Åbent samråd om muligheden i planloven for at understøtte eksisterende virksomheders vækst og udvidelse
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 05-12-2013
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 10.30
Lokale: 2-133
Miljøudvalget har kaldt miljøminister Ida Auken (SF) i samråd om de muligheder og begrænsninger der er i planloven for vækst og udvidelse af eksisterende virksomheder foranlediget af en aktuel sag ved Odense. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 5. december 2013 kl. ca. 10.30 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har, på baggrund af en henvendelse fra rådmand Steen Møller, Odense Kommune, bedt miljøministeren redegøre for sagen og beskrive, hvilke initiativer hun vil tage for at virksomheden kan foretage den ønskede udvidelse i Odense - med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i Odense og på Fyn.

Samrådsspørgsmål E er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden