Åbent samråd om Shell Havneterminal i Fredericia
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 11-10-2012
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 1-133
Miljøudvalget har kaldt miljøminister Ida Auken (SF) i samråd om ministerens holdning til, at Fredericia Kommune vil opføre boliger 300 meter fra Shell Havneterminal. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 11. oktober 2012. Samrådet begynder ca. kl. 11.30 i værelse 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for sin holdning til, at Fredericia Kommune i forbindelse med byudviklingsprojektet Fredericia C vil tillade opførsel af boliger 300 meter fra Shell Havneterminal. Udvalget har desuden bedt ministeren redegøre for, om hun finder det sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at opføre boliger så tæt på havneterminalen.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Jørn Dohrmann (DF).