Åbent samråd om efteruddannelse af chauffører
Udvalg: Trafikudvalget
Mødedato: 07-10-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Folketingets Trafikudvalg har kaldt transportminister Hans Chr. Schmidt i samråd om efteruddannelse af bus- og godschauffører. Samrådet er åbent for alle, og finder sted torsdag den 7. oktober 2010 i vær. 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. ca. 11.45.

Udvalget har bedt transportministeren oplyse, hvad han vil gøre for at sikre, at alle gods- og buschauffører får mulighed for at deltage i efteruddannelse inden for bl.a. færdselsregler, energirigtig kørsel og sikkerhed i mindst en uge hvert femte år og uden løntab og ekstra omkostninger for de pågældende chauffører.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Anne Baastrup (SF).

Bemærk, at det forventede begyndelsestidspunkt er rykket 30 minutter i forhold til en tidligere udsendt nyhed. Hvornår samrådet begynder, afhænger af, hvornår de øvrige forudgående samråd på dagsordenen er afsluttede, så det angivne begyndelsestidspunkt er et omtrentligt tidspunkt.

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail