12-11-2015: Åbent samråd med transportministeren om outsourcing af postmedarbejdere
Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget
Mødedato: 12-11-2015
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: 1-133
Transportudvalget har kaldt transportminister Hans Chr. Schmidt i åbent samråd om outsourcing af postmedarbejdere. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 12. november 2015 kl. 15.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har i samrådsspørgsmål A-D bl.a. anmodet ministeren om at redegøre for:
 hvordan outsourcing af 45 postmedarbejdere - bl.a. i Fredericia - hænger sammen med regeringens ambition om et Danmark i balance og at placere flere statslige arbejdspladser i provinsen.
 om ministeren mener, at et statsejet selskab som Post Danmark bør tage hensyn til nationaløkonomiske forhold i Danmark, herunder jobskabelse.
 hvordan ministeren - som medejer af PostNord - forholder sig til, at PostNord benytter outsourcing, på trods af at koncernen har indgået en såkaldt håndslagsaftale med koncernens medarbejdere, der forpligter begge parter til at løse koncernens økonomiske udfordringer i fællesskab, og om ikke dette vil underminere medarbejdernes indtil nu samarbejdsvillige og fleksible tilgang til rationaliseringsbehov.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Rasmus Prehn (S) og Christian Rabjerg Madsen (S)

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail