Fremsat 14-03-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 05-04-2024
Sat på dagsorden til 2. behandling 07-05-2024
Sat på dagsorden til 3. behandling 14-05-2024
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Kommuner og skoler har i indeværende og i de 2 foregående skoleår haft midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning (uuv) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende personaleforbrug. Herudover har kommunerne haft mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Disse muligheder bortfalder efter gældende lov med udgangen af skoleåret 2023/24.
Lovforslaget sikrer, at perioden for anvendelse af de nævnte udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet forlænges til at gælde også i skoleåret 2024/25.
Lovforslaget udmønter en aftale af 17. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2024/25.
Loven skal træde i kraft den 1. august 2024.