Åbent samråd om pesticider og Roundup i grundvandet
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 03-03-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Miljø- og Planlægningsudvalget har kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om pesticider og Roundup i grundvandet, der kan efterlade giftrester i det danske drikkevand. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 3. marts 2011 kl. ca. 11.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt miljøministeren redegøre for, hvad hun vil gøre ved at der er vist stigninger af rester fra sprøjetemidlet Roundup i det danske drikkevand.

Derudover har udvalget bl.a. bedt ministeren redegøre for oplysningerne om, at Miljøstyrelsen i årevis har kendt til Roundup i grundvandet. Endelig har udvalget bedt miljøministeren om at redegøre for at overvågning af grundvandet og antallet af stoffer,der kontrolleres for, er blevet reduceret.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).