19-11-2015: Åbent samråd med transportministeren om tilbageløb i Infrastrukturfonden
Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget
Mødedato: 19-11-2015
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 10.15
Lokale: Landstingssalen (Bemærk mødelokale)
Transport- og Bygningsudvalget har kaldt transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt i åbent samråd om regeringens planlagte tilbageholdelse af udisponerede midler fra Infrastrukturfonden. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 19. november 2015 kl. 11.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at det er problematisk at tilbagebeholde udisponerede midler i Infrastrukturfonden, som regeringen har lagt op til, når der er tale om forligsbelagte midler.

Udvalget har ligeledes bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil finansiere og indfri Venstres løfter om trafikale infrastrukturprojekter de kommende år, hvis man ikke vil benytte tilbageløb til Infrastrukturfonden, jf. artiklen "Claus Hjort sætter sig på trafikmilliard", bragt på Altinget.dk den 8. oktober 2015? (Link til artikel her.)

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail