Åbent samråd om en redegørelse for gødskningsreglernes negative konsekvenser
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mødedato: 20-02-2013
Starttidspunkt: 15.30
Sluttidspunkt: 17.00
Lokale: 2-133
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Mette Gjerskov (S) i samråd for at redegøre for gødskningsreglernes negative konsekvenser. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 20. februar 2013 i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder umiddelbart efter det åbne samråd om myndighedernes muligheder for at lukke fødevarevirksomheder, der starter kl. 14.00.

På baggrund af ny viden fra bl.a. Videncentret for Landbrug har udvalget bedt ministeren redegøre for gødskningsreglernes negative konsekvenser, herunder undergødskning af afgrøderne med tab af udbytte og dårlig kvalitet til følge. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i den forbindelse.

Samrådsspørgsmål T er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), og spørgsmålet kan findes til højre på siden.