Åben høring om kvalitet i anbringelser og plejefamilieområdet
Udvalg: Socialudvalget
Mødedato: 08-05-2024
Starttidspunkt: 09.30
Sluttidspunkt: 12.30
Lokale: Landstingssalen
Folketingets Socialudvalg inviterer til åben høring om kvalitet i anbringelser og plejefamilieområdet. Høringen finder sted onsdag d. 8. maj 2024, kl. 9:30-12:30 i Landstingssalen på Christiansborg.

Barnets Lov, som blev vedtaget d. 2. juni 2023, baserer sig på Børnene Først-aftalen fra maj 2021, og sigter mod at forbedre forholdene for anbragte børn. Aftalen fokuserer på at styrke anbringelseskvaliteten og forbedre vilkårene for plejefamilier.

Trods positive skridt er der fortsat udeståender i forbindelse med aftalen. Derfor afholder Socialudvalget en åben høring, som kan danne grundlag for de kommende forhandlinger om en ny plejefamiliereform. Høringens formål er at belyse eksisterende udfordringer og sikre, at kvaliteten i anbringelser opretholdes.

Se program her.

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling.

Høringen tv-optages og vil blive vist på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.

Kontakt

Charlotte Avnsted-Vilman
Udvalgssekretær
Telefon: +45 3337 3648
Send e-mail