L 119 C Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love.

(Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-04-2024
3. behandlet, vedtaget 04-04-2024
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget vedrører godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status.

Der er tale om en række tekniske forslag, der bl.a. indebærer justeringer, tilpasninger og præciseringer i skatte- og afgiftslovgivningen.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra visse dele af loven, der skal træde i kraft henholdsvis den 20. maj 2024 og den 1. juli 2024.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, SF, LA, DD, M, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.