Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):

Lovforslag nr. L 44 (Forslag til lov om ændring af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. (Ændring af perioden for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt plejevederlag efter lov om social service i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale)).

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Lovforslag nr. L 45 (Forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere).

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Lovforslag nr. L 46 (Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven m.v. (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.)).

Justitsministeren (Nick Hækkerup):

Lovforslag nr. L 47 (Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af revisionsbestemmelse)).

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Lovforslag nr. L 48 (Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.)) og

Lovforslag nr. L 49 (Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)).

Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 24 (Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til miljø- og klimamæssig bæredygtighed i ATP᾽s investeringer).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Vi starter med fru Pia Kjærsgaards spørgsmål til justitsministeren.

Fru Pia Kjærsgaard for oplæsning af spørgsmålet, værsgo.

Tak for det. Det første spørgsmål: Er ministeren tilfreds med politiets indsats i forbindelse med det optog, der startede fra Dronning Louises Bro den 10. september 2019 og bevægede sig mod Nørrebro? Og jeg skal sige, at det optog var det såkaldte Ashuraoptog på profeten Muhammeds barnebarns dødsdag, han er martyr, og der var altså en hel del mennesker ude i forhold til den demonstration; det kommer jeg tilbage til.

Ministeren.

Tak. Politiet skal beskytte borgernes ret til at forsamle sig. Derfor skal politiet også op til en forsamlings afholdelse foretage en konkret vurdering af behovet for en politimæssig indsats for at sikre, at forsamlingen kan gennemføres i ro og orden.

Som det fremgår af mine besvarelser af de skriftlige spørgsmål, der er stillet i sagen, så foretog Københavns Politi før optoget den 10. september en vurdering af behovet for en politimæssig indsats i forbindelse med optogene. Politikredsen vurderede, at det var tilstrækkeligt at føre tilsyn med optogene som led i det daglige beredskab. Det betød, at politipatruljer efter det oplyste lejlighedsvis kørte forbi optogene og observerede, hvordan arrangementet forløb.

Jeg har også noteret mig, at Københavns Politi har oplyst, at politikredsen orienterede Movia om tidspunktet og ruterne for de to anmeldte optog. Under optogenes afholdelse orienterede politikredsen efter det oplyste også Movia om, at optogene spærrede for det udadgående spor på Nørrebrogade. Københavns Politi oplyser også, at politiet løbende har vurderet, om der i øvrigt var behov for politiets indgriben eller tilstedeværelse. F.eks. vurderede en af de patruljer, der førte tilsyn med optogene, efter det oplyste, at der var behov for, at patruljen fulgte bagtroppen på optoget for at lukke af for den bagfrakommende trafik.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jo, men der bliver sagt, at der var patruljekørsel, og det er altså det, som man kender som ganske almindelige patruljebiler med uniformerede betjente, der har været til stede. Når der var sådan et kæmpe optog, der gik igennem Nørrebro og faktisk fuldstændig blokerede trafikken og der altså ikke var en eneste uniformeret betjent at se, skal jeg høre ministeren, om der har været civile betjente, og jeg vil godt helt nøjagtigt vide, hvem der har været til stede, for ifølge dem, der har set det optog, så det ikke sådan ud. Det var en total blokering. Ingen uniformerede betjente. Og jeg vil bare høre, om det er normal politipraksis, at den slags ting foregår.

Så går vi fra 2 minutter til ½ minut. Værsgo til justitsministeren.

Når der til Københavns Politi eller til en hvilken som helst af vores politienheder bliver anmeldt sådan en demonstration, er det en konkret vurdering, der foretages, af, hvad behovet for politimæssig tilstedeværelse er. Der må man så vurdere: Skal der være uniformeret personale til stede? Hvordan skal man i øvrigt være til stede? Det har man også gjort i den her situation.

Pia Kjærsgaard.

Så må jeg bare sige, at det bliver opfattet som uhyre ringe ledelse af Københavns Politi, at der ikke har været synligt politi til stede, for det kan jeg bevidne der ikke har. Jeg har faktisk videooptagelser og billeder fra stedet, som jeg meget gerne oversender til ministeren. Og der var ikke for nogen at se et udstationeret politipersonale til at dirigere trafikken. Det så ud, som om der var ca. 5.000 deltagere. Det er rigtig mange, faktisk 4.000 mere, end politiet havde anslået det til at være. Jeg gentager: Jeg har optagelser derfra, som ministeren gerne må se.

Jeg vil godt høre, hvordan ministeren forestiller sig så stort et optog skal krydse Nørrebrogade og Jagtvej, uden at der er nogen, der dirigerer trafikken?

Ministeren.

Sådan som jeg har fået det oplyst, var det politiets vurdering, at der var omkring 1.000 til stede. Det kan selvfølgelig være, at det tal ikke er det rigtige tal. Og vi ved jo i hvert fald, som jeg også sagde før, at der var en patrulje, som førte tilsyn med optogene, og som efter det oplyste fulgte efter bagtroppen af optogene for at lukke for bagfrakommende trafik.

Pia Kjærsgaard.

Vil ministeren svare på, om det var en almindelig, synlig patruljevogn, eller hvilken politibil det var? Var det uniformeret personale, der var til stede? Det, som blev observeret, var faktisk, at det var optogets egne folk, der dirigerede trafikken på en særdeles hårdhændet måde. Og jeg kan dokumentere helt præcist, at det var optogets egne folk, der dirigerede trafikken, og ikke politiet. Og det synes jeg er stærkt angribeligt, altså at man fuldstændig overlader til nogle vagter fra den her organisation at dirigere trafikken.

Så er det ministeren. Værsgo.

Som det også er spørgeren bekendt fra de skriftlige besvarelser, har Københavns Politi ikke givet tilladelse til, at nogen, heller ikke iført gule veste, kunne dirigere trafikken. Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har konstateret, at de pågældende personer rent faktisk dirigerede trafikken i forbindelse med afviklingen af optogene. Københavns Politi har så også oplyst, at det ikke er usædvanligt, at der ved optog eller andre arrangementer i København deltager personer i gule veste.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med et spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard til justitsministeren.

Fru Pia Kjærsgaard for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Påtænker ministeren, at næste års lignende optog som det, der foregik fra Dronning Louises Bro den 10. september 2019, skal følges af samme ringe politimæssige beskaffenhed som i år?

Ministeren.

Det er jo selvfølgelig svært for mig at udtale mig om den politimæssige indsats i forbindelse med et arrangement, som måske – måske ikke – afholdes til næste år, idet der jo, som jeg sagde før, bliver foretaget en konkret vurdering af – givet omstændighederne – hvilken politimæssig indsats der er behov for. Men jeg har selvfølgelig en forventning om, at Københavns Politi efter sædvanlig praksis foretager en konkret vurdering af behovet for den politimæssige indsats, hvis kredsen måtte modtage en anmeldelse om et lignende arrangement til næste år.

Fru Pia Kjærsgaard.

Ministeren svarer, at der ikke er givet tilladelse til, at der er folk i gule veste, der dirigerer trafikken, men det var rent faktisk det, de gjorde. Så vil jeg godt høre, hvorfor man ikke skrider ind, når man klart og tydeligt kan se, at de dirigerer optoget. Bl.a. er der en, der sidder ud ad bagvinduet i en hvid BMW, og der står i svaret på spørgsmål 322, at politiet har observeret bilen flere gange, men ikke vurderede, at det gav anledning til politimæssig interesse. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man fra politiets side har tilladt det her. Jeg har set tre separate episoder, hvor vedkommende sidder og råber ud af vinduet og dirigerer trafikken i en stor hvid BMW, der i den grad stopper hele trafikken. Altså, der er ikke noget overladt til politiet, det er fuldstændig overladt til optoget og til de mennesker, der deltager i optoget. Der er sat vagter på, og det er dem, der dirigerer hele molevitten, ikke politiet, og det er ganske utilfredsstillende.

Ministeren.

Jeg må henholde mig til, at Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har konstateret, at de pågældende personer rent faktisk har dirigeret trafikken i forbindelse med afviklingen af optoget.

Fru Pia Kjærsgaard.

Hvordan kan det være, at politiet ikke har set den varevogn, der blokerede vejbanen, som skrevet i svaret på spørgsmål 319, da den stod præcis der, hvor optoget startede, og dannede fortrop for toget? Jeg kan i øvrigt sige, at ministeren i svaret på spørgsmål 318 skriver, at optoget startede fra Søtorvet, men optoget startede rent faktisk i den modsatte ende af Dronning Louises Bro ved Sortedam Dossering, 200 m fra det anmeldte sted. Det ville man have vidst, hvis man havde været til stede.

Ministeren.

Der var jo tale om to optog, og Københavns Politi har ikke kunnet konstatere, som jeg også har skrevet i svaret til spørgeren på spørgsmål 319, at en varevogn på kørebanen blokerede trafikken på hjørnet af Dronning Louises Bro og Sortedam Dossering.

Så vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren vil være modtagelig for at modtage en video, der helt klart dokumenterer det, jeg har stået og sagt her. For den lyver altså ikke, det må jeg sige, og det er selvfølgelig på den baggrund, at jeg stiller de her spørgsmål. For jeg kan ikke få det til at passe med de svar, som ministeren har givet mig på de skriftlige spørgsmål. Så derfor vil jeg tillade mig at sende videoen over til ministeren, og så forventer jeg selvfølgelig, at ministeren selv tager det op. Ellers vil jeg gøre det endnu en gang.

Ministeren.

Jamen jeg synes kun, vi har en interesse i at få sagen belyst så godt som muligt, så hvis der er en video, modtager jeg den selvfølgelig gerne. Jeg henholder mig – det ligger i strukturen – selvfølgelig til de oplysninger, jeg får fra politiet.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med justitsministeren, men nu er det hr. Peter Skaarup som spørger.

Peter Skaarup for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder sådan her: Er ministeren enig i, at dømte kriminelle med en dom på mindst 3 måneders ubetinget fængsel ikke skal kunne skifte navn, så længe de afsoner, og så længe dommen fremgår af straffeattesten?

Ministeren.

Jeg går ud fra, at formålet med forslaget er at forhindre dømte kriminelle i at begå ny kriminalitet – et mål, som jeg i øvrigt er enig med spørgeren i. Men jeg er ikke overbevist om, at forslaget vil have den effekt. Og hvorfor ikke det? Det er, fordi det, sådan som Rigspolitiet har oplyst, er cpr-nummeret og ikke den pågældendes navn, der er afgørende for politiets efterforskning. En navneændring, der er registreret i CPR-registeret, bliver automatisk ajourført i Kriminalregisteret, og det betyder, at politiet altid har mulighed for at slå op, om en mistænkt tidligere har begået kriminalitet, også selv om vedkommende har skiftet navn. Forslaget vil på den måde ifølge politiet ikke have nogen betydning for politiets arbejde.

Jeg har også lidt svært ved at se, hvordan det kan hjælpe borgerne, for normalt har man som borger ikke kendskab til de dømtes navne i forbindelse med straffesager, og jeg er derfor bange for, at det måske vil give en falsk form for tryghed. Jeg har, som spørgeren er bekendt med, fordi han var sit partis ordfører på førstebehandlingen af lovforslaget, fremsat et lovforslag, som har til formål at styrke tilsynet med de forbud, som pædofile kan få, f.eks. mod at tage kontakt til børn, netop for at undgå nye overgreb. Og det er for mig at se en langt mere effektiv måde at forhindre nye overtrædelser på end at forbyde navneskift.

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet er jo stillet ikke mindst med basis i den sag, vi kender fra Østerbro, hvor det viste sig, at en person, der i øvrigt havde begået meget alvorlig kriminalitet tidligere, tilsyneladende igen havde begået alvorlig kriminalitet, nemlig drab på ældre mennesker på Østerbro – det er han i hvert fald sigtet for. Og vi må jo se, hvordan den sag udvikler sig.

Men det, der i hvert fald står tilbage for dem, der har fulgt den her sag, er, at nok kan politiet via diverse registre søge sig frem til, at en person har begået kriminalitet tidligere, men det, der så sker, når personen skifter navn, er jo, at forskellige borgere, offentlige myndigheder og andet, har sværere ved at være opmærksom på, at en person er den samme, som han var, da han begik kriminalitet tidligere, fordi vedkommende har skiftet navn. Og det er klart, at det har betydning, hvilket navn man har, fordi man på forskellig måde bliver kendt med det navn, man nu har.

Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren, om justitsministeren ikke godt kan se problemstillingen, hvis vi f.eks. taler om en af de kriminelle, som også har været omtalt i medierne, nemlig Peter Lundin, som jo stod bag meget, meget voldsom, umenneskelig kriminalitet. Hvis vedkommende lige pludselig giver sig ud for at være en anden – lad os sige, at han lige pludselig hedder Anders Jacobsen – jamen så vil man, når han på et eller andet tidspunkt kommer på fri fod, kunne se den person derude, måske med et lidt andet udseende, som en person, der hedder Anders Jacobsen, og så er der en risiko for, at vedkommende måske ikke vil være kendt af nogen borger eller myndighed i den sammenhæng, han nu optræder i. Det kan være en risiko.

Det er egentlig derfor, at jeg – selv om jeg hørte, hvad ministeren sagde – appellerer til regeringen om igen at overveje, om man ikke kan ændre holdning her.

Så er det ministeren. Værsgo.

For det første er jeg jo helt enig i, at sagen om drabene på de tre ældre mennesker i København er særdeles tragisk. Den sag efterforskes af politiet, og det er selvfølgelig endnu for tidligt at udtale sig om skyldsspørgsmålet. Men med mit foreløbige kendskab til sagen tror jeg ikke umiddelbart, at situationen kunne være forhindret i at opstå, ved at den tiltalte havde været forhindret i at skifte navn.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Der er jo ikke nogen, der ved, om det kunne være sket, men jeg kan i hvert fald konstatere, at set fra den synsvinkel, man kan have, når man følger den offentlige debat, er det noget nemmere at skjule sig fra ens fortid, hvis man skifter navn. Det er derfor, forslaget fra Dansk Folkepartis side går på, at man, så længe man har det stående på straffeattesten, ikke kan skifte navn og dermed skjule sig i mængden i vores samfund, hvor det jo godt kan give nogle gode og bedre muligheder for det, når man skifter navn i dag.

Ministeren.

Men den argumentation kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tror bare også, man må sige, at langt de fleste borgere, langt de fleste af os, jo heldigvis ikke går og erindrer kriminelle i den forstand. Vi kan selvfølgelig huske nogle af de der meget opsigtsvækkende sager, Peter Lundin osv., og hvis man bliver inviteret ned i en u-båd, kan det også godt være, at man lige skal overveje situationen en gang til. Men bortset fra nogle meget markante sager tror jeg ikke, at det ville have den effekt. Jeg tror, vi skal gå andre veje.

Der er en medspørger på det her spørgsmål; det fik jeg ikke sagt fra starten, men det er hr. Hans Kristian Skibby, 1 minut. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil da gerne kvittere for ministerens svar på spørgsmålet indtil nu, men jeg vil også gerne spørge justitsministeren i forhold til det her med offerets retsfølelse og ikke mindst også deres pårørendes oplevelse af, hvad retshåndhævelse er i Danmark, fordi der jo selvfølgelig er forskel på at være umyndiggjort og at være frihedsberøvet.

Men efter Dansk Folkepartis opfattelse burde justitsministeren overveje netop i forbindelse med diskussionen om frihedsberøvelse, om ikke en frihedsberøvelse og en dom til at være under afsoning i et dansk fængsel også burde medføre den form for frihedsberøvelse, at man ikke bare kan komme til at hedde Benny Hansen eller Lone Jensen, eller hvad man nu har lyst til, om mandagen og så hedde noget andet om onsdagen osv., uden at det i øvrigt koster nævneværdige ressourcer at foretage en navneændring.

Så det vil jeg gerne have ministeren til at evaluere lidt på i forhold det med den her retsopfattelse, som jeg tror interesserer rigtig mange af dem, der er pårørende til folk, der kender en, som har lavet noget skidt og får en dom for det. Tak.

Tak. Så er det ministeren, værsgo.

Men det er bare et andet spørgsmål, for det er ikke et spørgsmål om, hvordan mulighederne er for at forhindre kriminelle i at begå ny kriminalitet. Det er et spørgsmål om, om man skal lave en ny strafform, og det er ikke det, der ligger i spørgsmålet her.

Det, der ligger i spørgsmålet her, er, om vi kan forhindre ny kriminalitet, og det er der, jeg siger, at politiet følger det via cpr-nummeret, og det bliver ikke ændret, og almindelige borgere som os kender jo typisk ikke gerningsmændenes navn, sådan at man ville kunne erindre dem umiddelbart bare på navnet – bortset fra de meget spektakulære sager, som blev nævnt før.

Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Det argument køber jeg simpelt hen ikke. Altså, vi har et spørgsmål, der tager udgangspunkt i, om man har en straffeattest eller ej, og hvorvidt den er ren eller ej, og der er det jo bare, vi kan se, at folk vælger og får lov til at skifte navn flere gange, selv om de er under afsoning i eksempelvis et lukket dansk statsfængsel.

Jeg tror da også, at justitsministeren godt ved, hvem Peter Lundin er, selv om han ikke sidder i fængsel længere, fordi han nu hedder Bjarne Skounborg, men er ministeren så også klar over, at han nu faktisk ikke hedder Bjarne Skounborg længere, men at han nu hedder Thomas Olesen?

Så har ministeren en maksgrænse for, hvor mange gange man kan skifte navn, når man f.eks. sidder inde for tredobbelt drab?

Ministeren, værsgo.

Jeg bliver bare nødt til at vide, hvad det er, vi diskuterer. Diskuterer vi mulighederne for at undgå fremtidige forbrydelser, eller diskuterer vi tillægsstraffe til det straffesystem, som vi har i forvejen?

Så er det hr. Peter Skaarup for det sidste halve minut. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo konstatere, at ministeren måske skal undersøge den her sag lidt nærmere – og vi skal måske være bedre til at forklare ministeren, hvad vi mener her. For jeg synes jo egentlig, det er totalt logisk, når man overvejer den her sag og den her diskussion, at hvis man som borger møder forskellige mennesker i vores samfund, så har man altså bedre mulighed for at sætte sig imod, vurdere og tjekke folk, hvis man er mistænksom i en eller anden anledning, hvis vedkommende har det havn, som vedkommende havde, da vedkommende var kriminel.

Det er derfor, jeg spørger, om ikke ministeren vil overveje den her diskussion en gang til.

Det får vi svar på nu. Værsgo til ministeren.

Det sagde jeg også før, altså at jeg tror, at der i de der meget spektakulære sager, hvor navnene er kendt på grund af stor medieomtale osv., selvfølgelig vil være en genkendelse. Men jeg tror også, at spørgeren vil give mig ret i, at i langt, langt de fleste tilfælde kender vi jo ikke som almindelige mennesker – og godt for det – navnene på dem, som er straffet for forbrydelserne. Derfor vil det i langt, langt de fleste tilfælde ikke have den store effekt.

Spørgsmålet slut.

Vi fortsætter med, jeg havde nær sagt samme besætning. Det er stadig væk hr. Peter Skaarup til justitsministeren.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder sådan her: Er ministeren enig i, at ansigtsgenkendelse vil være et effektivt politifagligt redskab til at opklare forbrydelser, og vil ministeren i lyset af eksplosionerne i hovedstadsområdet igangsætte et forsøg med ansigtsgenkendelse?

Ministeren.

Jeg er generelt, som jeg også tilkendegav i mit skriftlige svar til spørgeren, S 190, positiv over for tiltag, som kan styrke politiets muligheder for at forebygge og opklare kriminalitet. Ansigtsgenkendelsesteknologi er ét af flere redskaber, der effektivt kan lette politiets arbejde, og jeg har derfor forståelse for, at politiet ønsker at gøre brug af teknologien. Jeg lytter faktisk opmærksomt, når politiet siger, at her har vi brug for nye redskaber. Men når vi snakker om ansigtsgenkendelsesteknologi, må vi også forholde os til de principielle spørgsmål, som brugen af den teknologi ville rejse. Det gælder, uanset om vi drøfter mulighederne for at iværksætte et forsøg, eller om vi drøfter en permanent ordning.

Det er sådan, at kriminalitetsbilledet udvikler sig hele tiden, og myndighederne skal følge med den udvikling, og derfor har vi jo, som spørgeren også er bekendt med, fra regeringens side lanceret en ambitiøs trygheds- og sikkerhedspakke med rigtig mange gode initiativer, bl.a. markant mere tv-overvågning. Jeg glæder mig til, at den pakke bliver implementeret.

Vi bliver nødt til at tage hårde midler i brug mod de kriminelle, som undergraver og ødelægger vores frie og åbne samfund. Det gælder også midler, som måske ikke tidligere har været brugt. Derfor er det en vigtig debat, og jeg har en forventning om, at vi på et tidspunkt kommer til at drøfte ansigtsgenkendelse. Men lige nu synes jeg, at vi skal fokusere på at få gennemført de initiativer, som ligger i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for besvarelsen. Der er ingen tvivl om, at ansigtsgenkendelse er et af de værktøjer, der har meget, meget stor effekt, hvad vi jo også ser fra andre lande, ikke mindst i terrorsager, drabssager, tidspunkter, hvor man følger en person meget intensivt for at få fat i vedkommende. Derfor er det noget, som Dansk Folkeparti ikke har nogen indvendinger imod, altså at politiet, når nu også politiet siger, at det er et vigtigt værktøj, får det. Jeg lagde mærke til, at ledende folk inden for Københavns Politi her forleden sagde, er det faktisk kunne være en rigtig god ting.

Derfor er spørgsmålet til justitsministeren jo egentlig – jeg synes ikke sådan helt, at vi får svar på det her; der var lidt meget politikersvar, vil nogle sige, i det, ministeren sagde: Hvad er egentlig holdning hos regeringen? For det har været lidt svært at finde ud af. Jeg har forstået det sådan på nogle af de gode journalister, som har været lidt efter regeringens ministre for at høre forskellige holdninger til tingene, at det har været svært at finde ud af. Derfor vil jeg gerne give ministeren lejlighed til sådan meget klart her i Folketingssalen at fortælle, om regeringen ønsker at give politiet det redskab, som de ønsker sig her, altså ansigtsgenkendelse.

Det er jo en vigtig del af videoovervågning, kan man sige, og det er videoovervågning, der egentlig giver muligheden for, at man kan tage det her redskab i anvendelse. Ønsker man det, eller ønsker man det ikke? Jeg synes egentlig, det ville være godt med et klart svar. Noget andet er tidsperspektivet – hvornår det skal være og sådan noget. Men ønsker regeringen det, eller ønsker regeringen det ikke? Og ønsker regeringen at igangsætte forsøg, så man kan teste, hvordan det virker, hvordan det kan bruges, om det er godt eller skidt. I Dansk Folkeparti mener vi altså, at det er godt.

Ministeren.

At man har svært ved at finde regeringens position, synes jeg ikke rigtig er en fair udlægning. Vi har været meget, meget klare i forbindelse med fremlæggelsen af trygheds- og sikkerhedspakken, nemlig at de værktøjer, som politiet har bedt om, er vi villige til at imødekomme dem med hensyn til, herunder jo øget videoovervågning, herunder registre, hvor man kan registrere, hvor kameraerne er, sådan at politiet, når de står i en situation, hvor der er brug for det, faktisk ved, hvad det er for nogle kameraer, de kan hente oplysninger ned fra. Så jeg synes, at vi med trygheds- og sikkerhedspakken har taget et langt skridt i retning af at bekæmpe kriminalitet.

Hr. Peter Skaarup.

Det er fuldstændig rigtigt, at regeringen har været meget klar i spyttet – her på det seneste i hvert fald – med hensyn til, at man gerne vil give mulighed for, at der bliver sat flere videokameraer op, og at man også, i nogle tilfælde i hvert fald, vil lave noget grænsekontrol til Sverige som led i den her sikkerhedspakke.

Det, som jeg spørger til her i dag, er: Vil man også give politiet den mulighed, at de kan bruge ansigtsgenkendelse for at kunne finde en gerningsmand, f.eks. en gerningsmand, som man jo netop har søgt efter i forbindelse med de her sprængstoffer, der er blevet sprængt i København? Vil man give politiet den mulighed, eller vil man ikke?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde indledningsvis, har jeg bestemt en forventning om, at det her er noget, vi kommer til at drøfte. Jeg synes, at vi sådan i oplysningens navn bør konstatere, at det principielle spørgsmål er en afvejning af, at det her kan give mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse, hvilket er supervigtigt. Over for det står så nogle hensyn til, hvor indgribende vi er over for borgerne, og ved siden af det står der et spørgsmål om, om teknikken er udviklet godt nok til, at den kan anvendes både til verifikation og til genkendelse. Så der er sådan nogle spørgsmål, som jeg synes vi kommer til at diskutere.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen jeg er da ked af, at jeg skal være så stædig og blive ved med at spørge om det samme, men det kan jo godt være nødvendigt nogle gange, når ministeren ikke rigtig byder til og siger, hvad regeringens holdning egentlig er. For der er noget, ja, politikersnak, vil jeg sige, ved at sige: Ja, men vi skal måske også overveje og undersøge, og det er ikke så enkelt og sådan noget. Men jeg er egentlig ikke så meget ude efter at finde ud af, hvordan teknikken er i det. Jeg er mere interesseret i at få at vide, hvad regeringen vil. Når nu Københavns Politi siger, at vi har et godt redskab, så skal vi bruge det, for det er godt i forhold til terror og sprængstofkriminalitet, som vi ser rigtig meget i øjeblikket, men vil regeringen så give det redskab?

Ministeren.

Når spørgeren så er utilfreds med det svar, som jeg har givet, og jeg så bliver spurgt om det samme igen, så falder utilfredsheden næppe, for mit svar er det samme, som det også var på spørgsmålet før, nemlig at jeg har en forventning om, at vi kommer til at diskutere ansigtsgenkendelse. Jeg ser meget gerne, at politiet har de mest effektive værktøjer til at bekæmpe kriminalitet så effektivt som muligt. Jeg synes, der er nogle hensyn, noget teknik – nogle hensyn, som vi også bliver nødt til at tage ind i den ligning.

Spørgsmålet er slut. Vi siger tak til justitsministeren.

Så går vi videre til social- og indenrigsministeren til spørgsmål af Stén Knuth.

Værsgo, hr. Stén Knuth, for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, og tak til ministeren for at komme her. Er ministeren bekendt med den kæmpe forskel, der er fra kommune til kommune, på serviceniveau og fortolkning af lovgivning, der vedrører borgere med handicap og psykisk udsatte, herunder jo også deres familier?

Ministeren, værsgo.

Tak for at bringe en meget relevant problemstilling op, også her i Folketingssalen. Det er vigtigt, at forskellene i den hjælp, mennesker med handicap får, ikke bliver for store, og postnummeret må ikke blive afgørende for, om borgerne får den hjælp, som de har brug for. Jeg er klar over, at der som følge af det kommunale selvstyre er forskelle i serviceniveauerne i de forskellige kommuner. Det følger nu engang af vores lokale demokrati, at lokalpolitikere, naturligvis inden for lovens rammer, kan prioritere forskelligt fra kommune til kommune. Det giver mulighed for, at de kommunale budgetter kan tilpasses efter lokale ønsker og behov.

Men forskellene må ikke blive for store. Danmark er ganske enkelt for lille til store forskelle. Derfor er det også vigtigt – og det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm her i dag – at serviceniveauerne naturligvis skal ligge inden for lovens rammer. Det må aldrig være en kamp at få hjælp, og borgerne skal have den indsats og støtte, de har behov for, uanset hvilken kommune de bor i. Derfor vil regeringen også arbejde for en bedre retssikkerhed for mennesker med handicap og deres pårørende og for generelt at løfte handicapområdet.

Tak for det. Og tak for, at ministeren anerkender, at der også er en udfordring i forhold til de forskellige serviceniveauer, som vi oplever derude.

Jeg har selv siddet som borgmester i forrige periode og har haft rigtig mange samtaler med borgere, som også i min egen forvaltningsperiode har været udsat. Og jeg er sikker på, at ministeren er bekendt med #enmillionstemmer, som er på Facebook, og hvor man igen og igen kan høre de her frygtelige historier om handicappede og udsatte familier, der simpelt hen oplever meget forskellige serviceniveauer og meget forskellige fortolkninger af lovgivningen rundtomkring i de 98 kommuner. Jeg håber på, at ministeren vil sætte sig i spidsen for også at få kigget på, hvordan den lovgivning bliver fortolket, og hvorfor den bliver fortolket så forskelligt rundtom i kommunerne. Jeg vil gerne høre ministeren, om hun ikke vil sætte sig i spidsen for det?

Ministeren.

Tak for det. Det vidste jeg jo godt om spørgeren, altså at spørgeren har en kommunal fortid og endda også en flot en af slagsen som tidligere borgmester og mangeårigt kommunalbestyrelsesmedlem. Spørgeren vil derfor formentlig også have været helt inde i kernen af de her diskussioner og prioriteringer, man laver lokalt, og kan forhåbentlig også nikke genkendende til det, jeg siger om, at de selvfølgelig altid foregår inden for lovens rammer, hvor det er den enkelte borgers behov, som er afgørende for den konkrete indsats, borgeren får, uagtet hvad man ellers har af politiske diskussioner om serviceniveauer og prioriteringer. Jeg genkender i høj grad de henvendelser fra borgere, der oplever, de kommer i klemme, og jeg tror, den primære årsag til det – undskyld, formand – er, at de kommunale budgetter har været så pressede, som de har. Derfor er det det første sted, vi er startet.

Tak. Hr. Stén Knuth, værsgo.

Så bliver jeg nødt til at spørge meget præcist og kontant: Hvordan og hvornår?

Ministeren.

Det var da et dejlig kort spørgsmål. Men det er i det her års økonomiaftale med kommunerne, hvor vi sikrer det største løft i de seneste 10 år, og det er jo, fordi den tidligere regering underfinansierede velfærden år for år. Når der kom flere ældre og der kom flere børn i kommunerne, fulgte pengene ikke med, og de kommunale kasser hænger nu engang sammen; det ved spørgeren jo også fra sin kommunale fortid. Så når man mangler penge til den pleje og omsorg over for de flere ældre, man får, når man mangler penge til pædagoger og medarbejdere til de flere børn, man får, så bliver det jo et pres, også på hele det specialiserede område og handicapområdet. Derfor betyder det vældig meget, at velfærden har været underfinansieret, sådan som den har været.

Hr. Stén Knuth.

Jeg mener ikke, at den har været underfinansieret, og det mente jeg heller ikke som borgmester. Men det er en helt anden snak.

Noget af det, der også er udfordringen for de her borgere og deres familier, er, at de bliver kastet rundt i forskellige forvaltninger, alt efter hvilke udfordringer de har og hvilke løsningsforslag der så skal være. Vil ministeren tage det med i sit arbejde? Vil regeringen også arbejde for, at det bliver meget mere tydeligt, at de her borgere og deres familier oplever en mere sammenhængende indsats?

Ministeren.

Spørgeren peger jo på noget helt rigtigt her, nemlig overhovedet det at vide, hvad det er for en indsats, der er brug for, hvad det er for tilbud, der er tilgængelige, og der har vi jo ikke noget overblik i dag. Vi har ikke noget, der svarer til den specialeplan, vi kender fra sundhedsområdet. I virkeligheden var den tidligere regering jo med deres udspil til en sundhedsreform i gang med at kaste det her område ud i en endnu dybere usikkerhed, fordi man ikke havde forholdt sig ordentligt til, hvad der skulle ske med hele det specialiserede socialområde, når man nedlagde regionerne. Det var godt, vi fik det bremset; det ved jeg også organisationerne på området er glade for.

Det, vi har brug for, er jo at få lavet en ordentlig evaluering af, hvad der er af behov, og hvad der er af tilbud, og det er jo ikke en lille opgave. Det er en stor opgave, for det skal gøres grundigt og ordentligt.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med social- og indenrigsministeren, og der var en medspørger på det her spørgsmål, men det udgår.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med social- og indenrigsministeren, og der var en medspørger på det her spørgsmål, men det udgår.

Så nu er det fru Marlene Ambo-Rasmussen, som oplæser spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Vil ministeren gøre en indsats for, at færre forældre til børn med et handicap støder hovedet mod muren, efter at deres børn er fyldt 18 år og derved blevet myndige?

Ministeren.

Det helt korte og meget lidt politikeragtige ville jo være bare at rejse mig op og sige: Ja. For det mener jeg nemlig. Det er et alvorligt problem. Det skal ikke, som jeg også sagde lige før, være en kamp at få hjælp.

Derfor fremlagde Socialdemokratiet før valget et udspil, som skal give bedre muligheder for mennesker med handicap. Det handler bl.a. om, at vi skal have gjort op med de stive og ufleksible regler, der betyder, at mennesker med handicap og deres pårørende kommer i klemme ved overgangene i livet, f.eks. mellem barn og voksen eller voksen og pensionist.

Som jeg redegjorde for så sent som i går på et samråd, hvor vi begge to deltog, i Social- og Indenrigsudvalget, så er netop spørgsmålet om bedre overgange et af de centrale punkter i regeringens handicappolitik. Jeg har en helt klar ambition om at sikre mere sammenhæng og større fleksibilitet i indsatserne og gøre det lettere at beholde den hjælp, man allerede har fået tilkendt, bl.a. i erkendelse af, at behovet for en bestemt indsats jo ikke nødvendigvis stopper i det år, man fylder 18, men også i erkendelse af, at mange af de unge, det handler om, stadig har stor gavn af at have forældrenes hjælp og støtte i hverdagen, også selv om de formelt set er blevet voksne og uafhængige. Det gælder for alle unge, at man ikke modnes helt i samme takt, og det gælder især for unge med handicap, og derfor er der også behov for at se på, hvordan vi kan skabe bedre og mere fleksible overgange fra barn til voksen på handicapområdet.

Så for at vende tilbage: Det allerkorteste svar, jeg kunne have givet spørgeren, var bare at rejse mig op og sige: Ja, jeg vil gøre en indsats for, at færre børn og forældre til børn med et handicap støder hovedet imod muren, når deres børn fylder 18 år og dermed bliver formelt myndige.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Tak. Det lyder jo rigtig godt, og det sagde jeg også til ministeren i går på samrådet. Indholdet i det, ministeren kommer med, lyder jo godt, men det er bare meget ukonkret. Når jeg læser sager i B.T. om Liva fra den 24. juni, Emily den 23. oktober og Sigrid den 26. maj, så er det jo hjerteskærende læsning. Derfor savner jeg, at ministeren kommer med noget helt konkret nu. For personerne i de her eksempler, jeg læser op, kan ikke vente. De kan ikke vente 1 år eller potentielt 4 år. De har brug for, at man handler nu.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at kvittere, som jeg også gjorde på samrådet i går, for, at Venstre er blevet så optaget af de her problemer. Jeg tror også, vi må være ærlige – det skylder vi vel alle – og sige, at det ikke er nogen problemer, der sådan er opstået omkring juni i år efter folketingsvalget. Derfor har Venstre jo siddet med regeringsmagten i mange år, også i mange gode år, hvor økonomien i Danmark var sund, hvor man kunne være gået i gang med at løse nogle af de her problemer. Men det er selvfølgelig bedre, at Venstre melder sig på banen nu, hvor de er i opposition, end slet ikke at melde sig på banen. Det betyder jo så også, at jeg kan forvente både opbakning og interesse fra Venstres side, når jeg fremlægger de konkrete løsninger.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Jamen det kan ministeren nemlig. Og det var jo også derfor, at jeg troppede op i går til samrådet med ministeren og stillede spørgsmål, bl.a. omkring #enmillionstemmer. I går fik jeg ikke lige et svar på det, så nu prøver jeg igen i dag. Både ministeren og jeg kender til #enmillionstemmer gennem Facebook og gennem møder med Mia og Monika. De er kommet med rigtig mange gode og konkrete eksempler på ting, vi kan gøre for at ændre det område.

Hvad mener ministeren om det? Hvad mener ministeren om, at vi eventuelt skal have flyttet grænsen fra 18 år til måske, lad os sige 23 år? Der er mange muligheder. Hvad mener ministeren konkret?

Ministeren.

Det er nemlig rigtigt – der er mange muligheder. Og det er rigtig væsentligt her, at vi får lavet noget, der er ordentligt. Det skal ikke være en snuptagsløsning. Det skal ikke være underfinansieret, så man ender med at kæmpe med løsninger, der faktisk ikke er gode nok og bare giver nye kampe og nye frustrationer.

Det er rigtigt, at jeg også har haft møde med #enmillionstemmer, og jeg har med meget stor interesse læst Danske Handicaporganisationers nyeste udspil med mange spændende tanker. De foreslår f.eks., at vi skal måle på bedre livskvalitet som noget overordnet, og så har de f.eks. et forslag om, at der for unge med handicap, når de er 16 år, skal laves en handleplan, der også forholder sig til de årgange. Det er jo et meget konkret eksempel, som jeg bedt mine embedsmænd om at kigge nærmere på.

Så er det sidste runde med ½ minut. Værsgo.

Jamen så vil jeg gerne have, at ministeren svarer færdigt på det, hun var i gang med, for det var nemlig meget interessant. Hvad er tidshorisonten for det her?

Ministeren.

Det er klart, det er noget, jeg arbejder med fortløbende og hele tiden. Og så er det jo noget, hvis man mener det alvorligt og faktisk vil sikre nogle forbedringer, der handler om at prioritere det her, når der skal afsættes økonomi. Det er, både når man forhandler finanslov, men det er også, når vi forhandle kommuneøkonomi, hvor vi jo sikrede det største løft af kommunernes økonomi i 10 år. For den underfinansiering af velfærden, vi har set, er jo noget af det, der har gjort det svært på det her område at sikre folk den hjælp, de har brug for, og det møde med systemet, som der burde være, hvor det ikke er en kamp at få hjælp, men at man faktisk bliver mødt af et system, der også er der for en.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Så går vi over til skatteministeren. Der er en del spørgsmål til skatteministeren, og jeg vurderer, at hvis man overholder taletiden, kan vi klare det inden for den time, der maks. må gå, så det må vi prøve at hjælpe hinanden med. Spørgeren er fru Marie Bjerre.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Så går vi over til skatteministeren. Der er en del spørgsmål til skatteministeren, og jeg vurderer, at hvis man overholder taletiden, kan vi klare det inden for den time, der maks. må gå, så det må vi prøve at hjælpe hinanden med. Spørgeren er fru Marie Bjerre.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Mener ministeren, at der er tale om en reel tilbagerulning af afgiften på virksomheders generationsskifte, når man i samme ombæring undlader at tilbagerulle ændringerne i vurderingsgrundlaget, som den tidligere regering gennemførte?

Ministeren.

Ja, det mener jeg.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen og skatteministeren bliver ved med at betegne det her som en tilbagerulning, for der var ikke tale om en reel lempelse. Det var sådan, at i 2015 under den daværende S-RV-regering afskaffede man værdiansættelsescirkulæret, hvor man havde mulighed for at generationsskifte til formueskattekursen, som var 15 pct. lavere end den offentlige vurdering, og dermed har vi fået en højere værdiansættelse af det, som vores familieejede virksomheder skal generationsskifte ud fra og altså betale skat af.

Det er jo altså afgørende, hvilken værdi der skal betales skat af, og for at imødekomme den højere værdiansætning gjorde den daværende Venstreledede regering det, at man lempede skatten på generationsskifte frem mod 2020 til 5 pct. Der var altså ikke tale om en reel lempelse, fordi det skete for at imødegå en højere værdiansættelse. Og med baggrund i det vil jeg spørge, hvordan ministeren så mener man kan blive ved med at kalde det en tilbagerulning.

Ministeren.

Den tidligere regering valgte at give nogle af landets rigeste en meget, meget stor skattelettelse. Den er skæv, og den er resultatet af en målrettet kampagne fra landets rigeste. Skattelettelsen blev bl.a. finansieret ved store besparelser på unges uddannelser, og derfor har regeringen jo hele tiden gjort det meget, meget klart – i øvrigt også med opbakning fra et meget bredt flertal her i Folketinget – at vi ønsker at tilbagerulle den meget store og skæve lettelse, der blev givet på bo- og gaveafgiften ved overdragelse, som spørgeren selv siger, af erhvervsvirksomhed i forbindelse med et generationsskifte.

Vi er et lille land, hvor dansk erhvervsliv hver eneste dag kæmper en hård kamp for vækst og arbejdspladser, og derfor er regeringens prioritet at styrke indsatsen for uddannelser.

Fru Marie Bjerre, værsgo.

Jeg kan forstå, at ministeren bliver ved med at kalde det en tilbagerulning af en lettelse, men der ikke var tale om en reel lettelse, fordi man også ændrede vurderingsgrundlaget. Men hvis nu ministeren bliver ved med at fastholde, at der er tale om en tilbagerulning, kan ministeren så garantere, at det ikke bliver dyrere at generationsskifte, end det var i 2015, altså før man ændrede værdigrundlaget?

Ministeren.

Afskaffelsen af formueskattekursen i 2015 var begrundet i, at formueskattekursen kunne ligge meget langt fra det, som det hele handler om, nemlig handelsværdien. Og med formueskattekursen var det desuden muligt at undgå avancebeskatning i Danmark ved at overdrage aktier eller anparter til en gavemodtager, som boede i udlandet. Firkantede regler, der ikke tager højde for det, vil være en lempelse for navnlig virksomheder med store immaterielle aktiver, men vil ikke have nævneværdig betydning for eksempelvis den lille tømrervirksomhed.

Tak. Så er det fru Marie Bjerre. Værsgo.

Altså, jeg kan forstå, at ministeren vil fastholde det højere vurderingsgrundlag og samtidig også have en højere skat. Kan ministeren så ikke se, at det så ikke er en reel tilbagerulning, når man vil begge dele?

Ministeren.

Regeringen har jo sagt det meget, meget klart lige fra starten og med bred opbakning fra et endog meget bredt flertal her i Folketinget: Vi ønsker at prioritere anderledes. Altså, det handler politik jo også om nogle gange, nemlig at vi bare er uenige.

Det brede flertal, der nu står bag, at vi tilbageruller den her meget, meget skæve skattelettelse, har jo sagt, at det, man gjorde, var forkert. Regeringen har lagt op til, at vi bl.a. ønsker at bruge pengene på at investere i unges uddannelse, og det gør vi, fordi vi mener, det er den rette medicin til dansk økonomi, hvis vi også i fremtiden skal sikre vækst og arbejdspladser.

Tak. Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med skatteministeren. Nu er det fru Louise Schack Elholm, og her er der en medspørger, nemlig hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak. Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med skatteministeren. Nu er det fru Louise Schack Elholm, og her er der en medspørger, nemlig hr. Torsten Schack Pedersen.

For oplæsning af spørgsmålet, værsgo.

Tak. Er ministeren enig i, at Folketingets partier burde være blevet orienteret tidligere, end Folketingets partier gjorde, i sagen om udskydelsen af det nye boligskattesystem frem til 2024?

Ministeren, værsgo.

Nej, det er jeg ikke enig i, for i forbindelse med min tiltrædelse som skatteminister bestilte jeg en trykprøvning af en række områder i skattevæsenet, herunder en trykprøvning af hele ejendomsområdet. Trykprøvningen af ejendomsområdet viste jo bl.a., at hverken økonomi eller tidsplaner holdt. Og jeg vil gerne minde spørgeren om, at det i øvrigt er fuldkommen normalt, at en ny regering igangsætter eftersyn af også vigtige og vitale områder. Det har rigtig mange andre regeringer gjort før os, og jeg føler mig ret overbevist om, at det også vil ske i fremtiden.

Det er også helt normalt, at den til enhver tid siddende regering har interne drøftelser om sådanne her meget, meget kritiske udfordringer og løsninger forud for større udmeldinger til bl.a. forligskredse, eller hvad man kunne sige der kunne være en bredere offentlighed.

Der er ingen tvivl om, at vores skattevæsen står med store problemer på helt centrale områder, og jeg føler mig ret overbevist om, at borgerne forventer, at vi tager de her problemer meget alvorligt. Derfor har regeringen brugt den nødvendige tid på at identificere problemerne, finde pengene til at løse problemerne, og Folketinget blev på vanlig vis orienteret om hovedkonklusionerne i regeringens eftersyn på skatteområdet.

Folketinget har modtaget både pjecen, hovedkonklusionerne og også en række uddybende dokumenter og notater om eftersynet. Derudover ved spørgeren jo også godt, at der også på vanlig vis – det har jeg bl.a. selv prøvet – blev taget kontakt til stort set alle forligskredsens partier forud for det pressemøde, hvorefter synets hovedkonklusioner blev præsenteret.

Nu håber jeg på, at Folketinget kan samles om at finde en bred løsning på det her. Det er et meget, meget stort problem, som vi står med nu. Det her handler for regeringen om, at vi skal skabe tryghed for boligejerne, og jeg håber, at et bredt flertal i Folketinget vil være med til at sikre det hurtigst muligt.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg må sige, at vi jo også er fuldstændig enige i, at der skal være sikkerhed for boligejerne. Det er utrolig vigtigt for Venstre, og det er derfor, vi indgik en bred boligaftale, dengang vi havde regeringsmagten, med både Socialdemokratiet og De Radikale. Men sådan en fordrer også en tillid; den fordrer også en tillid til, at vi rent faktisk får oplysninger, når de foreligger.

Derfor vil jeg jo sådan set gerne have, at ministeren kan tilkendegive, at han rent faktisk har kendt til den her problemstilling i 2 måneder, før han orienterer Skatteudvalget. Det er nemlig sådan, at ministeren i det svar, ministeren har oversendt til mig på baggrund af et spørgsmål, har skrevet, at ministeren har modtaget It-rådets rapport i august, men først har orienteret Folketingets skatteudvalg i oktober.

Kan ministeren forklare, hvorfor det er, man ikke synes, det er god skik at orientere Folketingets partier, når der går noget galt med det boligskattesystem, som vi har et fælles forlig om?

Ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at jeg faktisk er meget glad for, at spørgeren lægger så meget vægt på, at vi skal prøve at finde en bred aftale her. Det tror jeg rigtig mange forventer os. Jeg vil gerne sige, at jeg ser med meget, meget stor alvor på det her. Det er jo rigtigt nok, som spørgeren også siger, at vi jo også har svaret på spørgsmål fra Skatteudvalget, hvor vi har beskrevet, hvad det er, der ligger bag den undersøgelse, som Statens It-råd har lavet. Man kan jo også se af det svar, at allerede i efteråret 2018, da man rykkede den oprindelige tidsplan for ejendomsvurderingerne, blev den pågældende forligskreds jo gjort opmærksom på, at det også kunne have konsekvenser for boligskattedelen. Så det har været viden i lang tid, før det blev offentliggjort også her.

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Men vurderingerne har jo ingen betydning. Det er ikke dem, der betyder, at ministeren foreslår at rykke det her i 3 år. Det er jo It-rådets skrivelse, som ministeren begrunder det med. Det er det, ministeren også har forklaret. De her vurderinger kommer i 2020 og i 2021. Måske er der risiko for, at de kommer i 2022. Men det er jo ikke en begrundelse for at udskyde det hele til 2024. Det er jo det, som er så mærkværdigt, nemlig at ministeren ikke finder det naturligt at underrette forligsparter og hele Folketinget, når der er røde alarmklokker, der lyser.

Ministeren.

Altså, vurderinger har jo også noget med det her at gøre. Den tidsplan, som den tidligere regering lagde for det her område, blev jo flyttet, og det gjorde, at tidsplanen blev mere snæver. Og som man har set af den pjece, regeringen har lavet, så vil der jo være mange boligejere, som, hvis man havde fulgt den oprindelige tidsplan, ville have fået deres vurdering, efter at de havde fået de nye skatteregler. Så vurderinger har selvfølgelig noget med det at gøre.

Derfor synes jeg, at det, det handler om nu, er at prøve at se, om vi ikke kan finde sammen ret hurtigt. Det her er på mange måder helt ulyksaligt. Den her regering har kigget ned i det, vi har overtaget, og har konstateret, at det desværre ikke holdt. Det er så ikke første gang, vi konstaterer det, men jeg håber, vi kan blive enige om at finde en løsning hurtigst muligt.

Tak. Så har vi en medspørger, og det er hr. Torsten Schack Pedersen, der har 1 minut. Værsgo.

Tak for det. Det centrale er jo, at der skal genoprettes en tillid på et område, der har været kompliceret. Jeg tror også, at det i høj grad afhænger af, at der er en høj grad af tillid mellem de politiske partier, at de oplysninger, som ministeren får, også bliver delt med forligskredsen, og at Folketinget, når advarselslamperne bliver tændt, bliver orienteret. Derfor er det centrale jo, hvorfor ministeren først to måneder efter vælger at viderebringe den advarsel og den bekymring, han modtog i august måned, om, at den foreliggende tidsplan ikke kunne realiseres. Hvorfor går der to måneder, fra ministeren får den advarsel fra Statens It-råd, til Folketinget bliver orienteret?

Ministeren.

Det gør der jo, fordi en regering arbejder med et eftersyn her. Vi satte et eftersyn i gang. Jeg bad om svar på to meget konkrete spørgsmål: Holder tidsplanen og holder økonomien? Desværre må jeg sige, at svaret på begge spørgsmål var nej. Som man kan se af det oplæg, regeringen er kommet med, efter vi har kigget de tidsplaner og den økonomi, som vi overtog, igennem, er det alvorlige ting, vi står og kigger ned i. Brevet, som er kommet fra Statens It-råd, er også sendt til Skatteudvalget. Man kan jo se, hvor alvorligt det er, og det er klart, at det tager tid, og en regering, en ansvarlig regering især, er jo nødt til at kigge på, hvad det er, der ligger, hvad det har af konsekvenser, og hvad det koster. Det er derfor, regeringen har sat 1,7 mia. kr. af, inklusive kontrolpenge, og de penge skal eksempelvis da også findes. Så det er en stor øvelse, og derfor håber jeg, at de møder, vi allerede nu har i forligskredsen, kan fortsætte, så vi kan få rådet bod på de problemer, som vores skattevæsen er havnet i. Det er den eneste interesse, jeg har i det her lige nu.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Vi deler jo fuldstændig interessen, nemlig at vi skal have tingene til at fungere. Det tror jeg også danskerne bredt forventer af os, altså at vi løser de udfordringer, der er. Men så kræver det også, at de, når der så er sten på vejen, når der er advarsler, også bliver videregivet, så der kan blive reageret på dem, i stedet for at regeringen på spørgsmålet om, hvorvidt der er problemer, siger, at det ser fint ud, til trods for at man har fået advarsler. Er der sten på vejen, vil jeg mene, at det vil være helt rimeligt, helt rimeligt, at ministeren også viderebringer de oplysninger til Folketingets Skatteudvalg.

Ministeren.

Der er ikke nogen, der har tilbageholdt noget, tværtimod. Jeg har brugt de første næsten fem måneder af mit liv som skatteminister på at kigge ned i det her nu, og der er ikke nogen, der har holdt noget tilbage overhovedet. Jeg har én interesse, og det er, at Folketinget finder sammen om at løse de her problemer. Vi kan sagtens bruge tid på den her type diskussioner, men jeg tror også, at borgerne, der sidder og kigger på det her, synes, at vi skulle prøve at finde sammen om at få det løst. Af svaret på spørgsmål nr. 36 står der jo, at forligskredsen blev orienteret om, at det her var et højrisikoprojekt, og at udskydelsen af ejendomsvurderingen ville have konsekvens for boligbeskatningen.

Så er det fru Louise Schack Elholm med det sidste halve minut. Værsgo.

Jeg må jo bare sige, at skatteministeren desværre ikke mener, at det er nødvendigt at inddrage Folketingets partier eller forligskredsen, når det viser sig, at tingene ikke holder. Man har simpelt hen en advarsel i to måneder uden at underrette Folketingets partier. Vi har sågar et forligskredsmøde om ejendomsvurderinger, hvor jeg spørger ind til, om der er nogen som helst forsinkelser. Nej, der er ingen forsinkelser, for alting kører på skinner. Så forventer man ikke, at det så lige pludselig en måned efter skal udsættes i tre måneder, mens ministeren har været bekendt med det en måned i forvejen.

Ministeren.

Som sagt er der ikke nogen, der har tilbageholdt noget. Der er en regering, og særlig en skatteminister, der har brugt al sin tid på at kigge ned i det skattevæsen, som man nu har fået ansvaret for efter den tidligere regering. Vi kan godt fortsætte den her diskussion, men for at sige det, som det er, vil jeg hellere bruge min tid på at få løst de her problemer. Men man kan jo se, hvad det var, der blev sagt på det forligskredsmøde tilbage i oktober 2018. Hvis man havde lyttet lidt til, hvad der blev sagt der, havde man haft alle muligheder for at trykprøve det her, inden man forlod regeringskontorerne. Det har jeg brugt næsten 5 måneder af mit liv på nu, og jeg har fremlagt alt. Det er en meget alvorlig situation, vi står i, og det koster efter regeringens overbevisning næste år alene 1,7 mia. kr., inklusive kontrolpenge.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er sluttet.

Næste spørgsmål er også til skatteministeren, og det er fra hr. Troels Lund Poulsen, og medspørgeren er fru Sophie Løhde. Hr. Troels Lund Poulsen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er sluttet. Næste spørgsmål er også til skatteministeren, og det er fra hr. Troels Lund Poulsen, og medspørgeren er fru Sophie Løhde. Hr. Troels Lund Poulsen for oplæsning af spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Vi fortsætter: Mener ministeren, at det er udtryk for god skik, at ministeren venter 2 måneder med at orientere Folketingets partier om it-problemerne i skattevæsenet og behovet for at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem fra 2021 til 2024?

Ministeren.

Som jeg lige var inde på i svaret på det foregående spørgsmål, har jeg brugt det meste af min tid som skatteminister på at kigge ned i det skattevæsen, som jeg bl.a. har overtaget ansvaret for. Jeg bestilte som sagt en trykprøvning af en række områder i skattevæsenet, da jeg trådte til. Jeg bad om svar på to spørgsmål: Holder økonomien, og holder tidsplanerne i de store projekter, som skattevæsenet har kæmpet med igennem flere år? Jeg bad herunder om en trykprøvning af hele ejendomsområdet. Trykprøvningen af ejendomsområdet viste bl.a., at den tidligere tidsplan for implementeringen af boligskatteforliget var urealistisk.

Jeg vil gerne minde spørgeren om, at det er helt normalt, at en ny regering igangsætter eftersyn af så vigtige områder, som vi taler om her. Det har mange regeringer gjort før os, og jeg tror også, at spørgeren selv har siddet i en regering, der har gjort det. Og jeg er helt sikker på, at det også vil ske i fremtiden. Det er også helt normalt, at den til enhver tid siddende regering har interne drøftelser om sådanne meget kritiske udfordringer og går i dybden med dem og prøver at finde svar på, hvordan de skal løses, inden man præsenterer det både for en forligskreds og for en bredere offentlighed. Det er ligesom regeringens ansvar at pege på problemer og også komme med et svar.

Folketinget er i den her sag på helt vanlig vis blevet orienteret om hovedkonklusionerne fra regeringens eftersyn af skatteområdet. Folketinget har således modtaget både pjecen, som blev præsenteret med hovedkonklusionerne, og en række større uddybende notater. Derudover – og det ved spørgeren også – blev der taget kontakt til stort set alle partier i forligskredsen forud for pressemødet, hvor eftersynets hovedkonklusioner blev præsenteret. Også det føler jeg mig ret overbevist om spørgeren også kender til som værende en vanlig metode.

Der er ingen tvivl om, at skattevæsenet er i alvorlige problemer på en række områder. Jeg har som sagt brugt de første næsten 5 måneder af mit liv som skatteminister på at kigge ned i det her. Jeg tror og er helt sikker på, at borgerne i det her land forventer, at vi får løst de her problemer. Det håber jeg også spørgerens parti vil være med til.

Troels Lund Poulsen, værsgo.

Tak for det. Bare for dem, der måtte sidde hjemme og følge med, så er det ikke sådan, at jeg skal svare på ministerens kommentarer. Jeg stiller spørgsmålene, og ministeren prøver at svare på dem.

Men lad mig så stille et meget banalt spørgsmål: Hvornår blev ministeren orienteret om problemerne?

Ministeren.

At der har været problemer med it-området hos skattevæsenet, er jo noget, der desværre har stået på i ganske mange år. At der kunne være problemer på boligskatteområdet som følge af eksempelvis udskydelsen af tidsplanen for udrulning af ejendomsvurderingerne, har også været klart. Det blev den tidligere regerings forligskreds orienteret om tilbage i oktober 2018.

Med hensyn til den orientering, jeg fik, så kom den jo frem mod den konklusion, som blev præsenteret for offentligheden her for 14 dage siden.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Jeg tror, ministeren kommer til at tale en smule usandt, og det er jo ikke så godt i Folketinget. Jeg spørger igen: Hvornår blev ministeren orienteret om den her sag?

Ministeren.

At der har været problemer på boligskatteområdet, har stået klart et stykke tid. Den tidligere regerings forligskreds blev orienteret om, at der kunne være problemer som følge af udskydelse af ejendomsvurderingerne. At jeg bliver orienteret om den her sag, kommer jo bl.a. som følge af den tilbagemelding, som man får fra Statens It-råd. Efterfølgende drager regeringen så konklusionerne, med hensyn til hvad konsekvenserne for det skal være.

Så er det medspørger, fru Sophie Løhde. 1 minut, værsgo.

Så vil jeg gerne opfølgende igen spørge, hvornår ministeren første gang blev orienteret om, at tidsplanen var helt urealistisk.

Ministeren.

Som en del af det eftersyn, som regeringen foretog på skatteområdet, gik jeg jo i dybden med bl.a. økonomien og tidsplanerne på det her område. Og i optakten til det pressemøde, som jeg holdt, udvikler konklusionen sig jo så; man finder ud af, at der er alvorlige problemer, og man går i dybden med det. Regeringen skaffer sig overblik over, hvad det er for nødvendige svar, der skal være, og så præsenterer vi konklusionen, hvor det viser sig, at der, set med regeringens øjne, er behov for også at udskyde indfasningen, altså hvornår boligskatteforliget skal træde i kraft.

Fru Sophie Løhde, værsgo.

Jeg synes virkelig, ministeren gør livet surt eller i hvert fald svært for sig selv ved ikke at svare klart på et simpelt spørgsmål om, hvornår ministeren første gang blev orienteret om, at tidsplanen var helt urealistisk. Det, vi i hvert fald efterfølgende ved, er, at ministeren har modtaget et brev fra Statens It-råd den 27. august. Men nu må vi forstå, at ministeren muligvis også har vidst noget før det tidspunkt. Derfor vil jeg spørge ministeren: Er det god skik at tilbageholde oplysninger over for Folketinget i 2 måneder?

Ministeren.

Der er ikke nogen, der har tilbageholdt oplysninger over for Folketinget. At der er problemer på it-området i vores skattevæsen, burde ikke komme som nogen overraskelse for nogen. Det har vi arbejdet med i mange år i det her Ting, desværre. Det har kostet svimlende milliardbeløb allerede nu.

Dertil kan man jo sige, at hvis man ser på det svar, som er sendt over til Folketinget, svaret på spørgsmål nr. 36, så er det også noget, der har været drøftet under den tidligere regering, under den tidligere regerings skatteminister, og i den her forligskreds, der eksisterer stadig væk i dag. Der har man set på det her, og man har været helt fuldstændig oplyst om, at det kunne have konsekvenser for tidsplanen for boligskatteforliget.

Tak. Så er det hr. Troels Lund Poulsen for sidste halve minut. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rent komisk, at ministeren siger, at det blev oplyst i 2018. Men det er jo ikke lige det, vi diskuterer nu, for det, som sagen her drejer sig om, blev ikke oplyst i 2018. Så spørgsmålet er: Har ministeren haft viden om den rapport, der kom, dateret den 27. august, hvor – jeg citerer: It-rådet vurderer, at tidsplanen er helt urealistisk? Har ministeren haft viden om det før den 27. august?

Ministeren.

Sådan som jeg erindrer det, ser jeg på et tidspunkt den her rapport, og den indgår i regeringens overvejelser om, hvad konklusionerne skal være.

Spørgsmålet er slut.

Vi går videre til næste spørgsmål, som stadig væk er til skatteministeren, men nu er det Torsten Schack Pedersen, og medspørger er Louise Schack Elholm.

Spørgsmålet er slut.

Vi går videre til næste spørgsmål, som stadig væk er til skatteministeren, men nu er det Torsten Schack Pedersen, og medspørger er Louise Schack Elholm.

Hr. Torsten Schack Pedersen for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvorfor mener ministeren ikke, at Folketingets partier fortjente at blive orienteret om it-problemer i skattevæsenet tidligere, end partierne blev?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg allerede har været inde på et par gange, var noget af det første, jeg gjorde som skatteminister, at bede om en trykprøvning af de store udfordringer, som skattevæsenet står med i dag. Det gjorde jeg, fordi der jo længe har været diskussioner om de her hovedområder – ejendom, bolig, gæld og andre områder – og trykprøvningen på ejendomsområdet viste desværre, at den tidligere regerings tidsplan for implementering af boligskatteforliget var urealistisk. Hverken økonomien eller tidsplanen holdt.

Jeg vil gerne minde spørgeren om, at det er helt normalt, at en ny regering igangsætter et eftersyn på så vigtigt et område, som vi her taler om i dag. Det har mange andre regeringer gjort, det ved ordføreren også godt, og det føler jeg mig ret overbevist om også vil ske i fremtiden. Derfor er det også helt normalt, at den til enhver tid siddende regering har interne drøftelser om så kritiske udfordringer, som er kommet frem her. Man bruger tid på at finde løsninger, og hvis der skal bruges penge til finansiering af problemerne, skal man selvfølgelig ikke mindst også have en diskussion om, hvordan den regning skal betales.

Folketinget er på vanlig vis blevet orienteret om hovedkonklusionerne fra regeringens eftersyn på skatteområdet. Folketinget har jo bl.a. således modtaget både den pjece, der blev præsenteret, hovedkonklusionerne og også en række uddybende notater om, hvad det var, eftersynet viste. Derudover ved spørgeren også, at der er blevet taget kontakt til stort set alle forligskredsens partier forud for det pressemøde, hvor eftersynets hovedkonklusioner blev præsenteret.

Der er ingen tvivl om, at skattevæsenet og det skattevæsen, som den her regering har overtaget, står med ret alvorlige problemer. Jeg sagde jo på pressemødet, at det både var overraskende, men også ærgerligt, og det mener jeg faktisk. Jeg er helt sikker på, at også de borgere, som sidder og lytter til den her debat, forventer, at vi nu finder sammen og får løst de her problemer. Regeringen har fremlagt sit syn på, hvor problemerne er, og et forsøg på også at pege på, hvad der skal flyttes, og hvad der ikke skal flyttes, og vi er kommet med et oplæg, som siger, at vi skal bruge 1,7 mia. kr. bare næste år på skatteområdet.

Værsgo, hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen det bliver jo interessant at få at vide, hvornår ministeren får kendskab til problemerne. Vi kender brevet, der er dateret den 27. august. På pressemødet sagde ministeren, at det lå på skrivebordet, da han kom tilbage fra sommerferien. Og efter at have hørt nogle af de tidligere svar, bliver man jo i hvert fald nødt til at spørge ind til, om der har været andre advarsler, som ministeren har modtaget før skrivelsen fra Statens It-råd den 27. august. Har ministeren fået andre meldinger forud for den 27. august gående på, at der var problemer med tidsplanen? Det vil jeg meget gerne have svar på.

Og så vil jeg også gerne have svar på noget, som udspringer af en artikel i Berlingske den 1. november, hvor der bliver diskuteret oplysninger, der er givet til forligskredsen. Der bliver refereret til et møde i september måned, og selv den radikale ordfører kan i den artikel bekræfte, at der ikke var nogen meldinger fra ministeren om, at der var problemer, til trods for at der blev spurgt ind til det. Så derfor er det bare ret væsentligt at vide, hvornår ministeren har haft kendskab til hvad.

For hvad dateringen angår, har ministeren oplyst, at der lå et brev fra Statens It-råd, da han kom tilbage fra sin sommerferie, men hvorfor giver det ikke anledning til, at ministeren på mødet med ordførerne i september måned – altså efter at ministeren har fået kendskab til sagen – delagtiggør ordførerne i, at der er problemer? Fortryder ministeren i dag, at ministeren ikke gav de oplysninger til ordførerkredsen på mødet i september?

Ministeren.

Når spørgeren spørger, om der er andre steder, hvor der har været peget på der kunne være problemer med implementering af boligskatteforliget, vil jeg bare henlede opmærksomheden på, hvad der foregik under den tidligere regering. Jeg er blevet oplyst om, at der i efteråret 2018 – da man besluttede at udskyde ejendomsvurderingerne og altså forlænge udsendelsesperioden – på det her møde, der blev holdt i forligskredsen den 31. oktober, jo blev orienteret om, at udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger kunne have konsekvenser for implementeringen af de nye boligskatteregler i 2021. Og der går man så i gang med et arbejde, hvor man forsøger at konsolidere tidsplanen. Det kunne man eksempelvis selv have spurgt ind til, da man selv havde regeringsansvaret. Det valgte man ikke at gøre. Nu tager regeringen her konsekvensen.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Jamen så prøver jeg igen. Hvilke dokumenter har ministeren i sin tid som minister modtaget til den her sag? Har ministeren modtaget andre advarsler end den, der er kommet den 27. august? Har ministeren modtaget noget før den 27. august i sin tid som minister – altså ikke i 2018? I den tid, hvor ministeren har været minister, hvornår modtog ministeren da første gang advarsler om, at tidsplanen ikke kunne holde?

Ministeren.

Det står hele Folketinget meget frit for at stille skriftlige spørgsmål til, hvilke dokumenter der er tilgået mig. Man har diskuteret rapporten fra Statens it-råd, som ganske rigtigt er dateret den 27. august. Det er altså på ingen måde dramatisk, at en regering, når den får sådan et dokument ind, bruger tid på at konsolidere det – altså afgøre, hvad det betyder og hvilke konsekvenser det har for et så afgørende område som vores boligbeskatningsregler.

Jeg har brugt de første næsten 5 måneder af mit liv som skatteminister på at kigge ned i det skattevæsen, jeg overtog. Lad mig bare sige, at der er alvorlige problemer, og dem kæmper jeg hver eneste dag med at få løst. Og jeg håber, at spørgerens parti vil være med til det også.

Så går vi videre til medspørger fru Louise Schack Elholm. Der er 1 minut. Værsgo.

Tak. Det kan jo undre en, at ministeren bliver ved med krampagtigt at prøve at tale udenom og bruge det samme talepapir igen og igen i stedet for at svare på, hvorfor man ikke mener, at man skal dele It-rådets bekymringer med forligskredsen eller med Folketinget. Der går 2 måneder, fra ministeren bliver bekendt med It-rådets bekymringer, til at ministeren orienterer Folketinget. Og på mødet i september, hvor samme forligskreds er samlet, finder ministeren det ikke relevant at nævne for forligskredsen, at der i øvrigt kommer forsinkelser. Faktisk fremgår det af plancherne, at de her ejendomsvurderinger bliver sendt ud fra midten af 2020. Der står intet om 2022. Så hvordan kan ministeren stå her gentagne gange og forsvare, at ministeren ikke orienterer hverken Folketinget eller forligskredsen?

Ministeren.

Det her er en helt normal procedure. Det er kendt fra tidligere regeringer. Når regeringer får den her type dokumenter, bruger man tid på at tygge det igennem og finde ud af, hvad konsekvensen er. Det pågældende møde den 10. september handlede jo ikke om boligskatten, det handlede om ejendomsvurderingerne. Det synes jeg er vigtigt at holde fast i.

Hvis man ser på tidsplanen for udsendelse af ejendomsvurderinger, så følger det faktisk den tidsplan, der var lagt af den oprindelige forligskreds og af den tidligere regering. Jeg tror, man skal huske på, at det bl.a. var det, der blev diskuteret på det her møde.

Når det så handler om boligskatteforliget, er virkeligheden den, at den tidligere regerings egen forligskreds jo er blevet advaret om, at det kunne være usikkert, om man flyttede ejendomsvurderingerne. Man kunne jo bare have spurgt til det. Vi kan sagtens fortsætte den her diskussion, og jeg har overhovedet ikke noget at skjule. Det eneste, jeg har brugt tid på, er at forsøge at se at løse de her problemer, som er beskrevet her, og som er kommet til mig, efter at jeg er blevet skatteminister. Jeg har brugt tid på at finde 1,7 mia. kr. Dem håber jeg at spørgerens parti vil være med til at udmønte.

Spørgeren, værsgo. ½ minut.

Det er jo meget interessant. Ministeren siger, at man har været orienteret tidligere om it-problemerne i boligskatteforligskredsen. Nu har jeg siddet med hele tiden, og jeg er ikke blevet orienteret om nogen forsinkelser i boligskatteforligskredsen. Så har ministeren set, at der har været underretninger om, at boligskattesystemet ville blive forsinket, før ministeren har fået It-rådets henvendelse, for så vil jeg da meget gerne vide, hvornår det har været, altså om en forsinkelse på 3 år.

Ministeren.

Altså, man kunne jo bare læse det, der står i svaret på spørgsmål 36. Jeg har ikke siddet med i det forligskredsmøde, som er omtalt heri, men det kan være, at spørgeren har det. Det står i svaret på spørgsmål 36, at da man udskyder ejendomsvurderingerne, bliver der også gjort opmærksom på, at det vil kunne have konsekvenser for implementeringen af boligskattereglerne i 2021. Det står heri. For at sige det, som det er: Jeg gider ikke bruge tid på den her type diskussioner. Jeg skal nok svare, det gør jeg, men jeg synes, at det, det handler om, er, at der har været alarmer allerede tidligere.

Det afsluttende ½ minut til hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Det kan godt være, at det er ubehageligt for ministeren at svare på spørgsmål, men normalt bliver det ubehageligt at svare på spørgsmål, hvis der er noget, man har svært ved at oplyse om. Det kan jo godt være, at man skal læse ministerens modvilje på den måde, at der da er et eller andet, som ministeren tilbageholder for Folketinget. Det er sådan set ret alvorligt. Altså, ministeren sagde, at der, da han kom tilbage fra sommerferie, lå de her advarsler. Jeg ved ikke, om ministeren har holdt sommerferie til den 27. august – eller lå der advarsler tidligere?

Så er det ministeren.

Vi skal nok sende alle svar på spørgsmål over, ingen problemer overhovedet. Og som sagt kan man starte med at læse, hvad der står i svaret på spørgsmål 36. Det har været diskuteret tidligere. Det har været påpeget, at der kunne være usikkerheder i forbindelse med implementering af boligskattereglerne, også under den tidligere regering. Det tager vi gerne en diskussion af.

Jeg tror, at det, som danskerne gerne vil have vi finder sammen om, er at løse de her problemer. Jeg kan sagtens, for nu at sige det meget direkte, have en, tror jeg også for mig ret munter diskussion med det parti, som har haft ansvaret for skattevæsenet de sidste 14 ud af 18 år. Den tager jeg gerne. Jeg synes, det centrale er at løse de her problemer.

Så er spørgsmålet slut.

Vi går videre til næste spørgsmål, som også er til skatteministeren, af fru Louise Schack Elholm. Medspørgeren er hr. Torsten Schack Pedersen.

Så er spørgsmålet slut. Vi går videre til næste spørgsmål, som også er til skatteministeren, af fru Louise Schack Elholm. Medspørgeren er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo at oplæse spørgsmålet.

Værsgo til at oplæse spørgsmålet.

Tak. Forstår ministeren, hvis der er boligejere i Danmark, der er frustrerede over, at igangsættelsen af et nyt boligskattesystem nu er blevet udskudt fra 2021 til 2024?

Ministeren.

Det kan jeg forsikre spørgeren om. Og svaret er et klart og rungende ja, det forstår jeg sandelig godt. Jeg deler frustrationen, og jeg må sige, at efter at have oplevet debatten her i dag fristes jeg til at sige, at jeg godt kunne have ønsket mig, at den tidligere regering havde taget fat langt tidligere og langt hårdere på de problemer, jeg står med nu.

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Man mærker virkelig samarbejdsviljen fra ministerens side; man har travlt med at skyde på andre, men man sætter skjoldet op foran sig selv, så snart nogle skyder på en og siger, at man gerne vil have et samarbejde. Det er jo en fin måde at gribe tingene an på – skyder bare løs, når man sidder i et glashus.

Jeg synes egentlig, at ministeren burde tage det lidt mere alvorligt end som så. For i stedet for at tage de bekymringer, ministeren kom ud med, på en konstruktiv måde og involvere forligsparterne og Folketinget i det her, så vi konstruktivt kan finde en løsning, så vælger ministeren at køre en krig mod den tidligere regering og sige, at det hele er den tidligere regerings skyld – og i øvrigt er det vores skyld, hvis ikke vi laver en aftale her og nu. Det giver jo en utryghed på boligmarkedet, fordi det jo ikke er det, der er befordrende for at få lavet en hurtigere aftale.

En hurtigere aftale indgår man ved at have et tillidsfuldt samarbejde, og der sidder masser af danskere, der er bekymret for, om de kan sælge deres boliger nu. Det synes jeg vi skylder dem at give dem en tryghed for. Altså, man har brug for at have en tryghed om sin bolig, og det synes jeg ministeren burde tage på sig. Så derfor er mit spørgsmål, om ministeren mener, at det her er den mest konstruktive måde at gribe tingene an på fra ministerens side.

Ministeren.

Ja, det mener faktisk, og lad mig bruge bare 2 sekunder på at forklare det. Når vores boligskatteområde står med så massive problemer, er det mest ikke bare konstruktive, men også ansvarlige for en regering at gøre så ikke at kigge ned i problemerne og identificere dem? Det er det, jeg har brugt næsten 5 måneder af mit liv som skatteminister på.

Vi må bare konstatere, at det skattevæsen, som vi har fået overleveret, er et skattevæsen, som har alvorlige problemer, og derfor har vi kigget ned i det og præsenteret konklusionerne af det, og det hele er oversendt til Folketinget. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak!) Der er fundet 1,7 mia. kr., som jeg håber vi kan finde sammen om at bruge her i de kommende måneder.

Spørgeren, værsgo.

Mener ministeren så, at det mest konstruktive er at gå ud i pressen med alle problemerne i stedet for at finde konstruktive løsninger på det, altså at man har mere travlt med at slås med andre end at finde løsningerne? Ville det ikke have været mere konstruktivt, hvis man rent faktisk havde rakt ud mod Folketingets partier og forligsparterne i den her aftale i stedet for at have travlt med at sværte dem til i medierne?

Ministeren.

Den procedure, som er anvendt her, afviger på ingen måde fra, hvad man har set tidligere. Det er helt normalt, at en ny regering igangsætter et eftersyn af et vigtigt område, som boligskatteområdet er. Det er også helt normalt, at regeringen bruger tid på at tygge problemerne igennem og finde betalingen til den regning, som her er meget stor og skal betales. Det er også helt normalt, at Folketinget får tilsendt hovedkonklusionerne og alle dokumenterne på området her, som man har fået, i form af uddybende notater. Det er også helt normalt, at man som minister ringer til partierne, inden man holder pressemødet – det er det, jeg har gjort. Jeg har set det før, og jeg tror også, at spørgeren vil se det efterfølgende.

Så er det medspørgeren, hr. Torsten Schack Pedersen. 1 minut, værsgo.

Det er jo ikke, fordi der er nogen uenighed om, at det er en alvorlig situation, og at det er et problem, der har stået på i rigtig mange år. Jeg tror, at hvis man ser på historikken, var det den tidligere socialdemokratiske regering, der havde fornøjelsen af at konstatere, at ejendomsvurderingssystemet var brudt sammen, og at der jo har været fælles tiltag for at genoprette det her i en årrække. Det siger jeg bare lige for at understrege, at der jo har været mange om at få løst problemerne, og derfor er det også bare vigtigt, at man meddeler det så hurtigt som muligt, når man ser advarselslamper. Det kan godt være, at ministeren har svært ved at huske sagsgangene og advarsler og andet, og så er det fair nok, at vi følger op på det skriftligt. Men når der er problemer, skal en høj grad af informationer overgå til Folketinget, og det skal ikke ske med 2 måneders varsel. Og det håber jeg da ministeren i dag vil indrømme skal komme til at foregå betydelig hurtigere fremover.

Ministeren.

Man kan jo også stille sig selv det spørgsmål: Hvad hulen skulle mit incitament være til at holde på oplysninger i den her sag? Det er jo en sag, som jeg har overtaget fra den tidligere regering – for nu at sige det, som det er – og vi har kigget ned i det, og der er kæmpe problemer. Jeg har brugt al min tid på at finde ud af, hvor store problemerne er, og har prøvet at se, hvad svaret kunne være på det. Og ellers har jeg så argumenteret for, at det, der jo også var vigtigt, var, at regningen blev betalt. Derfor har regeringen så fundet 1,7 mia. kr. til skatteområdet næste år – hold fast, bare næste år. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad mine incitamenter til at holde på oplysningerne i den her sag skulle være. Det er kørt fuldstændig efter bogen, og det er set gjort på den her måde tidligere. Tidligere regeringer, både en Venstreregering og en socialdemokratisk regering, har stået med problemer og har brugt tid på at kigge på det, har orienteret forligskredse inden pressemøde, har holdt pressemøde og oversendt oplysninger til Folketinget. Så det er såmænd ikke, fordi jeg holder på noget overhovedet.

Jeg havde hellere været den her sag foruden og havde ønsket, at problemerne havde været løst før, men det er de bare ikke, så nu er det mit ansvar at tage fat på dem.

Medspørgeren. Værsgo.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at ministeren gerne ville have været den her sag foruden og særligt det forhold, at ministeren ikke har været særlig hurtig til at videregive de oplysninger, der foreligger i sagen. Og det er jo sådan set det, der er bekymringen – som jeg redegjorde for tidligere – når man læser artiklen i Berlingske Tidende om den opfattelse, som bl.a. den radikale ordfører havde fra mødet i september. Så jeg vil da spørge ministeren, om ministeren fortryder, at ministeren ikke på mødet med ordførerne i september tilkendegav, at der var problemer, som ministeren var bekendt med, og som han arbejdede på at finde en løsning på.

Ministeren.

Ej heller forud for det møde var det ukendt, at der var problemer. Man har drøftet det i forligskredsene under den tidligere regering. Jeg har sagt i interview inden det møde, at regeringen var i gang med en trykprøvning af det her område. Det har stået fuldstændig klart, at vi har kigget på det. På det møde i september diskuterede vi ikke boligskatteforliget. Der diskuterede vi ejendomsvurderingerne.

Det er det, jeg bare tror det er vigtigt at holde fast i: Regeringens ansvar er at kigge ned i de problemer, man så her har overtaget fra den tidligere regering – prøve at finde løsninger på dem og så håbe, at Folketinget kan finde sammen. Det tror jeg borgerne forventer af os.

Så er det fru Louise Schack Elholm for det sidste halve minut. Værsgo.

Jeg synes desværre ikke, vi kommer tingene meget nærmere her. Men jeg må sige, at jeg synes, det er skuffende, særlig over for alle de danskere, der i øjeblikket er bekymrede for, hvad der sker i forhold til deres boliger. Derfor har jeg den bøn, at ministeren vil være lidt mere god til at inddrage Folketinget og forligskredsen i de ting, man bliver opmærksom på.

Derudover vil jeg spørge ministeren, om ministeren fremadrettet vil sørge for at informere os, når ministeren bliver bekendt med problemer på boligområdet.

Ministeren.

Vi har en, synes jeg selv, ganske udmærket forligskreds. Vi har nu holdt et par møder om den her sag. Vi havde et møde så sent som i går. Jeg synes, der i forligskredsen er et ganske godt fokus på vigtigheden af at få løst de her problemer, og jeg fornemmer også, at alle er enige om, at det her er en meget alvorlig sag. Derfor har jeg én interesse i det, og det er at få det her løst. Jeg håber, at vi hurtigst muligt kan finde en løsning for de boligejere, som med rette både er frustrerede og usikre på, hvad det er, der kommer til at ske. Regeringen har sat mange penge af til det, og det håber jeg ...

Tak! Spørgsmålet er sluttet.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som stadig væk er til skatteministeren. Det er fra hr. Troels Lund Poulsen, og medspørger er fru Sophie Løhde.

Tak! Spørgsmålet er sluttet.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som stadig væk er til skatteministeren. Det er fra hr. Troels Lund Poulsen, og medspørger er fru Sophie Løhde.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvornår blev ministeren første gang bekendt med de akutte it-problemer i skattevæsenet og behovet for at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem fra 2021 til 2024?

Ministeren.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at det, at der har været it-problemer i skattevæsenet, desværre ikke er nyt – »desværre« med udråbstegn efter, kan man roligt sige. Det har været kendt i flere år. Og som jeg har sagt det flere gange, er der eksempelvis redegjort for forløbet omkring både ejendomsvurderingerne og de mulige konsekvenser, der kunne være af implementeringen af de nye boligskatteregler i 2021, i svaret på spm. nr. 36 til Skatteudvalget. Regeringens opgave, da man får oplysningerne om, eller da det står klart, at der er alvorlige problemer på det her område, er selvfølgelig at finde svar på problemerne, men jo også at finde finansieringen af svaret på problemerne.

Det er der intet usædvanligt i. Spørgeren har også været i regering masser af gange, ved jeg, og jeg vil gå ud fra, at han har brugt den her fremgangsmåde før: at pege på problemerne, finde løsningerne, orientere partierne bag aftalen, inden man afholder pressemøde, hvor man lægger konklusionerne frem og kommer med svar på, hvad der skal til. Der bliver fremlagt en ny tidsplan, og der er afsat 1,7 mia. kr. til det her med det ene formål, at vi skal sikre, at trygheden for boligejerne fortsat kan bestå.

Troels Lund Poulsen, værsgo.

Tak for det. Jeg forstår ikke svaret. Jeg prøver igen: Hvornår blev ministeren første gang informeret om de akutte problemer?

Ministeren.

Regeringen igangsatte en trykprøvning af hele skatteområdet, dengang jeg satte mig i skatteministerstolen. Det gjorde vi, fordi det jo på ingen måde er nyt, desværre, at der har været problemer på skatteområdet. Det stod klart allerede under den tidligere regering. Man kan bare læse den tidligere skatteministers udgivelser, hvor man kan se, at der både er problemer og behov for ny finansiering.

Noget af det, jeg er mest enig med den tidligere skatteminister i, er, at de besparelser, som har fundet sted gennem årene, var forkerte.

Tak. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Spørgsmålet gik på: Hvornår blev ministeren orienteret?

Ministeren.

Jeg igangsatte en trykprøvning af de store områder på skatteområdet. Det gjorde jeg, da jeg trådte til, og frem til den konklusion, som regeringen træffer, står det mere og klart, at der er behov for, at vi skal have udskudt implementeringen af boligskatteforliget. Den 27. august er det rigtigt nok at rapporten fra Statens It-råd er dateret, og den peger på alvorlige problemer på det her område. Dem tager regeringen til sig, kigger på dem, og frem mod præsentationen finder man pengene til løsningen af problemerne – hvad er svaret på områderne? – og så præsenterer man det både for Folketinget og for ... [Lydudfald].

Så er det medspørger fru Sophie Løhde med 1 minut. Værsgo.

Jeg vil godt bede ministeren om at sætte en dato på, hvornår det var, ministeren første gang blev orienteret.

Ministeren.

Det står Folketinget fuldstændig frit for at stille spørgsmål til mig som minister, i forhold til hvad det er for dokumenter, og hvad det er for informationer, jeg har fået. Det svarer jeg ganske klart på. Det har jeg gjort her, og det har vi gjort til det samråd, som er i morgen. Jeg har overhovedet intet at skjule i den her sag. Hvorfor har jeg ikke det? Man kan spørge sig selv: Hvad skulle mit incitament være til at skjule noget her? Jeg har overtaget et kæmpe problem fra den tidligere regering, og derfor er min opgave selvfølgelig at forsøge at løse det her, og jeg håber, at partiet Venstre, som jo har haft ansvaret for skattevæsenet i rigtig, rigtig mange år, vil være med til at løse de her problemer, og at vi måske kan finde ind til en vej, hvor vi kan genskabe trygheden for boligejerne. Det skylder vi dem.

Medspørgeren.

Hvis ministeren intet har at skjule, vil jeg bare bede ministeren om at sætte en dato på for, hvornår man første gang blev orienteret om de akutte problemer.

Ministeren.

De akutte problemer i SKAT, og det, at der kunne opstå akutte problemer som følge af det, som den tidligere regering gjorde, da man udskød tidsplanen for vurderingerne, kendte den tidligere regering til, allerede da man havde et forligskredsmøde tilbage i oktober 2018. Der er den tidligere minister og forligskredsen dengang – og den tidligere regering, må jeg så også gå ud fra – blevet advaret om, at der kunne være konsekvenser for implementeringen af boligskattereglerne i 2021. Det er så at sige det, jeg så efterfølgende tager fat på – i overført betydning – da jeg begynder at trykprøve og finder ud af, at det desværre ikke holder.

Så er det Troels Lund Poulsen for det sidste halve minut. Værsgo.

Heldigvis har vi jo mulighed for at komme videre i sagen i morgen, når vi mødes igen under lidt mere, kan man sige, ordnede vilkår, når der er god tid. Det, som fremgår hos It-rådet, er jo, at de vurderer, at tidsplanen er helt urealistisk. Er ministeren blevet bekendt med det før den 27. august?

Ministeren.

Vi modtager, som det jo også fremgår af spørgerens spørgsmål, den her redegørelse fra Statens It-råd, og deri står de der ord.

Spørgsmålet er slut.

Så går vi til det sidste spørgsmål til skatteministeren, og det er af hr. Torsten Schack Pedersen.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo for oplæsning.

Spørgsmålet lyder: Hvad er grunden til, at ministeren mener, at der er behov for at tilbageholde information om it-problemerne i skattevæsenet og behovet for at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem for Folketingets partier i 2 måneder?

Ministeren.

Som jeg har sagt et par gange: Jeg har ikke tilbageholdt nogen informationer over for Folketinget i den her sag. Tværtimod er alt fremlagt, og man må jo desværre sige, at det, at der har været problemer på it-området i skattevæsenet, er noget, der har været kendt ganske længe. Man kan jo også sige, hvis man ser på, hvad der er sket under den tidligere regering, at man, hvis man ville, kunne have taget fat på de advarselslamper, som man selv fik. Der kunne man jo have overvejet, om det var klogt bare at fastholde implementeringen af boligskattereglerne i 2021, når man nu tilbage i 2018 valgte at udskyde implementeringerne af ejendomsvurderingerne. Det er det, der bl.a. er hovedproblemet, samtidig med at it-systemerne desværre ikke er kommet til at fungere.

Så man har haft alle muligheder for selv at gøre noget ved det. Den her rapport fra statens It-råd har man vel haft i 6-7 måneder under den tidligere regering. Jeg har haft 4 måneder med den under min ansvarlige periode her, og jeg har brugt al min tid på at kigge ned i de her store problemer, og jeg håber, at partiet Venstre, som har haft ansvaret for skattevæsenet i utrolig mange år, nu vil være med til at lave en bred aftale, så skattevæsenet kan få ro, kan få realistiske tidsplaner og også kan få de ressourcer, der er til.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

I forhold til ressourcer burde skatteministeren måske så lige godskrive den tidligere regerings indsats. Jeg tror, det var 13 mia. kr., der blev brugt i de 4 år på at løfte skattevæsenet for at sikre, at det kom på fode igen. Det er bare lige for at få historieskrivningen med.

Men der er jo stadig væk et centralt spørgsmål, og ministeren har jo ret. Hvorfor skulle ministeren tilbageholde oplysninger? Hvad skulle incitamentet være? Det undrer også mig, men jo mere vi spørger ind til det, jo mere uklart står det, om der ligger andre advarsler end det, der er modtaget fra statens It-råd. Ministeren sagde på pressemødet, at der, da han kom tilbage fra sommerferie, lå advarsler, og jeg ved ikke, om ministerens sommerferie varede til den 27. august, eller om det var andre advarsler, og det kan godt være, at ministeren helst vil have, at vi spørger ind til det skriftligt, og så må vi tage det dér. Men fortryder ministeren i dag, at ministeren ikke sørgede for, at Folketinget blev orienteret om de problemer, der var, da statens It-råd kom med oplysningerne, i stedet for at vente indtil slutningen af oktober?

Ministeren.

Nej, det gør ministeren ikke. Den her sag er håndteret fuldstændig på samme måde som under tidligere regeringer. Når man ser så alvorlige rapporter og indberetninger, som der kommer her, så er det enhver ansvarlig regerings opfattelse og ansvar, at man må løse de her problemer, og det har vi brugt tiden på. Jeg har jo brugt tiden på sammen med finansministeren og den øvrige regering at finde en mulighed for at prioritere 1,7 mia. kr. bare næste år. Og hvis jeg bare lige må prøve at perspektivere det lidt: Det, jeg slog ned i, var besparelser på 650 mio. kr., som var overleveret af den tidligere regering ...

Tiden er gået, og nu er det spørgeren. Værsgo.

Når man læser Berlingskes artikel fra den 1. november, lyder det fra Venstres skatteordfører:

Jeg spurgte specifikt ind til it-problemer, fordi jeg var bekymret for, om der var noget, og der fik jeg at vide, at det var der ikke.

Sådan lyder det fra Venstres skatteordfører i Berlingske den 1. november.

Der er det jo lidt mærkeligt, at ministeren er bekendt med advarsler fra statens It-råd. Hvorfor meddeler skatteministeren så ikke Folketingets partier på det møde – forligspartierne – at der er problemer, fordi statens It-råd har hejst et flag, og at ministeren nu kigger på det? Hvorfor meddeler ministeren ikke det til forligskredsen?

Tak. Så er det ministeren, der svarer. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg har stor respekt for den iver, hvormed man lige pludselig går op i skattevæsenets problemer. Men derfor undrer det mig bare, at det skattevæsen, jeg fik overdraget, havde så store problemer, og det undrer mig måske især, at det, der stod i finansloven, som den her regering fik overdraget fra den tidligere regering, var besparelser på 600 mio. kr. næste år på skatteområdet.

Jeg forstår spørgsmålene, og vi kan sagtens tage den her kamp, og det gør vi gerne, med glæde vil jeg næsten sige, for det parti, som har haft ansvaret for skattevæsenet de sidste 14 ud af 18 år, tror jeg har svært ved at frasige sig ansvaret for det. Jeg har fokus på at løse problemerne et for et, skridt for skridt, og det håber jeg at Venstre også vil være med til.

Tak. Og den næste er medspørgeren, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Vi savner, at ministeren svarer på, om ministeren har været bekendt med problemerne i de boligskattesystemer, som ministeren bruger som begrundelse for at udskyde boligskattesystemet til 2024, og om ministeren var bekendt med problemerne i de boligskattesystemer før den 27. august i år, da It-rådet skrev til ministeren. Hvornår kom ministeren tilbage fra sommerferie og fik den her besked? Handlede det også om boligskattesystemerne?

Ministeren.

At der er udfordringer på skattevæsenets område er på ingen måde nogen hemmelighed. Som jeg har læst op et par gange her, har vi oversendt et svar til Folketinget, hvor der står, at forligskredsen i oktober 2018 blev gjort opmærksom på, at udskydelsen af ejendomsvurderingen kunne have konsekvenser for implementering af nye boligskatteregler. Den tidligere minister udgav en pjece lige inden valget og udtalte i store interviews, at der var behov for flere penge, fordi der var masser af problemer. Det er det, jeg kigger ned i.

Altså, det er ikke noget nyt for nogen overhovedet, at der desværre er problemer på skattevæsenets område. Det, der har overrasket mig, var, at problemerne var så store, som de var. Og det er det, som den her regering så har besluttet sig for at tage sig af. Jeg kunne have ønsket, at den tidligere regering måske havde taget lidt mere fat på det, men nu har vi ansvaret, og så gør vi det gerne.

Jeg har fundet 1,7 mia. kr. næste år, og det står altså desværre i skærende kontrast til den finanslov, som jeg fik overleveret af den tidligere regering, hvor der var lagt op til besparelser på 600 mio. kr. næste år i skattevæsenet. Derfor håber jeg, at partiet Venstre nu vil være med til at lave en bred aftale, så vi kan få genskabt trygheden for boligejerne.

Tak for det. Så er det fru Louise Schack Elholm.

Jeg er godt bekendt med Skatteministeriets problemer – vi har kæmpet med dem i 4 år. Vi nedsatte et Legacy-udvalg, der kom med en redegørelse om Skatteministeriets it-problemer. Men det er ikke det, jeg spørger til.

Jeg spørger til problemerne i boligskattesystemet, og det vil jeg sådan set gerne have at ministeren svarer på i stedet for at tale om de generelle problemer, som jeg er ganske udmærket klar over, og som der blev lavet undersøgelser af, mens vi havde regeringsmagten. Hvornår blev ministeren bekendt med problemerne i boligskattesystemet?

Ministeren.

Altså, at der kunne være udfordringer, som følge af at man rykker og udskyder implementeringen af de her nye ejendomsvurderinger, og at det kunne have konsekvenser for implementering af de nye boligskatteregler, står i det her svar, som er kommet over til Folketinget. Det har man været vidende om under den tidligere regering.

Prøv at høre her: Jeg skal nok tage ansvar for det her, og det gør jeg. Men jeg synes så også, at man også selv lige må prøve at kigge på, hvad man i grunden selv har haft ansvaret for de sidste 14 ud af 18 år, når det handler om det her skattevæsen.

Tak. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak. Det er lidt ærgerligt, at vi ikke helt kommer i mål, men vi får en mulighed for at komme det nærmere ved andre lejligheder. Jeg kan godt afsløre, at jeg gerne vil bede ministeren om at fremlægge, præcis hvornår ministeren har fået de her advarsler, mens ministeren har været minister – og ikke hvad der ligger tilbage i 2018, for det er velkendt stof. Men det virker af ministerens svar, som om der ligger nogle oplysninger, som Folketinget ikke har fået, og dem kan jeg love ministeren vi vil gøre hvad vi kan for at få gravet frem.

Ministeren.

Vi svarer på alle spørgsmål. Jeg har ikke nogen som helst intention om eller interesse i eller for den sags skyld incitament til at skjule noget som helst. Jeg har nu brugt næsten 5 måneder af mit liv som skatteminister på at forsøge at rydde op efter det, jeg har overtaget. Det var desværre et skattevæsen, som havde betydelig større problemer og betydelig større udfordringer og betydelig større huller i kassen, end man måtte forvente, når man lyttede til, hvad der ellers blev fortalt. Derfor er det det, jeg bruger mine kræfter på.

Men vi svarer på alle spørgsmål, og så håber jeg på, at også partiet Venstre vil være med til at løse de problemer, som skattevæsenet står over for.

Der er ikke flere spørgsmål til skatteministeren.

Så nu går vi over til det næste spørgsmål, som er spørgsmål 226. Det er til klima-, energi- og forsyningsministeren, og det er stillet af fru Marie Bjerre.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvordan vil ministeren helt konkret indfri regeringens målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, uden at det kommer til at koste vækst og arbejdspladser i Nordjylland?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tillader mig at svare lidt bredere på det, end der måske egentlig er lagt op til, for det er ikke sådan, at der er en speciel og specifik strategi lige for Nordjylland. Det er en strategi for hele Danmark, regeringen har. Det, der er vores udgangspunkt, er, at det her skal være en omstilling, som ikke kommer til at koste jobs, som ikke kommer til at koste vækst, men som tværtimod vil gøre det modsatte. Det er der ret god grund til at tro kan lade sig gøre, for den globale grønne omstilling vil kræve meget, meget store investeringer, og ikke bare investeringer, men også indførsel af nye teknologier rundtomkring i verden, hvor Danmark jo kan gå forrest.

Derfor er det vores klare ambition, at det her skal være til gavn for vækst og arbejdspladser i Danmark, og ikke det modsatte, og det gælder selvfølgelig også for Nordjylland. Jeg kan sige, at jeg også har en chef, som går ret meget op i den del af landet, hvilket spørgeren sikkert er bekendt med.

Spørgeren.

Jeg hilser regeringen og ministerens ambition meget velkommen. Nu er jeg selv valgt i Nordjylland og bor i Nordjylland, og derfor går jeg også op i nordjydernes interesser. Men vi får jo ikke noget konkret svar på, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre, at klimaloven ikke kommer til at koste vækst og arbejdspladser. Statsministeren besøgte selv, som ministeren ved, Nordjylland i sidste uge, hvor statsministeren også sagde, at vi skal blive ved med at garantere vækst og arbejdspladser. Men der var ikke noget konkret svar på hvordan, og det får jeg så altså heller ikke nu.

Lad mig derfor prøve med noget andet. I Venstre vil vi gerne bruge af det offentlige råderum til den grønne omstilling. Er regeringen også klar til det?

Ministeren.

Jeg tror desværre, at spørgeren misforstod mit svar lidt. Vi vil netop fokusere på, at den omstilling, vi laver, skal skabe vækst og arbejdspladser, dvs. sørge for, at der bliver udviklet nye teknologier, sørge for, at Danmark er et foregangsland – modsat hvad den tidligere regering gjorde – således at vi kan eksportere mere, og således at vi kan skabe flere arbejdspladser. Så sent som i dag er der jo indgået en aftale som en del af finansloven, som skal sikre flere midler til forskning – et område, som den tidligere regering jo desværre skar massivt på. Så jeg tror, at man i Nordjylland vil være glad for, at der er kommet en ny regering, i hvert fald hvis det handler om at skabe vækst og arbejdspladser i den grønne sektor.

Tak! Så er det spørgeren.

Jeg er glad for, at regeringen gerne vil skabe flere arbejdspladser og mere vækst, og at vi skal være et foregangsland og dermed skabe flere arbejdspladser. Men ministeren svarer jo ikke på, hvordan det så konkret skal ske. Altså, man begynder at få den tanke, at regeringen slet ikke har nogen konkret politik på klimaområdet, men alene ambitioner.

I Nordjylland har vi en lufthavn, som vi er meget glade for, nemlig Aalborg Lufthavn. Jeg kan forstå, at regeringens støttepartier i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om klimaloven har foreslået en flyafgift. Det er noget, der kommer til at gå hårdt ud over Aalborg Lufthavn og os nordjyder. Er det noget, som regeringen er indstillet på at se på?

Ministeren.

Det er alligevel mageløst: Det er nu tredje gang, jeg har ordet, og hver gang påpeger jeg sådan set noget konkret – jeg øger endda detaljeringsgraden i mit svar – og hver gang spørgeren så får ordet igen, siger spørgeren, at det godt nok er ærgerligt, at ministeren ikke vil være konkret. Men det er ret konkret, at man massivt vil øge de midler, der skal gives til grøn forskning – noget, erhvervslivet har efterspurgt, for det er det, der vil skabe jobs og vækst, og noget, som den tidligere regering, i parentes bemærket, sjoflede og skar ned på.

I forhold til et forslag om flyafgift har vi jo sagt, at vi tror, at den rigtige måde at gøre det på og få sektoren gjort grøn på er i form af et iblandingskrav.

Tak. Spørgeren.

Men man kommer ikke udenom, at de her elementer, som ligger i forhandlingerne, med afgift osv., kan have vidtrækkende konsekvenser for vækst og arbejdspladser, også i Nordjylland. Det er jeg selvfølgelig bekymret for, og derfor efterlyser jeg konkrete svar på og en konkret politik for, hvad man så vil.

Jeg kunne også godt lige her til sidst tænke mig at spørge ind til landbrugsproduktionen, for det er noget af det, vi har rigtig meget af i Nordjylland, i forbindelse med at komme til at bidrage til den grønne omstilling. Vil regeringen indføre et specifikt sektormål for dansk landbrug?

Ministeren.

Det blev så alle gode gange fire, at spørgeren siger, at ministeren ikke bliver konkret. Så bliver jeg endnu mere konkret: Jeg sagde iblandingskrav. Det kan vel ikke blive ret meget mere konkret. Men lad nu det ligge.

I forhold til landbruget er det klart, at det står i forståelsespapiret, at der skal laves et bindende mål for landbrugssektoren i Danmark. Det tror jeg er vigtigt, for i den forrige regerings tid blev der desværre intet gjort for at nedbringe landbrugets udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Det siger sig selv, at skal vi nå op til regeringens ambitiøse mål om 70 pct., skal landbrugssektoren selvfølgelig også levere.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. 187 til transportministeren, og det er stillet af hr. Michael Aastrup Jensen.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mit spørgsmål til transportministeren er: Mener ministeren, at det er rimeligt, at mange tusinde borgere i Østjylland og specifikt Randersområdet ikke kan sove for og eventuelt risikerer at blive syge af den støj, der kommer fra E45, og dermed får ødelagt deres livskvalitet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg ved jo, at spørgeren er engageret i sit lokalsamfund, og derfor vil jeg blot sige, at jeg har respekt for, at man naturligvis rejser en lokal sag. Det bør jo næsten være en forpligtelse, og jeg ved også allerede fra de gange, jeg har været i salen her til onsdagsspørgsmål, at det er noget, som optager, og det skal det også gøre, og jeg stiller mig gerne til rådighed.

I Vejdirektoratets støjhandlingsplan for perioden 2018-2023 er der opgjort, at cirka 2.250 boliger i Randers Kommune er støjplagede over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB. Vejdirektoratet har udpeget fire boligområder i Randers Kommune langs med E45, som vurderes at være udsat for støj over 65 dB og dermed er udpeget som særlig støjbelastede. Af disse fire områder indgår to af områderne i Vejdirektoratets videre undersøgelse om prioritering af eventuelle fremtidige midler til støjafskærmning. Det drejer sig om Helsted nordvest for Randers og for boligområdet ved Bøsbrovej syd for Randers.

I 2010 etablerede Vejdirektoratet en støjskærm langs E45 syd for Viborgvej med henblik på at reducere støjen ved nogle særlig støjbelastede boliger. I den igangværende vvm-undersøgelse om udbygning af E45 mellem Aarhus Nord og Randers Nord indgår undersøgelser af, hvordan støjforholdene kan forbedres langs motorvejen ved Randers, og denne vvm-undersøgelse forventes offentliggjort i foråret 2020 og vil danne baggrund for en eventuel fremtidig anlægslov for vejudbygning.

Der er således fokus på de støjmæssige udfordringer og konsekvenser ved E45 i Randers Kommune. Historisk har der været afsat midler til støjbekæmpelse, og det er min ambition i forbindelse med en kommende bred infrastrukturaftale også at se på dette spørgsmål. Jeg håber naturligvis, at alle Folketinget partier vil indgå i en sådan investeringsplan.

Tak. Spørgeren.

Tak for svaret, minister, og jeg går næsten ud fra, at det så også betyder ja til mit spørgsmål, nemlig at man godt kan forstå, at det skaber problemer og dermed også en forringet livskvalitet. I den historiske redegørelse kan man endda gå helt tilbage til 2002, hvor Randers Kommune under en daværende Venstreborgmester satte det her på dagsordenen og fik lavet en konkret støjanalyse fra kommunens side, hvor man også var i dialog med Vejdirektoratet omkring det. Så det her er noget, man reelt i årtier har prøvet at lave en løsning på, jævnfør også det, man kommer frem til.

Men vi står jo stadig væk i situationen. Vi står stadig væk i en situation i 2019, hvor der er rigtig mange borgere, som lider under det her. Problemet er jo, at fordi der kommer stigende og stigende trafik ude på E45, ikke mindst tung trafik, så vil det også skabe et forøget støjproblem for de her mange mennesker. Det, man endda også oplever, er jo, at støjproblemet også bliver mere, skal vi sige i løbet af hele døgnet. Hvor man måske før i tiden ville sige, at om natten er det lidt mere stille osv., så er den stilhed der ikke mere. Når man kommer ud i området og opdager det selv – ved selvsyn så at sige – og kan høre, hvor stort et problem det er, så vil jeg bare give de mange, mange borgere ret i, at det her er et kæmpe problem, som vi alle sammen herinde burde have en forpligtigelse til at se på.

Det er jo ikke kun, fordi jeg kommer fra lokalområdet, og det er ikke kun, fordi jeg bor i lokalområdet. Det er også, fordi Randers Kommune er et af de mere specielle tilfælde, i forhold til at en motorvej ligger meget tæt på en bykerne. Altså, byen er reelt bygget uden om E45, og du skal jo næsten reelt helt til Silkeborg for at finde en lignende situation. Og det er derfor, vi står her i dag. Så altså, jeg vil bare sådan prøve at skære helt ind til benet for de her mange borgere, som jo ønsker en løsning her og nu. Er der en løsning på vej, og er ministeren også klar til ikke bare at kigge på det, men også sikre, at der sker noget?

Ministeren.

Spørgsmålet er jo i virkeligheden, om jeg kan sikre, at der er et bredt flertal i Folketinget, som vil være med til at lave en investeringsplan. Jeg har svært ved at forestille mig en investeringsplan, hvor der ikke indgår en støjpulje. Inden for den støjpulje skal der så selvfølgelig foretages prioriteringer. Der er mange steder i landet, som er støjplagede. Randers er et fremragende eksempel på en støjplaget kommune, hvor der er nogle helt konkrete projekter, det giver mening at kigge på. Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i det. Der er også andre steder i landet. Spørgeren nævner selv Silkeborg, hvor der faktisk også er borgere, der er støjplagede, der er Vestegnen i København, der er f.eks. også E20 ved Odense. Så der er mange steder, hvor folk har berettigede ønsker.

Tak for det. Og så er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Nu har vi jo næste spørgsmål, hvor vi går lidt mere ned i detaljerne omkring hvordan og hvorledes med hensyn til forhandlingerne. Det, som der jo ligger i det nu, er i hvert fald en positiv holdning fra regeringens side om, at man skal have en støjpulje. Det er første skridt. Så er næste skridt jo at sikre, at der også er nok midler i sådan en støjpulje. Og der synes jeg jo, at det var rigtig positivt under den tidligere regering, hvor man lavede en stor støjpulje, hvor der både var allokeret nogle konkrete projekter, deriblandt Helsted, men også var en fripulje. Så er det samme model, man kigger på fra regeringens side, hvor der også vil være en slags fripulje, hvor der vil kunne komme forskellige løsningsforslag til forskellige projekter ind?

Ministeren.

Hvordan vi kommer til at udforme en støjpulje, kommer jo også an på de partier, som ønsker at indgå. Jeg skal understrege, at jeg ved, at Venstre også har indikeret klart og tydeligt, at man ønsker at indgå i forhandlingerne om det, og det ser jeg selvfølgelig frem til. Jeg må også sige, at jeg selvfølgelig håber, at vi kan lave en aftale, der netop holder, også på tværs af valgperioder, 10 år frem i tiden, sådan at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor aftalerne efter et valg falder væk, fordi der ikke er et tilstrækkelig bredt flertal for det.

Spørgeren.

Det er jo nu engang det flertal, der er, der bestemmer, om det er hele aftalen, der skal falde væk, eller kun dele af den aftale, der skal falde væk. Det var ikke noget, der lå i kortene, at noget som f.eks. støjbekæmpelse ikke godt kunne have overlevet på den ene eller den anden måde, men lad os komme tilbage til det i det næste spørgsmål.

Jeg kan i hvert fald sige, at fra Venstres side er vi meget klar til at indgå forhandlinger. Og i forhold til støjbekæmpelse har det været centralt for os, at vi sikrer løsninger på alle mulige måder. Så vi glæder os til forhandlingerne. Kan ministeren svare på spørgsmålet: Hvornår starter de her forhandlinger?

Ministeren.

Jeg vil også lige for en god ordens skyld understrege, at det heller ikke var min oplevelse, at det var partiet Venstres transportordfører, som holdt den daværende samlede opposition ude af det transportforlig, der blev indgået, og som jo desværre endte på en sådan måde, at det ikke kunne holde efter valget. Nu er vi så i en situation, hvor vi skal starte forfra. Vi skal over på den anden side af en indgået finanslov, og så må vi finde ud af, præcis hvornår vi starter op. Sikkert er det i hvert fald, at støj er et område, som vi selvfølgelig er nødt til at adressere i en kommende investeringsplan. Det er helt tydeligt.

Tak for det.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 188, er også til transportministeren, og det er også stillet af hr. Michael Aastrup Jensen.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo.

Tak. Og det lyder som følgende: Hvordan vil ministeren garantere, at der i den kommende aftale om investeringer i infrastrukturen sikres støjværn ved de steder på E45, som blev udvalgt til opførelse, eksempelvis ved Helsted, i den tidligere infrastrukturaftale?

Ministeren.

Også tak for det spørgsmål, som jo ligger i naturlig forlængelse af det tidligere, hvilket spørgeren også selv gjorde opmærksom på. Vejstøj er et væsentligt samfundsproblem, og det berører rigtig mange mennesker langs med statsvejnettet, som jeg også kom ind på i min besvarelse af det tidligere spørgsmål. Helsted er angivet som støjområde i Vejdirektoratets støjhandlingsplan, og området beliggende langs E45's østside er væsentlig støjplaget og indgår derfor i de videre undersøgelser om prioritering af fremtidige midler til støjafskærmning, hvis ellers der er en forligskreds, som vil være med i det.

Støjbeskyttelse af dette boligområde indgik i den tidligere regerings investeringsplan, og som med så mange andre projekter må jeg bare konstatere det beklagelige, at den tidligere regering ikke var villig til at drøfte spørgsmålet om infrastrukturinvesteringer bredt i Folketinget, men insisterede på at vedtage en snæver aftale lige inden valget. Det betyder, at nogle, herunder beboerne i Helsted, er blevet stillet noget i udsigt, som der ikke længere er mandater til i Folketinget. Jeg forstår godt den frustration, som det skaber, når der er usikkerhed om, hvilke projekter man kan forvente, og ikke mindst hvornår man kan forvente dem. Derfor er det min ambition at skabe stabile rammer for de kommende 10 års investeringer i infrastruktur ved at søge en bred politisk aftale om infrastrukturen.

Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, har tilkendegivet, at man i Venstre vil udvise velvilje til at indgå i disse forhandlinger, og der vil det selvfølgelig også være min forventning, at tiltag til støjbekæmpelse langs statsvejnettet vil indgå. Jeg synes, at projekterne ved Randers er meget fornuftige set i en sammenhæng, men det er klart, at det i sidste ende handler om at få lavet en prioritering sammen med de partier, som ønsker at indgå en aftale. Men det er også klart, at med et parti af Venstres størrelse må man også have en forventning om, at de prioriteringer, som partiet ønsker at prioritere, jo selvfølgelig også vil have en vægtning.

Spørgeren.

Tak for svaret, vil jeg sige til ministeren. Allerførst, hvis man vælger at tage den positive hat på, og det har jeg hørt at man skal gøre en gang imellem, kan man jo i hvert fald sige, at den positive ånd, der er omkring et projekt som det her ved Helsted, i hvert fald betyder, at man er sådan halvt igennem. Men problemet er, at vi så også kun er halvt i mål.

Jeg er stadig væk forundret over, at man er så sur over den eksisterende infrastrukturaftale fra den tidligere regering, at man simpelt hen siger, at nu smider vi hele aftalen ud til højre. Det var også det, jeg var lidt inde på tidligere. Hvorfor valgte man ikke bare at sige okay? Men så i forhold til infrastrukturprojekter kan man da ikke være i en eller anden stor ideologisk kamp om, om der skal være mere asfalt eller flere toge eller noget andet. Der er et hensyn til de mange tusinde borgere rundtom i landet, som decideret troede, at de nu kunne gå en stille nattesøvn i møde i forhold til at få støjværn. De bliver nu gidsler i en kamp om, om der skal være mere asfalt eller flere tog.

Forstår ministeren ikke godt den kæmpe frustration, der er hos en lang række mennesker, som ikke forstår, at de nu pludselig bliver kastebold i en større og for at sige det ligeud anden dagsorden, nemlig omkring det med asfalten eller togene? Det er i hvert fald, hvad jeg hører. Jeg hører jo også samtidig, at man næsten ikke kan komme frem for lokale politikere af forskellige farver, inklusive ministerens eget parti, Socialdemokratiet, både i byrådet, men også lokalt valgte folketingsmedlemmer – ikke mindst i valgkampen for et halvt år siden – som var ved at sige, at det her projekt jo selvfølgelig lå lige til højrebenet. Det skulle blive virkelighed. Det skulle blive virkeligheden lige efter valget. Nu er vi ikke lige efter valget. Nu er vi sådan cirka snart et halvt år efter valget, og jeg har stadig væk ikke fået klarhed om, hvornår forhandlingerne starter. Det spurgte jeg om tidligere. Lad mig spørge om det igen. Og hvornår vil forhandlingerne kunne medføre, at borgerne ved Helsted, som har ventet i årtier på at kunne se frem til en stille nattesøvn, også kan se frem til det, ved at vi laver en aftale herinde?

Ministeren.

Sidst, der blev lavet en bred infrastrukturaftale, var i 2009. Det var utrolig klogt, at man lavede en bred infrastrukturaftale, for det betød, at der var en bred kreds af partier, der tog ansvar. Den aftale udløber med udgangen af 2020. Naturligvis skal der laves en aftale inden da. Jeg vil ikke sætte dato på, hvornår den skal være afsluttet. Det afhænger selvfølgelig også af de partier, der har lyst til at være med. Jeg må også bare minde om, at det altså heller ikke er sådan, at de partier, som indgik en aftale i foråret, står hundrede procent bag ved hele den aftale. Det kunne jeg bl.a. konstatere, da diskussionen handlede om Ring 5. Det kunne jeg også konstatere, da jeg valgte at konstatere, at omfartsvejen oppe ved Mariager ikke blev gennemført.

Tak. Spørgeren.

Men nu er det her jo ikke en diskussion om omfartsvejen omkring Mariager. Det her er en diskussion, som handler om, hvornår vi får sikret støjværn ved Helsted. De var blevet lovet det i den tidligere infrastrukturaftale. Og også socialdemokrater, høje som lave, kæmpede sig frem og sagde, at de selvfølgelig støtter projektet. Og nu står vi i den her situation. Så nu spørger jeg igen – det er faktisk tredje gang, jeg spørger: Hvornår starter forhandlingerne i forhold til den nye større infrastrukturplan, så borgerne i Helsted kan se frem til en løsning?

Ministeren.

Det er ikke for at være polemisk, men jeg bliver lige nødt til at anfægte det synspunkt, at der skulle være en samlet blok af Venstre og Konservative og Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som entydigt står bag den aftale, som blev lavet i foråret. Det er faktisk ikke tilfældet. Mig bekendt er der dele af de elementer, som der er meget få partier der står entydigt bag ved. Bl.a. har spørgerens eget parti tilkendegivet, at lige præcis projektet ved Mariager i hvert fald ikke var noget, der havde groet i det partis have. Derfor må jeg også bare konstatere, at det jo ikke er sådan, at der ville have været flertal for den tidligere regerings plan en til en, hvis det var sådan, at den nuværende regering ville have ønsket at gennemføre det.

Spørgeren.

Undskyld, hr. minister, men det var et svar på noget helt andet. Altså, jeg stillede nogle konkrete spørgsmål, og nu spørger jeg for fjerde gang: Hvornår starter forhandlingerne omkring infrastrukturaftalen – det er fjerde gang, jeg spørger – sådan at borgerne omkring Helsted kan se frem til en løsning? Og så kan man da godt forplumre debatten med alle mulige andre emner, men så vidt jeg har forstået, er der ingen partier i det her Folketing, som har talt imod, at man selvfølgelig skal finde en løsning omkring Helsted. Så nu mangler man bare at få det gjort, og det er så derfor, at jeg også stiller spørgsmålet for fjerde gang: Hvornår starter forhandlingerne?

Ministeren.

Jeg tror faktisk ikke, at borgerne i Helsted er særlig interesserede i, at netop hr. Michael Aastrup Jensen polemiserer om det, der handler om den tidligere regerings plan. Det var også derfor, at jeg tillod mig at korrigere, fordi det ikke var sådan, at man bare kunne have gennemført det med et fingerknips, selv om det lyder sådan. Derfor er jeg også kun interesseret i én ting, og det er at finde frem til løsninger. Vi starter forhandlingerne, når vi starter dem. Vi skal have dem afsluttet i løbet af næste år. Og i modsætning til hr. Michael Aastrup Jensen er jeg også interesseret i at finde frem til løsninger, som holder.

Vi siger tak til spørgeren og fortsætter med transportministeren.

Den næste spørger er hr. Jan E. Jørgensen, som skal stille spørgsmål nr. 189.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo.

Tak for det. Vil ministeren give tilsagn om at finansiere en tredjedel af det beløb, der mangler for at nedrive og tunnelføre Bispeengbuen i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner, jævnfør en rapport, der hedder »Analyse af alternativer til Bispeengbuen«, udarbejdet af MOE & EY, fra april 2019?

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Igen: Naturligvis skal man som valgt i et lokalområde, i dette tilfælde hovedstaden, kæmpe for sine interesser. Jeg stiller altid gerne op og svarer på spørgsmål som dette.

Bispeengbuen med det dertilhørende vejanlæg er et stykke statsvej midt i hovedstaden og er en del af planlægningen fra 1950'erne om at etablere et højklassevejnet i og omkring København. Helt overordnet kan man sige, at strækningen opfylder sit trafikale formål. Der har dog tidligere været ytret et ønske fra både Københavns og Frederiksberg Kommuner om, at området udformes på anden vis.

Partierne bag aftalen om en grøn transportpolitik, hvor spørgerens parti også er med, har i en aftale af 14. november 2018 noteret sig kommunernes ønske om at omdanne området omkring Bispeengbuen og tilkendegav her, at man fra statslig side vil være positiv over for en overdragelse af statsvejen, så længe den nye trafikale løsning ikke har mindre kapacitet end det tilstødende vejnet. Som en del af aftalen fremgår det, at overdragelsen af Bispeengbuen og vejanlæg i givet fald skal ske efter de sædvanlige principper, hvor kommunerne ydes et økonomisk bidrag, der modsvarer statens sparede vedligeholdelsesudgifter. Dette tilsagn er fortsat gældende.

Jeg har noteret mig, at spørgerens partifælle og tidligere finansminister hr. Kristian Jensen i forsommerens valgkamp gik ind i sagen og forsikrede, at man ville medfinansiere en tredjedel af den milliard kroner, som man mente det ville koste at nedrive Bispeengbuen og fritlægge dele af Ladegårdsåen. Den udtalelse, som går ud over den aftale, der er indgået i den grønne forligskreds, må stå for hr. Kristian Jensens egen regning.

Det er min ambition at skabe stabile rammer for de kommende 10 års infrastrukturinvesteringer ved at søge en bred politisk aftale. Det indebærer at lytte til, hvilke prioriteter og pejlemærker der er vigtige for de enkelte partier i Folketinget, og den proces tager jeg seriøst og vil heller ikke på nuværende tidspunkt binde mig til enkelte projekter. Skulle Venstre have et ønske om det her, må man selvfølgelig bære det ind i forbindelse med planen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for det. Spørgeren.

Allerførst selvfølgelig tak for, at man står ved den aftale, der er lavet. Andet havde selvfølgelig også været lidt specielt. Men det er rigtig fint, for det var jo en aftale, vi lavede, hvor både Socialdemokratiet og Venstre deltog. Så: Så vidt, så godt.

Spørgsmålet er jo så næste skridt. For det bliver jo nok svært, eller det bliver meget svært, for de to kommuner at finansiere det, hvis ikke også staten bidrager. Synes ministeren, det er rimeligt, at staten deltager, eftersom det jo er statens vej? Det er Vejdirektoratet, der drifter den, det er staten, der ejer den. Så er der vel også en vis form for rimelighed i, at staten også medvirker økonomisk til den løsning, der er behov for.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige lidt om, hvad det er, man forventer at de omkostninger, der vil være i forbindelse med statens vedligehold, vil være, og som altså derfor også vil være det, som man må antage ligger inden for den ramme, som i givet fald kan stilles til rådighed. For Vejdirektoratet har opgjort de samlede udgifter for 25 års drift og vedligehold på strækningen fra Hillerødmotorvejens afslutning frem til og med Bispeengbuen, inklusive Frederikssundtunnelen, til ca. 400 mio. kr.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spørgeren.

Ja, altså, jeg hørte ikke rigtig svaret på mit spørgsmål, men det kan være, jeg ikke har været kvik nok. Men er ministeren positiv? Kan ministeren se, at det her jo er en statsvej, og at der dermed også kunne være en vis rimelighed i, at staten så er med til at finansiere en løsning, som passer til 2019, og ikke de betonfantasier, man havde tilbage i 1950'erne-1960'erne – ingen nævnt, ingen glemt? Men det var jo en helt, helt anden form for trafikplanlægning, man tænkte i dengang, end vi gør i dag.

(Talen er under udarbejdelse)

Ministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Men det tilsagn er jo for så vidt allerede givet inden for den ramme, som er aftalt i 2018, altså at der skal være en mulighed for i forbindelse med overdragelsen, at der også følger en økonomi med. Der er så nogle partier, der i valgkampen gik uden for aftalen – det indgik heller ikke i den infrastrukturaftale, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indgik i foråret, at der skulle være yderligere bidrag. Det må man jo så kigge på i en infrastrukturinvesteringsplan, og det må Venstre så i givet fald tage med ind til bordet.

Spørgeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Jeg tror ikke, vi kommer det så meget nærmere, men jeg kan sige, at det vil Venstre så gøre. Og så håber jeg selvfølgelig, at Socialdemokratiet er velvilligt indstillet, for det er et meget, meget stort ønske hos ganske mange borgere og i øvrigt også noget, som lokale socialdemokrater har været ude at agitere for i valgkampen – for ikke at tale om Socialdemokratiets støtteparti Det Radikale Venstre, som også har haft det meget højt på dagsordenen. Så jeg håber meget, at det er noget af det, som vi kan få sat penge af til, så vi kan få fjernet den store fejltagelse, som jeg mener Bispeengbuen er og altid har været.

Ministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Jamen jeg vil da se frem til et samlet bud fra Venstres side på, hvad det er, man ønsker i en kommende infrastrukturplan. Altså, igen vil jeg sige, at jeg egentlig har haft en forventning om, at det, som Venstre ønskede at prioritere, var det, som i store træk indgik i den tidligere regerings investeringsplan. Det her er jo så ikke noget, der indgik i den plan, så derfor ser jeg nu frem til at se et mere konkret bud på, hvad det egentlig er, Venstre så ønsker sig, herunder om der er andre projekter, man ikke ønsker at gennemføre, og som man tidligere ville gennemføre.

Tak for det.

Vi går videre til næste spørgsmål, som også er til transportministeren, og det er stillet af hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Det er spørgsmål nr. 218.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo at læse op.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak, fru formand. Jeg vil så starte med at læse spørgsmålet til transportministeren op. Vil ministeren med udgangspunkt i pressemeddelelsen fra Aarhus Letbane tilbage i 2013 med overskriften »I sne, gus og slud skal østjyderne ud« kommentere den absurde situation nu, hvor 1 minusgrad medfører aflysninger af afgange og omfattende udfordringer for brugerne af den aarhusianske letbane, herunder oplyse, hvad ministeren agter at foretage sig i sagen, og hvorvidt ministeren har haft kontakt, korrespondance eller anden dialog med letbanens ledelse om sagen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er et decideret godt spørgsmål, som spørgeren stiller, og jeg har også af samme årsag fundet den pressemeddelelse frem, som spørgeren henviser til, nemlig »I sne, gus og slud skal østjyderne ud«.

Jeg må først og fremmest sige, at det er enormt ærgerligt, at østjyderne igen skal opleve udfordringer med brugen af letbanen. Jeg vil også medgive, at det kan forekomme absurd, hvilket spørgeren også helt naturligt antyder, at man tilsyneladende har bygget et letbaneanlæg i Danmark, som ikke er rustet til at fungere i frostvejr. Erfaringerne er, at der kommer frostvejr i Danmark.

Pressemeddelelsen fra 2013, som spørgeren henviser til, bidrager ikke ligefrem til at gøre sagen mere forståelig, her lades læseren ellers forstå, at der er taget højde for de danske vejrforhold i udbudsprocessen fra dengang. Vi kan nu konstatere, at det ikke i tilstrækkelig grad har været tilfældet.

Det er min forståelse, at Aarhus Letbane efter at have erfaret, at køreledningerne ikke kunne holdes frostfri ved iskørsel alene, har indkøbt nyt materiel til at fjerne isen med, men som dog åbenbart først kan leveres til januar næste år. Selskabet har oplyst til mit ministerium, at der i mellemtiden påføres glycerin manuelt på køreledningerne, indtil det nye materiel er leveret, og der indsættes erstatningsbusser som backup, når der er iskørsel.

For teknisk uddybende svar om selskabets håndtering af problemstillingen vil jeg opfordre til, at spørgsmål herom stilles som udvalgsspørgsmål, og så skal jeg sørge for, at teknikken besvares konkret.

Jeg skal her minde om, at i forbindelse med lov om ændring af lov om Aarhus Letbane af 5. februar 2015 udtrådte staten pr. 1. april 2015 af selskabet som følge af den identificerede fordyrelse af anlægsprojektet, og derfor er spørgsmålet vedrørende Aarhus Letbane jo ikke noget, staten er direkte involveret i.

Spørgeren.

Allerførst tak for ministerens umiddelbare besvarelse. Jeg synes jo selvfølgelig, at vi alle sammen har en vis aktie i det her, og ikke mindst i forhold til den rimelig store statslige medfinansiering, der har været, til den samlede investering, som jo rundede 4 mia. kr. for den her letbane, som er etableret. Men man kan sige, at overskriften tilbage i 2013 selvfølgelig er morsom, det kan vi godt blive enige om: »I sne, gus og slud skal østjyderne ud«. Man kunne jo bare have skrevet videre »med bus eller taxa«, så havde den selvfølgelig passet, for det er jo sådan set det, der siden har været konsekvensen for de folk, der frekventerer letbanen, eller forsøger på det, fra bl.a. Grenaa og Odder. Men der er i hvert fald noget, der undrer mig. Jeg ved godt, at der er kommet ny transportminister indtil flere gange siden beslutningen om og etableringen af letbanen, men der har trods alt også været ydet en pænt stor medfinansiering her fra Folketingets anlægsmidler osv. Og så undrer man sig selvfølgelig over det, som også ministeren selv var lidt inde på, nemlig at man udsender en pressemeddelelse, hvori der bl.a. står:

»Klog af andres skade. Ud over at henvise til en række internationale normer i sit udbudsmateriale beder Aarhus Letbane samtlige tilbudsgivere redegøre for, hvordan de vil imødegå de klimamæssige udfordringer, som letbanen skal agere i.«

Det er jo der, hvor det fuldstændig stritter, for man er ikke forberedt på en minusgrad på 1 grad. Altså, jeg er lige ved at sige, at det faktisk kan være plusgrader, og så kan den ikke køre. Man er jo ikke blevet klog af andres skade, og det er også derfor, jeg synes, at det egentlig er principielt at vide det. Nu siger ministeren godt nok, at man ikke mere har lod i den del af det, men altså, når man nu bruger statslige midler til at medfinansiere store infrastrukturelle anlægsinvesteringer, som der jo vitterlig er tale om i det her tilfælde, så synes jeg selvfølgelig, at ministeren også burde kunne stille de logiske spørgsmål i forhold til bl.a. rådgiveransvar, leverandøransvar, og hvordan man har håndteret udbudsprocessen.

Tak. Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der dannes rim og ikke kun nødvendigvis under klimatiske forhold, der er under frysepunktet. Man kan godt have en lufttemperatur, der ligger over frysepunktet, men så kan der stadig væk være en overfladetemperatur, som gør, at rimen dannes. Det er fuldstændig rigtigt. Ejerkredsen omkring Aarhus Letbane i dag består af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. De har en professionel bestyrelse og en professionel ledelse ansat, og staten har alene ydet tilskud til anlægsprojektet, og jeg har ikke tænkt mig at ændre på ansvarsfordelingen, for den har jeg tænkt mig at respektere.

Spørgeren.

Et andet sted, hvor man også kan læse sig frem til, hvordan man rent planlægningsmæssigt har gennemført det her, er i pressemeddelelsen, som jeg synes er utrolig spændende og interessant, og der står, at man har været på studietur til Bergen for at sammenligne med en tilsvarende by et andet sted, hvor man har nogenlunde samme klimamæssige udfordringer, og hvor man også bor umiddelbart ud til kyst. Som service vil jeg sige, at det gør man i Bergen. Der udtaler ledelsen hos Aarhus Letbane I/S i deres pressemeddelelse:

»Dialogen med Bergen har i den grad klædt os på til at udarbejde et skarpt udbudsmateriale, der stiller krav til leverandørerne på alle væsentlige punkter«.

Synes ministeren, at det er korrekt?

Ministeren.

Jeg vil meget nødig stille mig til smagsdommer over det, men det er vel ikke en forkert antagelse at konstatere, at der i hvert fald er en række børnesygdomme ved Aarhus Letbane, og dette er blot en af mange i rækken. Der er andre letbaneprojekter i Danmark, og jeg håber inderligt på, at de så helt konkret lærer af de børnesygdomme, der har været i Aarhus, så de ikke gentager sig, for det er i hvert fald tydeligt, at man ikke har lært nok i Bergen. Det medgiver jeg fuldstændig spørgeren.

Spørgeren.

Nu kategoriserer ministeren det som værende en børnesygdom, men det synes jeg nu ikke sådan bare man kan sige. Udbudsregler skal jo overholdes; der stilles produktkrav, der stilles leverandørkrav, og der er nogle forsikringer over for rådgivere og alle mulige andre interessenter i sådan en omfattende investering som den, vi taler om her. Derfor synes jeg også, at ministeren kommer lidt for let om ved det i forhold til ikke at ville tage den her dialog, som jeg synes burde være helt logisk for en minister, i og med at det jo også er staten, der har været med til at finansiere en del af de her 4 mia. kr., som i hvert fald ikke er forvaltet tilstrækkelig fornuftigt

Ministeren.

Nu er § 20-spørgsmål jo pr. definition spørgsmål om ministerens holdning til ting, men her vil jeg gerne klart tilkendegive, at hvis hr. Hans Kristian Skibby ønsker at få undersøgt udbud m.v. nærmere, vil mit ministerium meget gerne undersøge det. Det letteste vil være at sende et skriftligt spørgsmål over, og så vil vi straks og uden ophør sætte gang i indhentning af oplysninger om det.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til transportministeren.

Så går vi videre til næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. 232. Det er stillet til erhvervsministeren, og spørgeren er hr. Tommy Ahlers.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for det. Deler ministeren 3F’s, Dansk Metals og DI’s bekymring om, at en hævelse af bo- og gaveafgiften på det foreliggende regelgrundlag vil stille mange af Danmarks ejerledede og familieejede virksomheder, især rundtomkring i lokalsamfundene, dårligt og ramme virksomhedernes evne til at investere i digitalisering og grøn omstilling?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg lytter selvfølgelig til de henvendelser, jeg får, og det gælder ikke mindst den henvendelse fra 3F, Dansk Metal og Dansk Industri, der bliver refereret til. To af de bekymringer, som er blevet rejst fra erhvervslivets side og også fra 3F og Dansk Metal vedrørende bo- og gaveafgiften, er jo om muligheden for at give virksomhederne et egentligt retskrav på en henstandsordning og en længere henstandsperiode.

Det har vi fremlagt i vores finanslovsforslag. Vi foreslår en forbedring af den gældende henstandsordning, så virksomhederne får et retskrav på henstand, og vi vil forlænge henstandsperioden fra 15 år til 30 år. Og så er vi allerede gået i dialog med erhvervsorganisationerne med henblik på at skabe klarhed om reglerne, og jeg er i øvrigt rigtig glad for, at den invitation er blevet positivt taget imod. Jeg håber selvfølgelig, at vi kan skabe en klarhed, så der i fremtiden bliver mere gennemskuelighed. Vi følger samtidig også op på anbefalingen fra de økonomiske vismænd. Tilbagerulningen af lettelsen betyder en ensretning af bo- og gaveafgiften, så alle betaler den samme sats, når overdragelsen sker til familien.

Når vi har foreslået at tilbagerulle sænkelsen af bo- og gaveafgiften, skyldes det, at gode rammevilkår for erhvervslivet ikke kun er et spørgsmål om skattelettelser. Regeringen har sat en ny retning for Danmark med større retfærdighed, velfærd først og et grønnere Danmark. Og velfærd kommer også erhvervslivet til gode. Vores uddannelsessystem giver veluddannede og raske medarbejdere, som ikke skal bekymre sig om muligheden for at få passet børnene i arbejdstiden. Og så vil jeg gerne understrege, at et velfungerende velfærdssamfund og et stærkt erhvervsliv er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Med tilbagerulningen sikrer vi det økonomiske råderum på 1 mia. kr. årligt, som vi ønsker at bruge til at fremme lige muligheder, styrke vores samfund, som omgiver virksomhederne, og på den måde bidrage til et bedre erhvervsklima i Danmark.

Tak for det. Så er der 2 minutter til spørgeren til at uddybe.

Det er dejligt at møde ministeren hernede i salen. Jeg har glædet mig til den her diskussion – og tusind tak for svaret. Det lød jo næsten, som om vi har en bekymret minister her, men ikke helt.

Det, som rører mig i den her debat, er, at det i for høj grad har lydt lidt, som om den her afgiftsstigning, tredoblingen af generationsskifteskatten, rammer nogle få meget, meget rige personer – dem, der er blevet kaldt milliadærarvinger – og det er jo i hvert fald ikke kun tilfældet. Sagen er jo, at vi har rigtig mange familieejede virksomheder rundtomkring i Danmark, og i mange af dem er det kun familien – manden og konen – der arbejder der, og de har måske fem-ti ansatte, så det er en rygrad i hele det danske erhvervsliv, vi taler om her.

Det er virksomheder, virksomhedsejere og familier, der hver eneste dag knokler for arbejdspladser, lærepladser, eksport og de lokalsamfund, som de er en del af, og de virksomheder vil alle sammen, hvis de står over for et generationsskifte, nu opleve, at de skal betale mere. Og det er jo nogle penge, de skal trække ud af virksomheden, fordi de ofte ikke selv vil have den formue, der skal være til rådighed for at betale det her, og det kan være mange penge, de skal trække ud. Det kan også lyde lidt i debatten, som om det er rede penge, der står på en eller en bankbog i virksomheden, men det gør de ikke; de er bundet op i virksomhedens maskiner og bygninger, altså i selve produktionsapparatet, så der vil det også skade virksomheden. Men i hvert fald er det jo penge, der skal ud af virksomheden for dermed at kunne blive brugt til grøn omstilling og digitalisering.

Det er derfor, jeg synes, det er så rart, at Dansk Industri, 3F og Dansk Metal nu har meldt klart ud og siger, at de også er bekymret for det her. De siger jo tydeligt, at de er bekymret for det på vegne af de små virksomheder, der er spredt rundtomkring i hele Danmark.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge mere specifikt: Forstår ministeren den bekymring på vegne af de helt små virksomheder – lad os lige glemme de meget store virksomheder – for, om de kan blive ramt ret hårdt af det her?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg udmærket forstår, at det at skulle betale en arveskat er en ting, der skal håndteres i en virksomhed, og der spørges jo bl.a. også i henvendelsen, om man dog ikke kunne få et retskrav på, at man ved, at man har en henstandsmulighed som virksomhed, og om man ikke via henstandsordningen kunne få længere tid til at planlægge sin tilbagebetaling, og det leverer regeringen jo på i den her sammenhæng.

Så jeg er ikke på den måde så bekymret. Jeg lytter til det, der kommer, og jeg mener, at vi fra regeringens side er kommet med nogle imødekommelser. Og så er jeg også nødt til at sige, at det jo også var sådan, at der, dengang afgiften var på 15 pct., også blev foretaget generationsskifter.

Spørgeren.

Vil den imødekommenhed, som ministeren nu giver udtryk for her, påvirke afgiftsprovenuet? For det, man har lagt op til i finansloven, er, at den her ændring, skal føre til et merprovenu på lidt mere end 1,3 mia. kr. Hvis man vil imødekomme dansk erhvervsliv, 3F og Dansk Metal med hensyn til det, de skriver – for de skriver både om henstand og retskrav på det og om værdifastsættelsen – forventer regeringen så stadig det samme provenu og dermed 1,3 mia. kr., der skal trækkes ud af dansk erhvervsliv for at finansiere andre ting?

Ministeren.

Det er helt klart, at hvis man vil føre en økonomisk ansvarlig politik – og det tror jeg både spørgerens parti og mit eget parti ønsker at gøre – så skal man jo finansiere de udgifter, der vil komme, og de investeringer, man i øvrigt vil foretage, når man laver en finanslov eller andre ting, og derfor er provenuspørgsmålet selvfølgelig et spørgsmål om at kunne fastholde det samme provenu. Men derfor kan vi jo godt være imødekommende, derfor kan vi jo godt lave et egentligt retskrav, hvor man faktisk ved, at man kan få en henstandsordning og længere tid til at planlægge og tilbagebetale, men provenuet bliver jo det samme. Det giver så mulighed for, at regeringen kan investere i nogle af de ting, som jeg ved spørgeren også engagerer sig i, nemlig uddannelse, forskning og andre ting, der gør, at der skabes et godt erhvervsklima for vores erhvervsliv.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige forstå det korrekt: På trods af en imødekommenhed over for bekymringen forventer ministeren stadig væk, at der på baggrund af det her forslag i finansloven på den ene eller den anden måde totalt set skal trækkes 1,3 mia. kr. mere ud af danske virksomheder – også selv om man er imødekommende over for værdifastsættelse og henstand?

Ministeren.

Det, som regeringen ønsker, er selvfølgelig at tilvejebringe det provenu, der gør, at vi kan investere i de ting. F.eks. Dansk Metal, der har skrevet under her, har lavet en fremragende pjece, som jeg kun kan anbefale at læse, der hedder »7 veje til vækst«, hvor der står, at investering i uddannelse og forskning og andre ting er vigtige for vores virksomheder. Det kræver investeringsrum, og det kræver dermed også et provenu. Derfor kan en regering godt være imødekommende. Det er vi også, vi giver tilbud om et retskrav på henstandsordning og en længere tilbagebetalingsperiode, samtidig med at vi kan investere i de ting, vores arbejdspladser bygger på, også i fremtiden.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til erhvervsministeren.

Så går vi videre til spørgsmål til boligministeren. Det første spørgsmål er spørgsmål 215 stillet af hr. Carsten Kudsk.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo at læse højt.

Jeg starter med at læse spørgsmålet op: Hvad mener ministeren om, at bæredygtighed som en fast del af byggeriet ikke er implementeret i bygningsreglementet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og velkommen tilbage til hr. Carsten Kudsk. Jeg mener sådan set, at der allerede indgår flere krav i bygningsreglementet, som bidrager til bæredygtighed i byggeriet. Eksempelvis er både de gældende indeklimakrav og energikrav med til at skabe gode og bæredygtige boliger.

Men der er potentiale for, at byggeriet bliver mere bæredygtigt, og derfor vil regeringen udarbejde en national strategi for bæredygtigt byggeri, som jeg er ansvarlig for. I strategien vil vi præsentere regeringens bud på, hvordan byggeriet kan blive endnu mere bæredygtigt. I hvilket omfang der skal stilles yderligere krav i bygningsreglementet, mener jeg er for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Hvis ministeren kigger på det, så blev der lavet en brochure i 2015 fra Energistyrelsen. Den er faktisk fra Rasmus Helveg Petersen, der på det tidspunkt havde været minister godt og vel et års tid. Han siger:

»Bæredygtigt byggeri er fremtiden. Med denne publikation ønsker jeg at sikre, at vi i Danmark har et fælles grundlag for arbejdet med bæredygtigt byggeri. Det er helt nødvendigt, når vi skal fremme og udvikle nye bæredygtige løsninger i dansk byggeri, der på afgørende vis kan bidrage til fremtidens globale, bæredygtige samfund. Dermed banes vejen for, at den danske byggebranche kan opbygge en global styrkeposition inden for bæredygtigt og ressourceeffektivt byggeri.«

Der er også henvist til, hvor meget den samlede affaldsmængde er på byggeriområdet, og hvor meget det betyder i forhold til CO2. Så er det jo netop, man kan se, at man fra Dansk Industri og Dansk Byggeri alle steder – også hvis man kommer ud til et arrangement uden for danske byggecentre – hører ordet bæredygtighed. Kommuner, selv min egen kommune, har etableret en egen bæredygtighedskodeks, som man kører efter. Alle studser bare over, hvorfor det ikke kommer nogen steder i forhold til bygningsreglementet. Og så er der den melding, der kommer fra Dansk Byggeri, at alle står klar; de tripper og vil gerne i gang. Så jeg vil gerne spørge ministeren, hvad ministeren vil gøre for at lytte til alle de grupper og finde en løsning og finde noget i bygningsreglementet, som alle føler de er en del af.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i ambitionen. Det, som er min opgave i foråret, er at lave en national strategi for bæredygtigt byggeri og sørge for, at vi får indtænkt alle de store ambitioner, vi har, både i forhold til klimaspørgsmål, i forhold til genbrug af materialer, i forhold til biodiversitet og i forhold til spørgsmålet om indlejring af CO2 i de enkelte bygningsdele. Alle de spørgsmål skal jo munde ud i en samlet strategi, og det er selvfølgelig i samarbejde med dem, der bygger til daglig.

Spørgeren.

Det, som vi har set eksempler på, bl.a. i forhold til oksekød, er jo den problemstilling, at der er nogle store koncerner, der har en særinteresse. Det vil man også opleve i den her situation. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, hvad ministeren vil gøre, for at der kommer nogle neutrale parter ind i forhold til at komme med ideer. Der er jo kommuner, der er mange andre, som er kommet med nogle gode eksempler. Der er Energistyrelsens rapport. Hvad vil ministeren gøre, for at der ikke bliver nogle særinteresser?

Ministeren.

Generelt er jeg ikke interesseret i, at der kommer særinteresser ind, hvis ikke det, de kommer med, på en eller anden måde er validt og noget, som man kan regne med. Det er klart, at hvis der kommer særinteresser med udregninger, som også kan bekræftes af uafhængige myndigheder eller universiteter, eller hvad det kunne være, ja, så kan det jo være et godt bidrag. Men det er klart, at det er vigtigt at sørge for, at det ikke kun er de store entreprenører, men selvfølgelig også de mindre virksomheder, der bygger, nogle af de nyere, som går meget op i bæredygtighed, som får en stemme i den her diskussion.

Tak. Spørgeren.

Når man kigger på f.eks. byggeri, har man netop set eksempler på, at sådan noget som affaldsmængde giver kæmpestore problemer for bl.a. nogle megastore koncerner. Det vil sige, at de vil gøre, hvad de kan for at tilgodese deres interesse i, at der bliver sendt nogle signaler om, at man skal have noget minimumsspild, også i forhold til miljøområdet. Så det, der er vigtigt, og som jeg godt vil have at vide fra ministeren, er: Hvad vil ministeren gøre, for at sådan noget som affaldsmængde bliver minimeret i forhold til bæredygtighed?

Ministeren.

Jamen der er en lang række greb, som vi overvejer, i forhold til affaldsmængde. Der er selvfølgelig en decideret affaldsstrategi, som ligger i Miljø- og Fødevareministeriet, men der er jo også spørgsmålet om, hvad man bruger det byggeaffald, man har, til. Hvis man eksempelvis knuser beton, hvor kommer det så hen, når man er færdig? Kan man genbruge det i selve bygningerne? Går det ind som vejgrus? Kan det bruges andre steder?

Altså, alle de diskussioner er for mig at se vanvittig komplekse, og derfor ville jeg også synes, det ville være forkert, hvis jeg lagde mig fast på det her i diskussionen. Men jeg vil da invitere hr. Carsten Kudsk over og være med til at diskutere de her ting. Det er jo åbenlyst, at ordføreren har en stor interesse i det.

Tak for det.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål 216. Det er også til boligministeren, og det er også stillet af hr. Carsten Kudsk.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo.

Agter ministeren at arbejde for, at bæredygtighed bliver en fast bestanddel af byggeriet?

Nu er mikrofonen tændt, så det er fint. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det korte svar er: Ja, det vil jeg. Som jeg nævnte før, vil regeringen udarbejde en national strategi for bæredygtigt byggeri, og det er vigtigt for mig, at strategien kommer til at bidrage til alle tre dimensioner af bæredygtighed: den sociale, den miljømæssige og den økonomiske. Vi er i gang med at se på, hvad der konkret skal indgå i den strategi, og hvordan vi bedst muligt får sat rammerne for en bæredygtig udvikling af byggeriet i Danmark. Vi arbejder med, at strategien skal inddrage byggebranchen, som også kommer til at skulle levere sit bidrag til at øge bæredygtigheden i byggeriet.

Spørgeren.

Jeg vil også gerne takke ministeren for, at ministeren siger, at han vil benytte sig af ekspertviden, for det, der er vigtigt, er, at ministeren får noget information, der er uvildigt. Jeg kommer også som repræsentant for en kommune. Vi har i Nyborg Kommune lavet en bæredygtighedsdagsorden, hvor vi har haft nogle af de bedste eksperter med. Det vil sige, at man ikke kan få noget, der mere neutralt beskriver giftstoffer og alle former for materialer og CO2-aftryk og alle andre ting. Det, mange af de eksperter siger, er, at de undrer sig over, at man, når der ligger så meget viden i Energistyrelsen, i kommunerne og andre steder, så ikke fra ministeriets side kalder de parter ind. For der findes jo ikke nogen som helst kommuner, der her har en særinteresse.

Så jeg vil godt spørge ministeren om noget. Der er rigtig mange steder, hvor der findes noget ekspertviden; i min kommune har vi f.eks. et udvalg for grøn omstilling. Vil ministeren tage stilling til, om han vil tage fat i KL og spørge dem: Har I nogle dygtige eksperter og nogle bæredygtighedsdagsordener og forskellige andre ting, der gør, at vi sammen sådan set kan blive enige om en neutral dagsorden i forhold til bæredygtighed?

Ministeren.

Jeg er ikke hundrede procent sikker på, om KL er en del af kredsen, men jeg vil da mere have lyst til at invitere spørgeren og hans borgmester over, for det virker til, at der er et betydeligt engagement i den her sag. Så det er hermed også en åben invitation. Jeg vil høre alle gode parter i den her diskussion. Jeg tror nu nok, at der er nogle kommuner, der kan have en særinteresse i, at det bliver indrettet på en bestemt måde, lige så vel som nogle organisationer kan have det. Men hvis man i Nyborg Kommune er gået foran og har taget nogle gode initiativer, er det da noget af det, vi også skal prioritere at få ind i den diskussion.

Spørgeren.

Jeg har nogle meget dygtige grønne eksperter, som jeg er meget imponeret over, bag mig i forhold til at udvikle de her koncepter, og da jeg spørger dem om, hvad det er for noget, man skulle give ministeren, så siger de: Alt det materiale, som vi har udarbejdet, og som sådan set ligger på hjemmesiden, er det, du skal give ministeren.

Det er lige nøjagtig værktøjet til, hvordan man kan implementere det i bygningsreglementet, og du får noget, der er hundrede procent neutralt. Så det vil jeg selvfølgelig overdrage til ministeren. Men jeg er glad for, at ministeren vil følge op på det i forhold til kommunerne.

Ministeren.

Tak. Spørgeren er tidligere DSU-medlem, så der må være en eller anden fælles forståelse mellem os, og det afspejler det også bare. For mig at se gælder det bare om at få aftalt det videre herfra.

Spørgeren.

Det er lidt morsomt, at du lige kom i tanke om min fortid og kan huske det. Mange gange hører man utrolige ting i forbindelse med Dansk Folkeparti og klimaløsning, men der findes faktisk rigtig mange, specielt i Dansk Folkeparti, der er rigtig skrappe inden for bæredygtighed, klima og miljø.

Tak. Jeg skal lige minde om, at direkte tiltale ikke anvendes her. Ministeren.

Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Jeg er jo også både på egne vegne og på vegne af regeringen som helhed selvfølgelig glad for, at Dansk Folkeparti tilslutter sig de ambitioner, som vi har, som regeringen har, og som vi bredt i Folketinget har om at sikre mindre CO2-udledning, mere bæredygtighed. Så ja, jeg ser frem til samarbejdet.

Tak for det.

Så går vi videre til det næste spørgsmål. Spørgsmålet er også til boligministeren, og spørgeren er fru Karina Adsbøl, og der er medspørger på, og det er fru Susanne Eilersen.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Finder ministeren, at det er rimeligt, når Hjørring Kommune indirekte presser stærkt svækkede beboere til at flytte fra deres plejebolig ved at fjerne det tilknyttede personale og i stedet visiterer dem til hjemmehjælp?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har hørt om sagen i medierne og kender den kun overordnet. Derfor vil jeg ikke forholde mig til den konkrete sag i detaljer, men jeg kan videregive en nærmere redegørelse fra kommunen om sagen.

Reglerne er indrettet sådan, at når man er visiteret til en plejebolig og har en lejekontrakt hertil, har man naturligvis også krav på at få den pleje, man har brug for. Det må der ikke være tvivl om. En plejebolig er en ældrebolig med tilknyttede servicearealer. Her skal der tilbydes en pleje, som svarer til beboernes behov. Har man behov for pleje døgnet rundt, skal der også være personale til at opfylde dette behov. Hvis en ældre borger er visiteret til en plejebolig, er det netop begrundet i, at den ældre har et plejebehov, der ikke kan dækkes ved hjemmehjælp i eget hjem.

Kommunen fastsætter selv serviceniveauet, men det er i strid med lovgivningen, hvis kommunen ikke yder den pleje og omsorg, som beboerne i plejeboliger har brug for. Kommunen kan aftale med en lejer i en plejebolig, at lejeren skal flytte til en anden plejebolig i kommunen. Det er op til kommunen selv, om den vil genudleje en fraflyttet plejebolig. Kommunen kan ikke egenhændigt beslutte denne flytning, og det er derfor ikke rimeligt, hvis man indirekte tvinges til at flytte.

Spørgeren.

Mener ministeren så, at det er rimeligt, hvad der foregår på Havbakken i Hjørring Kommune, altså netop det, at man simpelt hen omgør plejeboliger til ældreboliger og så siger, at det kan foregå sådan, hvilket betyder, at man så ikke længere har tilknyttet fast personale? Jeg er jo bekendt med, at Ældre Sagen også har henvendt sig til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen netop for at få en definition i forhold til plejeboliger og svar på, om det ikke indebærer, at der er fast tilknyttet personale.

Det er da beskæmmende at se, at man på den måde mere eller mindre kan tvinge beboerne til at flytte, fordi man ikke længere har fast tilknyttet personale, hvor der er behov for det. Man foretager ændringer netop i forhold til lejekontrakter, og så bliver beboerne mere eller mindre tvunget til at flytte ud af deres bolig. Så derfor vil jeg som opfølgende spørgsmål godt høre, hvad ministeren vil gøre ved det.

Vil ministeren kigge på boliglovgivningen i forhold til netop § 5, stk. 2? Vi snakker ikke om den paragraf, vi er i gang med nu, men om den lovgivning, der blev ændret i 2008, hvor det tidligere var sådan, at der altså var plejepersonale tilknyttet stedet, men hvor det nu ligesom er blevet til et fortolkningsspørgsmål, i forhold til hvordan man tolker den her lovgivning.

Jeg vil godt have, at ministeren vil ændre det, så der slet ikke er nogen tvivl om, at der ikke er nogen kommuner, der ligesom kan omgå lovgivningen på den måde, at de mere eller mindre tvinger ældre beboere til at flytte fra deres bolig, hvor der tidligere var tilknyttet personale og hjælp, sådan at de nu skal nøjes med hjemmehjælp, der en gang imellem kommer forbi. Kan ministeren ikke se det urimelige i det, der i øjeblikket foregår i forhold til Havbakken og Hjørring Kommune?

Ministeren.

Altså, ud fra den udlægning, som ordføreren præsenterer mig for, kan jeg jo godt se, det er urimeligt, men jeg vil nu også synes, det er rimeligt at få belyst sagen grundigere, før jeg som minister kan udtale mig til Folketinget om, hvad der er rimeligt i det.

Altså, hvis en lejer i en plejebolig oplever, at kommunen ikke tilbyder den pleje, man har brug for og er visiteret til, kan man jo klage til Ankestyrelsen. Det er jo bl.a. dem, der tager stilling til den type af sager. Hvis der er usikkerhed om det og den retsstilling, man har, når sagen har været dér, jamen så er det da klart, at det er en sag, som vi skal tage stilling til i Folketinget.

Tak for det. Spørgeren.

Jamen skal jeg så også forstå på ministerens svar, at ministeren vil få undersøgt den her sag til bunds, med hensyn til hvad det lige præcis er, der foregår på Havbakken i Hjørring Kommune, netop i forhold til at vi tænker på de beboere, vi tænker på de ældre mennesker, som nu mere eller mindre er blevet tvunget til at flytte, fordi man ændrer plejeboligers status til ældreboliger, og hvor man altså siger, at det ikke har noget at gøre med, at der ikke længere skal være tilknyttet fast personale?

Vil ministeren kigge på bekendtgørelsen og se, om der er noget, vi fra Folketingets side kan gøre for at ændre det? Er ministeren villig til det?

Tak for det. Ministeren.

Ja, altså, det er jeg villig til, og jeg vil gerne bede om at få belyst den her sag, også fra Hjørring Kommunes side, som jo, kan man sige, er den anden part i sagen, i forhold til den udlægning, som der har været i de medier, hvor historien har været bragt. Og jeg vil bare opfordre ordføreren til også at sende skriftlige spørgsmål, hvis der er yderligere omstændigheder – ud over det, som der står i det spørgsmål her – som skal belyses, sådan at vi kan få en fuld redegørelse for det.

Tak for det. Så skal vi sige velkommen til medspørgeren, fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for at stille op og svare på spørgsmål her. Jeg er glad for, at ministeren allerede nu har sagt, at ministeren gerne vil gå dybere ind i det, for jeg synes, det er bekymrende, når en kommune omgår lejeloven ved at opsige de her ældre mennesker uden – som jeg kan forstå det på sagen – at sende en vejledning med til, hvordan de kan klage i retten osv., for borgerne har faktisk været utrolig bekymrede, med hensyn til hvad deres rettigheder egentlig er.

Derfor vil jeg gerne høre ministeren, hvad ministeren mener om, at en kommune sender breve ud om opsigelse af nogle meget svage ældre borgere på et plejehjem og så faktisk ikke følger lovgivningen ved også at vejlede borgerne om, hvilke rettigheder de har i sådan en situation.

Ministeren, værsgo.

Jamen det er klart, at hvis man forsøger at presse folk ud af en bolig, er det jo ikke rimeligt. Sådan skal man jo ikke behandle nogen borgere og i særdeleshed ikke borgere, der har et svagere udgangspunkt, end hvad der er det normale, og det er jo tilfældet, hvis man bor i en plejebolig. Så på den måde kan beboerne i Tornby være glade for også at have fru Susanne Eilersen og andre gode repræsentanter, der kan løfte den her sag og få klarlagt det

Medspørgeren, værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren blev lidt mere skarp med hensyn til det her og sagde, at man faktisk vil rette henvendelse til Hjørring Kommune og sige, at de faktisk har overtrådt lovgivningen ved at omgå lejelovens bestemmelser, når folk eksempelvis får meddelelse om, at de skal ud, og Hjørring Kommune så ikke har informeret borgerne skriftligt om, hvilke rettigheder de har, og om, at de faktisk kan anlægge en sag ved boligretten i det her tilfælde. Det håber jeg ud fra det her at ministeren vil rette henvendelse til kommunen om.

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Det er klart, at jeg gerne vil bede kommunen om at redegøre for, hvad der er foregået, men jeg vil dog nok vente med at afsige dom i forhold til kommunens ageren, før jeg også har læst deres side af sagen. Generelt sker opsigelse i de her boliger efter generalklausulen i almenlejelovens § 85, og der kan man læse, at en lejeaftale kan opsiges, når vægtige grunde gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet. Det er jo det, vi diskuterer her, og der vil jeg selvfølgelig også gerne høre deres side af sagen.

Tak for det til fru Susanne Eilersen, og værsgo til spørgeren, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Hvis jeg hører ministeren korrekt, vil ministeren nu indhente en redegørelse fra Hjørring Kommune. Jeg støtter op om de her beboere, for jeg synes simpelt hen, det, der foregår, er grotesk – at man ligesom på den måde presser ældre mennesker ud af deres boliger. Derfor vil jeg høre, om ministeren alvorligt vil tage det op og kigge på lovgivningen og se, om vi skal have præciseret noget. Ministeren indhenter en redegørelse fra Hjørring Kommune, og så tænker jeg også, at jeg tager en dialog med Ældre Sagen, som efterfølgende kan sende materiale til boligministeren.

Tak for det. Sidste svar fra ministeren. Værsgo.

Jeg har meget stor respekt for, at Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer står vagt om nogle af de borgere i vores land, som ikke nødvendigvis selv har mulighed for at rejse de her diskussioner. Jeg vil rette henvendelse til Hjørring Kommune og bede dem om at redegøre for det, der er foregået, og hvis der er sket noget, som ikke skulle ske, vil jeg da også opfordre til, at vi tager den dialog som det første i forhold til at få rettet det til, så man ikke oplever det – hvis det er foregået, sådan som det bliver udlagt her.

Tak til ministeren, og det var afslutningen på spørgsmål 22 til boligministeren fra fru Karina Adsbøl.

Vi fortsætter med samme spørger og samme minister: spørgsmål 23 til boligministeren fra fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)

Spørgsmålet er: Vil ministeren ... Det skal fru spørger selv spørge om.

Tak for det, formand. Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne lever op til lovgivningen vedrørende brandsikkerhed i plejeboliger?

Værsgo til ministeren.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg tager brandsikkerheden på landets plejehjem dybt alvorligt, og det er bestemt min forventning, at kommunerne har samme tilgang. Det er vigtigt at understrege, at den nuværende regulering i bygningsreglementet ikke tillader kommunerne at udstede dispensationer fra bygningsreglementets krav, hvis de hensyn, som kravet skal varetage, tilsidesættes ved dispensationen. Selv om der hverken burde kunne søges eller gives dispensationer fra brandkravene, kan vi med brandundersøgelsen se, at det alligevel er sket i nogle bygninger og med ganske alvorlige konsekvenser.

For at forhindre dette fremadrettet mener jeg at den bedste løsning er at præcisere, at der slet ikke må dispenseres fra brandkravene. Jeg har derfor fulgt op på forslag til vedtagelse nr. 75, der blev vedtaget i februar, og som den daværende minister ikke fik gennemført. Med den kommende ændring af bygningsreglementet præciseres det, at der ikke må dispenseres fra kravene og hensynet bag kravet, sikkerhed eller sundhed. For mange af kravene betyder det, at det med syvtommersøm bliver slået fast, at der ikke må dispenseres fra brandsikkerheden. Ændringen af bygningsreglementet ventes at træde i kraft den 1. januar 2020.

Det her er en sag, der har ligget på mit bord siden dag et, og det er vigtigt for mig at følge undersøgelsen helt til dørs. Undersøgelsen har gjort det helt klart for den enkelte kommune, hvor der skal rettes op. Jeg minder om, at kommunerne er bygningsmyndighed og dermed har pligt til at lovliggøre ulovlige forhold, når kommunen bliver opmærksom på dem. Derudover er kommunerne også ofte ejere af plejeboligerne, hvor det tillige følger byggeloven, at det er bygningsejers ansvar, at en bygning til enhver tid er lovlig. Brandsikkerhed på plejehjem handler grundlæggende om, at de ældre skal føle sig trygge ved den bolig, der stilles til rådighed for dem, og det har kommunerne et meget stort ansvar for rent faktisk er tilfældet.

Værsgo.

Jamen tak for det. Jeg er da glad for, at ministeren følger op på den vedtagelse og fremadrettet ikke vil dispensere i forhold til brandsikkerheden. Det er så den ene ting.

Men nu siger ministeren, at det har ligget på ministerens bord, siden ministeren tiltrådte. Så synes jeg da faktisk, at det er helt utroligt, at ministeren stadig væk ikke har fået svar fra alle 98 kommuner, og at der stadig væk ikke er fulgt op på, at brandsikkerheden er i orden i landets kommuner. Det her handler om liv eller død. Siden da er der faktisk flere ældre, som er afgået ved døden efter en brand. Så derfor må ministeren simpelt hen oppe sig og stille krav om, at kommunerne skal overholde lovgivningen.

Og så vil jeg godt høre ministeren, hvad tidsperspektivet for det her er. Hvornår kan vi være sikre på, at alle 98 kommuner overholder lovgivningen? Jeg har tidligere spurgt til det her, og i et svar kan jeg jo se, at der bare er skrevet nogle breve frem og tilbage. Ja, men der er ikke sket en dyt ved det og ikke rettet ind i forhold til brandsikkerheden. Og imens ser vi, at der kan opstå en brand og mennesker kan afgå ved døden. Det er meget utrygt for ældre beboere, og det er meget utrygt for pårørende, som har deres ældre pårørende i en plejebolig, hvis brandsikkerheden ikke er i orden. Så derfor må ministeren gerne redegøre for tidsperspektivet: Hvornår er det her på plads? Hvad agter ministeren at gøre ud over at leve op til den vedtagelse om, at der ikke længere skal dispenseres fra brandsikkerheden? Hvilke initiativer har ministeren i støbeskeen?

Ministeren.

Det er lidt kort tid til at besvare så langt et spørgsmål, men jeg vil starte med det med tidsperspektivet og sige, at vi har 5 kommuner, som mangler at indsende svarskemaer, og de forventes at være indsendt i januar 2020. Vi har 19 kommuner, som mangler at sende redegørelser efter at have modtaget brev om lovliggørelse af ulovlige forhold. Det har også været omtalt i dagspressen. Flere kommuner har budgetteret med midler til udbedring af de her fejl, der er i bygningerne, som ikke lever op til loven, men det er klart, at hvornår den enkelte kommune har foretaget den sidste udbedring, har jeg ikke overblik over på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Nej, og det er dér, jeg tænker, at ministeren skal stille krav. Ministeren må jo stille nogle krav, i forhold til at kommunerne skal leve op til lovgivningen. Så siger ministeren, at der er fem kommuner, der vil svare i januar. Jamen der har jo været så lang tid til at afgive svar. Altså, man kan jo ikke fortsætte med at sende breve frem og tilbage om, at kommunerne skal efterleve lovgivningen. Det handler om menneskeliv. Så derfor vil jeg gerne have, at ministeren handler og regerer. Såfremt kommunerne ikke efterlever lovgivningen, vil ministeren så pålægge dem tvangsbøder?

Ministeren.

Det er ikke mig som minister, der kan pålægge tvangsbøder. Det er jo Ankestyrelsen, der har mulighed for rejse en tilsynssag, hvis de vurderer, at der er tilstrækkelig anledning. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen f.eks. udstede tvangsbøder til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for undladelsen. Men det er altså Ankestyrelsens vurdering, hvilken reaktion der er nødvendig, også i den her sag.

Tak for det. Så skal vi igen have medspørger fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti til podiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for at kunne komme ind og få lov til at stille nogle spørgsmål her, for før ministeren blev minister, var vi to i hvert fald store fortalere for at få den her forespørgsel, hvor det forslag til vedtagelse, som ministeren lige nævnte, blev vedtaget. Jeg er godt klar over, at ministerens parti ikke var med til det, men jeg tror, det skyldtes nogle små spidsfindigheder og formaliteter. Derfor ved ministeren også godt, at det ligger DF og især mig meget på sinde, at vi får det her tilsyn, og der er jo gået et år – og det ved ministeren også selv – siden det blev opdaget. Der er bare gået rigtig lang tid.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad er det for nogle grunde, kommunerne kommer med, til, at de ikke kan indlevere de her planer, og til, at de ikke kan gå i gang? Jeg er godt klar over, at ministeren ikke kan svare på, om de lige bliver færdig med at udbedre deres skader i foråret 2020 eller i efteråret 2020, men hvad er det, der gør, at de her sidste kommuner hænger fast med hensyn til at få lavet sådan en handleplan for, hvad der skal ske på plejehjemmene?

Ministeren.

Til det første vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig i, at der selvfølgelig var nogle nuancer i de tekster, der blev fremsat, men jeg tror sådan set, at ambitionen lå der, og at der ikke var væsensforskelle i det, som ordførerens parti var med i, og det, som jeg selv var med i. Så vi er helt enige om intentionen og alvoren i den her sag.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke er dybt nok nede i, hvad det er for nogle forklaringer, der er blevet givet, men jeg vil altså følge op på det, og så vil jeg orientere, også fru Susanne Eilersen, om, hvad det er, der ligger. Jeg ved det faktisk ikke på stående fod.

Medspørgeren, værsgo.

Tak. Jeg og Dansk Folkeparti vil faktisk gerne tage imod, at ministeren går lidt dybere ind i sagen nu her og så ser på, hvad der kan gøres, sådan at vi inden for ganske kort tid får handleplaner for alle 98 kommuner med henblik på at få udbedret de her skader – og så selvfølgelig, at ministeren følger op på de her ting.

Derudover ønsker jeg jo også, at ministeren løbende holder øje med det, som stod i forslaget til vedtagelse, nemlig at der bliver kigget på dispensationsordninger, sådan at de mindskes og tidsbegrænses, og at ministeren holder fast i de her årlige eftersyn, hvor man også kan inddrage beredskaberne.

Ministeren.

Ja, men det vil jeg gøre. Det er jo af Folketinget blevet pålagt både den forrige og den nuværende regering at gøre det, så det vil jeg selvfølgelig leve op til. Og hvis ikke jeg gør det i tilstrækkelig grad, er fru Susanne Eilersen altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Så skal jeg i hvert fald nok sørge for at gøre, hvad jeg kan fra min stol.

Tak til fru Susanne Eilersen, og igen værsgo til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu har jeg fået en masse svar på, at der foregår en masse ting, og alligevel er der ikke rigtig noget handling, synes jeg. For jeg vil gerne have handling på det. For hvor mange kommuner har styr på brandsikkerheden? Kan ministeren løfte sløret for det? For der er en masse hurlumhej, i forhold til at der ikke er styr på det, og at der er en masse, der sender ind. Jamen hvor mange kommuner har fået styr på brandsikkerheden i forhold til plejeboliger? Det må ministeren gerne svare på. Og ministeren må også gerne svare på, hvad ministeren nu vil gøre i forhold til de kommuner, der ikke lever op til den brandsikkerhed, som de skal leve op til ifølge vores lovgivning.

Ministeren, værsgo.

Jamen som jeg sagde til at starte med, er der 5 kommuner, der mangler at indsende svarskemaer, og der er 19 kommuner, som mangler at sende redegørelser efter at have modtaget brev om lovliggørelse. Og der er 98 kommuner i det hele, så det er jo billedet af, hvor der er styr på brandsikkerheden, og hvor der ikke er styr på den.

Men essensen af det er for mig, at der er nogle kommuner, som har givet for mange dispensationer, og det skal vi selvfølgelig sørge for ikke sker fremadrettet. Fra nu af er der en fuldstændig klar linje, som hedder, at der ikke bliver givet dispensationer, fordi det er det, som der er vedtaget herfra. Og det er linjen.

Tak til spørgerne fra Dansk Folkeparti og tak til boligministeren.

Det sidste spørgsmål i salen i dag er spørgsmål 24 til kulturministeren stillet af hr. Stén Knuth fra Venstre.

(Talen er under udarbejdelse)

Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren, som er kommet her til det sidste spørgsmål – det skal jeg beklage, men sådan er det nu engang.

Hvad er ministerens holdning til en placering af Statens Værksteder på Guldagergaard i Skælskør?

Ministeren.

Først og fremmest skal jeg sige, at spørgeren ingenlunde skal beklage – jeg stiller altid gerne op og svarer på spørgsmål.

Generelt ønsker regeringen at tage et opgør med centraliseringen af Danmark. Vi ønsker udvikling, arbejdspladser og velfærd i hele landet. Alle gode forslag, der understøtter dette, er naturligvis velkomne. Nu har jeg kun været kulturminister i få uger, og jeg må ærligt indrømme, at mit kendskab til både Statens Værksteder for Kunst og Guldagergaard er temmelig begrænset. Jeg har dog i går haft lejlighed til at være et smut forbi for at besøge Statens Værksteder for Kunst, men jeg har endnu ikke haft lejlighed til at besøge Guldagergaard.

Jeg ved, at den daværende Venstreregering overvejede muligheden for at flytte Statens Værksteder for Kunst i forbindelse med sine udflytningsplaner, og at man også så på, om keramikdelen af Statens Værksteder for Kunst f.eks. kunne ligge på Guldagergaard, men jeg har forstået, at den daværende regering valgte at lade Statens Værksteder for Kunst udgå af udflytningsplanerne. Umiddelbart er det også sådan, at den socialdemokratiske regering ikke har nogen planer om en flytning af Statens Værksteder for Kunst.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret, og tak for den positive melding i forhold til det. Nogle af argumenterne har ministeren selv fremført, men jeg vil nu alligevel sige, at jeg synes, der er tre rigtig gode argumenter for at gøre den her øvelse.

For det første har Guldagergaard bedre beskæftigelsestal, når man kigger på de nyuddannede. Statens Værksteder for Kunst har 23 pct.s ledighed, mens Guldagergaard kun har 9 pct. Jeg tænker også, at det vil være en bedre udnyttelse af borgernes penge, da Statens Værksteder for Kunst jo modtager 8 mio. kr. om året, mens Guldagergaard modtager 0 kr. fra staten. Det sidste er jo netop også det, som ministeren peger på, nemlig udflytning af statslige arbejdspladser, som Socialdemokraterne jo også selv var for. Jeg er klar over, at regeringen i første omgang valgte ikke at tage det med, men det er vi sådan set villige til at diskutere, og det vil jeg da gerne høre ministerens holdning til.

Værsgo, kulturministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min respekt for, at hr. Stén Knuth også repræsenterer et lokalområde, hvor man har en interesse i at få mest mulig udvikling og flest mulige muligheder til sit område, og jeg er helt overbevist om, at der er spændende muligheder på Guldagergaard, og jeg ser frem til at kunne besøge dem ved lejlighed.

Der er jo så også argumenter, der taler for det modsatte, nemlig at mange kunstnere er interesserede i at være tæt på de kunstneriske miljøer, der er i København, tæt på kuratorer og andet, og der er mange kunstnere, der bruger faciliteterne i København netop i kortere perioder, hvor de rykker ind, også for at have adgang til københavnernetværket. Så der er både fordele og ulemper, og derfor er det ikke så nemt, som det lige umiddelbart kan lyde.

Værsgo til spørgeren.

Skælskør ligger en time væk fra København. Der er højt til loftet, og 245 professionelle udøvere finder jo hvert år i hvert fald vej til Guldagergaard og Skælskør. Og jeg skulle også hilse og sige, at ministeren er rigtig hjertelig velkommen til at komme på et besøg. Det er jeg ganske sikker på at vi i samarbejde kan arrangere.

Men når man kigger på, at man kunne få bedre resultater og udnytte skatteborgernes penge bedre gennem ingen statsstøtte, er ministeren så villig til at drøfte et eventuelt statstilskud enten til uddannelse eller til støtte af arbejdet på Guldagergaard?

Ministeren.

Selv om jeg ikke har været på Guldagergaard, har jeg været i Skælskør, også flere gange, og det er et absolut fremragende sted, et skønt sted. Så der er meget, der taler for sådan en by. Ingen tvivl om det.

Det, man er bekymret for hos Statens Værksteder for Kunst, er jo også den her opsplitning af de forskellige værksteder, der lægges op til. Altså, man kan have synergi, ved at flere forskellige kunstarter er samlet under samme tag, og hvis det f.eks. kun er keramikværkstedet, man flytter ud, bliver det amputeret fra resten. Så det er en af de ting, man kan være bekymret over. Derfor skal vi have en meget grundig drøftelse af det her, inden vi foretager os noget.

Tak for det. Spørgeren.

Den drøftelse indgår vi i hvert fald gerne i i Venstre. Og jeg sidder jo også selv tæt på, så det vil jeg rigtig gerne være med til. Og så vil jeg bare sige her til sidst, at jeg er sikker på, at ministeren får en invitation fra Guldagergaard, så vi også kan nå at få hilst på hinanden i Skælskør.

Værsgo. Sidste fra svar fra kulturministeren.

Jamen jeg ser meget frem til at blive inviteret til Guldagergaard, og det bliver hyggeligt at få hilst på dem. Jeg vil dog gerne sige til de mange engagerede kunstnere og medarbejdere, der er på Statens Værksteder for Kunst: Ro på! Der er altså ingen aktuelle planer her. Vi skal lige huske på, at når vi overvejer den her slags beslutninger, er der også nogle mennesker, som bliver nervøse for deres fremtid. Og derfor skal vi også lytte til, hvad deres interesser er. Så der er mange balancer, der skal gå op her. Regeringen har ingen aktuelle planer om at flytte det. Men vi lytter altid til gode argumenter.

Tak for det. Det var som sagt sidste spørgsmål i salen i dag. Tak til hr. Stén Knuth fra Venstre, og tak til den fungerende kulturminister.

(Talen er under udarbejdelse)

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 7. november 2019, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.