Tak for ordet. Det er nu, vi skal holde begejstringen oppe. Det er omkring frokosttid; jeg er helt med på det. Det her er måske den vigtigste debat lige inden jul, vi er i fuld gang med.
Tak til alle, der arbejdede for en aftale på COP 28. Det kunne have været skarpere formuleret, men det lykkedes dog i et eller andet omfang. Tak til alle, der generelt arbejder for en grøn omstilling. Det oplever jeg også de fleste partier gør her i Folketinget. Og tak til alle, der lægger pres på, for at vi når vores klimamål; det er ret afgørende. Jeg kan også godt afsløre, at jeg helt klart mener, at der fortsat er brug for, at alle mand stadig væk er på broen, for det begynder ærlig talt at se lidt skidt ud i forhold til vores mål. Vi har ikke en aftale for at nå 2025-klimamålet, og vi kan ikke blive enige om, hvordan vi skal opgøre målet.
Vi har også en regering, der konsekvent siger, at vi har nået tre fjerdedele af målet frem mod 2030-målet, vel vidende at det kun er på papiret. Det er kun i regnearket, og det er uden en buffer. Vi har ikke lavet nogen aftale om, hvad der skal ske, hvis der nu er et teknologispor, der rent faktisk ikke kan lade sig gøre. Vi har ikke lavet en buffer, hvis det nu er, at vi ikke har de lavbundsjorder at udtage, vi troede vi havde. En buffer er ret afgørende. Det mener jeg er noget af det næste, regeringen skal gå i gang med.
Vi har også en regering, der helt sikkert gerne vil, men som bare ikke altid formår at levere på aftalerne og måske ikke altid formår at implementere tidligere aftaler og måske også har lidt svært ved at komme med nogle udspil og indgå nogle nye aftaler. Til gengæld går det desværre lidt bedre med at sætte aftaler i bakgear, og jeg tillader mig igen igen at nævne vores åben dør-sag på havvind. Det er beskæmmende.
Det værste er, at der er mange, der simpelt hen mister gnisten i den omstilling, vi er i gang med, særlig når tingene ikke giver mening, f.eks., som vi også har talt om i dag, en flyafgift, hvor mere end halvdelen af indtjeningen til staten skal bruges på at forhøje en ældrecheck. Det er så skørt, at selv Ældre Sagen synes, at det er en meget, meget mærkelig finansieringsform. Og så kan regeringen og regeringens ordførere jo godt her fra talerstolen hver evig eneste gang sige: Vi er jo vant til at gøre det; vi putter pengene ind der, og så bruger vi dem her.
Ja, men ved I hvad, venner? Lige nu er vi i gang med en grøn omstilling, og den eneste grund til, at vi skal lægge en passagerafgift på, er, at vi gerne vil en grøn omstilling og vi vil væk fra de fossile brændstoffer, og så skal vi da gøre alt, hvad vi kan, på den konto. Det mener jeg ikke man gør her. Det er nogle sølle og forkølede forklaringer. Det var det også, da regeringen præsenterede det. Det var sådan noget med, at det er to gode sager. Helt ærligt! Det er ikke at tage den grønne omstilling alvorligt.
Jeg synes, det er et svigt, og jeg synes, man mister tilliden, og det gør både virksomheder og borgere. Der sker også det, at investorer finder nogle andre græsgange, og opbakningen til den her nødvendige klimaomstilling risikerer simpelt hen at dale, når vi ikke kan forklare, hvad det er, vi laver herinde. Man tager det simpelt hen ikke alvorligt.
Jeg har brugt ordet tillid, men tillid er faktisk vigtigt. Det er vigtigt, at der er tillid til det politiske arbejde, tillid til de aftaler, vi laver. Jeg oplever faktisk, at rigtig mange ønsker den grønne omstilling. Jeg oplever, at borgere ønsker det, jeg oplever, at virksomheder ønsker det. Men det, man ikke kan leve med, er, når der f.eks. er nogle benspænd, som man kan se ikke bliver fjernet, og så kan man som erhvervsliv og som borger ikke blive ved med at have tillid. Eller det kan være, at man oplever, at der er nogle ting, der ikke bliver reduceret eller gøres forståeligt i forhold til at komme videre.
Man kan heller ikke bakke op om forslag eller aftaler, hvor der ikke er nogen reelle reduktioner, og hvor der ikke er nogen, der kan forklare, at det faktisk er en reel reduktion, eller hvor indsatsen gøres dyrere end højst nødvendigt. Det er da nogle vigtige præmisser. Man kan heller ikke leve med, at der fortsat snakkes mere, end der handles.
Når regeringen gentagne gange her – det gør ordførerne også – nævner vores havvindsaftale, tror jeg, at man simpelt hen bare skal huske på, at det jo er en aftale fra tidligere, som vi så udmønter nu. Er udmøntningen vigtig? Er implementeringen vigtig? Ja, det er absolut det vigtigste i de her år, men jeg tror også, det er vigtigt, at man er ærlig og siger, at det er en udmøntning af en aftale. Det er ikke noget nyt; der er ikke kommet noget nyt til. Så det bliver svært, hvis det er, at man ikke kan se, at vi handler mere, end vi taler. Det er jo alvorligt. Generationskontrakten er på spil.
Jeg vil sige det sådan, at hvis det nu bare var mig, der syntes, at det hele var sådan her, var det noget andet, men det er det jo bare ikke. Det er jo partier på begge sider af regeringen, det er borgere, og det er erhvervsliv. Og ja, de sidste, erhvervslivet, husker selvfølgelig også at rose regeringen en gang imellem. Det skal man helst, for ellers bliver man jo heller ikke inviteret til de samarbejder, der er, og jeg tror også, man skal huske på, at sådan fungerer tingene også.
Men der er heldigvis jævnligt nogle, der ikke lægger fingre imellem, og senest Danfoss' topchef, Kim Fausing, i Børsen. Han tog i hvert fald af bladet fra munden, skal jeg hilse og sige. Hans tålmodighed var sluppet op, og han kalder faktisk dansk politik, og nu citerer jeg, »et bevidst valg om ikke at nå vores klimamål«. Han siger, at dansk klimapolitik er gået i stå, og den indsats, der er tilbage, fokuserer ensidigt på vindmøller. Han mener ikke, at nogen i dag kan argumentere for, at Danmark når sit klimamål, og han siger:
»Den grønne omstilling har ikke det momentum, den burde have, og som den kunne have. Jeg synes, at den er gået i stå, og jeg kan ikke forstå hvorfor«.
Manden har jo ret. Det værste er, at han jo har ret, og måske er det derfor, regeringen har lavet et nyt grønt udvalg under Finansministeriet. Det vil jeg da sådan set sige at jeg håber. Det har jeg også hørt forklaringen på. Ligesom jeg håber, at klimaministeren vil genoverveje sit svar på samrådet for kort tid siden på, hvem der i regeringen har ansvaret for at nå vores mål, håber jeg også, at ministeren vil genoverveje det, for ministeren siger jo, at det er et kollektivt ansvar. Det mener jeg ikke det kan være. Der kan kun være én samlende minister, som har ansvaret for regeringens klimapolitik i sidste ende – på tværs af de ministerier, der selvfølgelig har mulighed for at præge eller også kan køre nogle lovforslag igennem. Ellers ser vi bare gang på gang ministre, der ikke kan svare på noget eller henviser og kaster bolden videre, og det duer ikke.
Så ja, der er blevet talt meget om tempo. Jeg tror også, at regeringen gerne have mere tempo på. Det håber jeg også vi får, men det kræver også, at vi har klare retningslinjer og en klar ansvarsfordeling i det politiske arbejde. Jeg tror også, det kræver nogle principper. Man kan sige det sådan, at i bagklogskabens lys er der i forhold til det, Det Konservative Folkeparti har været med til i forhold til både klimalov og det fortsatte arbejde, ligesom nogle principper herfra, som man jo i hvert fald lige kan notere sig, hvis man manglede nogen.
Der kan jeg da nævne, at det første er, at vi skal have reelle klimareduktioner. Ellers giver det ikke nogen mening at indgå politiske aftaler. Det var der f.eks. ikke på affaldsforbrændingen, dengang vi så lovforslaget. Det er meget afgørende. Der skal være reelle klimareduktioner. Om det giver noget eller ikke giver noget, skal ikke være noget, vi sådan skal sidde og debattere. Det skal der være.
Det andet er, at det dæleme også skal give mening, og der er jeg bare nødt til at sige, at for mig giver det ikke mening med en flyafgift, hvor der er en meget stor del af provenuet, der går til noget helt andet. Det giver ikke mening i forhold til den grønne omstilling. Jeg tror heller ikke, at det gør det for ret mange andre.
Og det tredje er, at vi selvfølgelig skal have så meget klima som muligt for pengene. Vi skal ikke miste vores økonomiske sans, og det er derfor, at f.eks. et fortrængningskrav i ét år ikke giver nogen mening, og det er en rigtig dårlig økonomisk ting. Dieselafgiften er halvt så dyr i skyggepris som fortrængningskravet. Det perspektiv skal vi altid have med.
Når det er sagt, håber jeg og tror på, at regeringen og andre partier vil spørge os i Det Konservative Folkeparti, hvad vi kan hjælpe med, hvad vi skal gøre bedre, hvad der vil være nyttigt for regeringen, at vi kommer med. For på et tidspunkt har vi behov for, at regeringen bliver enig med sig selv, om man ønsker at have modstand eller medspil, for jeg kan læse én ting i pressen og opleve noget andet i forhandlingslokalerne, og nogle gange omvendt. Det har vi behov for klare meldinger på, for herfra er vi klar til den grønne omstilling, og vi er klar til at indgå de aftaler, hvor de principper hænger sammen, for vi er selvfølgelig stadig og altid borgerlige stemmer, der arbejder, både konstruktivt og kritisk, og det synes jeg er vigtigt. Vi ser frem til, at vi kan lave flere aftaler, at vi kan få mere handling og et endnu bedre samarbejde.
Signe Munk var så frisk at snakke om det der med karaktergivning, og jeg vil selvfølgelig også sige tillykke til regeringen med det første år, men jeg vil undlade at give karakterer, for det kræver, at man afleverer en opgave, og det synes jeg ikke man har gjort endnu. Tak for ordet.