Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 93:

Forslag til folketingsbeslutning om en undskyldning til den danske befolkning for 40 års forfejlet udlændingepolitik.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.12.2023).

Jeg kan se, at fru Pia Kjærsgaard ønsker at begrunde forslaget. Så ordet er givet, værsgo.

Tak for ordet. Igen må jeg sige, at jeg er lidt ked af – det er jeg virkelig – at der er så få til stede. Uanset hvad må jeg sige, at det virkelig er en debat, og det sagde jeg også under mit tidligere forslag, som er utrolig vigtig, og som jeg synes at langt flere politikere burde engagere sig i, også her i Folketingssalen. Sådan er det jo desværre i disse tider. Det er ikke så godt, som det var i gamle dage, men det er der jo så mange ting der ikke er. Men nu tilbage til ordførertalen.

Hermed vil jeg gerne udtrykke min allerstørste undskyldning til hele den danske befolkning og alle vores forfædre, som har været med til at bygge dette fantastiske land op. Det er en undskyldning for nu gennem 40 år at have tilladt en ukontrollabel og ødelæggende indvandring fra islamiske lande, som for altid vil forandre Danmark. Det er en undskyldning, som særlig mit parti, Socialdemokraterne, har stået i spidsen for.

Sådan bør det lyde fra landets statsminister. Landets statsminister er jo rigtig god til at give undskyldninger og holde gode taler, både retorisk og alt muligt. Det har vi jo set så sent som tirsdag. Sådan er det bare ikke. I mange sammenhænge har statsministeren fundet det meget passende at give en undskyldning til forskellige grupper, der tidligere er blevet behandlet helt skævt fra samfundets side, og i denne sammenhæng må det være mere passende at give hele Danmark en kæmpe undskyldning for at have ladet Danmark blive omdannet til et indvandrerland med alle de konsekvenser, vi efterhånden alle sammen så tydeligt lader vores samfund og dagligdag påvirke af. Det er derfor, vi har fremsat det her forslag. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan de tilbageblevne ordførere og selvfølgelig ministeren har tænkt sig at forholde sig til det. Tak.

Tak for det. Og så giver vi ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til fru Pia Kjærsgaard for en farverig start. Jeg var helt bange for, at det var en socialdemokrat, der havde sagt det, der blev læst op, og at jeg så skulle svare på, hvem det var, og om jeg var enig osv. Men det var det jo så ikke; det var trods alt et fiktivt citat.

Jeg er enig i, at udlændingeloven af 1983 var en katastrofal lov, som havde præcis de voldsomme følger, som kritikerne af den også forudsagde på det tidspunkt. Så den var på alle måder ødelæggende, den byggede på forkerte forudsætninger og blev implementeret på en måde, hvor forventningerne til, hvor stort et antal der ville komme til Danmark, i løbet af meget få år blev langt overgået, altså i forhold til hvad man var blevet stillet i udsigt. Den var ikke god for Danmark, det kan der ikke være nogen som helst tvivl om, men jeg mener ikke, at vores opgave som folketingspolitikere, hvis vi ser, der er noget, der ikke fungerer, er at sige undskyld. Opgaven er jo at lave det om. Altså, de undskyldninger, der bliver nævnt fra fru Pia Kjærsgaards side, er jo undskyldninger for noget, som for længst er ændret. Det er jo ikke sådan, at den dag, fru Mette Frederiksen som statsminister sagde undskyld til godhavnsdrengene, var ved afslutningen af børnehjemmet Godhavns mishandling af børn; det var jo adskillige årtier efter.

Det, som vores opgave er her i Folketingssalen, er da at ændre udlændingepolitikken, og det er der da flere, bl.a. forslagsstillerne selv, der har været med til. Har vi haft 40 års fejlslagen udlændingepolitik? Eller har vi haft 18 års fejlslagen udlændingepolitik? Hvor sætter man grænsen henne? I år har vi det næstlaveste antal af spontane asylansøgere i Vesteuropa. Vi har det femtelaveste i hele EU. Sidste år fik vi 800 asylanter ind på almindeligt asyl.

Vores svar herfra er da ikke at stå og sige undskyld med en tåre i øjet og højtidelighed osv. Vores svar er da at lave politikken om, altså at sørge for, at der ikke kommer flere hertil, end vi kan integrere; at sørge for, at afviste asylansøgere, som ikke har lov at være her, vender hjem. Det er da det, vi skal bruge tiden på her – i stedet for at sidde og give undskyldninger og komme med pæne ord, patos osv. til en stor ceremoni. Det kunne jeg såmænd nok godt gøre, hvis det var, men jeg tror ikke, det ville ændre noget som helst i forhold til vores udlændingepolitik, og det er vel det, det handler om.

Det handler vel ikke om at stå og sige undskyld for noget, der skete i 1983, året før jeg blev født. Det handler vel om, at vi har en ændring, som gør, at vi har styr på vores udlændingepolitik, og at det er sådan, at det hænger sammen, så vi står vagt om, at der ikke skal komme flere til landet end dem, som vi kan integrere. Og det gør der heldigvis ikke i øjeblikket. Der er kontrol med tilstrømningen.

Derfor synes jeg, at vi honorerer de mennesker, som burde have en undskyldning, på den allerbedste måde, ved at vi laver politikken om og sørger for, at der er styr på udlændingepolitikken. Og det er det, som den her regering står for, ligesom den forrige regering stod for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Jeg ønsker bare at foregribe begivenhedernes gang. Det kan jo meget vel være, at man står her på et tidspunkt, som man gjorde ved de andre undskyldninger, og virkelig synes, at det er gået så langt over stregen, at man er nødt til at give den danske befolkning en undskyldning. Jeg synes, at man allerede kunne gøre det nu. For det begyndte jo netop i 1983. Det var jo der, det begyndte. Det er 40 år siden, at det hele gik skævt og Folketinget overhovedet ikke tænkte sig om. De lod sig voldføre og vildføre, og det har så medført alle de problemer, som vi har i dag.

Derfor ønsker jeg bare at foregribe begivenhedernes gang. Det var sådan set også derfor, at jeg lige før fremsatte det forslag, som jeg er ordfører på. Men det fik jeg jo heller ikke rigtig opbakning til. Så jeg forsøger bare.

Ministeren.

Det har jeg respekt for,og jeg har respekt for at tage diskussionen. Jeg kan jo se, at der andre ordførere her i salen, f.eks. fru Susie Jessen, som kun snakker om mig, når jeg ikke er på talerstolen, sådan at jeg ikke kan svare.

Fru Pia Kjærsgaard tager altid konfrontationen med åben pande, og det har jeg respekt for. Jeg har også respekt for Dansk Folkepartis arbejde i både Udlændingeudvalget og Indfødsretsudvalget. Så der er ingen som helst tvivl om, at hvis vi vil drive det fremad og fortsat sørge for, at vi har styr på situationen her i Danmark, så hjælper det ikke noget at hvile på laurbærrene.

Ønsker fru Pia Kjærsgaard sin anden korte bemærkning? Nej. Så er det fru Susie Jessen.

Hvis ministeren gerne vil have et spørgsmål, skal han da få det. Der har været 40 års forfejlet udlændingepolitik. Det er bl.a. også Socialdemokratiets fortjeneste, at det er gået, som det er gået. Der er ting, vi kan gøre. Socialdemokratiet har en vane med at sætte nogle store udspil op lige før et valg. Ved sidste valg var det Kommissionen for den glemte kvindekamp, man nedsatte. Det kommer snart i Folketinget som et beslutningsforslag, for jeg har prøvet at få ud af ministeren, hvad han mener om det, i et år nu. Hvad mener ministeren egentlig? Vil man gerne være med til at gennedsætte Kommissionen for den glemte kvindekamp, så vi kan få et opgør med den sociale kontrol, som vi ser i muslimske kredse?

Ministeren.

Jeg er da glad for at kunne få lov at svare. Jeg synes, atdet er sådan lidt en væselmanér, at man stiller spørgsmål, når andre ordførere er på, som egentlig burde gå til mig som minister eller en anden en, der står her. Så jeg er glad for, at vi kan have diskussionen åbent. Jeg synes, at Kommissionen for den glemte kvindekamp gjorde et fantastisk stykke arbejde, og jeg glæder mig til og håber på, at vi kan få den gennedsat. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der var behov for det arbejde, som de lavede dengang. Den dag, hvor vi kommer herned i Folketingssalen og beslutter, hvad der skal gøres med det beslutningsforslag, som fru Susie Jessen har fremsat, glæder jeg mig til at tage den diskussion.

Fru Susie Jessen.

Det, jeg egentlig håber jeg hører her fra ministeren, er, at Socialdemokratiet vil stemme for det beslutningsforslag, vi har nede i salen, om en gennedsættelse af Kommissionen for den glemte kvindekamp.

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige så meget, at det er Socialdemokratiets holdning. Nogle gange er man jo i et større samarbejde. Men det er vores holdning, og jeg glæder mig til, at vi skal diskutere det. Så meget kan jeg sige. Jeg tror ikke, at det er datosat endnu, hvornår det skal være; det kan godt være, at det er det.

Mange tak for det. Der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken, og det er først Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det. Jeg er, igen, sådan set meget enig i, at det virkelig er trist, hvor få der er i salen her. Lad mig bare gentage det, jeg sagde til det sidste beslutningsforslag, nemlig at i går stod Enhedslisten heroppe og sagde, at den særlov, vi har for ukrainske flygtninge, burde gælde alle flygtninge – en total omvæltning af det danske samfund, hvis man får lov at gennemføre den. Den debat kan vi så ikke have i salen i dag, fordi Enhedslisten ikke er til stede, og sådan er det også med andre partier, kan jeg se. Det er godt nok vildt.

Lad mig lige starte med kort at sige noget til Danmarksdemokraterne, som jo førte en debat her omkring min person med fru Pia Kjærsgaard, altså at jeg skulle være sendt i byen, og at jeg nærmest skulle være sådan en hånddukke, der er blevet ført af strategiske grunde. Jeg mener hvert et ord, jeg har sagt på vegne af Socialdemokratiet. Fru Susie Jessen aner intet om mit liv, intet om, hvad der har gjort, at jeg er kommet dertil, hvor jeg er kommet. Og jeg kan jo bare konstatere det, jeg også har sagt før, nemlig at Danmarksdemokraterne er et popparti bestående af nogle mennesker, som troede, at Dansk Folkeparti var på vej ned i lokummet, og som så skiftede hest. Og nu må man jo så konstatere, at Dansk Folkeparti er på vej frem, og jeg håber ikke, at karrierepolitikerne ovre i Danmarksdemokraterne fortryder deres valg af parti. Nu fanger bordet i hvert fald.

Nå, vi skal tale om noget, der er meget, meget vigtigt, som er en undskyldning for 40 års forfejlede udlændingepolitik, og jeg vil lægge mig lidt i forlængelse af ministeren. Den udlændingepolitik, der blev introduceret i 1983, og som varede indtil starten af 00'erne, er en udlændingepolitik, som har været meget problematisk for Danmark, og som vi sådan set stadig væk slås med konsekvenserne af. Det betyder ikke, at alle, der er kommet til landet, har været til skade for Danmark, overhovedet ikke, men det betyder, at vi har haft nogle store udfordringer med den politik, der er blevet ført.

Jeg kan godt blive virkelig ked af det helt ind i sjælen over, hvordan vi behandlede de vestegnsborgmestre, som stillede sig frem i 1980'erne og 1990'erne og fortalte om de her udfordringer; det var både folk fra mit eget parti, men også fra andre partier. Jeg kan godt blive ked af det, når jeg læser den bog, som Karen Jespersen udgav i 2003, der hedder »Til støtte for Fatima«, over, at den bog ikke blev taget bedre imod, for det er et velgørende klarsyn, den bog repræsenterer, i forhold til hvad udfordringerne er med religiøs fundamentalisme, med en mangelfuld integrationspolitik osv. osv. Det er meget, meget trist.

Jeg er selv født, et år før Dansk Folkeparti blev stiftet, og mange af dem, der er på ministerholdet i dag, er jo født i de år, hvor man faktisk diskuterede udlændingeloven af 1983. Og lad mig bare være ærlig: Jeg tror da, at der er mange i dag – i byråd, i regionsråd, i Folketinget, på foreningsniveau – som er medlemmer af Socialdemokratiet eller af SF eller af Venstre, fordi bl.a. fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti var med til at lave et skub i 00'erne, der gjorde, at vi sammen med vestegnsborgmestre og andre gode folk i den store, brede forsamling af partier fandt sammen om at bakke op om en udlændingepolitik, der er stram, der sørger for, at tilstrømningen bliver holdt lav, der sørger for, at der er konsekvenser forbundet med at begå kriminalitet, der sørger for at sætte ind over for social kontrol. Og vi kan jo se, at der siden 2019, hvor vi har haft en socialdemokratisk ledet regering, er blevet uddelt meget, meget få statsborgerskaber, at vi har et asyltal, der er banket i bund, og at vi har et antal mennesker på udrejsecentre, der er blevet halveret i årene siden 2019, og vi skal have en arbejdspligt i gang for indvandrerkvinder, som gør, at man skal bidrage.

Vi er slet ikke i mål – flere tiltag skal på banen – men vi er markant længere end mange af vores nabolande. Og derfor er opgaven nu at holde snuden i sporet, at fortsætte den her politik og så få løst problemerne hurtigst muligt. Det er det, der er opgaven for os herinde i Folketinget nu. Så Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget, men er enige med Dansk Folkeparti i, at de 18-20 år, hvor vi havde en udlændingepolitik, som grundlæggende skabte mange af de udfordringer, vi står med i dag, er et virkelig, virkelig stort problem for os som samfund. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for talen – måske ikke så meget for starten af den. Et popparti og en karrierepolitiker tror jeg jeg hørte vi blev kaldt. Jeg er for første gang i mit liv blevet valgt som folkevalgt som 38-årig. Så jeg tror måske, at ordføreren har haft lidt mere karriere som politiker i hele sit liv, end undertegnede har.

Det, jeg egentlig beder om her – og det kan da sagtens være, at hr. Frederik Vad også har det her i hjertet; det er jeg fuldstændig overbevist om at hr. Frederik Vad faktisk har – er, at Socialdemokratiet praktiserer lidt mere af det, som Socialdemokratiet prædiker, for det er jo ikke det, der sker. Det, som Socialdemokratiet gør, er, at man har nogle store, flotte interviews om, at der er nogle områder i vores land, hvor det går galt, hvor der er herskermentalitet, hvor der er det ene og det andet og det tredje, men hvor er det konkrete henne? Og når jeg beder hr. Frederik Vad om at forholde sig til, hvad hr. Frederik Vad gør ved de her problemer, så er svaret: Det tænker vi lige lidt over. Kunne Socialdemokratiet ikke se at komme i gang med nogle flere udlændingestramninger i stedet for at tale og tale?

Ordføreren.

Jamen så kom med nogle forslag, Susie Jessen!

Jeg har intet sagt om, at fru Susie Jessen er karrierepolitiker. Jeg ved ikke noget om fru Susie Jessen. Hun ved ikke noget om mig, selv om hun har udtalt sig om mig flere gange. Det, jeg har sagt, er, at Danmarksdemokraterne bygger på en gruppe mennesker, der troede, at Dansk Folkeparti var på vej ned i lokummet og på vej ud af Folketinget og derfor skiftede hest, som så mange andre gør. Vi har jo aldrig haft så mange løsgængere, som vi har nu. Det tog jeg op, fordi jeg syntes, det var en lidt ufin måde, fru Susie Jessen introducerede mig i sin samtale med fru Pia Kjærsgaard på det heroppe på talerstolen, hvor jeg ikke kunne svare.

Jeg synes, at Danmarksdemokraterne taler med to tunger. Vi havde i sidste uge eller i forrige uge en debat hernede om den etbenede pirat Lucky, som både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne gerne ville have smidt ud. Dansk Folkeparti sagde: Lad os få ham ud ved at bryde konventionerne. Det er et fair synspunkt at have: Man vil gerne ud af konventionerne. Danmarksdemokraterne sagde: Han skal smides ud. Men de konventioner, der gør, at han er her i landet, vil Danmarksdemokraterne gerne tilslutte sig. Så det er tvetunget tale. Det er stram retorik, men når det kommer til stykket, vil man ikke foretage sig noget.

Tak. Spørgeren.

Men vi vil gerne presse konventionerne til det yderste, og det er præcis – præcis! – det, Socialdemokratiet har sagt i 2018. Det har Socialdemokratiet også været ude at sige. Vi vil gerne arbejde inden for konventionerne, men vi vil gerne presse dem til det yderste. Det er jo sådan set det, vi siger, og det er ikke meget anderledes end det, som Socialdemokratiet tidligere har været ude at sige. Det, der bare er min pointe her, er, at Socialdemokratiet siger rigtig mange ting.

Vi har masser af forslag. Altså, vi har et beslutningsforslag om Kommissionen for den glemte kvindekamp. Vi har masser af ting. Vi har en høring på vej om social kontrol. Hvad gør Socialdemokratiet? Ingenting!

Tak. Ordføreren.

Fru Inger Støjberg afleverede 1.200 på udrejsecentre. Det antal har to socialdemokratiske udlændingeministre halveret. Den her regering har skrevet i sit regeringsgrundlag, at vi skal udnævne en ambassadør, der kan være med til at kigge på at gøre noget ved de her konventioner. Socialdemokratiet ønsker at gå til kanten af konventionerne. Det er vores faste politik. Den politik, der bliver ført nu, er den strammeste politik, vi har haft på det her område i danmarkshistorien. Fru Susie Jessen gør regning uden vært.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg må bare sige, at jeg sidder og lytter meget til hr. Frederik Vad og til, hvad der bliver sagt. Og jeg giver hr. Frederik Vad ret i mange af de ting, der bliver sagt fra talerstolen, og også i, at der da er sket noget fra Socialdemokratiets side – det er der da. Det er da ikke, som det var engang, men det er langtfra godt nok. Og det, jeg bare siger, er, at undskyldningen skal være i forhold til det, der er sket. Man siger jo hver gang, at der er færre osv. osv., men i forhold til fordums dumheder vil jeg sige, at de jo er i landet, og det er dem, vi har så store problemer med. Og så kan jeg bare konstatere, at Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne står samme sted i forhold til konventionerne. Man vil godt gå lige til kanten. Det gør man så aldrig. Det kunne man jo have gjort i forhold til piraten; der kunne man have ladet det komme an på en prøve, men det gjorde hverken Socialdemokratiet eller Danmarksdemokraterne. Der stemte Dansk Folkeparti imod. Vi er meget ene om det, men vi tror, at der er en del derude, som er med os.

Tak. Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke noget problem med, at man kritiserer os for at overholde konventionerne. Man kan som parti have et åbenlyst ønske om at træde ud af konventionerne. Udfordringen er, at det har Danmarksdemokraterne ikke, og alt det, Danmarksdemokraterne siger at den her regering bør gøre, gør den her regering. Det er det, Socialdemokratiet står på mål for. Det er en meget, meget stram politik, som er førende i Europa, og vi har endda skrevet i regeringsgrundlaget, at vi kommer til at fortsætte med at bruge tid på det her konventionsspor, fordi vi ikke er tilfredse med, at der er ting, vi ikke kan foretage os i forhold til at beskytte befolkningen og sikre en ordentlig retsfølelse på det her område. Så jeg synes sådan set, at vi siger meget klart, at vi gør det så stramt, vi kan inden for de rammer, der er. Vi har ikke noget ønske om at træde ud af konventionerne. Hvis man har det ønske, kan man godt kritisere os. Hvis ikke man har det, er det lidt hult at kritisere os.

Tak. Spørgeren for et opfølgende spørgsmål.

Bare lige for at sørge for, at alting er rigtigt, vil jeg sige: Vi ønsker ikke at bryde konventionerne, for det ville være utidigt. Men vi ønsker et opgør med konventionerne, altså at man tager fat, og at man f.eks. i sådan en sag som den med piraten siger: Lad det komme an på en prøve. For nej, det er en dum idé at bryde noget. Vi skal finde ud af, hvordan man kan gøre det. Men under alle omstændigheder er det jo så slapt, at vi ikke er kommet længere i forhold til konventionerne, for det er jo altid dem, der begrænser os, hver evig eneste gang vi diskuterer noget.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set enig i. Der er en ret foruroligende artikel i Altinget i dag om nogle udvisningsdomme, der er blevet givet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og vi får jo en gang imellem nogle tilbageslag, som vi skal håndtere, og jeg er enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det er en hovedpine – det er det.

Dermed tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Næste ordfører på talerstolen er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Endnu en gang undskyld for stemmeføringen. Jeg kan ikke gøre noget ved det.

Flere andre ordførere har påtalt fremmødet her i Folketingssalen. Det skal ikke gøres til hovedemne for mit indlæg, men jeg kan kun give dem fuldstændig ret. Så vidt jeg kan se, er der syv folketingsmedlemmer og en minister. Hvad værre er, burde der på første sal derovre også sidde folk til at orientere befolkningen, men det gør der heller ikke. Jeg er glad for, at Folketingets formand i det hele taget tager vores arbejdsform op. Vi er nødt til at lave om på et eller andet.

Godt. Så går jeg til nærværende sag: Vi skal give en undskyldning. Hvad er værdien af en undskyldning? Det bedste argument er jo, at det er givet over for andre, og at de måske har været glade for det osv. Hvis statsministeren rejser sig og giver en undskyldning til den danske befolkning for en forfejlet udlændingepolitik, ved jeg ikke om fru Jensen eller hr. Jensen bliver mere lykkelige af den grund. Nå, nok om det. Det var mere det formelle i det her.

Med forslaget ønsker Dansk Folkeparti at give danskerne en undskyldning for de seneste 40 års udlændingepolitik. I Venstre mener vi, at den udlændingepolitiske linje, som var herskende i 1980'erne og 1990'erne, ganske korrekt, som fru Pia Kjærsgaard siger, var en fejltagelse, mildt sagt – i særdeleshed udlændingeloven fra 1983. Derfor har det også været afgørende, at vi med det borgerlige flertal i 2001 begyndte at stramme gevaldigt op. Det var det flertal, der blev etableret, da Dansk Folkeparti svingede taktstokken, var jeg lige ved at sige. De var i hvert fald med til det.

Siden 2001 har vi løbende lavet en lang række stramninger af udlændingepolitikken, både i forhold til hvem der kan komme hertil, og hvilke regler der gælder, når man er. Jeg er derfor ikke enig med forslagsstillerne i, at udlændingepolitikken i samtlige af de sidste 40 år har været forfejlet, netop fordi vi siden 2001 har strammet op. Vi kan jo se, hvor voldsomme udfordringer udlændingepolitikken har medført i lande som Sverige, der først nu er begyndt at ændre kurs. Det kan der vist slet ikke være tvivl om.

Vi er enige med Dansk Folkeparti i, at vi har enorme udfordringer, når det handler om indvandringens konsekvenser i Danmark, men de er dog væsentlig mindre end hos vores nabo på den anden side af Øresund. Derfor er det nok også meget naturligt, at andre europæiske lande kigger mod Danmark for at finde den nødvendige kurs. Selv kan jeg oplyse, at både fru Inger Støjberg og jeg havde besøg af Jimmie Åkesson fra Sverige, da fru Inger Støjberg var medlem af Venstre. Ud over at være et behageligt møde var det jo også et klart eksempel på, hvor panisk man egentlig var i Sverige. Man ville vide, hvad vi havde gjort i Danmark. Og nu kan man jo så se på de tiltag, der kommer i Sverige, at det på nogle områder er langt mere videregående end her i Danmark.

Det er vigtigt, at vi stiller krav og forventninger til de udlændinge, der kommer hertil. Man skal bidrage til fællesskabet, og man skal respektere dansk lov og danske værdier. I Venstre går vi ind for en stram udlændingepolitik, hvor der skal være plads til dem, der vil fællesskabet – og kun dem, der vil fællesskabet.

Med de her ord kan jeg sige, at Venstre ikke kan støtte et forslag, der skal give en undskyldning for 40 års falleret udlændingepolitik, om end vi er helt med på, at ikke hele perioden har været succesfuld.

Tak til ordføreren, og også tak til ordføreren for kommentarerne om arbejdsformen i Folketinget. Det skal vi nok kigge på i Præsidiet. Jeg synes dog, jeg vil nævne en enkelt ting. Det er rigtigt, at der er lidt tomt på tilhørerrækkerne på første sal, men oppe på tilhørerrækkerne på anden sal her, hvad tv-seerne ikke kan se, sidder faktisk en masse unge tilhørere, som er kommet hertil, og det synes jeg for demokratiets skyld lige skulle med.

Næste ordfører på talerstolen er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Min tid som udlændingeordfører strækker sig efterhånden over nogle år, hvor jeg har været med til at diskutere mere eller mindre seriøse forslag fra Dansk Folkeparti. Umiddelbart vil jeg nok sige, at det her forslag hører til i den sidste kategori.

I SF er vi grundlæggende af den opfattelse, at det er helt på sin plads at stille krav til udlændinge, når de kommer til Danmark og ønsker at leve brugere – det være sig, at man uddanner sig, at man tager et arbejde, når man kommer hertil, at man helt respekterer og efterlever de grundlæggende værdier og frihedsrettigheder, som står som grundsøjler bag vores lige og frie samfund, og at man må forlade Danmark, hvis man begår alvorlig kriminalitet.

På den anden side skal Danmark selvfølgelig også være et sted, hvor folk bliver behandlet med ordentlighed og medmenneskelighed, også selv om man ikke er født her. Det gælder i allerhøjeste grad de mennesker, der kommer hertil, som er flygtet fra krig, som ønsker at uddanne sig, som ønsker at bidrage til det lille trygge samfund, som vi har bygget her i Norden, og som opfører sig ordentligt. Det gør de fleste af de udlændinge, der kommer til Danmark heldigvis.

Danmarks integrations- og udlændingepolitik er stadig et diskussionsområde, som er fuldt af problemer og dilemmaer og paradokser. Og hvis det er noget, man tager alvorligt, uanset om man vil lukke grænsen eller byde alle velkommen med åbne arme eller alt, der er imellem, så er der problemer, der kræver en seriøsitet, grundighed og åbenhed over for løsninger, der ikke nødvendigvis er vokset i ens egen politiske baghave. Alt det synes jeg at det forslag, vi behandler her, er en hån imod. Det handler ikke om at ændre på loven, det handler ikke om at iværksætte et politisk tiltag, at fjerne en barriere eller at finansiere en vigtig indsats. Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvorfor man har fremsat det, men det kan måske være, fordi man er lidt desperate efter at prøve at få nogle andre partier herinde, som ellers går ind for en stram udlændingepolitik, til at stemme imod noget, man har foreslået, for så kan man ligesom i en kommende valgkamp sige: Se, hvor stramme vi er, og regeringen er imod det. Jeg ved det ikke, men det er mit bedste bud.

Derudover vil jeg bare herfra give mit ord på, at SF til enhver tid vil læse alle forslag, der kommer på udlændingeområdet, med et åbent sind, uanset hvem de kommer fra. Det har vi gjort i mange år, og det vil vi gerne fortsætte med. Og hvis der er tale om gennemtænkte og gode løsninger på nogle af udlændingeområdets dilemmaer, støtter vi det. Men det er det her forslag altså ikke et udtryk for, og derfor kan vi ikke støtte det.

Så jeg enig med de ordførere, der har beklaget sig over antallet af ordførere, der er mødt op i dag, men jeg er blevet bedt om at hilse fra nogle af dem. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og fra Radikale Venstre, som burde være her, men ikke er her, og som ikke støtter forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg må bare sige, at det var et dårligt bud fra hr. Carl Valentin, for vi har jo en anden opfattelse end den, hr. Carl Valentin tidligere har givet udtryk for. For os er udlændingepolitik meget, meget andet og meget, meget værre end det bud, som hr. Carl Valentin tidligere har givet udtryk for, nemlig at vi fik mere hiphop og vi fik flere grøntsagsforretninger. Det har hr. Carl Valentin sagt fra talerstolen, så sådan har det været. Der ser vi anderledes alvorligt på det i Dansk Folkeparti, skulle jeg bare hilse mange gange og sige.

Ordføreren.

Jeg synes, det er fedt, at fru Pia Kjærsgaard refererer til en debat, vi har haft for efterhånden 2 år siden, og piller noget ud for at få det til at fremstå, som om SF ikke tager integrationsproblemerne alvorligt. Det er mærkværdigt. Altså, for mig er udlændinge- og integrationspolitik åbenlyst utrolig meget mere end det. Jeg anerkender fuldstændig, at der er masser af integrationsproblemer, og jeg har sagt det mange gange fra den her talerstol. Vi er også klar til at gøre noget ved det og har også været med til det gennem historien.

I virkeligheden er jeg jo vokset op i et SF, som på mange måder anerkender de problemer, der er med ekstrem islam. Jeg meldte mig ind i SF i 2007, og det var i 2008, Villy Søvndal gik ud og sagde til Hizb ut-Tahrir, at de, og nu citerer jeg, kunne gå ad helvede til. Vi tager det meget alvorligt med nogle af de ekstreme tilfælde, der er, og nogle af de integrationsproblemer, der er, men jeg synes bare ikke det her forslag løser noget som helst. Deri er jeg helt enig med regeringspartiernes ordførere, der også har været på.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det husker jeg også hr. Villy Søvndal sagde. Men jeg husker til gengæld ikke, hvad SF og hr. Villy Søvndal så gjorde ved det – som så mange andre. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at det godt kan være, det er 2 år siden, men jeg vil stille spørgsmålet igen. For det spørgsmål, jeg stillede dengang, var: Hvad har den indvandring, som nu har varet i 40 år, og det er det, det her forslag går på, tilført den danske befolkning af positive bidrag? Og der var det hiphop og grønsagsforretninger, der var svaret fra hr. Carl Valentin. Jamen smil bare, men sådan var det nu.

Ordføreren.

Jeg synes, det er så vildt ikke at kunne se, hvad de mennesker, der er kommet til Danmark, har bidraget med. Jeg kan slet ikke forstå, at fru Pia Kjærsgaard og jeg lever i det samme samfund. Altså, når jeg tager bussen på arbejde, sidder der typisk folk, som jeg antager er indvandrere, og kører bussen. Man kan møde dem i børnehaverne og på hospitalerne og på diverse arbejdspladser. Jeg har nævnt hiphop, fordi jeg selv kommer meget i hiphopmiljøet, og der er mange mennesker med anden etnisk baggrund. Jeg har også gået til karate med mange mennesker af anden etnisk baggrund. Altså, der er da masser af indvandrere, der bidrager positivt til det danske samfund. Man kan ikke skære alle over én kam.

Tak. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Carl Valentin, som jeg tror på står grundlæggende det rigtige sted i de her spørgsmål, hvad han tænker om de eksempler, der fra tid til anden kommer frem på offentligt ansatte, som bruger deres magtposition i en institution, eller det kunne også være i en forening, til at vende institutionerne mod dem, institutionerne faktisk skulle beskytte. Altså, vi har hørt eksempler fra et krisecenter på en politimand, der beder dem om at udlevere oplysninger om en kvinde, der er på centeret, så vedkommende kan komme tilbage til sine forældre. Vi har hørt om støtte- og kontaktpersoner eller socialrådgivere, både i Sverige, men faktisk også i Danmark, som skubber kvinder tilbage i armene på familier, som har det samme etniske tilhørsforhold som dem selv.

Vil SF være med til at undersøge, hvad vi kan gøre ved hele det der felt, og har SF et bud på, hvad vi kan gøre ved det?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål om, hvad jeg tænker om de problemer, vil jeg sige, at jeg tænker, at der har været flere grelle tilfælde; nu kan man jo ikke skære det hele over én kam, men jeg deler sådan set bekymringen. Når man ser på sådan noget som at kaste folk tilbage i hænderne på nogen, der ikke vil dem det godt, synes jeg faktisk ikke, regeringen har leveret. Altså, der har vi jo i SF bl.a. sagt, at det er vigtigt, vi får ændret lovgivningen, sådan at kvinder, der er i voldelige forhold, får bedre mulighed for at bevare deres statsborgerskab, så det ikke er koblet op til den mand, som de er gift med. For man har set situationer – det hører vi fra krisecentrene – hvor kvinder i voldelige forhold vælger at blive hos deres voldelige ægtefælle, fordi de risikerer at blive sendt tilbage til det land, de kommer fra, hvis de siger fra. Det har vi i SF fremsat forslag herinde om at ændre på, men det har regeringen stemt imod. Så der håber jeg da i hvert fald vi kan mødes.

Spørgeren.

Der var et samråd i Folketinget, hvor ministeren også gjorde klart, at det kigger vi selvfølgelig på. Men vi har jo eksempler på det, jeg taler om, og vi har også tal på det. Der skal f.eks. mange gange flere underretninger til at fjerne et barn med muslimsk baggrund kontra et barn med en anden etnisk baggrund. Hvad er det? Er det en frygt for at blive beskyldt for at diskriminere som socialrådgiver, eller er det misforstået tolerance? Hvad er det, der er på spil dér, tror ordføreren?

Ordføreren.

Det er ikke noget, jeg har beskæftiget mig meget med. Vi har en sådan lidt stram opdeling i SF, hvor jeg tager udlændingeområdet, og så tager min kollega integrationsområdet. Så det er ikke noget, jeg har været meget nede i, men jeg kan da sagtens forestille mig, at der kan være tilfælde, hvor det handler om en misforstået tolerance, og at man også godt kan være bange for at blive beskyldt for at være diskriminerende. Jeg vil så sige, at der også foregår ting i hele vores erhvervsliv og i samfundet, som er meget diskriminerende, og det skal man også være opmærksom på.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Vi står her i dag, fordi forslagsstillerne mener, at vi og i særdeleshed statsministeren skal sige undskyld til den danske befolkning for 40 års forfejlet udlændingepolitik.

Udlændingeloven trådte i kraft den 8. juni 1983. Lovens vigtigste nyskabelse var en stærkt forbedret retsstilling for asylansøgere. Den liberale udlændingelov fra 1983 er siden midten af 1980'erne blevet strammet i sådan en grad, at Danmark siden 2002 er blevet betegnet som et af de mest restriktive lande i Europa på området. Jeg kan også godt tilføje, at reglerne jo har gjort det, at mine forældre og deres to drenge kunne vokse op her og starte et nyt liv. Så jeg vil gerne bruge anledningen og lejligheden til i dag at sige tak. Tak til Danmark for at tage ansvar. Vi fik et liv, som vi aldrig nogen sinde kunne drømme om. Vi skylder Danmark alt.

Ud over at sige tak til Danmark vil jeg også gerne sige undskyld her i dag. Jeg vil nemlig gerne sige undskyld til de udlændinge, der kommer hertil eller er kommet til Danmark med håb, ambitioner og drømme om at blive en integreret del af samfundet, men som desværre mødes af bureaukratiske processer og regler, som i sidste ende spænder ben for helt almindelige familier og virksomheder. Rigtig mange lykkes med det i dag, og en lille andel gør ikke. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om love og regler, men også om vores indstilling og tilgang til dem, der ønsker at blive en del af vores samfund og vores fælles fremtid. Tossede regler, som gør, at dygtige udlændinge må forlade landet, kan vi ikke være tjent med. Det gør vi heldigvis også op med nu.

Vi må ikke og vi skal ikke skræmme borgere væk, som vil vores samfund. Det skal ikke føles som en kamp at finde sin plads her, men derimod være en glidende overgang. Vi skal arbejde på at nedbryde barrierer og skabe et system, der understøtter integration snarere end vanskeliggør den. Vi skal huske på, at vi kommer fra forskellige baggrunde. Når vi først er her, deler vi en fælles fremtid. Vores danske værdier og levemåde og vores demokrati og ytringsfrihed er også unikt, og det er også vigtigt for mig at understrege, at det vil vi og skal vi ikke gå på kompromis med. Derfor håber jeg også, at vi i fremtiden kan skabe et Danmark, der er præget af tolerance, inklusion og fællesskab, og hvor dem, der vil og kan, kan komme, og hvor de føler, at de er velkomne, og hvor de føler, at de er værdsat og på den måde har lyst til at bidrage til det danske samfund.

Moderaterne støtter ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Næste ordfører på talerstolen er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Jeg er 40 år gammel, født i 1983. Man kunne jo, hvis man udelukkende lavede korrelation, mistænke, at det nærmest var min eksistens, man skulle undskylde for her. Men jeg tror nu, at hvis man går over og kigger på kausaliteten, vil man komme frem til, at det ikke drejer sig om det.

Undskyldninger skal jo komme fra dem, der har begået fejlen. Jeg er selv nyvalgt i Folketinget, og jeg har vel ikke noget at undskylde for her. Hvis man bemærker, hvordan jeg fungerer som udlændinge- og integrationsordfører, tror jeg også, at man vil bemærke, at det vil være svært at sige, at det skulle være mig, der har begået de store fejl i udlændingepolitikken. Så hvis jeg skal stå her og sige, at der er nogen, der skal sige undskyld, så skal jeg til at pålægge andre at komme med en undskyldning. Hvis der er noget, der er mindre oprigtigt i denne verden, er det, når man har pålagt nogen at komme med en undskyldning.

Jeg har selv tre børn. De to af dem er i en alder, hvor de engang imellem skal undskylde noget, de har gjort. Det er ikke altid, at det kommer naturligt fra dem, og så kan far jo godt få lyst til at tvinge dem til at sige undskyld til hinanden, men det er ikke altid, at det virker sådan særlig godt, hvis man skal sige det mildt. De er ikke særlig interesseret i at sige undskyld, og den undskyldning, de kommer med, er mildest talt ikke særlig oprigtig. Dermed mister den også betydning.

Det er det samme, jeg tror, at vi er i gang med at gøre her. Det, som den velmenende far kan finde på at gøre ved sine børn, er det, som vi også kan stå over for her, nemlig at sige undskyld for noget, som dem, der skal sige undskyld, ikke mener. Og så må vi påpege, at da det jo er mere end 40 år siden, er nogle af dem, der burde sige undskyld, formodentlig heller ikke iblandt os længere. Dermed bliver det problematisk.

Så kan man sige, at det skal være institutionen, der siger undskyld. Jo, det kan meget vel være, men igen fornemmer jeg, at Folketinget jo heller ikke har været enige på det her punkt igennem tiderne, altså om, hvordan udlændingepolitikken skulle være. Dermed er det jo et spørgsmål om, om institutionen også skal undskylde på vegne af dem, som har haft den rigtige mening. Skal institutionen undskylde på vegne af fru Pia Kjærsgaard, som jeg har stor veneration for på det her område? Det tvivler jeg på. Det vil jeg da også se som værende forkert og mærkeligt.

Så i sidste ende må jeg sige, at jeg ikke kan understøtte det her forslag. Jeg ser det som værende problematisk i sin natur og også i den moral, som det anlægger. Det kan jeg ikke stå bag. Tak.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste ordfører på talerstolen er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Med det her beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti have statsministeren til at give det danske folk en undskyldning for 40 års forfejlet udlændingepolitik. For lidt over 40 år siden blev en meget liberal udlændingelov vedtaget, og det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark har haft kæmpestore udfordringer med ikkeintegrerbare udlændinge fra primært muslimske lande, som ikke vil arbejde, ikke vil indordne sig, ikke vil være en del af danske samfund, og for hvem værdier som ligestilling, ytringsfrihed og tolerance ikke er en naturlighed. Ja, vi har et kæmpeproblem med mange af de mennesker, som folk, der lukkede øjnene for udfordringerne, inviterede hertil.

Det er ikke så mange år siden, jeg var ude at gå en tur i forbindelse med et arrangement i Rosengård i Malmø. Det er et område af Sverige, hvor man skal spejde rigtig langt efter en oprindelig svensker. Parabolantenner, tørklæder og bander på gadehjørnerne fylder ekstremt meget i Malmø, og det var en øjenåbner, i forhold til hvordan det kunne have været, hvis ikke vi havde haft nogen mennesker i Danmark, der sagde stop, og som der blev lyttet til. Hvis vi skulle give en undskyldning for 40 års forfejlet udlændingepolitik, ville præmissen, som hr. Steffen Larsen også var inde på, jo også være at sige undskyld for de mennesker, som faktisk har gjort en kæmpestor indsats for at trække tingene i den rigtige retning her i Danmark.

Det er ikke alt på udlændingeområdet, vi skal undskylde for. De ting, som Dansk Folkeparti sagde i 1995, er i dag blevet adopteret af mange partier, også i nogen grad af Socialdemokratiet, som i 1990'erne havde meget travlt med at kalde andre for ikkestuerene. Jeg var et barn, men jeg kan godt huske parnasset, der så ned på dem, der råbte vagt i gevær. Der var nogle, der kæmpede, mens andre sov i alt for mange år. Det var dig, fru Pia Kjærsgaard, der tog slagene, det var fru Pia Kjærsgaard, der var i frontlinjen dengang, og det skal fru Pia Kjærsgaard have tak for, for ellers kunne det være gået gruelig galt.

I Danmarksdemokraterne mener vi dog generelt ikke, at man skal stå og undskylde på vegne af andre folks handlinger for mange år siden. Det giver ikke mening at undskylde for noget, som man ikke personligt har haft en andel i. Hvis hr. Poul Nyrup Rasmussen har lyst til at give en undskyldning en dag for sin naivitet på udlændingeområdet, synes jeg personligt, at han skal gøre det, men det giver ikke mening, at fru Mette Frederiksen skal undskylde på vegne af Poul Nyrup Rasmussen for, at han stod her og kaldte nogle mennesker, der råbte vagt i gevær, for ikkestuerene. Det giver heller ikke mening, at statsministeren skal undskylde på vegne af politikere, der vedtog udlændingeloven i 1983.

Men jeg vil alligevel godt benytte anledningen til at sige tak til nogle mennesker, som har fået andre partier til at åbne øjnene her i Danmark, som har været med til at sikre Danmark, og som har gjort, at vi ikke er endt som Sverige. Tak til hr. Mogens Glistrup f.eks., tak til fru Pia Kjærsgaard, som har gennemgået meget, og som i tæt samspil med hr. Kristian Thulesen Dahl, hr. Peter Skaarup, hr. Søren Espersen lavede et arbejde for Danmark, der var uvurderligt. Også tak til hr. Søren Krarup, hr. Jesper Langballe, præsterne, som kom i Folketinget med meget sund fornuft og skarpe tunger. Samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og det Venstre, der eksisterede dengang i starten af 00'erne, var enormt vigtigt for Danmark. Det gælder også hr. Bertel Haarder, der i 2001 sammen med DF gennemførte opstramninger som minister. Tak for det. VKO-aksen var uvurderlig. Hr. Anders Fogh Rasmussen stod fast, også når det blæste under Muhammedkrisen og ikke ville bøje sig for mullaherne nede i Mellemøsten, som vi ser en regering gøre i dag med deres koranlov. Tak til hr. Anders Fogh Rasmussen for at stå fast. Ikke så meget tak til den nuværende regering for at bøje nakken, og det må den nuværende regering egentlig gerne sige undskyld for, hvis trangen skulle opstå en eller anden dag. Også tak til fru Inger Støjberg, min formand, som i øvrigt sammen med Dansk Folkeparti fik strammet op på udlændingeområdet. Det gælder familiesammenføring, lavere ydelser, skærpede sprogkrav, skærpet indfødsretsprøve osv.

Har vi stadig kæmpestore problemer med ikkeintegrerbare udlændinge i Danmark? Svaret er jo helt klart ja, og det ser vi i den grad i øjeblikket, hvor danske jøder lever i frygt, fordi muslimske mørkemænd truer dem. Men løser vi problemerne ved at stå her i salen og uddele undskyldninger? Svaret nej. Det mener vi helt generelt ikke man skal gøre. Vi mener ikke, man skal gå og uddele undskyldninger på vegne af alle mulige andre, selv om vi godt kan være enige om, at udlændingepolitikken dengang var dybt skadelig, og at der stadig foregår skadelige beslutninger taget af den nuværende regering. Så det her beslutningsforslag bakker vi ikke op om, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at det gør de heller ikke. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Jeg ser ingen ordfører for Alternativet, og dermed er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Faktisk vil jeg indlede med at sige, at jeg anerkender, at man kan have travlt som politiker. Det ved vi alle sammen, og specielt de små partier og de mindre partier har meget, meget svært ved at klare alle opgaver på én gang. Det kan faktisk ikke lade sig gøre, og derfor anerkender jeg, at man ikke altid kan være i Folketingssalen. Men jeg må sige, at jeg er umådelig skuffet over at se i Folketingssalen i dag, i forhold til at vi behandler to forslag, som har en afgørende betydning for Danmarks fremtid, i hvert fald det første – det andet, vi skal diskutere, kan man sige er mere symbolsk. Men jeg er ærgerlig over at høre den ene ordfører efter den anden bare sige, at det er en beslutning på andre partiers vegne. Det kan ske, men jeg synes faktisk, at man burde have været mere vedholdende med at diskutere det her forslag i dag. Det er jeg ærgerlig over. Det bliver jeg bare nødt til at sige. Og jeg siger også – ligesom hr. Preben Bang Henriksen, som nu er gået – at det altså er noget, vi bør tage langt mere alvorligt i Folketinget. Vi skal ikke blive ved med at acceptere den måde, det kører på.

Men jeg indledte jo med sådan fiktivt at lade, som om jeg var socialdemokrat og statsminister – jeg kunne godt se, at både hr. Frederik Vad og hr. Kaare Dybvad Bek sprang lidt i stolene – og det er jeg jo slet, slet ikke. Men jeg gav en undskyldning på vegne af den statsminister, der ikke er her, for jeg synes egentlig, at sådan burde det lyde fra statsministerens side, som jo i mange, mange andre sammenhænge har fundet det passende at gå ud og give en undskyldning til forskellige grupper, der tidligere er blevet skævt behandlet fra samfundets side. Og i denne sammenhæng må det være mere end passende at give hele Danmark en kæmpestor undskyldning for at have ladet Danmark blive omdannet til et indvandrerland med alle de konsekvenser, som vi efterhånden alle sammen tydeligt lader vores samfund og vores dagligdag påvirke af.

Ghettoer, bandekriminalitet, social ulighed, utryghed, tørklæder, parallelsamfund, religiøse særkrav, halalslagtning, kønsopdeling osv. er alt sammen noget, som var totalt fraværende, før Folketinget i 1983 vedtog verdens mest liberale udlændingelov. For indvandringen fra de såkaldte MENAPT-lande, altså Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, har gjort et indhug i vores land – et indhug i Danmark, i den danske identitet, i vores kultur og ikke mindst i vores sammenhængskraft som folk. Så en dybfølt undskyldning til danskerne fra statsministeren må være på sin plads, for der er virkelig noget at undskylde for.

Så vil jeg sige tak til de ordførere, som har været her i dag, og som har taget aktivt del i debatten. Og vær venlig at minde jeres folketingsgrupper om, at de faktisk ikke helt kunne være bekendt at lade være med at være til stede – måske nogle af dem og også dem, som I skulle give en forklaring fra. Tak for ordet.

Der er en kommentar fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Det med at blive socialdemokrat er jo aldrig for sent. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt har set nogle T-shirts, som Dansk Folkeparti lavede tilbage i starten af 00'erne. Det var nogle sorte T-shirts, hvor der med hvid skrift stod: »Rigtige socialdemokrater stemmer på Dansk Folkeparti«. Så der har jo været lidt flirt i den retning på et tidspunkt.

Jeg har faktisk ikke noget spørgsmål til fru Pia Kjærsgaard. Jeg har bare behov for at sige noget, nu hvor jeg ikke har muligheden for det igen, i forhold til fremmødet. For jeg er fuldstændig enig, og når jeg sidder og kigger på debatten, er det jo også sigende, at de tre partier, som ønsker at lukke mest op for indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, nemlig Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten, ikke har været til stede, og for to af de partiers vedkommende drejer det sig om begge de to beslutningsforslagsdiskussioner. Så det er også bare en opfordring til Præsidiet om, at det her er noget, der bliver taget op.

Værsgo.

Det er jo ikke i forhold til mig, men jeg kan kun tilslutte mig det. Det var aldrig gået i min tid.

Dermed tak til fru Pia Kjærsgaard. Det vil heller ikke gå i vores tid. Vi skal nok tage os af det. Opfordringen er modtaget, og vi arbejder jo på det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.