Åbent samråd med økonomi- og indenrigsministeren om statsligt tilskud til lokalbanerne
Udvalg: Transportudvalget
Mødedato: 29-04-2015
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 2-080
Transportudvalget har kaldt økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i åbent samråd om det statslige tilskud til Danske Regioner til de lokale jernbaner. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 29. april 2015 kl. 13.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bl.a. anmodet ministeren om at redegøre for:
- Hvorfor der ifølge ministeren ikke foreløbigt skal ske en omlægning af investeringstilskuddet til den regionale lokalbanedrift?
- Om f.eks. Region Sjælland fuldt ud har anvendt den del af bloktilskuddet, som stammer fra "antal kilometer privatbanespor", samt investeringstilskuddet til drift, vedligehold og investeringer i regionens lokalbaner?
- Hvad status er for analysen bloktilskudskriteriet "antal kilometer privatbanespor", og om ministeren mener, at det pågældende bloktilskudskriterium har en gavnlig virkning på regionernes investeringer i lokalbanerne?
- Hvad status er for analysen af tilbringetrafikken til togene med henblik på at sikre bedre sammenhæng i den kollektive trafik.
- Hvorfor ministeren vil igangsætte endnu en undersøgelse af statens tilskud til lokalbanerne, og hvad den nye undersøgelse skal indeholde, som ikke allerede er belyst i de to allerede eksisterende analyser?
- Om ministeren vil sikre, at de eksisterende lokalbaner - herunder Tølløsebanen, som aktuelt er i fare for at blive nedlagt - kan opretholdes og udvikles.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Henning Hyllested (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail