Åbent samråd med miljøministeren om forbud mod to parabener i produkter rettet mod børn
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 27-01-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080
Miljø- og Planlægningsudvalget har kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om forbud mod to parabener i produkter rettet mod børn. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 27. januar 2011, kl. ca. 11.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt miljøministeren redegøre for, hvordan ministerens forslag om at forbyde to parabener i produkter rettet mod børn, der er under 3 år, lever op til udvalgets beretning fra april 2010 over B 46 (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod parabener i kosmetik til børn). Det fremgik bl.a.af beretningen, at et flertal i udvalget finder, at en lang række stoffer er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter, og forskningsresulater viser, at der bør tages hensyn til de såkaldte cocktaileffekter af hormonforstyrrende stoffer, fordi både voksne og børn bliver udsat for stoffer, der er hormonforstyrrende fra en lang række kilder.

Samrådsspørgsmål BT er stillet efter ønske Per Clausen (EL).