Åbent samråd om kommuners indberetning af fejl i forbindelse med reglerne om krydsoverensstemmelse
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mødedato: 04-06-2013
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: 2-133
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Mette Gjerskov (S) i samråd om tilsyn med landbruget og kommuners indberetninger af fejl i forbindelse med reglerne om krydsoverensstemmelse. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 4. juni 2013 kl. 9.00 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for årsagen til, at kommuner, der ligger under landsgennemsnittet for indberetninger af landmænd, der bryder loven, kontaktes med henblik på drøftelser med Fødevareministeriet.

Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for, om kontrol eller dialogbaseret tilsyn efter ministerens opfattelse bedst sikrer en stærk dansk konkurrenceevne i landbruget.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V).