Åbent samråd om myndighedernes information om risici for smitte med MRSA
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mødedato: 29-10-2014
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: 2-133
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt ministeren for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) i samråd om myndighedernes information om risici for at blive smittet med MRSA. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 29. oktober 2014, kl. 14.15, i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for myndighedernes information om samtlige risici for at blive smittet med MRSA - herunder via kød og forældres smitte af nyfødte børn. Udvalget har ligeledes bedt ministrene redegøre for, om de vil tage initiativer til at stoppe spredningen af smitte med MRSA efter, at der er kommet nye informationer frem om, hvordan smitten kan spredes via kød og fra forældre til nyfødte børn.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske af Per Clausen (EL).

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse er inviteret til at deltage i samrådet.