Åbne samråd om EUs reduktionsmål på 20 pct. og regeringens initiativer til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 24-03-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080 og 2-078
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har indkaldt klima- og energiminister Lykke Friis i samråd, om EU bør øge sit tilbud om reduktion i CO2-udledningen til 30 pct og om hvilke initiativer ministeren vil tage for at holde den globale temparaturstigning på under 2 grader. Samrådene er åbne for alle og finder sted onsdag den 24. marts i lokale 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 7.30

Miljø- og Planlægningsudvalget har bedt klima- og energiministeren redegøre for, om hun fortsat mener, at EU bør øge sit tilbud om reduktion af CO2-udledningen til 30 pct., eller om ministeren er enig med Venstres energiordfører, som har afvist dette.

Udvalget har ligeledes bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, nu hvor det står klart at landenes indmeldinger om reduktioner til FN vil føre til over 3 graders opvarmning.

Begge samrådsspørgsmål er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).