Åbent samråd om Kystbeskyttelseslinjen
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 13-03-2014
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 10.30
Lokale: 2-133
Miljøudvalget har kaldt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i samråd om kommunernes muligheder under naturbeskyttelsesloven til at dispensere i kystbeskyttelseslinjen. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 13. marts 2014, kl. ca. 11.30 i vær. 2-133 Christiansborg.

Samrådets starttidspunkt afhænger af afviklingen af samrådsspm. N, O og P. Starttidspunktet kan derfor blive tidligere eller senere end annonceret.

Udvalget har modtaget henvendelser, hvor begrænsningerne i muligheden for at lave mindre ændringer og tilpasninger i egen have eller grund begrænses af reglerne om kystbeskyttelseslinjen. Udvalget har derfor bedt ministeren redegøre for, hvilke muligheder kommunerne har for at fortolke og dispensere fra naturbeskyttelseslovens regler om kystbeskyttelseslinjen bl.a. med reference til erfaringerne fra konkrete eksempler fra Fyn og Hajstrup Strand.

Samrådsspørgsmål W er stillet efter ønske fra Hans Chr. Schmidt (V)

Samrådet bringes i umiddelbar forlængelse af samrådene om planloven og udvikling i landzone og kystnære områder (samrådsspm. N, O og P).

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden.