Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 269 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 1

Har udenrigsministeren indhentet en officiel tysk regeringsholdning til, at medlemmer af regeringspartiet CDU ved en retssag i Slesvig-Holsten forgæves har forsøgt at eliminere det danske mindretal SSV's politiske stemme? Baggrunden for spørgsmålet er, at med en vælgertilslutning på ca. 4,6 pct. ligger SSV så tæt på den forfatningsmæssige 5 pct.’s spærregrænse, at retssagen anlagt af CDU's Junge Union, nazistpartiet BND, og Piratpartiet bedst kan beskrives som chikane af det danske mindretal syd for grænsen i strid med 1955-erklæringerne.

Endeligt besvaret

07-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 2

Vil ministeren, jf. artiklen "Skattekroner betaler Løkkes luksusrejser" i Ekstra Bladet den 5. oktober 2013, redegøre for, om de i artiklen omtalte rejseudgifter kommer fra de udviklingsmidler, som organisationen GGGI modtager, samt hvordan man sikrer sig, at udviklingsmidler ikke bruges til rejseudgifter i den størrelsesorden?

Endeligt besvaret

07-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 3

Vil ministeren oversende den orientering fra GGGI, som ministeren henviser til i artiklen ”Politik om luksusrejser bekræftet under Lars Løkkes formandskab” bragt i Berlingske den 12. oktober 2013? Og vil ministeren i forlængelse heraf oversende den revision af organisationens økonomi, som ifølge artiklen ventes færdig inden for et par uger?

Endeligt besvaret

14-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 4

Malawis præsident Joyce Banda har torsdag 10. oktober 2013 fyret alle sine 25 ministre efter afsløringer om omfattende korruption. Landet har fra modtaget udviklingsbistand fra bl.a. Danmark, Norge og EU. Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning den omfattende svindel i samfundets top får for Danmarks og EU’s bistand til Malawi? Og vil ministeren herunder oplyse, om der er konstateret tab i forbindelse med Danmarks og EU’s udviklingsbistand til landet, og hvilke krav Danmark og EU vil stille i forbindelse med det fremtidige samarbejde med regeringen i Malawi?

Endeligt besvaret

21-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 5

Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for beslutningen om at tildele midler til implementering af Smallholder farming programmet i Zimbabwe, uden at opgaven har været i offentligt udbud?

Endeligt besvaret

23-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 6

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang det er normal procedure, at midler til implementering af bistandsprogrammer tildeles, uden at opgaverne sendes i offentligt udbud, jf. EU-direktivet vedr. fri konkurrence?

Endeligt besvaret

23-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 7

Kan ministeren bekræfte, at den hollandske NGO, SNV, både har udviklet landbrugskomponenten Smallholder farming og efterfølgende fået tildelt implementeringen af komponenten?

Endeligt besvaret

23-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 8

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de danske programmidler, der inden for de seneste to år er tildelt aktører, uden at opgaverne har været i offentligt udbud, og hvor stor en andel af disse midler, der er tilgået NGO'er?

Endeligt besvaret

23-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 9

Hvad er forklaring på, at revisionsrapporten vedr. organisationen GGGI i fodnote 62 kan angive, at en række projekter ikke finansieres med midler fra Korea, men af danske eller andre midler? Skal dette forstås således, at GGGI administrerer midlerne således, at den konkrete anvendelse af midlerne fra de enkelte lande kan følges?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 10

Kan ministeren bekræfte, at den gennemførte revisionsrapport alene fokuserer på midler finansieret fra Korea, idet den koreanske nationalforsamling har anmodet om en revision, der ifølge indledningen til revisionsrapporten fokuserer på den del af budgettet, der stammer fra den koreanske regering?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 11

Kan ministeren bekræfte, at der kan være forbrug af danske midler, som ikke er omfattet af revisionsrapporten?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 12

Vil udenrigsministeren, som opfølgning på sit svar på S 159 om, at det er "et fokuspunkt at arbejde for atomvåbenfrie zoner, herunder særligt i Mellemøsten", redegøre for, hvad udenrigsministeren agter at gøre for at følge op på dette? Og i forlængelse heraf hvordan ministeren vil tage det op under sine møder i Israel?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 13

Kan ministeren bekræfte, at GGGI's rejseregler, som fastlægger, at formanden Lars Løkke Rasmussen må anvende 1. klasse i fly og 1. Junior Suite på hoteller, er fastlagt i et memorandum dateret 27. december 2012, hvilket er ca. 6 måneder efter at formanden er tiltrådt som formand og efter at den kritiske revisionsrapport er udarbejdet?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 14

Kan ministeren bekræfte, at der frem til 27. december 2012 ikke fandtes nogen vedtagne rejseregler vedrørende brug af 1. klasse i fly i GGGI?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 15

Vil ministeren oplyse antallet af udlandsrejser foretaget i GGGI på 1. klasse med fly frem til at Lars Løkke Rasmussen overtager formandsposten?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 16

I ministerens besvarelsen af URU alm. del - spørgsmål 3 er bl.a. vedlagt et brev dateret 8. oktober 2013 fra generaldirektøren Howard Bamsey til ministeren, hvoraf det fremgår, at GGGI's ledelse og Lars Løkke Rasmussen på et møde i juli 2013 aftalte, at standardreglerne for rejser ændres til Business Class med virkning fra 1. august 2013. Kan ministeren bekræfte, at den eneste form for dokumentation heraf er den i samme svar vedlagte udaterede DRAFT-version, hvoraf det fremgår, at der for formanden er ændret til Business Class med virkning fra 1. august 2013, og at dette dokument ifølge filnavnet er udarbejdet 4. oktober 2013. Kan ministeren bekræfte, at denne dato afspejler den faktiske dato for udarbejdelsen af draft-versionen, og kan ministeren oplyse, hvem der tog initiativ til denne aftale?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 17

Kan ministeren bekræfte, at der endnu ikke formelt i GGGI er besluttet en ændring af rejsereglerne i forhold til memorandummet dateret 27. december 2012, hvor det fastlægges, at formanden Lars Løkke Rasmussen må anvende 1. klasse i fly og 1. Junior Suite på hoteller?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 18

Vil ministeren oplyse, hvilken dato man I GGGI første gang bliver opmærksom på, at Ekstrabladet søger oplysninger om Lars Løkke Rasmussens rejseaktiviteter for GGGI?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 19

I ministerens besvarelse af URU alm. del - spørgsmål 3 er bl.a. vedlagt et brev dateret 8. oktober 2013 fra direktøren Howard Bamsey til ministeren, hvoraf det fremgår, at Lars Løkke Rasmussen efter 1. august 2013 har gennemført to rejser for GGGI, til Indonesien og til New York. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvornår disse rejser er booket af GGGI og om de oprindeligt er booket med 1. klasse eller Business Class, og såfremt der er sket ombookinger fra 1. klasse til Business Class, hvornår dette så er foretaget?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 20

Er det ministerens holdning, at medmindre en revisionsrapport direkte skriver, at der er tale om korruption, så er dette ikke tilfældet? Eller er det den danske stat, som skal tage stilling til, om konstaterede forhold kan betegnes som korruption?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 21

Er det normal praksis i Udenrigsministeriet, at der alene vurderes at være tale om korruption, såfremt en revisionsrapport eller evaluering selv definerer konstaterede forhold som værende korruption, eller er det praksis, at revisionsrapporter og evalueringer beskriver forhold, som ministeriet derefter selv eventuelt vurderer som værende korruption?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 22

I den kontrakt, som er indgået mellem Danmark og GGGI indgår en Artikel 10 med overskriften "Anti-Corruption". Er det ministerens vurdering, at ingen af de forhold, som påpeges i revisionsrapporten overtræder denne Artikel 10?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 23

Udenrigsministeriet har defineret en antikorruptionspolitik. Vil ministeren forholde sig til, hvilke af de i den koreanske revisionsrapports beskrevne forhold, som efter ministerens vurdering falder indenfor nogle af de her beskrevne punkter?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 24

Er det ministerens holdning, at såfremt Artikel 10 og/eller Udenrigsministeriets antikorruptionspolitik overskrides, da er der tale om korruption og der bør handles herefter?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 25

Er der efter ministerens vurdering behov for en præcisering af kriterier for, hvornår danske myndigheder skal vurdere konstaterede forhold med danske midler som korruption, og hvilke handlinger dette skal medføre, herunder oplysning af Folketinget?

Endeligt besvaret

24-10-2013
(2013-14)

Din søgning gav 269 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200