Åbent samråd om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Mødedato: 31-05-2024
Starttidspunkt: 07.30
Sluttidspunkt: 09.00
Lokale: 2-080
Åbent samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 m.v. Samrådet finder sted fredag den 31. maj 2024 kl. 7.30 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvordan regeringens interne arbejde om »at accelerere og maksimere produktionen [af olie og gas] frem mod slutdatoen for olie- og gasproduktionen i 2050«, som det bl.a. fremgår af en aktindsigt til Greenpeace, hænger sammen med Danmarks internationale klimaforpligtelser, Danmarks rolle som grønt foregangsland og Danmarks arbejde i Beyond Oil & Gas Alliance (BOGA). Der henvises til pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«, www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen »Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024.

Herudover ønsker udvalget en afklaring af, om regeringen arbejder på »at accelerere og maksimere produktionen [af olie og gas] frem mod slutdatoen for olie- og gasproduktionen i 2050«, som det bl.a. fremgår af en aktindsigt til Greenpeace, og om regeringen aktivt har presset olie- og gasbranchen til at søge nye licenser og øge produktionen af olie og gas frem mod 2050.

Endelig har udvalget bedt ministrene redegøre for, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opsøgende dialog vedrørende nye licenser på olie- og gasområdet er forenelig med Nordsøaftalen, herunder specifikt for forløbet med Nordsøens Elly Luke-felt, hvor ministeriet har beskrevet det som en uopfordret ansøgning, men hvor aktindsigter viser, at ministeriet selv har taget initiativ og presset på for, at selskaberne skulle udvide deres produktion af olie- og gas i Nordsøen.

Theresa Scavenius (UFG) har endvidere stillet 21 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse forud for samrådet.

Samrådsspørgsmål V-Y er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT)

Kontakt
Udvalgssekretær
Mathias Mæhle
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Mille Sofie Brandrup
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail