Åbent samråd om luftforurening
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 07-04-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Miljø- og Planlægningsudvalget har kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om luftforureningen i de store byer, herunder København søgade-kvartererne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 7. april 2011 kl. ca. 11.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad hun vil tage af initiativer, efter DMU har påpeget, at regeringens plan for ren luft i de store byer ikke kan opfylde EU's krav i 2015.

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for hvad ministeren agter at tage af nye initiativer for at sikre, at borgerne ikke udsættes for sundhedsskadelige partikler og forhøjede koncentrationer af kvælstofilter - sådan at regeringen også med god margin kan dokumentere, at Danmark op til grænseværdierne i EU's lovgivning? - hvad ministeren vil anbefale beboere og institutioner i hovedstaden, herunder i søgaderne, at gøre her og nu, hvis de vil undgå at inhalere sundhedsskadelige partikler fra trafikken? - hvad ministeren vil anbefale Københavns Kommune at gøre for at sikre, at københavnere ikke udsættes for de akutte farer, luftforureningen beviseligt medfører, samt om regeringen nu er villig til at tillade kommunerne selv at fastlægge indhold og rammer for miljøzoner, så kommunerne effektivt kan sikre borgernes helbred mod sundhedsskadelig luftforurening uden at skulle spørge regeringen først?

Samrådsspørgsmål CI er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Samrådsspørgsmål CJ er stillet efter ønske fra Trine Mach (SF).