Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler. (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 25.04.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslag nr. 172 handler om lagre af kritiske lægemidler. Vi har jo igen og igen kunnet stifte bekendtskab med, at der er vanskeligheder med forsyningen af lægemidler. Vi ved også, at vi står i en usikker verden, og at de globale forsyningskæder er usikre. Flere år med både krig, pandemi og handelskonflikter har gjort problemerne værre, og vi må indstille os på, at det ikke er et problem, der er løst i morgen.

Lægemiddelstyrelsen har konstateret stigende forsyningsvanskeligheder. Styrelsen vurderer, at forsyningskæden er skrøbelig på både kort og længere sigt, og det er selvsagt alvorligt. Det skaber ikke bare en stor usikkerhed for patienterne. Det kan i værste fald også få alvorlige konsekvenser for dem, som ikke kan få de nødvendige lægemidler, og derfor er vi selvfølgelig stærkt optagede af at sikre, at der bliver mere sikkerhed for leverancerne af kritiske lægemidler. Noget skal vi gøre internationalt, f.eks. på EU-plan, men det kan ikke erstatte behovet for nationale tiltag, som også vil virke på kort sigt.

Det er baggrunden for det lovforslag, vi behandler i dag. Det vil pålægge de virksomheder, der bringer kritiske lægemidler på markedet i Danmark, en pligt til at opretholde et sikkerhedslager i Danmark. Vi indfører desuden pligt til at indberette lagerbeholdning af de pågældende lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. I begge tilfælde vil vi med lovforslaget give bemyndigelse til, at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler, herunder hvilke lægemidler der skal omfattes. Det fremgår dog, at lagerbeholdningen skal svare til op til 8 ugers salg af hvert af de omfattede lægemidler. Parallelimportører er friholdt fra kravet om at opretholde et lager, da det kan betyde, at en væsentlig andel af deres produkter trækkes fra det danske marked, hvilket vil trække i den modsatte retning af forslagets formål. De vil dog være underlagt kravet om indberetningspligt.

Ordningen tilrettelægges så fleksibelt som muligt, naturligvis, så omkostningerne for virksomhederne holdes på et så lavt niveau som muligt, men vi må også være ærlige og sige, at det selvfølgelig ikke er omkostningsfrit at sikre en bedre forsyningssikkerhed. Jeg kan forstå, at der har været foreslået forskellige modeller, som man i ministeriet har set på, og man er landet på den her model for at sikre den bedste balance mellem hensyn til forsyningssikkerhed og omkostninger.

Det er godt at se, at der er kommet så mange høringssvar ind, som har hjulpet med at kvalificere lovforslaget. Vi støtter de justeringer og afvejninger, der er lavet undervejs i arbejdet, og vi kan derfor også støtte lovforslaget, som vi tror på vil bidrage til en mere stabil forsyning.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak, og den næste ordfører i rækken er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Vi har et rigtig fornuftigt system i forhold til medicin i Danmark, der er markedsbaseret og konkurrencepræget og har sikret, at vi har rigtig gode priser på medicin i Danmark. Samtidig har vi faktisk også været et af de lande, der har haft færrest forsyningsproblemer i de senere år, hvor den globale situation desværre har gjort, at man i hele verden oftere og oftere har oplevet, at det har været svært at få livsvigtig medicin.

Men der har også været udfordringer i Danmark, og der har for ofte været eksempler, hvor borgere er blevet nødt til at skifte, også ved vigtig medicin, hvor det også kræver nogle omfattende forløb for lægerne at få skiftet medicinen på en forsvarlig måde, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, uden at vi smider alle de andre gode ting, som vores system har opnået, ud med badevandet.

Vi synes, der er opnået en rigtig fin balance i det her lovforslag, hvor der efter dialog med branchen er sikret en balance, hvor vi får opbygget et bedre overblik og nogle større lagre af de vigtigste produkter, eller det mest livsvigtige medicin, som så skal hentes på apoteket, så vi i mindre grad risikerer, at vi løber tør for det, samtidig med at det forhåbentlig ikke er blevet så omfattende og tungt, at det gør det helt store ved de gode priser, vi har, og virksomhedernes lyst til at byde ind på også at levere produkter til det danske marked.

Så vi håber og tror på, at det her vil gøre, at færre danskere vil opleve, at de oplever den utryghed, som det giver, at man løber tør for den medicin, man er afhængig af, men at vi samtidig kan bevare rigtig mange af de gode ting, som vi har i det danske system for medicin, vel vidende at der selvfølgelig også er en omkostning for virksomhederne, når der skal opbygges de her store lagre, men jeg synes, at vi har fundet en balance her, som er den rigtige. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Udgangspunktet for det her lovforslag er, at der i stigende omfang har været mangel på medicin det seneste år. Vi har et åbenlyst behov for at gøre noget ved det for at sikre medicin til alle og naturligvis i særdeleshed kritisk medicin som f.eks. epilepsimedicin. Hvordan vi kan sikre det, synes jeg er mere usikkert.

Det foreliggende forslag lægger op til, at leverandørerne skal sikre en lagerbeholdning til 8 uger. Det kan umiddelbart godt lyde som en løsning, men vi kan være usikre på, hvilken effekt det vil få. Hvis vi nu forestiller os, at alle lande kræver det samme, kan det så blive alles kamp mod alle? For hvis det handler om, at der er mangel på råstoffer eller ingredienser, som leveres fra Asien, hvad vil konsekvenserne så være?

Vi har i dag et ganske glimrende fungerende system, hvor der løbende meldes ud om medicinpriserne for 14 dage ad gangen. Det er et system, som gør, at vi har ganske fornuftige priser på medicin i Danmark. Hvad vil et krav om et lager betyde for det? Som jeg har forstået det, kan der godt for nogle leverandører i dag godt være udfordringer med at levere i de 14 dage, de har sat priser for. Måske skulle vi starte med at stille krav om, at leverandørerne skulle garantere leveringen i de 14 dage, som en prissætning dækker.

I nærværende lovforslag står der, at det kan forventes, at den afgrænsede liste over lægemidler, som der stilles krav om at opbygge lagre af, vil omfatte 400-600 lægemidler – det er rigtig mange. Omvendt kan det naturligvis også diskuteres, hvad der ikke opfattes som kritisk. Jeg kan være bekymret for, hvilken effekt det her system vil have på hele vores måde at håndtere og prissætte medicin på. Derfor vil vi fra Danmarksdemokraternes side stille en række spørgsmål om, hvordan det her tænkes at komme til at virke.

Som lovforslaget er lagt frem, gælder kravet om et lager ikke parallelimportører. Det vil nok heller ikke give mening at stille krav til dem, men omvendt melder spørgsmålet sig om, hvor stor en del af problemerne med forsyningssikkerhed der relaterer sig til præparater fra parallelimportører. Hvordan vil opbygningen af lagre påvirke priserne? Vil det kunne give medicinspild? Man kunne også spørge sig selv om, om vi kunne komme stykke ad vejen ved at have bedre styr på, hvad der var af lagre af medicin på apotekerne. Samtidig har jeg også set, at ministeren har nævnt, at der er ordninger som denne i Frankrig og Holland. Det kunne være, at vi skulle kigge lidt nærmere på erfaringerne derfra, før vi beslutter os for, hvad vi skal gøre.

I Danmarksdemokraterne støtter vi til fulde intentionen med lovforslaget, men vi vil afvente behandlingen i udvalget og besvarelsen af vores spørgsmål, før vi beslutter, om vi kan støtte forslaget.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Som også tidligere talere har været inde på, handler lovforslaget om at indføre pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler, og det er for at sikre forsyningssikkerheden. Det gælder en bred vifte af lægemidler, men det gælder for alle sammen, at de skal være til kritisk behandling af alvorlige helbredstilstande. Og det støtter vi i SF. Vi har set, bl.a. under covid-19-pandemien, at det var afgørende med kritiske lægemidler, og i længere tid var de ikke tilgængelige. Derfor er det godt, at vi forholder os til problemerne med opmagasinering af lagre af kritiske lægemidler.

Medicin er kritisk infrastruktur, og den har vi et særligt ansvar for at sikre er tilgængelig for alle i Danmark, især når der er behov for den. Og det mener vi at det her lovforslag vil arbejde hen imod, og derfor tager vi positivt imod det i SF.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak. Handlekraft er en god ting, og der er tider, hvor det nødvendigt at udvise handlekraft, men der er også tider, hvor det ikke nødvendigvis er nødvendigt, altså hvor det bliver en anelse forceret. Jeg synes lidt, at det her lovforslag lugter en lille smule af det sidste. Ifølge Lægemiddelstyrelsen har vi i Danmark et generelt højt niveau af forsyningssikkerhed. Det er sandt, at vi på det sidste har oplevet nogle udfordringer med forsyninger af enkelte lægemidler, og det skal vi naturligvis tage alvorligt. Men skyldes udfordringerne ikke i højere grad, at producenter nogle gange mangler råvarerne? Hvis det er tilfældet, kan man jo ikke lægge varerne på et lager.

Nogle af udfordringerne skyldes også fordelingen af medicin rundtom på landets apoteker. Altså, medicin kan mangle i Bøvlingbjerg, og så er der samtidig masser af det på Vesterbro, eller måske er det nærmere omvendt.

Anton Pottegård, der er klinisk farmaceut og professor ved SDU, og Peder Søgaard-Pedersen, der er underdirektør og chef for DI Life Science, har i en artikel fra sidste måned i Dagens Medicin udtalt, at de rent faktisk frygter, at vi med vedtagelsen af det her lovforslag inden for få år kan risikere at stå i en situation, hvor forsyningssikkerheden kun er blevet værre. Det er, fordi det bliver vanskeligere for producenter at komme ind på det danske marked på grund af krav om lagerkapacitet. Desuden er det også dyrt at have ting liggende på et lager, så en anden reel frygt er, at medicinpriserne faktisk kan komme til at stige. Den her lagerkapacitet skal jo finansieres på en eller anden måde.

En helt anden og ikke mindst ligeså vigtig udfordring er, at vi i forvejen smider alt for meget medicin ud, fordi holdbarheden er udløbet. Ved at skulle have det på et lager i 8 uger forøger vi vort mængden af produkter, der risikerer at blive for gamle, så måske skulle vi hellere kigge på nogle andre metoder, der kan være med til at sikre forsyningen. Man kunne f.eks. stille krav til producenterne om, at de også skal kunne levere inden for den 14-dages prisperiode, de byder ind på, og hvis de så ikke kan levere, må der jo falde en eller anden bod. Det gør der i hvert fald i andre brancher.

I materialet vedrørende lovforslaget kan vi også læse, at EU anerkender, at lagre kan dække behovet i en periode, men at en national lageropbygning netop kan være dyrere og påvirke forsyningen i andre lande. EU lægger derimod op til, at man finder en fælles løsning på tværs af landene i Europa. Så i Liberal Alliance er vi glade for, at ministeren i nogen grad har lyttet til høringssvarene og derefter tilrettet lovforslaget til en vis grad. Nu er vi så endt i en situation, hvor der kan opstå noget konkurrenceforvridning, da man undtager parallelimporterende fra lagerpligten. Så vi mener altså ikke, at vi er helt i mål endnu, og derfor forholder vi har stadig kritisk, men er åbne over for at se, hvad udvalgsarbejdet kan bringe med sig. Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at vi nok også kommer til at stille ministeren en række spørgsmål, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Monika Rubin fra Moderaterne. Værsgo.

Tak, tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler i dag, handler om at etablere og opretholde sikkerhedslagre af kritiske lægemidler i primærsektoren. Det er afgørende betydning for vores sundhedssystem og for patienterne, at de kan få den medicinske behandling, de har brug for. Lægemiddelstyrelsen har i de senere år konstateret, at der er forsyningsvanskeligheder i forhold til at skaffe kritiske lægemidler, og det er et problem.

Indtil for kort tid siden har vi heldigvis været forskånet for de her forsyningsvanskeligheder af medicin i Danmark, altså for det meste. Når lægen har udskrevet et præparat til en patient, går der sædvanligvis ikke mange minutter, før vedkommende kan gå hen på et apotek og hente sin medicin. De seneste år har vi dog set eksempler på, at vi er løbet ind i forsyningsvanskeligheder. Vi har også oplevet, hvordan danske patienter forgæves er gået på apoteket efter medicin. Et af de seneste og mest kendte eksempler er bl.a. diabetesmedicinen, der også virker vægtreducerende med den konsekvens, at diabetespatienter ikke har kunnet få den medicin, som måske endda potentielt har kunnet redde deres liv, og det er uholdbart. Ved at give Lægemiddelstyrelsen indblik i lagerbeholdningen af kritiske lægemidler hos apoteker og lægemiddelgrossister har vi nu en mulighed for at overvåge, hvordan de her lagre udvikler sig, og vurdere, om der er risiko for, at der bliver forsyningsvanskeligheder.

Det lovforslag, vi førstebehandler i dag, er den måde, regeringen vil forsøge at sikre, at vi ikke ender i situationer, hvor vi står over for knaphed på lægemidler, og dermed sikre, at patienterne får deres nødvendige medicin. Et af de konkrete initiativer i lovforslaget handler om at indberette lagerbeholdningen af kritiske lægemidler. På den måde får vi et bedre samlet overblik over de her kritiske lægemidler, og vi kan bedre håndtere forsyningsproblemerne.

Samlet set er det derfor min, Moderaternes og regeringens opfattelse, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning til at sikre patientbehandlingen og beskytte borgerne mod de potentielle risici, der kan være i forbindelse med medicinforsyning. Det er et nyt skridt, og det er nye håndtag, vi tager i brug for at sikre forsyningssikkerheden. Hovedformålet er jo at styrke den her sikkerhed for patienterne på den lange bane, og derfor skal vi også have øje for, at vi som lovgivere sikrer, at sikkerheden, altså forsyningssikkerheden, sker på den rigtige måde. Vi vil fra Moderaternes side derfor følge konsekvenserne af implementeringen af loven tæt, så vi hele tiden sikrer, at vi skruer på de rigtige knapper i forhold til at sikre, at patienterne får deres lægemidler. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Lovforslag nr. L 172, som vi behandler, sigter på at løse problemet med mangel på medicin. Det er selvfølgelig et stort problem, hvis patienter møder op på apoteket og så må gå tomhændet hjem uden den medicin, som lægen har ordineret. Det sker jo rent faktisk, at patienter ikke får den medicin med, som de har på recepten. Det problem skal vi selvfølgelig have løst, så godt som det nu kan lade sig gøre. Og hvad er mere naturligt end at bede leverandørerne om at have mere medicin på lager, så vi altid har forsyningerne i orden? I det første udkast fra ministeren var der lagt op til, at ca. 900 præparater skulle lagerføres, så der altid var tilstrækkelig med medicin på lager til at kunne dække behovet i 8 uger. Det er heldigvis blevet modereret under høringsperioden, og tak for det, for det er jo en enorm mængde medicin, der rent faktisk så skulle være på lager.

Sagen er den, at vi for det første har en fornuftig forsyning, om man vil, af lægemidler til primærsektoren sammenlignet med de lande, vi normalt sammenligner os med, og så har vi i tilgift nogle af de laveste priser på apotekermedicin, og det er igen sammenlignet med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det sker i de her 14-dagesauktioner, hvor leverandøren konkurrerer på prisen, og det er med til at holde priserne nede. Kan vi så få både en lav pris og en rigelig forsyning ved at forlange, at leverandørerne skal have et lager af medicin til 8 ugers forbrug? Jeg frygter rent faktisk, at Danmark bliver et mindre attraktivt marked for markedsføring af medicin, og det er vel også derfor, at ministeren har fritaget parallelimportørerne for at skulle lagerføre medicin i store mængder, og det giver jo så en konkurrenceforvridning i forhold til andre leverandører, som nogle er glade for, mens andre selvfølgelig synes, det er uretfærdigt. Jeg forestiller mig under alle omstændigheder, at der vil blive et øget spild, hvis flere leverandører skal have medicin på lager til 8 uger. Alle leverandørerne kan jo ikke være sikre på at få afsat deres medicin, inden det måske bliver for gammelt i forhold til deklarationen.

Jeg er sådan set meget mere til øget gennemsigtighed, altså at lærerne kan følge med i, hvad apotekerne har på hylderne, så de også er sikre på, at de præparater, de skriver på recepten, også er tilgængelige, altså øget digitalisering. Det gælder også, at apotekerne får maksimal frihed til at ændre fra f.eks. en tablet med en given styrke til f.eks. to tabletter med halv styrke, så patienten reelt set får det samme aktivsto, at apotekerne også kan udskrive det samme aktivstof, selv om det er fra en anden leverandør end det, der står på recepten; og at leverandøren forpligtes, som andre også har været inde på, til at kunne levere tilstrækkeligt til at opfylde behovet fra den auktion, som de har budt ind på. For det er nemlig hverken rimeligt over for først og fremmest selvfølgelig patienterne, men også over for lægerne, der har lavet recepten, over for apotekerne, der kommer til at døje med, at de ikke har det på lager, og andre involverede, hvis ikke leverandøren kan leve op til at opfylde sine forpligtelser til at levere tilstrækkelig med medicin.

I Det Konservative Folkeparti kommer vi til at strække os langt for at sikre forsyning af medicin, men vi er også opmærksomme på den udfordring, det er at undgå unødigt spild og ikke mindst at sikre billige priser på medicin, både af hensyn til regionerne, men bestemt også for at undgå, at patienternes økonomi bliver drænet.

Så vi glæder os til udvalgsbehandlingen, hvor jeg også kan forstå der er andre ordførere der vil følge op i forhold til at stille nogle spørgsmål. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak for ordet, formand. I Alternativet anerkender vi fuldt ud intentionen bag lovforslaget og problematikken, som det prøver at adressere. Samtidig er vi nervøse for, at konsekvenserne af forslaget er større, end hvad vi vinder med forslaget, som flere ordførere også har nævnt her fra talerstolen i løbet af behandlingen.

Så vi har brug for lidt mere betænkningstid til både at stille spørgsmål til ministeren og selvfølgelig også til at undersøge sagen generelt. Vi er uafklarede i forhold til, om vi er for eller imod, og det samme gælder også Enhedslisten og Radikale Venstre, som jeg skal hilse fra.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og derfor er den næste, der får ordet, indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand. Og tak for alle bemærkningerne til regeringens lovforslag. Det var ikke sådan, at jeg fornemmede, at vi blev klappet hjem sådan hele vejen rundt i Folketingssalen. Til gengæld bekræfter alle indlæggene fra talerstolen i dag mig i, at vi i hvert fald er enige om, at vi er nødt til at gøre noget i forhold til at imødegå den kritiske mangel på lægemidler, som vi desværre har set de senere år. Det er en situation, som vi jo ikke alene oplever i Danmark, men i resten af Europa. Vi har set en stigning i antallet af forsyningsvanskeligheder for lægemidler, og konsekvensen er, at det skaber utryghed. Det kan få alvorlige behandlingsmæssige konsekvenser for patienterne, og meget tyder jo desværre på, at vi også fremover vil problemer med forsyninger af forskellige former for medicin.

Det er på det bagtæppe, at regeringen har valgt at fremsætte det her lovforslag. Det er et forslag, som forpligter lægemiddelvirksomheder til at have sikkerhedslagre og indberette deres lagerbeholdning til Lægemiddelstyrelsen. Og bare for at sætte det lidt i perspektiv er antallet af forsyningssager i Lægemiddelstyrelsen steget med over 60 pct. – fra ca. 600 sager i 2021, som i øvrigt i forvejen var et højt niveau, til mere end 1.000 sager sidste år.

Stigningen i forsyningsvanskeligheder for lægemidler skyldes jo grundlæggende mange forskellige faktorer. Lægemiddelproduktion er komplekst, og forsyningskæderne er globale. Vi ser også, at der i nogle tilfælde fremstilles råvarer af kun få virksomheder eller i kun få lande. Det gør også forsyningskæden mere sårbar, f.eks. hvis der opstår kvalitetsproblemer i en produktion. Det betyder også, at en konflikt, en naturkatastrofe eller et sygdomsudbrud kan få afledte konsekvenser for fremstilling og transport af lægemidler globalt. Det ser vi i øjeblikket med konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise, konflikt i Mellemøsten og omkring Det Røde Hav. Vi oplever også, at nogle lande indfører egentlige begrænsninger af den frie bevægelighed i form af eksportrestriktioner. Lægemiddelstyrelsen vurderer på den baggrund, at forsyningen af lægemidler er skrøbelig på både kort, men også på længere sigt.

Det mener vi som regering at vi er nødt til at handle på. Der er behov for nye tiltag for i højere grad at sikre forsyningen af lægemidler. Der er tiltag på vej, også på EU-niveau, men de skal jo ses som et supplement til de nationale initiativer og nationale tiltag. Samtidig er der altså også nogle af EU-tiltagene, der har et lidt længere tidsperspektiv, som jeg ikke vil anbefale at man begynder at sidde og vente på. Vi mener ikke fra regeringens side, at de nuværende og kommende EU-tiltag er tilstrækkelige til at sikre forsyningen herhjemme. Og derfor vurderer vi også, at der er behov for yderligere nationale tiltag nu og her. Det handler jo først og fremmest om at opbygge længerevarende nationale lagre af kritiske lægemidler – helt på linje med i øvrigt mange andre EU-lande, der allerede har indført krav til lægemiddelvirksomheder om at opbygge lagre.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hele lovforslaget, men jeg synes alligevel, at jeg i dag vil lave et par nedslagspunkter, også i forhold til nogle af de bemærkninger, der har været som led i debatten. Hovedformålet er jo, at vi får opbygget lagre, som skal dække behovet for kritiske lægemidler i tilfælde af kortvarige forsyningsvanskeligheder – simpelt hen for at sikre, at patienter og samfund påvirkes mindst muligt. Konkret vil vi med lovforslaget forpligte virksomheder, der bringer kritiske lægemidler til brug i primærsektoren på markedet i Danmark, til at etablere sikkerhedslagre. Lagrene skal svare til op til 8 ugers salg af de omfattede kritiske lægemidler. Ved længerevarende forsyningsvanskeligheder vil lagrene give Lægemiddelstyrelsen og andre aktører tid til at kunne iværksætte tiltag, der kan afbøde konsekvenserne.

Med lovforslaget her vil virksomhederne få pligt til at indberette lagerbeholdninger af kritiske lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Det vil give Lægemiddelstyrelsen bedre muligheder for også i det hele taget at kunne vurdere, hvordan forsyningssituationen ser ud, men jeg er også meget opmærksom på, at lovforslaget kommer med en pris. Jeg er helt med på, at det her vil medføre udgifter for virksomhederne, og derfor har jeg også lyttet meget opmærksomt til alle de forskellige input, der er kommet fra nøgleaktørerne på medicinområdet og også fra jer her i salen.

Derfor har regeringen også valgt at tilpasse lovforslaget, altså for at ramme den balance, som giver den størst mulige forsyningssikkerhed gennem lagre, men med færrest mulige utilsigtede bivirkninger for virksomhederne og patienterne. Og den balance, det balancepunkt, er det, der er vigtigt at ramme. For det er naturligvis afgørende, at lagerkravet ikke bliver mere omfattende end nødvendigt, og at det ikke medfører, at der kommer færre lægemidler på markedet. For så ender vi jo med at forringe forsyningssituationen, og derfor har vi også fra regeringens side lagt vægt på at skabe klare, forudsigelige og fleksible rammer. På den måde ønsker vi også at tage hensyn til, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt for virksomhederne at opretholde lagre.

Så er der jo også hele spørgsmålet om parallelimportørerne, som flere ordførere også har været inde på her i dag. Her lægger vi op til, at de sammen med paralleldistributørerne undtages fra lagerpligten. Det gør vi, fordi parallelimportører er afhængige af indkøb af lægemidler fra eksterne aktører i andre EU-lande. De kan derfor ikke styre eller forudsige deres forsyning, ligesom producenterne kan, og derfor har de også naturligt vanskeligt ved at opretholde et lager.

Jeg er godt klar over, at ikke alle jubler over den justering, som jeg ikke desto mindre mener er rigtig at have foretaget. Men sagen er jo den, at hvis vi fastholdt lagerpligten her, som jeg kan høre nogle partier i hvert fald overveje at sige at man skulle gøre, så er der jo samtidig den risiko, at parallelimportørerne trækker deres produkter fra det danske marked med den konsekvens, at vi forværrer situationen. Resultatet af det vil være en dårligere forsyning af lægemidler, det vil kunne forringe konkurrencen på markedet, og vi vil opleve stigende priser til følge.

Derfor afventer jeg selvfølgelig også spændt, om Liberal Alliance og andre mener, at man skal undtage parallelimportørerne og -distributørerne, som vi har lagt op til med regeringens lovforslag, eller om man ikke mener det. Jeg bidrager naturligvis meget gerne til den fortsatte debat og oplysning som led i den videre udvalgsbehandling af lovforslaget.

Må jeg så ikke lige i den forbindelse også minde om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at undtagelsen af parallelimportørerne fra lagerpligten ikke er i strid med konkurrencereglerne. Det er også en vigtig præcision i forhold til nogle af de bemærkninger, der også var fra den konservative ordfører. Det skyldes bl.a., at lagerpligten ville ramme skævt, altså kunne ramme parallelimportører hårdere end producenter og skabe unødige hindringer for parallelimportørernes virke på markedet.

Så det er sådan set med åbne øjne, at vi nu har justeret lovforslaget og laver den her undtagelse. Og dermed er det, vel vidende at det betyder, at der samlet set vil blive opbygget mindre lagre end oprindelig tiltænkt, men vi vurderer, at den udformning, vi nu har lavet, og de justeringer, vi har lavet, af lovforslaget samlet set er mere hensigtsmæssige for forsyningssituationen, og vi fastholder pligten til at indberette for parallelimportørerne. Det er nemlig vigtigt for Lægemiddelstyrelsen at få information om lagre fra alle virksomheder for også at kunne overvåge hele forsyningssituationen. Og selv om vi fra regeringens side har foreslået, at lovforslaget træder i kraft allerede den 1. juli, så ønsker vi selvfølgelig også at give tid til at få lagrene på plads. Virksomhederne skal have tid til også at omstille produktionen og foretage tilpasninger af it-systemer til indberetning, og derfor foreslår vi, at virksomhederne skal have opbygget lagrene senest den 1. januar 2025.

Men med de ord og også de bemærkninger til nogle af de taler, som ordførerne har holdt her i dag i Folketinget, vil jeg blot igen tilkendegive mit ønske om at stå til rådighed i forhold til den videre udvalgsbehandling – så vi forhåbentlig også ender der, hvor begejstringen for regeringens – i øvrigt sædvanligvis altid – gode lovforslag også kan blive endnu større her i Folketingssalen. Vi står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som folketingsmedlemmerne måtte have. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er lige en enkelt kort bemærkning, indtil videre i hvert fald. Det er til hr. Per Larsen.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren, om man ikke frygter, at der bliver et enormt spild, hvis det er sådan, at der er flere leverandører, der skal opbygge lagre i forhold til de der 14-dagesaktioner.

For jeg tænker jo bare, at man, hvis der er tre-fire udbydere og de så alle sammen skal have medicin på lager til 8 uger i forhold til en række præparater, så kommer i en situation, hvor noget af det bliver for gammelt og på den måde skal kasseres. Jeg frygter da, at vi risikerer at få nogle meget højere omkostninger for medicin i forhold til de rimelige og gode priser, som vi er vant til at have i Danmark.

Ministeren.

Det er ikke en frygt, jeg umiddelbart deler. Men det er naturligvis et spørgsmål, som jeg også gerne bidrager til yderligere belysning af fra den konservative ordfører i forbindelse med den videre udvalgsbehandling.

Spørgeren.

Tak for det. Så skal jeg lige høre ministeren i forhold til det her med opbygning af lagre: Er det ikke sådan, at de lande, som har opbygget lagre, så også har stillet noget national kapital til rådighed i forhold til at finansiere de lagre af medicin rundtomkring i Europa? Tak.

Ministeren.

Jeg står ikke lige heroppe i dag med en fuld oversigt over, hvad de enkelte EU-medlemslande har taget af specifikke initiativer, herunder i forhold til om der så at sige har været finansiering også fra nationalt hold.

Men jeg kan da, for så vidt angår eksempelvis undtagelsen af parallelimportører, som nu også har været fremhævet flere gange i debatten her, sige, at det jo bl.a. er noget af det, man har gjort i eksempelvis Holland, og det er jo også af noget af det, vi dermed også har skelet til i forbindelse med den endelige udformning af lovforslaget, hvor man i hvert fald også må sige, at vi har foretaget en række justeringer, som viser, at vi også har lyttet til de høringssvar, som er indkommet.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)