Mødet er åbnet.

Jeg giver ordet til statsministeren. Værsgo.

Fra Hendes Majestæt Dronningen har jeg modtaget følgende reskript:

»Vi giver Dem herved til kende, at vi vil have Dem overdraget i Vort navn at bringe Folketinget budskabet om, at Vor højtelskede, kære ægtefælle, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, stille er sovet ind den 13. februar 2018 kl. 23.18.

Vi bringer dette budskab i fuld forvisning om Folketingets deltagelse i Vor og Vore Slægtninges tunge sorg.

Givet på Amalienborg, den 15. februar 2018.

Margrethe R«

Det er dronningens ord, som jeg hermed har overbragt Folketinget. Vi deltager alle i dronningens og den kongelige families store sorg ved prins Henriks død.

Dronning Margrethe har mistet sin indsigtsfulde og varme livsledsager igennem mere end et halvt århundrede, Danmark har mistet en fornem og enestående repræsentant for vort land, og vi har alle mistet et menneske, der ikke var bange for at sætte sig selv i spil. Prins Henrik var sin egen. Sådan vil jeg huske ham, og sådan tror jeg at alle danskere vil huske ham.

(Medlemmerne påhørte stående statsministerens oplæsning af dronningens budskab og statsministerens mindeord).

Tak til statsministeren.

Det var med stor sorg, jeg modtog nyheden om, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot den 13. februar.

En sand verdensmand er gået bort, og vi sørger alle over tabet af det kærlige, generøse og åndrige menneske, han var, og hvis lige man skal lede længe efter.

Prins Henrik blev født i 1934 i Frankrig, men tilbragte sine tidlige år i Fransk Indokina, hvor hans far drev industrivirksomhed. I 1952-1957 studerede han jura og statskundskab ved Sorbonne i Paris samt kinesisk og vietnamesisk. Senere studerede han orientalske sprog i Hongkong og Saigon.

Efter at have aftjent sin værnepligt i Algeriet i 1959-1962 gik prins Henrik målrettet efter at gøre karriere i det franske udenrigsministerium. Han så især sig selv som brobygger til Asien og de asiatiske kulturer, som han var meget fascineret af. Det lykkedes ham at blive ansat i Frankrigs udenrigsministerium i 1962 i ministeriets Asienafdeling. I 1963 blev han ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London. Hans talent som diplomat lyste op, og efter blot 3 år i London stod han med udsigt til at blive Frankrigs yngste ambassadør nogensinde.

Men noget var sket i mellemtiden. Han havde mødt og forelsket sig i Danmarks tronfølger, prinsesse Margrethe. Og som den klassiske romantiker, han var, var der ingen tvivl i hans sind: Han måtte følge sit hjerte. Mange husker billederne fra første gang, han trådte ud af et fly i Kastrup Lufthavn og gik ned ad trappen. Det var som at se en smuk prins træde direkte ud af en eventyrbog.

Brylluppet i Holmens Kirke sommeren 1967 blev ikke kun begyndelsen på et livslangt ægteskab med den danske tronfølger og senere regent, dronning Margrethe. Det blev også begyndelsen på over 50 års engageret arbejde og virke for Danmark, både som en trofast støtte og ledsager for sin hustru, men også selvstændigt i mange sammenhænge. Selv efter at han officielt i en alder af 81 år trak sig tilbage, blev han alligevel ved med at arbejde for Danmark.

Han favnede bredt, og hans lyst til at lære nyt og udvikle sine mange talenter varede ved til det sidste. Hans nysgerrighed efter at opleve verden, hans passion for kunsten og hans filosofiske tilgang til livet gjorde ham til en skattet livsledsager, ven og samtalepartner.

I Danmark uddannede prinsen sig til pilot i flyvevåbenet. Han tog privattimer på Kunstakademiet og gik i træning som sejlsportsmand. Det danske sprog blev det sjette i rækken, som han kunne tale, ved siden af fransk, spansk, kinesisk, vietnamesisk og engelsk.

I 1969 begyndte han at arbejde for Dansk Røde Kors. Han fik ansvaret for at koordinere det danske hjælpearbejde med det internationale hovedkvarter i Genève, og med det fik han mulighed for at bruge sine internationale og diplomatiske erfaringer. Det var ikke en ærespost, det var et arbejde.

Det humanitære arbejde var ikke det eneste, prins Henrik føjede en international dimension til. Som den store dyreven, han var, engagerede han sig aktivt i dyre- og naturbeskyttelse og blev præsident for WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

På samme måde var det med hans interesse for verdenskulturarven. Her lagde han i mange år et stort arbejde i den internationale organisation Europa Nostra, som han var international præsident for gennem 17 år.

Også de danske eksporterhverv blev et område, hvor prins Henrik kunne se at han kunne gøre nytte for Danmark og åbne døre. Han har deltaget i utallige danske handelsdelegationer. Når han ledsagede dronning Margrethe på statsbesøg i udlandet og majestæten var hovedpersonen i det officielle program, var det ham, der stod i spidsen for erhvervsprogrammet. Også her kom hans kulturforståelse og erfaring fra diplomatiet til sin ret. Især i Kina og Japan og andre asiatiske lande var der stor respekt omkring hans navn og deltagelse.

Endelig var gastronomien en af hans mange store passioner, og for ham var kunst og gastronomi to sider af samme sag. Prins Henrik nåede at udgive flere kogebøger, som udkom på både dansk og fransk.

I takt med at flere og flere danskere fik smag for vin og interesse for vinproduktion, var der mange, der nød at følge med i hans parallelle liv som vinbonde på regentparrets vinslot i Cayx. Her fik han hurtigt sat en professionel vinproduktion i system.

Prins Henrik tog Danmark og danskerne til sig. Hans store hjerte bankede også for os og alle de ting, som vi i Danmark er gode til. Hans gode humør, hans glæde ved livet og evne til at være til stede nåede ud til rigtig mange. Derfor er vi så taknemlige for, at han valgte os, og derfor er vi så berørte af, at han ikke er hos os længere.

Hans største og fremmeste kald i Danmark har dog været som trofast støtte for sin hustru og dronning. Man skal ikke langt ind på siderne af hans digtsamlinger, før man fuldstændig betages af hans uforbeholdne og udtryksfulde kærlighed til sin hustru og livsven. Og hvis det ovenikøbet er en af de digtsamlinger, som dronningen har illustreret, så har man det fineste bevis på, hvilken støtte og berigelse de to ægtefæller har været for hinanden i kunsten og kærligheden.

Dronning Margrethe har ved flere lejligheder offentligt takket prinsen for hans store støtte og inspiration. Den beundringsværdige og den engagerede tilgang, som dronningen har til sin livsopgave, har hun altid givet prinsen en stor andel i. Det har alle danskere kunnet se og mærke. Derfor er folkets medfølelse i disse dage så dybfølt, og derfor er den tomme plads ved siden af dronningen så trist at iagttage.

Verden har mistet en af sine store personligheder. Det er et smerteligt tab og en stor sorg for familien og hans mange venner. Det er et smerteligt tab og en stor sorg for os alle sammen.

På hele Folketingets vegne sender jeg min dybeste medfølelse og kondolence til Hendes Majestæt Dronningen og hele den kongelige familie.

Æret være prins Henriks minde!

Må jeg bede alle om 1 minuts stilhed.

(Medlemmerne påhørte stående formandens mindeord).

Mødet er genoptaget.

I dag er der følgende anmeldelse:

Pernille Skipper (EL) og Roger Courage Matthisen (ALT) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 74 (Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ligelønspulje).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Skatteudvalget har afgivet:

Beretning om udstedelse af skattekort til illegale indvandrere.

(Beretning nr. 1).

Beretningen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 38 af Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF), og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 56 (Henrik Dam Kristensen (S), DF, V, LA og KF), imod stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 38 vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 39 af Flemming Møller Mortensen (S), Pernille Schnoor (ALT), Marlene Borst Hansen (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF) og forslag nr. V 40 af Stine Brix (EL) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 95 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 56 (Henrik Dam Kristensen (S), DF, V, LA og KF), imod stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Jeg skal gøre opmærksom på, at efter at dagsordenen er blevet offentliggjort, er der til tredje behandling stillet ændringsforslag nr. 1 af udlændinge- og integrationsministeren. Ændringsforslaget kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket givet.

Det er givet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis der ikke begæres afstemning, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig så om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 87 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 22 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 86 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 95 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 5 (ALT).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 95 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så skal vi i gang med førstebehandlinger, og derfor beder jeg om, at de, der ikke ønsker at deltage i behandlingen, forlader salen og taler uden for salen.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Lovforslaget her handler om at implementere det såkaldte NIS-direktiv, som er et EU-direktiv, der omhandler, at vi skal have den højest mulige sikkerhed i forhold til vores net- og informationssystemer, og her er det så på transportområdet, og det gælder altså hele vej-, bane-, luft- og havneområdet, hvor vi altså skal sikre os, at vi har det højest mulige sikkerhedsniveau, når det handler om de informationssystemer, vi arbejder med der. Det synes vi fra Socialdemokratiets side er rigtig positivt. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal have størst mulig sikkerhed på det her område. Vi ved, at vi lever i en tid, hvor netop informationssystemer kan være skrøbelige og være udsat for diverse angreb og andet, og bare det mindste problem kan få meget, meget voldsomme følger, så der skal bare være styr på det her område. Der synes vi, at det lovforslag, der ligger her på transportområdet, ser fornuftigt ud, og at det trækker i den rigtige retning.

Vi må så, når vi læser de mange høringssvar, konstatere, at der er en række kritiske spørgsmål, en række kritiske bemærkninger, og det handler i høj grad også om den måde, man håndterer persondataspørgsmålet på – bl.a. er IT-Politisk Forening kritisk her – og så handler det også om, hvor store de administrative byrder er. Når man læser lovforslaget, ser det ud, som om det er ret beskedent med de administrative byrder og de udgifter, der skulle være forbundet med det, men der er altså flere af høringssvarene, der er lidt kritiske. Så derfor vil vi fra Socialdemokratiets side forfølge nogle af de spørgsmål, der er i høringssvarene, i udvalgsprocessen og blive klogere på det område, men tanken er, at det her er noget, som er så vigtigt, at vi selvfølgelig skal have implementeret det her, og derfor kommer vi til at støtte det her forslag i sidste ende. Men vi skal igennem en grundig udvalgsproces på det her område for at være helt sikre på, at vi kommer ud i alle de hjørner, der bliver berørt i høringssvarene.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Ganske som hr. Rasmus Prehn kan vi jo slet ikke være uenige i, at vi skal have størst mulig sikkerhed på de her områder og også inden for vores område, nemlig transportsektoren, som vi her berører. Det er flysikkerhed, og i forslaget er også nævnt signalsystemet. Vi kunne her komme med en sidebemærkning om, at her er vi i hvert fald i god tid, for det er jo blevet lidt forsinket. Men når det så er sagt, handler det her om, at man øger sikkerheden og implementerer det her NIS-direktiv.

Men jeg vil også pointere, at det, jeg synes der mangler, er en konkretisering af, hvad det er for en organisation, der skal opbygges. Hvad kommer det til at koste? Det har jeg i hvert fald ikke kunnet læse mig frem til. Og hvad er der af byrder for de implicerede firmaer, Naviair, DSB osv. osv.? Jeg synes, det er vigtigt, at vi får det penslet ud under udvalgsbehandlingen, så vi har et fuldstændigt overblik over de økonomiske, men også andre konsekvenser, som det her forslag har for de implicerede

Når det så er sagt, går vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti op i, at vi har maksimal sikkerhed på de områder.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her har jo til formål, at vi fra dansk side lever op til EU's NIS-direktiv på transportområdet. NIS står for net- og informationssystemer. Det er jo i høj grad relevant, for som to ordførere allerede har været inde på, lever vi i en verden, hvor der er en trussel mod vores cybersikkerhed. Vi har en meget stor dansk virksomhed, nemlig A.P. Møller - Mærsk A/S, der kan tale med om, hvad det betyder, når man bliver udsat for angreb, og hvad det kan koste.

Så der er ingen tvivl om, at det er højst relevant, at vi også inden for transportens virksomheder er meget opmærksomme på den risiko, der er, og at vi også har en struktureret tilgang til, hvordan vi håndterer det. Eksempelvis vil det her lovforslag indebære en pligt til, at de pågældende transportvirksomheder underretter Center for Cybersikkerhed, hvis der er eventuelle hændelser inden for it-sikkerhedsområdet. Så det er et lovforslag, som Venstre bakker varmt op om. Det skal ikke være således, at Danmark er det svage led i kæden, når det gælder it-sikkerhed på europæisk og globalt niveau. Så det er et højst relevant og rigtig godt lovforslag.

Så vil jeg i øvrigt også bemærke, at jeg i det hele taget tror, at vi kommer til inden for de forskellige områder af vores samfund at være mere opmærksom på sikkerhed også i vores kommunikation. Der er altså nationer, som bruger rigtig, rigtig mange ressourcer på at opbygge en offensiv kapacitet, bl.a. Rusland, og det er vi nødt til at gardere os imod, også inden for transportområdet. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Tidligere ordførere har allerede redegjort for selve substansen i lovforslaget her, hvor der jo er tale om implementering af det såkaldte NIS-direktiv – der i øvrigt er gældende for en række samfundsmæssige sektorer, herunder transportsektoren – idet der skal udpeges såkaldte operatører af væsentlige transporttjenester. Og i de her it-tider, hvor væsentlige samfundsmæssige indretninger beror på it-systemer og på dataopsamling, er det selvfølgelig nødvendigt, at aktører lever op til kravet om, at systemerne er sikre, så ikke væsentlige samfundsmæssige funktioner sættes i stå, og det har jo i høj grad noget at gøre med et område som transportsektoren. Det er også nødvendigt, at der er indgivet procedurer for, hvordan såkaldte hændelser, som det udnævnes til at være, indberettes og tackles. Så langt, så godt.

Det fremgår ikke af lovforslaget, men det fremgår af den almindelige debat, at regeringen jo har valgt at lade Center for Cybersikkerhed, som hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, være det såkaldte nationale kontaktpunkt. Det betyder jo i virkeligheden, at nationale it-sikkerhedsopgaver, som inden for transportsektoren ligger i civilt regi i dag, altså fremover bliver forankret i Forsvarets Efterretningstjeneste. Det bryder vi os ikke om i Enhedslisten, i og med at Forsvarets Efterretningstjeneste jo er undtaget fra forskellige dele af den offentlige forvaltning – offentlighedsloven, persondataloven – med hensyn til aktindsigt osv. osv. Og vi må sige, at de gængse regler for databeskyttelse, og fra den 25. maj 2018 altså også EU's databeskyttelsesforordning, således ikke gælder for Forsvarets Efterretningstjeneste. Det synes vi jo ikke er særlig smart, og jeg er helt sikker på, at den havde EU nok ikke helt set komme.

Nu ved vi jo ikke, hvem det er, der bliver udpeget på transportområdet til at være de her såkaldte operatører af væsentlige transporttjenester, men der kan være tale om organisationer, som opsamler meget personfølsomme oplysninger. Jeg tænker på, at hvis Rejsekortet A/S bliver udpeget eller hele flextrafikområdet, altså trafikselskabernes flextrafik, som jo har nogle kæmpemæssige flådestyringsprogrammer, vil der være tale om ret store datamængder om både rejsemønstre, men også personlige oplysninger i forbindelse med flextrafikken, f.eks. om handicap osv. Og vi er jo ikke så vilde med, at de oplysninger samles og ligger et sted, hvor man så i bund og grund ikke kan kontrollere dem. Så det er i hvert fald noget, vi vil forfølge under udvalgsarbejdet, altså hvordan vi sikrer, at man faktisk lever op til den almindelige databeskyttelse, også selv om det er Forsvarets Efterretningstjeneste – hvordan sikrer vi gennemsigtighed?

Så var den socialdemokratiske ordfører også inde på spørgsmålet om de administrative omkostninger ved det her, og det er rigtigt, at man kan læse i lovforslaget, at det stort set er ingenting. Den tror jeg simpelt hen ikke på. Og det er også det, som regionerne gør opmærksom på, og derfor har de bedt om at få en DUT-vurdering af det. Det tror jeg også bliver helt klart nødvendigt.

Jeg synes også, at Transportministeriet har fået en dårlig vane med ligesom at afskære muligheden for klageadgang – og det gør man også i den her situation, i forbindelse med hvem der bliver udpeget som operatører af væsentlige transporttjenester. Der følger man sådan et mønster, som vi også kender det fra VVM-redegørelserne på transportområdet, hvor man altså afskar muligheden for almindelig klageadgang. Det er vi heller ikke så vilde med. Vi synes principielt, at det er problematisk, at civile samfundsstrukturer i Danmark skal varetages af Forsvarets Efterretningstjeneste med de begrænsninger, det giver i forhold til indsigt, herunder aktindsigt og databeskyttelseskrav.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og det giver os en lang række fordele, men det gør os selvfølgelig også sårbare. Sidste år så vi, hvordan et cyberangreb lammede en af de største virksomheder i landet, nemlig A.P. Møller - Mærsks forretninger, som lå stille i flere dage. Det er ikke kun private virksomheder, som er i en udsat position. Vores offentligt ejede infrastruktur er i høj grad også digitaliseret, og derfor er risikoen for cyberangreb også høj her.

Det kan være svært at forestille sig konsekvenserne, hvis Københavns Lufthavn eller Banedanmark lammes, sådan som A.P. Møller - Mærsk blev det sidste år. Derfor skal vi sikre os, at operatørerne af vores infrastruktur lever op til nogle præcise standarder, når det handler om at håndtere disse risici.

Det mener vi at lovforslaget her bidrager til, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, formand. L 135, net- og informationssystemer. Grundlæggende set er det jo et EU-direktiv, som skal implementeres. Det er også vigtigt, at det bliver implementeret. Jeg synes, at alle mine kollegaer har ridset op, hvorfor det er vigtigt, og også den historik, vi har i Danmark, om, at den økonomi, vi har, vurderes at være den fjerde mest udsatte i verden for cyberangreb.

Så lad mig bare gå direkte til vores bekymringer. Regeringens implementering er vi kritiske over for. Det drejer sig hovedsagelig om placeringen af CSIRT hos Center for Cybersikkerhed, som ligger hos FE, altså Forsvarets Efterretningstjeneste. Som det er sagt tidligere, er Forsvarets Efterretningstjeneste generelt undtaget lovgivning om datasikkerhed, som der netop stilles krav til i direktivet. Det undrer vi os over. Implementeringen går derfor direkte imod direktivet. Det undrer vi os over. Det skal vi være opmærksomme på. Vi må stille nogle spørgsmål sammen med S og de andre partier. Derfor er det ikke klart, hvilken vej Alternativet vil gå i forhold til L 135, om vi kan være for eller imod. Vi er nødt til at få afklaret det her med gennemsigtigheden. Det tror jeg er en af vores største udfordringer i forhold til vores digitaliserede samfund. Det er vigtigt at have fokus på vores datasikkerhed.

En anden anke er, at lovforslaget lægger op til, at ministeren har mulighed for at dele sikkerhedshændelser med befolkningen, hvis særlige omstændigheder ikke er til stede. Igen i forhold til øget åbenhed: Mulighed for at dele – hvorfor er det ikke ministerens pligt at underrette offentligheden, hvis særlige omstændigheder ikke er til stede?

Så for at opsummere er vi meget positive over for direktivets hensigter, men vi mener ikke, at de hensigter bliver anerkendt og overholdt i regeringens lovforslag, og det bliver vi nødt til at tale om. Det var ordene.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Radikale Venstres ordfører, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Forleden var der en 10-årig dreng, der sagde til mig, at det her med at have krige, hvor soldater eller kampvogne, eller hvad det kan være, skyder på hinanden, jo nok ikke kommer til at ske i fremtiden, for der kommer man nok til at angribe hinanden ved at hacke sig ind i it-systemerne og på den måde gøre skade på hinanden. Det kan godt være, at det er lidt for optimistisk at tro, at krudt og kugler er ude af billedet, men jeg tror i hvert fald, at den her 10-årige dreng har ret i, at it-angreb kommer til at ske hyppigere og hyppigere. Derfor er det også vigtigt, at vi beskytter os mod den slags, og det er bl.a. derfor, at det her direktiv, som Danmark har været med til at vedtage i EU, og som nu skal implementeres, er vigtigt og skal indføres. Og derfor er vi ligesom alle andre partier også positive over for at indføre det her direktiv, så vi også kan beskytte os selv på transportområdet.

Men vi er – ligesom en lang række ordførere også har givet udtryk for – kritiske over for den implementeringsform, regeringen har valgt, hvor man lægger opgaven under Forsvarets Efterretningstjeneste, som er undtaget fra databeskyttelsesloven, og derfor er vi usikre på og tvivlende over for, om borgernes databeskyttelse bliver håndhævet tilstrækkeligt i forhold til det her. Og det er jo egentlig også det – som Alternativets ordfører også var inde på – der står i direktivet, altså at databeskyttelsen i forhold til borgerne stadig skal være overholdt. Det vil vi ligesom en lang række andre partier spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Min forventning er, at vi ender med at stemme for lovforslaget, fordi vi grundlæggende er enige i intentionerne. Men det kan også godt være, at vi synes, der skal stilles nogle ændringsforslag, i forhold til hvordan man gør det i Danmark. Og derfor vil vi stille de spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Cybersikkerhed er det store, nye risikoområde for fremtidens samfund. Det gælder det militærpolitiske styrkeforhold, hvor fremtidens krige med sikkerhed vil udspille sig på en anden måde end tidligere. Men også inden for det civile område har cybersikkerhed vist sin betydning, senest ved angrebet på Mærsk.

Initiativet fra EU vil styrke datasikkerheden, og det er vi svært tilfredse med i SF. Men vi er ikke helt på samme måde så imponerede over regeringens plan, især hvad angår Center for Cybersikkerhed, som skal ligge hos Forsvarets Efterretningstjeneste, der er undtaget fra lovgivning om datasikkerhed. Det er et spørgsmål, som vi vil gå nærmere ind i, inden vi kan gøre vores endelige status op.

Vi er egentlig tilhængere af lovforslaget, men vi har nogle ting, der skal opklares, i forhold til den måde, det nu skal føres ud i livet på.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi kan tilslutte os mange af de bemærkninger, som er kommet fra de andre ordførere, og vi støtter lovforslaget. Jeg kunne have tænkt mig at komme med nogle bemærkninger, men jeg synes, det bedste, der blev sagt, var fra den radikale ordfører, der sagde, at det måske var lidt naivt at tro, at krudt og kugler er ude i fremtiden. Det er vi enige i. Men vi er også enige i, at cyberkrig fra både statslige og private operatører er noget, vi nok kan forvente mere af, og det kan have store konsekvenser, hvis vores infrastruktur bliver lagt ned. Så er vi selvfølgelig klar til også at lytte til de bekymringer, som er kommet i høringssvarene, men vi mener grundlæggende, at det er et godt lovforslag. Og det er nok også svært at komme uden om, eftersom det er implementering af et EU-direktiv, som vi jo skal have implementeret.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Først tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Cyberangreb og nedbrud af it-systemer udgør en alvorlig trussel mod samfundet. Transportsektoren er ligesom resten af samfundet præget af en stigende grad af digitalisering. Flere og flere transporttjenester inkluderer digitale løsninger og digital infrastruktur, og i nogle tilfælde er selve transporttjenesten helt afhængig af den digitale infrastruktur for at fungere.

Et cyberangreb kan betyde, at mobiliteten i Danmark kan blive væsentlig forstyrret. For at opretholde en god mobilitet både i Danmark samt til og fra Danmark er det vigtigt, at der er et højt sikkerhedsniveau i net- og informationssystemer hos operatører af væsentlige transporttjenester. Dette lovforslag har netop som målsætning at forhindre cyberangreb og andre lignende former for nedbrud og dermed sikre en høj mobilitet.

Lovforslaget implementerer direktivet om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen, også kaldet NIS-direktivet. Med lovforslaget gennemføres de dele af NIC-direktivet, som hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område. Mine kollegaer sundhedsministeren og forsvarsministeren og erhvervsministeren vil de kommende dage og uger ligeledes forelægge deres lovforslag, som implementerer NIS-direktivet på deres områder.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er, at operatører af væsentlige transporttjenester skal træffe foranstaltninger for at styre og håndtere de risici, der måtte opstå som led i cyberangreb eller lignende. Hvem er så disse operatører af væsentlige transporttjenester? Operatørerne, som vil blive omfattet af dette lovforslag, er offentlige og private enheder, som opererer i Danmark inden for transportområdet, og som efter nærmere fastlagte kriterier udpeges som operatører af væsentlige transporttjenester.

Det er min forventning, at der alene vil blive udpeget nogle ganske få aktører. Aktørerne vil være karakteriseret ved at være særdeles store operatører, der alle leverer en unik tjeneste inden for hver deres område, som er afhængigt af it-systemer, og har en helt kritisk og national betydning. For disse aktører vil det få væsentlig forstyrrende virkning for leveringen af deres tjenester og for mobiliteten i Danmark, såfremt der opstår en hændelse, f.eks. i form af et cyberangreb.

De aktører, der p.t. overvejes, og som jeg umiddelbart kan forestille mig vil komme i betragtning til at blive udpeget som operatører af en væsentlig transporttjeneste, er: Københavns Lufthavn, DSB, Banedanmark og Naviair. Jeg skal dog understrege, at jeg ikke her på talerstolen med sikkerhed kan udtale mig om, hvem der vil blive udpeget efter loven, idet dette først kan ske efter lovens vedtagelse, hvor operatørerne vil blive udpeget ved en forvaltningsretlig afgørelse senest den 9. november 2018.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har som myndighed den nødvendige tekniske og faglige ekspertise inden for transportområdet, der gør det naturligt, at det er styrelsen, der får til opgave at vurdere, hvilke operatører der skal udpeges. Derfor vil jeg delegere denne opgave samt de øvrige beføjelser, der som følge af denne lov er tillagt mig som transport,- bygnings- og boligminister, til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Som jeg har nævnt, vil der med lovforslaget blive fastsat regler om de foranstaltninger, som operatørerne skal træffe for at styre og håndtere risici tilknyttet cyberangreb og lignende. I den forbindelse vil jeg stille krav til operatørerne om, at de skal opnå en certificering i henhold til en internationalt anerkendt standard for styring af sikkerheden i net- og informationssystemer. Fordelen ved at stille krav om en sådan certificering er, at sikkerheden tilpasses et højt internationalt niveau, samtidig med at den matcher den løbende udvikling samt de specielle forhold, der gør sig gældende for den enkelte operatør.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg har ladet mig fortælle, at de fleste af de aktører, som vil kunne komme i betragtning til at blive udpeget som operatør af en væsentlig transporttjeneste, allerede i dag følger internationalt anerkendte standarder for sikkerhed i it-systemer, og det vil derfor ikke være fremmed for disse aktører at lade sig certificere i henhold til en international standard.

Hvis uheldet er ude og en operatør konstaterer en hændelse, der har en forstyrrende virkning for en væsentlig transporttjeneste, skal operatøren som følge af lovforslaget underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Center for Cybersikkerhed om hændelsen. Lovforslagets krav om underretninger er centralt for, at myndighederne kan få et klart billede af truslerne, for at myndighederne eventuelt kan reagere på hændelsen samt med henblik på at forebygge og begrænse hændelser fremadrettet.

Herudover vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med Center for Cybersikkerhed vurdere underretningerne med henblik på at orientere offentligheden i de tilfælde, hvor offentlighedens kendskab til en konkret hændelse er nødvendig for at forebygge en hændelse eller håndtere en igangværende hændelse.

Med dette lovforslag sætter regeringen fokus på at sikre et højt sikkerhedsniveau i net- informationssystemer hos væsentlige kritiske operatører i transportsektoren. Det er væsentligt for, at vi under alle omstændigheder vil kunne sikre opretholdelsen af en god mobilitet i Danmark.

Lad mig afslutningsvis endnu en gang takke for de positive bemærkninger. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af dette forslag.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Et kort spørgsmål: Nu nævner ministeren fire aktører, som umiddelbart ville blive vurderet til at være omfattet af den her lovgivning. De fire aktører er i dag underlagt den gældende persondatalovgivning. Vil det ændre sig, hvis den her lovgivning og centret bliver forankret under FE?

Ministeren.

Det har jeg behov for at dykke nærmere ned i for at kunne svare med fuld sikkerhed på. Men altså, formålet med det her er ikke at overvåge brugerne af transportsystemer. Formålet er at hindre angreb på transportsystemerne, så det er jo slet ikke brugerdata, der er væsentlige her. Det er udefrakommende angreb, som er væsentlige her.

Roger Courage Matthisen.

Tak for det. Altså, vi ved jo fra USA som det grelleste eksempel, at i forebyggelsen af hændelser benytter man også brugernes data, så det kan jo komme på tale. Det var det ene. Det andet er, at ministeren talte om – nej jeg frafalder, det stiller jeg som et skriftligt spørgsmål i stedet for.

Så siger vi tak, for det her kræver nok ikke noget svar, og går videre til hr. Henning Hyllested.

Det er så i virkeligheden lidt i forlængelse af hr. Roger Courage Matthisens spørgsmål, for der er altid rigtig mange gode formål med det ene og det andet, herunder opsamling af data. Men der er jo altid en risiko for misbrug, og den bedste måde at undgå misbrug på er selvfølgelig, at der er stor gennemsigtighed i det, og at der rent faktisk kan kræves indsigt i, hvad det er for nogle oplysninger, man er i besiddelse af, og hvad det er for nogle oplysninger, man udveksler, eventuelt med andre såkaldte nationale kontaktpunkter.

Det er det, der bliver det væsentlige, og det er også det, som jeg her under debatten hører at en hel stribe ordførere giver udtryk for betænkeligheder om, nemlig at hvis der ikke er tilstrækkelig med kontrol og gennemsigtighed i forbindelse med opsamling af data, hvordan er folks personlige data så beskyttet? Jeg var selv inde på det i min ordførertale. Nu ved jeg jo ikke, hvem der bliver udpeget, men der er nogle af de her operatører på transportområdet, som faktisk ligger inde med store mængder af personlige data om folk.

Ministeren.

Jamen igen: Lovforslagets formål er ikke at benytte data på rejsende. Lovforslagets formål er at sikre imod cyberangreb på informationssystemer i transportsektoren. Altså, det handler ikke om, hvem der er gået ind i og ud af Københavns Lufthavn. Det handler om, om der er cyberangreb på Københavns Lufthavns it-systemer, og det er jo noget ganske andet.

Hr. Henning Hyllested.

Ja, ja, det er jeg også helt med på, og som udgangspunkt mistænker jeg sådan set heller ikke nogen for absolut at ville misbruge det. Problemet er bare, at hvis der ikke er kontrol og gennemsigtighed, er der altid en risiko for, at der sidder nogle et eller andet sted og misbruger de oplysninger og de data, man kommer i besiddelse af. Altså, jeg tænker på Rejsekortet f.eks. Det er jo en væsentlig operatør efter min mening. Hvis systemet omkring Rejsekortet bliver hacket, ligger billetsystemerne i den kollektive trafik i Danmark stort set ned. Men de opsamler jo mange personlige data om folk i forbindelse med Rejsekortet, og kan de udveksles? Eller vil de blive udvekslet med andre nationale kontaktpunkter, altså i andre lande?

Værsgo, ministeren.

Jeg må nok give et skriftligt svar på det her. Jeg har i min læsning af lovforslaget og tilhørende materiale haft fokus på, at det handler om udefrakommende angreb på de her systemer og ikke om at dele data om rejsende.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Prehn.

Det her er et rigtig positivt og godt forslag, som udspringer af, at man i forbindelse med satspuljeforhandlingerne har sikret ekstra penge til individuel handicapbefordring, sådan at man fremadrettet kan tilgodese ikke bare dem, der har et bevægelseshandicap, men også dem, der har et synshandicap. Man kan tilgodese dem, der er blinde, og dem, der er svagtseende, så de også får adgang til at køre med en individuel handicaptransport. Det vil være et kolossalt positivt skridt i den rigtige retning. Det vil sikre en handicapgruppe mere en større bevægelsesfrihed, og det er kolossalt positivt.

Man har også haft en ordning i 2017, og det har været en succes. Den ordning kan man nu videreføre i en årrække frem med de her 85,5 mio. kr., man har fået sat af i forbindelse med satspuljen. Så det er godt og stærkt arbejde, de forskellige handicapordførere har lavet på det her område, og nu har vi så glæden som transportordførere af at skulle udmønte det i lov. Vi er fra socialdemokratisk side stolte og glade over at støtte det her lovforslag.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo en glad handicapordfører, der står her i dag på talerstolen. I Dansk Folkeparti har vi længe kæmpet for, at blinde og svagsynede skulle indgå i den individuelle handicapkørsel, og har også haft ønsket med til forhandlingsbordet ad flere omgange. Det lykkedes så med satspuljeaftalen for 2018 at finde en permanent løsning.

Med det lovforslag, der er fremlagt her, udvides den individuelle handicapkørsel efter § 11 i lov om trafikselskaber, som i dag kun omfatter svært bevægelseshæmmede, til også at omfatte blinde og stærkt svagsynede. Det er en stor sejr for blinde og svagsynede, men også en stor sejr for mig som handicapordfører, som har arbejdet for det her længe.

I Dansk Folkeparti har vi undret os over, at nogle af de mennesker, som har svært ved at begå sig med offentlig transport, f.eks. ved ikke at kunne finde busstoppestedet og lignende, ikke har været inkluderet i den individuelle kørselsordning, og at det kun er svært bevægelseshæmmede, som i dag har et retskrav på at benytte trafikselskabernes ordning for individuel handicapkørsel.

Kommunerne har kunnet vælge at tilbyde blinde og svagsynede at deltage i ordningen, men det har været frit valg for kommunerne, altså en kanbestemmelse, og det har medført forskelsbehandling. Man har som blind eller svagsynet været afhængig af, hvilken kommune man har boet i. Det har også medført en stor skævhed i forhold til forskellige serviceniveauer og forskelsbehandling af blinde og svagsynede.

Ordningen giver mulighed for mindst 104 ture årligt fra gadedør til gadedør for visiterede borgere, og det gælder primært kørsel til fritidsaktiviteter eller øvrige formål, der ikke er dækket af andre kørselsordninger. Med initiativet udvides målgruppen således, at blinde og stærkt svagsynede i hele landet får adgang til individuel handicapkørsel på lige fod med den nuværende målgruppe.

Det er en rigtig god dag i dag. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til de partier, der var med til at forhandle det her på plads, og for, at vi i fællesskab fandt en permanent løsning. Lovforslaget træder i kraft den 1. juli. Vi så selvfølgelig gerne i Dansk Folkeparti, at det trådte i kraft hurtigst muligt, så det kunne få gavn for de mennesker, det handler om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her i dag, er et rigtig glædeligt lovforslag, for det er jo en opfølgning på satspuljeaftalen, hvor der er blevet afsat penge for 2018 til en udvidelse af den individuelle handicapkørsel. I dag omfatter denne ordning jo kun svært bevægelseshæmmede, men med det her lovforslag og den udmøntning sikrer vi, at individuel handicapkørsel fremover også omfatter blinde og stærkt svagsynede.

Der er klart behov for at udvide denne indsats. Målgruppen for udvidelsen her er personer med en synsstyrke på 10 pct. eller mindre. Det er fastsat ud fra en antagelse om, at personer med moderat svagsynethed vil kunne indgå i den almindelige offentlige servicetrafik, hvorimod denne gruppe, vi taler om her, har brug for denne udvidelse af ordningen.

Så det er et rigtig godt tiltag, som allerede andre ordførere har været inde på, og som vi fuldt og helt bakker op om fra Venstres side. Jeg synes, satspuljepartierne fortjener ros for at have tilgodeset dette område, således at en gruppe borgere nu kan få deres livskvalitet forhøjet ved bedre at kunne komme rundt i trafikken. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg starter med at gøre opmærksom på, at jeg skal meddele fra min gode kollega hr. Karsten Hønge fra SF, at de i den grad stemmer for det her lovforslag. Det gør Enhedslisten også. Det er jo, som der er blevet gjort opmærksom på, en del af satspuljeaftalen for 2018, at man nu udvider den individuelle handicapkørsel til også at omfatte blinde og stærkt svagsynede ud over de svært bevægelseshæmmede, der i forvejen var omfattet. Det er jo et længe næret ønske fra handicaporganisationerne og ikke mindst selvfølgelig fra de synshandicappedes organisationer, så det er på alle mulige måder glædeligt, at vi nu er kommet så langt.

Men jeg kan ikke lade være med at dryppe lidt malurt i bægeret, og det er selvfølgelig, fordi Enhedslisten er imod den måde, man finansierer det her på. Som sagt sker det via satspuljeaftalen, og vi er imod, at sociale indsatser på den måde finansieres via satspuljen. Som bekendt fremkommer midlerne i satspuljen jo ved en mindre regulering, nemlig på 0,3 procentpoint af alle overførselsindkomster. Så man kan jo sige, at de, der har mindst, de, som er henvist til at leve af overførselsindkomster af den ene eller den anden karakter – det være sig kontanthjælpsmodtagere, det være sig arbejdsløse, det være sig syge, det være sig pensionister, det være sig handicappede – på den her måde finansierer indsatsen over for de allersvageste i vores samfund. Det synes vi egentlig er en noget mærkelig noget at gøre det på. Der sker jo faktisk det, at man fodrer hunden med dens egen hale.

Satspuljens formål er at forbedre indsatsen for socialt udsatte, men den er altså som sagt finansieret ved, at de, som har mindst i det her samfund, finansierer indsatsen over for dem, som har endnu mindre, eller som er endnu mere udsatte.

Svært bevægelseshæmmede og blinde og svagtseende bliver omfattet, men de skal altså selv finansiere det via deres overførselsindkomst. Jeg forstår simpelt hen ikke, at partier som Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet osv. vil deltage i det her cirkus. Der har med jævne mellemrum i alle årene, hvor den her mekanisme har eksisteret, været debat om, om det i virkeligheden er en rimelig måde at finansiere tingene på, nemlig at det ikke er det store fællesskab, altså også de stærke i vores samfund, der skal bidrage til at løfte i det her tilfælde indsatsen for blinde og stærkt svagtseende inden for den individuelle handicapkørsel, men at det er dem, som i forvejen har mindst i samfundet. Det synes jeg er yderst kritisabelt.

Men det er klart et fremskridt for dem, som det handler om, altså for de blinde og de stærkt svagtseende, og derfor stemmer Enhedslisten også for lovforslaget.

Tak til hr. Henning Hyllested. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er ingen hemmelighed, at Liberal Alliance ikke er stor tilhænger af satspuljerne som koncept. Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at Folketingets partier kan dele ud af pengene på den her måde, men det er jo nu engang sådan, det er.

I forbindelse med forhandlingerne er der, som vi nu har hørt, bl.a. sat penge af til blinde og svagtseende, således at de kan tilbydes individuel handicapkørsel. Det kan jo selvfølgelig være svært at sætte en grænse, men det er klart, at blinde og svagtseende generelt kan have vanskeligt ved at benytte almindelig kollektiv trafik, hvorfor der jo også kan være ræson i at lade dem være omfattet af ordningen på lige fod med bevægelseshæmmede borgere.

Vi noterer os også de meget positive høringssvar og tilsyneladende gode muligheder for at afgrænse målgruppen. På den baggrund støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Der kom en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare høre, om det så er regeringens holdning til satspuljer. For der har jo tit og ofte været diskussioner og forespørgsler herinde om, netop hvordan satspuljen er finansieret. Så jeg skal høre, om det er regeringens holdning, at man vil ændre den måde, som de bliver finansieret på i dag. Er det sådan, jeg skal tolke ordførerens ordførertale?

Ordføreren.

Nej, der er ikke nogen grund til at tolke det på den måde. Jeg anfører bare Liberal Alliances principielle synspunkt på det at have to slags finanslove, som man godt kan sige der er.

Fru Karina Adsbøl.

Så ifølge Liberal Alliance skal vi afskaffe satspuljen, så der kun er én finanslov. Det er ret interessant. For satspuljen er jo, som den er i dag, fordi man ikke har kunnet finde midlerne andre steder og man ikke har flertal til at ændre det. Så hvis det er Liberal Alliances holdning, tænker jeg da også, at det vil være regeringens holdning, når man er et regeringsbærende parti.

Ordføreren.

Vi synes, at man får den bedste prioritering, hvis man prioriterer samlet ét sted frem for at have flere forskellige kasser.

Ordføreren.

Lovforslaget her, L 136, er blevet gennemgået rigtig godt af de foregående ordførere; det handler om udmøntning af satspuljen. Jeg er egentlig enig i meget af den kritik, som Enhedslistens ordfører kom med i forhold til finansieringen af satspuljeordningen, men ikke desto mindre har Alternativet valgt at være med for at påvirke udmøntningen af midlerne. At der så en dag kan findes et flertal for en anden type finansiering, er også noget, vi godt vil arbejde for.

Vi er derfor glade for, at satspuljeaftalen med nærværende lovforslag nu udmøntes, og det er positivt, at ordningen om individuel handicapkørsel udvides til også at omfatte blinde og stærkt svagsynede.

Jeg har et par pointer fra høringen, som jeg ser frem til at diskutere med ordførerne i udvalgsbehandlingen. Det drejer sig for det første om, hvad det vil koste at udvide ordningen til at omfatte alle personer med en synsgrænse på 33 pct., som er grænsen for at modtage hjælp i dag i det offentlige system. For det andet synes jeg, det ville være interessant at udforske andre muligheder for at visitere borgerne i stedet for det såkaldt objektive kriterium, som anvendes i dag. Det kunne f.eks. være et individuelt skøn i stedet for, så vi har mere kontakt og synlighed og forståelse af borgernes behov. Det var det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre. Værsgo.

For nogle år siden – så vidt jeg husker – fik jeg en henvendelse fra en blind person, som var stærkt utilfreds med, at vedkommende ikke kunne få befordring, ligesom handicappede i øvrigt kan. Jeg må indrømme, at jeg startede med at svare, at det da ikke kunne passe, og at det måtte vedkommende have misforstået, for jeg var af den opfattelse, at også blinde og svagtseende var en del af den ordning. Det viste sig så, at det var mig, der tog fejl, og borgeren, der havde ret. Det har ikke været sådan, at blinde og svagtseende var en del af den her ordning, hvor man kunne blive befordret.

Det bliver de så heldigvis nu med det her lovforslag, som min kollega har været inde på er en del af en satspuljeaftale, men som nu bliver til lov på Transportministeriets område. Vi er en del af den aftale, og vi er glade for at udvide den her ordning, så det også gælder den her gruppe, så de også kan opleve den værdighed, der ligger i at kunne komme rundt i samfundet, også selv om man er blind eller svagtseende. Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er vi nået til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi støtter også lovforslaget. Det er jo et ret simpelt lovforslag, som blot handler om, at folk med synshandicap får samme muligheder for at få handicapkørsel som folk med bevægelseshandicap, og det kan vi fuldt ud tilslutte os.

I forhold til diskussionen om satspuljen er vi meget store tilhængere af den måde, som satspuljen er finansieret på, men er sådan set enige med Liberal Alliance i, at det bliver noget uskønt med de her runder med satspuljer, hvor der sidder politikere og fordeler penge til alle deres kæpheste, alt efter hvilke organisationer som er bedst til at gøre sig populære hos de politikere, der sidder og fordeler pengene. Så det er jeg sådan set enig i. Men vi synes, at den måde, midlerne bliver finansieret på, er en god idé.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er vi nået til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak, og tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Forslaget er udarbejdet med baggrund i satspuljeaftalen for 2018, hvor satspuljepartierne blev enige om at afsætte midler til at udvide individuel handicapkørsel efter § 11 i lov om trafikselskaber til også at omfatte blinde og stærkt svagsynede.

I dag tilbydes individuel handicapkørsel til svært bevægelseshæmmede, der er fyldt 18 år. Det har imidlertid været vurderingen, at blinde og stærkt svagsynede borgere på linje med svært bevægelseshæmmede kan have svært ved at benytte den offentlige servicetrafik. Derfor udvides den målgruppe, der har ret til individuel handicapkørsel, således at ordningen også omfatter blinde og stærkt svagsynede borgere, der er fyldt 18 år.

Der har generelt været positive tilbagemeldinger i forbindelse med høringen af lovforslaget om at udvide ordningen. Høringen har således ikke ført til større ændringer af lovforslaget. Dog er målgruppen præciseret i lovbemærkningerne, ligesom det nu også er præciseret i bemærkningerne, at førerhundebrugere kan medtage en førerhund uden ekstra betaling.

Jeg vil derudover orientere det høje Ting om, at der for nærværende pågår drøftelser med Kommunernes Landsforening, KL, om, hvad lovforslaget indebærer af udgifter for kommunerne. Der er således afsat 33 mio. kr. årligt til udvidelsen af individuel handicapkørsel til også at omfatte blinde og stærkt svagsynede. KL er imidlertid af den opfattelse, at udvidelsen af ordningen koster mere. Det er min ambition at nå til enighed med KL om udgifterne til forslaget, inden det vedtages i Folketinget. Jeg sørger selvfølgelig for at holde Folketingets partier orienteret om dette under lovbehandlingen. Hvis vi mod forventning ikke kan nå at blive enige med KL, er det min hensigt at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, sådan at ikrafttrædelsestidspunktet kan fastsættes ved bekendtgørelse, når vi er enige om de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Jeg håber selvfølgelig meget på, at vi kan nå til enighed om de økonomiske rammer for dette forslag, således at det kan træde i kraft pr. 1. juli i år. Jeg ved, at der er en gruppe af mennesker, for hvem dette forslags vedtagelse betyder meget for deres mulighed for at deltage i sociale aktiviteter og for deres mobilitet i det hele taget, og jeg ville være ked af, at økonomiske drøftelser med urimelige krav skulle forhale processen.

Med disse bemærkninger vil jeg afslutte og håbe på en velvillig behandling af lovforslaget, og jeg er selvfølgelig rede til at svare på udvalgets spørgsmål.

Foreløbig tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henning Hyllested.

Det var i forhold til nogle af ministerens sidste bemærkninger. Jeg kunne simpelt hen ikke lade være med at blive nysgerrig efter at høre, hvad KL da mener at det kommer til at koste.

Ministeren.

Jeg er ikke på stående fod bekendt med, hvor meget de mener det koster. Men de mener, det koster mere end 33 mio. kr. Der er vores vurdering, at det ikke er rigtigt. Jeg tror, man skal se den slags ting, som at man jo altid kan gøre et forsøg på at få nogle flere penge. Og hvis man kan få det, er det jo bare godt for kommunerne, tænker de.

Tak. Den næste spørger er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Set i lyset af ministerens kollegas tale kunne jeg godt tænke mig at høre om den diskussion, man netop har om satspuljen. Det er jo en diskussion, vi har haft flere gange her i Folketingssalen, netop i forhold til rimeligheden i, om det er overførselsindkomsterne, der skal finansiere det. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ministeren agter at foretage sig. Agter ministeren at henvende sig til sin ministerkollega, så man får en anden form for finansiering, så man ikke har en satspulje?

Ministeren.

Jeg mener ikke, at det er overførselsindkomsterne, der finansierer satspuljen. Altså, det forhold, at overførselsindkomsterne ikke stiger så meget, som de ellers ville have gjort, gør jo ikke, at overførselsindkomstmodtagerne finansierer satspuljen. Der er en stigning på overførselsindkomsterne hvert år, og den stigning er så lidt mindre, end den var engang. Men det betyder jo ikke, at det er dem, der finansierer det. Det er skatteyderne, der finansierer satspuljen.

Karina Adsbøl.

Så ministeren er ikke enig med sin egen ordfører i forhold til det her med puljer? Ministeren mener altså ikke, at der er nogen udfordringer i forhold til satspuljen?

Ministeren.

Jeg har ikke hørt hr. Villum Christensen problematisere det, at pengene kommer fra en bestemt regulering af overførselsindkomsterne. Det, jeg har hørt ham problematisere, er selve uddelingen af penge fra satspuljen, og det kan man jo altid have en diskussion om.

Med det siger vi så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Formålet med beslutningsforslaget er at ændre kørekortbekendtgørelsen, så det klart fremgår, at borgere ikke må bære hovedbeklædning på kørekortfotografiet af religiøse grunde. Som forslagsstillerne så rigtigt fremhæver i beslutningsforslaget, skal kravene til kørekortfotografiet sikre, at ansigtet på fotografiet på en forholdsvis let måde kan identificeres med den person, der sidder bag rattet. Det klare udgangspunkt i kørekortbekendtgørelsen er da også, at fotografiet skal vise ansigtet uden hovedbeklædning. Kommunen kan dog give tilladelse til, at der bæres hovedbeklædning, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder om det. Det er vigtigt at understrege, at man kun kan få en sådan tilladelse, hvis ansigtets hovedtræk på trods af hovedbeklædningen fremgår af fotografiet på en tydelig måde. Det er tilfældet, hvis ansigtets hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, og hvis panden samtidig er afdækket i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår. Hvis disse kriterier er opfyldt, kan den pågældende identificeres på tilstrækkelig vis, selv om vedkommende bærer hovedbeklædning. Det er min og mit ministeries vurdering, at det afgørende for, om en person kan identificeres, netop er, om ansigtets hovedtræk ud fra en helhedsvurdering er tydelige nok. Det afgørende er altså ikke, om vedkommende bærer hovedbeklædning eller ej.

Der foreligger ikke egentlige tal på, hvor ofte kommunerne anvender muligheden for at give tilladelse til, at en kørekortansøger kan bære hovedbeklædning på sit fotografi af religiøse grunde. Færdselsstyrelsen har dog på baggrund af en rundspørge til fire udvalgte kommuner konkluderet, at dispensationsmuligheden kun anvendes i begrænset omfang. Det lader heller ikke til, at reglen giver anledning til problemer i praksis. På den baggrund og da hovedbeklædning, som lader ansigtets hovedtræk være synlige, i øvrigt ikke forhindrer identifikationskontrol, ønsker regeringen ikke at støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ministeren har jo allerede redegjort for, hvad beslutningsforslaget her handler om. Det er jo fuldstændig rigtigt, hvilket ministeren også har nævnt, at det allerede er sådan i dag, at der er fuldstændig klare regler for, hvor genkendelig man skal være på de her kørekortfoto: Begge øjne skal være helt synlige, blikket skal være rettet mod kameraet osv. osv., selv i forhold til en jævn belysning er det beskrevet, hvad det skal leve op til. Jeg tror så, at der er enkelte af os, der kører rundt med et kørekort, hvor vi stadig væk har hår på hovedet, og på den måde er vi måske ikke så genkendelige, i forhold til hvordan vi ser ud i dag. Men meningen er god nok; der er klare regler på det her område.

Man kan så, som der står i bekendtgørelsen, af ganske særlige årsager søge om en dispensation. Det kan jo også være af medicinske årsager og andet. Men der er så også mulighed for at søge om det af religiøse årsager, og det er så det, som Dansk Folkeparti ønsker fjernet. Der er det altså, at vi fra Socialdemokratiets side er usikre på, om det er noget problem i den egentlige verden. Er der nogen, som bruger den her dispensationsmulighed til at have en hovedbeklædning på, der gør, at det er svært at genkende dem? Det er vi usikre på. Det vil vi gerne vide noget mere om.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til nu, hvor vi diskuterer de her ting, meget principielt at slå fast, at vi fra Socialdemokratiets side har det på den måde, at lov og orden altid må være det vigtigste. Der må religion ikke have forrang. Religion må heller ikke have forrang for sund fornuft. Så det skal ikke være sådan, at man kan bruge religionen som en undskyldning for, at man ikke kan genkendes på et kørekortbillede. Men hvis man kan genkendes, har vi svært ved at se, hvad problemet skulle være.

Men der er vi ydmyge og lyttende til, at der er nogle forslagsstillere, der her har et forslag, og så må vi jo høre, hvad der er det konkrete problem, før vi tager endelig stilling til det her spørgsmål. Men umiddelbart synes vi, det virker lidt voldsomt at skulle til at lave en lovændring på grund af det her. Vi er ikke bekendt med, at der skulle være konkrete problemer ude i virkeligheden, som følge af at folk har en religiøs hovedbeklædning på på de her billeder, fordi der netop allerede er meget klare regler på det her område. Så vi vil spørge ind til det her, og så må vi tage stilling ud fra det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg fornemmer trods alt en lille åbenhed hos Socialdemokratiet for noget, vi vel også kan blive enige om. Nu, hvor det her handler om kørekort og genkendelighed, så er der også kommet en lov om, at vores kørekort skal fornys hvert 15. år. Det er jo bl.a. også, for at billedet kan være mere opdateret. Vi kender godt det her med, at mange stadig væk kører rundt med deres ungdomsfoto i kørekortet. Og så synes jeg jo egentlig også, at man bør kunne se ansigtet. Det her er selvfølgelig også en lille smule ideologisk, for hvorfor skal vi dispensere? Så kommer den her argumentation om, at det nok ikke sker så tit, men det handler jo dybest set også om, om vi ikke skal til at komme tilbage på sporet og væk fra den her vej, hvor vi tager særhensyn til det ene og det andet hele tiden. Det er jo selvfølgelig også fra vores side et af elementerne i det.

Ordføreren.

Jeg synes jo også, at ministeren var meget tydelig i sin udlægning af, at reglerne er klare, i forhold til at man skal kunne genkendes på det her billede. Det står meget specifikt, hvordan ansigtet skal kunne genkendes. Man skal endda have det øverste af skuldrene med. Det er meget præcist beskrevet. Der har jeg svært ved at se, hvordan en religiøs hovedbeklædning, som ikke dækker ansigtet, men er på hovedet, skulle være et konkret problem. Er det sådan, at Dansk Folkeparti også vil have udelukket, at man f.eks. kan have en jødekalot, som sidder på baghovedet, på, mens man får taget billede til et kørekort? Er det også Dansk Folkepartis forslag?

Så er det hr. Kim Christiansen.

Ja, det affødte så et modspørgsmål. Men en kalot, der sidder omme i nakken, er næppe synlig, når man bliver fotograferet forfra, lige så lidt som hentehår i nakken. Så det synes jeg måske var en lille smule tyndt fra hr. Rasmus Prehns side. Men jeg vil bare gerne spørge, om hr. Rasmus Prehn helt kan udelukke, at f.eks. to søskende, som bærer niqab, måske godt kunne fristes til at låne hinandens kørekort. Og ville hr. Rasmus Prehn så føle sig overbevist om, at det var den rigtige person, der var på billedet?

Ordføreren.

Jeg ville være meget utryg ved, at man skulle til at have niqab på på de her billeder. Det er ikke vores forslag eller vores politik. Som jeg forstår de her beskrevne regler, ville niqab heller ikke være muligt, heller ikke med en dispensation, fordi en niqab dækker så meget af ansigtet, at det ikke er inden for det her. Det, det handler om, er, at der står i de nugældende regler, at man ikke må have hovedbeklædning på, men man kan så søge om dispensation til at have noget oven på hovedet. Det kunne være en sikh, der har en turban på, eller det kunne være en jøde, der har en kalot på, eller det kunne være noget i den stil. Der skal vi altså have nogle argumenter på banen, for at vi skal kunne overbevises om, at det skulle være et praktisk problem i forbindelse med at kunne genkende ansigtet. Det er det, der er årsag til lidt af vores usikkerhed i det her. Vi forstår ikke rigtig, hvad det er for et problem, Dansk Folkeparti ønsker at løse med det her forslag.

Med det siger vi tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at regeringen skal pålægges at ændre kørekortbekendtgørelsen, således at det klart fremgår, at man af religiøse grunde ikke må bære hovedbeklædning på det fotografi, der er på kørekortet. Som reglerne allerede foreligger i dag, er der fastsat en række regler, som præciserer, hvordan ens fotografi på kørekortet skal se ud. Her stilles jo bl.a. krav til, at det skal være et vellignende foto, hvor ens ansigtsform, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, men tydeligt fremgår.

I øvrigt lige i en parentes bemærket om det der med et vellignende foto. Der er altså ikke krav om, at det skal være et godt foto, og det er vi så nogle der er heldige med. Mit eget kørekortsfoto har i øvrigt nogle år på bagen, og jeg tror ikke, at jeg ligner det foto, jeg har på mit kørekort, ret meget. I hvert fald har jeg på kørekortet hår på mit hoved – til gengæld er der ikke skæg og blå briller. Så det er jo rigtigt, når nogle bemærker, at mange faktisk kører rundt med et kørekortsfoto, der ikke ligner ret godt, men det bliver så løst fremadrettet med reglerne om kørekortsfornyelse.

Men af bekendtgørelsen fremgår det også, at man som udgangspunkt ikke må bære en hovedbeklædning på fotografiet. Dette kan der dog så dispensere fra, og det er så det, Dansk Folkeparti gerne ser ændret. Der synes jeg at man skal se på, når vi behandler sådan et forslag som det her, hvordan de nuværende regler i grunden fungerer i praksis. Det er sådan et meget godt udgangspunkt, synes jeg, for os politikere. Og der er det jo meldingen fra den screening, som ministeriet har foretaget hos fire kommuner – var det vist – at det kun er sjældent, at man benytter denne dispensationsmulighed. Det synes jeg er centralt at holde fast i.

Det, der er afgørende for Venstre, er, at man har en mulighed for som politibetjent, når man stopper en bruger af et køretøj, at genkende personen, og derfor er jeg er helt enig i, at det ikke skal være tilladt at bruge niqab, som jo netop dækker de dele af ansigtet, der skal være fri. Det skal ikke være muligt at bruge burka på billedet, det skal ikke være muligt at bruge elefanthue, for så kan man ikke genkende personen. Og det er lige præcis det, jeg mener de nuværende regler sikrer, nemlig at man skal kunne se hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn – og det holder vi fast i fra Venstres side.

Så på denne baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Så er det hr. Henning Hyllested, der er på vej. Værsgo.

Tak for det. Fra Enhedslistens side kan vi helt tilslutte os nogle af de tidligere ordføreres og ikke mindst ministerens tale omkring det her forslag. Vi finder, at forslaget er fuldkommen overflødigt, i og med at det forsøger at gøre et problem ud af noget, som ikke er et problem, i og med at politiet jo i forvejen har de redskaber, der skal til, hvis de mener, at de står over for problemer med, at den, som er afbildet på kørekortet, nu også er den, som fører bilen, som man eventuelt har taget ind til en kontrol.

Så vi anser forslaget for at være fuldstændig overflødigt og i virkeligheden et led i den almindelige forfølgelse af danskere, som har en anden religion. I bund og grund synes Enhedslisten, at Dansk Folkeparti sådan i deres iver for at fremstå som meget, meget danske jo i virkeligheden optræder ret udansk, i og med at vi jo trods alt som en del af de danske værdier efter vores mening opfører os sådan rimelig tolerant.

Med hensyn til den her situation: Hvis der er nogen, der synes, at de har behov for på deres kørekort at have en hovedbeklædning af religiøse årsager, som så i øvrigt ikke giver anledning til problemer med at identificere, i tilfælde af at den pågældende skulle blive taget i en kontrol, så synes vi ærlig talt, at det sgu – undskyld, det må man ikke sige – er et lidt sørgeligt forslag.

Så Enhedslisten er absolut og hundrede procent imod det her forslag, og jeg skulle hilse fra hr. Karsten Hønge fra SF og meddele, at det er man også derfra.

Tak til hr. Henning Hyllested. Så er det hr. Villum Christensen. Værsgo.

Dansk Folkeparti ønsker, at vi skal lovgive om, hvorvidt man må iføre sig hovedbeklædning på kørekortfotografiet, hvis det er af religiøse grunde. I Danmark har vi jo religionsfrihed, og jeg synes måske, at det lidt er at gå i for små sko, hvis ikke man vil anerkende, at det kan have stor betydning for visse befolkningsgrupper, at de også bærer en form for hovedbeklædning.

Det afgørende må jo være, at man kan identificere de pågældende, når kørekortet fremvises. Som jeg læser bekendtgørelsen, er der foreskrevet endog meget præcise retningslinjer, som kan sikre, at det er muligt at genkende folk, og det går jo forud for alle andre sammenhænge. Så på den måde er det jo egentlig at problematisere et ikkeproblem, som hr. Henning Hyllested også gjorde rede for.

Det vil i øvrigt ikke genere os, hvis man fjerner forbuddet helt mod hovedbeklædning, hvis bare man kan genkende folk, hvilket jo er det afgørende formål. Det forhindrer jo ikke genkendeligheden, hvis man ifører sig en kasket, uanset om den vender forlæns eller baglæns.

Liberal Alliance afviser forslaget, som det ligger her fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Med nærværende beslutningsforslag, B 31, ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at ændre bekendtgørelsen om kørekort, så det fremover skal fremgå, at borgere ikke må bære hovedbeklædning på deres kørekortfotografi af religiøse grunde.

Alternativet kan på ingen måde tilslutte sig forslaget. Vi stemmer imod, fordi vi mener, at lovgivningen bør sigte på i videst muligt omfang at tage hensyn til minoriteter, hvilket bygger på, at vi grundlæggende er tilhængere af et rummeligt samfund, hvor majoriteten som minimum bør tillade, at der tages hensyn til minoriteter.

Som udgangspunkt bemærker jeg, at hovedbeklædning af religiøse grunde kun kan tillades efter en konkret vurdering, sådan som både ministeren og de andre ordførere har gennemgået det. Og de gældende regler volder ikke nogen problemer i praksis.

Så jeg har svært ved at se nærværende beslutningsforslag som andet end eksplicit modvilje mod hensyntagen til religiøse minoriteter i det hele taget. Og den modvilje deler vi ikke i Alternativet. I Alternativet er vi tilhængere af, at Folketinget efter bedste evne laver empatisk lovgivning, hvor udformningen af loven er optimal i forhold til det eller de sociale forhold, der reguleres, og ikke er et spørgsmål om, hvad der kan profilere et partis politik.

I bekendtgørelsen om kørekort er der tale om afvejning af forskellige og modsatrettede hensyn, hvor man så har vurderet, at hensynet til personers religiøse overbevisning vejer tungere end andre hensyn. I den forbindelse kan vi dvæle ved, at i Danmark – som også beskrevet af LA's ordfører – er religionsfrihed indskrevet i grundloven, og på mange måder tages der i dag hensyn til religion i dagligdagen. Eksempelvis afholdes der hvert år nationale helligdage, der tilgodeser et kristent flertal i Danmark. Grundloven rummer derudover også religionsfrihed og forbyder forskelsbehandling på baggrund af religiøse tilhørsforhold.

Det er altså svært for mig at se en god grund til, at man ikke bør udvise hensyn i forhold til religiøs hovedbeklædning, når det kommer til kørekort, som er nødvendigt for mange danskere. Jeg ser det som et fornuftigt hensyn, fordi vi så vidt muligt skal sikre, at alle har lige mulighed for at deltage aktivt i samfundet, hvad der i dette tilfælde altså betyder at få et kørekort.

Nærværende beslutningsforslag er et skridt i den forkerte retning. Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund – herunder undertegnede – sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Det her beslutningsforslag undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund, og det er problematisk.

Jeg tror ikke, at et forbud mod at bære religiøs hovedbeklædning på kørekortfotografiet vil gøre det problem, jeg lige har omtalt, mindre. Faktisk tror jeg, at det forholder sig lige omvendt. I stedet for at begrænse minoriteters adgang til samfundets muligheder og konstant fokusere på dette, burde vi måske bruge lidt mere energi på at sikre minoritetsdanskeres ligebehandling, herunder f.eks. lige adgang til og lige udbytte af forskellige ordninger. Tak for ordet.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Kim Christiansen, værsgo.

Det var en fantastisk prædiken af hr. Roger Courage Matthisen. Jeg har bare et enkelt spørgsmål, for hr. Roger Courage Matthisen nævner det her med, at man skal give alle lige muligheder. Hvad er det for nogle muligheder, man bliver begrænset i, bare fordi man ikke har hovedbeklædning på på et kørekortfoto, men netop derved tilkendegiver, at man sådan set gerne vil vise sit ansigt, og at man gerne vil sikre, at der ikke bliver svindlet med kørekortet?

I forhold til det med grundloven og at man tager hensyn til kristne, så lad mig minde om, at det er et kristent land, vi bor i. Det kan være, at det har forbigået hr. Roger Courage Matthisens opmærksomhed. Og derfor er der selvfølgelig også en dagsorden i det her, der hedder: Hvorfor skal vi tage alle de her særhensyn? Det mener vi ikke at man skal. Det er det ene element i det her. Men der er altså også et element, der går på, at vi skal forhindre snyd og svindel med de her kørekort. Og så kan det godt være, at der er fire kommuner, man har undersøgt, ja, men altså, hvis det er Læsø og Thyborøn og et par stykker mere, kan jeg godt forstå, at resultatet af det her måske er en lille smule magert.

Men hvad er det for nogle muligheder, man bliver begrænset i, fordi man ikke må have religiøs hovedbeklædning på? Det vil jeg gerne vide.

Ordføreren.

Jeg tænker, at spørgeren selv besvarede sit spørgsmål, nemlig at man bliver begrænset i at udøve sin religion – at man måske får en opfattelse af, at man bliver diskrimineret på baggrund af sin religion.

Af justitsministerens svar til Retsudvalget på spørgsmål nr. 849 fremgår det, at i tilfælde af at den konkrete hovedbeklædning udgør en hindring for, at pågældende person kan identificeres med den fornødne sikkerhed, vil afvejningen altid skulle falde ud til fordel for, at hovedbeklædning ikke kan bæres. Desuden er ministeren ikke bekendt med, at reglen skulle give problemer i praksis.

Hr. Kim Christiansen.

Ordføreren er uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg frafalder.

Okay. Så går vi videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Et billede til kørekort eller pas, eller hvad det nu kan være, skal selvfølgelig leve op til formålet. Og formålet er, at man kan genkende den person, der har fået kørekortet, og så den person, der står med kørekortet i sin hånd – de to skal være en og samme person.

Dansk Folkeparti har jo spurgt justitsministeren en række gange, om der er et problem med at kunne genkende personer på det billede, de har på deres kørekort, og der har justitsministeren sagt – også, må man forstå, på vegne af bl.a. politiet – at der ikke er noget problem. Og derfor er det her jo et forslag, der ikke rigtig skal løse noget problem, sådan som vi ser det i Radikale Venstre.

Det er sådan, at man kan få lov til at bære en hovedbeklædning af religiøse årsager, hvis det ikke ødelægger det, der er formålet med billedet, nemlig at personen skal kunne genkendes. Og derfor vil der selvfølgelig være nogle hovedbeklædninger, som man ikke kan have på, fordi personen så ikke kan genkendes, men der vil også være nogle, hvor det ud fra en konkret vurdering ikke gør nogen forskel i forhold til det, der er formålet med billedet. Og den vurdering bliver altså foretaget udeomkring lokalt, og når justitsministeren og dermed politiet ikke mener, der er noget problem, så ser jeg ikke nogen grund til, at man forbyder, at folk kan bære hovedbeklædning, ud fra en konkret vurdering. Og derfor er vi ikke tilhængere af beslutningsforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er vi igen nået til Det Konservative Folkeparti, da SF stadig væk ikke er til stede. Værsgo til hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, lidt af de samme årsager, som flere andre ordførere har angivet. Det er svært at få øje på, hvem det egentlig generer, og hvem det går ud over, at der er nogle mennesker, der f.eks. har tørklæde på på et kørekortbillede. Så længe man stadig kan genkende folk, bør det ikke genere nogen. Vi er som udgangspunkt ikke ude på at genere nogen mennesker, og derfor har vi svært ved at støtte det her beslutningsforslag.

Tak til den konservative ordfører. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, som netop er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var en fantastisk udgangsreplik her fra hr. Rasmus Jarlov, at man ikke har nogen intentioner om at genere nogen mennesker. Nej, men det har vi søreme heller ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes bare, reglerne skal være ens for alle. På den ene side siger reglerne, at man ikke må have hovedbeklædning på, at man ikke må have en kasket på, at man ikke må have en tophue på, men på den anden side lægger vi os alle sammen fladt ned – inklusive et næsten enigt Folketing – lige så snart det er religiøse hensyn, for lad os endelig få nogle flere af de her særregler. Det er vi så ikke enige i i Dansk Folkeparti, og det er den ene ting i det her. Selvfølgelig er der også den ting, at vi skal imødegå snyd og svindel med kørekort.

Ministeren har været ude at spørge i fire kommuner, ja, det er flot. Der er 98 af dem, og det er sikkert ikke i Ishøj, man har forespurgt. Men lad nu det ligge, det finder vi ud af i udvalgsbehandlingen. Så må vi jo få en opgørelse fra samtlige 98 kommuner over, hvor mange dispensationer man har givet af religiøse hensyn.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen var lidt inde på noget med skæg og blå briller. Nu kender vi jo hinanden rigtig godt, men jeg synes ikke, det klæder Venstres ordfører at gå ud og tale om skæg og blå briller og prøve at bagatellisere det her og nærmest more sig på det her forslags bekostning. Jeg synes, religiøse hensyn er et stigende problem, og jeg har i hvert fald hørt Venstres minister på området have nogenlunde den samme holdning, så jeg troede egentlig også, at det måske var noget, man var enige i i Venstre, nemlig at man skal bevæge sig væk fra de her særhensyn, vi har fået, altså primært religiøse hensyn. Men det kan være, vi kan få opklaret, om det bare var en fortalelse fra Venstres ordførers side.

Men jeg fornemmer selvfølgelig klart, at her er ikke en vilje til at gøre op med det her. Der er heller ikke en vilje til at eliminere den her mulighed for at snyde med kørekort, fordi man har en berøringsangst over for religiøse minoriteter. Den har vi ikke i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Mange tak til ordføreren, også for talen her. Jeg blev ikke helt klar over, hvad det specifikt er, Dansk Folkeparti gerne vil have udelukket. For da jeg nævnte eksemplet med en jødekalot, slog Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, det hen med, at det ikke var det, man tænkte på, for den kan man ikke se på billedet. Men det er jo en religiøs hovedbeklædning, som man har på. Skal det så ikke udelukkes af det her, eller hvordan skal det forstås? Kan ordføreren specifikt nævne, hvad det er for nogle typer religiøs hovedbeklædning, der ikke skal være plads til ifølge Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Jamen generelt synes jeg ikke, der skal være undtagelser for nogen som helst former for hovedbeklædning. Bekendtgørelsen siger, at på et kørekortbillede skal der ikke være nogen hovedbeklædning, sådan er det. Men nu hører vi jo alle de her redegørelser fra ministeren om, at når bare det ikke lige dækker her og det ikke dækker alt for meget over øjnene og øjenbrynene, at man skal kunne se hagen og sådan noget. Og der må jeg så nok sige, at sådan en kalot helt omme i nakken vel nok er noget af det mest fremkommelige i forhold til den redegørelse, vi fik fra ministeren. Men generelt skal vi ikke tage de her religiøse hensyn, når det gælder sikkerhed og svindel med kørekort.

Rasmus Prehn.

Så det, Dansk Folkeparti foreslår her i dag, er altså også, at man ikke må have en jødekalot på, hvis man får taget billede til et kørekort. Skal det forstås sådan? Sådan hører jeg ordføreren.

Ordføreren.

Der står i forslaget, at der ikke skal tages religiøse hensyn, og så kan Rasmus Prehn jo tolke det, som han vil.

Tak. Den næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil godt spørge hr. Kim Christiansen: Hvilken skade gør det, at folk har religiøs hovedbeklædning på? Når man alligevel er i stand til at identificere dem, fordi ansigtet skal være frit, hvad er problemet så egentlig? Vi har det på den måde hos De Konservative, at hvis vi skal forbyde noget, skal det være, fordi det, vi forbyder, gør en eller anden form for skade enten på samfundet eller på andre mennesker. Der må være et eller andet, som er et problem. Hvad er problemet ved, at folk eksempelvis har en kalot på?

Ordføreren.

Nu begynder selv De Konservative også at gå meget op i en kalot. Det kan jo også være en fez, man har på hovedet, eller det kan være en kasket, fordi folk har deres egen lille religion, der gør, at det er betimeligt at gå med en kasket i bestemte miljøer. Men jeg kan jo vende spørgsmålet om: Hvad skader det at forbyde det?

Spørgeren.

Nej, det kan man altså ikke, hr. Kim Christiansen. Man kan ikke vende tingene om på den måde og sige: Vi forbyder alt for en sikkerheds skyld, for det gør ikke nogen skade at lave et ekstra forbud. Der skal være en begrundelse for, at man laver et forbud. Som lovgiver har man et ansvar for at forsøge at holde mængden af forbud nede. Man sidder ikke bare og laver forbud, fordi man tænker, at det ikke skader noget at forbyde det.

Ordføreren.

Det kan man jo nok finde adskillige eksempler på at der er politikere der har gjort. Men lad nu det ligge. Der er to elementer i det her, som jeg har gjort rede for, og det ene er selvfølgelig det sikkerhedsmæssige i, at man ikke skal kunne svindle med kørekortet, fordi hele ansigtet ikke kan ses. Så kan det godt være, at der er nogle regler om, at man skal kunne se kindben og det ene og den andet. Men har man eksempelvis et tørklæde på, vil det alt andet lige dække en del af ansigtet. Det synes jeg bare ikke at der er nogen grund til. Der er altid en mulighed for, at folk kan ligne hinanden en lille smule på nogle af ansigtstrækkene. Og vi har alle sammen hørt om eksempler på kørekortbilleder, der er 10 år gamle. Vi forandrer os hele tiden. Så jeg synes, at alene det at eliminere den her mulighed for snyd berettiger til en vedtagelse af sådan et forbud.

Den næste spørger er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak. Hr. Kim Christiansen var inde med en kommentar til min ordførertale, og tak for det.

Jeg vil godt slå fast med syvtommersøm, at vi i Venstre har den dybeste respekt for alle de beslutningsforslag, der bliver fremsat her i salen, og som kan give anledning til en debat, og det gælder også det her forslag. Mine bemærkninger om skæg og blå briller var mere sådan for at gøre grin med mig selv på en uhøjtidelig måde, så jeg vil godt slå fast, at vi skam respekterer forslaget, og at vi har forholdt os til det.

Men jeg vil godt gentage, at det, der er det centrale for os, jo er, at man kan genkende personen, der er på det her kørekort, således at politiet har mulighed for at kontrollere det. Det er vel det, der er det centrale, og derfor vil jeg spørge hr. Kim Christiansen: Er ordføreren ikke enig i, er det centrale er, at man kan genkende personen og kontrollere, om det nu er den rigtige, der har det her kørekort, som der påstås, og at vi jo derfor ikke vil finde os i eksempelvis niqab og burka?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig er det centralt, at man kan genkende personen, men det er jo netop det, vi rejser tvivl om. Når der f.eks. er to søskende, der har et tørklæde på, så kan der faktisk være så meget lighed, at man ikke kan være sikker på, at det er den samme person. Det borteliminerer man så ved at sige, at hovedbeklædning altså er hovedbeklædning. Der er jo en helt klar regel om, at man ikke må bære hovedbeklædning på et kørekortfoto. Men der lægger vi os fladt ned og siger, at hvis man nu bare tror på et eller andet, så skal vi da dispensere fra det, og så må man næsten have hvad som helst på hovedet, bare det selvfølgelig ikke lige dækker ansigtet. Men det må godt dække alt andet, og det synes vi bare er betænkeligt. Det giver en mulighed for svindel, og det er den, vi gerne vil fjerne. Men det er vi så ret alene om.

Så er der en kort bemærkning til hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen og de uddybende mærkninger, hvor jeg stadig ikke har hørt noget belæg for, at det her beslutningsforslag har en nødvendighed. Nu siger ordføreren for Venstre, at de har dyb respekt for alle beslutningsforslag, der bliver taget op og fremsat. Men jeg har også dyb respekt for folkestyrets tid og igen: Lovgivningen foreskriver, at hvis det er til hinder for at kunne identificere personen, bliver det ikke tilladt, heller ikke af religiøse årsager. Så jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren og ordførerens parti bliver ved med at fremføre argumentet om, at der kan ske forveksling og snyd. De siger jo, at de på ingen måde vil tillade den her hovedbeklædning, hvis det var det, der var tilfældet. Jeg medgiver, at man kan finde på nogle sjove tiltag. Jeg ved ikke, om ordføreren kender til den østrigske Niko Alm, som havde en pastasi på hovedet på sit kørekortfoto, fordi hans religion foreskrev, at han skulle have det. Det var fjollet, men man kunne stadig væk se hans ansigt.

Så er det ordføreren.

Jeg kan næsten forstå på hr. Roger Courage Matthisen, at det her mere eller mindre er spild af folkestyrets og Folketingets tid, sådan opfattede jeg det i hvert fald. Der vil jeg da nødig gå i detaljer med, hvor tit jeg har følt, at Alternativet har spildt Folketingets tid. Så jeg synes måske, at man skulle forholde sig mere til indholdet i det her og ikke spørgsmålet om, om man, ikke nødvendigvis af religiøse årsager, men af politiske årsager, har en helt, helt anden holdning end Dansk Folkeparti. Det er jeg jo slet ikke tvivl om at man har. Det var jeg heller ikke, inden jeg kom herned i salen. Så jeg havde ikke forventet at få opbakning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Spørgeren.

Skal jeg forstå ordførerens svar sådan, at når Alternativet fremsætter ting, som man synes er spild af tid, er det derfor også okay, at man gør det? Altså, anerkender ordføreren, at den lovgivning, vi har i dag, virker efter hensigten, det får vi besked om fra ministeren, det får vi besked om fra ministeriet, det får vi besked om fra de mennesker, der udøver lovgivningen? Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det nu altså ikke var undertegnede her, der startede en diskussion om spild af tid. Jeg synes, at alle folkevalgte har ret til at fremsætte forslag og få dem behandlet seriøst og ordentligt i salen. Det var jo ikke mig, der rejste tvivl om det faktum. Min holdning er stadig væk, at der kan skabes tvivl om, om man kan identificere en person, når vedkommende har hovedbeklædning på, tørklæde, eller hvad det nu måtte være. Og det er den tvivl, vi i Dansk Folkeparti gerne vil fjerne ved at fjerne de her, synes jeg, lidt underlige forbehold. Reglerne må være ens for alle, også i Danmark.

Tak til hr. Kim Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Det her lovforslag handler om, om man er valgbar eller ej til at sidde i byråd, regionsråd, borgerrepræsentation osv. Forslaget er i sin enkelhed, at vi i Danmark nedlægger Valgbarhedsnævnet og i stedet for opstiller nogle objektive kriterier for, hvornår man mister sin valgbarhed til kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er det forslag, som er fra regeringens side, og jeg kan sige fra starten af, at vi Socialdemokrater støtter det her forslag. Jeg vil også starte med at sige, at jeg har lovet at hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Hvorfor gør vi så det? Ja, hvis vi ser på Valgbarhedsnævnets afgørelser gennem de sidste 15 år, kan vi se, at der er en klar tendens i afgørelserne, og det er, at hvis man får frihedsstraf – betinget eller ubetinget fængsel – så fører det i næsten alle tilfælde til, at man taber sin valgbarhed, mens hvis man får en færdselsbøde, er man naturligvis valgbar til at sidde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det er den rettesnor, som forslaget her indfører som klar lov. Det vil sige, at der ingen grund er til at have en skønsproces, når det skøn alligevel stort set altid, i hvert fald igennem de sidste 15 år, ender i samme resultat. Vi får altså en forudsigelighed. Vi får også en mindre, administrativ besparelse. Og så får vi også rettet op på det, som måske har været et problem, nemlig: Bliver alle sager nu også indberettet, og hvordan foregår det? Også det bliver beskrevet mere klart.

Dermed er det vores konklusion, at det her forslag er med til at styrke tilliden til den demokratiske proces og de institutioner, vi har, og til det lovkompleks, vi har, omkring vores demokrati og de politikere, der på lokalt og regionalt plan deltager i det. Derfor støtter vi altså som sagt forslaget fra socialdemokratisk side, og det gør Det Radikale Venstre også.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Vi går videre i ordførerrækken til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi behandler her et lovforslag, der har til formål at nedlægge Valgbarhedsnævnet ved at erstatte nævnet med lovgivning, hvor der fastsættes objektive kriterier for, hvornår et kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed.

Det vil altid være typen af straf, der er afgørende. Bødestraf medfører således aldrig tab af valgbarhed, mens frihedsstraf, uanset om den er betinget eller ubetinget, altid fører til tab af valgbarhed. Hvad man også kan se ud fra de 159 sager, der har været tilbage fra 2002, er, at et kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem har mistet sin valgbarhed, hvis den pågældende er blevet idømt frihedsstraf, hvad enten det har været en betinget eller en ubetinget fængselsstraf. Disse kriterier skal også fremadrettet ligge til grund for, at man mister sin valgbarhed.

Dette lovforslag medfører også, at det nu er den enkeltes forpligtelse at indberette tab af valgbarhed til en borgmester eller en regionsrådsformand og ikke som i dag, hvor der kan være tilfælde, der gør, at sagen indberettes til Valgbarhedsnævnet.

Med nedlæggelsen af Valgbarhedsnævnet flytter man ansvaret væk fra et politisk organ og styrker dermed armslængdeprincippet, hvor politikerne ikke har indflydelse på andre politikeres skæbne, men udelukkende lader det være op til den dømmende magt ved fastsatte regler at vurdere, om en person er valgbar eller ej. Der vil ikke længere kunne sås tvivl om eventuel politisk indflydelse i den enkeltes vurdering, og dette er godt for både de politikere, der er udnævnt, og den dømte. Retssikkerhedsmæssigt er det også et klart billede af, i hvilke tilfælde man mister sin valgbarhed, når afgørelsen flyttes fra en individuel vurdering fra sag til sag i Valgbarhedsnævnet over til en konkret lovgivning om strafudmåling, og at det ligger til grund for tab af valgbarhed.

Ved en betinget dom skal der fremover alene være tab af valgbarhed i et tidsrum, der svarer til enten 3 eller 5 år. Det vil sige, at det således er en mulighed at genindtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i samme valgperiode og ikke som i dag, hvor vedkommende har mistet sin valgbarhed i hele perioden og dermed sådan set kan være ikkevalgbar i op til 7 år, som reglerne er i dag, hvor Valgbarhedsnævnet også ved et nyvalg kan sige, at en borger ikke er valgbar, så vedkommende igen mister retten i perioden.

Med denne lov sikrer vi, at den dømte generhverver sin valgbarhed efter 3 eller 5 år alt efter dommen og får mulighed for at indtræde i en kommunal- eller regionalbestyrelse, også inden for samme valgperiode, og det mener vi i Dansk Folkeparti er ret og rimeligt.

Dette lovforslag giver også mulighed for, at man i overgangsperioden på 1 måned efter lovens ikrafttræden kan begære sin sag bedømt efter de nye regler, hvis man ved valget den 21. november 2017 var erklæret ikkevalgbar efter det daværende Valgbarhedsnævn.

Til sidst kan jeg så lige nævne, at lovforslaget også vil medføre en mindre, økonomisk besparelse og en administrativ lettelse. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Lovforslaget om reform af valgbarhedsområdet kan Venstre støtte, og vi skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og meddele, at de også kan støtte det.

Vi gør det med bevæggrund i det, som de to foregående ordførere har været inde på: gennemskuelighed og ensartethed, i forhold til hvad det er for et regelgrundlag, der ligger til grund for, om man er valgbar eller ej. Jeg synes, vi har set enkelte eksempler på afgørelser i det hidtidige system, der lidt kunne tyde på en manglende ensartethed for Jørgen Hattemager og Kong Salomon, i forhold til hvilken afgørelse der er blevet truffet om et kommunalbestyrelsesmedlems eller regionsrådsmedlems valgbarhed, og det duer ikke.

Når det så er sagt, er jeg fuldt bevidst om, at det kan være svært at gøre det her område til et område, hvor man kan trække en manuel i en automat og sige: Denne sag ser sådan og sådan ud. For i et politisk miljø kan der være særtilfælde, som kræver en særlig indsigt for at kunne bedømme omfanget af skaden. Det er også lidt sådan, jeg læser høringssvarene fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Det ændrer ikke ved, at på baggrund af den empiri, der har været i de foregående 10 år i forhold til det hidtidige arbejde, og på baggrund af ønsket om, at der er en ensartethed, transparens og gennemsigtighed, så er det, der nu lægges op til, at foretrække. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Kernen i lovforslaget er jo, som også tidligere ordførere har redegjort for, at Valgbarhedsnævnet nedlægges, og at kompetencen til behandling af sager om kommunal- og regionvalgtes valgbarhed og suspension af borgmestre overdrages til Valgnævnet. Det kræver samtidig, at man lovfæster kriterierne for ophævelse af valgbarhed, således at det bliver objektive kriterier, som er fastsat i loven, og det er alt andet lige at foretrække.

De foreslåede kriterier er i øvrigt formuleret på baggrund af en gennemgang af Valgbarhedsnævnets praksis. Det er den praksis, som i det store og hele skrives ind i loven.

Der sker samtidig nogle forbedringer set med Enhedslistens briller. Fremover er det kun frihedsstraf ved endelig dom eller ubetinget frakendelse af kørekort f.eks., der kan føre til tab af valgbarhed. Det vil sige, at bødestraf ikke længere kan medføre tab af valgbarhed. Betinget frihedsstraf kan aldrig føre til tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, inden for hvilken den pågældende er dømt. Det kan det faktisk i dag. Perioden for tab af valgbarhed kan maks. blive 3 henholdsvis 5 år efter straffens udståelse. Det vil sige, at hvis perioden udløber inde i valgperioden, kan man umiddelbart genindtræde i kommunal- eller regionsbestyrelsen. Det kan man ikke i dag. Her må man vente, til valgperioden er slut.

Som en naturlig konsekvens af at lovfæste principperne indføres der en pligt for den dømte til at meddele det, når man har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed, ligesom der indføres en pligt for borgmestre og regionsrådsformænd til at bidrage til, at loven rent faktisk overholdes.

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er kritiske over for, at der ikke er lokalpolitisk repræsentation i Valgnævnet. Det kunne såmænd være et relevant kritikpunkt, men man må sige, at den nuværende lokalpolitiske repræsentation i Valgbarhedsnævnet indskrænker sig til én person fra KL og én person fra Danske Regioner, så den må siges at være meget begrænset i forvejen. Men det centrale er, at i og med at kriterierne for tab af valgbarhed nu skrives meget klart ind i loven og gøres til objektive kriterier, bliver det fremover et rent juridisk spørgsmål, om loven er overholdt. Faktisk synes vi, det er meget fornuftigt at fjerne det lokalpolitiske skøn – lad os kalde det det – i den slags sager, som findes i dag. Det fjerner i hvert fald muligheden for beskyldninger om, at afgørelserne er dikteret af partipolitiske hensyn, hvis nogen skulle få den grimme tanke.

Vi har selvfølgelig intet imod, at der indføres en form for observatørposter i Valgnævnet, således at KL og Danske Regioner kan have en repræsentant hver ved Valgnævnets behandling af sager om valgbarhed. Men det er ikke noget, vi går voldsomt op i at få med, må jeg sige.

Generelt mener vi altså, at der i virkeligheden er tale om en styrkelse af lokalvalgtes retssikkerhed i sager om tab af valgbarhed. Man ved, hvad man har at holde sig til, og hvad det kan koste. Derfor kan vi i Enhedslisten støtte lovforslaget og vil selvfølgelig engagere os i udvalgsarbejdet, som måtte komme.

Tak til hr. Henning Hyllested. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal ikke gennemgå lovforslaget i detaljer, det har min kollega så fint gjort, men jeg vil starte med at sige, at vi i Liberal Alliance støtter lovforslaget. Det er der flere grunde til, men vigtigst er, at vi får nedbragt noget administrativt bøvl eller får skruet ned for bureaukratiet i de her sager. Det er måske et lille flueben i afbureaukratiseringsdebatten, men trods alt en reel forenkling. Valgbarhedsnævnets praksis forekommer meget klar og tydelig, hvorfor det naturligvis er muligt at overføre principperne, som nævnet arbejder efter, til klare og tydelige lovregler, så vi så at sige sparer det fordyrende mellemled og vi samtidig sikrer kvaliteten og egentlig også retssikkerheden i sagsbehandlingen, som der allerede er redegjort for. Det er jo meget juridisk funderede sager, så der er god grund til at lade objektive kriterier ligge til grund.

Med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. I Alternativet har vi drøftet det her forslag og var tilbøjelige til at støtte det, men tænkte, at vi lige ville høre debatten i salen i dag, men jeg må da sige, at den kun har bekræftet mig i, at det er rigtigt at støtte det her forslag.

De gode argumenter for det allerede er blevet fremført af op til flere ordførere. Og vi støtter gerne en nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet for i stedet for at få opstillelse af mere objektive kriterier i forhold til valgbarhed til kommunale og regionale valg. Vi synes, at det virker mere gennemskueligt, mere transparent; der kommer større ensartethed; der bliver endda et opgør med en lille smule bureaukrati; vi synes, at der kommer større objektivitet; og så er der et par yderligere forbedringer som f.eks., at man ikke ved f.eks. bødestraf får ophævet sin valgbarhed direkte.

Så i Alternativet synes vi, at det her ser fornuftigt ud, og vi kan godt støtte det.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det, formand. Som sidste ordfører vil jeg ligesom alle andre ordførere med det samme tilkendegive, at jeg er positiv over for de gode intentioner i det her lovforslag. Objektive kriterier, i forhold til hvornår man er valgbar til kommunalbestyrelser og regionsråd, er kun en god idé, og forslaget kan sagtens ses som en tiltrængt afbureaukratisering, også når Valgbarhedsnævnet samtidig nedlægges. Så SF støtter forslaget.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere i ordførerrækken, og så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for Folketingets partier for den brede opbakning til lovforslaget. Der er jo to, synes jeg, gode grunde til det her forslag.

For det første sikrer vi jo med lovændringen nogle klare og objektive kriterier for, hvornår politikere i kommuner og regioner ikke er valgbare på grund af straf, og det vil sige, som det også blev sagt fra flere af ordførernes side, at der jo i virkeligheden er tale om en bedre retssikkerhed, og at der er tale om mere gennemskuelighed, gennemsigtighed, fordi man ved, hvordan reglerne er. Jeg synes, det er positivt, at vi også fremadrettet kan slippe for at skulle have diskussioner om, om der eventuelt skulle være nogle politiske motiver. Det siger jeg ikke der har været, men jeg siger bare, at den diskussion i forhold til de her sager er kommet op en række gange, og det klæder ikke vores demokrati.

For det andet nedlægger vi med den her lovændring også Valgbarhedsnævnet, og dermed afskaffer vi noget bureaukratisk sagsgang og noget bureaukrati, og dermed er det også et lille skridt i forhold til en afbureaukratisering.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål såvel mundtligt som skriftligt, hvis det skulle ønskes.

Ikke i øjeblikket, men måske senere. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 21. februar, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.