisering, og at man i højere grad kan bruge digital kommunikation mellem udlejere og lejere i den almene sektor bakker vi op om og er også med i en aftale om.

Så er der forslaget om at gøre det mere muligt for kommunerne og specifikt Københavns Kommune at oprette midlertidige boliger for studerende. Det bakker vi også op om, tror jeg, men vi undrer os også lidt over, at hvis det virkelig er sådan, at man i andre kommuner allerede kan gøre det med den gældende lovgivning, hvorfor er det så nødvendigt at lave en ny lovgivning, sådan at Københavns Kommune også kan gøre det? Det undrer vi os over og tænker, at der må være en forklaring på det, og den vil vi efterspørge.

Så er der det sidste element, som handler om, at plejekrævende ældre, og også yngre mennesker i Danmark med en plejebolig, skal kunne opsiges eller flyttes til en anden plejebolig eller væk fra plejeboligen, hvis de får det bedre, og det er i udgangspunktet noget, som vi ser sympatisk på.

Vi synes faktisk ikke om det der med, at man tildeler en meget ressourcekrævende bolig til nogle borgere, og at de, hvis de så ikke længere har behov for den meget store ressource, fortsat har krav på at blive boende, og at der ikke bliver en plads ledig til nogen, der har behov for ressourcen. Det er bare hele forløbet omkring det her lovforslag, der undrer mig dybt, og det er ikke, fordi jeg altid skal stå her på talerstolen og tale om dengang, jeg var minister, selv om det var en god tid – både for samfundet og for mig – men dengang var der jo netop blevet indgået en aftale mellem KL og staten, altså i praksis den daværende finansminister og regeringen, hvor KL havde efterspurgt en mulighed for at kunne gøre det. Og i overensstemmelse med det var det så pålagt mig som boligminister at få et lovforslag igennem salen, og det blev fremsat, fordi det jo var aftalt med kommunerne.

Det var der så nogle der var lidt utilfredse med, og de spurgte KL, om det virkelig var rigtigt, at KL ønskede det der, og til det svarede KL, at det havde de sådan set ikke noget behov for, og så stod jeg der med mit lovforslag, som jeg havde fremsat, fordi der var lavet en aftale med KL om det, og KL sagde, at de ikke ville have lovforslaget, og jeg blev så nødt til at trække det tilbage til stor moro for folk, der går op i den slags. Nu kommer det så igen, og af hensyn til KL skal man vedtage det her.

Det håber jeg der er en eller anden form for forklaring på, for det, der fremstår nu, er, at KL er et amatørforetagende, som ikke kan finde ud af, om de vil have det her, eller om de ikke vil have det, og det rykker frem og tilbage afhængigt af KL's skiftende meninger om det her, som kan finde sted over få uger og måneder.

Så jeg tænker, om boligministeren, hvis han er blevet sat ind i det her forløb, der var, op til at jeg skulle fremsætte et lignende lovforslag, kunne redegøre for, hvorfor forslaget nu findes igen, og om KL nu er blevet enige med sig selv om, at de nu faktisk gerne vil have det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi giver ordet til boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for den positive modtagelse, i hvert fald for to af de tre bolsjer i posen. I går var der tre vattede forslag, tror jeg at Enhedslistens ordfører sagde, nu er det så tre bolsjer, hvor to af dem er søde, og det sidste er surt. Jeg vil prøve at gå det igennem her; de tre dele.

Første del handler om, at en kommune kan etablere en ordning, der tilbyder midlertidig husly til uddannelsessøgende. Det er jo det, man populært kalder en tag over hovedet-garanti, og den findes jo, som det også er sagt af flere ordførere, rundtomkring i landet under det navn. Derfor kan jeg selvfølgelig godt forstå forundringen over, hvorfor man har behov for et lovforslag. Der, hvor jeg ser det fra, er, at udfordringen for kommunalbestyrelsen ved at etablere den type ordning er at få den til at hvile i sig selv økonomisk. Det er der ikke altid mulighed for, og derfor kan der opstå et behov for, at kommunalbestyrelsen skal dække et underskud, hvis lejeindtægterne ikke kan dække de etablerings- og driftsomkostninger, der er. Københavns Kommune har så sat spørgsmålstegn ved hjemmelen til deres model, og derfor har vi besluttet at præcisere den lovgivning, så det nu er uden for enhver tvivl, at man kan lave underskudsgarantier i forbindelse med de her ordninger. Vi har i ministeriet ikke forholdt os til de konkrete modeller, som der er rundtom i landet, men vi mener, at det skal kunne etableres, og med det her forslag fjerner vi den tvivl, der kunne være om, hvorvidt kommuner må lave en underskudsgaranti for midlertidige studieboliger. Og det er selvfølgelig ikke kun til gavn for København, men for alle de kommuner, der måtte være interesseret i at gøre det.

Forslaget handler om at give kommunalbestyrelsen klar hjemmel til at yde støtte, hvis det viser sig nødvendigt. Vi foreslår ikke en bestemt model for ordningen; det er op til de lokale aktører. Vi vil gerne have, at der bygges flere studieboliger. Vi ved, at mange studieboliger er på vej, og det er vigtigt, at der etableres permanente studieboliger. Men den her ordning sigter på at løse et midlertidigt problem omkring studiestart, og det er det, som vi løser. Jeg kan jo ikke sige, om København har ret i, at der mangler hjemmel, eller om de tre andre studiebyer har ret i, at der er hjemmel. Men for alle fire kommuner er det jo nok den bedste løsning, at man så helt tydeligt præciserer, hvad det er, der er hjemmel til i lovgivningen, og hvad der ikke er hjemmel til.

I forhold til den anden del handler det om, at udlejere i den almene boligsektor skal kunne afsende meddelelser via digital post, altså e-Boks. Det er en del af den aftale, vi lavede i den gode tid, da hr. Ole Birk Olesen var transportminister – det var den både for hr. Ole Birk Olesen og i et vist omfang også for samfundet – nærmere bestemt den 2. juli 2017. Og det handler selvfølgelig om at gøre det mere tidssvarende. Personer, som er fritaget for digital post i almindelighed, er også fritaget her og har mulighed for at få det fysisk. Og det kan jo f.eks. være folk, der ikke har adgang til en computer, eller det kan være folk, der har fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser.

Den mulighed for at kunne sende alle meddelelser digitalt vil kunne anvendes fra det tidspunkt, hvor den nye digitale postløsning træder i kraft, og det forventes at ske i sommeren 2021. Den nye løsning vil minde om den, der eksisterer i dag, og som noget nyt vil også betalingspåkrav og opsigelser kunne sendes med Digital Post. Sådan nogle meddelelser er naturligvis særlig vigtige for lejerne, da lejerne risikerer at miste boligen, hvis lejerne ikke reagerer på det.

Der er fast praksis for, at Transport- og Boligministeriet to gange om året modtager en opgørelse over antallet af udsættelser af lejere fra Domstolsstyrelsen, og vi vil i ministeriet holde nøje øje med, om der kommer til at ske en stigning i antallet af udsættelser af lejere efter ændringernes ikrafttræden. Endelig foreligger der mig bekendt ikke undersøgelser, der siger noget om, hvorvidt fysisk eller digital post egner sig bedst til udsættelsestruede lejere. Der vil i hvert fald helt sikkert være lejere, for hvem livet gøres lettere, ved at de modtager meddelelserne digitalt.

Så er der det sure bolsje af de tre, og det er jo spørgsmålet om, at kommunerne kan søge tilladelse om etablering af en forsøgsordning, efter hvilken lejere i almene ældre- og plejeboliger kan opsøges og blive anvist til en ny egnet bolig, hvis deres plejebehov ændrer sig.

Forsøgsbestemmelserne har været efterspurgt af Aarhus Kommune og af Bornholms Regionskommune – ikke af KL som helhed, men dog i hvert fald de to kommuner – som led i den udvidede udfordringsret, der bl.a. har til formål at bidrage til udviklingen af nye løsninger i det offentlige.

Det foreslås, at der i perioden fra den 1. januar 2021 til den 1. januar 2025 kan gennemføres forsøg, hvorefter udlejere af almene ældreboliger og udlejere af almene plejeboliger i helt særlige tilfælde kan få tilladelse til under iagttagelse af en række krav og betingelser at opsige lejeren. Forslaget skal afsluttes med en evaluering, der kan danne grundlag for en vurdering af, om forsøgene skal implementeres i lovgivningen.

Det vil skulle fremgå af lejeaftalen, at opsigelse kan ske efter forsøgsbestemmelserne, så eksisterende lejere ikke kan omfattes af forsøgsordningen.

Den ene forsøgsmulighed vil kunne anvendes i bebyggelser, som omfatter både ældreboliger og plejeboliger. Den beboer, som vælger at flytte ind i en ældrebolig i en bebyggelse, som også rummer plejeboliger, kan opleve en tryghed ved, at man er sikret en plejebolig i samme bebyggelse, hvis behovet for pleje ændres. Med den foreslåede forsøgsadgang forbedres mulighederne for at lade ældreboligerne være beboet af borgere, som overvejende ønsker et fællesskab, mens plejeboligerne primært bebos af borgere, som er mere plejekrævende, og som i højere grad kan ønske at kunne vælge fællesskabet til og fra.

En vigtig forudsætning for at få tilladelse til at gennemføre forsøg med opsigelse af leje i almene ældreboliger er, at nærhedsprincippet iagttages. For at opsigelse kan gennemføres, skal lejeren være sikret en plejebolig i samme bebyggelse som den, hvor ældreboligen ligger. Dette åbner bl.a. for muligheden for, at der kan være personale tilknyttet hjemmeplejen, som også indgår i personalet tilknyttet lejeboligerne. Lejeren vil efter flytning til en plejebolig således opleve den tryghed, der ligger i at blive mødt af personale, som lejeren kender i forvejen.

Blandt flere formelle betingelser, som skal være opfyldt, skal anvisningen til en plejebolig ske på baggrund af en visitation, hvor der foretages konkret og individuel vurdering af borgerens behov for en plejebolig. Har lejeren af en ældrebolig ikke et ønske om at flytte ind i en plejebolig i den samme bebyggelse, kan lejeren søge en plejebolig et andet sted. Udlejeren skal tilbyde at forestå flytning og afholde lejerens udgifter til flytning og istandsættelse af det fraflyttede lejemål.

Den anden forsøgsmulighed åbner op for at anvende almene plejeboliger mere fleksibelt. Som reglerne er i dag, er lejere af almene plejeboliger på lige fod med andre lejere beskyttet mod opsigelse. Det vil sige, at der kan være lejere af plejeboliger, som er selvhjulpne, og som ikke har behov for at bo i en plejebolig, men som udlejeren er afskåret fra at kunne opsige. Udlejeren kan på den baggrund kun få lejeren til at flytte, hvis lejeren giver samtykke hertil. Med lovforslaget vil en borger med psykisk funktionsnedsættelse kunne visiteres midlertidigt til en plejebolig. Det er dog en udtrykkelig betingelse for at kunne opsige lejeren, at det kan dokumenteres, at lejerens funktionsnedsættelse har udviklet sig sådan, at lejerens hjælpebehov er mindsket, således at lejeren vil kunne klare sig i sin egen bolig. Hvis plejebehovet ikke er mindsket, kan borgeren forblive i plejeboligen. For at kunne opsige lejeren skal det kunne dokumenteres, at lejerens behov ikke varetages mest hensigtsmæssigt i den nuværende bolig. Det skal dokumenteres, at vurderingen af lejerens behov baserer sig på en tilstrækkelig udredning gennemført ved hjælp af den såkaldte voksenudredningsmetode eller en tilsvarende metode. Der er således særdeles gode og underbyggede grunde til, at forsøgsbestemmelsens mulighed for opsigelse kan anvendes.

Det er fortsat mit udgangspunkt, at den beskyttelse mod opsigelse, som lejelovgivningen giver lejerne, skal opretholdes. Jeg vil derfor kun efter grundige overvejelser give forsøgstilladelse efter de foreslåede bestemmelser.

Jeg vil også sige i forlængelse af det, at jeg blev advaret om den her lovgivning, allerede dengang vi første gang sendte det i høring – det var i foråret, for det er jo et lovforslag, der er blevet skubbet. Og der kan jeg huske, at fru Kirsten Normann Andersen, som selv har erfaring inden for branchen, sagde til mig, at hun var meget skeptisk over for det her lovforslag, og jeg aftalte med hende dengang, tror jeg, at vi ville afvente de høringssvar, som kom. Nu er der jo kommet kritiske høringssvar, bl.a. fra Danske Handicaporganisationer, og jeg ved, at Dansk Handicap Forbund er på høringslisten, og at vi efter den her situation også har sat Danske Handicaporganisationer på høringslisten, så vi i hvert fald er sikre på, at de fremadrettet også bliver underrettet, når der er høringer i den her sammenhæng, som Venstres ordfører spurgte til. Man har jo også altid mulighed for at afgive høringssvar, uanset om man er på høringslisten, men det er klart, at det skal de også kunne.

Jeg har selvfølgelig også læst deres kritik, og vi vil prøve at finde en løsning, som Folketinget synes giver mening med udgangspunkt i den kritik, som er blevet rejst. Jeg kan jo godt forstå, at det på det principielle plan og i den konkrete situation er meget indgribende, hvis man får at vide: Nu må du ikke bo i din bolig længere. Og det er klart, at det jo aldrig må blive normen i den boligpolitik, vi fører her i landet. Det skal kun være reserveret til nogle helt særlige situationer. Men jeg kan også godt se det fra et kommunalt perspektiv, altså at hvis man har nogle meget store udgifter til nogle boliger med en særlig pleje, så ønsker man sig, hvis folk ikke længere har behov for den pleje, at få frigjort de boliger til nogle, der rent faktisk har det behov.

Men som sagt har det hele tiden været mit udgangspunkt, at vi skulle afvente de høringssvar, der kom, og prøve at se, om vi kunne finde en løsning, som man også synes giver mening i de organisationer, eksempelvis blandt folk med handicap, som jo kommer til at være dem, der bruger det. Nu er min tid gået, så I må stille spørgsmål, hvis der er noget, jeg ikke fik med.

Tak for det, og det bliver der mulighed for. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jo, men når nu ministeren er blevet advaret om, at det her ikke var det bedste lovforslag med hensyn til det sure bolsje, så kunne man jo have valgt ikke at fremsætte det. Og jeg synes, at når nu vi skal have det grundigt drøftet, skal vi også kigge på, hvad det er for en kritik, der kommer fra Institut for Menneskerettigheder, og som har fokus på, hvad det er, der gælder for handicappede og deres rettigheder.

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, når nu ministeren siger, at det er efter ønske fra Bornholm Kommune og fra Aarhus Kommune, om det er Aarhus Kommune eller det er ældrerådmanden i Aarhus, som har det her ønske om, at vi skal have den her lovændring.

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg bare har fået oplyst, at det er Aarhus Kommune. Hvilken magistrat det hører under, er jeg ikke klar over, men jeg er sikker på, at vi kan kigge efter på brevpapiret og se, hvor det kommer fra.

I forhold til det første om, hvorfor jeg ikke bare lod være med at fremsætte det, vil jeg sige: Altså, jeg synes jo heller ikke, at Folketinget skal være sådan et sted, hvor man kun fremsætter ting, som man ved der er flertal for, eller som alle er enige i. Nu har der været en diskussion, som den tidligere transport- og boligminister bemærkede, om, at man fra KL's side har ønsket det lovforslag, men det blev så trukket igen, og nu er der så nogle konkrete kommuner, der beder om det. Så selv om forretningsordenen herinde har ændret sig hen over de sidste årtier, sådan at man ikke har den slags meget åbne debatter herinde, som man havde i 1980'erne og længere tilbage, synes jeg stadig væk der skal være mulighed for, at man kommer med nogle forslag, som jeg synes vi også forsøger at hegne ind, og som man så måske konstaterer at der ikke er flertal for eller nogle meget konkrete kritikpunkter imod, som vi ikke kan sidde overhørig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det kan jeg da godt følge. Så er der også spørgsmålet om, om man skal vedtage noget lovgivning, som der ikke er behov for, og det er med hensyn til det med ungdomsboliger og tag over hovedet-garantien. Altså, når nu vi har en situation, hvor man i tre større studiebyer har erfaring med tag over hovedet-garantien og man sådan set har kørt det i mange år, og Københavns Kommune så kommer og siger, at de gerne vil have en lovændring, så kan jeg ikke lade være med at grine lidt af det. Altså, jeg synes, det er godt, når kommuner inspirerer hinanden med gode løsninger. Det er meget muligt, at man i de tre andre byer har haft en lille udgift ved at have den her tag over hovedet-garanti, men man bruger jo også penge på at profilere sig til jazzfestivaler og det ene og det andet. Altså, hvorfor ikke bruge lidt penge på at profilere sig som studieby?

Ministeren.

Man fristes jo til at sige, at det kan ordføreren tale med sin partifælle om i Teknik- og Miljøforvaltningen, men det vil selvfølgelig være for polemisk at sige det, så det vil jeg ikke. Men uanset hvad tror jeg, at når der er fire byer, som har mange studerende, og man det ene sted jo mener, at man ikke kan gøre det inden for den nuværende lovgivning, så kan det jo altså både være sådan, at man det ene sted tager fejl, men også, at der er sandsynlighed for, at man de tre andre steder tager fejl. Og da jeg jo ikke er interesseret i egentlig at skulle sidde og vælge mellem dem, synes jeg, at det bedste, man kan gøre, jo sådan set bare er at gøre lovgivningen så tydelig, at det er klart for alle fire.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Vi kan som sagt godt bakke op om det her. Vi kan også bakke op om det med, at kommunerne skal have en mulighed for at tilbyde anden bolig til beboere i plejeboliger, hvis beboeren får nogle helt andre plejebehov.

Men jeg er interesseret i historikken her. Nu er det Aarhus Kommune og Bornholms Regionskommune, der har efterspurgt det her. Det, der skete tilbage i 2017, da jeg blev lokket til at fremsætte det her forslag, var, at Aarhus Kommune, som jo har formandsposten i KL, fik det her igennem og fik den daværende regering til at fremsætte lovforslaget. Men da det så blev fremsat, viste det sig, at der ikke var opbakning i KL til at gennemføre det, og derfor blev vi nødt til at trække det tilbage igen, og nu kommer der så noget nyt, der er specifikt rettet mod bl.a. Aarhus Kommune, fordi det er Aarhus Kommune, der vil have det.

Ministeren.

Jeg tror, det var hr. Martin Damm, der var formand for KL i 2017, men det kan selvfølgelig godt være, at borgmesteren i Aarhus var næstformand. Uanset hvad: Det er Bornholm, der har henvendt sig og rejst det over for mig, og så har Aarhus Kommune også henvendt sig til ministeriet.

Jeg er enig i, at det da er pinligt, hvis man kommer med et krav baseret på ens egne medlemmer, og man så måske endda får overtalt en regering til at fremsætte et forslag, og ens egne medlemmer så hælder det ned ad brættet. Det kan jeg da udmærket sætte mig ind i. Og jeg skal ikke helt frasige mig, at jeg også godt kunne have været en af dem, der var lidt spydig dengang. Men det vil jeg helst ikke grave for meget i.

Men det er i hvert fald Bornholms Regionskommune, som jeg har oplevet som mest opsøgende i den forbindelse.

Hr. Ole Birk Olesen frafalder en anden kort bemærkning. Så er det fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak. Hvis jeg lige skal blive lidt ved det, som ordføreren for Enhedslisten sagde, så synes jeg jo godt, at man kan få den tanke, at den første del af lovforslaget – altså det, der handler om en tag over hovedet-garanti – måske også handler lidt om, at man kan gå ud og sige, at man nu har sikret tag over hovedet til de nye studerende, der kommer til København. Det er jo også derfor, som jeg hører det, at ordføreren for Enhedslisten spørger ind til, om de andre kommuner så har foretaget sig noget ulovligt. Det tænker jeg i hvert fald det kunne være godt at få et svar på i udvalget.

I forhold til det med nærhedsprincippet, så hører jeg sådan set, at ministeren forsøger at italesætte det, men det er også noget, jeg synes kunne være rart at få noget på skrift om, altså præcis hvordan man i ministeriet definerer nærhedsprincippet, så vi også har det, i forbindelse med når der er organisationer, som efterspørger det.

Hvad angår den liste af organisationer, der skal høres i de her sager, så synes jeg, det er fint, at man får føjet en mere til, så vi undgår de her situationer, hvor der er nogle, der ved, at de her borgere i de her områder, men ikke er blevet hørt. Der skal jeg så også bare gøre opmærksom på, at Lev, som jo varetager de udviklingshæmmedes interesser, også har været ude og give svar. Derfor kunne jeg også godt tænke mig, at man måske fik dem med på listen.

Ministeren.

Det tager vi selvfølgelig med.

I forhold til om de andre kommuner har gjort noget ulovligt, vil jeg sige, at det ikke er noget, vi har lavet en meget konkret vurdering af. Det kan også godt være, det egentlig er noget, som skal for en domstol, for at man kan finde ud af, om det er sådan.

Det, som vi siger med det her lovforslag, er sådan set bare, at uanset hvad, vil vi gerne sørge for, at man kan lave den her type ordninger. Hvis der er nogle jurister, som har foretaget den vurdering, eller nogle jurister, som har foretaget den modsatte vurdering, så kan vi jo spare dem alle sammen for besværet med at gruble længere over det ved at sørge for, at loven er sådan, at det kan lade sig gøre.

Fru Heidi Bank.

Jamen det er så sådan et ikkesvar, for det her undrer jo bare. Jeg håber også, at ministeren selv kan se, at det jo ser mærkeligt ud, at man ligesom gerne vil sige, at man sikrer dem tag over hovedet, når det nu allerede er noget, man kan levere i de andre kommuner, hvor der jo også er høje priser og alle de her ting. Men jeg tager svaret til efterretning.

Ministeren.

Jeg svarede nu på det, der blev spurgt om, altså om vi kunne sige, at der var blevet gjort noget ulovligt. Det sagde jeg at vi ikke kunne. Altså, det har vi ikke nogen fuldstændig stål- og nagelfast vurdering af.

Selv om det nu er nogle aarhusianere, der står her i salen og er lidt efter København, så tænker jeg jo, at man i den her tid måske også lige kan give lidt plads til hinanden og sige, at hvis man har den vurdering, så kunne det være, man også skulle give dem den sikkerhed i Københavns Kommune, uanset at man i Aarhus vurderer det på en anden måde.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Ministeren havde ikke tid til at svare på, om vi er forpligtet til at gennemføre forsøget, jævnfør udfordringsretten. Det håber jeg at ministeren lige kan svare på.

Og så den anden del: Er det ikke sådan, at ministeren til hver en tid har ret til at lave forsøg? Og når ministeren så har ret til at lave forsøg i en begrænset periode – det er en del af bemyndigelsen til ministeren – hvorfor skal vi så have det ned i salen og lovgive specifikt? Det har jeg simpelt hen svært ved at forstå. Ministeren bliver nødt til at hjælpe mig på det her område.

Ministeren.

Jeg må skylde et svar til hr. Alex Ahrendtsen. Det beklager jeg meget. Men jeg kan ikke svare præcist på de to ting for nuværende, men vi får lavet et skriftligt svar så hurtigt som muligt, sådan at I har det til den videre behandling.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er fair nok.

Det andet spørgsmål går på de der Aalborg-, Aarhus- og Odensemodeller. Vil det ikke være en god idé, at vi lige finder ud af, hvordan de fungerer? Og når vi så har fundet ud af, hvordan de fungerer, kan vi sende dem til Enhedslistens borgmester i København, så vedkommende kan kigge på dem der, og så de er fri for at belemre os med særlovgivning om København. Ville det ikke være en god idé?

Ministeren.

Jeg tror nu nok, at borgerrepræsentationen i København kender den konkrete model. Det, de hæfter sig ved, er, at de ikke mener, at man har lov til som kommune at lave en underskudsgaranti. Det mener man jo så selvfølgelig i de tre andre store studiebyer at man har. Så jeg tror ikke, det er, fordi de ikke kender modellen; jeg tror, det er, fordi man har en forskellig juridisk vurdering af det.

Jeg tror, det nemmeste her er at få det præciseret og gjort det klart, sådan at alle fire kommuner kan lave det på et fuldstændig oplyst grundlag og uden nogen som helst tvivl om, hvorvidt det er lovligt eller ej.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo et forsøg på på en eller anden måde at gøre tingene mere enkle. Jeg ved ikke, om man kan kalde det for et afbureaukratiseringsforslag, men man kan sige, det nærmer sig det.

Man fik jo i 2015 lavet det således i lovgivningen, at det gik fra brandmyndighederne over til kommunen i forhold til byggeloven i forhold til at kunne udstede forbud eller påbud. Og det vil sige, at når vi har de her tilsyn rundtomkring, skal brandmyndighederne ind over kommunen og have en godkendelse fra kommunen til at give et påbud eller et forbud.

Det, som vi med lovgivningen her lægger op til, er at sige: Kan vi ikke skære det led væk? Det giver ikke nogen mening, at vi skal forsinke processen om et forbud eller et påbud, ved at der er en myndighed – som i øvrigt fagligt er dem, der indstiller, om det her skal gives eller ej – og som så lægger det op til en yderligere myndighed, som sådan set bare skal blåstemple det her. Så vi synes, det er en rigtig god idé, at kommunen får den her bemyndigelse til at kunne uddelegere det her til brandmyndighederne. Det giver rigtig god mening at få lavet det her.

Så er der et element mere i den her lovgivning, der i forbindelse med de driftsmæssige foranstaltninger, som man beskriver det, giver svar på, om det kun gælder for nye eller også for eksisterende boliger. Der slår vi sådan set med det lovforslag her fast, at det gælder både for eksisterende og for nye ejendomme og bygninger.

Så fra Socialdemokratiets side af synes vi, det her er et godt skridt, så vi kan anbefale lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Der er nogle forsikringer, man helst aldrig vil stå og have brug for, men når vi så ved, at risikoen for brand er der, er det godt at have taget sine forholdsregler – at tingene kører så smidigt som muligt.

I Venstre er vi meget positive over for det her forslag i forhold til at give kommunalbestyrelsen hjemmel til at henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud vedrørende driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn til redningsberedskaberne. Med henlæggelsen kan redningsberedskaberne udstede påbud og forbud også om byggetekniske fejl, der er driftsmæssige, og også til redningsberedskaber, der er oprettet som et såkaldt § 60-selskab.

Driftsmæssige foranstaltninger skal netop sikre, at brandsikkerheden er tilstrækkelig, når bygninger og lokaler anvendes. Hvis der f.eks. ikke er regler, der sikrer, at flugtveje er tilgængelige, er der netop en øget risiko. At redningsberedskaberne vil kunne træffe afgørelser på stedet om påbud og forbud, gavner og øger borgernes sikkerhed, så der ikke først sker en indberetning til kommunerne, førend påbuddet kan udstedes.

De gældende regler medfører dobbeltarbejde. Venstre går ind for den administrative forenkling, der hermed indføres. Det giver også mening, at det præciseres i forslaget, at byggelovens hjemmel til at fastsætte regler om driftsmæssige forhold også gælder i bestående bebyggelse, så der ikke er tvivl herom.

Så ja til, at kommunerne og beredskaberne, uanset hvordan de er organiseret, kan udføre deres arbejde mere effektivt og uden dobbeltarbejde til gavn for borgernes sikkerhed. Det var ordene herfra.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Det er helt klart en forenkling, vi skal tage stilling til. Kommunerne kan delegere ansvaret for at uddele påbud og forbud i forbindelse med ulovligheder ved brandtilsyn til redningsberedskabet. I dag skal beredskabet fortælle det til kommunen, hvorefter kommunen så uddeler påbuddet. Det er jo ikke særlig effektivt.

Det er vigtigt at understrege, at det her ikke vedrører byggetekniske forhold. De vil fortsat høre under kommunen. Bare for at give et eksempel: Hvis man opfører en port, hører det under byggeloven, og det er fortsat kommunen, der har ansvaret for det. Men kommer der efterfølgende en gaffeltruck og kører ind i den og beskadiger den, hører det under driftsmæssige forhold, og med den her lovgivning kan beredskabet så gå ind og lave et påbud uden at skulle over kommunen. Man kan dog allerede i dag delegere det til beredskabet, hvis det hører til kommunens forvaltning. Det er mere problemet med det fælleskommunale, de såkaldte § 60-selskaber, hvor der ikke er hjemmel i loven. Det får de så lov til med lovforslaget her.

Men jeg er lidt i tvivl om, om hjemmelen så også vil gælde for kommercielle selskaber. Der er nogle kommuner, f.eks. Hedensted Kommune – jeg ved ikke, om ministeren kan svare på det – der har udbudt opgaven til private som f.eks. Falck. Jeg håber, at ministeriet kan svare på det.

Det bliver frivilligt for kommunerne, hvilket også er meget fint, og så indeholder forslaget så nogle præciseringer, som Socialdemokratiet også har gjort opmærksom på. Alt i alt er vi positivt indstillede i Dansk Folkeparti, og vi afventer svar og den videre behandling i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Ina Strøjer-Schmidt. Værsgo.

Tak. Jeg er også vikar på det her forslag, og jeg vil gerne læse ordførerens tale op: I SF bakker vi op om dette lovforslag, da de administrative forenklinger af det kommunale myndighedsarbejde på brandområdet både vil forbedre brandsikkerheden og være en økonomisk fordel for kommunerne.

I lovforslaget foreslås en delegering af kompetencen til at udstede påbud og forbud for kommunen til redningsberedskaberne, hvilket giver god mening, da det jo er redningsberedskaberne, der foretager selve brandeftersynet. Den nuværende praksis er tidskrævende og en administrativt ulogisk proces. SF bakker derfor op om denne administrative ændring.

Med lovforslaget sker der også en præcisering af byggeloven, hvor regler om driftsmæssige forhold i bebyggelser tydeliggøres, så det fremgår, at reglerne gælder for både ny og bestående bebyggelse. Denne tydeliggørelse af bestemmelsen og ændring af anvendelsesområdet giver god mening, og SF bakker derfor op om ændringen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Enhedslistens ordfører og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Lovforslaget giver jo kommunerne en valgfrihed, altså en ekstra mulighed, og det synes vi er positivt. I stedet for at vi herindefra dikterer, hvordan det skal være, så lægges der her op til, at kommunerne sådan set har en valgmulighed. Den type lovgivning har jeg stor sympati for. Og så håber vi, at der kommer et bedre brandberedskab ud af det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Det giver rigtig god mening, at kommunalbestyrelserne, hvis de ønsker det, kan henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne, når fagfolkene fra redningsberedskaberne har inspiceret bygninger i forbindelse med brandsyn. Kommunerne har med inspiration fra Folketinget sammenlagt en række redningsberedskaber, hvilket kræver nærværende justeringer af lov om ændring af byggeloven, der giver denne hjemmel. Vi støtter naturligvis dette lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Jeg vil om muligt gøre det endnu kortere og bare konstatere, at Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Liberal Alliance støtter også lovforslaget.

Tak for det. Og så er det boligministeren. Værsgo.

Det er jo på mange måder særlige tider her. Enhedslisten støtter op om alle de forslag, der kommer fra regeringen, og Dansk Folkeparti promoverer Institut for Menneskerettigheder her i Folketingssalen. Så det er jo alligevel en dag, der skal skrives i kalenderen. Men her er vi nået til sidste runde.

Formålet med den her ændring af byggeloven er at gøre det lettere for kommuner og beredskaber at udføre deres myndighedsarbejde på brandområdet. Det skal ske ved, at kommunerne får mulighed for at henlægge deres kompetence til at udstede påbud og forbud på brandområdet til redningsberedskaberne. På den måde kan beredskaberne handle på stedet, når de i deres virke som brandmyndighed opdager et ulovligt brandsikkerhedsmæssigt forhold efter byggeloven. Som reglerne er i dag, har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at henlægge de kompetencer til beredskaberne. Det vil jeg gerne gøre muligt med dette lovforslag.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den daværende regering i 2015 foreslog en række vækstinitiativer for at fremme et mere effektivt byggeri, herunder en mere sammenhængende brandregulering. Det blev i den forbindelse besluttet, at de driftsmæssige foranstaltninger skulle overføres fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen. De driftsmæssige foranstaltninger i beredskabslovgivningen er imidlertid ikke fjernet endnu, da det har afventet denne ændring af byggeloven. Driftsmæssige foranstaltninger er de regler, der skal sikre, at brandsikkerheden er forsvarlig, når bygninger anvendes. Det kan f.eks. være regler om, at belysningen af flugtveje i en bygning skal fungere, og at flugtveje er frie, så man hurtigt kan komme ud af bygningen i tilfælde af brand.

Det er disse driftsmæssige foranstaltninger efter byggelovgivningen, som redningsberedskaberne med den foreslåede ændring skal kunne påse i stedet for kommunen. Det kan redningsberedskaberne ikke i dag. De fleste beredskaber er organiseret i de såkaldte § 60-selskaber. De selskaber er ejet af kommunerne, men de er ikke en del af kommunen.

Det betyder, at kommunalbestyrelserne ikke uden lovhjemmel kan henlægge myndighedsopgaver til dem. Som reglerne er i dag, kan der derfor opstå situationer, hvor redningsberedskaberne i deres virke som brandmyndighed ikke har hjemmel til at håndtere ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold på stedet, når forholdet er reguleret i byggeloven.

Den lovhjemmel mener jeg det er en god idé at indføre. I dag skal ulovlige driftsmæssige forhold som f.eks. en branddør, der ikke kan lukke helt i, og som redningsberedskabet opdager under et brandsyn, indberettes til kommunen. Kommunen skal så derefter sagsbehandle forholdet og eventuelt udstede påbud og forbud. Det betyder i praksis, at når brandmanden opdager et ulovligt driftsmæssigt forhold, kan han eller hun, selv om vedkommende i princippet har viden og faglig kompetence til det, ikke gøre andet ved det ulovlige forhold end at meddele det til kommunen.

Ved vedtagelse af den foreslåede ændring vil kommunalbestyrelsen kunne henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne. Muligheden for henlæggelse af kompetencen er en frivillig mulighed for kommunen. Hvis kompetencen henlægges, vil redningsberedskabet på stedet kunne udstede et øjeblikkeligt virkende påbud eller forbud, når de under deres brandsyn bliver opmærksomme på tilfælde, hvor bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger ikke er overholdt. Det vil de kunne gøre uden at skulle inddrage kommunen, sådan som de skal i dag.

Hvis lovforslaget vedtages, hvilket jeg selvfølgelig håber på, vil det således kunne gøre sagsgangene mere enkle og effektive hos både kommuner og redningsberedskaber. Det vil være til gavn for både kommunerne og beredskaberne.

Den anden del af lovgivningen handler om en præcisering af den nuværende bestemmelse i byggeloven, som skal sikre, at der er et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i både eksisterende og nye bygninger. Ændringen foreslås, fordi der tilsyneladende kan være tvivl om, hvorvidt bestemmelsen omfatter såvel eksisterende bygninger som nye bygninger. Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om bl.a. indretning og brug af en bygning med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger. Driftsmæssige foranstaltninger er f.eks. regler, der skal sikre, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer. De regler vedrører både den nuværende og fremadrettede brug af en bygning. Reglerne gælder derfor, uanset hvornår bygningen er taget i brug.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at byggelovens nuværende bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om driftsmæssige foranstaltninger, både gælder for eksisterende og ny bebyggelse. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring i praksis, da bestemmelsen allerede efterleves på den måde i dag.

Med de ord skal jeg sige tak. Og så vil jeg også bare som svar på spørgsmålet fra Dansk Folkepartis ordfører sige, at det i den nuværende form her, så vidt jeg er oplyst, ikke omfatter private beredskaber, som der blev spurgt til. Og det skal jeg nok svare mere fyldestgørende på. Og så fik jeg endda en salut her bagfra af sølvpapirshattene ude på Slotspladsen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 10. november 2020, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Og så skal jeg i øvrigt henvise til ugeplanen, der også vil fremgå af Folketingets hjemmeside.