Åbent samråd om vandplanerne
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 17-11-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Miljøudvalget har kaldt miljøminister Ida Auken (SF) i samråd om vandplanerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 17. november 2011. Samrådet forventes at begynde kl. 11.00 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt miljøministeren oplyse, om man ved klassificeringen af de danske vandløb har taget højde for klimaforandringer? Endvidere er ministeren blevet bedt om at redegøre for den lovede undersøgelse af klassifikationen af de danske vandløb, og timingen af denne undersøgelse ift. regeringens mål om at færdiggøre vandplanerne inden jul.

I forlængelse heraf har udvalget bl.a. bedt ministeren redegøre for, hvordan regeringen i forbindelse med færdiggørelsen af vandplanerne vil sikre, at konsekvenserne ikke bliver, at et større antal sommerhuse og boliger hverken kan forsikres eller beboes.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Henrik Høegh (V).