Åben høring om Den Danske Valgundersøgelse 2022
Udvalg: Folketingets Præsidium
Mødedato: 02-04-2024
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: Fællessalen
Tirsdag den 2. april 2024 kl. 9.00-11.00 inviterer Folketingets Præsidium til åben høring om resultaterne af Den Danske Valgundersøgelse 2022. Høringen finder sted i Fællessalen på Christiansborg.

Vælgerne er på vandring. De skifter oftere parti. De beslutter sig sent i valgkampen for, hvem de vil stemme på. Og så orienterer de sig efter partilederne, som aldrig før har fået så mange stemmer. Det viser resultaterne af Den Danske Valgundersøgelse 2022.

Tirsdag den 2. april 2024 kl. 9.00-11.00 inviterer Folketingets Præsidium til høring i Fællessalen på Christiansborg, hvor resultaterne af valgundersøgelsen vil blive præsenteret. Programmet er inddelt i 3 blokke, som hver består af korte præsentationer af valgundersøgelsens resultater efterfulgt af spørgsmål og debat. Jens Ringberg, politisk analytiker hos DR, er ordstyrer.

Tilmeld dig her

Program:

9.00: Velkomst ved Søren Gade, formand for Folketinget

9.05: Den store historie ved folketingsvalget 2022

  • Vælgere i bevægelse. Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet
  • Det personaliserede valg. Helene Helboe Pedersen, Aarhus Universitet
  • Den brede midterregering. Christoffer Green-Pedersen, Aarhus Universitet

9.40: Vælgernes skillelinjer

  • Land og by. Ulrik Kjær, Syddansk Universitet
  • Valgkampen og de sociale medier. Karina Kosiara-Pedersen, Københavns Universitet
  • Coronavalget. Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet

10.10: Værdier i spil

  • Woke- og identitetspolitik. Rune Stubager, Aarhus Universitet
  • Kønspolitik. Ditte Shamshiri-Petersen, Aalborg Universitet
  • Politisk tillid og demokratiets sande tilstand. Rune Stubager, Aarhus Universitet

10.40: Generelle spørgsmål og debat

Praktisk:

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Der er et begrænset antal pladser, som vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Alle deltagere anbefales at møde op i Folketinget ca. en halv time inden debatmødet starter af hensyn til sikkerhedstjek og registrering i besøgsindgangen. Det er tilladt at optage lyd og billeder under debatmødet, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling.

Kontakt
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1240 Kbh. K
Telefon: 3337 3338
E-mail: [email protected]