Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 1

Den sidste uge har politiet i Uganda tilbageholdt oppositionspolitikere, journalister og civilsamfundsaktivister, der har det til fælles, at de ikke ønsker, at Ugandas nuværende præsident, Yoweri Kaguta Museveni, der har været ved magten siden 1986, skal kunne ændre forfatningen for at kunne opstille endnu en gang. Danmark og andre EU lande er vigtige partnere for regimet i Uganda, og vi har derfor et ansvar for at presse regimet til demokratiske reformer. De sidste 40 år har den danske strategi været at indgå i dialog med regimet i Uganda. En strategi, der tydeligvis ikke har virket. - Vil den danske regering fortage sig andet end at forsætte dialogen med regimet i landet? - Har regeringen en plan (i Danmark og i EU) for, hvornår dialogen med regimet stopper, hvis der ikke er væsentlige demokratiske fremskridt? - Hvis der er forsatte krænkelser af basale menneskerettigheder, har regeringen så tænkt sig at foretage sig noget? - I hvilket omgang støtter Danmark myndigheder i Uganda, der direkte eller indirekte involveret i de aktuelle overgreb? - Hvis det lykkes præsident Museveni at ændre forfatningen og genopstille til næste valg, vil det så have indflydelse på den danske støtte til regimet i Uganda? - I udkastet til "Landepolitikpapir for Uganda 2018-2022" er der tre scenarier for den politiske udvikling i Uganda. Hvilket af disse tre scenarier mener ministeren er aktuelt for udviklingen i Uganda i dag?

Endeligt besvaret

04-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 2

Kan ministeren oplyse, hvem der ejer det selskab, som ønsker at anlægge gasledningen North Stream 2, gerne med fordeling af aktieejerandele?

Endeligt besvaret

04-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 3

Hvad er regeringens holdning til FN-rapporten med titlen ”Replacement Migration: Is it a Solution to Declining and Ageing Populations?” (http://www.un.org/esa/population/publications/migration/presseng.htm), og er regeringen ikke enig i, at det kan udgøre en trussel mod Danmarks sociale sammenhængskraft, hvis Danmarks indfødte befolkning erstattes med indvandrere fra kulturer, der ikke har noget til fælles med den danske?

Endeligt besvaret

09-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 4

Vil ministeren redegøre for forskelle og ligheder mellem den sanktionspolitik, som FN har vedtaget over for Nordkorea, og som EU i øjeblikket er i færd med at gennemføre, og den sanktionspolitik, som verdenssamfundet vedtog over for Sydafrika under apartheidregimet?

Endeligt besvaret

09-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 5

Vil ministeren oplyse om alle de investeringer, som den danske Landbrugsinvesteringsfond har foretaget til dags dato, herunder de involverede parter, det investerede beløb og projekternes geografiske placering?

Endeligt besvaret

09-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 6

Ministeren bedes oplyse, om man i forbindelse med efterforskningen og håndteringen af angrebet på flere ministerier fra den tyrkiske hackergruppe Aslan Neferler Tim har bedt de tyrkiske myndigheder om hjælp, og om man har fået denne hjælp, jf. artiklen ”Statsministeriets hjemmeside udsat for hackerangreb”, der blev bragt på nyheder.tv2.dk den 29. september 2017.

Endeligt besvaret

10-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 7

Der er udbrudt lungepest på Madagaskar. 73 er smittet og 17 døde. Byldepest er endemisk på Madagaskar, men det nuværende udbrud er af lungepest, der er en mere smitsom variant, og hovedstaden er ramt, hvilket er sjældent. Skoler er lukket og Dansk Røde Kors er ved at evakuere sine familier. WHO mangler 5,5 millioner USD til at tackle situationen. Er der planer fra ministerens side om at yde støtte til at få situationen under kontrol?

Endeligt besvaret

10-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 8

Ministeren bedes på baggrund af forsvarsministerens deltagelse i DR2 Deadline onsdag den 11. oktober 2017 redegøre for, om han er enig med forsvarsministeren i, at den danske ambassadør i Ruslands ”budskab er fuldstændig forfejlet”, at han ”har stor sympati for russerne” og at ”den kronik var helt ved siden af”. Såfremt ministeren er enig i kritikken, bedes ministeren redegøre for, om den danske ambassadør i Rusland kan fortsætte på posten. Yderligere bedes ministeren oplyse, om han er enig i indholdet i kronikken, som den danske ambassadør i Rusland fik bragt i Berlingske den 21. august 2017.

Endeligt besvaret

13-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 9

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 25. oktober 2017 om situationen i Catalonien, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål D, E, F og G?

Endeligt besvaret

25-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 10

Ministeren bedes oplyse følgende vedrørende EU's Trustfund for Afrika: Hvilke lande har tilført fonden midler, hvor mange midler er der tilført, i hvilket omfang er der tale om ekstra midler (’nye penge’) og i hvilket omfang er det, ligesom det er tilfældet i Danmark, midler, der allokeres inden for en allerede besluttet ramme?

Endeligt besvaret

26-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 11

Når der i Council of Europe report DG1(2017)03: ’Media coverage of the “refugee crisis”: A cross-European perspective.’ skrives flygtningekrise (refugee crisis) i anførselstegn, er det så, efter ministerens vurdering, et udtryk for, at kredsen af lande i Europarådet, herunder alle EU-28 lande, ikke anerkender flygtningekrisen i 2015-2017, og hvis dette ikke kan bekræftes, hvorfor står ordet flygtningekrise så skrevet i anførselstegn på forsiden af en officiel rapport fra Europarådet, der henvender sig til medierne?

Endeligt besvaret

27-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 12

I Council of Europe report DG1(2017)03: ‘Media coverage of the “refugee crisis”: A cross-European perspective.’ står der, at medierne har skabt et misvisende billede af flygtningekrisen (DG1(2017)03 side 3): ‘European press played a central role in framing refugees’ and migrants’ arrival to European shores in 2015 as a crisis for Europe. While coverage of “the crisis” is characterized by significant diversity, overall, new arrivals were seen as outsiders and different to Europeans: either as vulnerable outsiders or as dangerous outsiders.’ Er ministeren enig i, at der er tale om en medieskabt flygtningekrise?

Endeligt besvaret

27-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 13

I Council of Europe report DG1(2017)03: ‘Media coverage of the “refugee crisis”: A cross-European perspective.’ står der på side 3: Context: Overall, media paid little and scattered attention to the context of refugee and migrant plight. There was little connection between stories on new arrivals and war reporting or between stories on refugee plight and international news stories from their countries of origins. In addition, little and scattered information was made available to the public about migrants’ and refugees’ individual stories, their lives and cultures; thus information about who these people actually are was absent or marginal in much of the press coverage in most European countries. Er det ministerens vurdering, at problemet med flygtningekrisen i 2015 skyldes manglende narrative fortællinger om asylansøgere, og at mediedækning baseret på asylansøgeres livshistorier, personlige dagbogsnotater og antropologiske feltstudier er en del af løsningen på flygtningekrisen ifølge Europarådet, hvor alle EU-28 lande er repræsenteret og dermed fremtræder som en del af det officielle EU?

Endeligt besvaret

27-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 14

Når der i Council of Europe report DG1(2017)03: ‘Media coverage of the “refugee crisis”: A cross-European perspective.’ under afsnittet konklusion og anbefalinger står, at EU bør sikre (DG1(2017)03 side 16): ’Initiatives and campaigns for more inclusiveness in the media’, hvilken effekt på at nedbringe antallet af asylansøgere til EU, mener ministeren da, at et sådan initiativ vil have?

Endeligt besvaret

27-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 15

Er der efter ministerens mening nogen form for proportionalitetssans set i forhold til situationens alvor i form af Islamisk Stats ageren, terror mod europæiske folkeslag og massive asylstrømme fra muslimske lande og de løsningsforslag, som bliver foreslået i Europarådets rapport DG1(2017)03 side 16-17?

Endeligt besvaret

27-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 16

På samrådet i Udenrigsudvalget den 2. oktober 2017, udtalte udenrigsministeren, at EU’s fiskeriaftale med Marokko har gavnet Vestsahara. A) Ministeren bedes uddybe, hvad han mener med, at fiskeriaftalen har gavnet Vestsahara, herunder fremlægge udførlig dokumentation for sin påstand om, at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko har gavnet Vestsahara? B) Vil ministeren redegøre for, hvad han mener, når han siger, at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko har gavnet Vestsahara? Hvem er det mere konkret i Vestsahara ministeren henviser til? Er det marokkanske virksomheder? Er det marokkanske bosættere? C) Mener ministeren, at dokumentation, der fremlægges af Marokko, er valid, når man tænker på, at Marokko ifølge folkeretten er besættelsesmagt? D) Kan ministeren oplyse, om der er FN-medlemslande, der anerkender Marokkos besættelse af Vestsahara?

Endeligt besvaret

27-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 17

Vil ministeren i forlængelse af vedtagelsen af V52 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) - der opfordrer til en fredelig og demokratisk dialog for at afgøre spørgsmålet om Cataloniens uafhængighed - arbejde for international mægling mellem den spanske og catalanske regering, og vil ministeren i bekræftende fald selv melde sig på banen som mægler mellem parterne?

Endeligt besvaret

31-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 18

I forlængelse af samrådet i Udenrigsudvalget den 25. oktober 2017 om situationen i Catalonien efter folkeafstemningen om selvbestemmelse, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål D, E, F og G, bedes ministeren redegøre for regeringens holdning til en tvangsfjernelse af den catalonske regering, herunder oplyse hvad konsekvenserne vil være for embedsmænd i den catalonske administration og offentlige virksomheder, det catalonske politi og de catalonske offentlige medier?

Endeligt besvaret

31-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 19

Ministeren bedes oplyse, hvordan et valg af ny regering i Catalonien vil foregå, hvor lang en periode, der vil være før en ny regering vil kunne træde til, samt hvordan Catalonien vil blive ledet i overgangsperioden?

Endeligt besvaret

31-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 20

Ministeren bedes oplyse, om den catalonske administration fortsat vil kunne inddrive skatter efter en tvangsfjernelse af regeringen?

Endeligt besvaret

31-10-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 21

Hvad mener ministeren om den spanske regerings beslutning om at retsforfølge den folkevalgte catalanske præsident og regering, der risikerer op til 30 års fængsel?

Endeligt besvaret

06-11-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 22

Hvad mener udenrigsministeren om fængslingen af de to ledende civilsamfundsrepræsentanter Jordi Sánchez og Jordi Cuixart?

Endeligt besvaret

06-11-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 23

Med henvisning til artikel i Shippingwatch den 2. oktober 2017 ”Nordkoreanere kan have bygget skibe for Maersk” bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at danske rederier ikke gør brug af tvangsarbejdere i forbindelse med skibsbyggeri og reparation, jf. http://shippingwatch.dk/Rederier/article9912634.ece

Endeligt besvaret

06-11-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 24

Hvad vil ministeren gøre for at undersøge den mulige brug af tvangsarbejdere til byggeri af skibe for danske rederier?

Endeligt besvaret

06-11-2017
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 25

Ministeren bedes redegøre for, om danske rederier har forbrudt sig mod FN’s sanktioner mod Nordkorea, såfremt de har gjort brug af nordkoreanske tvangsarbejdere?

Endeligt besvaret

06-11-2017
(2017-18)

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200