L 43 Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger.

(Ændringer som følge af etablering af veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 12-10-2023
Betænkning afgivet 15-11-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-11-2023
3. behandlet, vedtaget 28-11-2023
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Forslaget går ud på at foretage de ændringer i lov om dyrlæger, som er nødvendige, når der etableres en veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet. F.eks. skal der etableres hjemmel til, at kandidater i veterinærmedicin fra Aarhus Universitet kan autoriseres som dyrlæge.

Baggrunden for forslaget er dels den politiske aftale "Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark" indgået den 25. juni 2021 af den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne, dels tillægsaftale af 22. marts 2022 indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Det følger af aftalen, at der skal etableres en veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet. De første veterinærstuderende vil påbegynde deres studie ved Aarhus Universitet den 1. september 2024.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.